nr. 94
Mad med X-faktor side 8-9
Knoglemarv redder Kristian side 4-6 En stikskade gør ondt og skal behandles hurtigt side 7 Pandemi uden panik side 10-11
•
april 2010
Hvor var det, vi kom fra?!
Donorklummen
Om det er mine små beretninger tværs over middagsbordet, der har fået min ene knægt til at melde sig som donor og den anden inklusive kæreste til seriøst at overveje det – det ved jeg såmænd ikke. Jeg tror dog, at mine ord har været med til at fjerne visse fordomme om monstrøse rum, enorme nåle og svulmende sygeplejersker, som praktiserer en disciplin, der mest af alt minder om spydkast. Jeg har, som tusindvis af andre, en fast aftale om at sætte en portion blod i banken hver tredje måned. Det er et beskedent indskud, jeg hjertens gerne giver, fordi udbyttet er så højt: Jeg hjælper andre og kan samtidig forlade den røde bank med en sjælden god samvittighed. Sådan har jeg det ikke altid med min rigtige bank. Der er nu også andre grunde til, at jeg har det så godt med at komme derover – i mit tilfælde på
Ovenstående tekst er den første i en kommende serie af input fra Donor Nyts læsere. Teksterne vil skildre donorernes dagligdag, 2
Donor Nyt
•
april 2010
Gentofte Hospital. Jeg føler mig som en kær gæst og altid meget velkommen – og har i tidens løb fået min – næsten – helt personlige, søde vampyr. Når taxien har afleveret mig, og jeg har udfyldt det sædvanlige skema, prøver jeg diskret at gøre opmærksom på min eksistens; der er som regel ”bid”, når jeg højlydt har rømmet mig nogle gange. Efter et knus er vi begge i stand til at genoptage den samtale, vi måtte afslutte tre måneder tidligere – lidt imponerende, synes jeg. Det kan være hændelser i familien, et overstået valg, jobbet eller noget helt fjerde – engagerede mennesker som vi kommer skam vidt omkring. Og mens snakken går, klarer hun med sikker hånd det, hun skal – eneste aberdabei er, at tapningen går alt for hurtigt. Vi når ligesom ikke at blive helt færdige med vores emner; drønirriterende, når vi ved, at der minimum går tre
sjove episoder i blodbanken, særlige begivenheder og meget andet, som donorerne oplever og føler.
Illustration: Mette Walsted
Min personlige vampyr
måneder, før vi kan tage tråden op igen. Sidst jeg var på besøg derovre, skred tidsplanen imidlertid lidt. Min vampyr havde nemlig tilladt sig at holde en lille ferie, da jeg forrige gang ville sætte blod i banken, og det betød, at vi nu skulle indhente et halvt års hændelser på den korte tid. Da familie og job var klaret, engagerede vi os bl.a. i en snak om øjensygdomme og linser, hvor jeg fik et fint input, der skal prøves af. Vi måtte dog stoppe, da en af hendes medvampyrer pænt spurgte, om hun måtte låne ”min” briks til en tapning. Der var nemlig fuldt hus den morgen. Well, jeg tror nu også, vi blev nogenlunde færdige med emnet. Ellers må vi tage det op om små tre måneder – jeg glæder mig egentlig allerede. Med venlig hilsen Peter Skodsborg, bloddonor
Har du en god historie til ”Donorklummen”, så send den til donor-nyt@bloddonor.dk.
Leder
Tak for denne gang Hvert år går omkring 11 procent af donorbefolkningen på pension. Ikke nødvendigvis pension fra det rigtige arbejdsmarked, men de kommer derimod ikke længere i blodbanken. Mange af disse eks-donorer falder for aldersgrænsen eller bliver syge, så de ikke længere må komme i blodbanken. Det er altid ærgerligt, når man skal tappes for sidste gang - specielt, hvis man kun har få gange tilbage inden et ”jubilæum”. Sidste år kom der dog nye aldersgrænser, så de lidt ældre donorer nu kan fortsætte frem til dagen, før de fylder 67. Heldigvis finder donorkorpsene sædvanligvis hurtigt en ny afløser for den frafaldne donor. Faktisk kom der sidste år omkring 30.000 nye donorer til de danske blodbanker, og mange af dem var nok spændte på, hvad det nu var for noget, de havde rodet sig ud i. Måske specielt de helt unge. For 2009 blev også året, hvor de 17-årige måtte lægge sig på briksen. Med de mange nye donorer i blodbankerne ser det ud til, at Danmark fortsat vil være med i toppen af lande med en stabil blodforsyning. Det skal det samlede korps på omkring 230.000 donorer nok sørge for. Et nyt ansigt til organisationen Udover de mange nye folk i blodbankerne har Bloddonorerne i Danmark også den store fornøjelse af at kunne byde velkommen til et helt nyt design. Bladet, du sidder med i hånden, er således den første publikation med nye farver og streger, og vi håber, at du tager vel imod det.
