Donor Nyt 91

nr. 91 • maj 2009

Giv blod, hvor du er

•

side 4-5

Bloddonation på tværs af kulturer Karantæneregler 2009

•

side 7-10

10 milliarder i minuttet side 12-13

•

side 6

leder

Pres på europæisk blod Vi har det godt i Danmark, hvor vi er 100 procent selvforsynende med blod og blodprodukter. Det betyder, ­ at alle danske patienter kan være sikre på, at det blod, de får ind i kroppen, er af en høj kvalitet, og at donor kan identificeres, hvis der mod forventning er problemer med blodet. Det er en vigtig sikkerhed for både bloddonor og patient.

I mange andre lande er der langt større problemer. Her betaler sygehusvæsnet ofte for blodet fra mennesker, som har behov for de ekstra penge for at overleve. Det er ikke godt for patienterne, da risikoen for smitte forøges drastisk. Det er dog også skidt for ”donorerne”, da de fristes til at give blod oftere, end godt er.

Plasma-pres Men selv om et land er selvforsynende med blod fra ubetalte donorer, kan der godt være problemer alligevel.

Et eksempel er Frankrig, hvor der ikke er helt så meget blod som i Danmark, men hvor de klarer den almindelige blodforsyning.

Problemet i Frankrig er, at nogle få store internationale virksomheder laver en rigtig god forretning ved at tappe fattige mennesker i USA og i udviklingslandene for at eksportere plasmaprodukterne til Europa. Med henvisning til EU’s indre marked prøver medicinalvirksomhederne at tvinge Frankrig til at importere plasmaprodukter fra betalte donorer. Virksomhederne mener, at det er et brud på frihandelsaftalerne, hvis Frankrig nægter import af blodprodukter fra betalte donorer. Men Frankrig og den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer, ISB, stritter imod og henviser til, at der i EU´s charter om grundlæggende rettigheder står, at ingen del

Donor Nyt nr. 91 40. årgang maj 2009

Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen

2

donor nyt • maj 2009

af den menneskelige krop kan gøres til genstand for handel.

ISB har henvendt sig EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, i sagen, og indtil videre har Kommissionen ikke turdet tvinge Frankrig til at importere blodprodukter fra betalte donorer. Men sagen er ikke slut endnu – blot sat på pause.

Europa bør være selvforsynende med sikkert blod Kampen mod betalt bloddonation i EU skal føres videre, og derfor har Bloddonorernes Landskomité tilsluttet sig ISB’s europæiske målsætning om, at hele Europa bliver selvforsynende med blod og plasma fra ubetalte donorer.

Behovet for blodprodukter vokser i alle lande, og EU skal være selvforsynende med sikre blodprodukter, så vores forsyningssikkerhed ikke er afhængig af lande uden for EU. USA’s senat har allerede én gang lukket af for eksport af plasma, fordi USA selv skulle bruge plasmaprodukterne.

Det er ikke en holdbar situation for Europa, og ISB håber derfor, at EU-Kommissionen og de nyvalgte EU-parlaments-­ medlemmer fremover vil arbejde for, at EU bliver selvforsynende med blod og plasma fra ubetalte donorer.

Med venlig hilsen

Niels Mikkelsen Præsident Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer

Redaktion: Mikkel Dybtved Andersen Sanne Bunch-Nielsen Marie-Louise Frederiksen Andrea Krüger Holm Michael Bach Ipsen Karen Leidesdorff Madsen Karin Magnussen Steffen Nielsen Malou Rode Ane Rønn-Poulsen Lægefaglige konsulenter: Karin Magnussen og Ellen Taaning

Design og tryk: Datagraf Trykt på svanemærket papir Forsidefoto: Bloddonorerne i Danmark Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse.

Oplag: 225.000 ISSN nr: 0902-2643 Næste udgivelse: September 2009

tekst Mikkel Dybtved Andersen

En kamp for selvforsyning Mange lande i Europa har store problemer med at skaffe nok sikkert blod, og betalt blodgivning sker fortsat i blandt andet Tyskland og de nye EU-medlemslande. Selv svenskerne betaler nogle steder et mindre beløb ved hver donation eller giver en bon, som kan bruges til indkøb, og i Norge får donor en gave efter hver donation.

EU fastsætter i dag væsentlige dele af blodlovgivningen i medlemslandene, men der er endnu ikke skabt flertal for at udelukke al betalt blodgivning i EU. EU´s charter om grundlæggende rettigheder forbyder handel med den menneskelige krop eller dele af kroppen, og EU´s bloddirektiver sigter da også mod ubetalt donation. Men der er stadig meget at gøre, før Europa er selvforsynende med blod og blodprodukter fra ubetalte donorer.

Væk med betalte donorer I Danmark ville det være helt uhørt (og ulovligt) at give bloddonorerne penge for deres gave til patienterne.

Alligevel har vi verdens højeste antal tapninger per indbygger. Men andre lande mangler meget blod, og Niels Mikkelsen mener derfor, at der må gøres en EU-indsats for at fremme ubetalt bloddonation overalt i Europa: – Det er besnærende at betale for blodet, da det i nogle lande er lettere at lokke donorerne med penge, men det er en dårlig løsning, siger præsidenten og henviser til en undersøgelse fra Litauen, som viser, at det er langt mere sikkert at bruge ubetalte donorer end betalte “donorer”: – Betalt blod er bare ikke lige så sikkert som ubetalt blod! Heller ikke når det anvendes til plasmaprodukter, konkluderer Niels Mikkelsen og fortsætter: – De mest stabile blodforsyninger i Europa er alle bygget op om frivillighed og ubetalt bloddonation.

Plasma-problemer I de seneste år er der overalt i Europa sket en stigning i efterspørgslen af plasma og plasmaprodukter. Plasma udgør omkring 55 procent af blodet i kroppen og består af cirka 95 procent vand. Resten af plasmaet består blandt andet af mange forskellige proteiner, hormoner og vitaminer.

Fra plasmaet kan der udvindes en lang række lægemidler, som medicinalindustrien kan tjene rigtig mange penge på.

– For industrien betyder det intet, om de skal betale donorerne for at få fingre i plasmaet. For medicinen, der kommer ud i den anden ende, er så dyr, at de sagtens kan hente pengene hjem igen, forklarer Niels Mikkelsen og uddyber: – Konkurrerende systemer, hvor der både er betalt og ubetalt bloddonation, kan direkte skade den ubetalte donation og dermed være med til at svække de gode stabile systemer, der heldigvis også findes rundt om i Europa.

20 Euro per plasmaportion. Reklame set i Wiens metro.

Bloddonorernes internationale organisation, ISB, har derfor fremlagt forslag til en ny europæisk blodlovgivning.

ISB’s præsident, Niels Mikkelsen, fremhæver, at blod og blodplasma er en gave, som ikke er omfattet af EU’s indre marked, og at intet medlemsland skal tvinges til at importere blodprodukter fra andre lande.

