donor
O R I E N T E R I N G
T I L
nr.
60
september
2000
B L O D D O N O R E R N E
nyt
Vinderne i Go Card konkurrencen Se side 5 og bagsiden
LEDEREN
22284_6;2000.Donor
23/08/00
12:24
Side 2
Gaver ikke afgørende "Nye tider - nye holdninger" var titlen på et debatoplæg i sidste nummer af Donor Nyt skrevet af overlæge Tom Kristensen om "honorering" af donorer, som står til rådighed. Indlægget har givet flere henvendelser, og en hovedlinie i svarene er, at man slet ikke er donor for at få gaver. Overordnet er indsenderne faktisk lidt sårede over denne "beskyldning". Foto: Bjarke Ørsted/Nordfoto
Som daglig leder af Bloddonorerne kan jeg kun bifalde dette synspunkt. Den kvarte million danskere, der giver blod regelmæssigt, gør det ikke på grund af små sølv- eller guldnåle eller Pelikanen, men for at hjælpe deres medmennesker i nød. En anden gennemgående reaktion er (heldigvis), at man helt igennem forstår, at der selvfølgelig kun skal tappes efter behov, og at man er villig til at stå til rådighed, når/hvis behovet opstår. Til gengæld forventer de ubetalte donorer at blive respekterede som en vigtig del af den danske blodforsyning, og man forventer at blive løbende informeret - og i visse tilfælde hørt - som ansvarlige medvirkende i dette arbejde.
Donor Nyt til alle donorer For at sikre donorernes løbende information er bladet i det seneste år blevet sendt til samtlige donorer, som står til rådighed for sygehusenes blodbanker. Det er vores indtryk, at donorerne finder oplysningerne i Donor Nyt relevante, og at bladet er en vigtig motivation for at stå til rådighed. Derfor vil vi sikre, at bladet fortsat bliver sendt direkte til alle donorerne. En to-årig bevilling fra Sundhedsministeriet har sikret at Danmark kunne leve op til et EU-krav, der netop påbyder sygehusejerne at sørge for, at bloddonorerne er informerede om en række centrale emner. Men Sundhedsministeriets bevilling ophører første kvartal år 2001, og Bloddonorerne har derfor henvendt sig til amterne og H:S for at få støtte til den fortsatte udsendelse af Donor Nyt. Vi mener, at det økonomiske ansvar for informationen ligger hos sygehusejerne, og at informationsniveauet bør være ens i hele landet, da mange donorer flytter fra amt til amt. Vi beder om, at amterne og H:S giver en rund tier om året for hver donor, der står til rådighed. De penge kommer hurtigt tilbage, hvis færre uegnede donorer bliver tappet med heraf følgende færre ekstraomkostninger til indkaldelse, blodposer, tests, tappegebyrer og personale.
Mon ikke en - velinformeret - donor i den sammenhæng er en tier værd for vores sygehusejere?
Donor Nyt
Niels Mikkelsen Ansvarshavende redaktør
2
September 2000
Donorer er flittige vælgere En stor amerikansk undersøgelse viste, at bloddonorer er mere flittige vælgere end andre mennesker. 87% af de bloddonorer, der var stemmeregistrerede, stemte ved det sidste præsidentvalg. Hele 94% har planer om at stemme, når amerikanerne den 7. november går til stemmeurnerne for at finde en efterfølger til Bill Clinton. De høje stemmetal er måske et udtryk for, at de personer, der beslutter sig for at hjælpe andre mennesker ved at give blod, også er folk, der føler et vist engagement i samfundet. Undersøgelsen, der ganske vist er et par år gammel, indbefattede over 1.800 amerikanske bloddonorer. Der findes os bekendt ikke nogen lignende danske undersøgelser.
Korps til stede ved valgurnerne Nogle af de 79 donorkorps i Danmark har vist interesse for at uddele materiale og tilmeldingskort ved valgstederne til ØMU-afstemningen den 28. september. Det er også sket ved tidligere afstemninger, og da har interessen og resultatet været flot.
Bloddonorerne i Danmark er selvfølgelig 100% upolitiske.
22284_6;2000.Donor
23/08/00
12:24
Side 3
Kunst på langs En dag blev det for meget for Kurt Wolfsen, ejer af Galleri Inuit i Aalborg. Som bloddonor i Aalborg Blodbank havde han i mange år ligget og set på den samme kedelige udsmykning - i den ellers så hyggelige blodbank. Kurt Wolfsen fik en idé. Han ville lave skiftende udstillinger i blodbanken. Billederne skulle udskiftes hver tredje eller fjerde måned, så der ville være nye billeder på væggene, hver gang man kom i blodbanken for at blive tappet. Det var svært at overbevise sygeplejerskerne, men til sidst fik Kurt Wolfsen dem med på idéen. - Når man alligevel ligger der på briksen, så gør det jo ikke spor, at der er noget flot og rart at kigge på - man kan jo ikke forvente, at de søde sygeplejersker har tid til at snakke med en hele tiden.
Valg af udstilling og kunstner - Først og fremmest skal udstillingen være over middel, men jeg tager også udgangspunkt i, at alle donorerne har den samme positive indstilling til livet - derfor skal billederne
passe til det sind, folk har, når de kommer her. Jeg kunne f.eks. ikke finde på at hænge erotiske billeder op! - Jeg hænger heller ikke de dyreste billeder op, for der skal være noget for enhver pengepung, siger Kurt Wolfsen. Det skal dog lige siges, at blodbanken er rigtig lækker at udstille i - det er ikke svært at lave en udstilling, der er pæn og ordentlig, dels fordi blodbanken er, som den er, men også fordi den ikke kan rumme så mange billeder.