Organisationens ansigtsløftning kan også ses på vores hjemmeside bloddonor.dk, som også er præget af det lette og mere moderne design. I løbet af den kommende tid vil det nye design også brede sig til brevpapir og brochurer. Vi har lavet en lille præsentation af designet på side 12 i dette nummer af Donor Nyt. Skift på landskontoret Sammen med det nye design kan jeg også byde velkommen til Mikkel Dybtved Andersen som ny ansvarshavende redaktør på Donor Nyt. Mikkel er i forvejen medarbejder på Bloddonorernes landskontor. Udskiftningen på redaktørposten kommer sideløbende med vores afsked med generalsekretær Niels Mikkelsen. Niels har valgt at lade yngre kræfter komme til i Danmark for at kunne hellige sig det internationale donorarbejde i den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer. Bloddonorerne i Danmark vil igangsætte en proces, der skal identificere en ny generalsekretær. I efteråret 2010 vil vi tage formel afsked med Niels Mikkelsen som generalsekretær ved et arrangement. Så jeg vil benytte lejligheden til at sige mange tak til alle jer, der har tjent donorsagen igennem mange år, og velkommen til alle de nye kræfter. Med venlig hilsen
Valdemar Riis Søndergaard Landsformand
Donor Nyt
•
april 2010
3
Lynet kan ramme TO gange Langt de fleste mennesker kommer ikke i kontakt med sygehusene, før de er godt oppe i alderen, men døden har allerede banket på hos Kristian to gange. Sidste gang blev han reddet af en masse blod samt knoglemarv fra en dansk donor. Tekst: Mikkel Dybtved Andersen Foto: Privat
Det er efterår, og den kolde, grå danske kulde blandet med en heftig vind rusker i træerne på villavejen i Charlottenlund nord for København. Inde bag en af ruderne er der ulideligt varmt, for her sidder den alvorligt syge far til fire, Kristian Cordtz: – En af de store bivirkninger ved den her sygdom er, at man bliver så ufatteligt kuldskær, siger han stille og sætter sig til rette i en stol tæt ved to radiatorer. Falder på badeværelset Kristian er 63 år, men har de sidste 18 år været på pension efter en akut hjernesvulst tilbage i 1992. Det i sig selv er meget alvorligt, men Kristian kom sig igen, og nød sin tilværelse i familiens hus. Den rolige tilværelse blev dog med et slag ændret for to år siden,
da han natten mellem en fredag og lørdag i marts 2008 faldt om på badeværelset: – Hvad pokker var det, det er da irriterende, erindrer Kristian at tænke, mens han lå på badeværelsesgulvet: – Man tænker slet ikke på kræft, fortæller han. Hurtigt på sygehus Den efterfølgende uge går Kristian til læge, og lige så hurtigt bliver han sendt til undersøgelse på Herlev Hospital, hvorefter weekenden går med at vente på prøvesvarene. De kommer allerede tirsdag og viser, at Kristian lider af akut myeloid leukæmi. Han bliver indlagt tirsdag eftermiddag og får den første gang kemoterapi. – Når det virkelig kniber, arbejder sygehusvæsnet faktisk
rigtig hurtigt, konstaterer Kristian med henvisning til, at der kun gik halvanden uge, fra han faldt om, til han var i behandling. Jeg får ikke tilbagefald Da lægerne fortalte Kristian, at han havde leukæmi, var den første tanke: – ”Javel”, og da snakken faldt på behandling og tilbagefald, var tanken bare, at det da kun er de andre, der får tilbagefald, siger Kristian, der i den kommende måned var indlagt til kraftig kemobehandling: – Jeg flygtede lidt fra de grimme tanker ved at læse en masse krimier, fortæller Kristian, der var glad for, at indlæggelsen ikke varede længere: – Jeg blev ærligt talt lidt træt af krimier, siger han med et smil. Efter den første tur på sygehuset så prøvetallene fine ud, og i det
Akut myeloid leukæmi Opstår i celler, som under normale forhold ville blive til modne hvide blodlegemer af den type, som cirkulerer i blodet. De 4
Donor Nyt
•
april 2010
syge celler vil fortrænge de raske, hvilket er dødeligt, hvis det ikke bliver behandlet. Læs mere på cancer.dk
Øverst til venstre ses den livredende knoglemarv, som Kristian får via et drop. Personalet på sygehuset kom med dannebrog, hvilket gjorde dagen endnu mere højtidelig.
kommende år var der prøvetagning hver sjette uge. En flaske vin Den 30. juni 2009 var Kristian på sit sædvanlige kontrolbesøg på sygehuset: – Vi vil gerne se dig i morgen, for dine prøvetal er ikke pæne, sagde lægen, der herefter sendte Kristian hjem med beskeden om at dele en flaske god vin med hustruen gennem 27 år, Lise Lotte. Kristian får endnu en gang kemo, og efter ti dage er han egentlig klar til at blive udskrevet. Men en infektion har bredt sig, og hospitalet beholder ham i endnu seks uger, hvor han kun evnede at sove godt, når familien var på besøg: – Det var en vild periode, for blandt andet brugte jeg hele nætter på at forberede en tale til min datter Saras bryllup – og det
selv om der på ingen måde er gifteplaner i udsigt, fortæller Kristian om sine febervilde tanker. Wagner i ørerne En rørende episode fandt sted, da en læge en dag kom med en gammel musikafspiller. Den tilhørte lægens datter, som havde fået den i konfirmationsgave. Nu var den fyldt op med Wagner-musik: – Jeg havde tidligt i forløbet snakket musiksmag med netop den læge, og at han så senere kommer med en musikafspiller fyldt med god musik, synes jeg er helt fantastisk, siger Kristian om en af de gode episoder i forløbet. På jagt efter knoglemarv Efter de seks uger med feber blev Kristian igen sendt hen på patienthotellet, hvor kemobehandlingen fortsatte. Denne gang i en mildere
dosis, så ikke hele immunforsvaret skulle blive slået i stykker. Samtidig begyndte lægerne at lede efter en egnet knoglemarvsdonor, da Kristians egen knoglemarv ikke kunne producere nok raske celler til at holde sygdommen i ave. Kristian tilbragte en stor del af ventetiden med at snakke med de andre kræftpatienter: – Det var befriende, at vi kunne snakke og grine sammen, da vi alle kunne sætte os ind i hinandens situationer, tænker Kristian tilbage. I august bliver Kristian udskrevet, og der går ikke lang tid, inden lægerne har fundet en egnet knoglemarvsdonor. Nedtælling til transplantation Fysisk har Kristian det fremragende efter at være kommet hjem fra sygehuset:
➜
Knoglemarvsdonor Der er altid brug for flere knoglemarvsdonorer, og kun bloddonorer kan blive skrevet op i registeret. Man kan tilmelde sig i
forbindelse med en tapning. Selv om man står som knoglemarvsdonor, er chancen for at blive udvalgt meget lille. Det skyldes, at
der skal være meget stor forligelighed mellem donor og patient.
Donor Nyt
•
april 2010
5
Kristian hjemme i sin stue omkring fire måneder efter sin minitransplantation. Alle celletal ser stadig fine ud, og Kristian får det bedre og bedre.
➜
– Men det er nok kun sammenlignet med, at jeg havde det så dårligt hen over sommerferien, vurderer han. På grund af anonymiteten mellem patient og donor, kan Donor Nyt ikke skrive, præcist hvornår Kristian fik at vide, at der var fundet en donor. Ej heller hvornår transplantationen fandt sted. Men sikkert er det, at Kristian i efteråret 2009 gik og talte dage til transplantationen. Et nyt liv begynder I dagene op til transplantationen har Kristian det rigtig skidt og bliver indlagt. Det skyldes blandt andet, at kroppens immunforsvar er slået helt i bund frem mod transplantationen. Fordi Kristian skulle have en såkaldt minitransplantation, var isolation ikke nødvendigt. Transfusionen tager omkring to timer, og Kristian er meget taknemmelig over den anonyme donor, der har hjulpet ham. På dagen, hvor transplantationen fandt sted, var der en ophøjet stemning i hele familien: – Der var pyntet op med dannebrogsflag, personalet kom og sagde tillykke, og alt i alt var det en bevægende og helt særlig dag, fortæller datteren Sara.
Bedring på vej I forhold til kræft er det aldrig til at vide, om man får et tilbagefald, men to uger efter transplantationen viste blodprøverne, at den nye knoglemarv var begyndt at virke efter hensigten. Og en uge senere viste en test, at 70 procent af de nye blodlegemer i Kristians krop var produceret af den nye knoglemarv. I øjeblikket er han dog stadig meget træt oven på sygdomsforløbet, men det er helt normalt i
lang tid efter en transplantation: – Jeg ser frem til at få det endnu bedre, men reelt set kan jeg jo ikke selv gøre så meget, siger Kristian. Men der er håb forude, og specielt datteren Sara glæder sig over faderens bedring: – Jeg har en rigtig sej far, og det er imponerende, at vi aldrig har hørt dig snerre eller sige noget surt under hele forløbet, siger en bevæget Sara, der nu håber på at få mange flere gode stunder sammen med sin far.
