donor
O R I E N T E R I N G
T I L
B L O D D O N O R E R N E
NR. 63 MAJ 2001
nyt
TA’ EN VEN MED
LEDEREN
Er donorerne demokratiske? Gennem tiderne er spørgsmålet om demokrati i Bloddonorernes landsorganisation dukket op flere gange. Spørgsmålet om egentligt demokrati i form af direkte valg og lignende har været fremme igennem de seneste mange år på mindst to landsmøder og i forskellige andre sammenhænge (ændring af vedtægter, organisationsudvikling og tilmed rekruttering). Hver gang er konklusionen blevet, at der ikke er behov for noget sådant. Nogle korps har forsøgt sig med generalforsamlinger med dagsorden, dirigent og hvad der ellers hører sig til - blot for at få konstateret, at dertil rækker donorernes entusiasme ikke. Det forstår jeg godt. Hvis jeg søger social kontakt, melder jeg mig i kortklub, astronomisk interesseforening eller Dueavlens Venner, alt efter smag og behag. Men jeg forestiller mig ikke, at mit lokale donorkorps eller landsorganisationen skal finde på sociale aktiviteter for mig eller de øvrige medlemmer. Personligt har jeg ingen ambitioner, der går i retning af at udvikle Bloddonorerne til en interesseorganisation, der kan skaffe donorerne rabat hos forsikrings- eller benzinselskaber, sende dem på eksotiske ferier og lignende.
Vi er godt 250.000 donorer, fordelt på såvel store som små korps. Skanderborg - med knapt 600 donorer - kan vel nok gennemføre en generalforsamling med direkte valg. Men hvad skal Århus stille op - der er 22.000 donorer? Al donorvirksomhed betales med skattekroner. Det er efter min mening andres penge, og de skal derfor behandles med respekt. Når jeg tænker på udgiften til blot et enkelt brev til hver donor, bliver jeg næsten svimmel! Landskomitéens kerne består af 30 medlemmer, der kommer fra alle amter og hovedstadskommunerne. For mit eget amts vedkommende er to landskomitémedlemmer valgt af en amtskomité, der er sammensat af repræsentanter fra fem lokale korps. Endelig er der så korpsbestyrelserne - der er meget uens - men som typisk er sammensat af personer, der er udpeget af lokale foreninger eller interessegrupper (f.eks. idrætssamvirker, ungdomskorps, Røde Kors, frivillige brandkorps). Så donorerne har indflydelse på landsorganisationens og de lokale donorkorps’ ledelse, men vi klarer os uden direkte afstemninger og lokale generalforsamlinger. Vores organisation er efter min mening nøjagtig så demokratisk, som det er praktisk nødvendigt og økonomisk muligt.
Donor Nyt
Børge Stjernholm Landsformand, Bloddonorerne i Danmark
2
Maj 2001
Den Internationale Bloddonordag
Den 23. maj hvert år er Den Internationale Bloddonordag, som festligholdes over hele verden på mange forskellige måder. I Danmark er det i år femte gang, at dagen markeres, hvilket bl.a. sker med kampagnen “Ta’ en ven med”. I mange lande er der én speciel dag om året, der er bloddonortemadag. For nogle år siden besluttede ISB Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer - at finde én dato som festlighederne kunne foregå på. ISB (der har danskeren Niels Mikkelsen som generalsekretær) opfordrer alle sine medlemslande til hvert år at slå et slag for den gode sag på denne dato. I år mødes bloddonorer fra hele Østersø-området til et donormøde i Polen. Det sker på selve donordagen, onsdag den 23. maj. Estland, Litauen, Polen og Danmark er allerede medlemmer af ISB, og der forventes også deltagere fra Rusland, Letland, Finland og Norge til mødet.
som “åbent hus” i blodbanken, udklædning, uddeling af materialer på hovedstrøg og pladser, o.s.v. Desuden er Årets Bloddonor blevet udnævnt den 23. maj siden 1998. To gange har Bloddonorerne i Danmark udskrevet en plakat- og en Go Card-konkurrence, og i år er det kampagnen “Ta’ en ven med”, som ses på forsiden, og som der kan læses mere om på bagsiden, der skal hæve fanen - sammen med en række lokale arrangementer.
B-dag i andre lande Flere og flere lande har specielle arrangementer på den 23. maj - fra Brasilien og Canada til lande som Marokko, Litauen og Island. F.eks. har der tidligere været arrangeret test af kolesteroltal, tale fra en ærkebiskop læst op i kirkerne, tegnekonkurrence for børn, uddeling af røde roser og lotterisedler, rundbordssamtale på TV, gallamiddag for donorerne, resolution i parlamentet, uddelinger i rundkørsler, maratonløb, o.s.v.