Reaktioner på udstillingerne "Det er et godt initiativ". "Det er hyggeligt og spændende". Sådan er mange af reaktionerne fra donorerne og sygeplejerskerne i blodbanken. - Nogle gange har folk været så glade for udstillingen i blodbanken, at de kom over i galleriet, efter de var blevet tappet. De ville gerne se flere billeder, og det er da rigtig hyggeligt. Selv efter at Kurt Wolfsen er stoppet som bloddonor, bliver det gode samarbejde mellem Galleri Inuit og Aalborg Blodbank ved med at fungere. Af Brith Lund Jørgensen
Kurt Wolfsen, galleriejer fra Aalborg, er her ved at skifte den udstilling, der pryder væggene i Aalborg Blodbank. Kunstneren er Magda Høgh. I forgrunden ses lægesekretær Inger Hagstrøm, der ikke lader sig forstyrre i sit arbejde.
Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset.
Donor Nyt September 2000
3
22284_6;2000.Donor
23/08/00
12:31
Side 4
BRASILIEN
Et besøg i Sydamerikas største blodcenter afslører, at det at være donor i Brasilien er en helt anden sag end i Danmark. Bl.a. er det i første omgang patientens familie, der skal n fi de det fornødne antal donorer, før patienten kan blive behandlet. Som patient i Brasilien skal man ikke vide sig sikker på, at der er blod til én, hvis man bliver indlagt. Det er en af de ting, man kan finde ud af ved at besøge blodcentret i Sao Paulo, der er det femte største i hele verden. De fleste donorer starter, når et familiemedlem skal behandles på hospitalet. Familien får så at vide, at de selv skal stille med et vist antal donorer, hvis familiemedlemmet skal kunne behandles. Når disse donorer så er indenfor dørene, er der "ansat" ca. 50 frivillige, hvis funktion er at gå rundt og overtale donorerne til at blive ved med at være donorer. Der er sågar indrettet små samtalerum, hvor de frivillige kan snakke uforstyrret med donorerne.
Derfor ligger det vigtigste arbejde i Brasiliens blodforsyning i at få de donorer, der giver en portion blod til familien, til at blive ved med at give blod, også til ukendte patienter. Det brasilianske Sundhedsministerium har bevilget 500 mio. reales - eller godt 2 mia. kr. - til forskellige projekter, som skal fremme frivillig, ubetalt blodgivning.
Verdensmøde I april holdt ISB (den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer) verdensmøde i Sao Paulo i Brasilien. ISB har 80 lande tilknyttet, med i alt 80 mio. donorer. Hver dag er der tale om mindst 200.000 tapninger. Landene er både U-lande og I-lande. ISB’s generalsekretær er danskeren Niels Mikkelsen.
Denne ordning har gjort, at man har øget mængden af "regelmæssige" donorer med 6% om året.
Samlebånd Før man kan blive tappet i Sao Paulo Blodcenter, skal man igennem noget, der minder lidt om et samlebånd. Når en donor ankommer, bliver der først taget en enkelt dråbe blod, som skal bestemme hæmoglobinværdien. Hvis den er okay, går man videre til det næste bord, hvor man får checket sit blodtryk. Næste stop er et sted, hvor man bliver interviewet, omtrent som man gør det i Danmark. Donoren bliver også spurgt, om man har spist, før man mødte op til tapning, og hvis det ikke er tilfældet, bliver der budt på et måltid mad. Sidste stop er en "celle", hvor donoren går ind alene. Her står der en computer, som udspørger donoren for at vurdere, om vedkommende er i risikogruppen for at være HIV-positiv. Svarer donoren ja til et af spørgsmålene, bliver man alligevel tappet, når man kommer ud af cellen, men denne portion blod bliver bagefter kasseret uden videre. Ca. 1,4% af blodet bliver kasseret på den konto.
I programmet for verdensmødet indgik et besøg i blodcentret i Sao Paulo.
Donor Nyt
I det hele taget bliver ca. 20% af blodet kasseret på grund af sygdomme i blodet, der bliver fundet ved den efterfølgende screening.
4
Adskillige undersøgelser viser, at blodet fra regelmæssige donorer - eller flergangsdonorer - er af en langt højere kvalitet end blodet fra spontane donorer - eller førstegangsdonorer.
September 2000
Indskrivningen af donorer i Saó Paulo. Af Henning Karlby
22284_6;2000.Donor
23/08/00
12:31
Side 5
Kæmpe interesse for Bloddonorernes Go Card konkurrence Ettusindethundredeogtyve! Så mange forslag kom der ind til Bloddonorernes nye Go Cards, da vi udskrev konkurrencen i foråret. De tre vinderkort udstilles i løbet af de næste tre måneder i Go Cards stativer på caféer i København, Odense, rÅ hus og Aalborg. Skønt konkurrencen blev udskrevet i foråret, dukkede to tredjedele af alle forslagene op i løbet af den sidste uge. Indsenderne var alt lige fra skoleelever til professionelle grafikere. Da Bloddonorerne i fjor udskrev en lignende konkurrence - hvor det eftersøgte var en ny plakat - kom der 200 forslag ind. Så den store respons var noget overraskende. Dommerkomitéen bestod af tegner og dramatiker Nikoline Werdelin, kreativ chef Yun Hee Kim fra Go Card, grafiker Brith Jørgensen, Bloddonorernes daglige leder Niels Mikkelsen og informationsmedarbejder Thomas Oldrup fra Bloddonorerne.
