donor
O R I E N T E R I N G
T I L
B L O D D O N O R E R N E
nyt
NR. 61 DECEMBER 2000
LEDEREN
Svigter bloddonorerne? TV2 Nyhederne meddelte den 29. august, at “bloddonorerne svigter”, “at hver tredje donor er forsvundet over de sidste ti år” og “at blodbankerne mangler blod.” Dét kunne jo nok give sved på panden, men heldigvis passer ingen af delene. Antallet af tapninger er faldet med 19% over de sidste ti år, mens antallet af donorer kun er faldet med 16%. Blodbankerne mangler ikke blod - og selv i ferieperioden har tre ud af fire blodbanker haft rigeligt med bloddonorer. Og bloddonorerne svigter ikke - nej, tværtimod kan mange donorer ikke forstå, hvorfor de ikke bliver tappet noget oftere. I Danmark må en donor højest tappes fire gange om året, og nogle donorer bliver regelmæssigt tappet hver 3. måned år efter år. Men de 250.000 donorer giver “kun” 362.000 portioner blod om året, så i gennemsnit tappes donorerne knap 11/2 gang pr. år. Amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab tapper selvfølgeligt kun det antal portioner, som man har brug for, men desværre er behovet skævt fordelt. Især de store byers hospitaler med landsog landsdelsspecialer har et højt forbrug af blod, og samtidigt er det sværere at rekruttere nye donorer i de store byer. Så tappebehovet er meget skævt fordelt fra korps til korps, hvilket kan give lokale problemer. I nødsituationer køber blodbankerne blodportioner hos hinanden, men hvert amt vil helst tappe til eget behov. Derfor tappes der meget ujævnt landet over, og nogle donorer bliver tappet mindre end én gang årligt.
Stor sorg over vores protektors død Den 7. november mistede vi danskere vores kære Dronning Ingrid, og Bloddonorerne mistede sin protektor. Hendes Majestæt Dronning Ingrid nåede at være protektor for Bloddonorerne i knap 50 år og har gennem årene vist megen interesse og velvilje for donorsagen. Det har været af meget stor værdi for Bloddonorerne at have en engageret og folkekær protektor. Det var derfor også naturligt at tildele Dronning Ingrid Pelikanen, Bloddonorernes hædersbevisning, da den blev uddelt for første gang i 1969. Æret være Dronning Ingrids minde.
Christian Barnholdt, der i 60’erne blaffede sig gennem Grækenland, fortæller her om én af sine oplevelser på rejsen.
Ifølge blodbanklægerne er dét mindre hensigtsmæssigt, idet en donor helst skal tappes mellem 1 og 11/2 gang om året. Vi må derfor opfordre amterne til at udbygge blodbanksamarbejdet, således at tappefrekvensen bliver mere ens over hele landet. Samtidigt vil vi bede bloddonorerne om at være tålmodige. Man hjælper blodbankerne bedst ved at stå til rådighed og komme, når man bliver tilkaldt. Så man er også en god donor, selvom man ikke bliver tappet så tit. Det afgørende er jo, at der altid er blod nok.
Niels Mikkelsen Ansvarshavende redaktør
Jeg har været donor, med enkelte pauser på grund af udlandsophold, lige siden 1966 og har snart givet 100 gange. Det var følgende ubehagelige oplevelse, der satte mig i gang: Jeg blaffede i Grækenland i 1966, og der kunne man på vandrehjemmet høre, at grækerne betalte fyrsteligt for donorblod. 150 kroner for en portion - og det kunne man leve flot af en hel uge dengang. Jeg tog til hospitalet. Dér var der et venteværelse, hvor der sad slægtninge til dem, der havde brug for blod.
Donor Nyt
2
Donor Nyt har modtaget denne lille fortælling fra Christian Barnholdt i Hørsholm. Han blaffede rundt i Grækenland i 60’erne og stiftede bekendtskab med grækernes daværende bloddonorsystem. Her fortæller han om, hvordan det har øget hans taknemmelighed for det danske system.
December 2000
Foto: Søren Zeuth
Dansk udstyr til Estland
Dette foto er fra blodbanken i Tallinn. Det er her, der skal fyldes op med det udstyr, som danske blodbanker i oktober donerede, og som det danske forsvar sørgede for at transportere dertil.
Bloddonorerne har endnu engang formidlet kontakt mellem Danmark og Estland for at støtte vor baltiske søsterorganisation med brugt udstyr. Endnu engang har danske blodbanker støttet kolleger i Baltikum ved at forære brugt, men stadig brugbart, udstyr til en estisk blodbank. Kort før sidste jul kørte to frivillige danske donorer en brugt blodbankbus fra Monaco op gennem Europa og gennem Danmark, hvor den opsamlede brugte maskiner m.v. fra danske blodbanker. Bussen og dens indhold blev derefter afleveret til blodbankerne i Estland. Sidst i oktober blev succesen gentaget: En ny større sending af brugt, dansk materiel nåede frem til esterne. Og igen blev kontakten formidlet via landsorganisationen Bloddonorerne i Danmark. Denne gang blev materialet transporteret til Estland af det danske forsvar, nærmere betegnet af Flyvematerielkommandoens Logistikdivision, som har til huse på Flyvestation Værløse. Blodbankudstyret blev sat på en lastvogn, som også skulle foræres til Estland.
