O R I E N T E R I N G
T I L
B L O D D O N O R E R N E
Donorliv i Uummannaq LĂŚs side 4-5
LEDEREN
Blod på nettet
Unge indenfor Redaktionen har lovet sig selv, at årtusindskiftet IKKE skulle være tema for dette nummer af Donor Nyt. Men det vil ikke forhindre os i at åbne dørene til fremtiden - stærkt inspireret af alletiders landsmøde i september. Efter blodbanklægernes vurdering får vi de næste år brug for ca. 30.000 flere donorer, samtidigt med at den gennemsnitlige tappehyppighed skal sættes ned. Dette er for at have en uudnyttet “reserve” i tilfælde af en akut situation. Det bliver altså vigtigt at have donorer, der står til rådighed for landets sygehuse, når og hvor der er et tappebehov. De nye donorer skulle også helst være yngre. Donorernes gennemsnitsalder stiger, og mange donorer vil i de kommende år falde fra på grund af alder. Vi må derfor investere i ungdommen, så den kan stå til rådighed i fremtiden. Vi ved, at nogle unge mennesker er mindre stabile donorer (på grund af rejser, tatoveringer, piercinger etc.), men det er alligevel vigtigt at få dem tidligt ind. Når de er blevet tappet nogle gange, er der en langt større chance for, at de kommer tilbage efter at have været i karantæne - især hvis tappestedernes service overfor de unge donorer er helt i top (og dét er den langt de fleste steder - heldigvis).
Har du en idé til en Ungdomsside?
Vi håber på at modtage en masse gode forslag til ungdomssiden i det nye år - og takker samtidigt for de mange breve, kort og venlige ord, vi har modtaget i det gamle. Vi ønsker alle landets bloddonorer et godt nytår og takker for en samfundsnyttig indsats til gavn for mange patienter over hele landet.
Foto: Ditte Isager/ Schiller
Niels Mikkelsen Ansvarshavende redaktør
Donor Nyt
Svenskerne og englænderne har også to flotte hjemmesider på henholdsvis www.geblod.nu og www.blooddonor.org.uk.
Vi vil gerne have nogle gode idéer til vores nye side for ungdommen i Donor Nyt.
Også Donor Nyt skal rettes mere imod unge mennesker med et indhold og et udseende, som ikke jager unge mennesker væk - og gerne med en særlig ungdomsside. Vi modtager meget gerne forslag til en ungdomsside, og det bedste forslag vil blive belønnet med en rejse til den internationale ungdomsdonorkonference i Italien i år 2000.
December 1999
Også Bloddonorerne i Storkøbenhavn er på nettet, deres adresse er www.bloddonorerne.dk
UNGDOMSSIDE
Rekrutteringen af unge blev også drøftet på landsmødet, og der blev taget flere initiativer til at hverve unge donorer. Vi skal have et markedsføringsudvalg og et omrejsende “road show”, som kan bruges til festivaler, koncerter, kræmmermarkeder, sportsbegivenheder, spejderlejre o.s.v. Desuden skal der være mere fokus på vores hjemmeside. Som noget nyt skal vi også lave undervisningsmaterialer, som skolerne kan rekvirere sammen med informatører, som kender bloddonorarbejdet indefra.
2
Bloddonorerne er også på internettet. På landsorganisationens hjemmeside kan man finde en masse informationer om blodgivning og blandt andet læse alle vores pjecer. Man kan også læse bloddonorernes nyhedsbreve, der udkommer ca. en gang om måneden, og blive sat på en elektronisk mailingliste, så man selv kan modtage dem. Man kan finde relevante navne, adresser og telefonnumre til donorkorps og blodbanker. Og sidst, men ikke mindst, kan man melde sig som donor, direkte på hjemmesiden. Adressen er www.bloddonor.dk
Så mail til os på donor-nyt@bloddonor.dk eller send et brev til Donor Nyt, Bjerregårdsvej 8, 2500 Valby
Har du rejst i Tyrkiet? Kortet, som vi bragte i sidste nummer af Donor Nyt i artiklen om rejsekarantæne, var desværre for unøjagtigt med hensyn til Tyrkiet. Der går en grænse på skrå gennem Tyrkiet, hvor man øst for linjen IKKE må have rejst og vest for godt må have rejst. Følgende byer må man ifølge Rigshospitalet for eksempel godt have rejst i: Istanbul, Bursa, Ankara, Samsun, Cesme, Izmir, Kusadasi, Bodrum og Marmaris. Byer, man IKKE må have rejst i er: Antalya, Side, Alanya, Konya, Adana, Kayseri og Diyarbakir. På vores hjemmeside - www.bloddonor.dk - kan man se Rigshospitalets vejledning om, hvor man ikke må have rejst, og hvor man godt må have rejst i forbindelse med blodgivning. Det er dog ALTID den læge, der er ansvarlig for tapningen, der tager den endelige beslutning, om man må tappes eller ej.
Blodtyper I sidste udgave af Donor Nyt var der en artikel, “Hvordan arver vi vores AB0 blodtype?”. Artiklen var ledsaget af et skema, der har givet anledning til nogle misforståelser. Vi håber at tydeliggøre blodtypernes arvegang ved at bringe denne tegning, hvor man kan se forældrenes blodtype og de forskellige muligheder, børnene har for at arve blodtyper. Er der yderligere spørgsmål, bør man spørge i den lokale blodbank.
Foto: Ditte Isager/Schiller
Lykkens Gudinde Tretusindsekshundrede! Det var antallet af deltagere i konkurrencen i sidste Donor Nyt. Vinderne blev udtrukket af Lykkens Gudinde i skikkelse af skuespiller Jytte Abildstrøm. Men også de deltagere, der ikke vandt præmier, kan glæde sig over at have støttet et godt formål. Læs her hvilket. Interessen for at deltage i konkurrencen på bagsiden af sidste nummer af Donor Nyt, nemlig tipskuponen “Tip en Trettener”, var overvældende. Vi druknede nærmest i de i alt 3.600 postkort, e-mails, breve og faxer fra donorer, der ønskede at være med. Den folkekære skuespiller Jytte Abildstrøm indvilgede i at agere Lykkens Gudinde og trække vinderne af konkurrencen. De 30 vindere - der vandt poloshirts, sweatshirts og paraplyer - har fået direkte besked, og en liste med deres navne kan ses på vores hjemmeside www.bloddonor.dk. De 13 rigtige var for øvrigt: 221 XX1 112 X12X. Jytte Abildstrøm er aktuel med det musikalske juleeventyr “De Underjordiske”. Forestillingen, der er for hele familien, spiller for sjette år i træk og kan opleves indtil den 19. december.
Alle frimærkerne sælges ved konkurrencens afslutning, og pengene går til Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond, der kan sende beløb rundt i verden i tilfælde af katastrofer. På den måde kan de 3.600 bloddonorer, der har deltaget i konkurrencen, i hvert fald glæde sig over, at de har støttet en god sag - hvad end de har vundet eller ej...