Minitransplantation Behandlingen går ud på at erstatte patientens immunforsvar med en anden persons via knoglemarv, så det nye immunforsvar opfatter leukæmicellerne som fremmede og bekæmper dem 6
Donor Nyt
•
april 2010
med samme midler, som kroppen normalt bekæmper infektion. Der er dog en risiko for, at det nye immunsystem ikke bare bekæmper leukæmien, men alle væv, hvilket kan være dødeligt.
Minitransplantation tilbydes derfor kun til særligt syge patienter, der har været igennem flere behandlinger med kortvarig eller utilstrækkelig effekt.
Av for en stikskade Donorskader er heldigvis meget sjældne i Danmark, og langt de fleste gange får donorerne ikke mén – og den hurtige skadesagsbehandling er med til at mindske uheldige eftervirkninger. Tekst: Mikkel Dybtved Andersen Illustration: Annette Carlsen
I løbet af 2009 indløb der 134 skadeanmeldelser til Bloddonorernes Sikringsfond, der hjælper donorer, der er kommet til skade i forbindelse med en bloddonation. De 134 skader skal ses i forhold til det samlede antal tapninger, der sidste år var på omkring 350.000 og på niveau med tidligere år. Få hurtig hjælp I Danmark er der et princip om, at alle bloddonorer, der kommer til skade i forbindelse med en tapning, skal have hurtig hjælp: – Hvis en donor får en skade eller smerter efter en tapning, skal han eller hun henvende sig i blodbanken, så der kan blive sat en behandling i gang, siger Elsebeth Krag-Jensen fra Bloddonorernes Sikringsfond. Netop den hurtige behandling af donorskaderne aftegner sig i statistikken over, hvor mange donorer, der får mén. Blå mærker gør ondt I forbindelse med tapninger sker det ret ofte, at der kommer et blåt mærke. Disse mærker kan være meget små, men kan også brede sig til større dele af armen. Skaden sker, hvis der trænger blod ud i det omkringliggende væv. Et blåt mærke kan gøre armen øm og hævet, og der kan også komme en prikkende fornemmelse i fingrene. Sædvanligvis forsvinder et blåt mærke helt af sig selv efter et par dage, men er der tale om et større blåt mærke, kan blodbanken
henvise til vurdering og eventuel behandling. En anden også ret harmløs skade er besvimelsestilfældene. Det er ikke rart at besvime, men det medfører meget sjældent alvorlige skader. Alvorlige skader Langt mere alvorligt er det, hvis tappepersonalet kommer til at ramme en nerve i forbindelse med tapningen. Oftest sker det, hvis tappepersonalet retter på nålen eller stikker flere gange i samme arm. Derfor er personalet instrueret i kun at stikke én gang i hver arm. Rammes en nerve, vil man med det samme få symptomer så som smerter eller føleforstyrrelser i armen eller i fingrene, og derfor skal donorerne være opmærksomme, hvis tapningen føles anderledes end sædvanligt.
Man skal også huske at sige til, hvis der opstår en sovende eller prikkende fornemmelse i armen eller i fingrene under tapningen. Generelle råd Hvis man har ondt i armen efter tapningen, og der eventuelt er en sovende fornemmelse i armen eller fingrene, skal man kontakte blodbanken. Personalet i blodbanken vurderer så, om man skal undersøges af en læge, eller om man kan se tiden an nogle dage endnu. Har man symptomer mere end syv dage efter tapningen, skal blodbanken kontaktes, så der kan udfyldes en anmeldelsesblanket til Bloddonorernes Sikringsfond. Anmeldelsen foretages af hensyn til en eventuel erstatningssag samt for at sikre, at donorerne får hjælp, til deres sag er afsluttet.
Kontakt altid Blodbanken, hvis såret bløder, hvis der kommer en blodudtrædning, eller hvis armen gør ondt.
Donor Nyt
•
april 2010
7
Mad med X-faktor At spise er uhyre vigtigt, og for bloddonorer kan den rette kost gøre forskellen på en vellykket tapning med efterfølgende velvære kontra en uge med lavere energiniveau. Tekst: Mikkel Dybtved Andersen
De færreste donorer er nok klar over, at de ved hver donation mister i omegnen af 225 milligram jern. Men endnu færre ved, at kroppen kun kan optage mellem tre og tyve procent af det jern, man spiser, og kun i mængder op til cirka tre milligram jern om dagen. Derfor er det for donorer vigtigt at spise korrekt, så de får tilstrækkeligt med jern. Specielt hvis de bliver tappet hver tredje måned. Kød er en fremragende jernkilde En rød bøf indeholder knap to milligram jern per 100 gram, men donorer skal have omkring 35 milligram jern om dagen for at kunne optage nok jern til at bibeholde alle depoter på et fornuftigt niveau. Fordøjelsessystemet kan kun optage omkring 25 procent af jernet fra eksempelvis kød, mens det tilsvarende tal for grøntsager er maksimalt 15 procent.
Kød gør forskellen Da jern generelt er svært at optage, og det er de færreste, der spiser meget store mængder kød, er det vigtigt at spise andre jernholdige fødevarer. Kroppen har sværere ved at optage jernet fra grøntsager, og derfor skal der også spises ret store mængder grønt for at opnå et tilfredsstillende jernniveau i kroppen. Dog viser det sig, at jernoptaget fra grøntsager kan forbedres kraftigt, hvis man samtidig spiser en lille smule kød. Alt kød indeholder nemlig en såkaldt kødfaktor, der gør, at kroppen meget nemmere kan udvinde jernet fra grøntsagerne: – Vi ser, at selv et indtag på omkring 50-75 gram kød kan være med til at forbedre jernoptaget fra de grønne fødevarer, forklarer forsker Klaus Bukhave fra Institut for Human Ernæring. Det er sparsomt med viden om kødfaktoren, men forskerne har fundet ud af, at faktoren udligner virkningen af blandt andet fytinsyre, der ellers gør det mere vanskeligt at optage jern fra kosten. Jern smides ud Det er ikke muligt for kroppen at optage for meget jern, med mindre man lider
8
Donor Nyt
•
april 2010
af hæmokromatose, der er en sygdom, hvor patienterne optager for meget jern fra kosten. Hvis en rask person spiser for meget jern, vil kroppen selv justere, hvor meget af jernet, der bliver optaget. Det overskydende jern passerer blot gennem mavetarmsystemet, så derfor er der ikke store risici forbundet ved at spise meget jernholdig kost. Øg jernoptaget For at øge jernoptaget mest muligt peger Klaus Bukhave på følgende kosttyper, der hæmmer eller øger kroppens evne til at udnytte jernet fra kosten: Kød Alle typer kød indeholder en jerntype, som kroppen har let ved at optage. Derfor er kød, specielt de røde typer, gode til at få opbygget et fornuftigt jernniveau i kroppen. Rødt kød indeholder mere jern end lyst kød, og specielt hjerte og lever indeholder store mængder jern. Kødet indeholder også den såkaldte kødfaktor, der fremmer kroppens optag af jern fra grøntsager. Fisk Indeholder ikke specielt meget jern, men det, der er, er letoptageligt. Dertil kommer, at også fisk indeholder kødfaktor.
indeholder mange frugter også polyfenoler, der hæmmer jernoptagelsen, så den reelle virkning ved frugtspisning kendes ikke.