Hjælp fra frivillige og ministerium Leverancens øvrige elementer blev klaret ved frivillig indsats og med stor imødekommenhed fra blodbankerne i Grenå, Næstved og Middelfart. Den eneste direkte udgift var til at nedtage, klargøre og genmontere en plasmafryser, så den kunne tages i brug efter ankomsten til Tallinn. Disse udgifter blev dækket af det danske Sundhedsministerium, som i en række tilfælde har støttet Bloddonorernes arbejde for at styrke de frivillige donorkorps og blodbankerne i Baltikum med at skabe en moderne blodforsyning.
Af Niels Mikkelsen
Blaffer og donor i Grækenland Jeg havde været i militæret og givet blod dér og havde blodtype A Rhesus negativ - én af de mere sjældne typer. Jeg kunne fremvise et kort med denne oplysning, og derfor blev jeg omringet af grækere, der tryglede og bad mig om at give dem mit blod. Hvis ikke der havde været en officiel fast pris - de 150 kr. dengang 600 drakmer - så havde jeg nok kunnet bortauktionere mit blod til det tredobbelte, hvis vi var gået ud på gaden. Jeg havde ikke særlig dårlig samvittighed ved det, for grækerne selv ville ikke give blod - ikke engang til deres nærmeste.
Af Christian Barnholdt
Grækerne har siden gjort en kæmpeindsats for at opbygge en ubetalt donorbevægelse, og i dag er alt blod ubetalt. Vi har en meget aktiv søsterorganisation i Grækenland med hovedkontor i Patras. Men i det smukke land findes der dog stadig familiedonorer, dvs. donorer, der kun giver blod til deres slægtninge.
December 2000
Donor Nyt
Der var på vandrerhjemmet en hel del typer, der nærmest levede af at give blod, idet de solgte det udenfor systemet og gav blod hver 3 eller 4 uge. Det var naturligvis ekstremt ubehageligt, og jeg har været donor i Danmark lige siden. Længe leve det frivillige danske donorkorps!
3
Foto: Jan Stephan
Morgenfriske kollegaer Synne Garff og Søren Kaster er værter på TV2’s MorgenTV, der hver morgen ses af mellem 50.000 og 150.000 seere. Synne har været bloddonor i fem år, og måske hun kan overtale sin kollega til også at blive det? Synne: Har du læst, at man mangler bloddonorer? Var det ikke lige noget for dig? Søren: Det burde det vel være. Men det er jo noget, man skal ta’ sig sammen til. Hva’ med dig selv? Synne: Dovne hund. Personligt pudser jeg glorien - jeg har været donor i fem år. Søren: Jeg har været bloddonor én gang. Jeg tror det var i gymnasiet - ikke fordi det er længe siden... Nej, så har jeg ikke gjort noget ved det siden. Jeg har endda siddet i Københavns Radio og mindst 1.000 gange sagt: “I dag holder den mobile blodbank ved... ja, et eller andet sted.” Hvordan har du fået taget dig sammen til at gi’ blod? Synne: Jeg nåede til et punkt, hvor jeg ikke kunne undslå mig mere. En af mine meget gode venner lever i dag udelukkende takket være en række blodtransfusioner, så jeg følte mig pludselig forpligtet til at blive donor. Jeg har bare ét problem: Jeg har altid lidt af nåleskræk! En ret afgørende forhindring, kan man sige. Søren: Jeg indrømmer, du har ret. Man burde gøre det. For mig handler det ikke om nåleskræk. Det har jeg ikke, men det er der rigtig mange, der har - det kan man jo se i “Den Store Mission”. Hvordan har du overvundet din skræk?
Donor Nyt
Synne: Det må du nok spørge om. Når jeg tænker på hvordan jeg som voksent menneske rendte hysterisk rundt i lokalerne ude på Seruminstituttet, fordi jeg skulle have en helt banal vaccination. Latterligt, men jeg kunne ikke klare tanken om, at et metallisk instrument skulle perforere mit sarte legeme!
4
Søren: Ja, så vidt jeg ved, kan man ikke blive bloddonor uden at blive stukket. Så hvad gør du så? Lukker øjnene? Eller skriger du stadigvæk? Synne: Begge dele - på én gang! Sygeplejerskerne er fantastisk tålmodige. Det er helt i orden, hvis man flipper lidt ud. Men som regel tager jeg simpelthen mine drenge med - så ved jeg, at jeg ikke tør lave stor skandale. Drengene kigger nysgerrigt på min arm, mens de spiser alle de chips, der er stillet frem og spilder saft på gulvet. Og jeg har så travlt med at styre dem, at de får afledt min opmærksomhed fra det fatale instrument. Søren: Meget smart teknik. Hvor lang tid ta’r det egentligt? Synne: Det tager ingen tid. Fem minutters tapning, ti minutters hvile på briksen og så hjem. Det kan du klare på vej hjem fra MorgenTV, Kaster! Bare bed sygeplejersken om at vække dig... Søren: Kan man oveni købet sove samtidigt! Hvor ofte gi’r du blod? Synne: Max. fire gange om året. Søren: Det lyder overkommeligt. Hvor foregår det henne? Er det den der mobile blodbank? Eller hvor går man hen, hvis man ikke kan lade være? Synne: Der er selvfølgelig en mobil mulighed. Men der er også blodbanker på næsten alle sygehuse. Og de er ekstremt fleksible. Du får den tid, der passer dig, morgen, middag eller aften. Søren: Okay, du kan jo tage mig med næste gang, så skal jeg nok spise chips og spilde saftevand - og aflede din opmærksomhed. Synne: Det slipper du ikke med... Søren: Nej, nej. Jeg skal nok også gi’ blod.