Sammen så de de godt 1.100 postkort igennem og diskuterede dem, før de traf det vanskelige valg. Komitéen gik især efter kort, hvis motiver virkede overraskende, gerne humoristiske og som kunne overlade noget til fantasien og eftertanken. Præmierne blev overrakt de tre vindere af Nikoline Werdelin ved en lille reception på Bloddonorernes landskontor. Andre kort vil fremover blive brugt af Bloddonorerne, bl.a. som illustrationer her i Donor Nyt efter aftale med kunstnerne. Allerede i dette nummer kan man se eksempler på de indsendte kort. Vi takker ALLE indsenderne for det store arbejde, de har lagt i udfærdigelsen af de utroligt flotte kort. s… e også bagsiden… Af Malou Rode
Konkurrencens tre vindere var:
Anders Grimm og Lone Kruse fra København modtager 15.000 kroner for kortet "Det gør ondt". Vinderkortet er på gaden fra den 7. september og er valgt på grund af sin ironi, humor og provokerende og overraskende tilgang til budskabet.
Poul Frederiksen fra København modtager 5.000 kroner for kortet "Installation". Kortet er på gaden fra den 2. november og er valgt på grund af dets æstetiske, bizarre, lyriske og morsomme værdier.
Martin Sælan fra København modtager 10.000 kroner for kortet "Nogen gi’r - andre ta’r". Kortet er på gaden fra den 28. september og er valgt på grund af sin originalitet (tænderne kan prikkes ud) og fordi der er "noget at lege med".
Donor Nyt September 2000
5
22284_6;2000.Donor
23/08/00
12:39
Side 6
I blodbankerne er ingen typer kedelige. Det beretter dr. med. Stener Bernvil fra Rigshospitalet i denne artikel. Foto: Ditte Isager
Er du en "kedelig" type? F
Der n fi des mange blodtyper og endnu flere forskellige typer mennesker. Men er man bloddonor, er der ikke nogen typer, der er bedre end andre.
Det ses, at der til transfusion af patienterne er brug for et overskud af Rhesus D Negative blodportioner - blandt andet fordi Rhesus D Negativt blod også er anvendeligt hos den Rhesus D Positive patient.
Shu-bi-dua sang engang: "Jeg er en kedelig Knud, når jeg kommer ind, går blomsterne ud." Spørgsmålet er nu: Kan man som donor være en kedelig type, som ingen rigtig vil ha’ eller har brug for?
Endelig er det blodbankernes erfaring, at det er de "kedelige" - de almindeligste - typer blod, som oftest er i underskud i blodlageret. Et typisk efter-weekend-helligdags billede fra et centralt blodlager ses herunder:
Ganske vist stiller vi i blodbankerne mange nye spørgsmål til bloddonorerne, men indtil videre er der dog ikke tale om en egentlig personlighedstest. Alligevel er vi meget fikseret på typer, nemlig A, B, AB og 0 (nul), Rhesus D Positiv og Rhesus D Negativ og så alle de andre, som kun specialisterne har styr på. Man kunne tro, at for eksempel 0-typen måtte være særlig kedelig, men faktisk viser det sig, at netop denne type i visse sammenhænge er anvendelig til alle i en snæver vending. Her er vist, hvordan blodtyperne procentvis er fordelt blandt bloddonorerne (blå) - sammenholdt med typefordelingen af de donorer, der rent faktisk er tilkaldt (sort). Blodtypefordeling i % 40
Blodbeholdning Antal 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0
0 pos
0 neg
A pos
Ønsket Lager
35
A neg
B pos
B neg
AB pos
AB neg
Faktisk Lager
30 25 20
Budskabet er derfor: Kære bloddonorer, jo mere almindelig jeres blodtype er, jo mere har blodbankerne brug for at tappe jer - og i blodbankerne er ingen typer kedelige!
15 10 5 A pos
Donor Nyt
0
6
September 2000
B pos
O pos
AB pos
A neg
B neg
O neg
AB neg
Af dr. med. Stener Bernvil
22284_6;2000.Donor
23/08/00
12:39
Side 7
To store ulykker ude i verden i 50’ erne satte de hjælpsommes tanker i gang rundt omkring, også i Danmark. Og ringene i vandet rumsterer stadig mange år efter.
donorer ville jo gerne tappes. I starten havde korpset kontakt med SSI, og det aftaltes, at der kunne leveres ligeså meget blod, som korpset kunne skaffe. Når nu donorerne havde meldt sig, så VILLE de tappes.
Med få års mellemrum var der først Ungarn-krisen og siden et voldsomt jordskælv i Agadir, der dræbte en tredjedel af den marokkanske bys 40.000 indbyggere. På det tidspunkt fik Knud Madsen fra Nakskov stor sympati med de mange nødstedte. Madsen, der allerede da var med i det lokale bloddonorkorps, snakkede derfor med landboforeninger, tillidsmændene på de store arbejdspladser og holdt møder på store virksomheder, hvor han fik adskillige mennesker til at melde sig.
