donor nyt
O R I E N T E R I N G
T I L
B L O D D O N O R E R N E
nr. 56 september 1999
Interview med sundhedsminister Carsten Koch LĂŚs side 4 - 5
MINDEORD Danske Spejderkorps, der bragte Johan Kromann og bloddonorbevægelsen sammen. Spejderne var fra starten en bærende del af donorkorpset, og Johan Kromann forstod til fulde at holde de høje idealer i hævd i de cirka 40 år, hvor han ydede en uvurderlig indsats som bloddonorernes "advokat" og organisator, både lokalt i Storkøbenhavn og på landsplan. Johan Kromann har i alle årene været en forkæmper for donorgerningens oprindelige principper: Donorblodet er en anonym gave givet frivilligt og uden betaling af raske mennesker til syge medmennesker. Selv udtrykte Johan Kromann det således: "Jeg føler både glæde og stolthed over at have været med i en så stærk folkelig bevægelse som de frivillige bloddonorer."
I anledning af Johan Kromanns død
Bloddonorerne er taknemmelige, fordi netop Johan Kromanns indsats har fastholdt en så stærk og folkelig bevægelse, at ingen hospitaler i verden har bedre blodforsyning end de danske.
Den 14. juli mistede bloddonorbevægelsen i Danmark den sidste af sine store pionerer. Landsretssagfører Johan Kromann har i mere end en menneskealder videreført det arbejde, som landsretssagfører Tage Carstensen startede i 1932. Det var Det
Johan Kromanns medmenneskelige værdier var så store, at han altid vil blive husket. Af kontorchef Per Hemmingsen, Bloddonorerne i Storkøbenhavn
Ny formand Børge Stjernholm meldte sig som bloddonor som 18-19-årig og var aktiv, indtil han blev dømt ude på grund af en blodprop. Det ærgrer ham stadig, at han måtte stoppe, lige inden han nåede de 50 tapninger. Han har siddet i Hillerød donorkorps’ bestyrelse siden 1983, og de sidste seks år har han været formand for amtskomitéen i Frederiksborg Amt.
Amatørskuespiller Udover bloddonorsagen interesserer Børge sig for skak og historie på amatørniveau, og ind imellem ses han som gæsteskuespiller på Fredensborg Amatørscene. Sidste år sås han i den absolutte hovedrolle i det engelske lystspil “Bedre folks børn”, hvor han spillede en familiefar i 50’erne, der er advokat. En rolle, der ikke ligger langt fra hans dagligdag. I år kunne man se ham i Noel Coward-stykket “Sidste Akt”.
Vi skal have fat i de unge - Mangelsituationen i Storkøbenhavn og Nordsjælland skal løses, fortæller den nye landsformand om sine ambitioner. Vi skal have fat i de unge, som vi må hjælpe til at forstå, at de må påtage sig et ansvar som donorer på linje med for eksempel at påtage sig ansvaret for egen uddannelse. Jeg tror, at mange
Sept. 1999
2
unge i dag er mere samfundsbevidste, end min egen generation var. Hvis vi griber det rigtigt an, kan vi få dem til at opfatte det som en naturlig del af deres dagligdag at være donorer. Der er mange uudnyttede “reserver” i idrætsforeninger og på uddannelsesinstitutioner. Kan vi få fat i hver tredje eller fjerde, kan vi håbe på , at de holder ved, så vi ikke får forsyningsproblemer i de næste 20-30 år.
Bloddonorernes nye formand, Børge Stjernholm, er født i Odense og har HD fra Handelshøjskolen og læste senere jura på Århus Universitet. Siden 1974 har han boet i København og senere Fredensborg.
- Jeg er også interesseret i den internationale side af sagen. Spredning af det danske “værdigrundlag” om frivillig og ubetalt blodgivning til resten af Europa er efter min mening den bedste fremtidssikring. Noget af det værste, jeg kan forestille mig, er betalt bloddonation i et større antal europæiske lande.
Foto: Ditte Isager/Schiller
I april stod formandsposten for Bloddonorerne ledig. Børge Stjernholm, som er 53 år og advokat, blev valgt til ny formand.
Samarbejde med Estland I Estland har bloddonorerne det ikke nær så nemt som i Danmark. Derfor har vi i to år haft et samarbejde med det baltiske land for at stable en donororganisation på benene. Estland er et smukt lille land, det nordligste af de tre baltiske lande. For at dække blodforsyningsbehovet for de 1,5 millioner estere har landet fem blodcentre. Der er centre i de tre største byer, hovedstaden Tallinn, Tartu og Pärnu, samt i Kothla-Jaerve og på øen Saaremaa. Standarden fra blodbank til blodbank er meget svingende: For eksempel ligger blodbanken i Kothla-Jaerve i et fattigt kulminedistrikt og er - set med vestlige øjne - ret primitiv, blandt andet er plasmabanken en ganske almindelig kummefryser, hvor temperaturen checkes manuelt af personalet hver anden time. Donorerne findes blandt besøgende og pårørende til patienter på hospitalet. Centret i Tartu er af en helt anden standard, blandt andet fordi det ligger på et universitetshospital. Her er alle frysere gode og moderne - og temperaturen justeres automatisk.
Blod i Estland Al bloddonation i Estland er frivillig og ubetalt. Blodbankerne skal selv “tjene” pengene til deres drift, så blodet leveres til hospitalerne mod betaling. For eksempel koster en portion fuldblod ca. 300 danske kroner. Det er forskelligt fra blodbank til blodbank, hvor ofte donor tappes. Nogle steder er det 3 til 4
gange om året. I Kothla-Jaerve tappes donorerne helt op til seks gange om året.
