Donor Nyt 59 by Bloddonorerne i Danmark

donor

O R I E N T E R I N G

T I L

nr.

juni

2000

B L O D D O N O R E R N E

nyt

Sommerens festivaler LĂŚs side 12

Donorer og medicin LĂŚs side 8-9

Claus Meyers jernholdige sommeropskrifter LĂŚs side 4-5

LEDEREN

En folkesag Ingen ved sin forstands fulde brug kan vel finde på at købe en væddeløbshest og derefter blot lade den stå i stalden og hygge sig - men faktisk er det i nogen grad det, jeg her vil skrive om. Bloddonorerne i Danmark (BiD) vil selvfølgelig til enhver tid gerne have en ny 30-årig donor i Tønder, Assens eller Ribe (for at tage nogle - ikke helt tilfældigt valgte - byer med egne donorkorps); men vi må nu erkende, at vi ikke kan stille denne nye donor i udsigt, at en mangeårig donorkarriere vil kunne krones med en Pelikan for 100 tapninger, måske end ikke med et guldmærke for 50 tapninger. Anderledes stiller sagen sig for den donor, der melder sig i f.eks. Storkøbenhavn eller Odense - især hvis donor har en af de “populære” blodtyper.

Nye tider – nye holdninger DEBAT: Bloddonorerne i Danmark bør udvikle nye holdninger og måder til anerkendelse af donorvirksomhed: Donorer til rådighed er lige så vigtige som tapning af donorer. Bloddonorer er uundværlige, og deres indsats over for samfundet og deres medmennesker er enestående. Den danske måde at organisere bloddonorer i lokale korps er stadig en model for bloddonorer i andre lande, men kravene og holdningerne til tappehyppighed er ikke hensigtsmæssige, som de ser ud i dag. Derfor bør de ændres.

Forældet krav om lige hyppighed i tapning Gebyr er historisk velbegrundet Problemstillingen indeholder også økonomi i form af det gebyr, sygehusejerne (amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab) betaler korpsene til brug for agitation, donorpleje og administration. Til dato har gebyret entydigt været knyttet til en blodportion, leveret i og til blodbanken. Dette afregningsprincip er historisk velbegrundet - men princippet skaber nu problemer for mange mindre korps. De pågældende korps konstaterer, at deres donorer tappes mindre og mindre med stærkt faldende gebyrindtægter til følge. Hvis der intet gøres, vil mange korps ganske enkelt forsvinde på grund af pengemangel eller gå ned på et uacceptabelt lavt donorpleje-niveau.

Belønning for at stå til rådighed Tom Kristensens artikel på disse sider rammer et centralt problem i den moderniserings- og tilpasningsproces, der konstant må finde sted - også i BiD og i de enkelte donorkorps. Ingen kan vist være uenig med Tom Kristensen i, at der alene skal tappes efter patienternes behov. Dette har også været “god latin” indtil nu og sådan skal det fortsat være. Tilsyneladende er der enighed imellem læger, politikere og BiD om to ting: Nemlig at der ikke må nedlægges flere tappesteder og at vi ikke kan undvære donorerne i f.eks. de ovennævnte mindre byer. Hvis jeg har ret i denne antagelse, skal vi finde den rigtige metode til at motivere de donorer, der allerede står eller vil komme til at stå “i stalden” i længere tid. Vi skal også overbevise sygehusejerne om, at der må betales et passende gebyr for “beredskabet”, så vi i videst muligt omfang sikrer, at truede korps overlever. Donorkorpset er en ægte folkesag - og ikke kun et anliggende for folk, der bor tæt på et behandlingssygehus.

I Danmark bør blod tappes afhængigt af patienternes behov, ikke af nogen som helst anden grund. Dette er helt i overensstemmelse med Bloddonorerne i Danmarks formålsparagraf. Desværre anerkendes, begaves og beværtes ofte kun donorer, der tappes. Der opstår let et ønske og måske en konkurrence blandt donorerne om at blive tappet hyppigt samt et krav fra de lokale korps om mange tapninger og lige mange tapninger til alle donorer. Som overlæge ved Blodbanken i Odense, som bestyrelsesmedlem i lokale fynske donorkorps og som tidligere medlem af Bloddonorernes landskomite har jeg i flere sammenhænge oplevet, at donorerne stiller krav om, at alle tappes lige hyppigt. Dette krav er forældet og forkert. Det bør afløses af et ønske om at stå til rådighed for donorkorpset og blodbanken og om at blive tappet, når patienterne har behov for blodtransfusion.

gjorde det muligt at adskille fuldblod i dets komponenter: røde blodlegemer, plasma og blodplader. Der blev på den måde skabt mulighed for, at tappet blod kunne gives til tre forskellige patienter og ikke kun til én patient som fuldblod. For patienterne var dette en fordel, fordi de nu kun modtog den komponent, de manglede, og ikke andet, hvilket gav langt færre komplikationer i forbindelse med transfusion. Udviklingen af blodkomponenter ændrede også behovet for, at transfusionen skulle foregå typespecifikt: Donor og patient skulle ikke nødvendigvis have samme blodtype længere. Dette skyldes AB0-blodtypesystemets natur. Der er en nøje sammenhæng mellem en persons AB0-type, som udtrykkes i de røde blodlegemer og forekomsten af antistoffer i plasma. Eksempelvis kan fuldblod med blodtypen A ikke gives til patienter med blodtypen B på grund af antistoffet i patientens plasma. Lignende regler gælder for de øvrige blodtyper.

Da der samtidigt var behov for at opbygge korpsene og at motivere og fastholde donorerne, valgte man naturligt nok at udmærke de donorer, der blev tappet mest, ligesom sygehusejerne betalte korpsene gebyrer afhængigt af antallet af tapninger. Sådan er det stadig, selvom meget ellers har ændret sig.

Blodbankerne ønsker store lagre af blodportioner med typerne 0 og A og tapper flest donorer med disse typer, selvom donorer med typerne B og AB ikke kan undværes (se faktaboks).

Blodtype og antistof skilles ad

Lige så vigtigt at stå til rådighed

Ved fremstilling af blodkomponenter fjernes plasma fra de røde blodlegemer, dvs. at blodtype og antistof skilles ad. Røde blodlegemer uden tilhørende antistof kan transfunderes mere frit.