Der kom først en rigtig blodbank til i 1970. Indtil da blev man tappet i venteværelset foran operationsstuerne. Blodet blev tappet ned i noget, der mindede om et stort prøveglas, og en sygeplejerske måtte stå og røre rundt i det konstant med en glaspind, så blodet ikke størknede.
Foto: Kim Løwenstein
Store Indskrivningsdag Knud Madsen, der blev formand i 1963, var altid selv til stede, når der var Store Indskrivningsdag. Han gik rundt og snakkede med dem, der stod i kø for at skrive sig ind, og spurgte dem, hvad der fik dem til at melde sig. Hvis de svarede, at "Det er min far, der siger, at jeg skal", gav ham dem altid en venlig, men bestemt kommentar om, at han kun ønskede donorer, der selv ville det. Han bad dem føle godt efter indeni sig selv, om de havde lyst til det. Og det skete da også ofte, at de fandt ud af, at de faktisk havde lyst til det - hvad enten deres far havde foreslået det eller ej.
KAFFESNAK
Ulykker gjorde minikorps til kæmpekorps
En blodprop har nu tvunget den 74-årige tidligere brandinspektør og Falck-leder Madsen ned i gear. Sidste år gav han sin titel videre. Han blev i sin tid udnævnt af en sygehusleder, og det har glædet ham at give posten videre til en ny sygehusdirektør, Viggo Vestergaard, Nakskov. - Knud Madsen har gjort en helt unik indsats og har været en enestående formand og en ener indenfor donorsagen, siger Viggo Vestergaard. Han har gjort langt mere, end man kan forestille sig og forvente. Han har skabt god PR og opbakning, og resultatet af hans arbejde er i dag, at vi har et utroligt stort korps i forhold til områdets størrelse.
Knud Madsen måtte for seks år siden hænge brandinspektørhjelmen på knagen for sidste gang. For knap et år siden var det kasketten som formand for donorkorpset, han måtte give videre. Men minderne og resultatet af mange års engageret arbejde er der - i høj grad - stadig.
Af Thomas Oldrup
Under Ungarn-krisen (sidst i 1956) var landsdelstapningerne blevet oprettede. Det var som regel unge dyrlægestuderende, der tappede. Men det gjorde ikke noget, for de var gode til at stikke. Tilslutningen var så stor, at de mange nye donorer ikke kunne være på sygehuset, så de blev tappet i gymnastiksalene på skolerne, og korpset lånte forsamlingshuset og en masse bårer fra civilforsvaret. Blodet blev kørt til Statens Serum Institut (SSI) i København, der pakkede det.
Tappet i venteværelset Donor Nyt
Som følge af den store tilslutning, der var i området - bl.a. på grund af rekrutteringen til de to store opgaver - endte området med at have et kæmpestort korps til et lille sygehus. Og disse
September 2000
7
DONOR INFO
22284_6;2000.Donor
23/08/00
12:42
Side 8
Tappepause! Hvad giver midlertidig udelukkelse? Akupunktur
Gul feber
Hvis akupunkturen er udført af en læge (ikke blot overvåget af læge), er der ingen grund til pause. Er akupunkturen udført af andre, gives et års udelukkelse.
Efter gul feber gives en måneds pause efter raskmelding.
Allergiske lidelser Personer med sæsonbetinget høfeber (pollen) kan tappes i symptomfrie perioder, såfremt donor ikke er i desensibiliseringsbehandling. Ved akutte allergiske lidelser gives, afhængigt af tilfældet, en passende symptomfri udelukkelsesperiode. Ved penicillinallergi kan donor accepteres, hvis den seneste allergiske reaktion ligger mere end fem år tilbage. Hvis der har været allergisk reaktion inden for de sidste fem år, skal lægen konsulteres og donor udspørges nøje om symptomerne på overfølsomhed.
Gulsot Gulsot, som med sikkerhed er forårsaget af stop i galdevejene, f.eks. på grund af galdesten, medfører en pause på mindst et halvt år. Har man haft gulsot som nyfødt, udelukker det ikke én fra senere donortjeneste.
Hudsygdomme Der må ikke stikkes på eller i nærheden af et sted, hvor der er en aktiv hudlidelse (f.eks. eksem, infektion etc). Ved udbredte hudlidelser, der behandles med steroider eller et andet aktivt stof, tappes først efter en fire uger lang behandlingsfri periode.
Amøbe dysenteri
Huller til smykker
Ved denne tarmbetændelse gives en måneds pause efter raskmelding.
Se under piercing.
Infektionssygdomme Blindtarmsbetændelse Borrelia
Der bør gå mindst to uger efter en akut infektionssygdoms ophør, inden tapning tillades. Forkølelse og andre kataralske lidelser i de øvre luftveje giver en uges pause efter feberens ophør.
Ved bid af skovflåt, hvor der kan være mistanke om overførelse af infektion med borrelia, gives en måneds pause.
Knoglebrud
Giver mindst tre måneders pause.
Giver mindst tre måneders pause.
Diarré Hvis diarré skyldes en akut infektion hos en i øvrigt rask person, gives der en måneds pause.
Eksem Er der eksem i nærheden af stikstedet, må der ikke tappes, før donor har været symptomfri i tre måneder.
Kræftlidelser Kræftlidelser udelukker permanent, dog med følgende undtagelser: Kvindelige donorer, der har haft abnorme celler i livmoderhalsen, kan tappes et år efter ophør af kontrol på hospitalsafdeling eller hos speciallæge. En donor, som er blevet behandlet for basalcellecarcinom (en særlig form for hudkræft), kan tappes et år efter afsluttet behandling.