Samarbejde med Danmark Danmark og de baltiske lande - og Estland i særdeleshed - har en meget lang fælles historisk tradition og er tæt knyttet til hinanden. I krige for 700 år siden erobrede Danmark Estland og tog en del af landet som koloni. Hovedstaden Tallinn betyder i virkeligheden “Danskeborg”. Det var under et slag i Estland i 1219, at Dannebrog ifølge legenden dalede ned fra himlen. Siden er båndene mellem Danmark og Estland, der er omtrent lige store, blevet af en mere fredelig karakter. Bloddonorerne i Danmark er blevet bedt om at hjælpe Estland med at få et bloddonorsystem som det danske på benene. Projektet hviler på en græsrods-tankegang, hvor lokale organisationer i Estland opfordres til at samarbejde med den lokale blodbank om at hverve og fastholde donorer. Det danske Sundhedsministerium har støttet disse bestræbelser. Projektet omfatter blandt andet støtte til trykning af nye informationsmaterialer og besøg i Estland, blandt andet for at tale med repræsentanter for andre frivillige organisationer, spejdere, idrætsfolk og kirker. Det kan - forståeligt nok - være vanskeligt at skaffe nye folk til frivilligt arbejde, når en arbejdsdag for en typisk ester er meget længere end i Danmark. Vi har også støttet esternes deltagelse i det internationale bloddonorarbejde, og vi glædede os særligt, da den estiske donororganisation sidste år blev fuldt medlem af den internationale sammenslutning af bloddonororganisationer, ISB.
En tappebus som gave Bloddonorerne i Monaco vil forære en brugt tappebus, der tidligere havde været brugt i Monte Carlo, til esterne. Og Danmark har tilbudt at stå for transporten og opsamling af brugt udstyr fra danske blodbanker. Tre unge, frivillige har meldt sig til transporten. Bliver turen til noget, vil Donor Nyts læsere høre mere om det. Af: Thomas Oldrup
Et problem for blodbankerne i Estland er, at man alt for ofte er nødt til at sende donorer hjem, da de har for lav blodprocent. Et andet problem er, at de estiske virksomheder har så travlt med at tjene penge, at de ikke vil give deres ansatte fri til at gå i blodbanken. Under det sovjetiske styre fik man to fridage i forbindelse med en bloddonation.
Foto: Søren Zeuth, m. fl.
3 Sept. 1999
Carsten Donor Nyt har mødt Carsten Koch, der her fortæller om sine visioner og holdninger til det danske bloddonorsystem. Og han afslører også, at han selv er donor - og ikke synes, at det gør ondt. - Jeg har aldrig haft nogen dårlige oplevelser. Jeg er altid blevet modtaget godt, de gange jeg har været i blodbanken. Det har altid været hyggeligt og med en afslappet atmosfære, mindes Carsten Koch, der blev cand.polit. fra Københavns Universitet i 1971. Det var mens han studerede, at han begyndte at give blod. Efter han er blevet sundhedsminister, har den gode gerning fået en renæssance. - Det var i Gentofte jeg blev tappet i gamle dage. Nu bliver jeg tappet på Rigshospitalet, siger Carsten Koch, der bor i Birkerød.
Gør det ondt? - (Griner) Nej, det gør det ikke. (Griner igen.) Det gør det sgu’ ikke!
En god slags forsikringsordning - Jeg kan kun sige, at man bliver særdeles godt behandlet, og at det bestemt ikke er usundt at blive tappet med de intervaller, som man tapper efter herhjemme. Desuden er det jo en god gerning, man gør. Det er sådan et godt eksempel på en kollektiv foranstaltning, som man selv kan få glæde af på et tidspunkt. Så det er en god slags forsikringsordning, som alle burde være med i. Det er ikke alle, der er med, men jeg vil ikke tøve med at anbefale det her, siger sundhedsministeren fra den idylliske og heftigt blomsterbesatte tagterrasse, vi har indtaget på toppen af Fødevareministeriet. De to ministerier er naboer, og da fotografen ønskede sig et billede med den klare blå himmel, der viste sig over København denne juniformiddag, fik vi lov til at benytte Fødevareministeriets flotte tag til fotografering og interview.
Foto: Ditte Isager/Schiller
Et godt dansk system
Sept. 1999
4
Carsten Koch er tydeligvis stolt af det danske system. Især når man ser det i forhold til andre lande: - Et system som det danske er utrolig vigtigt, fordi vi har et meget højt sikkerhedsniveau herhjemme. Og jeg lægger meget vægt på, at vi er selvforsynende og bliver ved med at være selvforsynende med blod. Det vil være trist, hvis vi skal til at importere blod. Det vil også kræve øgede sikkerhedsforanstaltninger. - Blodforsyningen varierer meget i andre lande. Vi har jo et unikt system, som det er utroligt vigtigt at fastholde. Vi har en høj sikkerhed, og det er ikke givet, at vi kan fastholde et så højt
Koch sikkerhedsniveau, hvis vi skal til at importere blod fra andre lande. Ellers skal vi til at lave yderligere foranstaltninger. Og der kan være kiks og så videre. Så der er mange argumenter for, at vi fastholder den danske model på blodområdet. - Det er meget prisværdigt, at vi ikke skal til at betale folk, så de af økonomiske grunde bliver donorer. Det er der jo risikomomenter i, det må man erkende. Og det er vigtigt at fastholde, at der heller ikke er nogen, der presses til at give blod. Det er altså frivilligt. Det er en ideel tilstand, som vi meget gerne vil hæge om.
Er du bange for at markedet bliver åbnet? - Ja, det kan jeg godt blive lidt nervøs for. Det giver anledning til, at der skal træffes flere sikkerhedsforanstaltninger. Vi har en unik situation, som jeg ville være meget ked af, at vi skulle ofre.