Selv om der også i Danmark er tapninger af plasma, så sker det uden betaling til donorerne, og det er heller ikke noget, blodbankerne tjener penge på.

ISB’s mange frivillige vil i foråret 2009 tage kontakt til kandidaterne til EU-parlamentet for at synliggøre problemets omfang og for at få politikerne til at arbejde for ubetalt blod til gavn for patienterne i hele Europa.

Målet er at gøre Europa uafhængigt af import af blod-­ produkter fra andre dele af verden – og det danske eksempel viser, at det kan lade sig gøre.

maj 2009 • donor nyt

3

tekst og foto Daniel Bay Andersen

Veloverstået tapning i Luang Prabang.

giv blod, hvor du er Den 20. maj 2008 kørte min kæreste, Julie, og jeg mod lufthavnen i Hamborg for at begynde vores tre måneder lange rundrejse i Sydøstasien. Rygsækkene var pakkede, rejsebøgerne kigget igennem og eventyrlysten i top. Efter to-tre uger i Thailand rejste vi til tempelområdet Siem Riep i Cambodja. I kontrast til skønheden i tempelområdet kunne vi også mærke, at vi nu var ankommet til et land, der er meget fattigere end Thailand.

Børnehospitalet På det lokale børnehospital i Siem Riep holder dr. Richner hver lørdag aften klassisk cellokoncert for at samle donationer til hospitalet og samtidig fortælle om hospitalets daglige indsats for at redde de børn, der ellers ikke ville have råd til behandling. Ud over den daglige kamp for at få penge nok til at drive børnehospitalet er der også altid mangel på blod. Dr. Richner opfordrede på det kraftigste unge udlændinge til at give blod. Julie og jeg talte derfor om at give blod, men Julie var dog lige blevet tappet, inden vi rejste fra Danmark, og hun var derfor stadig i karantæne.

Jeg var nervøs for, hvorvidt jeg måtte have lov til at give blod i et uland og stadig fortsætte som bloddonor i Danmark. Derudover gik nogle af overvejelserne på, hvorvidt vi skulle sørge for selv at have kanyler med. Vi vidste heller ikke, hvor vi skulle finde information om dette emne, så det endte med, at vi ikke fik givet blod ­ i Cambodja.

Lao Red Cross I løbet af den næste måned rejste vi gennem Vietnam til Laos, hvor vi havnede i byen Luang Prabang. Det er en af de større byer i Laos med cirka 100.000 indbyggere.

Landets turistforening har lavet en bog, ”Stay Another Day”, hvori der er omtalt flere seværdigheder rundt om i landet. Vi læste, at der i Luang Prabang fandtes en Røde Kors-afdeling, hvor man kunne få massage og dampbad – noget, vi havde ledt efter længe. Deres massageafdeling havde desværre ingen ledige tider, da vi ankom, men der var noget andet, der fangede vores interesse. I kælderen lå en blodbank!

Nu begyndte vi igen at tale om, hvorvidt det var muligt at donere blod i udlandet og stadig få lov til at give blod i

4

donor nyt • maj 2009

Blodbanken havde egen indgang i kælderen under massage og dampbadet i gadeplan.

Danmark. Vi gik på nettet og forsøgte at finde oplysninger på diverse hjemmesider – dog uden held. Derfor skrev vi til blodbanken i Skejby og Bloddonorerne i Danmark, og i løbet af et par dage fik vi svar om, at der ikke var nogen problemer i at give blod, da selve rejsen alligevel ville give seks måneders karantæne.

Primitiv tapning Det var lige det svar, vi havde ventet på, så dagen efter tog jeg over til blodbanken. Nu er der stor forskel på en blodbank i Laos og en blodbank i Danmark.

Selve blodbanken var placeret i en lille etværelses kælderlejlighed, hvor der var hængt et par donor-plakater op. Da jeg ankom, sad der tre lokale medarbejdere, hvoraf den ene var iført en gammel Røde Kors-T-shirt. Jeg var ankommet midt i deres frokost, så de skulle rydde det lille bord, der skulle fungere som skrivebord, før jeg kunne udfylde det obligatoriske spørgeskema – og jeg tror faktisk slet ikke, at det blev brugt til noget. Mens jeg udfyldte spørgeskemaet, blev der hentet juice og kiks.

Efter en vejning var det tid til tapning. Jeg lagde mig op på briksen (der var kun én) og holdt øje med, at manden i Røde KorsT-shirten tog kanylen ud af en steril indpakning. Han gjorde indstiksstedet rent med sprit og begyndte tapningen.

Herhjemme er der en maskine, der fortæller, hvornår du har afgivet den halve liter blod. I Laos sad medarbejderen og vippede posen i hånden, indtil han mente, at den halve liter var nået. Selv om det var langt fra vestlig standard, var jeg ikke utryg. Min belønning var ikke en nål som herhjemme, men en Luang Prabang Lao Red Cross-T-shirt, som jeg er meget glad for.

Ikke mange besøgende Under tapningen fik jeg at vide, at de på en god uge har et til to besøg i blodbanken, men det var ikke unormalt, at de kun fik besøg hver anden uge. Med min egen uvidenhed in mente fik det mig efterfølgende til at tænke på, hvorfor der ikke var flere, der blev tappet, når de besøger steder, som har brug for hjælpen.

fakta: Husk, at ved bloddonation i udlandet gælder de samme regler som i Danmark: • Der skal bruges en steril kanyle.

• Der skal gå 3 måneder mellem hver tapning.

• Sørg for at du har fået et godt måltid mad og især rigeligt med væske inden tapning.

Tjek reglerne for rejsekarantæne på side 9.

Læs mere: • Lao Red Cross: www.laoredcross.org

En af de konklusioner, jeg er kommet frem til, er, at det ikke er ligetil at finde infor­mation om, hvorvidt man må have lov til at donere blod i udlandet, specielt i et uland. Jeg vil med dette indspark opfordre eventyrere til også at donere blod, når de er på de længere ophold i udlandet.

Der er brug for hjælpen.

En fantastisk rejsebog, der kan fås i både Laos, Cambodja og Vietnam.

maj 2009 • donor nyt

5

tekst Sanne Bunch-Nielsen foto Fatih alev og givblod

Bloddonation på tværs af kulturer

Blodet fra de danske blodbanker skal komme alle patienter til gode – uafhængigt af kultur, religion og etnisk baggrund. Det er et stort ønske fra de danske blodbanker, at gruppen af bloddonorer afspejler den danske befolkning. Derfor var svaret også positivt, da foreningen Muslimer i Dialog rettede henvendelse til GivBlod for at et indgå et samarbejde. Et samarbejde, som har til formål at udbrede kendskabet til bloddonation i de muslimske kredse.

FAKTA: Muslimer i Dialog Foreningen har cirka 500 medlemmer og arbejder for at fremme dialogen imellem muslimer samt for at styrke integrationen via nøgleordene tolerance og fredelig sameksistens.

Læs mere på www.m-i-d.dk GivBlod GivBlod er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Blod-­ donorerne i Region Hovedstaden.