B-dag i Danmark I Danmark blev idéen taget op - med stor succes - i 1997, og siden er donordagen hvert år blevet markeret på forskellige måder. F.eks. har vores frivillige (i 1998) delt “valgkort” ud ved valgsteder og skabt talrige andre lokale arrangementer,
Her er vist eksempler på forskellige landes bloddonororganisationers logoer.
Af Niels Mikkelsen
Donor Nyt Maj 2001
3
Illustration: Annette Carlsen
Glem ikke blodbanken i ferien
Midlertidig udelukkelse efter rejser Rejser i områder med øget risiko for blodoverført smitte (f.eks. malaria) medfører seks måneders udelukkelse efter hjemkomsten.
Tomme hylder i blodbanken om sommeren skal undgås, så det er særligt vigtigt, at donorerne møder frem, når de bliver indkaldt i ferieperioder. Blodforsyningen er helt afhængig af donorernes tilstedeværelse, og derfor kan den blive “skrøbelig” f.eks. i sommerferien, hvor mange danskere rejser ud i verden. I andre lande, hvor organisationen er mindre velstruktureret end i Danmark, ser man ofte, at systemet simpelthen bryder sammen: Hylderne i blodbankerne står tomme, og donorerne er ikke til at få fat på. Så grelt ser det heldigvis meget sjældent ud i Danmark. Men sidste sommer var der optræk til blodmangel i nogle blodbanker. Blodplader kan f.eks. kun holde sig i en uge, så der skal nyt blod ind i hele sommerferien.
Donor Nyt
Det er derfor utroligt vigtigt, at donorerne møder frem, når de bliver indkaldt i ferieperioder. Det hjælper ikke, hvis donorerne prøver at afgive blod før ferien, da det kun vil give en ophobning af blod, som risikerer at blive uddateret.
4
Kilde: De Transfusionsmedicinske Standarder
Maj 2001
Hvis man er født og/eller opvokset i et risikoområde, er der dog tre års karantæne, da man kan være rask smittebærer. En tilstand, der kan være svær at påvise. Vær opmærksom på, at karantænereglerne blev ændret sidste år. Udelukkelsesperioden er nu kun på seks måneder (hhv. 3 år). Vær ligeledes opmærksom på, at områder med øget risiko for smitte løbende revurderes.
Almindelige vaccinationer kan også give udelukkelse Når man rejser til visse lande, er vaccinationer nødvendige. Disse almindelige vaccinationer giver udelukkelse i en periode. Visse vaccinationer (f.eks. difteri, Hepatitis B og/eller A, kolera, tetanus (stivkrampe), pneumokokker og meningokokker) giver kun to dages karantæne. Andre (f.eks. gul feber, japansk encefalitis og tyfus) giver fire ugers karantæne. Fortæl derfor altid i blodbanken, hvis du er blevet vaccineret. Tilbage er der naturligvis kun at ønske: God tur!
Ellen-Margrethe Skou var formand for landsorganisationen fra 1985 til 1992. Her ser hun tilbage på tiden i formandsstolen. På Ellen-Margrethe Skous reol i villaen i Risskov ved Århus står der et ringbind med avisudklip og andre papirer fra hendes tid som formand for Danmarks Frivillige Bloddonorer (som organisationen hed, før den i 1996 skiftede navn til Bloddonorerne i Danmark). - Det var en spændende tid, fyldt med mange positive indtryk, fortæller hun. - Men også en besværlig periode med frygteligt mange problemer. - For det første kom AIDS frem midt i 80’erne. Vi havde store problemer med at sikre og oplyse donorerne, og der var store omlægninger, fordi alt blodet fra da af skulle screenes, inden det kunne bruges. Af den grund blev mange tapninger umulige. F.eks. på kaserner og landsdelstapninger. Vi mistede utrolig mange donorer på den konto.
Set alle sportshaller i Danmark
En folkesag Antallet af donorer toppede i de år med knap 300.000. - Jeg tror, det var, fordi “korpsånden” endnu var til stede. Når jeg var ude til donorsammenkomster, kunne jeg se, hvordan folk begejstret knuste hinanden og var venner indbyrdes. På store arbejdspladser havde man en hyggelig dag ud af at blive tappet. Det gav sammenhold. - Men tidsånden har jo ændret sig. Mit bedste råd til organisationen i dag er, at det er vigtigt, at man bevarer det som en folkesag. Det er essentielt, at donoren føler en tilknytning til blodbanken, afslutter Ellen-Margrethe. Ellen-Margrethe, der netop er fyldt 76, er i øvrigt gift med dr. med. Jens Christian Skou, der i 1997 modtog Nobelprisen i kemi.