December 1999
Af Thomas Oldrup
Donor Nyt
Bloddonorerne har fået en henvendelse fra et Sct. Georgs Gilde i Taastrup, som nu har modtaget de mange frimærker. De er nemlig med i en konkurrence internt i Gilderne om, hvem der kan samle flest frimærker, fortæller Dory Madsen, der er leder for det lokale gilde.
Jytte Abildstrøm, alias Lykkens Gudinde, trak vinderne af vores konkurrence i sidste nummer af Donor Nyt. Hun er aktuel i juleforestillingen “De Underjordiske” og er her fotograferet badende i de mange breve på trappen ved “Riddersalen” på Frederiksberg, hvor forestillingen spiller.
3
Donorliv i Uummannaq Vi befinder os på en lille ø ved Nordvestgrønland, kaldet Uummannaq, der ligger ca. 500 km nord for polarcirklen. Øen er domineret af det karakteristiske Hjertefjeld, og Uummannaq betyder “det hjerteformede”. Det var for øvrigt her, at julekalenderen “Nissebanden i Grønland” blev optaget. I disse dage er det præcis ti år siden, de første afsnit rullede over skærmen.
Efter “Nissebanden i Grønland” stod den opførte hytte tom, men som et forsøg indrettede man hytten, sådan som man troede, at julemanden ville bo i sommermånederne, så den kunne anvendes som et turistmål. Nu står hytten så indrettet med juletræ og møbler. Hytten er aflåst, men man kan mod et beskedent beløb låne en nøgle, så man kan komme ind og se hytten. Turen til hytten varer ca. 1 time, hvad enten man går over land eller over isen i vintermånederne. Mange børn lægger deres sutter til julemanden der, så han kan se, at de har været artige. Byen på øen hedder også Uummannaq, og der bor ca. 3.000 mennesker i kommunen. Kun ca. halvdelen bor i byen, mens de resterende bor i kommunens syv bygder, som ligger mellem 40 og 125 km væk. Man har normalt kun to muligheder for at komme til Uummannaq, nemlig med helikopter eller skib. I byen Uummannaq ligger kommunens sygehus, hvor der arbejder ca. 40 mennesker, både grønlandske og danske. Sygehuset minder om et almindeligt dansk sygehus, bare i et mindre format. I princippet kan alle sygdomme behandles her, men alvorligt syge overføres til Nuuk (Godthåb) eller Rigshospitalet i København.
Har været donor i flere år og endnu ikke tappet Der er 53 bloddonorer tilknyttet sygehuset, og de bor alle i selve Uummannaq. At have donorer i bygderne kan ikke lade sig gøre på grund af afstandene. At være donor her er en del anderledes end i Danmark. Man bliver kun tappet, når der er behov for blodet. Det vil sige, at man kan risikere at blive tilkaldt på alle tider af døgnet og at
I Grønland er der ca. 55.000 indbyggere, og der tappes i alt ca. 2.000 portioner blod om året. Den ene halvdel kommer fra byerne langs kysten. Den anden halvdel stammer fra Nuuks godt 300 donorer. Til sammenligning blev der sidste år i Danmark tappet 372.000 portioner blod.
skulle komme med det samme. Til gengæld bliver man ikke tappet så tit. Der kan nemt gå et år eller mere mellem tapningerne. Men mindst én gang om året skal der tages kontrolblodprøver - hvis der altså er personale til at klare denne opgave.
tionere blodet. Med mindre blodet opbevares i et standardiseret blodbankkøleskab, er det kun holdbart i tre døgn. Derfor tapper man kun i akutte situationer.
Moderne blodbank i Nuuk - Nu har jeg været donor i flere år og er endnu ikke blevet tappet, siger Naja, en af blodbankens donorer. Hver gang det har været min tur, er det blevet aflyst i sidste øjeblik. Hendes blodtype er A Rhesus positiv, så det er en almindelig type, hun har.
Som at være donor i Danmark for 20 år siden Når der så endelig er brug for donorerne, kan det godt være svært at få fat i det ønskede antal. Befolkningen lever nemlig primært som fangere og fiskere. Men det lykkes nu alligevel. Donorerne er nemlig meget villige, når det gælder. De kommer lige så hurtigt, de kan, og smider gerne alt, hvad de har i hænderne. De ved, at når der bliver kaldt, gælder det om liv eller død. Det er også et så lille samfund, at alle kender alle, og donorerne er altid klar til at hjælpe en bekendt. Blodet bliver som regel kun brugt i akutte situationer, det vil sige ved operationer eller lignende.
Chefbioanalytiker Inge-Lise Kleist fra blodbanken i Nuuk fortæller, at blodtyperne i dag har samme fordeling i Grønland som i Danmark. Dog kan der i små bygder i yderdistrikterne være en skævdeling afhængig af familieskabet. Blodbanken i Nuuk, der er opbygget fuldstændig som en dansk blodbank, udfører blodtypebestemmelser og screeninger for hele Grønland på deres helt nye og moderne udstyr. Kun hvis det er er meget specielle blodtyper, bliver blodet sendt fra Rigshospitalet med kurérpost.
På flere måder kan man sige, at donorlivet her ligner donorlivet i Danmark for måske 20 år siden. Dels det akutte, men også at man her bruger fuldblod. Blodet bliver i første omgang heller ikke testet for alt, inden det gives. Man laver en “lyntest” for HIV og syfilis. Der sendes derefter blodprøver af sted til Nuuk og Danmark for HIV (af juridiske årsager), HbsAg, HCV, anti HBS og WR. De små kystsygehuse har ikke mulighed for denne testning og heller ikke for at frak-
Tekst og fotos af Marianne Kristiansen, tidligere bioanalytiker i Uummannaq
Foto: FOCI
Når en nilkrokodille som denne dykker, behøver den kun at trække vejret én gang for at holde sig under vandet i en hel time. Forklaringen er, at krokodillens blod er meget bedre til at frigive ilt ude i vævene. Måske er krokodillernes evner et tip til forskerne om, hvordan man kan lave kunstigt blod?
Kunstigt blod Er det muligt at lave kunstigt blod?
Hvidt blod
De første kliniske afprøvninger er allerede i gang, og nye generationer af kunstige blodpræparater er under udvikling. Men de hidtidige erfaringer viser tydeligt, at der er store vanskeligheder forbundet med at udvikle blot en dårlig kopi af rigtigt blod.
En anden mulighed er at anvende såkaldt “hvidt blod”. Det består af syntetiske stoffer af typen perfluorokarboner, som oprindeligt er et affaldsprodukt fra fremstillingen af teflon til belægning på køkkengrej.
Kunstigt blod vil først og fremmest være af værdi ved den akutte behandling af mennesker, som har mistet en betydelig mængde blod, og som er ved at gå i kredsløbschok. Blodet optager ilt fra indåndingsluften i lungerne og transporterer det ud til de fjerneste dele af legemet, hvor ilten bruges til at lave energi til stofskiftet. De røde blodlegemer er fyldt med hæmoglobin, som er det iltbindende stof. 280 millioner hæmoglobin-molekyler findes der i hvert eneste røde blodlegeme. Et menneske har i alt ca. 25 billioner røde blodlegemer i kredsløbet og danner tre millioner nye pr. sekund. At blodets hæmoglobin binder ilt i lungerne og afgiver det igen ude i vævene lyder meget simpelt, og de fleste former for kunstigt blod forsøger da også at erstatte netop hæmoglobin. Men ilttransporten er i praksis en meget kompliceret kemisk mekanisme, som er vanskelig at efterligne. Man står stadig overfor det problem, at præparater med frit hæmoglobin nedbrydes meget hurtigt og kun virker i 12-24 timer. Til sammenligning kan røde blodlegemer gennemsnitligt holde i 40-60 dage efter en transfusion.