Den samfundsmæssige indsats, man som bloddonor yder, bør ikke længere kun måles ved antallet af tapninger. Alle bør forstå, at det er lige så vigtigt at stå til rådighed, som det er at blive tappet. Bloddonorerne i Danmark må derfor udvikle et nyt system til anerkendelse af bloddonation, der er baseret på denne rådighed.

Akut tapning - kun en start De danske donorkorps er opbygget fra 1930erne og frem. Den gang var blodtransfusion en farlig og akut behandling, som krævede, at donor og patient var til stede på sygehuset samtidig. Senere udviklede blodbankerne lagerteknikker, så donorerne kunne tappes mindre akut. Man lagrede stadig kun fuldblod, og blodet måtte derfor transfunderes typespecifikt, hvilket vil sige, at donor og modtager skulle have samme blodtyper i AB0- og Rhesus systemerne. Derfor afspejlede blodbankernes lagre, tappe- og transfusionsmønstre befolkningens blodtypefordeling, og bloddonorerne kunne forvente at blive tappet lige hyppigt.

Illustration: Annette Carlsen

B AB

Langt de fleste patienter kan transfunderes med donorblod af enten type 0 eller A, mens langt færre kan modtage blod med typerne B eller AB.

Figur 1

Dette er vist i figur 1. Som det ses, kan røde blodlegemer af blodtype 0 gives til alle andre typer, mens blodlegemer med blodtype AB stadig kun kan gives til patienter med blodtype AB.

100% kan modtage blodtype 0 45% kan modtage blodtype A 20% kan modtage blodtype B 7% kan modtage blodtype AB

Nye principper i transfusionsbehandlingen Donor Nyt 2

Juni 2000

I løbet af 1970erne og 80erne udviklede blodbankerne nye principper i transfusionsbehandlingen, den såkaldte blodkomponentterapi. Der blev udviklet tappepose-systemer, der

Indlæg af Tom Kristensen Donor Nyt

Børge Stjernholm Landsformand Bloddonorerne i Danmark

Juni 2000

Claus Meyers jernholdige sommeropskrifter Fotos: Ditte Isager Madstyling: Rasmus Rønne

Jern er godt! Claus Meyers opskrifter er gode på mere end én måde. De er nemlig også fulde af jern, hvilket er godt, efter man har givet blod. Næste gang du kommer hjem fra blodbanken, så brug en af Meyers opskrifter eller eksperimenter med nogle af de andre ingredienser, der indeholder jern. Ved en tapning mister man ca. 250 mg jern. Det er ikke noget problem, hvis man er sund og rask og spiser og drikker ordentligt før og efter tapningen. Nogle steder får man et par jerntabletter med hjem, hvis det, der hedder hæmoglobinværdien, ligger lavt. Hæmoglobinværdien er et udtryk for antallet af røde blodlegemer i blodet. Symptomerne på lav hæmoglobinværdi kan være træthed, hovedpine, svimmelhed, bleghed og åndenød. Hvis blodbanken tilbyder dig jerntabletter, så tag imod dem. Men der er sjovere måder at afhjælpe jernmanglen på, og det er gennem maden. C-vitaminrige produkter fremmer optagelsen af jern fra kosten. Det gælder f.eks. peberfrugter, citrusfrugter, kiwi og grøntsager. Det anbefales at spise lidt af disse madvarer til alle måltider. Til gengæld hæmmer det jernoptagelsen, hvis man drikker kaffe eller the til hovedmåltiderne.

Kikærtesalat med chili, feta og hvidløg

Stegt kalvelever med rødbedesauté med rødløg og anis

4 personer forret eller 8 personer buffet

4 personer hovedret

150 g tørrede kikærter ca. 1/4 tsk tvekulsurt natron 1/4 dl olivenolie, extra jomfru 1-2 røde chili, rensede og fintskårne 6 fed hvidløg, grofthakkede 1-2 rødløg, fintskårne 1/4 - 1/2 dl æbleeddike 1 tsk sukker rigeligt hakket koriander rigeligt bredbladet persille 90 g fetaost, i grove stykker 5-6 forårsløg, fintskåret 1/2 bdt frisk mynte salt, peber

4 skiver kalvelever a 150 gr 4 ikke for store rødbeder 4 rødløg 6 spsk MEYERS kirsebæreddike eller almindelig rødvinseddike 30 g smør 2-3 tsk honning 2 stjerneanis 1 spsk friskhøvlet peberrod 1 lille bdt. purløg hvedemel salt, peber

Kikærterne Kom de tørrede kikærter i en stor skål og hæld rigeligt med koldt vand over dem. Lad kikærterne stå i blød natten over.

Disse madvarer indeholder jern og kan anbefales, hvis din hæmoglobinværdi er lav: Kød Fisk Blodpølse og indmad, f.eks. lever og torskerogn Æg Brød og kornprodukter Grøntsager, f.eks. broccoli og grønkål Tørret frugt, f.eks. rosiner, abrikos og figen Frisk frugt, f.eks. appelsin, grape og kiwi

Donor Nyt

• • • • • • • •

Hæld vandet fra og skyl kikærterne godt. Kom dem i en stor gryde og hæld koldt vand i til det dækker ca. 5 cm. Bring gryden i kog og tilsæt straks ca. 1/4 tsk. tvekulsurt natron. (Natron bevirker at kogetiden afkortes og konsistensen forbedres.) Skru ned for varmen og lad kikærterne småkoge 30-45 minutter til de er møre. Sørg for at skumme overfladen undervejs og sørg for, at der hele tiden er vand nok for kikærterne at koge i. Tilsæt salt i slutningen af kogningen og skum det sidste af. Når kikærterne er kogt møre, skal de være faste, en smule grynede men ikke sprøde. Salaten Varm olivenolie op på en pande, tilsæt chili, hvidløg, rødløg og lad det svitse ved god varme i 5 minutter. Rør hele tiden i blandingen. Tilsæt eddike og lad det koge i endnu to minutter, eller indtil eddiken er fordampet. Fjern panden fra varmen.