Foto: Mikael Hjuler
- For det andet dukkede de første privathospitaler op. Donorerne var frygtelig ophidsede over, at deres blod skulle bruges i denne henseende. F.eks. ringede et større hospital og sagde, at alle donorerne blandt deres personale ville stoppe. Jeg tog ud til dem og forklarede dem vores synspunkt: At konsekvensen, hvis privathospitalerne ikke kunne få “vores” blod, var, at de selv ville lave små, private, lønnede donorkorps, og det ville underminere hele den danske blodforsyning. Det kunne de godt forstå.
har været i! Men på disse rejser, hvor jeg mødte “spejderånden” og mange vidunderlige, engagerede mennesker, fandt jeg for alvor ud af, at det var en folkesag at give blod.
KAFFESNAK
Problemer i firserne
Udover at passe en politisk karriere var Ellen-Margrethe, der er uddannet sygeplejerske, også medlem af Den Centrale Videnskabsetiske Komité fra 1978 til 1997. Hendes arbejde for donorsagen startede i Århus amtskomité i 1978. - Det var ganske hyggeligt. Der var dengang ét møde om året, og det bestod af en god middag, hvor jeg bare skulle holde en lille tale, mindes hun. Siden blev hun valgt ind i Landsorganisationens forretningsudvalg. En mandag formiddag i 1985 ringede den daværende formand, amtsborgmester Erik Jessen, og spurgte, om hun ville overtage formandsstolen. Hun kunne være “føl” hos ham i et års tid, før hun officielt ville blive valgt af landskomitéen. Hun svarede ja med det samme. “Det indebærer de møder, du er vant til og ikke mere,” lovede han.
Her ses Ellen-Margrethe Skou med Bloddonorernes afdøde protektor, Dronning Ingrid, der for ti år siden tog imod i sin private stue. Hun husker mødet som meget ubesværet, og at Dronningen var meget interesseret.
- Men der tog han fejl, griner Ellen-Margrethe. Det viste sig, at det var lige i de år, hvor mange korps fyldte 50, så jeg rejste rundt til den ene festlighed efter den anden. Der findes faktisk ikke den sportshal i Danmark, som jeg ikke
Af Thomas Oldrup
Donor Nyt Maj 2001
5
Jeg vil gerne have grænsen på de 50 kg forklaret nærmere. Jeg har selv overvejet at blive bloddonor og vejer lige i underkanten af de 50. Betyder det, at jeg er udelukket, eller er det et cirka-tal? Håber, at du kan hjælpe mig, for jeg kunne ikke umiddelbart finde andre at spørge. Med venlig hilsen Vivi Andersen
Kære Vivi Tak for din henvendelse. Årsagen til, at man skal veje mindst 50 kg er, at blodbanken altid tapper 450 ml blod, fordi mængden skal svare til den mængde væske, der er i blodposen i forvejen. Denne væske forhindrer at blodet størkner. Man skal veje mindst 50 kg, for at den tappede blodmængde ikke overstiger 13% af donors samlede blodvolumen, som er det maksimalt tilladte at tappe. Det er nemlig ikke lægeligt forsvarligt at tage mere end de 13%. Som et lille kuriosum kan jeg nævne, at man i Japan, hvor indbyggerne generelt er lidt mindre, har valgt kun at tappe 400 ml pr. gang, så en større procentdel af befolkningen kan være med.
Foto: Science Photo Library/FOCI
SPØRGSMÅL
50 kilo?
Mange venlige hilsner Thomas Oldrup Bloddonorerne i Danmark
Psoriasis? Hej!
Kære C.
Jeg skriver til jer for min mor, som meget gerne vil være bloddonor, fordi hun har en speciel blodtype. Problemet er, at hun har haft psoriasis, men har det næsten ikke mere. Vi har kigget på jeres hjemmeside på internettet, og der står ikke noget om psoriasis.
Vores lægelige konsulent oplyser, at psoriasis kun giver udelukkelse hvis det findes i begge albuebøjninger eller meget udbredt over hele kroppen med behandling med steroider (binyrebarkhormon) eller andet aktivt stof på store hudområder.