Forkølelse Se under infektionssygdomme.
Fuglesyge Fuglesyge (ornithose) medfører et halvt års pause efter raskmelding.
Graviditet / Amning Gravide tappes ikke. Der skal gå 9 måneder efter en fødsel, inden tapning finder sted. Tapning foretages ikke, så længe der ammes regelmæssigt.
Malaria Personer, som er født og/eller opvokset i malariaområder, kan tidligst være donorer tre år efter sidste ophold i malariaområdet, og kun hvis en malariatest er negativ på dette tidspunkt. Vender man tilbage til et malariaområde igen, blot for et kort ophold, træder karantænen igen i kraft. Personer, som har opholdt sig i malariaområder (se underRejser), kan være donorer et halvt år efter hjemkomsten, såfremt der ikke har været feber under udlandsopholdet eller længerevarende feberperioder efter hjemkomsten.
Medicin
Donor Nyt
Indtagelse af visse former for medicin i en periode kan give midlertidig udelukkelse.
8
September 2000
22284_6;2000.Donor
23/08/00
12:44
Side 9
Mononukleose
Seksuel adfærd
Mononukleose, populært kaldet k“ yssesyge”, giver et halvt års pause efter raskmelding.
Seksuel adfærd med øget risko for HIV-smitte giver 12 måneders karantæne.
Operation
Tandlægebehandling
Udelukkelsesperioden efter en operation beror på en individuel lægeafgørelse, men som hovedretningslinie gives der seks måneders udelukkelse efter en større operation og tre måneders udelukkelse efter en mindre operation. Har donor fået transfusion i forbindelse med et operativt indgreb, gives et års udelukkelse.
Der skal gå 48 timer efter et besøg hos tandlægen, dog en uge efter en tandudtrækning, før man igen kan tappes.
Piercing
Transfusion
Huller til smykker giver et års karantæne pga. risikoen for smitte med leverbetændelse m.v. Dette gælder også skarification (brændemærkning) o.lign.
Transfusion af blod eller blodprodukter giver modtageren et års karantæne.
Tatovering En tatovering giver et års udelukkelse på grund af risikoen for smitte med leverbetændelse m.v.
Tuberkulose Der gives mindst to års udelukkelse, efter at donor er meldt fuldstændig rask for tuberkulose.
Vaccination Efter vaccination gives der enten udelukkelse i fire uger eller to dage, afhængig af, hvilken type vaccine det er. Kilde: Transfusionsmedicinske Standarder (T.M.S)
Rejser Rejser i områder med øget risiko for blodoverført smitte (f.eks. malaria) medfører seks måneders udelukkelse efter hjemkomsten. Disse områder omfatter Tyrkiet øst for Istanbul (Bosporusstrædet), Mellemøsten (undtagen Israel, Jordan, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater), Kina (undtagen Hong Kong), Sydøstasien (undtagen Singapore by og lufthavn), Afrika (undtagen Algier, Tunis og Marokko) og Mellem- og Sydamerika (undtagen Argentina, Chile og Rio de Janiero). Dog gælder det, at hvis man er født og/eller opvokset et af disse steder, gives der tre års karantæne.
Hvad giver varig udelukkelse? I denne artikel kan man læse hvad der kan udelukke én midlertidigt fra at blive tappet. I næste nummer af Donor Nyt fortæller vi om hvilke faktorer, der kan udelukke én varigt fra at give blod, således at man slet ikke kan blive eller fortsætte som bloddonor.
Donor Nyt
Læs også Bloddonorernes pjecer: H “ vad giver varig udelukkelse?,” H “ vad en bloddonor bør vide om medicin” og H “ vad bør en bloddonor vide om AIDS ?” eller se www.bloddonor.dk
September 2000
9
22284_6;2000.Donor
23/08/00
13:15
Side 10
Foto: Ditte Isager
FORSKNING Laboratorieleder og afdelingslæge Hans Jørgen Nielsen fra Hvidovre Hospital fortæller i denne artikel om sit forskningsprojekt, der har modtaget støtte fra Bloddonorernes Forskningsfond.
Operation for kræft i tyktarmen, blodtransfusion, infektion med bakterier og fornyet kræft - er der en sammenhæng? Læger fra 20 hospitaler i Østdanmark har fra april 1991 til august 1993 gennemført et forskningsprojekt, hvor der deltog 740 mennesker, som blev opereret for kræft i tyktarmen. Et af projektets formål var at be- eller afkræfte en mistanke om, at mennesker, som har modtaget blod under en operation for kræft, formentlig har en kortere overlevelse end mennesker, som ikke har modtaget blod. Da resultaterne blev opgjort efter mere end 5 år, fandt man, at de 310 mennesker, som modtog blod uden efterfølgende komplikationer, klarede sig ligeså godt, som dem der ikke havde modtaget blod. Derimod havde de 142 mennesker, som modtog blod under operationen og efterfølgende udviklede f.eks. sår- eller lungebetændelse, en markant dårligere overlevelse end alle andre i projektet. Blandt de 532 mennesker, som fik fjernet kræftknuden helt under operationen, fandt man ligeledes, at de 95 mennesker, som modtog blod og efterfølgende udviklede betændelse havde en høj risiko for at udvikle fornyet sygdom. Blodtransfusion alene ser således ikke ud til at have en uheldig indflydelse. Men kombinationen af blodtransfusion og efterfølgende udvikling af infektion medfører dog en markant dårligere overlevelse.