Rødbedesauté Hak purløg og knus stjerneanisen på spækbrættet eller i en morter. Forbag rødbederne ved 200 grader i ovnen indtil skindet løsner sig og pil dem. Skær dem i ottendedele. Pil løgene, skær også dem i ottendedele. Sautér løgene møre, sammen med stjerneanis, i halvdelen af smørret. Kom rødbeder, honning og rødvinseddiken ved. Krydr med salt og peber. Læg låg på, varm igennem, fjern låget og lad lagen koge tæt, så den glacerer grøntsagerne. Stegt kalvelever Vend leverskiverne i hvedemel og krydr med salt og peber. Steg dem gyldne 3-4 minutter på hver side i resten af smørret. Hæld evt. overskydende stegefedt fra panden, kog den af med lidt ekstra rødvinseddike. Tilsæt vand og evt. honning, smag til med salt og peber og fordel så saft og lever på de fire tallerkner. Vend purløg og peberrod i rødbede-løg-blandingen og server den til. NB! Ande- eller f.eks. kyllingelever kan erstatte kalvelever. Overskydende rødbedesauté kan nydes med basmatiris eller kartoffelmos på andendagen.

Kom de endnu varme kikærter og løgblandingen i en stor skål. Bland de resterende ingredienser minus fetaost i, og bland det hele godt. Lad salaten stå og hvile i 15 minutter. Vend salaten endnu en gang og smag til med salt og peber. Hæld salaten ud på et fad og fordel gerne ukurante fetaostestykker udover.

www.meyersmad.dk Juni 2000

Af Lotte Bloch Christensen

Ved hver tapning udfylder donor et helbredsskema, som følger danske og internationale regler for udvælgelse af bloddonorer. I årenes løb er antallet af spørgsmål til donorerne steget markant. Senest er et nyt og voldsomt udvidet skema taget i brug ved årsskiftet. Hvor udbredt er problemet med ufuldstændige besvarelser? Mange nye, og en del af vore rutinerede donorer, stejler ved synet af den lange række spørgsmål i helbredsskemaet, og personalet på tappestederne finder alt for mange mangelfuldt udfyldte skemaer. Det giver anledning til ekstra spørgsmål til donor, inden tapning kan foretages. På H:S Blodbanks tappesteder oplever vi eksempelvis, at gennemsnitligt ikke færre end 29 ud af 100 besvarede skemaer er ufuldstændige, hvilket leder til unødvendigt dobbeltarbejde i blodbanken.

Hvem bestemmer, hvad der skal spørges om? I Danmark udgiver Dansk Selskab for Klinisk Immunologi de Transfusionsmedicinske Standarder, i daglig tale TMS. TMS er et samlet regelsæt for blodbanksvirksomhed, herunder donortapninger. Et panel af transfusionsmedicinske eksperter (speciallæger) udarbejder i samarbejde med bloddonorernes organisation (BiD) detaljerne i spørgeskemaet. Alle blodbanker i Danmark skal følge TMS for at kunne godkendes af Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

Det er derfor helt nødvendigt, at alle spørgsmål besvares omhyggeligt - også selvom man er “gammel” donor med mange tapninger bag sig. Donor skal huske på, at den, som er donor i dag, med stor sandsynlighed selv kan komme i en situation, hvor der er brug for sikker transfusion. Og den dag er donor helt afhængig af, at andre donorer svarer oprigtigt og fuldstændigt på blodbankens mange spørgsmål.

Blodbanken på Samsø er placeret højt og flot i de majestætiske gule bygninger, der udgør sygehuset i Tranebjerg, Samsøs “hovedstad”. Sygehuset er over 80 år gammelt, men smukt og velholdt.

Hvorfor udelukkes man som donor på grund af homoseksuel adfærd, som ligger år tilbage?

I kælderen ligger blodbanken, hvor bioanalytikerne Ellen Bisgaard og Else Lysgaard arbejder. Men hvad adskiller livet i denne, vel nok Danmarks mest isolerede blodbank, fra det, der leves andre steder?

Baggrunden er bl.a., at samleje mand til mand, kan medføre læsioner af slimhinde og dermed stor risiko for smitteoverførsel med blod og vævsvæske. På modtagerens vegne må blodbanken derfor være særligt forsigtig overfor denne smitterisiko.

- Man kender alle donorerne, og det er hyggeligt på den måde. Dem, man tapper, er måske nogen, man har været til fest med aftenen før. Det er også yderst sjældent, at folk bliver dårlige her, og det tror vi faktisk har noget med miljøet at gøre. For donorerne er det noget “kendt” at komme her, og så har vi ikke så travlt. Og så knævrer vi jo løs! smiler Ellen Bisgaard, der har arbejdet i blodbanken i over 30 år og boet på Samsø endnu længere.

Hvorfor gentages alle spørgsmål før hver tapning? Tænk hvis vi fjernede skiltene med hastighedsbegrænsning - hvad ville der ske? Vi ville køre for hurtigt og udsætte andre for unødig fare. Det samme gælder seksuel adfærd. Hvis man ikke, hver gang man giver blod, mindes om, at der er en konstant fare ved “usikker” adfærd, skrider grænsen ganske stille hos nogle. Man glemmer, at man som donor har påtaget sig et moralsk ansvar, når man stiller sit blod til rådighed for andre. Så bliv ikke fornærmede over “nærgående” spørgsmål - det gælder dine medborgeres og en dag måske også din egen sikkerhed.

Tohundrede donorer

I den lille blodbank kan de ikke selv fraktionere blodet, så hver 14. dag bliver det sendt med færgen til Århus og Skejby Sygehus. Før, hvor blodet blev på Samsø, var opbakningen en anelse større. Folk vidste, at deres blod gik til en samsing, og det gjorde blodgivningen mere personlig. - Men det var nu kun et par stykker, der ytrede det om at hjælpe “ens egne,” understreger Else Lysgaard.

Festklædt donor Op til midt i 90’erne, hvor mængden af undersøgelser, som blodet skulle igennem, steg, kunne der opstå akutte tilfælde, hvor blodbanken måtte ringe rundt til donorerne og bede dem komme. Else Lysgaard mindes, hvordan de engang måtte ringe midt i en sølvbryllupsfest og tilkalde nogle donorer. De mødte dog gladeligt op, i godt humør og pænt tøj, og tog bagefter tilbage til festen. - Jeg kan også huske engang i 70’erne, hvor vi stod med en fødsel, der krævede blodtransfusioner, fortæller Ellen Bisgaard. Det var midt om natten, da jeg måtte gennem kartoteket og finde den rigtige blodtype, O negativ. Men da jeg ringede op, kom jeg til at ringe forkert, til et Nordby-nummer. Jeg kom til at vække vognmanden i Nordby midt om natten! Jeg undskyldte mange gange og fortalte, hvorfor jeg havde ringet op. Han sagde, at han straks ville springe i tøjet og køre af sted for at hente den pågældende donor. Det synes jeg var rigtig fint af ham, slutter Ellen Bisgaard.