Indsatsen samles Der er planer i støbeskeen om et samarbejde mellem blodbankerne på tværs af amterne. Carsten Koch fortæller, hvad han tror det kommer til at betyde for den enkelte donor i lyset af udviklingen af landsdækkende - eller landsdelsdækkende - blodbanker. - Også på dette område er der fordele ved at samle indsatsen. Efter min mening skal det bare ikke være sådan, at det skal være mere besværligt at komme til at afgive blod. Men man kan godt have centraliseret blodbanksamarbejde, men samtidig en decentraliseret tapning. Og det er vigtigt, at den stadigvæk er decentral, for hvis man skal køre for langt, mister folk incitamentet til at komme og give blod. Så decentral tapning, men mere central opbevaring og behandling. Det mener jeg er den rigtige model, fortæller den 54-årige Carsten Koch, der i slutningen af denne måned har været sundhedsminister i halvandet år. - Foreningen gør et godt stykke arbejde. De laver arrangementer, deler nåle ud og så videre. Det medfører et højt bevidsthedsniveau. Det er en meget positiv ting, som der er grund til at udtrykke stor beundring for. Ministeren takker høfligt, da vi forærer ham en af Bloddonorernes grå poloshirts, før han forsvinder ned af vindeltrappen fra Fødevareministeriets top.
Sundhedsminister Carsten Koch åbner Bloddonorernes landsmøde, der finder sted i Nyborg den 4. september 1999
5
Sept. 1999
Dansker valgt som international Donororganisationerne i alverdens lande er repræsenteret i en organisation ved navn ISB. På et møde i maj blev danskeren Niels Mikkelsen valgt til ny generalsekretær for ISB.
Den 50-årige Niels Mikkelsen har været daglig leder af Bloddonorerne i Danmark i tre år. Valget til generalsekretær betyder, at det internationale sekretariat i fremtiden vil få adresse hos Bloddonorerne i Danmark, der har til huse i Valby ved København.
Niels Mikkelsen er blevet valgt som generalsekretær for Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer, ISB. Det skete på et møde i Mantova i Italien i maj. ISB forener over 50 nationale donororganisationer.
Danmark er, modsat de fleste andre lande, selvforsynende med blod og blodprodukter fra ubetalte donorer. På grund af forsyningens høje sikkerhed har Danmark også Europas højeste forbrug af røde blodlegemer pr. indbygger.
ISB’s mål er at fremme anonym, ubetalt blodgivning over hele verden. De enkelte landes selvforsyning samt bloddonorernes og modtagernes sikkerhed er andre hovedmål for ISB.
Bloddonorerne i Danmark har i de seneste år engageret sig meget i det internationale arbejde og har blandt andet hjulpet med at opbygge frivillige organisationer i Estland, Litauen og Norge.
Den spæde start Gennem historien er blodet blevet anset for at besidde magiske kræfter. I det antikke Rom var det for eksempel almindeligt, at tilskuerne efter et gladiatorspil løb ind i arenaen og drak blodet fra den døende gladiator. Gennem blodtapninger hos syge forsøgte man også at “lukke de dårlige væsker ud”. Usikre kilder siger, at den første, som fik en blodtransfusion, var pave Innocentius VIII i år 1492. Han fik blod fra tre drenge - og de døde alle fire. Den første fremgangsrige blodtransfusion udførtes i Oxford i midten af 1600-tallet mellem to hunde - her døde kun donoren. I 1667 sattes der et punktum, eller i hvert fald et stort komma, i blodtransfusionens historie. I Paris eksperimenterede man lystigt, også fra lam og kalv til menneske. En af patienterne, en mand ved navn Mayroy, hvis donor var en kalv, fik en prægtig reaktion efter transfusionen med blandt andet næseblod, forhøjet puls, brystsmerter og sort urin. Han døde efter to måneder. Lægen blev anholdt og anklaget for mord! (Kort efter blev han dog frikendt, da det viste sig at patientens sygdom også havde en del at gøre med, at hans kone havde prøvet at forgifte ham med arsenik!) Disse hændelser førte til at blodtransfusioner blev forbudt, og at udviklingen blev sat i stå i cirka halvandet hundrede år. Kilde: Den svenske hjemmeside www.geblod.nu
Sept. 1999
6
generalsekretær
Fra venstre ses den nye generalsekretær Niels Mikkelsen fra Danmark, den nye spanske præsident Martin Fuertes Maceñido og kassereren Robert Labadie fra Nederlandene. Fotoet af de tre herrer er taget på ISB’s møde i Mantova.
Donor Nyts fødselsdag Næste måned runder Donor Nyt et skarpt hjørne. Sådan så det allerførste nummer af vores blad ud. Tænk hvor meget der er sket siden da. I oktober 1969 så den første udgave af Donor Nyt - eller “Orientering fra blodbanken”, som det hed dengang - dagens lys. Det var en lille pamflet på kun fire sider i farverne rød og sort. “Orientering fra blodbanken,” der først fik navnet “Donor Nyt” i april 1986, var fra starten alene et Storkøbenhavnsk foretagende.
Første 100-gangs donor På bagsiden kunne man blandt andet læse følgende historie om den første donor, der havde givet blod 100 gange:
„Torsdag den 11. september passerede P. H. Kjær-Hansen, som den første bloddonor i Danmark, 100 blodgivninger. Kjær-Hansen har været med fra starten, idet han gav blod første gang i januar måned 1933, få måneder efter etableringen af det første bloddonorkorps her i landet - det nuværende udrykningskorps i Storkøbenhavn. Umiddelbart efter blodgivningen fik Kjær-Hansen af donorkorpset overrakt et par guldmanchetknapper som tak for de mange blodgivninger.“
For 30 år siden udkom det første nummer af Donor Nyt. Forsiden viste et foto fra en midlertidig blodbank på Strøget i København. Størsteparten af midteropslaget bestod af en grundig og meget videnskabelig artikel om bloddonorer og hjertekirurgi.