Broccoli og ærter Begge er potentielle vidundergrøntsager, når det gælder jernniveau. Broccoli indeholder omkring 1,2 milligram jern per 100 gram, mens ærter har knapt et milligram jern per 100 gram. Især sammen med kød, hvor kødfaktoren kan komme i spil, er disse grøntsager meget gode for opretholdelsen af kroppens jernniveau.
Spinat og rabarber Disse grøntsager indeholder en del jern, men desværre også oxalsyre og fytinsyre, der binder jernet, så det nærmest er umuligt for kroppen at gøre nytte af det store jernindhold. Også her hjælper det at spise noget kød eller fisk for at øge jernoptaget fra grøntsagerne. Juice, bær og frugt Det er generelt sundt at spise disse fødevarer, og mange af dem indeholder også C-vitamin, der fremmer jernoptagelsen. Dog
Mælk En af de store myter på kostområdet er, at mælkeprodukter hæmmer optagelsen af jern, men det ikke korrekt. Faktisk viser det sig, at Cultura, A38 og lignende produkter skaber et lokalt surt miljø, som fremmer optagelsen af jern. Kaffe, te og kakao Disse drikkevarer indeholder en række polyfenoler, der binder jernet, og derfor er det ikke en god idé at drikke dem før og efter et måltid: – Reelt set bør man ikke drikke dem i fire timer før og efter et måltid, men da det nok er et urealistisk krav til den danske befolkning, så vil jeg råde til, at man holder sig fra dem i en til to timer før og efter et måltid. På den måde minimerer man den negative virkning, forklarer Klaus Bukhave.
Rødvin Det nytter ikke at drikke rødvin, hvis man har et lavt jernniveau i kroppen. Vinen indeholder nemlig mange polyfenoler, der hæmmer optagelsen af jern. Jerntabletter Tabletter af 100 milligram med tilsat C-vitamin giver et fint dagsoptag af jern. Der er dog ikke nogen grund til at spise jerntabletter, medmindre blodbanken opfordrer donorerne til at gøre det. Der er i øvrigt ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem prisen for jerntabletter og deres virkning i kroppen. Depottabletter med jern er dyre og virker dårligt, da depotvirkningen gør, at jernet fra tabletten først bliver frigivet længere nede i tarmen, hvor tarmsystemet har svært ved at optage jernet.
Brød Indeholder en hel del fytinsyre, der er med til at hæmme jernoptagelsen. I kerner er der dog et enzym, der nedbryder fytinsyren. Dette enzym frigives ved at sætte kernerne i blød natten over, hvorefter de kan bruges til at bage et fuldkornsbrød med.
Donor Nyt
•
april 2010
9
Blodbankerne sikkert igennem pandemien I juni 2009 erklærede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at H1N1-influenzaen nu blev betragtet som en pandemi. Danmark blev også ramt, men blodbankerne kom sikkert gennem stormen.
Tekst: Sanne Bunch-Nielsen
Sundhedsstyrelsen vurderer, at op imod 200.000 danskere indtil videre har været syge med influenza A, som sygdommen hedder i folkemunde. Det store antal smittede har øget presset på det danske sundhedsvæsen, som har måttet indlægge flere patienter end normalt. De danske blodbanker har fulgt udviklingen 10
Donor Nyt
•
april 2010
af pandemien tæt for at kunne vurdere dens indvirkning på blodbankerne. Værste scenarium Inden pandemien for alvor ramte Europa havde European Blood Alliance, EBA, der arbejder for et sikkert blodsystem over hele Europa, vurderet, at en influenzapandemi ville resultere i et øget sygefravær af personale i blodbanken og i en betydelig
reduktion af tilgængelige donorer på grund af sygdom. Det var også forventet, at antallet af tappeklare donorer ville falde markant, da karantæneperioden for influenza som regel er to uger efter raskmelding. Denne karantæneregel beskytter både donor, hvis immunforsvar er svækket efter sygdom, og modtager, da der er en risiko for, at en eventuel virusinfektion i donors blod kan overføres til en patient.
For at kunne opretholde det normale serviceniveau og sikre en normal blodforsyning under og efter pandemien var det derfor nødvendigt for de danske blodbanker at forberede sig på de eventuelle følger af en influenzapandemi. EBA vurderede, at blodbankerne i værste tilfælde ville opleve en reduktion i tappeklare donorer på op til 15 procent. Ingen panik her I alle landets blodbanker blev pandemiens udvikling fulgt tæt, så blodbankerne kunne reagere hurtigere på en eventuel tilspidsning af situationen. Nu, hvor pandemien er afblæst, melder blodbankerne dog alle om normale tilstande igennem hele pandemien, og ingen af de adspurgte blodbanker kunne melde om flere tilfælde af influenzarelateret sygdom hos personalet end under en normal influenzasæson. Det viste sig hurtigt, at EBAs opstillede ”værste scenarium” ikke blev aktuel. Blodbankerne tegner i dag, efter pandemien er blevet afblæst, et ganske andet billede: – På baggrund af medier og myndigheder i ind- og udland bedømte vi, at der var tale om en mild influenzaepidemi, der ikke ville give flere syge end andre influenzaepidemier i løbet af de
sidste 30 år. Det viste sig at være rigtigt, siger Jørgen Georgsen, ledende overlæge ved blodbanken i Odense. Normal lagerbeholdning I både Århus, Odense og København melder blodbankerne om normal lagerbeholdning under pandemien. Ifølge EBA vil man ofte se, at behovet for blod ligefrem kan falde i forbindelse med en influenzapandemi. Det skyldes, at der i perioder med stor fokus på behandling og forebyggelse af influenza er et fald i antallet af planlagte operationer og andre mindre akutte behandlinger, der kan begrænses eller udsættes, indtil pandemien er overstået. Jørgen Georgsen forklarer: – Vi så et fald i blodforbruget i årets sidste måneder, hvor influenzaen toppede. Havde der været tale om en alvorligere epidemi eller pandemi, er det vores bedømmelse, at blodforbruget ville være faldet betydeligt. Der ville ikke være personale til at udføre planlagte operationer, og mange kronisk syge patienter, som bruger hovedparten af blodet, kunne være blevet syge af influenzaen. Fulgte den rigtige strategi De danske blodbanker påvirkes hele tiden af, hvordan kapaciteten
på det enkelte sygehus fordeler sig. De er derfor vant til at håndtere spidsbelastninger, og de adspurgte blodbanker siger da også, at de ville reagere på samme vis ved en ny pandemi. Til spørgsmålet om, hvorvidt donorerne kan være ekstra opmærksomme på at hjælpe i lignende situationer, svarer blodbankoverlæge Niels Grunnet fra Århus: – Donorerne skal ikke henvende sig på andre måder end sædvanligt. Men man skal tænke på sit ansvar som donor over for blodbanken. Hvis man bliver syg inden en tapning, skal man ringe og melde afbud og vente med at besøge os, til man er blevet rask.