Den hjælpsomme Kaia fra turistkontoret fortæller, mens vi kører fra færgen til sygehuset i en stor grå Peugeot, at aldersfordelingen på øen er helt skæv. Hele gruppen mellem 17 og 60 er underrepræsenteret på øen. Eftersom det er præcis fra denne aldersgruppe, man trækker bloddonorerne, kan man forestille sig, at det må være svært at skaffe de fornødne donorer.

“Man kender alle donorerne, og det er hyggeligt på den måde. Dem, man tapper, er måske nogen, man har været til fest med aftenen før.”

Foto: Ditte Isager

TMS kan ses på www.dski.suite.dk Besvaret af overlæge Stener Bernvil, H:S Blodbank

Samsø har meget mere end gode strissere og ditto kartofler. Øen i midten af Danmark er ufattelig smuk, især om sommeren. Donor Nyt har lavet et interview med Danmarks måske mest isolerede blodbank.

Fotos: Samsø Turistbureau og Aage Snedker

Nogle af spørgsmålene stilles for at sikre donor mod at give blod, hvis han/hun ikke kan tåle det, mens de fleste stilles for at sikre modtageren/patienten mod at få blod fra personer, som måske kan overføre smitte - og her lægges mest vægt på risiko for overførsel af virus, som kan forårsage leverbetændelse eller AIDS (HIV). Mange rejser i dag på ferie og kommer tæt på befolkninger, som har hyppig forekomst af disse virustyper og af malariaparasitter. Det er derfor blevet meget vanskeligt at sikre, at blodet

fra donorer er smittefrit - selvom blodbankerne har tests for de nævnte virustyper. Alle testsystemer har en høj følsomhed, men mangler evnen til påvise helt frisk smitte hos en donor.

KAFFESNAK

Blodbanken i midten af Danmark

Hvorfor alle disse spørgsmål?

Men det er det faktisk ikke, fortæller de to bioanalytikere, selvom de indrømmer, at gennemsnitsalderen ligger i 40’erne, og at det skorter på de helt unge donorer. Der er ca. 200 donorer tilknyttet blodbanken, og de bliver tappet ca. en gang om året. Antallet passer faktisk fint til kapaciteten, og det samme antal har man holdt, så længe, de begge kan huske. Siden juni sidste år har det ikke været de to bioanalytikere, der stod for tapningerne, men i stedet narkosesygeplejersker.

Juni 2000

Overlæge Stener Bernvil fra Rigshospitalet besvarer i denne artikel nogle af de spørgsmål, der er dukket op, efter at der fra årsskiftet er kommet nye - og meget udvidede - spørgeskemaer, som donorerne skal besvare før tapning.

Donor Nyt

Af Thomas Oldrup

Donor Nyt taler med Ellen Bisgaard, der har arbejdet i blodbanken på Samsø Sygehus i over 30 år og boet på Samsø endnu længere.

Juni 2000

DONOR INFO

Hvad en bloddonor bør vide om medicin Medicin, man IKKE må have taget før tapning:

Medicin, man GODT må have taget før tapning:

Acetylsalicylsyre og andre smertestillende midler

Paracetamol

Du må ikke have taget stoffet acetylsalicylsyre, som f.eks. er i lægemidlerne Kodimagnyl, Albyl, Treo og Idotyl, i 7 døgn før en tapning. Det samme gælder for de såkaldte Ibuprofen-præparater - herunder hører bl.a. Brufen, Nurofen og Ibumetin, samt for en lang række andre almindeligt brugte midler mod led- og muskelsmerter. Disse almindelige smertedæmpende midler påvirker blodpladernes evne til at klumpe sammen og dermed blodets evne til at størkne. Selv små mængder acetylsalicylsyre - f.eks. magnyl, der tages for at forebygge blodpropper - påvirker blodpladerne, så de ikke kan bruges.

Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og til modtageren af blodet. I denne artikel finder du to lister: En liste over medicin, du gerne må have taget før en tapning, og en liste over medicin, som giver afvisning fra tapning. Der findes en udførlig liste i blodbankerne, hvor du bør spørge, hvis du er i tvivl.

Hvis man er bloddonor, og har brug for et smertestillende middel, kan man f.eks. bruge Panodil, Pamol eller Pinex. I normale doser er disse stoffer ikke skadelige for modtageren.

Andet Normal indtagelse af p-piller, afføringspræparater og de fleste midler mod for meget mavesyre skader heller ikke modtageren. Men SELVFØLGELIG må man kun give blod, såfremt man i øvrigt er rask.

Nogle gange vil man alligevel tappe en donor, der har taget acetylsalicylsyre. Så bruger man ikke blodpladerne, men hele resten af portionen.

Antibiotika Penicillin og lignende stoffer må ikke findes i donorblod på grund af risikoen for reaktion, hvis modtageren er overfølsom. Man må ikke tappes i 4 til 6 uger efter sidste dosis (afhængig af præparatet).

Blodtryksnedsættende medicin Beskyttelse af donor...

...og af modtager

Donorer, som får medicin, må i en del tilfælde udelukkes på grund af den lidelse, som har givet anledning til, at de får medicin. For nogen kan det for eksempel være et fysisk problem at miste en halv liter blod. Det kan være tilfældet, hvis du lider af kroniske sygdomme som sukkersyge, hjertekredsløbssygdomme og kronisk bronkitis.

Behandles en sygdom med medicin, kan der være medicinrester i blodet, og de kan eventuelt skade den, der modtager blodet. Nogle eksempler på disse midler er penicillin, hormoner og almindelige hovedpinetabletter, der kan købes i håndkøb. F.eks. kan penicillinrester i blodet være farlige, hvis den, der modtager blodet, er penicillinallergiker.

Blodbanken vil i disse tilfælde takke nej til at bruge dig som donor. Men det er altså for at beskytte DIG, og ikke kun fordi man frygter, at eventuelle medicinrester i blodet vil skade modtageren.

Er donor misbruger af medicin eller narkotika, kan rester af disse stoffer også skade modtageren.

Hormoner Nogle hormoner, f.eks. væksthormon, giver permanent udelukkelse. Andre hormoner giver kortere eller slet ingen karantæne. Spørg altid i blodbanken.