7
Sept. 1999
Hvad består
Dette er en halv snes røde blodlegemer, forstørret ca. 1.760 gange og kunstigt farvelagte. De er på vej gennem en arteriole, hvilket er en mindre forgrening fra en pulsåre. Et rødt blodlegeme kan rejse ca. 15 kilometer hver dag.
Dette er et hvidt blodlegeme, forstørret ca. 3.500 gange og kunstigt farvelagt. Der er forskellige slags hvide blodlegemer. Dette er en T-lymfocyt, hvis normale karakteristika er de lange “udposninger” fra cellen.
Foto: Professors P. M. Motta & S. Correr/Science Photo Library/FOCI.
Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele, hver med deres specifikke funktion. Nogle gør rent og andre er skraldemænd eller dræbere. Mens du læser dette flyder milliarder og atter milliarder af blodlegemer og blodplader rundt i dit blod og sørger for, at alt er som det skal være.
Plasma Alle blodets celler er i plasmaet. Det er en gullig væske, der består af 95% vand med en saltkoncentration, der ligner havvands. Plasmaet indeholder også mange forskellige proteiner (æggehvidestoffer), fedtstoffer, sukkerstoffer, hormoner, vitaminer og affaldsprodukter, der transporteres rundt med blodet.
Røde blodlegemer Alle voksne mennesker har 4-5 liter blod. Dit blod er grundlaget for, at kroppens mange milliarder af celler kan fungere. Blodet er fyldt med specialiserede celler, der hver har en vigtig funktion. Dit blod består af ca. 25.000 milliarder røde blodlegemer, 1.500 milliarder blodplader, 35 milliarder hvide blodlegemer og ca. 2,5 liter plasma (blodvæske). Blodet har mange forskellige funktioner. Blandt dem er transport af ilt og næringsstoffer, immunforsvar, væskebalance, regulering af temperatur, reparation og overførsel af information.
Sept. 1999
8
For hver kubikmillimeter (mikroliter) blod findes der ca. 5 millioner røde blodlegemer. De sørger for transport af ilt fra lungerne ud til vævene, hvor ilten afgives. Her optager de så i stedet kultveilte, som føres tilbage til lungerne, hvor den udåndes. Et rødt blodlegeme lever ca. 120 dage i blodbanen. Normalt udskiftes ca. 1% af de røde blodlegemer pr. dag. Sagt på en anden måde går der ca. to millioner til grunde og to millioner nye dannes hvert sekund.
Blodplader De mindste celler i plasmaet er blodpladerne. De fylder ikke meget, da de kun er 0,003 millimeter i diameter. Til gengæld er der mange af dem, ca. 300.000 pr. kubikmillimeter blod. De dannes i knoglemarven og lever i ca. ni dage. Under normale omstændigheder flyder blodpladerne bare rundt i dit blod,
blodet af?
Dette er en blodplade, forstørret ca. 6.800 gange og kunstigt farvelagt. Det er den hvide celle mellem flere røde blodlegemer. Hvis der går hul på et blodkar, er det blodpladerne, der støder til og udbedrer skaden. Foto: NIBSC/Science Foto Library/FOCI
men hvis der går hul på et blodkar, er det blodpladerne, der først træder til og udbedrer skaden.
Hvide blodlegemer De hvide blodlegemer forsvarer kroppen mod infektioner fra virus, bakterier, parasitter og svampe, da de deltager i betændelsesreaktioner. De hvide blodlegemer er større end de røde. Til gengæld er der langt færre af dem. De hvide blodlegemer arbejder mest udenfor blodbanen. De slår sig ned i bindevæv, hud og organer, hvor de modarbejder forskellige typer angreb på kroppens væv. De hvide blodlegemer kan opdeles i lymfocytter, granulocytter og monocytter: Der er to forskellige slags lymfocytter: En B-lymfocyt er et hvidt blodlegeme, som blandt andet danner antistoffer mod bakterier og virus. Nogle af dem er hukommelsesceller, som kan huske en tidligere infektion. Immunforsvaret kan derfor reagere hurtigere ved næste lignende infektion. En T-lymfocyt er et hvidt blodlegeme, som varetager immunforsvarets nøgleberedskab. Det identificerer celler, som er
Foto: David Scharf/Science Foto Library/FOCI
blevet invaderet af en bakterie eller et virus. B- og T- lymfocytter cirkulerer til stadighed mellem blod og lymfevæv (lymfeknuder, milt og tarmkrøs). Der findes herudover specielle T-lymfocytter med det dramatiske navn “dræberceller”. De hjælper til med destruktionen af de inficerede celler. Der er tre forskellige slags granulocytter: De neutrofile er hvide blodlegemer, som forsvarer kroppen mod angreb fra forskellige mikroorganismer. Når væv bliver beskadiget, strømmer de neutrofile til og sluger resterne af ødelagte celler og bakterier. Døde neutrofile celler er hovedbestanddelen i den gule væske (pus), der ses i betændt væv. De basofile er hvide blodlegemer, der er mest sjældne, og som spiller en vigtig rolle ved allergiske reaktioner (overfølsomhedsreaktioner) ved at frigive stoffer, der indvirker på karrenes størrelse. En eosinofil er et hvidt blodlegeme, der er en del af immunforsvaret. Deres antal stiger kraftigt ved allergiske sygdomme og ved infektion med visse parasitter (orme). Monocytter er hvide blodlegemer, der fungerer som kroppens “skraldemænd”. De er aktive både i blodet og i andre væv, hvor de optager og tilintetgører mikroorganismer og udslidte celler.