Donor Nyt
Tilsyneladende fungerer disse kunstige røde blodlegemer, som har en diameter på 1/50 af de naturlige blodlegemer. I et forsøg fik mus udskiftet 90% af deres blod med det kunstige blod, uden at dyrene tilsyneladende blev påvirket. Den væsentligste ulempe er nok prisen, for indtil videre er det efter alt at dømme for dyrt at masseproducere de kunstige blodlegemer.
6
Perfluorokarboner indsprøjtes i blodbanen og samles her til små partikler, som kan transportere ilt. Dog ikke nær så godt som hæmoglobin. Men på den anden side er det hvide blod billigt og nemt at fremstille. I øjeblikket afprøves det blandt andet på hjertepatienter i en række lande, men der har været problemer med bivirkninger. Navnet skyldes i øvrigt, at dette kunstige blod er lige så hvidt som mælk. Der er i øvrigt mistanke om, at perfluorokarboner misbruges til doping af blandt andet professionelle cykelryttere.
Grise som blodfabrikker? En anden måde at fremstille kunstigt blod på kan være at gøre grise til blodfabrikker. Tanken er, at grisene allerede på fosterstadiet får indsat generne for menneskets hæmoglobin. Efter fødslen indeholder griseblodet både menneske-blodlegemer og grise-blodlegemer. Så tappes grisene for blod, og de to typer blodlegemer adskilles i en såkaldt ion-bytter, hvorefter rent menneskeblod er klart til brug. Eller måske ligger løsningen hos krokodillerne. En krokodille behøver kun trække vejret én gang for at holde sig under vandet i en time. Forklaringen er, at krokodillens blod er meget bedre til at frigive ilt ude i vævene. En evne som skyldes en forskel på opbygningen af menneskets og krokodillens iltbærende hæmoglobin. Måske kan denne kemiske forskel overføres til kunstigt hæmoglobin. Så sammenfattende sker der en betydelig forskning på dette område, og en række forskellige bud på kunstigt blod afprøves i kliniske forsøg. Endnu er det dog for tidligt at afgøre, om kunstigt blod ender med at blive en god nyhed for os, og dermed en dårlig nyhed for vampyrer...
Af Jerk W. Langer, fra “Hospitalslaboranten” nr. 7/98 (nu “Danske Bioanalytikere”)
December 1999
Fotos: Ditte Isager/Schiller
KAFFESNAK er en ny artikelserie, vi har startet i Donor Nyt. Det er hyggelige og uformelle interviews med ansatte i blodbanker landet over. Vi starter i Bispebjerg Blodbank i København.
KAFFESNAK
Der er ikke nogen dage, der er ens Donor Nyt har besøgt Kirsten Krebs, der i 32 år har arbejdet i Danmarks ældste blodbank. Over en kop kaffe fortæller hun historier om Bispebjerg og deres donorer. - Der var én, han kyssede mig forleden dag! Det var lige før, jeg skulle ud i brusebadet bagefter! Dét må de ikke. Det har han åbenbart syntes, at han skulle, for nu har han kendt mig i så mange år. Men han er sgu’ nok ligeså flov, som jeg er... Kirsten Krebs griner højt. Vi sidder i et lille hyggeligt lokale i Bispebjerg Hospitals Blodbank i København. Bioanalytiker Kirsten Krebs - normalt blot kaldt “Krebs” - er 57 år og har arbejdet her i de sidste 32 år. Hun har tappet ca. 15 donorer om dagen, ca. fire dage om ugen i disse år. Det må i alt være over 90.000 tapninger. Det lyser langt ud af hende, at hun er glad for sit job, og fortællingerne fra tre årtier i tappelokalet er mange. - Det var midt under en meget interessant og vigtig fodboldkamp for mange år siden, jeg ved ikke hvilken. Vi ringede til donorerne og sagde: Kan du ikke komme og hjælpe os, vi mangler 10 poser A positiv? Nej, åh gud, der er denne her meget vigtige fodboldkamp, der jo skulle komme. Og så blev der sagt: Jamen, vi har fjernsyn her. Nå, men hvis jeg må se kampen, så vil jeg godt. Vi satte så et tv op i tappehallen. Så lå der fire donorer og blev tappet, og pludselig blev der scoret! Og vi nåede lige at få flået nålene ud af armene på dem, før de sprang op for at se målet i slowmotion. - Efter de var blevet tappet, kunne de ikke nå at komme hjem til resten af fodboldkampen. Så vi rullede fjernsynet ind i laboratoriet og satte donorerne op på en række. Det var en meget hyggelig aften. Tænk, jeg begyndte næsten at interessere mig for fodbold!
Blodbanken er smadderhyggelig Bispebjerg Blodbank er Danmarks første og ældste blodbank. De har en donor, der har givet blod 152 gange, alle gange på Bispebjerg, hvilket er rekorden. Og i kartoteket er der mange, der nærmer sig de 150, og som stadig har nogle år foran sig.
Udover den sociale og hyggelige hjælp, har Krebs bestemt også fået vigtigheden af sin tjeneste ind på sit eget liv. - Jeg har selv en søn, der har fået over 100 portioner blod, så jeg er meget tilfreds med, at der er nogen, der vil hjælpe til at redde menneskeliv. Dengang han kom til skade og fik alt det blod, tænkte jeg: Hver gang jeg tapper en A positiv, så tror jeg, jeg vil kysse det menneske! Det skulle jeg jo pludselig bruge en masse af... Og de 100 portioner MÅ jeg have tappet siden.
Kong Frederik og Fru Fuldblod! - Det var dengang, hvor man enten skilte blodet ad eller brugte det som fuldblod. Da har jeg så en kollega, som skal kalde ind, og som tager kortet, og på en stor seddel står der Fuldblod. Så råber hun ud: “Fru Fuldblod!” Der var ikke nogen, der reagerede, og hun fatter egentlig ikke, at hun har gjort det, så hun siger en gang til “FRU FULDBLOD!” Og så opdager hun det! Vi andre kunne høre det, og vi var ved at gå i latterkrampe. Jeg springer op og overtager det her kort og får damen ind. Jeg fortæller hende så, at der er noget, der hedder fuldblod. Så kigger hun på mig og spørger: “Synes du, det er sjovt?” Og så må man holde masken, for det kunne hun slet ikke se det komiske i! - Jeg kan også huske, da Kong Frederik lå for døden inde på Kommunehospitalet. Der havde stået i avisen, at han var meget syg, men at man prøvede at holde ham i live. Så tappede vi om aftenen, og alle donorer var overbeviste om, at det var Kong Frederik, de skulle give blod til. Næsten uanset typen. De sagde: “Åh, bare vi nu hjælper ham lidt!” “Hvem?” “Kong Frederik.” “Tror du, han skal ha’ det her?” “Ja, skal han ikke? Han er jo meget syg?” Som om det var det eneste menneske, der var sygt på det tidspunkt. - Der var en, der sagde: “Hvordan får I blod til Kong Frederik, når han får blod?” “Hvad mener du?” “Jamen, det er da ikke så mange, der har blåt blod i årene.” Det var sagt i ramme alvor! Så der måtte ikke grines... Jeg håber, hun har fået det at vide senere. Vi kan nemlig godt afsløre her, at vores kongehus også har rødt blod i årene!