Psykofarmaka Lægemidler, som påvirker en persons adfærd eller psyke, skal være helt ude af kroppen før blodgivning. Stofferne kan give uønskede reaktioner hos modtageren, ikke mindst hvis han eller hun selv får medicin i forvejen.

Vaccinationer

Donor Nyt

Almindelige vaccinationer giver karantæne i enten to dage eller fire uger - og så skal man selvfølgelig være uden gener efter vaccinationen. Hvis du er blevet vaccineret for nyligt, så spørg i blodbanken, hvilken af de to grupper din vaccine tilhører.

Donor Nyt

Ideelt set burde alt blod være fuldstændig frit for medicinrester. Men i praksis er der flere almindelige lægemidler, der er uden væsentlig betydning for en bloddonation, og som derfor accepteres.

Man må ikke tappes, hvis man behandles med blodtryksnedsættende medicin, heller ikke selvom blodtrykket er normalt.

Fotos: Ditte Isager

Juni 2000

Dracula raserer fire skoler i Nordjylland!

GIV DIT

GIVDIT

BLOD til et bedre form l

L BO D

BLOD

til et bedre formål

tiletbedre formål

Bloddonorerne i Nordjylland

www.blod.nja.dk

Denne scene fandt sted fire gange i løbet af foråret på fire forskellige uddannelsesinstitutioner i Nordjylland. Ingen kom dog til skade, kan Donor Nyt nu afsløre.

bureauet. De vil i højere grad end tidligere generationer gerne være individualister. Men når det kommer til stykket, er de faktisk også kollektivt og socialt anlagt, når det gælder miljø, sundhed og velfærd.

“De 18-30 årige er en travl målgruppe, der kynisk prioriterer deres tid. De vil gerne meget, men har ikke altid tiden til det.”

Fotos: Burt Seeger Fotografi

Døren til skolens kantine flåes op! Ind stormer en skrækslagen kvinde, forfulgt af Dracula med blottede tænder og vilde brøl. Efter ham løber to unge sygeplejersker. De kaster hvidløg efter Dracula og slår korsets tegn.

Kynisk prioritering af tid Happeningen var en del af en stor kampagne, som Bloddonorerne i Nordjylland havde iværksat for at gøre opmærksom på sig selv blandt den nordjyske ungdom og for at få nyt, friskt, ungt blod i banken. Kampagnen stoppede for en måned siden og bestod udover happenings også af plakater og postkort, foldere og radiospots og en flot og farverig hjemmeside. Den var målrettet de 18 til 30-årige og skabt af bureauet Bjørnstrup. - De 18-30 årige er en travl målgruppe, der kynisk prioriterer deres tid. De vil gerne meget, men har ikke altid tiden til det, fortæller Palle Bjørnstrup fra

Humor/alvor Humoren var valgt som det vigtigste våben for at formidle det alvorlige emne, som bloddonation trods alt er.

Susanne Høgh

- Man kan faktisk godt bruge humor, fortæller Bo Essenbæk, formand for Bloddonorerne i Aalborg og ankermand på kampagnen. Unge kan sagtens forstå den alvorlige besked, der ligger bag. Jeg tror virkelig på, at det nytter. Det handler om at ændre de unges holdning til bloddonation. Kampagnen er indtil videre blevet modtaget rigtig godt. Vi kan se en klar effekt. Tilmeldingerne begyndte at komme ind lige fra det øjeblik, vi søsatte kampagnen, slutter Bo Essenbæk.

På tur med tappeklubben

Af Thomas Oldrup

oto: Bo Essenbæk

Ivrige unge melder sig via Donor Nyt Over halvdelen af de nye donorer er mellem 18 og 28 år gamle. Bloddonorernes landskontor har registreret over 3.000 donortilmeldinger, som viser, at der er stor interesse blandt unge for at give blod. Optællingen af sidste års donortilmeldinger viser, at de unge igen er ivrige efter at melde sig som Mænd bloddonorer. Landskontoret har gennemgået de 43% godt 3.000 tilmeldinger, der er indsendt hertil sidste år, og optællingen viser, at over 1/3 af tilmeldingerne kommer fra unge mellem 18 og 23 år. Tæller man næste alderstrin med, udgør gruppen af 18-28-årige over halvdelen af de registrerede tilmeldinger - mere præcist 55,3%. Det store antal tilmeldinger fra unge betyder også, at 1/3 af dem, der oplyser stilling på kuponen, er studerende.

Populær kupon bag på Donor Nyt De tilmeldinger, der indsendes til landskontoret, kommer især fra tilmeldingskuponen på bagsiden af Donor Nyt. Mere end halvdelen af de tilmeldinger, der er modtaget på landskontoret, kommer via Donor Nyt. Dette kan naturligvis skyldes, at de udsendte blade cirkulerer mellem familie, venner og bekendte. I bladet er tilmeldingskuponen lige ved hånden, hvis en læser skulle ønske at melde sig som donor. Kvinder 57% Optællingen viser ligeledes, at det især er kvinderne, der melder sig som donorer. Der er 14% flere tilmeldinger fra kvinder, end der er fra mænd. Om dette kan skyldes et større engagement hos kvinder eller noget helt andet, siger undersøgelsen ikke noget om. Tilmeldinger

Af Signe Borup

Farvel og på gensyn Nogen at følges med Ideen med tappeklubben, som jeg har valgt at kalde den, opstod, da jeg for snart fire år siden begyndte at læse i København. Jeg var blevet tappet nogle gange i den by, mine forældre bor i, men nu var jeg pludselig havnet i storbyen, og ville egentlig gerne have nogen at følges med til blodbanken, som er noget større end den, jeg var vant til. Jeg forhørte mig hos et par studiekammerater, og det viste sig, at flere af dem længe havde overvejet at blive donorer, men ikke lige havde fået taget sig sammen til det. Vi fik bestilt en tid. Det viste sig at være en god ide at følges ad, og vi besluttede at fortsætte med at tage af sted sammen.