Der er syv donorkorps i regionen, som tilsammen har 75.000 bloddonorer.

Læs mere på www.givblod.dk Ny donor Donorer skal kunne læse og tale dansk på et niveau, der ikke giver problemer i forhold til udfyldelse af spørgeskemaet og den personlige samtale i blodbanken.

6

donor nyt • maj 2009

Blodbussen på kulturelt besøg

Hos GivBlod var arrangementet en kærkommen mulighed for at skabe opmærksomhed om bloddonorsagen i de muslimske kredse, og da organisationen har en målsætning om at få flere med anden baggrund end dansk til at melde sig som bloddonorer, kunne det ikke passe bedre: – Arrangementet er med til at understrege, at alle kan være bloddonorer, uanset kulturel og etnisk baggrund, siger Merle Romose fra GivBlod.

Interessen var stor, og mange af de fremmødte valgte allerede denne dag at melde sig som bloddonorer: – Vi var meget glade for den åbenhed, vi blev mødt med. Det røde tæppe blev slået til side, og så satte vi ellers tappelejer op i rummet, der normalt bruges til fredagsbøn. Vi fornemmede et stærkt og kærligt netværk, siger Merle Romose.

Særligt to af de fremmødte har efterladt et stort indtryk hos hende: – Begge fyre ønskede at give blod, da de selv havde haft brug for livsvigtige donationer.

Den ene havde været udsat for et knivstik, og den anden var offer for en skudepisode. Han var dog slet ikke klar til at kunne give blod endnu, da han dårligt kunne komme op ad trappen, fordi hans lunge var klappet sammen i forbindelse med skudepisoden, siger Merle Romose.

Stor interesse for bloddonation

Samarbejdet fortsætter

Muslimer i Dialog havde forud for arrangementet gjort et stort stykke arbejde for at informere foreningens medlemmer om muligheden for at høre mere om bloddonorsagen. Det resulterede i, at der i løbet af de fire timer, arrangementet varede, var rigtig mange besøgende i lokalerne på Nørrebrogade.

Dagen var en stor succes, og GivBlod og Muslimer i Dialog er derfor i øjeblikket ved at planlægge lignende arrangementer i fremtiden.

Samarbejdet skal, ud over at fremme integrationen, sikre en øget tilgang af muslimske donorer – en gruppe, der ikke tidligere har været så stærkt repræsenteret i de danske blodbanker.

I efteråret besøgte medarbejdere fra GivBlod Muslimer i Dialogs lokaler på Nørrebrogade i København. Muslimer i Dialogs ønske med denne dag var at styrke integrationen af unge etniske minoriteter og skabe større forståelse blandt danske muslimer for vigtigheden af at give blod.

donor info rn

A Abort 6 måneders karantæne.

AIDS/HIV Permanent udelukkelse. Har man været udsat for mulig smitte, medfører det 6 måneders karantæne.

Se også Risikobetonet adfærd og Sundhedsstyrelsens pjece “Bloddonorer, AIDS og leverbetændelse”.

Akupunktur Udført af en autoriseret læge med sterile engangsnåle (ikke blot superviseret), medfører akupunktur ingen karantæne. Man skal dog være opmærksom på, at årsagen til behandlingen kan medføre karantæne. Akupunktur udført i andet regi: 6 måneders karantæne på grund af risiko for overførsel af f.eks. hepatitis.

Alder Donor skal være fyldt 17 år (17-årige skal have skriftlig tilladelse fra forældre/værge). Personer, der er fyldt 60 år, accepteres normalt ikke som nye donorer. Registrerede donorer tappes normalt ikke efter det fyldte 67. år.

Allergi Fødevareallergi, insektallergi, latexallergi og lægemiddelallergi: Medfører permanent udelukkelse, hvis man har haft anafylaktisk chok eller anden alvorlig reaktion. Nikkelallergi: Medfører permanent udelukkelse, såfremt man får en reaktion ved indstiksstedet på grund af nikkel i nålen. Bloddonor kan eventuelt henvises til allergiudredning. Er testen negativ, kan bloddonor igen accepteres. Se også Høfeber.

Amning Man er i karantæne, så længe man ammer regelmæssigt.

Amøbe dysenteri Tarmbetændelse forårsaget af amøber medfører 1 måneds karantæne efter

dterside Mi

es mm

Alligevel kan det medføre stor ærgrelse hos både bloddonorerne og i blodbanken, når sunde og raske donorer må holde pause i kortere eller længere tid.

Bloddonorerne i Danmark er derfor glade for at kunne offentliggøre de nye - og mere lempelige ­-

es

Ved årsskiftet 2008/2009 kom der nye karantæneregler. Karantænereglerne er uundværlige i opretholdelsen af en af verdens sikreste blodforsyninger.

ud o g g e

Karantæneregler

e kan tag

karantæne­regler. Vi håber, at de kan være med til at få flere bloddonorer til at vende tilbage til donorgerningen, når deres karantæne er overstået. Her følger en alfabetisk liste over de vejledende karantæneregler. Er du i tvivl, kan du kontakte din blodbank.

raskmelding.

Antibiotika/penicillin Medfører oftest 4 ugers karantæne.

Astma Symptomfrie kan tappes, også selv om der er anvendt inhalationsspray og lokalsteroid. Ved symptomer og systemisk behandling tappes ikke.

Har man kronisk astma, der behandles med tabletter eller indsprøjtninger, medfører det permanent udelukkelse.

Autoimmune sygdomme Autoimmune muskel-, gigt-, hud- og bindevævssygdomme medfører oftest permanent udelukkelse. Se også Skjoldbruskkirtlen.

Blødningstendens (abnorm) (koagulationsdefekt) Permanent udelukkelse.

Borrelia Ved insektbid (skovflåt), hvor der er mistanke om infektion med borrelia: Intet lokalt udslæt: 1 måneds karantæne.

Lokalt udslæt, penicillinbehandlet: 1 måneds karantæne.

Lokalt udslæt, ikke penicillinbehandlet: Bloddonor henvises til egen læge.

Bronkitis Kronisk bronkitis medfører permanent udelukkelse.

B

Centralnervesystemet En alvorlig sygdom i centralnervesystemet medfører permanent udelukkelse.

Chagas’ sygdom Sygdommen forekommer specielt i landdistrikterne i Mellem- og Sydamerika samt i Sudan, Uganda og Congo. Person, der har boet i områder, hvor sygdommen forekommer i befolkningen, udelukkes permanent. Hvis man har været smittet med Chagas’ sygdom, medfører det permanent udelukkelse.

Creutzfeldt-Jacob sygdom CJD i den nærmeste familie, transplantation med horn- eller hjernehinde, samt behandling med væksthormon af menneskelig oprindelse medfører permanent udelukkelse. Se også Kogalskab (variant Creutzfeldt-Jacob sygdom).

Babesiosis Permanent udelukkelse.

Basalcellecarcinom Basalcellekræft medfører 1 års karantæne.