Af: Thomas Oldrup Donor Nyt
- Bispebjerg Blodbank er nogle gamle barakker. Jeg tror, de er fra 1952. Men jeg ville jo synes, det var forfærdeligt, hvis jeg ikke skulle gå ind af den dør, hvis de rev barakkerne ned. Men jeg ved også godt, at de ikke kan få lov til at blive stående for altid. Det trækker lidt hist og pist, og det regner lidt ind. Men mange kan godt lide det, fordi de måske i virkeligheden er lidt bange for et hospital. Ja, her er ikke superpænt, men her er smadderhyggeligt. Det er en god arbejdsplads, synes jeg. Krebs mener også, at der er noget ganske særligt ved Bispebjergs bloddonorer. - Vores donorer er meget specielle, de er meget fasttømrede. Der er personer, der slet ikke bor i nærheden. De kommer for eksempel helt fra Køge, men vil under ingen omstændigheder skifte blodbank.
- Jeg har også nogle donorer, hvor jeg kan mærke på dem, at jeg er den eneste, de har snakket med den dag, og jeg også er den eneste, de kommer til at snakke med. Sådan én kan jeg altså ikke bare vippe af og sige “Ka’ du ha’ det godt!” Jeg bli’r nødt til lige at høre, hvad de har lavet, og høre om den ferie, de var på og den bustur og sådan. Det er mennesker, der er lidt ensomme.
December 1999
7
Hvis uheldet sker Foto: Ditte Isager/Schiller
Som bloddonor skal du vide, at der er en lille risiko for, at der kan ske uheld i forbindelse med en tapning. Retfærdigvis bør du også vide, at risikoen er minimal. Statistisk set skal du tappes ca. 7.000 gange, før du løber ind i et uheld. De fleste af disse uheld er “småting”, såsom forbigående utilpashed eller mindre blodansamlinger. Du skal også vide, at du som donor har et sikkerhedsnet under dig. Hvis noget skulle gå galt, er du dækket af patientforsikringsloven og Bloddonorernes Sikringsfond. Fondens formål er at yde støtte til bloddonorer (samt knoglemarvsog organdonorer), der har været ude for uheld i forbindelse med indsatsen som donor. Hjælpen - der også kan ydes som lån - beror på en vurdering i hver enkelt sag.
Skulle man komme til skade under en tapning, kan Bloddonorernes Sikringsfond træde til og hjælpe. Det sker meget sjældent, men det sker. Blandt andet for den 34-årige Inge Godiksen, der fik smerter efter en tapning i sommer. Men skaden gik hurtigt over, og hun har det fint i dag. Så fint at hun kan dyrke sin fritidsinteresse i højsæsonen: Vinterbadning! Hun er her fotograferet ved Helgoland på Amager.
Herudover hjælper vi gerne med vejledning og praktisk støtte, hvis uheldet skulle ske. Du kan altid henvende dig til Bloddonorerne i Danmark på tlf. 7013 7014. Bloddonorernes Sikringsfond arbejder tæt sammen med Patientforsikringen. Det er Patientforsikringen, der efter reglerne i patientforsikringsloven og erstatningsansvarsloven vurderer, om der kan gives erstatning, og i givet fald hvor stor den skal være. Donorer kan få erstatning for de skader, der er en direkte følge af tapningen, men også ulykkestilfælde i forbindelse med transport til og fra en aftalt tapning er dækket - medmindre erstatning opnås fra anden side.
Sikringsfondens formål
Donor Nyt
Man kan få erstattet: • Helbredsudgifter for eksempel til medicin, fysioterapibehandling og hjælpemidler • Tabt arbejdsfortjeneste • Svie og smerte (ved sygemelding er det p.t. 80 kr. pr. oppegående dag og 160 kr. pr. sengeliggende dag) • Varige mén på 5% eller derover • Erhvervsevnetab på 15% eller derover Sikringsfonden dækker herudover i ganske særlige tilfælde betydelig tingskade (men ved mindre tingskader - for eksempel rensning af tøj - er det tappestedet, der må betale).
At yde økonomisk hjælp til frivillige bloddonorer, samt knoglemarvs- og organdonorer, som i forbindelse med deres donorgerning har lidt direkte eller indirekte personskade. Sådan hjælp skal endvidere kunne ydes en donors pårørende, hvis stilling er blevet forringet af den donor overgåede personskade. I ganske særlige tilfælde kan fonden tillige yde hjælp, hvor en frivillig donor i forbindelse med sin donorgerning har lidt betydelig tingsskade. Fondens hjælp skal fortrinsvis ydes i tilfælde, hvor skadelidte ikke kan opnå erstatning andet steds fra, hvor en erstatning ikke skønnes tilstrækkelig eller endnu ikke er trådt i virksomhed.
Hvis man har gener efter en tapning eller kommer ud for et uheld, skal man hurtigst muligt kontakte det sted, hvor man blev tappet. Sammen med donor udfylder tappestedet en anmeldelse, som indsendes til Bloddonorerne i Danmark. Donoren kontaktes, og først efter aftale videresendes anmeldelsen til Patientforsikringen, der - afhængig af skadens omfang - undersøger sagen og træffer afgørelse om erstatning.