Efter dagens tapning fik vi vores tiltrængte forfriskning. Denne gang sad vi lidt længere i venteværelset, efter vi var blevet tappet, for vi ville i det kommende semester blive spredt, idet kun en af os skulle fortsætte studiet på skolen. Vi var nemlig nået så langt i studiet, at tre af os skulle et halvt år i praktik på et apotek, mens den sidste havde valgt at starte som forskningsassistent på et af skolens institutter. Vi var dog enige om, at vi nok skulle blive samlet til tapning igen. Måske kunne jeg overtale endnu en studiekammerat til at tage med os i blodbanken næste gang vi skal af sted? Caroline Hasted Thomas Jensen

13,0%

24-28

29-33

9,7%

34-38

8,9%

39-43

6,2%

44-48

4,9%

49-53

2,1%

Mette Kielsholm

Alder

Donor Nyt

Dagens besøg gik godt. Vi kom alle i “den bløde sofa” på ingen tid. Der var en enkelt fyr med i dag. Han havde ellers ikke været helt nem at overtale, sidst vi ville have ham med. Vi havde forud for første tapning fortalt ham, at han efter endt tapning måtte få en øl, men hans blodprocent var desværre så lav, at tappepersonalet ikke mente, at det var forsvarligt at give ham en øl. Da vi nu - tre måneder senere - skulle have ham med, måtte vi lige minde ham denne øl, som han jo forhåbentlig kunne gøre sig “fortjent” til denne gang, hvis hans blodprocent var høj nok.

20,5%

18-23

Juni 2000

Kom i den bløde sofa

Donor Nyt

34,8% 25%

grunde, så vi har på intet tidspunkt været samlet alle sammen. Men hver gang har det været sjovt og hyggeligt at følges ad i blodbanken.

Når tiden for, at vi skulle af sted nærmede sig, begyndte jeg at overveje, hvem jeg mon kunne overtale til at tage med. Jeg har i alt haft 15 venner og studiekammerater med i tidens løb; nogle har valgt at tage af sted alene, en enkelt blev desværre syg af at blive tappet, og nogle var i karantæne af de tidligere nævnte Tina Jensen

50%

Sammenligner man med tilmeldingerne fra forrige år, er andelen af tilmeldinger fra unge steget med omkring 10%. Den øgede interesse for at give blod blandt unge er et skridt i den rigtige retning for det samlede danske donorkorps, der hvert år har brug for omkring 30.000 nye donorer.

Så var der atter gået tre måneder, siden vi sidst mødtes i Rigshospitalets Blodbank. Denne gang mødtes vi dog på Danmarks Farmaceutiske Højskole, hvor vi alle læser. Der var nemlig to, som lige skulle være færdige med deres eksamen, inden vi sammen kunne tage i blodbanken. Denne onsdag var vi dog kun fem, der skulle af sted. Det er jo oppe i tiden at rejse ud i den store verden eller få en piercing i navlen eller andre steder på kroppen, så vi var kun “den hårde kerne”, der deltog i dag. Vi havde også fået et enkelt afbud grundet sygdom, og det medfører jo karantæne for tapning.

54-59

Juni 2000

Af Mette Kielsholm

Det er denne lille kække bloddråbe, der er logoet for Sydafrikas Club 25. Ved at være med i denne klub forpligter de unge sig til at give blod et vist antal gange, før de bliver 25, og til at leve et så sikkert liv som muligt. Det er nødvendigt for blodforsyningen i et land, hvor fem millioner indbyggere er HIV-positive.

Sommerens festivaler

Club 25 I Sydafrika er der ligeså mange HIV-positive, som vi er indbyggere i Danmark. Dette har kolossale konsekvenser for landets blodforsyning. Det er blandt de unge, man finder de sikreste donorer, og det er her, man har valgt at yde en særlig indsats, bl.a. ved at danne Club 25. For at blive medlem af den, skal man skrive under på, at man vil leve et sikkert liv. I løbet af 1970’erne og 80’erne spredte HIV/AIDS sig gennem hele Afrika med lynende hast og med katastrofale følger, også for blodforsyningen. Da man begyndte at teste blod, fandt man i nogle af landene, at ca. en fjerdedel af donorerne var HIVpositive. I Sydafrika lå tallene ikke nær så højt, men man havde store problemer med at opretholde en sikker blodforsyning.

En kæk bloddråbe I 1998 startede man i Sydafrika en klub, man kaldte Club 25. Som alle andre klubber, havde man klub-kort, klub-møder, klub-blade og ovenikøbet et logo med en kæk bloddråbe på en motorcykel, med solbriller og sorte støvler på.

Foto: Rockphoto

Om en måned starter festival-sommeren. Hvor hundredetusindvis af unge færdes, vil vi også gerne være og fylde lidt i billedet. Både på Roskilde Festivalen, Skanderborg Festivalen, den Grønne Koncert i Århus (og muligvis også Langelandsfestivalen) kan du møde Bloddonorerne og få en snak om bloddonation, god musik og gode oplevelser. Bloddonorerne synes det er vigtigt at være til stede ved arrangementer som disse både for at fremme den gode sag og for at gøre os synlige landet over. Roskilde Festival Igen i år er Bloddonorerne at finde på Roskilde Festivalen. Vi vil befolke en campingvogn opstillet i det gule område, hvorfra syv unge, friske donorer vil svare på spørgsmål, uddele tyggegummi til dem, der har glemt tandbørsten, og tage imod tilmeldinger. Så kig efter os på Danmarks største festival, der i år foregår fra den 29. juni til den 2. juli, og kom forbi til en snak. Selvom mange festivalgængere i første omgang nægtede at tro på, at nogen overhovedet ville have deres blod, har der hvert år meldt sig flere hundrede nye donorer til.

Og Bloddonorerne i Århus er igen på banen ved Danmarks smukkeste festival i Skanderborg!

Idéen var tyvstjålet fra nabolandet Zimbabwe, og konceptet var simpelt: Man bad de unge om at skrive under på en “pledge”, en

Ligesom sidste år har vi en flot stand, hvor du kan tage dine venner med hen og lade dem gøre dagens gode gerning: Melde sig som bloddonor! Vi vil ligesom sidste år have tyggegummi til jer, der kunne trænge til det. Vi ses på Skanderborg Festivalen den 10. til 13. august, sammen med bl.a. The Cranberries, Bloodhound Gang, Marie Frank, Gnags og Rickie Lee Jones. Du kan læse mere på www.smukfest.dk.