Af Synne og Søren
December 2000
Foto: Mads Kristoffersen
Rønne og været praktisk leder for korpset på Bornholm i en del år. Hun slutter historien således: - Det spillede overhovedet ikke ind blandt donorerne, at ham, de hjalp, ikke selv var bornholmer.
Donor Nyt har snakket med Ethly Bech, der er næstformand og praktisk leder for korpset på Bornholm. Korpset har lige rundet de 67 år. Her fortæller hun om, hvad der er specielt ved et korps, der ligger i Danmarks yderkant, samt en dramatisk historie om hvor galt - og godt, igen - det kan gå. - Det var engang i 80’erne. En gartner her fra Bornholm skulle have repareret sit drivhus. Han havde fået nogle håndværkere fra den anden side af vandet (Sjælland! red.) til at hjælpe under arbejdet. En af håndværkerne mistede pludselig balancen og faldt ned gennem drivhuset. Han fik et dybt sår i venstre side, lige under kravebenet og fik skåret en stor blodåre over. Men det var så heldigt, at han tænkte hurtigt og selv pressede hånden mod såret for at begrænse blødningen. - Ved denne ulykke var der brug for et operationshold fra Rigshospitalet, som blev transporteret til øen med helikopter. I ventetiden blev blødningen midlertidigt stoppet i skadestuen, og 2-3 timer efter ankomsten til sygehuset havde karkirurgen fra Rigshospitalet foretaget den nødvendige operation. En ulykke var vendt til lykke for denne mand med hjælp fra mange donorer, som “leverede” mange portioner blod for at redde hans liv. Til denne patient blev der givet 70 portioner blod. - Da han rejste fra Bornholm igen, var han rask. Det er en dejlig ting at tænke tilbage på. Men jeg ved ikke, hvor han befinder sig i dag - det kunne være spændende at hilse på ham igen. Denne drabelige historie fortæller Ethly Bech med sin charmerende bornholmske accent. Ethly Bech har arbejdet fra 1984 til 1997 i Bornholms eneste blodbank i
- På et tidspunkt kunne vi tappe mere, end vi selv havde brug for, og vi afleverede noget af blodet til Rigshospitalet, fortsætter hun. Vi hørte nogle kritiske bemærkninger i blodbanken, men så sagde vi bare til donorerne, at det kan også ske, at I havner på Rigshospitalet. Derefter mødte vi stor forståelse, for det kunne de jo godt se.
KAFFESNAK
Blod på Bornholm
Anden situation som øsamfund - Som øsamfund adskiller blodbanken på Bornholm sig fra andre “almindelige” blodbanker i Danmark. Blandt andet er det jo nødvendigt for os at have en meget større lagerkapacitet, vi kan jo ikke bare køre til nabobyen, hvis vi mangler en bestemt type. Vi er afhængige af helikoptere og fly, hvis det skulle blive nødvendigt, f.eks. hvis vi står og har brug for nogle helt specielle blodtyper. - Det positive er, at vi ikke har noget problem med at få donorer. På Bornholm - ligesom i andre af Danmarks yderkanter - er det nemmere at rekruttere nye donorer. Folk bor her længere. Og i et nærsamfund er der måske en større fornemmelse for, at det er en borgerpligt, en samfundspligt at give blod. Kun type 0-donorer Bornholm var tidligt ude med at få startet sit eget donorkorps. Det skete, da en overlæge og to lærere gik sammen og i 1933 stiftede Bornholms Frivillige Bloddonorkorps. Ved korpsets start var der i alt 18 donorer med, som det første år blev benyttet i seks tilfælde. I 1935 var antallet af donorer nået helt op på 20, og det år blev de brugt 12 gange. Dengang var alle donorer af typen 0. Siden er der kommet flere til. I 1999 var der 2.100 donorer på Bornholm, og de blev tappet 3.200 gange.
Donor Nyt
Af Thomas Oldrup
December 2000
5
Foto: FOCI
SPØRGSMÅL
Hash? Har just set det sidste nr. af jeres blad, hvor der på midtersiderne er en oversigt over, hvad der giver midlertidig udelukkelse fra tapning... Udmærket - dog savner jeg ét punkt: Hvor længe skal der gå, hvis jeg ryger hash? Personligt sker det ganske sjældent, at jeg ryger, MEN det SKER, ligesom mange andre donorer sikkert ryger en gang imellem, f.eks. på én af årets festivaler. Jeg kunne ikke komme uden om at føle mig halvkriminel og som misbruger, da jeg selv undersøgte sagen i forbindelse med årets Skanderborg Festival. Måske andre ville have været for generte til at ringe..?! Var det en idé at nævne dette tappepause-tilfælde i næste nummer? Det synes jeg!
Kære L.S. Hvis man ryger hash, som du nævner - f.eks. på en festival eller lignende - skal der gå 24 timer, før man igen må give blod. Hovedreglen er, at man ikke må være påvirket, når man møder til tapning, og årsagen til det er, at man er mindre tilbøjelig til at svare ærligt på de sikkerhedsmæssigt meget vigtige spørgsmål, der stilles. Eneste undtagelse er det lægerne kalder “kronisk hashrygning”, dvs. hvis man gør det MEGET ofte, flere gange om ugen. I så fald skal man vente en måned efter sidste gang, man røg hash. Med hårde stoffer er der dog karantæne, f.eks. giver kokain 12 måneders karantæne. Med venlig hilsen Thomas Oldrup Bloddonorerne i Danmark
M.V.H. L.S.