(Fra Sikringsfondens vedtægter)
Hvis man er utilfreds med Patientforsikringens afgørelse, kan man klage til Patientskadeankenævnet. Hvis skaden ikke er anmeldt indenfor fem år, efter at man har fået kendskab til denne, taber man retten til erstatning. Af Bloddonorerne i Danmark og Patientforsikringen
8
December 1999
Fonden hjælper, hvis noget går galt
Det var i starten af juli i år. Det var Inge Manuela Godiksens 15. tapning, hun var i gang med i Bispebjerg Hospitals Blodbank. Tapningen var forløbet helt normalt, indtil nålen blev fjernet fra Inges arm, og hun rejste sig fra briksen. Så følte Inge, at noget ikke var, som det skulle være. Når hun strakte sin arm, strammede det voldsomt. Det var, som om det gav “albuestød,” som når man slår albuen ind i noget. Det føltes, som om der sad noget indeni armen, eller som om senerne gik over hinanden. Inge sagde det straks til personalet i blodbanken. De tilkaldte en læge, der kom hurtigt. Lægen henviste hende til skadestuen, hvor de undersøgte hende. Her fik hun armen i en slynge og fik at vide, at hun skulle holde armen i ro i tre dage. Der blev udfyldt en blanket til Patientforsikringen og Bloddonorernes Sikringsfond. De næste tre dage blev Inge hjemme fra arbejde. Hun arbejder som socialpædagog i en vuggestue og løfter derfor meget i det daglige. - Jeg følte, at jeg blev behandlet virkelig godt, fortæller Inge Godiksen. - Hende, der stak forkert, var meget omsorgsfuld. Det var virkelig god service. Der var to forskellige personer - en fra Rigshospitalet og en fra Sikringsfonden - der ringede mig op og hørte, hvordan det gik. Jeg var meget positivt overrasket over, at det var DEM, der tog kontakt til MIG. De tilbød mig fysioterapeut og var generelt meget interesserede i mig, siger Inge. Generne gik dog hurtigt over. Inge masserede selv armen, og smerterne holdt op. Efter de tre sygedage har hun siden klaret sit arbejde uden problemer. - Det gør overhovedet ikke ondt mere, heller ikke selvom jeg løfter meget. - Jeg er i det hele taget meget rørt over behandlingen. Jeg modtog en check på 500 kr. fra Sikringsfonden for en slags “svie og smerte”. De penge brugte jeg til flot undertøj og is i sommerperioden! Jeg skrev også et postkort til landskontoret og takkede dem for pengene og fortalte, hvad de var gået til. Inge Godiksen er ikke blevet afskrækket fra at være donor. Hun er helt overbevist om, at hun vil fortsætte.
Donortips
Vores våben er vores hurtighed Sikringsfonden blev oprettet i 1963. Dens formål er - kort fortalt at yde økonomisk hjælp til frivillige donorer, som i forbindelse med deres donorgerning har lidt personskade. (Se faktaboks). Men som udgangspunkt er det vigtigste at forsøge at hjælpe donorerne af med de gener, de måtte have efter tapningen, siger Hanne Göth fra landskontoret, der til dagligt sidder med administrationen af Sikringsfonden. Vores bedste “våben” er, at vi kan reagere hurtigt. Så snart donoren formulerer noget, vi kan hjælpe med, kan vi gøre det med det samme. Om hvordan “forretningsgangen” er, når der sker noget unormalt, fortæller Hanne Göth: - Når der sker et uheld i forbindelse med en tapning, må donoren henvende sig til personalet på tappestedet eller måske nærmeste blodbank. I blodbankerne har de anmeldelsesskemaer liggende. Disse skal underskrives af en læge, som ved samme lejlighed også undersøger donor. - Egentlig er anmeldelsen til Patientforsikringen, men der er indgået aftale om, at Bloddonorerne i Danmark må forbehandle sager, der vedrører donorer, der har fået en eller anden gene i forbindelse med tapning. - Når vi modtager anmeldelsen her på kontoret, tager jeg telefonisk kontakt til donor, siger Hanne Göth. Jeg hører, hvordan de har det, om de er i behandling for den opståede gene og hvis ikke, opfordres de eventuelt til at gå i blodbanken og sige, at de stadig har ondt. Jeg opfordrer dem til at få at vide af blodbanklægen, om der er en behandlingsmulighed, der kan afhjælpe de gener, de har. Fysioterapi kan ofte løse op for generne. Jeg opfatter, at fondens formål er at drage omsorg for tilskadekomne donorer inklusive den økonomiske del. I mange tilfælde er en del af omsorgen også at “sparke lidt” til donoren...
Yngre kvinder besvimer oftest - I 1998 fik vi anmeldt 64 skader til Sikringsfonden, fortæller overlæge Jan Jørgensen fra fondens bestyrelse. Det drejer sig hovedsageligt enten om skader forårsaget direkte af stikket, eller om besvimelse og utilpashed. Der var 46 stikskader i form af en blodansamling under huden (hæmatom) eller af jag ned i arm og hånd, hvis en nerve bliver ramt ved indstikket. Disse skader optræder lige hyppigt hos kvinder og mænd og er uafhængig af alder. Almindeligvis går generne over efter en uges tid. - I 17 tilfælde drejede det sig om besvimelse eller utilpashed i sværere grad. Disse gener er kun kortvarige, normalt en halv til en hel time. Det viste sig, at hovedparten af disse skader opstod hos yngre kvinder. Vi ved ikke helt hvorfor, men måske er det, fordi de ikke havde fået nok at spise og drikke, inden de mødte i blodbanken. Yngre kvinder vil, med deres mindre vægt, være mere følsomme over for væsketab i forbindelse med en tapning, hvis de i forvejen mangler væske. - For at undgå at blive utilpas i forbindelse med en tapning, er det vigtigt, at man har spist og drukket almindeligt i timerne inden. Man må altså ikke være fastende, måske på grund af en slankekur. Det er specielt vigtigt at huske at få drukket rigeligt om sommeren, når det er meget varmt. Donor Nyt
• Drik rigeligt og spis inden en tapning • Mød aldrig op, hvis du føler dig utilpas • Gør personalet opmærksom på, hvis du får det skidt
- Jeg føler det som en slags “renselse”, og jeg er ikke i tvivl om, at det er sundt for kroppen. Jeg synes også, at det er rart at kunne følge med i min blodprocent.
Af: Thomas Oldrup
34-årige Inge Godiksen kom til skade under en tapning. Her fortæller hun om, hvad der skete og hvordan hun blev behandlet. Bloddonorerne har nemlig en Sikringsfond, der tager sig af den slags uheld. Hvert år kommer ca. 70 mennesker til skade ved en tapning.
December 1999
9
Landsmøde ‘99
Rejsebrev fra mit første landsmøde Lørdag den 4. september 1999 tog jeg med stor forventning til Landsmøde med Bloddonorerne på Hotel Nyborg Strand for første gang. Med mig havde jeg vores formand for det lokale donorkorps, Alice Homøe, som havde deltaget flere gange. Da vi ankom til hotellet, blev vi godt modtaget af nogle meget søde mennesker fra Bloddonorerne, som udstyrede os med materiale til weekendens møder. I mødet deltog også gæster fra Estland, Litauen og Norge. Ved mødets start bød Nyborgs borgmester velkommen til Hotel Nyborg Strand og Nyborg by. Ligeledes var der indlæg af sundhedsminister Carsten Koch og landsformand Børge Stjernholm. Stemningen blandt deltagerne var meget afslappet og god. Efter en spændende formiddag blev der serveret frokost. Om eftermiddagen var der gruppearbejde omhandlende forskellige emner vedrørende donorernes trivsel rundt om i blodbankerne. Emnerne var mange og ligeledes svarene. Det gælder jo om at servicere donorerne på bedste måde, da vi absolut ikke kan undvære disse i det danske sygehussystem. Efter endt gruppearbejde og fremlægning af hver gruppes konklusion, var der spørgsmål til et panel. Nu var dagen næsten gået - og dog. Indtil kl. 19 kunne man disponere selv. Nogle benyttede sig af en dukkert i Storebælt, andre nød det gode vejr på terrassen. Kl. 19 var der middag med efterfølgende underholdning og dans. Underholdningen var hentet fra Nyborg Voldspil, hvor tre unge mennesker gav os et udsnit af operetten “Oklahoma”. Og kl. 0:30 var der én, som var meget træt efter en spændende, lærerig og hyggelig dag. Søndag formiddag kl. 10 var der arrangeret en rundtur i Nyborg By for de deltagere, som ikke skulle være med til landskomitémødet. I bus blev vi kørt til Torvet, hvor borgmesteren og formanden for lokalhistorisk arkiv tog imod os. Her blev vi delt op i to hold, idet gæsterne fra Estland og Litauen skulle guides rundt på engelsk. I to timer vandrede vi i den gamle bydel og fik en hel del at vide om de gamle spændende bygninger og Nyborg Slot.