Hvide blodlegemer
Donor Nyt
Resultaterne har givet anledning til fortsat forskning i denne sammenhæng. Nyere forskning, bl.a. på Hvidovre Hospital, har vist, at hvide blodlegemer og blodplader indeholder nogle af de substanser, som hjælper kræftknuder med at vokse. Ødelæggelse af hvide blodlegemer og blodplader under lagring af blod medfører, at disse substanser findes i meget store mængder i blod, som skal gives bl.a. under operation for kræft i tyktarmen.
10
September 2000
Det støttede forskningsprojekt blev udført i reagensglas med blod fra raske mennesker. Det viste, at tarmbakterier kan stimulere hvide blodlegemer og blodplader til omgående frigørelse af bl.a. de substanser, som får kræftknuder til at vokse. Frigørelsen blev kraftigt forstærket ved tilsætning af blod, som ikke var blevet filtreret fri for hvide blodlegemer, inden det blev lagret, mens tilsætning af blod, der var blevet filtreret, ikke havde nogen forstærkende effekt. Resultaterne blev offentliggjort ved en amerikansk kræftforskningskongres i april 2000. Forskningsprojektet fortsætter med anvendelse af blod fra mennesker, som skal opereres for kræft bl.a. i tyktarmen. Det overordnede formål med forskningsprojekterne er at vurdere, om ændringer i præparationsmetoder, bl.a. filtration for at fjerne hvide blodlegemer inden lagring, vil forbedre kvaliteten af blod bl.a. til mennesker med kræft. Af dr. med. Hans Jørgen Nielsen, Hvidovre Hospital
Forskningsfond Bloddonorernes fond har i løbet af de sidste knap 30 år støttet flere end 120 spændende og velkvalificerede forskningsprojekter. Fondens formål er at yde økonomisk støtte til blodtypeserologisk forskning. Også andre former for undersøgelses- og forsøgsvirksomhed, der har betydning for anvendelse af blod eller bloderstatningsmidler i sygdomsbekæmpende øjemed, kan støttes. Bloddonorernes Forskningsfond har tildelt 26.250 kr. til det forskningsprojekt, der er omtalt her på siden.
22284_6;2000.Donor
23/08/00
13:15
Side 11
Fotos: Niels Mikkelsen
Stor forskellighed i sØ tersøområdet Det frivillige bloddonorarbejde i Østersølandene står overfor store udfordringer, men de frivillige er engagerede i sagen, og et samarbejde er både velkomment og godt i gang. Det viste en international konference i Litauen. Polen, Estland, Letland, Litauen, Norge, Rusland og Danmark var repræsenteret blandt de ca. 60 konferencedeltagere. Via foredrag og gruppearbejde kom det frem, hvor forskellig situationen er i de forskellige lande, og hvor stærkt landene har brug for gensidigt samarbejde.
Teresa, Østersøsamarbejdets mascot
I Norge er der faktisk store problemer med at skaffe bloddonorer, især i de tyndt befolkede egne i Nord- og Vestnorge. Hvert hospital skal selv skaffe det tilstrækkelige antal donorer, og i akutte mangelsituationer bruges lokalpressen og "mund-til-øre" metoden.
Estland har på fire år formået at nedbringe andelen af betalte donorer fra 29% til 2,5%.
Af Thomas Oldrup
Antallet af tapninger i Rusland er blevet halveret fra 1985 til 1999, og den dramatiske nedgang tillægges den krise, landet har været i, samt at man har reduceret betalingen til donorerne. Betalingen består nu af mad og ekstra fridage. Hundredegangsdonorer får gratis lægehjælp resten af livet, og desuden gratis bytransport og taxakørsel i forbindelse med tapning.
I Polen får man én fridag i det offentlige bloddonorsystem, men to fridage i det militære.
Øget forståelse og samarbejde
Næste års Østersømøde finder sted i Polen på Den Internationale Bloddonordag, der hvert år afholdes den 23. maj.
Donor Nyt
Konferencen fandt sted i juni i byen Birstonas i Litauen. De fire danske delegerede, der deltog i konferencen, kom hjem med en øget forståelse for, hvor samarbejdet mellem landene i Østersøregionen skal styrkes. Det gælder bl.a. overførsel af blodbankmateriel, penge til oplysning og organisationsudvikling og fortsat udveksling af information. Vi er nået langt, men der er endnu et stykke mod målet: Frivillig og ubetalt bloddonation og selvforsyning i alle Østersønationer.
September 2000 11
22284_6;2000.Donor
23/08/00
13:01
Side 12
Min lange s DAGBOG: Bloddonorerne har anskaffet sig et road show - eller på godt dansk: en campingvogn - der har turneret sommerlandet tyndt. Donor Nyt har bedt den se tilbage og fortælle om sin sommer. Jeg er 6 meter lang og vejer 700 kilo, men jeg været mere omkring end de fleste. Siden jeg i foråret skiftede ejer, har jeg tilbagelagt tusindvis af kilometre på de danske landeveje sammen med Bloddonorerne. Jeg er hvid, flot og nuvel, lidt buttet, og jeg har hørt folk omtale mit ydre som en mellemting mellem et væltet køleskab og en hvidmalet brødrister. Mine sider er dekoreret med skilte, så jeg er nem at kende. Jeg er en ældre herre, model Mortensen, fra dengang campingvogne blev lavet af træ.