Derfor ville vi gerne vide, om det er helt udelukket eller ikke.
Men det har din mor jo ikke, så det er o.k. at hun bliver donor.
På forhånd tak C.
Med mange hilsener til jer begge Niels Mikkelsen Bloddonorerne i Danmark
Slankekure? Kære Lise
Hvordan forholder det sig m.h.t. slankekure og bloddonation? Jeg er sikkert ikke den eneste, der har funderet over dette på denne tid af året, hvor man begynder at finde bikinien frem fra skabet.
En slankekur giver ikke karantæne, med mindre man understøtter den med medicin. Karantæne efter indtagelse af slankemidler er meget varierende, fra ingen til 4 uger. Karantænen er uafhængig af, om slankemidlet er receptpligtigt.
Med venlig hilsen Lise, København
Donor Nyt 6
Kære Donor Nyt
Maj 2001
Men slankekuren giver i sig selv altså ikke karantæne. Det er dog vigtigt, at donor har spist og drukket normalt i timerne op til tapningen, fordi der ellers er en øget risiko for ildebefindende eller besvimelse. Med venlig hilsen Jan Jørgensen Overlæge, Skejby Sygehus
Dyrebare dråber Annette Heick fortæller her om sin motivation for at begynde at give blod - sin morfars skinnende emblemer - men indrømmer, at det med tiden er blevet andre ting, der motiverer. Efterhånden synes hun endda, at det er blevet helt sjovt at blive tappet! Første gang jeg nogensinde stiftede bekendtskab med Bloddonorerne, var jeg ikke ret gammel. Jeg har måske kun været 4-5 år gammel, og jeg var meget fascineret af foretagendet. Nu kunne det godt lyde, som om jeg var et barn med særlige dybder, men min fascination bestod kort og godt i min morfars nålesamling. Hjemme i sit skrivebord havde han en æske med 4 flotte nåle. En, hvor der kun var en bloddråbe for enden, og så tre andre med henholdsvis bronze-, sølv- og guldkrans omkring. Og så var jeg også lidt vild med den klistermærke-bloddråbe, han havde siddende i bagruden på sin gamle Ford Cortina, der engang havde haft samme blodrøde farve. Jeg ved godt, at motivationen burde have været en helt anden, men da jeg mange år senere på mit gymnasium blev spurgt, om jeg ville være donor, var det tanken om de flotte nåle, der fik mig til at sige ja tak. Stor var skuffelsen, da det viste sig, at man ikke længere gav en startnål, altså den med en enkelt bloddråbe. Så syntes vejen til en bronzenål pludselig at være lang.
Det er ikke specielt rart at se en strikkepindslignende nål blive jaget ind i armen. Men man kan jo bare kigge den anden vej og tænke på noget andet. Faktisk oplever jeg, at vi, der dukker op på Ny Holte Skole, ligger på rad og række og fortæller vitser og anekdoter, som om vi var gamle venner. Og på den måde går tiden, mens blodet tappes. Ja, faktisk findes der interne jokes om mine mystiske benbevægelser, som jeg er nødt til at lave under tapningen, fordi jeg er en “langsom” donor. Så det er efterhånden helt sjovt, at få tappet blod, og jeg forsøger da også fortsat at overtale venner og familie til at tage med. Jeg synes, det er vigtigt, at så mange som muligt deltager. Ikke nødvendigvis hver gang, blodbanken kommer forbi, men bare engang imellem. For et par år siden lavede en håndfuld danske sangstjerner en støttesang, der hed “Kun en dråbe”. Den havde ikke spor med bloddonorer at gøre, alligevel havde teksten en pointe, som vi sagtens kunne adoptere som slogan: Kun én dråbe giver ringe i vandet.
Min morfar havde vist lidt ondt af mig, så han gav mig sin egen nål, og på en eller anden måde var der noget meget symbolsk i den handling: Min morfar var selv ved at være for gammel til at give mere blod, og nu måtte en ny generation tage over!
Kun en dråbe giver ringe i vandet Jeg har givet blod mange gange siden da og er nu på vej mod sølvnålen. Men lad mig lige pointere, at det ikke længere er ædelmetallerne, der motiverer mig til at få tappet blod. Og det er heller ikke den øl og Mariekiksene, man får efter tapningen, der lokker. I dag møder jeg op med tanken om, at jeg selv en dag kunne få brug for de dyrebare dråber. Jeg har mange gange forsøgt at lokke familiemedlemmer med, og mærkeligt nok er det aldrig lykkedes - på trods af, at de alle synes, det er en smaddergod idé. Jeg tror ikke, de tør! Jeg husker, at Dirch Passer i filmen “Frk. Nitouche” sagde: “Jeg hader at se blod. Navnlig mit eget”. Det er jeg enig i.