Beruselse Man må ikke være synligt beruset, når man tappes.

Besvimelsesanfald Kan skyldes for lavt blodtryk eller hjerte-/karproblemer, hvilket medfører permanent udelukkelse.

Blodmangel Midlertidig eller permanent udelukkelse afhængig af årsagen.

Blodprocent Se Hæmoglobinværdi.

Blodpropper Se Karlidelser.

Blodtransfusion 6 måneders karantæne.

Blodtryk For højt og for lavt blodtryk medfører permanent udelukkelse. Behandling med blodtryksnedsættende medicin medfører udelukkelse, selv om blodtrykket er blevet normalt.

C

D Diabetes Medfører permanent udelukkelse bortset fra lette ikke-medicinsk behandlingskrævende former.

maj 2009 • donor nyt

7

donor info Diarré Medfører 1 måneds karantæne, hvis diarréen skyldes akut infektion hos en i øvrigt rask person. Kortvarig (under 2 døgn) diarré uden feber giver dog kun 1 uges karantæne fra symptomophør.

E Eksem Findes eksemen nær indstiksstedet, tappes der ikke.

Endoskopisk undersøgelse Undersøgelse med anvendelse af bøjelige instrumenter giver udelukkelse i 6 måneder.

Epilepsi Person, der lider af krampeanfald, må ikke være bloddonor. Der kan efter lægeligt skøn tappes, såfremt donor har været medicinfri i 3 år uden anfald.

F Farligt erhverv eller fritid Bør normalt medføre et interval på over 12 timer mellem blodgivningen og genoptagelsen af det farlige arbejde eller den farlige fritidsbeskæftigelse.

Eksempler er piloter, bus- eller lokomotivførere, kranarbejdere, bjergbestigere, dykkere og personer, der arbejder på stiger eller stilladser.

Feberperioder (> 38°C) Udelukkelse i 2 uger efter at man er helt rask. I nogle tilfælde vil årsagen til feberen medføre permanent udelukkelse.

Fuglesyge (ornithose) 6 måneders karantæne efter raskmelding.

G Gigtfeber 2 års pause efter helbredelse.

Hvis det har medført hjertelidelse, betyder det permanent udelukkelse.

Graviditet Man tappes ikke under graviditet og 6 måneder efter gravidtetsophør (fødsel eller abort). Derudover skal man være færdig med at amme regelmæssigt.

Gul feber 1 måneds karantæne efter raskmelding.

Gulsot (smitsom) Se Leverbetændelse.

H Hash Enkeltstående tilfælde medfører 1 døgns karantæne efter indtagelsen.

Ved fast brug (misbrug) gives

8

donor nyt • maj 2009

karantæne i 1 måned efter misbrugets ophør. Se også Narkotika.

Herpes I og II Giver ikke karantæne. Et åbent herpes-sår kan dog pga. infektionsrisikoen give karantæne indtil 1 døgn efter udbruddets ophør.

Hepatitis Se Leverbetændelse.

Hjerneblødning og Hjerte-/kredsløbsforstyrrelser Permanent udelukkelse.

Homoseksualitet Samleje eller andet seksuelt samvær mellem mænd medfører permanent udelukkelse.

Hormoner Nogle hormoner giver permanent udelukkelse. Andre giver kortere eller ingen karantæne. Spørg altid i blodbanken. Se også Væksthormon.

Hornhindetransplantation Se Creutzfeldt-Jacob sygdom.

HTLV-I/II Forekomst af antistoffer mod HTLV-I/ II medfører permanent udelukkelse.

For at udelukke, at bloddonorer smitter med det i Danmark sjældent forekommende virus, bliver alle nye bloddonorer samt donorer, der har opholdt sig i rejsesmitteområder (se Rejser), undersøgt for HTLV-I/II antistoffer.

Hovedpinepiller Se Smertestillende piller.

Hudsygdomme Bloddonorer med udbredte hudlidelser, der er i behandling med steroider eller andet aktivt stof, har oftest karantæne i 4 uger efter endt behandling.

Huller til smykker Se Piercing.

Humant vævs- eller celletransplantation Udelukkelse i 6 måneder.

Grundsygdommen kan give karantæne eller udelukkelse.

Hæmoglobinværdi Forhøjet hæmoglobinværdi forårsaget af polycythaemia vera, der er en sygdom, hvor man danner for mange røde blodlegemer, medfører permanent udelukkelse.

Høfeber Er man symptomfri, bruger næsespray eller øjendråber, kan man tappes.

Pille- eller injektionsbehandling medfører pause, hvor varigheden er afhængig af, hvilken medicin man tager. Er man under hyposensibilisering, medfører det karantæne i 3 dage efter hver dosis. Se også Allergi.

I Infektionssygdomme Akutte infektionssygdomme medfører oftest 2 ugers karantæne efter raskmelding. Kontakt med en patient, der har akut infektionssygdom, medfører karantæne svarende til længden af sygdommens inkubationstid. Hvis inkubationstiden er ukendt, er karantænen 4 uger. Se også AIDS/ HIV, Amøbe dysenteri, Fuglesyge, Gul feber, Leishmaniasis, Leverbetændelse, Malaria, Springfeber, Syfilis, Toksoplasmose og Tuberkulose.

J Jern (Hæmokromatose) Sygdom, som forårsager forøget jernabsorption med risiko for ophobning af jern i forskellige organer, medfører permanent udelukkelse.

K Karlidelser Person med for eksempel overfladisk årebetændelse (flebitis) eller åbent bensår (ulcus cruris) tappes ikke. Har man tidligere haft hjernekarsygdomme (cerebrovaskulære tilfælde), arterielle- eller dybe venøse blodpropper, medfører det permanent udelukkelse.

Knoglemarvsbetændelse (osteomyelitis) Processerne i forbindelse med knoglemarvsbetændelse skal have været i ro i mindst 2 år.

Kogalskab (variant Creutzfeldt-Jacob sygdom) Har du været i Storbritannien samlet i 12 måneder eller mere i perioden 1980-1996, medfører det udelukkelse indtil videre på grund af en teoretisk mulighed for overførsel af kogalskab.

Storbritanien er her forstået som England, Wales, Skotland, Nordirland, Isle of Man, Kanaløerne, Gibraltar og Falklandsøerne.

Kokain Kokainsnifning medfører 6 måneders karantæne efter indtagelse. Kokain indsprøjtet i åre medfører permanent udelukkelse. Se Risikobetonet adfærd og Stiknarkomani.

Kyssesyge (mononukleose) Karantæne i 6 måneder efter raskmelding.

Kræftlidelser Som hovedregel medfører kræft permanent udelukkelse. Dog medfører basalcellekræft kun 1 års karantæne.

donor info Kvindelige bloddonorer, der har haft abnorme celler i livmoderhalsen, kan tappes 1 år efter keglesnitsoperation, såfremt der foreligger normal celleprøve.