Hvad er en influenzapandemi? En influenzapandemi finder sted, når et influenzavirus (normalt fra fugle eller andre dyr) udvikles, og størstedelen af befolkningen i verden ikke er immun over for det. Det betyder, at virusset hurtigt kan sprede sig og smitte et stort antal mennesker.
Donor Nyt
•
april 2010
11
10 mm
nyhedsbrev
Nyhedsbrev Str.a4
43 mm
forside PjECEr Brevhovedet har farverne rød og grå: BLODDONORERNE I DANMARK • NR. 91 • Oktober 2009 rød: C: 0 M: 100 Y: 80 K: 30 Tilmeldingerne strømmer ind til Nu er der igen kommet en del Tilmeldingerne strømmer ind til BloddonorernesBloddonorernes landskontor • se side 2 landskontor nye kampagneartikler www.bloddonor.dk Pantone: 187 Donor-rød Donor-grå Str. a5 se side 2 • >> se bagsiden se bagsiden >> grå: C: 20 M: 20 Y: 40 K: 40 Nu er der igen kommet en del nye kampagneartikler farver 29,5 mm 0/100/80/30 CMYK Primære Pantone: 8003 20/20/40/40 forside farverne bruges i bladhovedet, 187 Pantone Må ikke fylde mere end8003 97 mm fra den røde Svineinfluenza H1N1-virus alle logoer og er Billedet skal relateret til de vigtigste 134/122/111 177/13/40 rgB være streg. En eventuel kommende massespredning af Donor-rød Donor-grå på alle publikationer. H1N1-virus i den danske befolkning vil pjecens tema.farver Nikkelallergi ORDFORKLARING CMYK 0/100/80/30 næppe påvirke det danske blodsystem i Brevhovedet Ved nikkelallergi udelukkes du fra Cirkel nederst til venstre har en placeres 20/20/40/40 tapningaf hensyn til dig selv, hvis Allergen Pantone 187 8003 højere grad. De danske blodbankslæger har 3 mm fra den lodrette røde streg. der er opblussen af symptomerne i Et stof, der kan fremkalde allergi diameter på 33 mm. Heri pla-
75 mm 29,5 mm
længe forberedt situationen med udenlandske kollegaer og vurderer, at der fortsat vil være blod til de patienter, der har behov for det.
nr. 91
forbindelse medtapning pga. nikkel i tappekanylen.
•
oktober 2009
ved dannelsen af allergi-antistoffer i kroppen.
Hyposensibilisering Astma Kaldes også for allergen-specifik En kronisk betændelsestilstand i immun-terapi. Udføres ved indsprøjtlungerne med gentagne anfald af åndenød, hoste og hvæsende vejrning i under-huden af meget små mængder af det allergen, man er trækning. overfølsom overfor. Mængden af Astma kan udløses af de stoffer, man allergen øges ganske lang-somt over er allergiskoverfor. Astmaanfald kan en periode. På den måde bliverdesuden frem-provokeres af stoffer, kroppen vant til stoffet, og manfår der virker uspecifiktirriterende på iluftDonorer skal ikke komme blodbanken, hvis de er Og de skal også huske at melde det til blodfærresymptomer. Giver karantæne i vejene og syge. af infektioner iluftvejene. banken, bliver Og syge de en uge efterogså en tapning. Donorer skal i blodbanken, hvis dehvis erdesyge. skal huske tre døgn efterikke hverkomme dosis. Allergisk chok en uge efter en tapning. at melde det til blodbanken, hvis de bliver syge Vil du vide mere? En akut reaktion i kroppen, der viser Du kan læse mere om astma og sigved lavt blodtryk og hurtig puls allergi på Astma-Allergi Forbundets og førertil, at man besvimer. Kan i hjemmeside: www.astma-allergi.dk meget svære tilfælde have et dødeligt forløb. Kan udløses af f.eks. insektstik (især bier og hvepse), latex, lægemidler og fødevarer. Kaldes også for kredsløbschok, anafylak-tisk chok eller en anafylaktisk reaktion. En eventuel kommende masat man ved influenzasymptomer sig i blodbanken. Karantænen
Donor-rød
Donor-grå
0/100/80/30 CMYK 20/20/40/40 Det er dog vigtigt at huske, at man ved 187 8003 influenzasymptomer ikke skal møde op i Pantone 177/13/40 134/122/111 blodbanken. Dels fordi kroppen har brug for rgB hvile for at komme sig hurtigst muligt oven på sygdommen, og dels fordi man skal undgå at smitte andre raske donorer og ansatte i blodbanken. Bliver en donor syg i den første uge efter en donation, er det vigtigt, at donor henvender sig i blodbanken.
Svineinfluenza H1N1-virus
Karantænen efter en mulig smitte med H1N1-virus er to uger efter raskmelding.
Se
pte
AllErGi
Doreen med August, en af Danmarks yngste blodmodtagere.
Blod i mors mave
Et rutinetjek i forbindelse med en forkortet livmoderhals blev startskuddet til et par måneders bekymring hos en lille familie på Nørrebro i København. Tekst og foto
Mikkel Dybtved Andersen
Designmanual_Bloddonorerne.indd 7 Rutinetjek forvandlet til mareridt Historien om August begynder for to år siden. Det er den 18. december 2007, og Augusts mor, Doreen Bbaale på 23 år, er gravid i 31. uge. Dermed har hun omkring to måneder tilbage, inden hun skal føde, da hun bliver indlagt på Hvidovre Hospital på grund af en forkortet livmoderhals og tegn på, at en fødsel er nært forestående. Doreen er lidt bange og nervøs over graviditeten:– Jeg kunne ikke længere mærke så meget liv, fortæller hun og fortsætter: – Tidligere kunne jeg føle masser af liv, specielt om aftenen, men
6
Donor Nyt
•
det begyndte at aftage, og det gjorde mig virkelig bekymret. Doreen bliver helt rutinemæssigt scannet, og scanningen viser, at livmoderhalsen er ved at finde sit normale leje, så Doreen må faktisk gerne tage hjem igen Sygeplejersken vælger også at scanne August – bare for en sikkerheds skyld. – Jeg kunne se lille August på skærmen og smilede – men smilet stivnede brat, erindrer Doreen om episoden, hvor sygeplejersken udbryder: – Det er altså ikke sjovt, for der er noget helt galt her! Sygeplejersken vurderer umiddelbart, at Augusts hjerte er forstørret, og at han har et højt tryk inde i kraniet. Det kan være et tegn på, at blodet er alt for tyndt i forhold til normalen. Lægerne bliver tilkaldt. August er ved at dø Lægerne vurderer, at der er tale om kraftig blodmangel, og det sætter mange tanker i gang hos Doreen: – Jeg mistede al kontrol, og jeg blev virkelig bange. Hun og kæresten Rune Holt får at
Glem ikke valget
Den 17. november er der 34,5 mm CMYK en fremragende mulighed 20 mm Pantone for at komme ud og hverve rgB en masse friske donorer. Den dag er der nemlig valg til kommunalbestyrelserne samt til regionsrådene.