Blodprocent? I forbindelse med flere tapninger har min hustru fået sin blodprocent meddelt ... mellem 8.6 og 9.0. En forespørgsel sidste gang den 5. juni i år til to af ‘tapperne’ gav ikke noget egentligt svar på, hvad tallene stod for. Man var dog enige om, at ordet blodprocent ikke blev brugt mere i fagsproget og nok var lidt vildledende. Hvad står tallene for?
Kære Jørgen Kroløkke Vores lægefaglige konsulent oplyser, at tallene ikke er en procentværdi, men står for millimol hæmoglobin per liter det vil sige hvor stor en mængde hæmoglobin, der er i en liter blod. Med venlig hilsen Niels Mikkelsen Bloddonorerne i Danmark
Venlig hilsen Jørgen Kroløkke, Ålsgårde
Tandlæger?
Foto: FOCI
Det passer så godt med, at jeg bliver indkaldt til tapning hver tredje måned, og at det også er cirka hvert kvartal, at jeg plejer at gå til tandlægen. Da min tandlæge bor lige ved siden af blodbanken, plejer jeg at slå de to besøg sammen. Først går jeg ned og bliver tappet, og bagefter går jeg til tandlægen. For nyligt har jeg hørt, at besøg hos tandlægen giver udelukkelse i en kort periode. Er det rigtigt? Donor Nyt
Med venlig hilsen S.-J.
6
December 2000
Kære S.-J. Så længe du går i blodbanken og til tandlægen i den rækkefølge, er der ikke noget i vejen for det. Men faktisk giver et helt almindeligt tandlægebesøg karantæne i to dage. Men hvis du får trukket en tand ud eller det, der hedder en “ukompliceret tandekstraktion” - må du ikke blive tappet i en uge efter. Med venlig hilsen Thomas Oldrup Bloddonorerne i Danmark
Selvom Mads mangler to indre organer, er han - næsten - ved at være på toppen igen. Hans Århus-lejlighed ligger på femte sal, og nu kan han tage turen derop uden pauser. Sine løb har han også taget op igen, og han kan løbe 10 km. på under 45 minutter.
Ulykken blev en positiv oplevelse Det kan lyde underligt, men når Mads ser tilbage på den ulykke, der skete for et halvt år siden og nær havde slået ham ihjel, så tænker han på det som en positiv oplevelse. Ulykken har fået ham til at tænke over livets store spørgsmål. Og på det at være bloddonor.
Pludselig skete en misforståelse mellem de to gæster og manden, der førte maskinen. En 60-årig rødgran på 20 meter ramte Mads i siden med 40 km/t.
Foto: Jan Stephan
For præcis et år siden hærgedes Danmark af en frygtelig orkan. Mange steder ligger enorme træer stadig spredt som tændstikker. I april var 31-årige Mads Thomsen og hans ven Henrik - der begge læser til Skov- og Landskabsingeniør taget til Pambule Skov ved Haderslev for at studere oprydningen. De skulle se en såkaldt skovningsmaskine, der er en kolossal traktor med en slags kran på, der kan rejse og afgrene træer. De to venner videofilmede interesserede maskinen, der med seks tons kraft kan flå grenene af de allerstørste træer.
Milt og nyre fjernet Mads vågnede senere op på Haderslev Sygehus, stærkt omtumlet og forvirret ovenpå en omfattende operation. Han fik at vide, at slaget fra træstammen havde været så voldsomt, at hans milt og hans ene nyre simpelthen var flækket i flere dele med voldsomme indre blødninger til følge. Begge organer var fjernet. Under operationen havde Mads fået seks liter blod. - De første nætter græd jeg meget, skrev Mads i et brev få uger efter ulykken. På trods af den voldsomme ulykke har jeg været ufattelig heldig. Én ting er at slippe med livet i behold, en anden er at overleve med hele sin førlighed. Det er næsten overvældende at være så heldig!! Nogle gange er det helt uvirkeligt. Så er jeg nødt til at løfte op i trøjen og føle på mit lange “Anders And ar”. Inden ulykken var Mads en ivrig sportsudøver. Flere maratonløb lå bag ham, og han havde cyklet fra Århus til Istanbul - via Polarcirklen! - Min førlighed betyder meget for mig, da jeg er vant til at bruge min krop meget. Jeg har altid sagt, at min psykiske tilstand hænger uløseligt sammen med min fysiske.
Glad for at måtte fortsætte Bloddonation har Mads også fået et nyt forhold til. Han har selv været donor i syv år, men inden ulykken var det ikke noget, han tænkte videre over. - Det er blevet meget nærværende for mig, at det redder liv. Da jeg bagefter fik at vide, at jeg havde fået så meget blod, tænkte jeg, at hvis der ikke eksisterede bloddonorer, så var jeg altså død. Jeg er taknemmelig for, at folk er bloddonorer. - Mit forhold til det er blevet “udvidet”. Jeg blev så glad og taknemmelig, da jeg fik at vide, at jeg måtte fortsætte som bloddonor. Jeg synes, at jeg “skylder” noget og vil gerne gi’ noget igen, siger Mads, hvis kæreste Rikke siden er blevet donor. - Sådan en ulykke gør én bevidst om at leve i nuet. For eksempel var det første, jeg gjorde, da jeg tændte min computer igen, at slette alle mine computerspil. Forholdet til tiden er blevet anderledes. Ulykken har også haft en anden glædelig konsekvens. Til foråret skal Mads og Rikke have barn. Og han er sikker på, at havde det ikke været for ulykken, ville han i stedet have taget et halvt års praktikophold i udlandet lige nu. - Det lyder garanteret underligt, men faktisk har ulykken været en positiv oplevelse for mig. Det er jo mest hårdt for ens omgivelser. Jeg har haft den nemme rolle i det, jeg VAR der jo bare. Mens jeg lå i respiratoren, stod de andre omkring mig og ventede, “Overlever han? Bli’r han hjerneskadet”. Jeg var jo bare til stede. Donor Nyt
Af Thomas Oldrup
December 2000
7
DONORINFO
Ingen tapning! Hvad giver varig udelukkelse? Allergiske lidelser, der er udtalte og kroniske (herunder astma)
af hæmoglobin. Grænsen er ca. 10-11 millimol per liter for henholdsvis kvinder og mænd.