9
Sept. 1999
Et emblem bliver til Når man i Danmark har givet blod 10, 25 og 50 gange, får man som regel et emblem af henholdsvis bronze, sterlingsølv eller 14 karat guld. Donor Nyt har besøgt guldsmedeværkstedet "Heimbürger", hvor mange af Bloddonorernes sølv- og guldemblemer er blevet fremstillet det sidste halve århundrede. Værkstedet ligger i en stor baggård mellem Borgergade og St. Kongensgade i København. Fritz Heimbürger startede foretagendet i 1899, men i dag hedder lederen Willy Paldan, som ud over at være guldsmed er en ivrig jazz klarinettist. Væggene i værkstedet er alle beklædt med gulv-til-loft reoler, fyldt med tusindvis af stempler, som er lavet af hærdet stål. Bloddonorernes stempel er fra 1984 og har haft dets nuværende udseende siden 1961, hvor donorkorpsformand Helge Schrøder præsenterede designet på et landsmøde. Vi får fremstillet fire forskellige slags sølv og guldemblemer, men selve emblemet er det samme - det er bare måden at fastgøre det til tøjet, der er forskellig for de fire modeller. Der findes også et bronzeemblem, der uddeles efter 10 tapninger, men dette emblem fabrikeres et andet sted. I 1998 fik ca. 6.500 donorer tildelt sølvemblemet og ca. 3.000 donorer fik tildelt guldemblemet.
Sådan gør man Sølvet kommer i store plader, mens guldet kommer i barrer, som valses ud til tynde plader, der hver vejer 85 gram og bliver til et halvt hundrede emblemer. De hugges ud i små "guldmønter" på størrelse med en lillefingernegl og lægges i en presse, hvor de får en tryk-seksten over stemplet. Maskinen, der gør dette, er 100 år gammel og betjenes ved en stor fodpedal som på gamle symaskiner. Emblemerne skæres til og bliver rengjort galvanisk i baljer, hvilket fjerner snavs, støv og fedtstof, før de får påført emalje. En etage højere oppe i huset påføres emaljen, der har en sukkeragtig konsistens og en purpur farve. De bliver først blodrøde og blanke, som vi kender dem, efter at være blevet brændt. Kigger man godt efter på bagsiden af et af Bloddonorernes guldemblemer, kan man se, at der med bittesmå tal står "585". Det betyder, at finguldet er fortyndet med kobber og sølv, så 585 tusinddele af emblemet er finguld. 14 karat er det mest brugte guld, da det er det mest holdbare og slidstærke, og det har den pæneste farve.
Foto: Peter Danielsen
Ingen tvivl om at Bloddonorernes emblemer er både noble, smukke og præcise i deres budskab, så lad os takke Helge Schrøder fra Vejle for designet og opfordre bloddonorerne til at bære emblemet ved enhver given lejlighed.
Sept. 1999
10
Rejsekarantæne Har man rejst i områder med malaria, bliver man udelukket fra at give blod i en periode. Kortet ovenfor er et vejledende kort over karantæneområder for bloddonorer, der har været på rejse. Rejser til områder markeret med orange medfører karantæne. Har rejsen fundet sted fra juni til oktober, medfører områderne, der er markeret med grønt, også karantæne. Når donorkriterierne i øvrigt kan opfyldes, giver rejser med ophold udelukkende i blå områder eller byer ikke anledning til karantæne. Overlæge Ebbe Dickmeiss fra Rigshospitalet fortæller om udelukkelsesproceduren: - Grunden til at man bliver udelukket som donor i en periode efter at have besøgt et malariaområde er, at man kan have smitten i sig uden selv at vide det. Og malariasygdommen overføres ret let gennem de røde blodlegemer. Som turist kan man godt gå rundt i et stykke tid med smitten i sig uden at vide det. Vi prøver så at sige at "lukke vinduesfasen af" ved hjælp af karantæne. - Malaria er faktisk en ret alvorlig sygdom, som især hos
europæere, der ikke er vant til sygdommen, kan udvikle sig meget kraftigt. - Vores kort er lavet ud fra oplysninger fra Verdens Sundheds Organisationen (WHO) og Statens Serum Institut (SSI) og opdateres hele tiden. Men områderne er udvidede i forhold til WHO's og SSI's oversigter over områder, hvor malariaforebyggelse anbefales. Dette skyldes dels ønsket om veldefinerede karantæneområder, der stort set følger landegrænser. Og dels fordi de "udvidede" karantæneområder har forekomst af andre eksotiske infektioner (så som Leishmaniasis, Trypanosomiasis, Microfilariasis) samt større smittepres med Hepatitis B, Hepatitis C, HTLV og HIV. Alle disse infektioner har en vis "vinduesfase" før de afsløres gennem symptomer eller i vores smittescreenundersøgelser. Det er "vinduerne" for disse andre infektioner, vi også vil "lukke" med karantænen efter rejseaktivitet, fortæller Ebbe Dickmeiss.
Hvis du vil vide mere, så kig på Internettet: http://SSI.DK/dk/ under "Public health" http://WHO.int/ctd/html/malariageo.html
11
Sept. 1999
I dag er jeg rask Den 17-årige Nikolaj Feifer er rask igen og kan - med hjælp fra blandt andet anonyme bloddonorer - igen dyrke sine interesser, hvor iblandt hans største er film.
Donorblod har hver eneste dag en stor betydning for mange patienter landet over. Her er beretningen om en ung mand, der, på grund af sin sygdom, fik blodtransfusion som led i behandlingen af lymfekræft. Foran mig sidder Nikolaj Feifer på 17 år. Han er netop startet i 3. G på Marselisborg Gymnasium. Nikolaj, der sammen med sin mor bor i en pragtfuld lejlighed med udsigt over Århusbugten, har indvilliget i at fortælle sin historie.