Annette Heick har altid gang i nogle spændende opgaver i den danske medieverden. Hun har f.eks. netop deltaget i tilrettelægningen af programmet “Roomservice” på TV2. Anette har også lagt stemme til adskillige tegnefilm - og er den officielle, danske Andersine!! Donor Nyt
Af Annette Heick
Maj 2001
7
Foto: Foci
DONOR INFO
Hvad undersøges blo
Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedscheck. Det bør man slet ikke, for en tapning kan ikke erstatte et besøg hos lægen. Alligevel vil mange donorer gerne vide, hvad en blodportion bliver undersøgt for. For en række virussygdomme gælder det, at man kan være smittet med virus i lang tid, uden at det giver sygdomstegn. Det betyder, at smitten kun kan opdages gennem laboratorieundersøgelser. De undersøgelser for virussmitte, blodbanken i dag skal foretage på hver eneste portion donorblod, omfatter tre forskellige virustyper: • HIV type 1 og HIV type 2 • leverbetændelse (Hepatitis) af type B • leverbetændelse (Hepatitis) af type C Desuden undersøges nye donorer og donorer, der ikke har været tappet i 5 år for: • HTLV type I og type II
Smitte med HIV vil efter en kortere eller længere periode (5-15 år) giver anledning til AIDS sygdommen. Leverbetændelse af type B eller C vil kun sjældent og HTLV kun yderst sjældent give anledning til sygdom. Med en enkelt undtagelse (leverbetændelse af type B) er der rutinemetoder til direkte påvisning af virusantistof i blodet. Ved undersøgelse for virussmitte benytter blodbanken sig af, at ethvert raskt menneske, som bliver smittet med virus, vil reagere med dannelse af antistof mod virus. Er der ikke virusantistoffer i blodet, kan det normalt ikke smitte.
Vigtig undtagelse Der går dog 1-3 måneder, fra man er blevet smittet, til man udvikler antistoffer. I denne periode (som kaldes “vinduesperioden”) vil antistofundersøgelserne være negative, selv om der er virus i blodet. Jo mindre udbredt virussmitte er blandt bloddonorerne, jo mindre er risikoen for at træffe en donor, som netop er i denne korte startfase af smitteforløbet.
Donor Nyt
Dette gælder ligeledes for donorer, der evt. har været udsat for smitterisiko.
Kilde: De Transfusionsmedicinske Standarder. Version 2.0. A3.100 8
Maj 2001
Hvad er HIV? Smitte med HIV (Human Immundefekt Virus) gør, at man efter en kortere eller længere årrække udvikler sygdommen AIDS.
odet for?
Hvad er Hepatitis B? Smitsom leverbetændelse af type B. Smitte med Hepatitis B virus i voksenalderen giver 3-4 måneder efter smitten anledning til leverbetændelse med gulsot, som efter yderligere 3-6 måneder forsvinder, og man er herefter rask. I nogle tilfælde kureres leverbetændelsen dog ikke fuldstændigt, og virus forbliver i kroppen, og så kan der efter 20-30 år udvikles skrumpelever.
Hvad er Hepatitis C? Smitsom leverbetændelse af type C. Smitte med Hepatitis C virus giver sjældent anledning til sygdomstegn, men virus forbliver i kroppen, og hos nogle kan der 20-30 år efter smitten udvikles skrumpelever.
Hvad er HTLV I og II? HTLV står for Humant T-celle Lymfocytropt Virus. Smitte med HTLV I giver som regel ikke anledning til sygdom. I sjældne tilfælde kan der 20-30 år efter smitten udvikles leukæmi eller sygdom i rygmarven med lammelser til følge. Smitte med HTLV II giver ikke anledning til kendt sygdom.
De virus, blodbanken undersøger for, kan smitte på følgende måde: • ved blodoverførsel (f.eks. genbrug af usterile kanyler og sprøjter) • ved samleje • fra mor til barn ved fødsel eller amning. Derfor vil den risikoadfærd, der er nævnt i donorfolderen om AIDS, indebære risiko både for overførsel af HIV og for de andre virus.