For andre allergiske lidelser, se også pjecen “Tappepause”
For højt blodtryk
Autoimmune sygdomme F.eks. kroniske muskel-, gigt-, hud- og bindevævssygdomme.
Blodpropper Blodpropper i dybtliggende kar.
Bronkitis Creutzfeldt-Jacobs sygdom (CJD) CJD i den nærmeste familie, transplantation med hornhinde eller hjernehinde, samt behandling med væksthormon af menneskelig oprindelse.
Blodtrykket måles ved at lægge en manchet om overarmen og puste den op, indtil karrene bliver presset helt sammen, så blodet ikke kan passere. Derefter sænkes trykket langsomt, og man måler det tryk, hvor blodet i overarmens arterie igen lige kan presse sig igennem arterien (systolisk), og så når karret er helt åbent igen (diastolisk), ved at lytte over karret nedenfor manchetten. Blodtrykket må ikke være over 180 mm kviksølv systolisk og 100 mm diastolisk. Hvis det kan falde til under 165/100 efter 10 minutters hvile, må der dog godt tappes alligevel. Hvis et for højt blodtryk skulle falde til normale værdier uden medicinsk behandling, men f.eks. på grund af vægttab og motion, må man gerne tappes igen.
Epilepsi (krampeanfald) Såvel behandlet som ubehandlet epilepsi.
For lavt blodtryk
For høj blodprocent
Her går grænsen ved 100/50 (systolisk/diastolisk). Hvis blodtrykket bliver normalt igen uden medicinsk behandling, kan man tappes.
Forårsaget af polycythaemia vera, der er en sygdom, hvor man danner for mange røde blodlegemer. Indholdet af hæmoglobin bliver derfor for højt. Indholdet af hæmoglobin i blodet måles udfra farven
Gigtfeber Hvis det har medført en hjertelidelse.
HIV HIV-positive personer eller personer, der har eller har haft en risikofyldt seksuel adfærd (f.eks. stiknarkomaner, prostituerede og mandlige homoseksuelle). Se pjecen “Hvad bør en bloddonor vide om AIDS?”
Hjerneblødning (apopleksi) Hjertesygdomme F.eks. symptomgivende forsnævring af kranspulsårer, abnorme forhold ved hjerteklapperne, for stort hjerte og medicinsk behandling af hjertesygdom.
Kræft Både hvis man har eller har haft kræft. Se dog også pjecen “Tappepause” for undtagelser.
8
Foto: FOCI
Donor Nyt
Leverbetændelse (smitsom gulsot)
December 2000
Hvad enten man har eller har haft malaria eller har en positiv test for malaria.
Foto: FOCI
Malaria
Stiknarkomani Blot et enkelt stik for mange år siden er nok.
Stofskiftesygdomme F.eks. sukkersyge (bortset fra lette, ikke medicinsk behandlingskrævende former) og for højt eller for lavt stofskifte. Udelukkelsen er for at beskytte donor mod for stort tab af hormoner og regulerende medicin. Den regulerende medicin kan desuden påvirke patienten.
Sukkersyge (diabetes) Når sygdommen er i medicinsk behandling.
Syfilis Vægt Under 50 kg. Såfremt vægten er lavere, vil blodtabet blive for højt i forhold til vægten med deraf følgende større risiko for utilpashed og besvimelse. Man kan ikke tappe mindre, fordi væsken i blodposen svarer til en bestemt mængde blod.
Hvad giver midlertidig udelukkelse? I artiklen her på siden kan man læse, hvad der giver varig udelukkelse fra at give blod. Er der nogle af oplysningerne, man er i tvivl om, bør man altid spørge i sin blodbank. I sidste nummer af Donor Nyt fortalte vi om hvilke faktorer, der kan udelukke én midlertidigt fra at give blod. Disse oplysninger findes også i en pjece “Tappepause”. Det er denne pjece samt pjecen “Hvad bør en bloddonor vide om AIDS?” - der er omtalt i listen. Disse pjecer kan fås i blodbanken eller kan bestilles på tlf. 7013 7014. Endelig kan man finde samtlige pjecer på vores hjemmeside: Donor Nyt
www.bloddonor.dk
December 2000
9
Velfungerende italiensk organisation
AVIS? Er det ikke nogen, der lejer biler ud?! Nej, ikke kun. AVIS er også navnet på den italienske bloddonororganisation, der var vært for efterårets ungdomskongres. Bloddonorerne i Italien er organiseret en hel del anderledes, end vi er i Danmark.