Lymfekræft - Jeg glemmer aldrig den 24. januar 1997, beretter Nikolaj. Efter jeg i en længere periode havde følt mig sløj og utilpas, blev jeg indlagt med influenza lignende symptomer på Århus Amtssygehus. Jeg blev undersøgt på kryds og tværs og ud over de nævnte symptomer, havde jeg også nogle underlige knuder i blandt andet hårbunden. Undersøgelserne mundede ud i, at en overlæge kom ind til mig og fortalte, at man havde konstateret lymfekræft, og de satte mig straks i behandling. Prognoserne var gode, da man i dag har en effektiv behandlingsmetode, men også min alder og gode fysiske form spillede ind, indskyder Nikolaj.
1. klasses behandling fra personalets side Behandlingen stod på over flere måneder i foråret og sommeren 1997. I forbindelse med behandlingen skulle Nikolaj blandt andet have en stamcelletransplantation med egne stamceller, det vil sige man udtager celler, der findes i patientens eget blod og giver dem tilbage efter endt kemoterapi og strålebehandling. På denne måde undgår man at ødelægge de sunde stamceller. Når Nikolaj ser tilbage på indlæggelserne, har han megen ros til personalet på de tre hospitaler, der var indblandet. - Både Århus Kommunehospital, Amtssygehuset i Århus og Skejby Sygehus gjorde et flot stykke arbejde, og personalet var altid venligt og forstående. Det, samt min mors store støtte, hjalp mig igennem forløbet. Jeg fik umiddelbart efter strålebehandlingen transplanteret min egen knoglemarv tilbage og i perioden efter transplantationen var min krop ikke i stand til at producere blodceller, så en blodtransfusion var nødvendig. I sådan en situation tænker man over, hvor vigtigt det er, at vi har en effektiv bloddonororganisation, pointerer Nikolaj.
tage livet for givet, og passe på med ikke at stresse for meget det gælder også om at leve i nuet og få så meget ud af dagen i dag; man ved ikke, hvad der sker i morgen, siger Nikolaj meget eftertænktsomt. I dag kan han koncentrere sig om det, der virkelig interesserer ham: film og filmproduktion. Nikolajs store drøm er at blive filminstruktør. Hans værelse vidner om en stor interesse for og viden om film. - Jeg ønsker ikke at blive en ny Lars von Trier, men jeg har mange idéer til film og har allerede lavet manuskripter, så jeg håber, jeg en dag får muligheden for at stå bag kameraet, slutter Nikolaj.
Fakta Lymfekræft: Lymfekræft opstår i lymfeknuder eller lymfevæv i et af kroppens organer. De tidligste symptomer er en hævet, men ofte ikke øm lymfeknude. Senere i forløbet kan man føle langvarig træthed, have feber, kløe og vægttab. Behandling: Patienten behandles ofte med både kemoterapi og strålebehandling for at ødelægge de syge celler. Efter transplantationen går der ca. tre uger før marven vokser og bliver i stand til at danne blodceller. I denne periode isoleres patienten for at undgå smittefare. Det er her, man ofte er nødsaget til at give forskellige blodkomponenter, specielt blodplader, indtil den nye marv danner nok blodplader. Stamcelletransplantation: Selve stamcelletransplantationen er en relativ simpel procedure. Stamcellerne “høstes” ved hjælp af en maskine og ved hjælp af en centrifugering opnår man at udskille stamcellerne. I den periode, hvor patienten behandles med kemoterapi og stråler, er stamcellerne nedfrosset. Efter en filtrering gives stamcellerne tilbage som en almindelig blodtransfusion, det vil sige ind i en blodåre på patienten. Stamcellerne finder så selv "hjem" til modtagerens knoglemarv. Lymfekræft - statistisk set: Hvert år rammes 800 mennesker af lymfekræft, heraf ca. 10 personer mellem 15 og 29 år i Århus Amt.
Fremtiden Nu, to år efter behandlingen, er Nikolaj sund og rask og behøver kun at gå til check to gange om året. - Min sygdom har givet mig mange ting at tænke over, specielt at man ikke skal
Sept. 1999
12
Kilde: Kræftens Bekæmpelse m.fl.
Af: Morten Haase
Køb en T-shirt Indbetal 45 kr. på girokonto: 322 3345. Størrelsen på den ønskede T-shirt angives på girokortet, og du vil efterfølgende få din donorbluse tilsendt med posten. T-shirten findes i størrelse M, L, XL, og XXL.
Bloddonorerne i Storkøbenhavn Rathsacksvej 6, 1862 Frederiksberg C
Hvordan arver vi vores AB0 blodtype? Hvad er en blodtype og hvordan opstår den? Og vil man altid have samme AB0 blodtype som en af sine forældre? Kilde: Natur & Videnskab
På blodlegemernes overflade findes mange forskellige systemer af egenskaber (også kaldet antigener, fænotyper eller fremtoningspræg), hvis sammensætning bestemmer individets blodtype. Egenskaberne varierer fra person til person og nedarves via generne (arveanlæggene), der følger ganske bestemte arvelove. Blandt de mange forskellige blodtypesystemer er AB0 systemet og Rhesus systemet de mest betydningsfulde i forbindelse med blodtransfusionsbehandling. De egenskaber, der danner AB0 systemet, består af molekyler sammensat af sukker- og fedtstoffer (glykolipider). Små ændringer i sukkerdelen er afgørende for om egenska-
Moderens gen Faderens gen Barnets genotype Barnets blodtype
A A AA A
A B AB AB
A 0 A0 A
ben bliver af type A, B eller 0. A og B egenskaben kan forekomme alene (blodtype A eller B) eller samtidigt (blodtype AB). Hvis hverken A eller B blodtypeegenskaben findes, kaldes typen for 0 ("nul"). AB0-systemet er som hovedregel bestemt af tre gener, nemlig et A, B og et 0 gen. Vi arver to gener, et fra vores far og et fra vores mor, hvilket betyder at genotypen kan være AA, A0, 00, B0, BB eller AB. Disse giver anledning til de fire blodtyper A, 0, B og AB. Hvis man for eksempel modtager et A gen fra faderen og et 0 gen fra moderen vil man få genotypen A0, hvilket fører til blodtypen A. Arver man i stedet for et B gen fra moderen og et A gen fra faderen bliver genotypen AB, hvilket medfører blodtypen AB. Den samme blodtype kan være resultatet af et B gen arvet fra faderen og et A gen arvet fra moderen. Barnet vil således få en anden AB0 blodtype end sine forældre.