L Leishmaniasis (Kala-Azar) Sygdommen er parasitoverført og findes i de fleste tropiske og subtropiske områder – men er sjælden i middelhavslandene.

Rejser til et leishmaniasis-område medfører 6 måneders karantæne.

Person, der har haft symptomer på leishmaniasis i karantæneperioden, må ikke tappes.

Visceral leishmaniasis medfører permanent udelukkelse.

Kutan leishmaniasis medfører karantæne i 1 år efter raskmelding.

Leverbetændelse (hepatitis) Personer med nuværende eller tidligere smitsom gulsot udelukkes permanent. Har man været udsat for en smitterisiko, medfører det 6 måneders karantæne. Gulsot, der med sikkerhed skyldes infektion med hepatitis A, medfører ikke karantæne.

Har man haft gulsot som nyfødt, medfører det ikke karantæne. Gulsot, der skyldes galdesten i galdevejene, medfører karantæne i mindst 6 måneder. Donorer, der lever i nær kontakt (samme husstand, seksuelt samvær, deling af toiletgrej) med person med hepatitis B eller C, udelukkes i 6 måneder efter ophør af kontakten. Sygehuspersonale, der er i kontakt med hepatitispatienter, er ikke i karantæne.

Luftvejssygdomme Medfører permanent udelukkelse for donorer med alvorlig aktiv eller kronisk sygdom.

M Malaria Person, der har haft malaria, må ikke tappes. Person, som i løbet af de første 5 leveår har boet i alt 6 måneder i et malariaområde (se områderne under Rejser), må tidligst give blod 3 år efter sidste ophold i et malariaområde. En ferierejse til malariaområder er nok til en ny 3-års karantæne. Person opvokset i et ikke-malariaområde, der har rejst til et malariaområde, uanset opholdets varighed, har karantæne i 6 måneder efter hjemkomsten. Se også Rejser.

Mavesår Bloddonorer med mavesår tappes

ikke. Ved endt medicinsk behandling har man som minimum karantæne i 6 uger.

Medicin Indtagelse af medicin medfører ofte udelukkelse i en periode og visse former for medicin medfører permanent udelukkelse. Dels fordi den sygdom, der behandles, kan give midlertidig karantæne, og dels fordi bloddonors blod kan indeholde medikamenter i mængder, der kan påvirke patienten.

Miltbrand Permanent udelukkelse.

Mononukleose Se Kyssesyge.

N Narkotika Har donor røget eller spist narkotika (hash, marihuana, amfetamin, heroin, LSD, extasy, fantasy m.m.), medfører det 1 måneds karantæne fra seneste indtagelse (hash dog 1 døgn). I gentagelsestilfælde kan der gives 6 måneders karantæne eller permanent udelukkelse. Se også Hash, Kokain og Stiknarkomani.

Nyresygdomme Kronisk nyresygdom giver permanent udelukkelse. Andre nyresygdomme kan give karantæne af forskellig varighed.

O Operation Beror på individuel lægeafgørelse, men som hovedregel: Stor operation: 6 måneders karantæne.

Mindre operation: 3 måneders karantæne.

Små operationer i lokalbedøvelse ­ (f.eks. sterilisation af mænd): 1 måneds karantæne.

Se også Tandlægebesøg.

P Piercing Alle steder på kroppen medfører 6 måneders karantæne.

Prostitution Har man været sammen med en prostitueret, medfører det 6 måneders karantæne. Har man selv været prostitueret, medfører det permanent udelukkelse.

Psykisk syge Tappes ikke.

Psykofarmaka Karantænen afhænger af typen af medicin, men som regel 1 måned

efter endt behandling. Har bloddonor en kronisk psykisk lidelse, medfører det permanent udelukkelse.

Puls Pulsen skal være regelmæssig og mellem 50 og 110 slag per minut.

Hvis donor er toptrænet, kan en regelmæssig puls under 50 accepteres.

Q Q-feber Kronisk infektion medfører permanent udelukkelse. Tapning må foretages 2 år efter helbredt infektion.

R Rejser Rejser i områder med forøget fare for smitte, der senere kan overføres med donors blod, medfører 6 måneders karantæne. Person, som i løbet af de første 5 leveår har boet i alt 6 måneder i et smitteområde (se også Malaria), kan tidligst give blod 3 år efter sidste ophold i et smitteområde og en ferierejse til smitteområder er nok til, at de får en ny 3-års karantæne.

Smitteområderne omfatter: • Tyrkiet (Middelhavskysten øst for længdegraden gennem Konya og de områder, der ligger længere øst for linjen mellem Konya og Trabzon) • Mellemøsten (undtagen Israel, Jordan, Kuwait, Bahrain, De Arabiske Emirater og Qatar) • Asien (undtagen Rusland, Kazakhstan, Mongoliet, Taiwan og Japan – men inklusive de tidligere Sovjet-republikker i Kaukasusområdet) • Indien • Sydøstasien • Afrika (undtagen Tunesien og Marokko) • Mellem- og Sydamerika (undtagen Argentina og Chile) • Caribien Flyrejser til og ophold inden for perimeteren af bymæssig bebyggelse i følgende storbyer i karantæneområderne medfører ikke karantæne: Rio de Janeiro, Riyadh, Singapore, Hongkong og Seoul.

Mellemlanding og transitophold i international lufthavn medfører ikke karantæne, selv om lufthavnen er i et karantæneområde. Se også Kogalskab og Vestnilfeber.

maj 2009 • donor nyt

9

donor info Risikobetonet adfærd Risikobetonet adfærd medfører enten permanent udelukkelse eller 6 måneders karantæne. Risikobetonet adfærd betyder øget risiko for smitte med HIV og lever­betændelse (hepatitis) af type B og C. Følgende udelukkes permanent: • Person, som er eller har været prostitueret • Person, som er eller har været stiknarkoman • Person, som deler eller har delt injektionsnål med andre • Mand, som har haft samleje eller andet seksuelt samvær med en anden mand • Person, der har været behandlet for blødersygdom før 1988 Følgende udelukkes 6 måneder efter, at risikoadfærden er ophørt: • Kvinde, som har haft samleje med en biseksuel mand • Person, som har haft samleje med en stiknarkoman • Person, som har haft samleje med en person, der er behandlet for blødersygdom før 1988 • Person, som har haft samleje med en person fra geografiske områder, hvor HIV forekommer udbredt i befolkningen, især områder i Afrika syd for Sahara, Sydøstasien og Sydamerika • Person, som har haft samleje med en person, som er HIV-positiv • Person, som har haft samleje med en prostitueret i Danmark eller i udlandet Se i øvrigt den til enhver tid nyeste udgave af Sundhedsstyrelsens pjece ”Bloddonorer, AIDS og leverbetændelse”.

S Skarifikation 6 måneders karantæne.

Skjoldbruskkirtlen Autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen medfører permanent udelukkelse. Struma og godartede knuder giver ikke karantæne.

Smertestillende piller Acetylsalicylsyre-præparater (f.eks.