Donor Nyt
Efter hjemkomsten til hotellet blev der serveret frokost, og vi kunne derefter tage afsked med vores “værter”, kollegaer samt gæster fra udlandet. Mit første møde med Bloddonorerne i Danmark var slut, men jeg håber ikke, at det bliver det sidste. Det har givet stof til eftertanke og nye idéer at arbejde videre med i blodbanken. Til slut en stor tak til arrangørerne for det gode landsmøde.
10
Med venlig hilsen Bioanalytiker Bente Berg Blodbanken i Køge
December 1999
Uddrag fra en sang, der blev omdelt under middagen. Melodi: I en kælder sort som kul.
Første gang jeg sku’ gi’ blod, var jeg bleg og bange, tænkte kun på sprit og jod, nål og gummislange. Men så sa’ jeg til mig selv: Gør det nu alligevel! Ta’r de, som de plejer, gi’r de nok en bajer! Sygeplejersken var fiks, havde smut i øjet; pluds’lig lå jeg på en briks uden overtøjet. Mærked kun et lille prik, da jeg fik det sidste stik hele angstneurosen drypped’ ned i posen!
Fotos: Per Hemmingsen, Axel Leversen, Erling Lundemann og Niels Mikkelsen
Uddrag af sundhedsminister Carsten Kochs tale: Hjælp til andre lande - Kendskabet til den unikke danske blodforsyningsordning skal bredes ud - også uden for landets grænser. Det glæder mig derfor meget, at jeg i dag kan ønske frivillige bloddonorer fra Litauen, Estland og Norge velkommen til Bloddonorernes landsmøde. - Jeg ønsker jer et godt, hyggeligt og lærerigt ophold i Danmark.
EU’s bedste blodforsyning - EU-Kommissionen har givet udtryk for, at vi i Danmark har EU’s bedste blodforsyningsordning. - Kommissionen forbereder i øjeblikket et forslag om kvalitet og sikkerhed ved blod, hvor der er tale om krav til den tekniske håndtering af blodet. - Fra dansk side ønsker vi naturligvis, at reglerne omkring blod bygger på et meget højt beskyttelsesniveau, og i den forbindelse er det vigtigt at holde fast i, at bestemmelsen i artikel 152 også indebærer, at de enkelte medlemslande kan fastsætte strengere krav på området, end der følger af EU’s regler. Det følger også af bestemmelsen, at det fortsat er det enkelte land, der suverænt fastsætter regler om donation af blod og anvendelsen af blod.
Arbejdsgruppernes meldinger: Demokrati i landsorganisationen Der var udpræget enighed om, at landsmødet burde have besluttende myndighed på i hvert fald to punkter: Valg af landsformand og ændring af vedtægter.
“Vi skal have omkring 25.-30.000 flere donorer. Hvor skal de skaffes henne?” “Vi skal være heldige, hvis vi bliver tappet hver andet år. Endda meget heldige. Så hvis der er nogen, der mangler blod, så vil vi meget gerne tappes noget mere nede hos os i Assens.” “Tak for alle indlæg. Alt vil blive overvejet. Og det var jo et løfte, jeg afgav på spejderære, så ved alle heromkring, hvad det betyder.” Børge Stjernholm, formand.
Internationalt samarbejde Danmark har en stor erfaring med frivillig blodgivning, og man må uden for Danmark gerne trække på denne viden.
Donor Nyt
Bloddonorerne i år 2005 - og behovet for blod Målene var at nå op på et antal donorer mellem 280.000 og 350.000, at donorerne bliver tappet 1-11/2 gang om året, at bevare tappesteder og at organisere blodbankerne bedre. Et mål var, at den enkelte donor kunne blive tappet over hele landet, alt efter hvad der passede vedkommende.
Donorservice i blodbankerne Donorhensigtsmæssige åbningstider. Det skal være bekvemt for donor, og kun sekundært for personalet. Veluddannet personale. Modtagelsen skal udstråle venlighed og hygge, der skal være rent miljø og mulighed for private samtaler. Nok parkeringspladser (især ved hospitaler) og evt. mulighed for transport til og fra tapning. Kortere ventetid. Større interesse for donors helbred på dennes præmisser, f.eks. check af kolesteroltal.
Pluk fra debatten “Der er ikke nogen modsætning mellem et “landsdækkende blodbanksystem” og “fortsat regional blodforsyning”. En centralisering af blodbankvæsenet kan faktisk betyde en styrkelse af de mindre korps.”
December 1999
11
En bakterie gjorde mig syg På Birthe Rasmussens fødselsdag blev hun pludselig så syg, at hun måtte indlægges omgående. Lægerne fandt først sent ud af, hvad der var galt, men én ting var sikkert: Uden de portioner blod hun modtog, havde hun ikke overlevet.
Ret hurtig forværredes Birthes tilstand, og hun blev overført til intensivafdelingen. - Stadig uden at man vidste, hvad der var i vejen. Blodprocenten faldt hele tiden, og til sidst blev situationen så kritisk, at man fik rekvireret blod til en blodtransfusion. Hele tre portioner fik jeg, og havde jeg ikke fået dem, sad jeg ikke her i dag! Det var ret frustrerende ikke at vide, hvad jeg fejlede - specielt, når jeg var så syg, at jeg var nødt til at ligge på en intensivafdeling, kommenterer Birthe Rasmussen.
- Det mest underlige var nok, at jeg følte mig som tilskuer til min egen sygdom. Denne udtalelse kommer fra Birthe Rasmussen på 58 år fra Viby J. Hun har indvilliget i at fortælle sin historie om den dag i 1998, hvor hun pludselig blev indlagt svævende mellem liv og død, men blev reddet af donorblod.
Bakterien Helicobacter
- Jeg glemmer aldrig dagen, søndag den 19. april, det var nemlig min fødselsdag. Jeg opdagede om morgenen til min store forbløffelse, at jeg havde blod i urinen, men ønskede ikke at ødelægge min fødselsdag. Det gik nok væk. Jeg havde tidligere haft en del problemer med maven og fået behandling for det. Men senere på dagen fik jeg det værre, og min familie og jeg blev enige om, at vi hellere måtte kontakte lægevagten. En yderst sympatisk lægevagt ankom og skønnede, at min almen tilstand var så dårlig, at jeg skulle indlægges. Jeg var i løbet af dagen blevet meget gul i huden, hvilket også foruroligede ham.