B A AB AB
B B BB B
B 0 B0 B
0 A 0A A
0 B 0B B
0 0 00 0
I skemaet kan man se, hvilken blodtype barnet får, når man kender de to gener, der kommer fra henholdsvis faderen og moderen. Som det ses, kan det være vanskeligt at bestemme forældrenes blodtype ud fra barnets blodtype, fordi den samme AB0 type kan være opstået ud fra flere muligheder.
13
Sept. 1999
KØBENHAVN: "Hermed en lille sjov oplevelse fra dagligdagen: Jeg skulle på Sygehuset have fjernet en "mus" i albuen og skulle i fuld narkose. Narkoselægen gjorde klar til bedøvelsen og fortalte, at der kom et stik nu. Jeg fortalte, at det havde jeg prøvet masser af gange, for jeg har en "Pelikan". Sygeplejersken spurgte, om jeg havde pelikanen gående hjemme i haven. Jeg måtte sige nej, for min pelikan er af stentøj, som jeg har fået af blodbanken. - Der var ingen kommentarer fra narkoselæge og sygeplejerske. Disse "fagfolk" synes jeg burde kende Pelikanen." Med venlig hilsen Per Olsen
Foto: Brian Christensen
LANDET RUND
Pelikan i baghaven
Min fredag aften som vampyr GRENAA: "Hvid i ansigtet, med røde øjne, iført kjolesæt og hugtænder befandt vi os til Open by Night på torvet i Grenaa på jagt efter nyt blod. Der var ingen prinsesser og jomfruer, men det lykkedes alligevel at hugge tæ... hænderne i 50 nye donorer til Bloddonorerne i Grenaa. I Grenaa gentog vi succesen fra sidste år. Fredag den 4. juni kunne man møde fem vampyrer på torvet til Open by Night. De kom fra Blodbanken og Bloddonorerne i Grenaa. På grund af vores noget uhyggelige udklædning havde vi bestemt, at det nok var bedst at lokke med lidt rødvin, røde sodavand og draculabolscher. Vejret var ikke rigtigt dracula-vejr og hurra for det, men konkurrencen om folks opmærksomhed var uuu...hyggelig stor i år." Med venlig hilsen Lene Fribo Praktisk leder af Bloddonorerne i Grenaa
Bloddonorerne på Roskilde Festival ROSKILDE: Igen i år havde Bloddonorerne i Danmark valgt, at bruge årets Roskilde Festival til at sætte en charmeoffensiv ind. Det gjorde vi ved at opstille en rød container, pynte den med balloner og skilte, og fylde den med tyggegummi, information, de nye Anton og Julie-postkort - og syv frivillige donorer, til at bemande, betjene og informere. Nemlig Brian, Mac, Thomas, Mads, Ditte, Monica og Martin. Folk var forbavsende glade og positive, og vi fik flere henvendelser fra folk, der var glade for at se donorerne ude, og som syntes, at det var på tide med lidt synlighed. Og spildt var de fire dage bestemt heller ikke: I alt fik vi 210 nye donorer fra hele landet, og 180, der ønskede at få tilsendt mere materiale, før de endelig tog stilling. I forhold til sidste år er det mere end en tredobling i tilmeldinger. Skægt havde vi det bestemt også. Foruden de almindelige spørgsmål, henvendte usædvanligt mange fulde svenskere sig med en blottet underarm fremholdt, for at høre, om de kunne Sept. 1999
14
få en bajer, hvis de gav en portion blod. Skuffede måtte de gå derfra igen med en pakke tyggegummi eller to, som sølle erstatning for den gode danske humle, man nok skulle mene de allerede havde smagt rigeligt af. Forskrækkede folk måtte vi berolige med, at vi altså ikke tappede blodet her og nu - bag den røde skillevæg bagerst i containeren. Bloddonorerne er for alvor ved at blive en fast bestanddel af den gode stemning på Roskilde Festivalen, og flere kom over for at sige, at de også havde set os sidste år, og nu ville de gøre noget ved det. Sådan er der forhåbentlig også en masse, der har det næste år...
Af Martin Glaz Serup
Ole Lukøje kom forbi NÆSTVED: I november holdt Bloddonorerne i Næstved donorsammenkomst i Herlufholmsskovens Restaurant, hvor nye paraplyer blev taget i brug. Gammel overtro påstår, at det bringer uheld at slå en paraply op indendøre – hvis det er tilfældet burde hele Næstved ligge i grus på dette tidspunkt! Men det forlyder, at festen gik fint.
Farvel og tak Foto: Kirsten Lundgren Beck
Redaktionen siger farvel og mange tak til altid positive og optimistiske Lene Fribo, der efter ni år i Donor Nyts redaktion har valgt at holde op.