I dag er det stadig de standarder, der blev sat dengang, der tæller for AVIS. Det er noget, der også er karakteristisk for den danske organisation, der kun er en håndfuld år yngre end den italienske, at de første principper - om frivillig, ubetalt og anonym donation - stadig gælder. AVIS er i princippet en privat organisation, dog uden mål om profit. Den arbejder sammen med og støttes af den italienske stat og dækker hele landet med næsten 3.000 lokale kontorer (der ligger også et enkelt i Schweiz, startet af emigrerede italienere i 60’erne). AVIS har over 850.000 bloddonorer, hvilket dækker 80% af blodforsyningen i Italien. Resten kommer fra andre bloddonororganisationer og Røde Kors. I Italien er 31 ud af 1.000 indbyggere mellem 18 og 65 år donorer, hvor vi i Danmark er 83 ud af 1.000. AVIS, der står for Associazione Volontari Italiani Sangue, minder altså meget om den danske søsterorganisation. Bortset fra at den italienske organisation er meget “moderne” bygget op, bl.a. med lønnede, professionelle rekruttører. I Danmark står de frivillige i de lokale korps normalt for rekrutteringen af nye donorer. Donor Nyt
Kilde: www.avis.it
10
Af Thomas Oldrup
December 2000
Fotos: Martin Nørgård Larsen, Susanne Knudsen plus turistbrochurer.
AVIS er det, der i Italien svarer til landsorganisationen Bloddonorerne i Danmark. AVIS er så vidt vides verdens ældste donororganisation. Den tog sit udspring i en lille annonce, som Vittorio Formentano fra Milano i 1926 indrykkede i en avis. Det var en appel for at samle en gruppe frivillige, der var interesserede i at give blod. 17 personer svarede og mødtes året efter. Donororganisationen AVIS startede helt officielt i 1929.
Europæisk ungdomskonference i Italien Ca. 200 unge bloddonorer fra hele Europa var samlet i Italien i september for at diskutere de forskellige landes erfaringer med at hverve og holde på de unge donorer. Det var første gang nogensinde, at der blev holdt en international kongres med unge som tema. Den italienske organisation AVIS stod bag arrangementet sammen med ISB, den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer. Danmark deltog med en 19-mand stor delegation. De 16 var unge, der havde reageret på en artikel her i Donor Nyt. En af årsagerne til, at de unge var med, var
at “lure italienerne kunsten af”. Næste år skal der nemlig afholdes en opsamlende international ungdomskonference i Danmark. Og der var mange ting, som de unge syntes kunne gøres anderledes og bedre. Disse erfaringer og forslag er nu ved at blive samlet, før planlægningen af næste års ungdomskonference for alvor går i gang. Skønt det faglige niveau måske ikke var helt tilfredsstillende, var det dog spændende at møde og snakke med de andre unge, der bl.a. kom fra Italien, Spanien, Frankrig, Estland, Litauen, Grækenland, Rumænien, Portugal, Malta og Albanien.
International ungdomskonference i Danmark Næste sommer skal Danmark lægge hus til en international konference for unge bloddonorer. Det er til dels en opfølgning på den europæiske konference i Italien (som man kan læse om her på siden) og en lignende, afholdt i Tunesien. Vi har reserveret Stevninghuscenteret ved Kliplev i Sønderjylland i dagene 16.-20. august 2001.
Landskontoret er nu i gang med at finde sponsorer til begivenheden. Det praktiske arbejde skal forestås af frivillige på tværs af landet. Donor Nyt vil dække bestræbelserne og hører gerne fra unge donorer, der har lyst til engagere sig i det store arbejde med at stable ungdomskonferencen på benene. Især kigger vi efter unge donorer med kundskaber i engelsk, fransk og spansk. Donor Nyt December 2000
11
Hvorfor stoppe ved 65?
Donor Nyt
Man kan ikke blive bloddonor, efter man er fyldt 60 år, men er man inde i systemet, kan man fortsætte til man er 65. Det hænder ofte, at donorer er utroligt kede af at skulle stoppe som donorer, selvom de føler sig friske og raske nok til at fortsætte. Et eksempel på en sådan henvendelse, fra Niels Christian Ewald, Hørve, ses her på denne side.
12
December 2000
Aldersgrænse for bloddonorer Ved Bloddonorernes sidste landsmøde besluttedes det at rette en officiel henvendelse til Dansk Selskab for Klinisk Immunologi (DSKI) om, hvorfor man skal stoppe som bloddonor, når man fylder 65 år. Det er blodbanklægerne i Danmark, der står bag de lægefaglige beslutninger, som blodbankerne i Danmark skal rette sig efter. Her er en forkortet udgave af svaret. Der er nationalt og internationalt enighed om, at den øvre grænse for bloddonationer ligger ved det fyldte 65. år, ligesom nye donorer ikke accepteres efter det fyldte 60. år. Baggrunden herfor er, at hyppigheden af sygdomme, specielt sygdomme i hjerte og kar (både erkendte og uerkendte), stiger fra 60 års alderen. Det menes, at bloddonation kan udgøre en risiko for en akut forværrelse af specielt hjerte- og karsygdomme. Aldersgrænserne skyldes således først og fremmest et ønske om at beskytte bloddonoren mod overlast.
I behandlingen af patienter har det helt tilbage fra Hippocrates været vigtigt, at “Primum nil nocere” - først og fremmest at undgå at gøre skade. Dette gælder i endnu højere grad, når det gælder bloddonorer.
Svaret i dets fulde længde kan læses på vores hjemmeside www.bloddonor.dk eller tilsendes ved henvendelse på 7013 7014.
En dør holdt åben Hertil kommer en øget risiko for tilfældigt sammenfald af bloddonation og alvorlige hjerte- og slagtilfælde, der vil kunne være til stor skade for “donorsagen”. Der er både i de nationale og i de internationale regler åbnet mulighed for, at den ansvarlige læge kan give tilladelse til tapning i specielle situationer, selvom aldersgrænserne er overskredet. Det kan være tilfælde, hvor donor har en speciel blodtype eller de specielle tilfælde, hvor en patient med helvedesild indvilger i at blive donor. Det er ofte ældre mennesker, der får denne sygdom. Plasma fra patienter med helvedesild anvendes til at beskytte alvorligt syge børn med skoldkopper.