Pjece
ø 33 mm
Det er efterår, og lille August render rundt i lejligheden kun et stenkast fra Rigshospitalet i København. Ud over at være en smule agtpågivende over for den fremmede mand i stuen, så laver August, hvad toårige er bedst til, nemlig at kigge lidt på Bamse og Kylling i fjernsynet, spise en kiks og hænge op ad mors og fars ben – alt sammen naturligvis på skift. Han ænser slet ikke, at vinteren er på vej, og at han snart fylder to år.
danske befolkning vil næppe påvirke det danske blodsystem i højere grad. De danske blodbankslæger har længe forberedt situationen med udenlandske kollegaer og vurderer, at der fortsat vil være blod til de patienter, der har behov for det. Det er dog vigtigt at huske,
vide, at de skal overflyttes til barselsgangen på Rigshospitalet, hvor de bliver modtaget af en sygeplejerske. Resten af dagen bliver Augusts hjerterytme og puls målt automatisk, og natten falder på. Blod giver liv Næste morgen bliver Doreen sendt til scanning igen, og der er tydeligt bevis for en massiv blodmangel hos August. Hæmoglobinværdien er helt nede på livstruende 1,8 mmol/L, hvor den normalt skal være på over 7 mmol/L. Lægerne vil forsøge at give August donorblod via en kanyle ind i navlestrengen. På den måde kan Augusts hæmoglobinværdi komme i vejret, uden at han behøver at blive født lige med det samme: – Jeg følte mig lidt som en forsøgskanin, da blod- transfusion på denne måde ikke rigtigt er beskrevet nogen steder, smiler Doreen. Den alternative blodtransfusion finder sted senere på dagen, og ved hjælp af en tynd nål ind igennem Doreens maveskind og videre ind i
11 En skabelonansøgning kan Designmanual_Bloddonorerne.indd rekvireres på andersen@bloddonor.dk. Tidligere år har det været rigtig givtigt at være ude på valgstederne, så landskontoret opfordrer alle korps til at være aktive denne dag. Man kan eventuelt benytte de særlige ”bloddonor-valgkort” (207110), samt de sorte poloDesignmanual_Bloddonorerne.indd T-shirts (210045-210049), så man 4 ikke bliver forvekslet med folk fra et bestemt parti.
Korps, der vil deltage i arrangementet, inden for regionH, bør tage kontakt til Merle Romose på merle@givblod.dk hurtigst muligt.
Håbet brister Fredag morgen får lægerne igen bekymrede miner, da det viser sig, at August nu igen har mistet en masse blod. Der er ingen vej tilbage, og denne fredag, den 21. december 2007, kommer August til verden ved kejsersnit ni uger for tidligt. Den lille velskabte fyr vejer kun
1.645 gram, men til gengæld har han takket være blodtransfusionen en hæmo- globinværdi på 5,6 mmol/L, hvilket dog stadig er i den lave ende. Efter fødslen bliver den lille familie overflyttet til neonatalafdelingen, der tager sig af de for tidligt fødte børn. Også her må August have et par ekstra portioner blod, for at hæmoglobinværdien kan komme ordentligt i vejret. Det viser sig, at Augusts blødning skyldtes huller i moderkagen. Dermed passerede Augusts blod over i Doreen. Pludseligt vejrtrækningsstop I begyndelsen af det nye år bliver August overflyttet til Hvidovre Hospital, hvor han igen får et par blodportioner, hvilket er meget normalt for for tidligt fødte børn.
177/13/40
134/122/111
billeder.Pantone: Nogle farver er for187 CMYK valgte 0/63/91/0 70/70/80/5 til småstof i Donor Nyt. Pantone udbestemt 158 Warm gray 11 104/90/76
Bagside rgB 24/125/48 I toppen placeres et billede som er relateret til pjecens tema. 0/63/91/0
CMYK
158 Pantone I bunden står afsender med 24/125/48 logo. rgB Basiskursus om to uger adressetekst: futura book Unge informatører, der endnu ikke har 9/10,8 pt
24/0/0/43 80/20/0/30 været på70/70/80/5 kursus, har nu en Warm gray 11 5425 7468 enestående mulighed for at komme på Cirklen her er ø 19 mm med 104/90/76 120/149/164 0/120/167 besøg i Rigshospitalets Blodbank, hvor Bloddonorerne holder basiskursus den samme billede som på forsiden. 24. oktober.
100/10/40/20 322 0/132/138
Inden længe har den lille purk det dog så godt, at han og forældrene kan blive udskrevet. Den 13. februar er familien til et rutinetjek på sygehuset, hvor August blandt andet skal have dryppet øjne: – Mens vi var på sygehuset, holdt han pludselig op med at trække vejret, siger Rune og forklarer, at den store genoplivningsindsats blev sat i gang. – Han lå i respirator i en uge, hvorefter der gik yderligere 14 dage, før vi endelig kunne komme hjem igen, fortæller Doreen. Denne gang var det ikke blodmangel, der nær havde slået August ihjel, men derimod en influenzavirus.
24/0/0/43 5425 120/149/164
februar 2010
menneskes vægt, og heraf udgør de røde og hvide blodlegemer cirka 45 procent af blodmængden. Plasma udgør de resterende 55 procent. De hvide blodlegemer
4
7
14/12/09 21:45:59
Læs mere om Dansk Transfusionsdatabase på dtdb.dk
februar 2010
7
27/01/10 11.13
Donor Nyt
Hjemmeside
Bloddonorerne får et nyt ansigt I fremtiden vil det blodrøde i Bloddonorernes design være tonet ned til fordel for et lettere og mere rent udtryk. Tekst: Mikkel Dybtved Andersen
De første to produktioner med Bloddonorernes nye design er dette nummer af Donor Nyt samt hjemmesiden bloddonor.dk. Læserne af Donor Nyt kan blandt andet se, at de tidligere ret massive bjælker er fjernet, og at designet i stedet indeholder lettere streger. På side tre, hvor lederen vil være fremover, ses også et af de elementer, som kommer til at gå igen på alle publikationer fra 12
Donor Nyt
•
april 2010
Bloddonorerne i Danmark. Det drejer sig om dråben, der ligger i baggrunden i højre side. Denne stregdråbe skal sammen med det nye logo skabe den genkendelighed, som Bloddonorerne i Danmark ønsker i forhold til omverdenen. Designet rammer alt At skabe et design til Bloddonorerne i Danmark er en
80/20/0/30 7468 0/120/167
80/20/0/3 7468 0/120/167
14/1
Det er gratis at deltage, og deltagerne får ud over frokost også betalt togeller busbillet til og fra kurset. Kurset starter klokken 10 og slutter klokken cirka 16.30. Tilmelding kan ske til malou@bloddonor.dk.
bliver sorteret fra blodprodukterne og bliver dermed ikke brugt til patientbehandling.