Børnetegninger pryder Odenses blodbank ODENSE: Når man ligger på briksen i Odenses blodbank på Klinisk Immunologisk afdeling skal man have noget at se på imens. For tiden kan man se flotte børnetegninger og de hænger der takket være 12 børn fra skolefritidsordningen på Ejbyskolen. - Idéen opstod, fordi én af vores ansatte altid tog nogle børn med herud, når hun skulle have tappet blod, udtalte leder af fritidsordningen Gitte Nielsen til Fyens Stifttidende, der havde en lille notits i avisen i anledning af "ferniseringen." Fritidsordningen kontaktede blodbanken og en lokal kunstner, Niels Bonnesen, har hjulpet børnene med at male tegningerne.
- Det er tolv glade billeder, malet ud fra den fri fantasi. Og også personalet er glade for dem, siger Ragnhild Andersen, der er bioanalytiker og formand for blodbankens otte år gamle kunstforening. Børnene var inviteret med til en "mini-fernisering" en fredag i juni, hvor blodbanken bød på sodavand, og der var rundvisning i laboratoriet. Især mikroskoperne var et stort hit blandt børnene, fortæller Ragnhild Andersen. Når de 12 tegninger har hængt i blodbanken i et par måneder, skifter de plads og skal derefter pryde væggene i en af børneafdelingerne på Odense Universitets Hospital.
Hvis I får to kopier af Donor Nyt i husstanden
✂
Vi er glade for, at der i nogle hjem er mere end én bloddonor. Men vi er også opmærksomme på, at man derfor får tilsendt mere end ét eksemplar af Donor Nyt. Vi gør vores bedste for at sortere disse "dobbelte" fra i vores store database, men får givetvis ikke alle med. Så modtager man mere end ét eksemplar, vil vi foreslå, at man giver de overskydende videre til venner, familie, bekendte eller kollegaer, som eventuelt kunne være interesserede i at melde sig som bloddonor. Kuponen på bagsiden kan bruges til tilmelding.
Er du sund og rask, mellem 18 og 60 år og vejer du over 50 kilo, kan du blive bloddonor.
Sendes ufrankeret Bloddonererne betaler portoen
Bloddonorerne i Danmark Bjerregårdsvej 8 +++ 6046 +++ 2500 Valby
Postbesørget blad nr. 50551 (9020 ABC)
Tip en trettener
1) I hvilken by bor bloddonorernes nye landsformand Børge Stjernholm? 1 Odense X Århus 2 Fredensborg 2) Hvilket land har Europas højeste forbrug af røde blodlegemer pr. indbygger? 1 Norge X Spanien 2 Danmark 3) I hvilket land påstås det, at Dannebrog i 1219 dalede ned fra himlen? 1 Estland X Letland 2 Litauen 4) I hvilken blodbank bliver sundhedsminister Carsten Koch tappet for tiden? 1 Gentofte X Rigshospitalet 2 Bispebjerg 5) På toppen af hvilket ministerium fandt interviewet med Carsten Koch sted? 1 Sundhedsministeriet X Fødevareministeriet 2 Udenrigsministeriet 6) Hvad hed Danmarks første 100-gangs donor? 1 P. H. Kjær-Hansen X Tage Carstensen
2 Niels Mikkelsen
7) Usikre kilder hævder, at den første modtager af donorblod var en prominent herre. Hvad var han? 1 Pave X Kejser 2 Konge 8) Hvor lang tid lever en blodplade? 1 9 dage X 12 dage
2 15 dage
9) Hvor mange gange skal man give blod for at få et sølvemblem? 1 10 gange X 20 gange 2 25 gange 10) Hvilken farve på karantænekortet betyder, at man kun må have rejst i området mellem oktober og juni for at undgå karantæne? 1 Orange X Grøn 2 Blå 11) Hvis man modtaget et A gen fra sin far og et 0 gen fra sin mor, hvilken blodtype får man så? 1A XB 20 12) Hvad hedder den kunstner, der i Odense har hjulpet børn med at udsmykke den lokale blodbank? 1 Per Arnoldi X Michael Kvium 2 Niels Bonnesen 13) Da bloddonorerne i Grenaa stillede op som vampyrer i det lokale Open by Night-arrangement, hvor mange nye tilmeldinger fik de da ud af det? 1 25 X 50 2 75
Donor Nyt nr. 56 30. årgang september 1999
DONORTILMELDING
Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Bjerregårdsvej 8 2500 Valby Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk
Stilling/Navn Gade
Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen
Postnr.
By
Personnr./Fødselsdato
Telefonnr.
Arbejdssted
Telefonnr. / lokalnr.
Har du tidligere givet blod ?
Ja
Nej
Redaktion: Svend Berthelsen Kristian Broberg Hanne Bøjlén Morten Haase Thomas Oldrup Per Hemmingsen Ramsing Malou Rode
Hvor
Lægefaglige konsulenter: Jan Jørgensen, Ellen Taaning
Evt. blodtype Evt. bemærkninger Ønsker at blive tappet i Dato
(stednavn)
Underskrift
Grafik og tryk: DataGraf Auning AS Trykt på svanemærket papir
✂
GIV BLOD
Hvis man har læst denne udgave af Donor Nyt grundigt igennem, kan man besvare disse 13 spørgsmål. Skriv de 13 rigtige på et postkort og send det til: Bloddonorerne i Danmark, Bjerregårdsvej 8, 2500 Valby og deltag i konkurrencen om flotte poloshirts, lækre sweatshirts og røde paraplyer. Skriv tydelig afsenderadresse på postkortet, som skal være fremme senest den 1. oktober. Vinderne får direkte besked, og vi bringer en liste på vore hjemmeside.
Forside foto: Ditte Isager/Schiller Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er tilladt med kildeangivelse. Oplag: 250.000 ISSN nr: 0902-2643 Næste udgivelse: December 1999
donor nyt
O R I E N T E R I N G
T I L
B L O D D O N O R E R N E
nr. 56 september 1999
Interview med sundhedsminister Carsten Koch LĂŚs side 4 - 5