I Zimbabwe tapper man blod fra unge, der måske ikke engang har haft deres seksuelle debut endnu, og derved har en langt mindre risiko for at være HIV-positive. Det er denne idé, som Club 25 er bygget på. I landene syd for Sahara foregår 90% af al HIV-smitte via heteroseksuel sex. Halvdelen af de smittede er mellem 15 og 24 år gamle. Ved årsskiftet havde man - i Sydafrika alene - beregnet et antal smittede, der rundede fem millioner. Ved at bruge klub-konceptet opfordrer man unge til at leve et sikkert liv og fastholder dem i det. Projektets leder, Diane de Coning, er stolt, når hun kan præsentere klubbens resultat og mål. Der er i dag 15.500 unge donorer med i Club 25, der tilsammen har givet 45.800 portioner blod. Men, vigtigst af alt, er dette tal: Til dags dato er ingen Club 25-medlemmer fundet med HIV.

Af Thomas Oldrup

Unge donorer fra hele verden mødes

Grøn Koncert i Århus Bloddonorerne i Århus er også med, når der er Grøn Koncert i Århus. Vi vil i år for første gang have en stand ved Grøn Koncert i Århus. Titusindvis af århusianere plejer at besøge koncerten, så derfor kan I også finde os her. Vi håber, at du sammen med dine venner besøger os denne dag. Kig efter det rød-hvide bloddråbeflag eller vores blodrøde stand. Dine venner kan selvfølgelig melde sig som donorer denne dag, så tag rigtig mange med. På gensyn på Vestereng ved Skejby den 9. juli. Læs mere på www.muskelsvindfonden.dk.

Det sikre liv

Foto: Luciano D’angelo

For første gang nogensinde mødes unge bloddonorer fra hele verden for at snakke om, hvad man gøre for at få unge mennesker interesserede i donorsagen. Dette er et verdensomspændende problem, og for at man kan trække på hinandens erfaringer, afholdes der i løbet af 2000 to regionale møder: De unge europæere samles i Italien og de unge afrikanere samles i Tunesien. Møderne er organiseret af Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer (ISB), der har det internationale navn FIODS.

Årets europæiske møde forgår i den syditalienske by Montesilvano fra den 14. til den 18. september. Titlen på mødet er: Giving Blood Freely: a campaign for the third millennium. Donor Nyt hører gerne fra unge bloddonorer, mellem 18 og 32 år, der kunne tænke sig at deltage i konferencen. Emnerne er: “Mod en selvforsynende blodforsyning: Europæiske sociale- og folkesundhedsstrategier”, “Markedsføring og non-profit organisationer”, “Markedsføring og kommunikationens rolle ved rekruttering af nye donorer” og “Unge menneskers rolle i udviklingen af bloddonororganisationer”.

Og næste år samles erfaringerne så på en international ungdomskonference, der muligvis skal afholdes i Danmark.

Donor Nyt

Og for god ordens skyld: Bare rolig - vi tager ingen nåle med!

Skanderborg Festival

slags kontrakt, hvorved de forpligter sig til at give blod 20 gange før de fylder 25 år. Og desuden love at leve et sikkert liv. “Det sikre liv” er ikke klart defineret i deres rekrutteringsmateriale, men vigtigst af alt er det at holde sig HIV-negativ.

Af Morten Haase og Thomas Oldrup

Juni 2000

Af Thomas Oldrup

LANDET RUNDT

Ungdomskongres

DONORANEKDOTE: I 1957 under Ungarnskrisen var der en stor kampagne for skaffe bloddonorer, også i Århus, hvor jeg boede dengang. Jeg henvendte mig glad og gerne som 21-årig på Århus Kommunehospital. Efter at have udfyldt de obligatoriske papirer, viste en venlig sygeplejerske eller laborant mig ind i et rum, hvor der var fire brikse og nogle omklædningsbåse med et gardin for. Jeg fik at vide, at jeg kunne lægge tøjet i en af båsene og siden lægge mig på en briks, så ville hun straks være tilbage. Jeg gjorde, som hun havde bedt mig om, og lagde mig hen på en af briksene. Lidt efter gik døren op, og tre granvoksne politibetjente og sygeplejersken kom ind. Med et svedent grin blev betjentene straks vist ud igen, og sygeplejersken skyndte sig at fortælle mig, at det ikke var nødvendigt at tage SÅ MEGET tøj af for at give blod.

ÅRHUS: Den 17. - 19. marts afholdt HK-Ungdom kongres i Århus, fortæller ungdomskonsulent for HK, Jeppe Engell. - I den anledning havde vi besluttet, at vi ville fremme organisationer med et usædvanligt, men godt formål. Derfor uddelte vi materiale, der opfordrede folk til at blive bloddonorer, til alle deltagerne på HK-Ungdoms kongres. HK-Ungdom er Danmarks største faglige ungdomsorganisation med ca. 100.000 medlemmer under 26 år. Kongressen afholdes hvert andet år, og er den øverste myndighed for ungdomsorganisationen.

Minister møder Bloddonorerne i Skejby

Sundhedsminister Sonja Mikkelsen, overlæge Jan Jørgensen, landsformand Børge Stjernholm og sygehusdirektør Villy Helleskov.

SKEJBY SYGEHUS: Sundhedsminister Sonja Mikkelsen besøgte Blodbanken i Århus i anledningen af WHO’s Verdenssundhedsdag i april. Den nye sundhedsminister havde tydeligvis sat sig ind i emnet, og der kom mange interessante spørgsmål fra ministeren om bl.a. blodforsyning og sikkerhedsprocedure ved behandling af blod. - Jeg er overbevist om, at det danske sundhedssystem i dag er så langt fremme med netop forskning i blodprodukter og sygdomme, at håndteringen af hele vores bloddonorsystem er blandt de allerbedste i verden, hvilket denne blodbank også vidner om, sagde en tilfreds sundhedsminister, der med stor beundring talte med de donorer, der var ved at blive tappet. Sonja Mikkelsen er desværre ikke selv bloddonor, da hendes årer ikke er egnet til at stikke i.