Illustration: Annette Carlsen
Jeg er blevet anskaffet for at gøre det nemmere og mere komfortabelt for Bloddonorerne at være til stede ved arrangementer rundt omkring i landet. Og det er da allerede lykkedes, idet jeg på én sommer har været til Jelling Festival, Roskilde Festival, Grøn Koncert i rÅ hus, Langelands Festival og Skanderborg Festival. Den tur er der søreme ikke mange, ikke engang de mest inkarnerede festivalhajer, der kan prale af! På én sommer er jeg således blevet set af ca. en halv million mennesker. Mange er kommet forbi til en sludder under mit solsejls skygge - eller i tiltrængt tørvejr, og over 1.000 mennesker har benyttet lejligheden til at melde sig som bloddonorer ved samme lejlighed.
Donor Nyt
Jeg havde min debut på Jelling Festivalen. I dagslys blev der taget godt imod mig, men ved nattetide var folk ikke ligeså høflige. En nat blev min bagrude nemlig forsøgt brækket op, og indbrudstyvene må have været temmelig berusede eller bare
12
September 2000
22284_6;2000.Donor
23/08/00
13:03
Side 13
sommer særdeles donorinteresserede, for det eneste de løb med, var to specialfremstillede donorvimpler! Aktiviteterne på Roskilde Festivalen var præget af den tragiske ulykke foran Orange Scene, og det var svært at holde nogen som helst form for gejst oppe blandt de frivillige. Selvom festivalen stod i ulykkens tegn meldte der sig næsten 300 nye donorer. De fleste tilmeldte var mænd, hvilket er ret usædvanligt, da kønsfordelingen blandt "normale" tilmeldinger er ca. 60/40 i kvindernes favør. De glade og venlige frivillige fra Blodbanken på Skejby Sygehus (Århus) var for første gang med ved Grøn Koncert, der afholdtes på Vestereng. Det var en fornøjelse, at få så mange positive tilkendegivelser og over 150 af dem, der kom på besøg hos os, bad om at blive kontaktet som kommende donorer. Værten, Jacob Haugaard, var vistnok også glad for den gode sag, i hvert fald optrådte han i et blodrødt jakkesæt. Derefter gik turen hele vejen ned gennem Danmark til Sydhavet. Det var også første gang, at Bloddonorerne var med ved Langelands Festivalen, der i år i øvrigt kunne fejre sit 10 års jubilæum. Her meldte 350 nye donorer sig og Hans Otto Bisgård hoppede glad i den røde donor t-shirt.
Fotos: Morten Haase
Derfra smuttede jeg igen op gennem Jylland til Skanderborg Festivalen hvor sæsonen blev rundet af. Det var igen de frivillige fra blodbanken på Skejby Sygehus, der stod bag arrangementet. De deltog også i det, der med rette kaldes Danmarks Smukkeste Festival, sidste år - dengang var det dog uden mig. Efter en lang sæson kan jeg nu puste ud og gå i dvale. Mit velfortjente hvil tager jeg i skyggen af Skejby Sygehus, hvor jeg tager mig en lur lige til næste forår, hvor hele turen gentages. Jeg kan slet ikke vente.
Af Campingvognen
Donor Nyt September 2000 13
LANDET RUNDT
22284_6;2000.Donor
23/08/00
13:11
Side 14
Slogankonkurrence KØBENHAVN: Blodbankerne under Hovedstadens Sygehusfællesskab har afholdt en slogankonkurrence blandt personalet. Førstepræmien var tre flasker rødvin og andenpræmien var to flasker rødvin, som blev sponsoreret af Bloddonorerne i Storkøbenhavn. 1. præmien blev vundet af Tina Petersen, Rigshospitalet, for sloganet: "Bliv donor i dag - det er dig vi vil ha’" . 2. præmien blev vundet af Bente Ewald, Hvidovre, for sloganet: "Hvis du har andre i tankerne - så giv blod i bankerne." De to vindere af slogankonkurrencen var Tina Petersen (til højre) og Bente Ewald.
1.100 jyder kan ikke tage fejl! GRENAA: Flemming Jensen og Østjysk Musikforsyning stod for underholdningen, da Bloddonorerne i Grenaa markerede deres 60 års jubilæum. Festen foregik på Den Internationale Bloddonordag, og ikke mindre end 1.100 glade bloddonorer var mødt op og skreg af grin til det vellykkede show. Østjysk Musikforsyning havde i dagens anledning skrevet en hyldest til det at give blod.
To pee or not to pee! DONORANEKDOTE: Når man i sin tid meldte sig som udrykningsdonor, skulle man til forudgående lægeundersøgelse. Man fik blandt andet taget blodprøve for at få blodtypen bestemt. Ligeledes skulle man medbringe en urinprøve. En af de nye donorer stillede pligtskyldigt sin prøve på bordet. Den var i en ølflaske. Han forklarede, at for at kunne præstere den lille tår, var han nødt til at drikke en øl. Han bad samtidig om at få den tomme flaske med, når han gik. Han havde nemlig sat pant for flasken! En mangeårig eks-medarbejder hos Bloddonorerne i Storkøbenhavn Tove Jönsson, København
rÅ ets Bloddonor 2000
Donor Nyt
Carsten Koch, vores tidligere sundhedsminister, blev kåret som "Årets Bloddonor 2000". Forretningsudvalgets begrundelse var bl.a., at samtidigt med at Carsten Koch havde lynende travlt som sundhedsminister, fandt han tid til at fortsætte som bloddonor. En enkelt gang lod han sig endda tappe under overværelse af morgen-TV. Carsten Koch fandt også vej til Nyborg for at åbne vores landsmøde sidste år, vistnok som den første minister nogensinde. Desuden stillede han op til et interview og flotte fotos her i Donor Nyt. I det hele taget har Carsten Koch udvist stor støtte for sagen i sin ministertid.