•
farverne kan Donor Nyt, hv valgte billede udbestemt til s
1
Krudtuglen vokser op Oven på sin turbulente start på livet har August dog ikke mistet
Donor Nyt
Donornyt_nyt_design.indd 6-7
Sekundære farve farverne kan brug Donor Nyt, hvor de valgte billeder. No Sekundære udbestemt til småst
95/45/85/5 342 0/112/81
FAKTA Blod er et levende biologisk produkt, der består af røde blodlegemer, hvide blodlegemer samt blodplader, der flyder rundt i en væske kaldet plasma. Blodet udgør omkring 7 procent af et
farverne brug alle logoer og farver på alle
Farvepalletten
Donor-grå streg over afsender Deltagerne hører om arbejdet i de 1 pt. Det samme under billede lokale korps, om det landsdækkende Designmanual_Bloddonorerne.indd 4 netværk af unge frivillige, hvad en i toppen. informatør oplever på de forskellige opgaver samt noget om karantænereglerne. Kurset er forbeholdt informatører, som er mellem 17 og 30 år gamle. Designmanual_Bloddonorerne.indd
24/0/0/43 5425 120/149/164
70/70/80/5 Warm gray 11 104/90/76
Nyhedsbrev
Uden tilladelse er det dog forbudt at stille sig op ved valgstederne, da det kan forstyrre valghandlingen. Derfor skal korpset søge om lov hos den lokale valgbestyrelse, der er en kommunal instans. Vi anbefaler, at korpset søger om tilladelse til at hverve nye donorer ved udgangene fra valgstederne.
navlestrengen får August tilført en god portion blod. Lægerne vidste dog ikke helt på forhånd, hvordan det ville gå, og de havde derfor gjort klar til kejsersnit, hvis det hele skulle gå galt. Den særprægede blodtransfusion går fint, og straks efter viser målinger, at August nu har det blod, han har behov for. I to dage er alt, som det skal være.
rgB
ceres et billede/enkelt element Den røde og grå streg er 1 pt tykkelse. som også er relateret Nr. til pjecens og tid (nr 91 · oktober 2009) tema. Skrifttype: futura Book 10/12 pt Tekst rundt om cirkel er som grå: C: 20 M: 20 Y: 40 K: 40 farve: Sekundære brødtekst. futura book 10farver pt. Pantone: 8003 farverne kan bruges nr. til artikler i er altid rød. og måned Tekst til højre for cirkelPrik er mellem futura Donor Nyt, hvor de passer rød: C: 0 M: 100 til Y: de 80 K: 30 book 20 pt
Dels fordi kroppen har brug for virus er to uger efter raskmelding. hvile for at komme sig hurtigst muVaccinen for H1N1-influenza giver ligt oven på sygdommen, og dels i Danmark ikke karantæne. Der er fordi man skal undgå at smitte dog flere forskellige vacciner på andre raske donorer og ansatte i markedet, så en vaccine modtaget i udlandet kan give karantæne. blodbanken. Bliver en donor syg i · 1800 Frederiksberg C denVesterbrogade første uge efter191 en donation, Tlf. 7013 7014 · Fax 7013 7010 er det vigtigt, at donor henvender kontor@bloddonor.dk · www.bloddonor.dk
0/63/91/0 158 24/125/48
20 mm
m b er 2 0
09
Vaccinen for H1N1-influenza giver i Danmark ikke karantæne. Der er dog flere forskellige vacciner på sespredning af H1N1-virus i den ikke skal møde op i blodbanken. efter en mulig smitte med H1N1markedet, så en vaccine modtaget i udlandet kan give karantæne.
40 mm
NYHEDSBrE Primære farver farverne bruges i b alle logoer og er d far farver på alle publ Primære far
97 mm
opgave med mange mindre opgaver indlejret, og designet vil i den kommende tid blive bredt ud, så det rammer alt, hvad der kommer fra organisationen. Det drejer sig om plakater, pjecer, nyhedsbreve, brevpapir, visitkort med mere. På siden her ses eksempler på det nye design, og vi håber, at alle tager godt imod det.
Spørgsmål og svar
Jeg nyser Endnu engang nærmer sommeren sig, og jeg går en frygtelig tid i møde. Øjnene løber i vand, næsen og øjnene klør – for slet ikke at tale om de mange nys, jeg hver dag skal overleve. Jeg spiser diverse piller, bruger næsespray samt øjendråber, og i den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at vide, hvilken karantæne det giver i blodbanken? Venlig hilsen Pia Kære Pia Det lyder, som om du er ramt af en voldsom høfeber ganske som en meget stor andel af danskerne. Heldigvis findes der en lang række
gode præparater, som du kan tage, så du ikke hele tiden skal tænke på din høfeber. Rent karantænemæssigt kan du roligt bruge øjendråber samt næsespray før et besøg i blodbanken. Men husk, at du skal være fri for symptomer, inden du møder op til tapning. Hvis du spiser piller for at blive fri for symptomer, får du karantæne i blodbanken, og karantæneperioden afhænger af præparatet, du spiser. Du kan slå din medicintype op på medicin.dk, hvor der står, hvor lang tid du får karantæne. Med venlig hilsen Mikkel Dybtved Andersen Kommunikationsmedarbejder
Blodbanken som testcenter Jeg er en frisk ung mand, som tit har tænkt på at blive bloddonor, da der jo er mange fordele i den forbindelse. Blandt andet ser jeg det som positivt, at man bliver testet for diverse sygdomme og får målt sit blodtryk, hver gang man giver lidt blod. På den måde slipper man for at involvere sin egen læge, når det for eksempel har været en god tur i byen. Mit spørgsmål er, hvad man reelt bliver testet for i blodbanken? Hilsen Brian Kære Brian Jeg må som det første advare mod at bruge blodbanken som testcenter for diverse sygdomme.