Undgå at gøre skade
Illustration: Annette Carlsen
Såfremt der skal ske en generel øgning af aldersgrænsen kombineret med en årlig lægelig tilladelse, må dette forudsætte, at der tilføres de nødvendige lægelige ressourcer til blodbankerne. En anden forudsætning er, at tilladelsen til at forsætte med blodgivningen alene bygger på et interview med bloddonoren. Fysisk undersøgelse, elektrokardiogram (EKG), røntgen af hjerte/ lunger og andre undersøgelser i forbindelse med bloddonation vil ikke være hensigtsmæssig. Da hjerte- og karsygdomme, som ovenfor nævnt, ofte er uerkendte i den pågældende aldersgruppe, vil der være en række tilfælde, som ikke afsløres alene ved et lægeligt interview.
Donor Nyt
Af DSKI’s Transfusionsmedicinske udvalg December 2000
13
LANDET RUNDT
Dracula i Århus ÅRHUS: Indtil den 6. januar spiller rockmusicalen “Suckyula Vampyrernes Herre” på Aarhus Teater. Skuespillerne brugte under markedsføringen nogle udprikkelige vampyrtænder fra et af Bloddonorernes Go Cards og lavede i øvrigt reklame for den gode sag i deres program og på andre fantasifulde måder op til premieren. Bloddonorerne var også til stede med en stand ved premieren. Ifølge dem selv opfylder “rock-gyser-musical-komedien om begærlighed, blod, sex og kærlighed alle dine hyggeligste og uhyggeligste ønsker, drømme og fantasier. Musikken er rigtig gyser-rock understreget af ægte gåsehudspoesi.” Blandt de medvirkende er Henrik Weel og Betty Glosted. Læs mere på www.aarhusteater.dk
Rød Aalborg AALBORG: Jeg er 56 år og har været donor siden 1964. Jeg har gennem alle årene prøvet at overtale venner og bekendte til at melde sig som donor. Hvad resultat det har givet, har jeg ingen anelse om.
indsamler og viderebringer tilmeldingskort til blodbanken - ellers ved jeg, at så vil det være for “besværligt” for de fleste, og så gider de ikke. Så frem med den hjælpende hånd - jeg ved, det kan give resultat.
For ca. 4 år siden prøvede jeg med en “hvervekampagne” i vores interne personaleblad. Dette gentog jeg igen for ca. 2 år siden. Og det har givet pote - ca. 45-50 nye unge donorer. Mit næste tiltag vil være en kampagne på vort intranet, idet personalebladet i mellemtiden er udgået.
Jeg ved godt, at mit forholdsvis gode resultat skyldes arbejdspladsens størrelse (Aalborg Kommune) - men mindre kan også gøre det.
Hvis du vil forsøge noget lignende, er det vigtigt, at du selv vil gøre en indsats. Bl.a. selv skaffer en stak tilmeldingskort, er til rådighed ved eventuelle spørgsmål,
Revanchedyst KØBENHAVN: En tradition har måske set sin begyndelse. I 1999 inviterede blodbanken i Lund til dragebådsdyst i Malmø, og Lund var så uhøflige at besejre et motiveret, men uerfarent hold fra H:S Blodbank. I år var det så tid for revanche. Den årlige københavnske dragebådsfestival afholdtes på Peblingesøen, men med festivaloptog fra Gl. Torv gennem byen til Peblingesøen.
Donor Nyt
I strålende sol gennemførtes den ene dramatiske dragebådsdyst efter den anden. Endelig blev det tid til den eksklusive dyst mellem Blodbanken fra Lund og H:S Blodbank. Og det blev ingen venskabsdyst, begge hold kæmpede hele vejen ned ad banen, men i mål var draculaholdet fra H:S heldigvis et dragehoved foran, bl.a. takket være den dråbekamuflerede Sonja Nielsens taktfaste trommeslag.
14
Nu må vi se om skåningerne tør invitere til næste år!
December 2000
Hilsen Ole Olesen, Nørresundby
Illustration: Annette Carlsen
Frivilligt arbejde IDEALISME: Næste år er FN’s Internationale Frivillighedsår. Dette blev allerede markeret ved en stor konference, der afholdtes i Odense den 5. december. Konferencen hed “Frivillighedens mange ansigter” og bag den stod Center for frivilligt socialt arbejde. Meget af arbejdet indenfor bloddonorsagen er også bygget på frivilligt, ulønnet arbejde. Der findes 79 lokale bloddonorkorps i Danmark, som alle donorer er tilknyttede. Her er en bestyrelse, som bl.a. arrangerer lokale tiltag for at få nye bloddonorer, så der altid er nok donorer i lokalsamfundet. Bloddonorerne i Danmark formidler gerne kontakt til det lokale korps, hvis man ønsker at engagere sig i dette. Dette kunne f.eks. være at deltage i små eller store kampagner, sidde i bestyrelsen eller komme med gode idéer i det hele taget. Ring på 7013 7014 og få at vide, hvem du skal kontakte i dit lokalområde.
Efterlysning! LANDSDELSTAPNINGER: Tidligere foregik en del af landets tapninger i de såkaldte landsdelstapninger. Donor Nyt er ved at forberede en artikel om disse særlige tapninger, der foregik mobilt og i store dele af landet. Vi efterlyser nu historier, indlæg, anekdoter, billeder m.v. fra landsdelstapningernes tid og hører gerne om det her på kontoret. Se adressen på bagsiden.