- Jeg havde helt mistet fornemmelsen for tid og sted og var meget diffus under indlæggelsen, men jeg husker dog, at min datter tilbød lægerne at donere sit blod til mig her og nu. Det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre, men det var en pæn tanke. I sådanne situationer tror jeg, at man vil gøre alt for sin familie, men det burde ikke kun være i de situationer. Det har helt sikkert givet min familie stof til eftertanke. - At give blod er en opgave, man bør påtage sig, når man nu engang selv ønsker at modtage blod. Jeg kan i al fald ikke takke nok for, at danske bloddonorer har reddet mit liv med deres blod, slutter Birthe Rasmussen. Af Morten Haase
- Jeg husker ikke meget, efter at jeg var blevet indlagt - det var ligesom om, jeg var ved siden af mig selv. På Århus Amtssygehus fik jeg taget en del blodprøver, og i første omgang troede man, at jeg havde leukæmi, blandt andet på grund af at min blodprocent var meget lav, fortsætter Birthe Rasmussen.
- Efter ti dage blev jeg udskrevet, stadig uden at vide hvad jeg fejlede på trods af ihærdige forsøg fra lægernes side. I marts 1999, altså 11 måneder efter indlæggelse, fik jeg taget en blodprøve hos min praktiserende læge, og her konstaterede man, at jeg havde haft en bakterie ved navn Helicobacter, og det formentlig havde været denne bakterie, der nær havde slået mig ihjel. Det er underligt at tænke sig, at en lille bakterie kan lave så megen ravage, fortsætter Birthe Rasmussen.
Helicobacter
Fotos: Søren Holm
Helicobacter pylori er en bakterie, der kun findes hos mennesker og som lever i mavesækken. Bakterien stimulerer produktionen af mavesyre og kan forårsage mavesår. 30% af alle danskere har denne bakterie i kroppen. Af danskere født før 2. verdenskrig har 60% bakterien. Den ligger i en form for “dvale” og skal stimuleres til at være virksom, for eksempel gennem stress og lignende. I ulandene har 90% af befolkningen denne bakterie. Det eneste, man med sikkerhed ved om smittevejene, er, at det sker fra forældre til børn. I ulandene sker det også gennem forurenet vand.
Donor Nyt
I Danmark er der 50.000 nye tilfælde af mavesår om året. 80-90% af alle mavesår skyldes denne bakterie.
12
(Kilde: Leif Percival Andersen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet) December 1999
Vejrkatastrofer, ulykker og terrorisme er en af årsagerne til, at den amerikanske blodforsyning er mere ujævn end den danske, og at de derfor får brug for at råbe “Ulven Kommer” oftere. Dette dramatiske foto er af en amerikansk tornado fra 1989. Foto: FOCI
Når ulven kommer to gange om året Det er forbundet med mange ulemper, når der er store udsving i tappefrekvensen. Virker det ikke useriøst, at det kan komme bag på dem hver gang? Er det i det hele taget en nødsituation, når man ved det i forvejen? Når en appel lykkedes for godt, så får blodbankerne FOR meget blod, hvilket gør, at noget i sidste ende må kasseres. Der kan opstå køer og lange ventetider - og heraf følgende dårlig service - når mange donorer pludselig strømmer til. - Appeller er ikke uundgåelige, fortæller Joyce Williams. Der er nogle regioner af Amerikansk Røde Kors, der aldrig udsender offentlige appeller. Disse regioner har en god planlægning, der resulterer i tilstrækkelig blodforsyning, på trods af årstider og katastrofer. De regioner skulle være modeller for os alle sammen. De har tid tilovers til at bruge på bedre oplevelser for donorerne. De beviser, at cirklen kan brydes.
Få katastrofer i Danmark Overlæge Henning Sørensen, der er chef for H:S Blodbank (Hovedstadens Sygehusfællesskab), understreger, at der er store forskelle mellem den danske og den amerikanske organisation og forsyningssituation.
I december vil der i de amerikanske medier dukke historier op om, at blodbankerne er ved at løbe tør for blod, og de vil appellere til befolkningen om at melde sig og gi’ blod - straks! Hvordan kan det være? Og hvorfor sker den slags ikke i Danmark? Appellerne, der udsendes fra central instans, dukker op to gange om året, så præcist at man næsten kan sætte sin kalender efter dem: Første gang er i løbet af sommeren, mellem slutningen af maj og tidlig september, og anden gang er nu, mellem november og januar. Medierne går troligt med, men hvor længe? Det er som historien om Peter og Ulven. Hvis Det Amerikanske Røde Kors, der står for de fleste tapninger i USA, råber “Ulven kommer” to gange hvert år, hvor seriøst vil amerikanerne så tage nødråbene? Det er Joyce Williams, der er ‘special assistant to the President of American Red Cross’, som beslutter, hvornår pressen skal kontaktes med en offentlig appel. Naturligvis kan der forekomme situationer, hvor man har brug for så meget blod, at man må udsende en såkaldt “emergency appeal”. I USA har de for eksempel flere situationer end i Danmark, som de ikke kan gardere sig imod. Som eksempler nævner Joyce Williams vejrkatastrofer, ulykker og terrorisme. Men at de i USA er nødt til at lave disse “appeals” regelmæssigt, er et udtryk for, at de har en meget “ujævn” blodforsyning.
- Vi har før kendt til de samme svingninger som i USA. I det Storkøbenhavnske område har vi tidligere haft svære problemer, både sommer og vinter, fortæller dr. med. Henning Sørensen. Der har været holdt katastrofemøder mellem de Storkøbenhavnske blodbanker, og jeg har da også stillet mig frem i tv og vist tomme hylder frem. - Men efter blodbankerne i Storkøbenhavn er blevet lagt sammen i samarbejdet H:S, går det meget bedre. Vi kan bedre “jonglere” med beholdningen og guide blodet derhen, hvor der er brug for det. Før samlingen var det meget sværere at organisere. Efter H:S Blodbanken blev startet, har vi faktisk ikke haft forsyningsproblemer. Traditionelt set er Danmark forskånet for katastrofer i det samme omfang som USA. Men - hvad nu hvis...? - Det ville formentlig forløbe uden problemer, for grundlæggende er den danske forsyning mere stabil. Dels fordi USA er langt mere plaget af naturkatastrofer etc., og dels fordi amerikanerne, målt på hvor meget blod der bliver tappet pr. indbygger, kun har ca. halvt så meget blod at gøre godt med, svarer Henning Sørensen.
Af Thomas Oldrup
Donor Nyt December 1999
13
LANDET RUNDT
GRINDSTED: I forbindelse med donorkorpset i Grindsteds 60 års jubilæum i september afholdtes en reception i forhallen på Grindsted Sygehus. Her kom den tidligere formand, overlæge Ellebæk Petersen i tanke om følgende anekdote, som blev refereret i Vejle Amts Folkeblad: - Engang omkring 1940 blev den daværende lokalredaktør fra Vejle Amts Folkeblad i Grindsted, C.C. Christensen, der var kendt for virkelig at være en Venstremand, tilkaldt for at få tappet noget blod. C.C. Christensen sagde: “Jeg håber, at det er en Venstremand, der får mit blod.” Til det svarede overlæge Lange, der selv foretog tapningen: “Jeg ved ikke, om det er en Venstremand, men nu bliver han det!”