Kodimagnyl, Albyl, Treo, Idotyl): ­ 1 døgns karantæne.

Ibuprofenpræparater (f.eks.

Brufen, Nurofen, Ibumetin, Ipren): 1 døgns karantæne.

10 donor nyt • maj 2009

Paracetamol-præparater (f.eks.

Panodil, Pamol, Pinex): Ingen karantæne.

Andre smertestillende piller kan give længere pauser.

Spedalskhed Permanent udelukkelse.

Springfeber (brucellosis) 2 års karantæne efter fuld helbredelse.

Stiknarkomani Permanent udelukkelse. Et enkelt stik for mange år siden er nok.

Stikskader Har du stukket dig på en kanyle eller anden spids genstand, der kan have været i kontakt med kropsvæsker fra en anden person, medfører det 6 måneders karantæne.

Stofskiftesygdomme For højt eller for lavt stofskifte medfører som regel permanent udelukkelse. Se også Diabetes og Skjoldbruskkirtlen.

Syfilis Udelukkelse i 1 år efter bekræftet helbredelse.

T Tandlægebesøg 1 dags karantæne.

Større behandling som tandudtrækning og rodbehandling medfører 1 uges karantæne.

Tatovering 6 måneders karantæne.

Toksoplasmose 6 måneders karantæne.

Tuberkulose Karantæne i 2 år efter raskmelding.

V Vaccinationer Karantæneperioden ligger mellem 0 dage og 4 uger, alt efter om man benytter kunstige/genfremstillede/ dræbte vacciner eller levende svækkede mikroorganismer.

Difteri-vaccination: Ingen karantæne.

Gul feber-vaccination: 4 ugers karantæne.

Hepatitis A-vaccination: Ingen karantæne, hvis donor er rask.

Hepatitis B-vaccination: 1 uges karantæne.

HPV-vaccination: Ingen karantæne.

Influenza-vaccination: Ingen karantæne.

Kolera-vaccination: Ingen karantæne.

Intramuskulær gammaglobulin: Ingen karantæne.

Stivkrampe-vaccination: Ingen

karantæne.

Tyfus-vaccination: Ingen karantæne.

Vestnilfeber Bloddonorer, der har været i Nordamerika (inkl. Canada og Mexico) i perioden 1. juni til 30. november (område med igangværende overførsel af Vestnilvirus til mennesker), har karantæne i 28 dage efter hjemkomsten.

Vægt Man skal veje mindst 50 kg. Det skyldes, at man maksimalt må tappe 13% af den samlede blodvolumen i kroppen. Da man tapper 450 ml ± 10%, er den nedre grænse sat til 50 kg.

Vægttab Et utilsigtet vægttab kan skyldes HIV, diabetes eller kræft og kan derfor give permanent udelukkelse. Har man tabt sig med vilje, medfører det ikke karantæne, forudsat at vægten er stabil.

Væksthormon Permanent udelukkelse ved behandling med væksthormon af human oprindelse. Er behandlingen påbegyndt efter 1. januar 1994, drejer det sig med stor sandsynlighed om et rekombinant (ikke humant) præparat, og dette medfører ikke karantæne.

X Xenotransplantation Permanent udelukkelse.

Karantænereglerne kan blive ændret med kort varsel. For at undgå overraskelser kan de gældende karantæneregler altid læses på www.bloddonor.dk Specifikke spørgsmål til karantænereglerne skal rettes til den ansvarshavende læge i blodbanken.

Se www.bloddonor.dk for kontaktinformation på landets blodbanker.

spørgsmål og svar FAKTA Du kan finde flere spørgsmål og svar på www.bloddonor.dk under ”Kan jeg give blod?”

Må jeg få blod med hjem?

Er der blod nok i udlandet?

Sidst jeg var i blodbanken, ville jeg gerne have taget en ekstra blodprøve. Den skulle bruges til en DNA-test for at se, om jeg er arveligt disponeret for forskellige sygdomme. Det fik jeg ikke lov til, og det undrer mig – hvorfor tillader blodbanken ikke det?

Jeg rejser rigtig meget og har nogle gange spekuleret på, hvad der mon sker, hvis jeg kommer galt af sted og har brug for blod? Er der så blod til mig i udlandet?

Med venlig hilsen Stine ..............

Kære Jørgen Der er ingen tvivl om, at Danmark er det sted i verden, hvor der er mest blod til rådighed per indbygger. Vi foretager omkring 66 tapninger per tusind indbyggere, og det er meget højt i forhold til landene på andenpladsen, som har 60 tapninger per tusind indbyggere.

Kære Stine Som din interesseorganisation må vi sige, at det ikke er blodbankernes opgave at give dig en ekstra blodprøve med hjem. Du kan få taget blodprøver hos din egen praktiserende læge, der også kan være behjælpelig med råd og vejledning, hvis du for eksempel er arveligt disponeret for en sygdom.

Det er vigtigt at huske, at blodbanken ikke bør bruges som testcenter for smitsomme sygdomme, og at donorer skal udfylde spørgeskemaet korrekt inden tapningen. Alt andet vil kunne bringe patienternes sikkerhed i fare.

Mange hilsner fra Mikkel Dybtved Andersen Kommunikationsmedarbejder

Er der lavvande i blodbanken?

Nogle somre hører jeg i radioen, at der mangler blod i Danmark. Er det rigtigt, og hvad gør I for at sikre, at der er blod nok til alle patienter?

Med venlig hilsen Sofie ..............

Kære Sofie Her i Danmark er vi så heldige, at vi altid har blod nok. Vi oplever aldrig at løbe tør, så patienterne ikke kan blive behandlet. Hvis situationen bliver kritisk, kan blodbankerne låne blod af hinanden.

Venlig hilsen Jørgen ..............

Dermed ikke sagt, at du risikerer ikke at kunne få blod, hvis du virkelig har behov for det i udlandet. Men det kan ikke afvises, at lægerne sydpå måske vil stoppe en behandling lidt hurtigere end herhjemme, hvor der sommetider bruges flere hundrede portioner blod til en trængende patient.

I visse ulande er blod dog en så stor mangelvare, at det langt fra er sikkert, at der er blod nok til alle patienter.

Bloddonorerne i Danmark forsøger gennem vores internationale engagement at støtte disse lande, så de i fremtiden kan få mere stabile blodforsyninger.

Med venlig hilsen Niels Mikkelsen, generalsekretær

Men det sker også nogle gange om sommeren, at der er lidt lavvande i blodbanken. Hvis der for eksempel i den samme by sker et par knivstikkerier eller færdselsuheld lige efter hinanden, kan de tilskadekomne hurtigt få brug for en hel del blod fra lagrene.

Om sommeren er mange danskere ude at rejse, så for blodbankerne kan det være svært at få fyldt lagrene hurtigt igen – det er nok det, du har hørt i radioen.

Rådet er simpelt! Hvis du bliver kaldt til tapning om sommeren, er det ekstra vigtigt, at møde op, for du kan være helt sikker på, at der er brug for dig.