Donoranekdote FAABORG: Engang for mange år siden var jeg på Odense sygehus for at blive tappet. Her lå man dengang i kabiner med to brikse i hver. Ind kom en spinkel pige sammen med en overlæge - det ser man ellers aldrig i blodbanken - så det undrede mig lidt. Pigen lægger sig på briksen, og lægen går. Hun spørger meget beklemt, om det gør ondt at få nålen i armen. “Nej, kun lige når de BORER først!” svarede jeg spøgefuldt. Og vupti - så var pigen væk.
at pigen havde en meget sjælden blodtype, vejede kun 50 kilo - og at lægen havde brugt megen tid på at overtale hende til at afgive blod. “Så når hun kommer ind igen, kan du prøve bare så meget som at blinke med øjnene...” sagde han. Pigen kom ind igen, jeg undskyldte min spøg, og jeg fik - uden at fortrække en mine - stukket nålen i armen. Da pigen så, at det ikke gjorde ondt, turde hun godt blive tappet, og vi lo af min historie. Villy Jørgensen, Faaborg
To minutter efter var lægen der igen, og jeg fik mit livs skideballe. Det viste sig, Illustration: Pia Olsen
Er du sund og rask, mellem 18 og 60 år og vejer du over 50 kilo, kan du blive bloddonor. Brug denne kupon eller tilmeld dig på www.bloddonor.dk
Sendes ufrankeret Bloddonorerne betaler portoen
Bloddonorerne i Danmark
✂
Bjerregårdsvej 8 +++ 6046 +++ 2500 Valby
Postbesørget blad nr. 51692 (0900 KHC)
Tip en trettener
1) Hvor meget kunne Christian Barnholdt få for en portion blod, da han i 60’erne blaffede i Grækenland? 1 150 kroner
X 150 drakmer
2 1.500 drakmer
2) Hvor finder man Flyvematerielkommandoens Logistikdivision? 1 Værløse
3)
Hvornår var der sidst orkan i Danmark? 1 December 1999
X Karup
2 Skrydstrup
X April 2000
2 Oktober 1999
1
X
2
1
X
2
1
X
2
4)
Hvor længe får man karantæne fra at give blod efter et ganske almindeligt tandeftersyn? 1 Ingen karantæne X Et døgn 2 To døgn
1
X
2
5)
Da Bornholms Frivillige Bloddonorkorps blev stiftet i 1933, hvor mange donorer var der da med? 1 18 X 20 2 2.100
1
X
2
6)
Hvor mange danske indbyggere mellem 18 og 65 er bloddonorer? 1 16 ud af 1.000 X 60 ud af 1.000
1
X
2
7)
Den europæiske ungdomskonference for bloddonorer blev holdt i Italien i år. Hvor blev der holdt konference udenfor Europa? 1 New York X Australien 2 Tunesien
1
X
2
2 83 ud af 1.000
8)
Blodbanklægerne i Danmark er samlet i et udvalg, der beslutter de lægefaglige standarder for blodtransfusion. I daglig tale kaldes de blot ved deres forkortelse. Hvad er det? 1 BiD X DSKI 2 BiS
1
X
2
9)
Hvem vandt dragebådsopgøret mellem blodbankpersonalet fra Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) og Lund? 1 H:S X Uafgjort 2 Lund
1
X
2
1
X
2
1
X
2
1
X
2
1
X
2
10) Hvilket teater står bag opførelsen af “Suckyula - Vampyrernes Herre”? 1 Aarhus Teater
X Odense Teater
2 Odin Teatret
11) Hvor længe har morgenværten Synne Garff været bloddonor? 1 To år
X Tre år
2 Fem år
12) Hvor meget skal man veje for at måtte give blod? 1 45 kg
X 50 kg
2 Ingen bestemmelse
13) I hvilket naboland har den italienske organisation AVIS en aflægger? 1 Østrig
X Frankrig
2 Schweiz
Giv blod !
Hvis man har læst denne udgave af Donor Nyt grundigt igennem, kan man besvare disse 13 spørgsmål. Skriv de 13 rigtige på et postkort og send det til: Bloddonorerne i Danmark, Bjerregårdsvej 8, 2500 Valby og deltag i konkurrencen om flotte poloshirts, lækre sweatshirts og røde paraplyer. Skriv tydelig afsenderadresse og telefonnummer på postkortet, som skal være fremme inden udgangen af 2000. Vinderne får direkte besked, og desuden bringes en liste på vores hjemmeside www.bloddonor.dk
DN 61/2000
DONORTILMELDING
Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Bjerregårdsvej 8 2500 Valby Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk
Stilling/Navn Gade Postnr.
Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen
By
Personnr./Fødselsdato
Telefonnr.
Arbejdssted
Telefonnr./lokalnr.
Har du tidligere givet blod ?
Ja
Nej
Hvor Evt. blodtype
Redaktion: Signe Borup Kristian Broberg Hanne Bøjlén Morten Haase Brith Lund Jørgensen Thomas Oldrup Per Hemmingsen Ramsing Malou Rode Lægefaglige konsulenter: Jan Jørgensen Ellen Taaning Design: DataGraf Auning AS Tryk: Graphx Trykt på svanemærket papir Forsidefoto: Jan Stephan
Evt. bemærkninger Ønsker at blive tappet i (stednavn)
Dato
Donor Nyt nr. 61 31. årgang December 2000
Underskrift
Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er tilladt med kildeangivelse. Oplag: 250.000 ISSN nr.: 0902-2643 Næste udgivelse: Marts 2001