Foto: Arild Eising
Overføres politisk ideologi med blodet?
Arvefejde! KØBENHAVN: Den 18. august rejste 52 læger, bioanalytikere og sekretærer fra blodbankerne i Hovedstadens Sygehusvæsen (H:S) hinsidan for at forsvare den danske ære. Duellen foregik på... dragebåde! Men den store danske delegation måtte desværre rejse hjem fra Malmø-festivalen med bøjet hoved og se sig slået. - Temmelig stort, faktisk, indrømmer Lis Paulsen, ledende bioanalytiker. Men bagefter sprøjtede vi vand på dem! - Det var en vældig god og fantastisk sjov tur, fortæller hun. Der var opstillet store telte, hvor vi om aftenen spiste græsk buffet og hørte græsk musik sammen med svenskerne. Det er aftalt, at der næste år skal afholdes en lignende dyst, men det er endnu ikke fastlagt, om Danmark denne gang skal have hjemmebanefordelen.
Nye forhold på Frederiksberg
Donor Nyt
Fotos: BiS
14
FREDERIKSBERG: Blodbankerne indenfor Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) fortsætter deres strukturændring, der blandt andet betyder overflytning af en række laboratoriefunktioner fra lokalblodbankerne til H:S Blodbank på Rigshospitalet. Senest for blodbanken på Frederiksberg Hospital, hvor det blandt andet betød, at lokalebehovet blev reduceret og en flytning blev overvejet.
Den 16. august blev den nye blodbank taget i brug, og den 15. september var der officiel indvielse.
Blodbanken fandt en selvstændig og meget velbeliggende pavillionbygning, som havde en passende størrelse til den fremtidige donortapning og donoradministration. Men bygningen var, hvad ejendomsmæglerne kalder et “håndværkertilbud”!
Der er åbent for donortapning på Frederiksberg Hospital, Hovedvejen 29, hver mandag og tirsdag kl. 11.00 til 18.30.
Heldigvis var hospitalets interesse i blodbankens hidtidige lokaler så stor, at en renovering blev besluttet og gennemført i ekspresfart - endda midt i sommerperioden. December 1999
I øvrigt havde en rundspørge vist, at Frederiksberg-donorerne havde et stort ønske om aftenåbning, så flytningen til de nye lokaler har betydet to aftenåbninger pr. uge i stedet for den hidtidige ene.
Af Per Hemmingsen
Foto: Jan Jørgensen
Succes på Danmarks Smukkeste Festival SKANDERBORG: Bloddonorerne i Århus blev ikke skuffet, da de for første gang vendte hjem fra Danmarks Smukkeste Festival og gjorde regnskabet op. 800 navne blev det til. På festivalgængere, der enten gerne ville melde sig som donorer med det samme, eller som gerne ville have ekstra information først. - Det var en meget stor oplevelse at mærke, at de fleste mennesker på festivalen var positive overfor os. Mange er måske lidt afventende og bange for at blive stukket, men når de får et lille venligt skub bagi, så er de parate til at hjælpe, fortalte Jan Jørgensen, overlæge i Skejbys Blodbank, til Århus Stiftstidende. Han er overbevist om, at korpset også er med næste år.
Donorhistorier søges
Messe i Forum
Har du en historie fra blodbanken om at være donor, så hører vi gerne fra dig. Send historien til os - på adressen Donor Nyt, Bjerregårdsvej 8, 2500 Valby (mærk kuverten “Donoranekdote”) eller på e-mail: donor-nyt@bloddonor.dk - så honorerer vi de bedste historier med en poloshirt og offentliggør dem her på disse sider i Donor Nyt.
KØBENHAVN: I dagene 1.-3. oktober var Bloddonorerne i Storkøbenhavn og H:S Blodbank fælles om en informationsstand på Sundhedsmessen i Forum. Som det ses af billedet, var de besøgendes interesse meget stor.
Minde fra ølstrejken GRENÅ: - Jeg har det nu sådan, at når jeg bliver tappet, så er det allerbedst med en kold øl og en chokoladeskildpadde. Da jeg var 16, var der ølstrejke. Da sagde man, at det eneste sted man kunne få en rigtig menneskeøl - ja, det var i blodbanken, hvis man altså var donor. Så var jeg jo nødt til at melde mig, men da jeg ikke var fyldt 18, kunne jeg ikke blive donor endnu, og jeg fik derfor ingen øl. Et par år gik og jeg havde fuldstændig glemt, at jeg havde meldt mig som donor, da der kom besked fra blodbanken. Men nu kunne jeg jo ikke rigtig løbe fra det, så derfor nyder jeg hver gang min øl.
Foto: BiS
Af Alice Majken Jensen, Grenå
Hvis I får to kopier af Donor Nyt i husstanden
✂
Vi er glade for, at der i mange hjem er mere end én bloddonor. Men vi er også opmærksomme på, at man derfor får tilsendt mere end ét eksemplar af Donor Nyt. Vi gør vores bedste for at sortere disse "dobbelte" fra i vores store database, men får givetvis ikke alle med. Så modtager man mere end ét eksemplar, vil vi foreslå, at man giver de overskydende videre til venner, familie, bekendte eller kollegaer, som eventuelt kunne være interesserede i at melde sig som bloddonor. Kuponen på bagsiden kan bruges til tilmelding.
Er du sund og rask, mellem 18 og 60 år og vejer du over 50 kilo, kan du blive bloddonor.
Bloddonorerne i Danmark Bjerregårdsvej 8 +++ 6046 +++ 2500 Valby
Postbesørget blad nr. 50551 (9020 ABC)
FIND
5 FEJL
“ Ta’ det helt roligt, Jensen. Det gør næsten ikke ondt.
Donor Nyt nr. 57 30. årgang december 1999
DONORTILMELDING
Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Bjerregårdsvej 8 2500 Valby Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk
Stilling/Navn Gade Postnr.
Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen Redaktion: Svend Berthelsen Signe Borup Kristian Broberg Hanne Bøjlén Morten Haase Brith Lund Jørgensen Thomas Oldrup Per Hemmingsen Ramsing Malou Rode
By
Personnr./Fødselsdato
Telefonnr.
Arbejdssted
Telefonnr./lokalnr.
Har du tidligere givet blod ?
Ja
Nej
Lægefaglige konsulenter: Jan Jørgensen Ellen Taaning
Hvor Evt. blodtype
Evt. bemærkninger Ønsker at blive tappet i (stednavn)
Dato
Underskrift
✂
Donornyt
GIV BLOD
Illustration: Zdenko Santini, 1999
Og beholderen skal jo kun fyldes halvt op!”
Grafik og tryk: DataGraf Auning AS Forsidefoto: Ole Laasby/FOCI Trykt på svanemærket papir Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er tilladt med kildeangivelse. Oplag: 250.000 ISSN nr.: 0902-2643 Næste udgivelse: Marts 2000