Med venlig hilsen og god sommer fra Mikkel Dybtved Andersen Kommunikationsmedarbejder

maj 2009 • donor nyt

11

tekst Birthe Brøndum og Pia Andersen Blodbanken, Rigshospitalet Foto Bloddonorerne i Danmark

En tur i blodtappemaskinen

Under tapningen kommer omkring halvdelen af donorens blod ud af kroppen og over i denne maskine, der sorterer blodpladerne fra.

Normalt tager en tapning kun ganske kort tid, men for bloddonorer, der har meldt sig som aferese-donorer, tager processen noget længere. Til gengæld er stolen mere behagelig.

Ud over at tappe fuldblod, hvor en donor giver en halv liter blod, kan blodbanken også tappe på en anden måde. Her bliver blodet ledt ud i en maskine, der samler blodplader eller plasma op fra blodet, hvorefter resten bliver sendt tilbage til donor. Denne form for tapning kaldes en aferese – ordet stammer fra græsk og betyder at tage væk eller give bort.

Hvorfor aferese?

Det er typisk patienter, der er ramt af den ene eller anden form for kræft, og som gennem længere tid har fået mange transfusioner af blodplader, der har behov for afereseblodet. Det skyldes, at patienter, der får meget blod, kan danne antistoffer og derfor har brug for blodplader med samme vævstype, som de selv har.

En sådan donor findes i et vævstyperegister og kan reserveres til den samme patient, så længe patienten har behov for det. Jo mere sjælden en vævstype patienten har, desto sværere er det at finde en donor, der matcher.

Hvordan foregår en aferese?

Selve aferese-tapningen foregår ved hjælp af en maskine, der separerer blodpladerne (også kaldet trombocytter) fra resten af blodet. Ved tapningen får donor lagt en kanyle i armen ligesom ved en almindelig tapning. Maskinen veksler mellem at trække blodet ud af donor og give det tilbage.

Det er en tapningsform, der tager omkring en time.

12 donor nyt • maj 2009

For at forhindre at blodet størkner, tilsættes det tappede blod noget antikoagulans. Det kan få enkelte donorer til at opleve bivirkninger i form af prikken i læberne, omkring øjnene og i tæerne. Det skyldes, at der opstår midlertidige kalkmangelsymptomer. Det afhjælpes dog let ved at give donor en kalktablet, som hurtigt optages gennem slimhinden i munden.

Mængden af blodplader, der bliver opsamlet ved en aferese, svarer til 6-10 ”almindelige” tapninger. Men selv om det er mange blodplader, har donoren allerede gen­dannet dem i løbet af ganske få dage, og derfor kan man blive tappet langt oftere end ved fuldblodstapninger.

Hvordan bliver man tilmeldt?

Hvis en donor er interesseret i denne form for tapning, tager blodbanken en blodprøve i forbindelse med en almindelig tapning. Prøven sendes til vævstypelaboratoriet, som finder ud af, hvilken vævstype donor har, og sørger for, at donoren bliver registreret i vævstyperegisteret. Blodbanken tager også en ekstra blodprøve for at undersøge, hvor mange blodplader donor har. Det er af afgørende betydning, at donor har nogle ”gode” vener, der er nemme at tappe fra.

Efter tilmeldingen som blodpladedonor kan der godt gå et stykke tid, inden man bliver indkaldt. Det kræver nemlig, at donors vævstype fuldstændigt matcher en patients.

Alligevel er det vigtigt, at så mange som muligt melder sig, og det er ikke noget problem at give blod i blodbanken som sædvanligt, selv om man også er tilmeldt som aferese-donor. Da blodpladerne oftest skal bruges akut til en patient, som er blødningstruet, vil donoren tit blive indkaldt med meget kort varsel.

Der blev udført 278 aferese-tapninger i Rigs­hospitalets blodbank i 2008. Der bliver også aferese-tappet i blodbankerne i Skejby, Odense, Aalborg og Holstebro.

tekst og foto Mikkel Dybtved Andersen

Aferese-tapningen tager en lille time, og imens har Helle Enemark god tid til at snakke med sygeplejerske Mette Ulrik, læse eller bare slappe af.

Helle giver 10 milliarder plader i minuttet På lidt under en time bliver Helle Enemark lettet for godt en halv liter blodplader, og hun ved, at der samtidig er en patient, der venter på hendes blod.

Det er en helt tilfældig dag i Rigshospitalets blodbank.

Donorer kommer og går, og ind ad døren kommer også Helle Enemark på 48 år.

For hende er dagens tapning også helt normal, hvis man ser bort fra, at den vil tage en hel time at gennemføre.

Hun skal nemlig ikke give det røde fuldblod som de fleste andre donorer, men derimod donere blodplader, der er en gullig substans. Hendes tapning kaldes en aferesetapning, og det særlige er, at der med denne form for tapning kun udtages blodplader fra hendes blod. Alt, hvad der ikke er blodplader, bliver under tapningen sendt tilbage i hendes krop.

Særligt blod Helle har blodtypen A Rhesus D positiv ligesom 37 procent af den danske befolkning. Til trods for at hun har den mest almindelige blodtype, er der stadig enkelte patienter, der kun kan bruge blod fra hende: – Helles blod passer til en helt specifik patient, som mangler blodplader fra en udvalgt donor, hvis vævstype matcher, siger sygeplejerske Mette Ulrik.

Med andre ord betyder det, at blodbanken allerede på forhånd ved, hvilken patient der skal have de 546 ml blodplader. Dog ved hverken patienten eller Helle Enemark, hvem modparten er, da der i Danmark er anonym blodgivning.

Fordi blodpladerne bliver tappet til en helt specifik patient, har Helle oplevet, at en tapning er blevet aflyst, fordi patienten fik det bedre. Men hun har også oplevet at blive indkaldt til aferese-tapning med dags varsel.

Super-donor Sin alder til trods har Helle Enemark allerede givet blod 116 gange, hvilket svarer til godt fire gange om året i gennemsnit i de 27 år, hun har været donor. Det er aferese-tapningerne, der gør antallet af tapninger så højt, for når det kun gælder blodplader, kan hun i princippet blive tappet hver 14. dag. Hun har været i aferesetappemaskinen 35 gange, og specielt den første tapning var spændende: – Jeg havde jo aldrig hørt om specialtapninger før, så jeg var meget spændt på at se, hvad det var for noget, smiler hun.

I løbet af den time, en aferese-tapning tager, har halvdelen af Helles blod været uden for kroppen og inde i maskinen, der sorterer blodplader ud af fuldblodet.

Om sammenligningen med en almindelig tapning fortæller Helle Enemark: – Jeg kan ikke mærke forskel på den ene eller anden tapning, bortset fra at det tager lidt længere tid, siger Helle og forklarer, at hun aldrig har haft problemer med at få fri fra arbejde til en tapning.