14
Carsten Koch er fortsat donor, og har - minister eller ej - også i år 2000 fundet tid til at lade sig tappe, når blodbanken kaldte. Han meddelte i øvrigt kort efter overrækkelsen, at han trak sig fra politik til fordel for et job i Danske Invest.
September 2000
22284_6;2000.Donor
23/08/00
13:11
Side 15
Bloddonorerne har fået en næstformand Bloddonorerne har valgt at oprette en næstformandspost. Det er gjort for at supplere landsformanden, Børge Stjernholm, og for dermed at skabe et mere kontinuerligt samarbejde med landskontoret. Valget skete ved kampvalg, men Bloddonorernes landskomité valgte med et stort flertal Henning Karlby som den første næstformand. Henning Karlby, 57, er uddannet ingeniør og underviser til dagligt på Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg. Han har været formand for Ribe Frivillige Bloddonorkorps siden 1998 og har været medlem af korpset lige siden 1986. Kort før jul hentede han sammen med en anden dansk frivillig bloddonor en brugt blodbankbus i Monaco og bragte den til Estland via Danmark.
b Å en Bro 2000 Bloddonorerne og blodbankerne i Østdanmark deltog i Pinsen i Dansk Røde Kors’ broarrangement. Personale fra blodbankerne i Københavns Amt, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bloddonorerne i Storkøbenhavn deltog sammen med donorrepræsentanter fra Hillerød, Hørsholm, Frederikssund og Storkøbenhavn i arrangementet. Det var en glæde at møde så mange, der i forvejen var aktive bloddonorer et eller andet sted i Danmark, ligesom det gav stof til eftertanke at konstatere, hvor mange der af helbredsmæssige årsager var udelukket fra bloddonorgerningen. Selvom det var et østdansk arrangement, blev der rekrutteret donorer til det meste af landet. Særlig opmærksomhed fik Bloddonorernes stand, da vi fik besøg af prinsesse Alexandra, som gennem sine mange spørgsmål viste en betydelig interesse for den danske bloddonorsag. Billedet viser Børge Stjernholm og Per Hemmingsen, som forsøger på mindre end 10 minutter at give prinsesse Alexandra et billede af, hvordan den danske donorrekruttering og blodindsamling er organiseret.
Sendes ufrankeret Bloddonorerne betaler portoen
Kuponen kan bruges til at melde sig som donor. Vi vil bede dig om at give kuponen videre til venner eller bekendte, familie eller kollegaer. Vores bedste a“ mbassadører” for sagen er jo donorer, som er glade for det og føler sig godt behandlet.
Bloddonorerne i Danmark
Er du sund og rask, mellem 18 og 60 år og vejer du over 50 kilo, kan du blive bloddonor.
✂
Så tag en snak med folk, du kender, om det at være bloddonor, og klip kuponen ud eller giv bladet videre, efter at du har læst det. Sådan kan vi sammen erstatte de ca. 30.000 donorer, der hvert år falder fra på grund af alder, sygdom eller flytning, og som må erstattes af nye, friske donorer.
Bjerregårdsvej 8 +++ 6046 +++ 2500 Valby
22284_6;2000.Donor
23/08/00
13:13
Side 16
Postbesørget blad nr. 51692 (0900 KHC)
Donornyt
Giv blod !
Forslagene, der er vist på for - og bagside er indsendt af: Martin Sælan, Fanny Antonsdóttir, Dorte Gudmundsson, Marianne Sørei de Gaustad, Helle H. Andersen, Fia Boegen og Jesper Knudsen, Lars Birk, Doris Sørensen, Michael Jacobsen og Benjamin Bidstrup, Carsten Madsen, Poul Frederiksen, A. Lindstrøm, Lene Christensen, Wendy Plovmand, Michael Laursen, Anders Grimm og Lone Kruse.
DN 60/2000
DONORTILMELDING
Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Bjerregårdsvej 8 2500 Valby Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk
Stilling/Navn Gade Postnr.
Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen
By
Personnr./Fødselsdato
Telefonnr.
Arbejdssted
Telefonnr./lokalnr.
Har du tidligere givet blod ?
Donor Nyt nr. 60 31. årgang September 2000
Ja
Nej
Hvor Evt. blodtype
Redaktion: Signe Borup Kristian Broberg Hanne Bøjlén Morten Haase Brith Lund Jørgensen Thomas Oldrup Per Hemmingsen Ramsing Malou Rode Lægefaglige konsulenter: Jan Jørgensen Ellen Taaning
Evt. bemærkninger
Design: DataGraf Auning AS Tryk: Graphx Trykt på svanemærket papir
Ønsker at blive tappet i
Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er tilladt med kildeangivelse.
(stednavn)
Dato
Underskrift
Oplag: 250.000 ISSN nr.: 0902-2643 Næste udgivelse: December 2000