Illustration: Annette Carlsen

Med venlig hilsen G.S. Foto: Claus Thorsted/Free Press

Svær opgave ! 589 postkort og breve! Det var det antal, der kom ind efter vores konkurrence på bagsiden af sidste Donor Nyt. Konkurrencen gik ud på, at man skulle gætte, hvor mange gange Conny Koch havde givet blod. Denne opgave viste sig at være svær, for ud af de mange indsendte bud (der gik helt fra 50 tapninger til 300!) var det kun hver ellevte, der havde svaret rigtigt. Conny Koch havde den 12. januar givet blod 125 gange. På billedet trækker han de 30 heldige vindere, som har fået direkte besked, og som kan ses på vores hjemmeside www.bloddonor.dk Conny Koch bor i den lille landsby Svenstrup i Sønderjylland. - Det er jo en lille by, hvor alle kender hinanden, fortæller Conny Koch. En bekendt, som er postbud, kom hen til mig, og sagde, at han var godt træt af mig! Alle de blade, han har gået og delt ud, har jo postadressen på bagsiden, og han blev godt træt af at se mig på alle de blade. Så jeg tror, han ser frem til det næste blad, griner Conny Koch.

Tekst og foto: Morten Haase

De 600 frimærker er foræret til et Sct. Georgs Gilde i Taastrup, der er med i en konkurrence internt i Gilderne om, hvem der kan samle flest frimærker. Ved konkurrencens afslutning sælges de, og pengene går til Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond, der kan sende beløb rundt i verden i tilfælde af katastrofer. På den måde kan de 600 bloddonorer, der har deltaget i konkurrencen, i hvert fald glæde sig over, at de har støttet en god sag - hvad end de har vundet eller ej…

Bedre service for donorer ODENSE: I landets donorkorps og blodbanker går man skam højt op i, hvordan man kan servicere donorerne bedre. Det kom til udtryk, da Bloddonorerne i Danmark afholdt et kursus i rekruttering og fastholdelse af donorer ved bedre service i donorkorps og blodbanker. Interessen for at deltage var nemlig så overvældende, at man har måttet arrangere et nyt kursus med samme indhold.

Kuponen kan bruges til at melde sig som donor. Vi vil bede dig om at give kuponen videre til venner eller bekendte, familie eller kollegaer. Vores bedste “ambassadører” for sagen er jo donorer, som er glade for det og føler sig godt behandlet.

Næste gang du besøger din blodbank, kunne du lægge mærke til, om du føler dig bedre serviceret, eller spørge, om medarbejderne var blandt de deltagende i Odense. Donor Nyt

Foto: Erling Lundemann

Juni 2000

Bloddonorerne i Danmark

Så tag en snak med folk, du kender, om det at være bloddonor, og klip kuponen ud eller giv bladet videre, efter at du har læst det. Sådan kan vi sammen erstatte de ca. 30.000 donorer, der hvert år falder fra på grund af alder, sygdom eller flytning, og som må erstattes af nye, friske donorer.

Er du sund og rask, mellem 18 og 60 år og vejer du over 50 kilo, kan du blive bloddonor.

✂

Over 100 frivillige og blodbankansatte meldte sig fra hele landet til kurset, der foregik i Odense. Og evalueringerne fra mødet viste, at deltagerne havde været overvældende tilfredse med de seks forelæsere og kurset i sin helhed. Kun nogle mikrofon- og pladsforhold levede ikke op til forventningerne.

Sendes ufrankeret Bloddonorerne betaler portoen

Bjerregårdsvej 8 +++ 6046 +++ 2500 Valby

KONKURRENCE

Postbesørget blad nr. 51692 (0900 KHC)

STOR GO-CARD KONKURRENCE!

kun 11 mennesker (heraf 2 bloddonorer) på det lille kontor i Borgergade i København, hvor de for tiden bl.a. er stolte af, at de er optaget i encyklopædien under “postkort” - “med logo og det hele”. Konkurrencens dommerkomité består af kreativ chef Yun Hee Kim fra GO-CARD, kontorchef Niels Mikkelsen fra BiD, informationsmedarbejder Thomas Oldrup fra BiD, grafiker og redaktionsmedlem Brith Jørgensen fra Donor Nyt, samt - som en særlig gæst - Nikoline Werdelin, der har lovet at stille sin ekspertise til rådighed.

I anledning af Den Internationale Bloddonordag den 23. maj har Bloddonorerne i Danmark udskrevet en GO-CARD konkurrence. Bloddonorerne præmierer kort med gode slogans, flot grafik eller begge dele. Alle, der har lyst, kan deltage. Førstepræmien er 15.000 danske kroner. Andenpræmien 10.000 og tredjepræmien 5.000. Bloddonorerne vil muligvis udvælge endnu flere gode kort og - med kunstnernes billigelse - bruge dem, f.eks. her i Donor Nyt. Konkurrencen er helt åben for alle gode idéer, men kortets tema skal selvfølgelig i en eller anden form opfordre til frivillig, ubetalt blodgivning. Men der findes dog nogle råd om gode GO-CARDS. Disse gode råd og de komplette konkurrenceregler bør hentes på vores hjemmeside www.bloddonor.dk eller bestilles på tlf. 7013 7014. Sommeren er til rådighed til at få gode idéer og udforme et rigtig godt GO-CARD. Sidste indsendelsesfrist er med morgenposten til Bjerregårdsvej 8, 2500 Valby, den 28. juli 2000.

Donornyt

Giv blod !

Konkurrencen foregår i samarbejde med GO-CARD, der i maj havde ti års fødselsdag. I ti år er de gratis café postkort kommet i mere end 100 millioner eksemplarer. En gang om ugen præsenteres nye motiver. Der skal ikke mange mennesker til at lave så meget “postyr” og få så meget opmærksomhed, som GO-CARD i virkeligheden gør. Der sidder

Foto: Jo Selsing

Nikoline Werdelin

DN.59/2000

DONORTILMELDING

Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Bjerregårdsvej 8 2500 Valby Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk

Stilling/Navn Gade Postnr.

Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen

Personnr./Fødselsdato

Telefonnr.

Arbejdssted

Telefonnr./lokalnr.

Har du tidligere givet blod ?

Donor Nyt nr. 59 31. årgang Juni 2000

Nej

Hvor Evt. blodtype

Redaktion: Signe Borup Kristian Broberg Hanne Bøjlén Morten Haase Brith Lund Jørgensen Thomas Oldrup Per Hemmingsen Ramsing Lægefaglige konsulenter: Jan Jørgensen Ellen Taaning

Evt. bemærkninger

Design: DataGraf Auning AS Tryk: Graphx Forsidefoto: Ditte Isager Trykt på svanemærket papir

Ønsker at blive tappet i

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er tilladt med kildeangivelse.

(stednavn)

Dato

Underskrift

Oplag: 260.000 ISSN nr.: 0902-2643 Næste udgivelse: September 2000