Velfærd 2023

HVAD ER HESTEVELFÆRD FOR DIG?

Fodring

Det er faktisk et hele.Professor Mellor og professor Reid beskrev tilbage i 1993 hestens fem domæner. De er lige vigtige og skal alle opfyldes, for at hesten er i trivsel.

Fodring, miljø, adfærd, sundhed, der så leder til hestens mentale oplevelse. Det fysiske og det psykiske vægtes lige høj. Og det hele skal være til stede.

Vi kender det jo også fra os selv. For eksempel at vi ikke kan være glade, hvis vi har mistet en af vores kære, selv når solen skinner, og vi er mætte. Man har nu anerkendt, at heste er følende væsener, og at de også har mentale behov, der skal dækkes.

Jeg har valgt at skrive om fodring. Et emne, jeg er dykket meget ned i som agronom.

Her har jeg specialiseret mig i forfangenhed. Forfangenhed på engelsk laminitis, kender vi som en af de mest smertefulde lidelser for hesten, og smerten sidder i hovene.

Forfangenhed i sig selv er ikke dødbringende, så den etiske overvejelse går på at få hesten igennem smerten bedst muligt og indenfor en rimelig tidshorizont.

Men som med så meget andet, er det bedst at forebygge, at vi kommer dertil. Det kan vi faktisk i langt de fleste tilfælde. For de færreste tilfælde af forfangenhed kommer akut, selvom det for hesteejeren kan se sådan ud.

Det kommer oftest snigende over tid, fordi hesten gennem noget tid har opbygget stofskiftelidelser, her insulinresistens og/eller PPID. Den form tegner for cirka 90 procent af alle forfangenhedstilfælde.

Faktisk er vi så heldige. at med knowhow, kan vi i de fleste tilfælde genkende faresignalerne tidligt. Specifikke fedtdepoter, hvor den vigtigste er spækkam, forstærket puls i venerne bag pibeknoglen, tegn i hovene, som en dygtig smed eller trimmer kan holde øje med, ømhed ved at vende sig skarpt på hårdere underlag og øget ømhed på hårdt og ujævn underlag.

Hvad hesteejere typisk mangler viden om er:

1.Hestens huld og vigtigheden af de specifikke fedtdepoter. Bedst er det at dele hesten op i 5 zoner og give hvert område sin egen score, lægge dem sammen og dele med 5. For man kan godt have en hest, der scorer lavt over ryg og ribben, men som har en kæmpe spækkam og så ender den med at score højt på huld.

2.Hvormangekalorier får hesten indenbords? Mange kender ikke antal kalorier tilført gennem grovfoderet. Ved flokfodring kender man ikke mængderne, nogen heste æder hurtigere og mere end andre. En joker er også, hvor meget tager den ind på græsmarken. Her har heste megetforskelligt indtag. Derudover fodres ofte med en masse forskelligt kraftfoder uden skelen til, om hesten har brug for det eller ej.

3.Mængdenafmotion overvurderes ofte, og ofte fodrer man efter, hvad man kunne tænke sig, hesten kommer til at lave i fremtiden (når man får mere tid, en ridebane, en ridemakker osv. Men man kan ikke motionere sig ud af et stærkt øget kalorieindtag. Eksempelvis skal en nøjsom islænder motioneres cirka 3 timer dagligt for at opveje en god fold med forårsgræs.

4.Oftetrormanat ved at tilføre et bestemt tilskudsprodukt, kan man holde hesten fri for sygdom. Men hvis 1, 2 og 3 ikke er opfyldt, så er det hele ligegyldigt. Og de fleste produkter er ikke dokumenterede. Det er helt sikkert bedre at fodre med end meget andet foder på markedet, men det udgør måske kun 5 procent af hestens daglige indtag.

Mine råd er som følger:

Deltag i foderkurser og huldvurderingskurser, hvor man øver sig på levende heste - eller få en dyrlæge eller foderkonsulent til at huldvurdere. Hesten skal være til den slanke side i starten af foråret.

Få wrap eller hø med analyse, og er hesten i risiko for forfangenhed så med max 8 procent sukker.

Giv afmålte mængder hø/wrap efter huld flere gange dagligt, bland med halm.

Giv mineraler, vitaminer, eventuelt ekstra protein, alt efter analyse og hestens behov.

Giv hesten motion 3-5 gange om ugen med varieret træning.

Pas intervallerne hos smeden og trimmeren. Har den været forfangen, så skal man i reglen have smed hver 4. uge.

Ved stofskifte lidelser og ved overvægt, skal græsindtaget minimeres eller helt udelades. Mundkurve, stribegræs er i reglen effektive.

Køb et vægtmålebånd og brug det til at se, om vægten bevæger sig op eller ned. Det er svært at vurdere når, man ser på sin hest hver dag.

Benyt sko eller boots ved ømheder.

Fakta Om

Christina Keppie

1997 færdig som agronom, speciale husdyr. Fik efterfølgende to drenge i streg 1999 -2002 forskellige deltidsjobs i foderstofbranchen og som underviser på landbrugsskole og freelance i landboforening.

2001 købte egen gård, i Herlev, på 8 ha, drives med frilandsdyr, mindre stutteri. og lidt hestepension. Yderligere 10 ha afgræsses for kommunen.

Siden 2002 selvstændig foderkonsulent og hovtrimmer.

Har 6 heste, primært iberiske heste, får dressurundervisning efter kavaleri ridningens principper. Rider langture og optræder lidt på historiske markeder. Tidligere danmarksmester i TREC.