Under tapningen kan aferese-donorerne snakke med personalet i blodbanken, læse, bruge en medbragt computer, eller hvad de ellers har lyst til: – Det er meget afslappende, og jeg kan kun opfordre andre donorer til at melde sig til specialtapningerne, siger Helle Enemark, inden hun bliver frakoblet maskinen, der netop har tappet 600.000.000.000 blodplader fra hende.

maj 2009 • donor nyt

13

ungt blod Foto Emil Ellekrog

BLODBOLD i København Lørdag den 30. august 2008 afholdt Sensational Street Soccer i samarbejde med Eurowoman deres årlige gadefodboldturnering for piger. Det var et arrangement, som en af Bloddonorernes informatører, Nina Holten Kristensen, længe havde overvejet at deltage i trods sine, ifølge hende selv, manglende fodboldevner. Grunden til interessen var egentlig, at der er stor tradition for, at de forskellige hold klæder sig ud.

Det så Nina som en fantastisk mulighed for at reklamere for den gode donorsag. Derfor spurgte hun en flok veninder, om de ville være med til at spille en omgang virkelig dårlig fodbold, mens de samtidig kunne gøre sig bemærkede i røde dragter. Heldigvis var veninderne klar

til det helt store show, og de fik sågar skrevet en kampsang. Bloddråben blev valgt som kostume, og i byggemarkedet fandt de elektrikerrør, som kunne formes som ramme. Derefter blev der syet store, røde, runde poser, som sammen med en knaldrød ansigtsmaling fik holdet til at ligne nogle herlige dråber.

GivBlod i København sponsorerede holdet, der også fik lov til at låne den officielle oppustelige bloddråbe, som altid giver en masse positiv opmærksomhed.

Bloddråbeholdet vandt desværre ikke fodboldturneringen, men de var stærkt med i opløbet om prisen for bedste udklædning.

Æblet falder ikke langt fra stammen Mange gange er det sådan, at når først ét familiemedlem har meldt sig som bloddonor, så følger flere efter.

Således også i Næstved, hvor de to gymnasieelever Helene Jæger og Nynne Romme var de to første 17-årige, der valgte at gå hen i den lokale blodbank for at aflevere en halv liter blod.

Helene Jæger har, allerede inden hun fyldte 17 år, hjulpet det lokale donorkorps i Næstved ved flere forskellige arrangementer, og det er ikke hvem som helst, hun har hjulpet. Hendes onkel, Valdemar Riis Søndergaard, er nemlig landsformand for Bloddonorerne i Danmark.

At Helene Jæger virkelig ved meget om blod og bloddonation kom særligt til udtryk ved sidste års biologiårsprøve i gymnasiet. Her trak hun emnet blodtyper og scorede en klokkeklar 12’er på den nye karakterskala.

Helene Jæger synes bestemt, at alle skal melde sig under donorfanerne, for: – Det er jo kun et lille prik, man kan mærke, siger hun.

14 donor nyt • maj 2009

landet rundt

Vi følges altid ad Dina og Henning Goldenbaum møder en kold januarmorgen op i blodbanken på Bispebjerg Hospital. Det er der i sig selv ikke noget unormalt i; faktisk har de gjort det med jævne mellemrum de seneste mange år. Hver gang i blodbanken på Bispebjerg Hospital og altid sammen. Dagen er dog alligevel speciel, for både Dina og Henning skal tappes for 150. gang. Et så imponerende antal tapninger er det kun meget få bloddonorer, der opnår.

Dina og Henning har kendt hinanden, siden de var børn.

De er vokset op i samme ejendom på Nørrebro og har hængt sammen lige siden. Det var Dina, der i sin tid lokkede Henning med i blodbanken: – Jeg arbejdede på det tidspunkt som sygehjælper på Bispebjerg Hospital, så det var naturligt for mig at melde mig. Vi var 18 og 19 år dengang. Henning var efter lidt overtalelse med på idéen, og så har vi hængt ved siden – med et par afbræk på grund af graviditeter for mit vedkommende, siger Dina.

For knap fem år siden fik Henning brug for noget af det blod, han og landets øvrige bloddonorer havde sat i banken: – Jeg var ude for en arbejdsulykke, hvor min arm blev kvæstet, og jeg mistede en masse blod. I den situation var jeg da glad for, at der var blod til mig.

Med en alder på henholdsvis 64 og 65 år er Dina og Henning nogle af de donorer, der sætter ekstra stor pris

på, at den øvre aldersgrænse er blevet ændret. Det er nu muligt at blive tappet indtil dagen før, man fylder 67 år – og det glæder de to loyale donorer: – Vi tror på, at det er godt at få fornyet noget af blodmængden med jævne mellemrum – vi har det simpelthen bedre, når vi er blevet tappet. Det bliver svært at undvære, når vi falder for aldersgrænsen, siger Dina.

De unge tog billetten For andet år i træk valgte TV2 Zulu at hjælpe de københavnske sygehuse. Det skete onsdag den 11. februar på Handelshøjskolen i København. Her fik alle, der tilmeldte sig som donorer, helt ekstraordinært to billetter til Zulu Awards, der løb af stablen den 4. marts.

Det var en helt forrygende dag, hvor hele 500 unge mennesker tilmeldte sig som bloddonorer. Af disse blev 327 prøvetappet samme dag af de 16 sygeplejersker fra GivBlod.

Den lille Zulu-stammekriger havde taget en hel masse af sine venner med. Således dukkede værten fra Zulu Awards, Rune Klan, op for at give blod, og han havde medbragt Anja Steensig fra Zulu Djævleræs og Maiken Wexø, som er chef for kanalerne TV2 Zulu, Charlie og Film.

maj 2009 • donor nyt

15

ID Nr.: 42227

SÅ er der fest Hvert år den 14. juni bliver alle verdens bloddonorer fejret. Netop denne dag er det nemlig International Bloddonordag, og datoen er også fødselsdagen for AB0-blodsystemets fader, Karl Landsteiner. Han blev født i 1868 og fik en nobelpris i medicin for sin opdagelse, der reelt gjorde det muligt, at blod tappet fra ét menneske kunne gives til et andet.

Mange steder ude i verden er der arrangeret store festligheder for at fejre de frivillige, ubetalte donorer. Centrum for festlighederne er i år Melbourne i Australien, som inviterer til kæmpefest i byen. Der er planlagt mange andre arrangementer i over 150 lande, og man kan følge det hele på www.wbdd.org.

dn 91/2009

✂

donortilmelding Navn Gade Postnr.

By

E-mail Fødselsdato Dato

Telefonnr.

Underskrift

Sendes ufrankeret Bloddonorerne betaler portoen

Vesterbrogade 191 • 1800 Frederiksberg C

* Normal SMS-takst, Noteme.dk

er du sund og rask, mellem 17 og 60 år og vejer mindst 50 kilo, kan du blive bloddonor. Brug denne kupon, send en sms med teksten BLOD til 1299*, eller Meld dig til på www.bloddonor.dk

Bloddonorerne i Danmark + + + 11387 + + + 0893 Sjælland USF B