For selv om blodet hver gang bliver testet for smitsomme sygdomme, så kan der selv med de mest avancerede test ske fejl. Er du for eksempel blevet smittet med HIV i løbet af weekenden, er det ikke sikkert, at det bliver opdaget i blodbanken om mandagen. Derfor risikerer du at bringe andres liv i fare. Har du udsat dig selv for smitterisiko, skal du derfor gå til din egen læge for at få taget de relevante prøver. Hvis du ikke har lyst til at gå til din egen læge, kan du henvende dig hos en af de særlige klinikker, hvor du kan blive testet anonymt. Læs mere om karantæneregler for risikoadfærd på vores hjemmeside bloddonor.dk.
Som svar på dit reelle spørgsmål kan jeg fortælle, at blodbanken tester for HIV-1/2, leverbetændelse B og C (samt HTLV I/II ved førstegangsdonorer). Derudover måler blodbanken din hæmoglobinværdi og laver en blodtypebestemmelse. Det er ikke altid, blodtrykket bliver målt, det varierer fra blodbank til blodbank. Slutteligt vil jeg sige, at man kun skal give blod, hvis man har lyst til at hjælpe andre mennesker – og bestemt ikke for at få et sundhedstjek, for det får man alligevel ikke i en blodbank. Med venlig hilsen Mikkel Dybtved Andersen Kommunikationsmedarbejder
Donor Nyt
•
april 2010
13
Nye ferieglade donorer Selv om sneen hober sig op udenfor, kan man sagtens drømme sig hen til varme lande. Det udnyttede GivBlod fra København, da der var feriemesse i Bella Center sidst i januar. Sammen med ni frivillige stod den på hvervning blandt de feriehungrende danskere, og det blev til i alt 365 nye donorer. Der er dog altid brug for endnu flere donorer, så giv kuponen på bagsiden af Donor Nyt til en ven, som du synes skal gøre en forskel.
Unge er med, hvor det sker Bloddonorerne i Danmark har hele tiden brug for flere unge informatører, der vil være med til at skaffe nye bloddonorer. På landsbasis skal der hvert år findes 25.000 nye donorer, og derfor er alle korps i Danmark ude på gader og stræder for at finde nye medlemmer. Unge informatører er en uundværlig del af hverveaktiviteten, da de er gode til at komme i kontakt med andre unge mennesker. Kunne du tænke dig at gøre en forskel og er mellem 17 og 30 år, så kig forbi bloddonor.dk/ung og læs mere.
Et ægte blodbad De lokale korps er mestre i gode idéer, og således gik Silkeborg Bloddonorkorps nye veje for at kapre flere donorer. Til en håndboldkamp i efteråret fik de overtalt det lokale eliteherrehold fra Bjerringbro-Silkeborg til at stille op til kamp i røde trøjer mod de sædvanlige sorte spillerdragter. Kampen stod i ligaen mod holdet fra Lemvig, og Bjerringbro-Silkeborg vandt med hele 14 mål. Udover farveskiftet i spillertrøjerne havde Bloddonorerne også prydet midten af banen med en stor bloddråbe.
14
Donor Nyt
•
april 2010
landet rundt
Fra Næstved til Klaksvik I forbindelse med renoveringen af blodbanken ved Næstved Sygehus er meget af det gamle inventar blevet overflødigt. I stedet for at smide det hele på lossepladsen gik formanden for Bloddonorerne i Næstved, Valdemar Riis Søndergaard, i gang med at finde en egnet modtager. Målet i første omgang var at få sendt udstyret til Hviderusland, men det var ikke muligt at finde penge til transporten. Så Valdemar Riis Søndergaard kontaktede Bloddonorerne i Færøerne, som gerne ville betale for fragten mod at få udstyret i bytte. På den måde har blodbanken i Klaksvik nu fået, om ikke nyt, så nyere udstyr til deres blodbank.
Folk tog et valg I forbindelse med valget til kommunalbestyrelserne og regionsrådene i efteråret var flere bloddonorkorps ved valgstederne for at hverve nye donorer. Alle melder om stor succes, og blandt andet Århus fik 186 tilmeldinger, Hillerød 81 og Nordkysten 51. Mange andre korps var også på gaden denne dag, så det samlede resultat er væsentligt højere.
Donor Nyt nr. 94 41. årgang · april 2010
Ansvarshavende redaktør: Mikkel Dybtved Andersen
Lægefaglige konsulenter: Karin Magnussen og Ellen Taaning
Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf. 7013 7014 Fax 7013 7010 donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk
Redaktion: Sanne Bunch-Nielsen Marie-Louise Frederiksen Michael Bach Ipsen Karen Leidesdorff Madsen Karin Magnussen Steffen Nielsen Malou Rode Ane Rønn-Poulsen
Design og tryk: Datagraf Trykt på svanemærket papir Forside: Bloddonorerne i Danmark Gengivelse af Donor Nyt er velkomment med kildeangivelse. Oplag: 225.000 ISSN nr: 0902-2643 Næste udgivelse: Juni 2010
Donor Nyt
•
april 2010
15
Et blodigt studie Tekst: Mikkel Dybtved Andersen
I de kommende måneder vil bloddonorerne i Region Midtjylland og i Region Hovedstaden blive spurgt om endnu en tjeneste, når de kommer i blodbanken. Ikke sådan forstået, at der nu skal afgives ekstra blod til banken, men derimod om et tilsagn om opbevaring af nogle af blodprøverne, der alligevel ville blive smidt ud efter de obligatoriske smittetest.
dn 94/2010
✂
Enormt studie Hvis bloddonorerne siger ja til at yde ekstra i blodbanken, skal de udfylde et ekstra spørgeskema i forbindelse med tapningen. Dette spørgeskema vil sammen med en lille blodprøve blive opbevaret til brug for Det Danske Bloddonorstudie. Alle oplysninger vil blive anonymiseret, og med tiden er det meningen, at i alt 250.000 personer skal registreres. Således vil hele landet blive inddraget i løbet af de kommende år.
Mange muligheder Det er frivilligt at medvirke i Studiet, som vil bidrage til sundhedsfremmende tiltag samt hjælpe patienter gennem forskning i folkesundhed, sygdomsårsager, diagnostik og behandling. På den måde kan donorerne slå to fluer med et smæk. Ud over at give blod til trængende patienter kan donorerne hjælpe alle patienter i Danmark – ikke direkte, men bestemt indirekte i forhold til den kommende forskning, som Bloddonorstudiet vil danne grundlag for.
donortilmelding Navn Gade Postnr.
By
E-mail CPR-nr. Dato
Telefonnr. Underskrift
CPR-krypteret tilmelding kan ske på bloddonor.dk Som bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.
Sendes ufrankeret Bloddonorerne betaler portoen
Vesterbrogade 191 • 1800 Frederiksberg C
* Normal SMS-takst, Noteme.dk
er du sund og rask, mellem 17 og 60 år og vejer mindst 50 kilo, kan du blive bloddonor. Brug denne kupon, send en sms med teksten BLOD til 1299*, eller Meld dig til på bloddonor.dk
Bloddonorerne i Danmark + + + 11387 + + + 0893 Sjælland USF B