Anonym samtale med læge I Danmark er det i dag heldigvis meget sjældent at finde en donor, som er virussmittet. En hage ved dette er, at det kan få problemerne med virussmitte med donorblod til at gå lidt i glemmebogen. Så husk, at hvis der er den mindste tvivl om, at du kan have pådraget dig smitte med en af de nævnte virus, så lad være med at give blod. Læs donorfolderen om AIDS grundigt, og især teksten“Vigtig meddelelse fra Sundhedsstyrelsen...”
Donor Nyt
Er du bekymret for, om du evt. kan være blevet smittet, er du altid velkommen til en snak i enrum med blodbankens læge eventuelt telefonisk før tapningen - for at få råd og vejledning om, hvordan du skal forholde dig. Det er selvfølgeligt ikke nødvendigt at opgive navn under en sådan samtale.
Maj 2001
9
Modelfoto: Ditte Isager
Blodtypebestemmelser af fostre En blodtypebestemmelse af det ufødte barn på fosterstadiet, er mulig ved anvendelse af ny teknik. En viden om fosterets præcise blodtype har betydning for, at den gravide Rhesus D negative kvinde kan få en bedre rådgivning. De behandlende læger vil tidligere være klar over behovet for intensiv overvågning af den gravide og risikoen for, at barnets blod skal skiftes ved fødslen. En gravid Rhesus D negativ kvinde kan, hvis hun venter et Rhesus D positivt barn, danne antistof mod barnets røde blodlegemer. Barnet kan derved udvikle en sygdom, der i de alvorligste tilfælde er livstruende. Heldigvis er problemet i dag ikke så hyppigt som tidligere. Det skyldes, at der - efter at Rhesustyper blev opdaget og beskrevet i 1940’erne - er indført blodtypebestemmelse af alle gravide kvinder, så risikopersoner kan tilbydes hjælp. Siden ca. 1970 gives der forebyggende behandling med Rhesus antistof (immunglobulin rettet mod D typeegenskaben) til alle Rhesus D negative kvinder i Danmark, når de har født et Rhesus D positivt barn eller aborteret. Kvindens egen dannelse af Rhesus antistof udvikles som regel først ved fødslen, hvorfor risikoen ved første graviditet er meget lille. Risikoen for, at en Rhesus D negativ kvinde danner Rhesus antistof selv, stiger ved efterfølgende graviditeter.
Donor Nyt
Af overlæge Niels Grunnet, Skejby Sygehus
10
Maj 2001
På trods af den forebyggende behandling er der fortsat nogle Rhesus D negative kvinder, der danner Rhesus antistof. D.v.s. at kvindens immunapparat danner antistof mod de Rhesus antigener, som barnet har arvet fra faderen. I nogle situationer vil faderen videregive Rhesus genet til alle sine børn. I andre tilfælde vil kun halvdelen af fostrene arve genet. Formålet med undersøgelsen af fosterets blodtype er at finde risikobørnene så tidligt som muligt.
Støtte fra Bloddonorernes Forskningsfond Ved hjælp af nyere teknikker er det nu muligt at isolere arvemateriale, det såkaldte DNA, fra fostervandsceller og på dette materiale udføre en Rhesus typebestemmelse. Derved kan man relativt tidligt i et svangerskab finde ud af, om et givent foster er i risiko eller ej. Ved at udføre en såkaldt “genomisk” Rhesus typebestemmelse på celler fra fostervandet, kan man give den overvågning af den gravide, der er passende. Hvis fosteret er Rhesus D positivt, skal overvågningen være intensiv. Hvis fosteret er Rhesus D negativt, kan den gravide blive beroliget, og overvågning af svangerskabet kan gøres meget enklere. Bloddonorerne i Danmarks Forskningsfond har været så venlige at give Kirsten Riisom og undertegnede et tilskud til de udgifter, der er i forbindelse med at opstille et sådant undersøgelsesprogram. Der er også i dag mulighed for at lave “genomisk” blodtypebestemmelse for andre blodtyper end Rhesus på fosteret. Dette kan være aktuelt at udføre på andre kvinder end Rhesus D negative, hvis de via tidligere svangerskaber er blevet immuniserede til dannelse af andre antistoffer. På trods af den forbedrede blodtypebestemmelse og overvågning af gravide, er der fortsat tilfælde, hvor den nyfødte skal have skiftet blod. I disse situationer er det livsnødvendigt at have et godt bloddonorkorps, således at forligelige blodkomponenter kan fremskaffes til behandlingen.
USA
Italien
Togo
Rusland
Vores venner verden over Frimærker giver ofte “reklameplads” til humanitære organisationer og lignende. Gennem årene har også bloddonor-motivet været brugt på talrige frimærker fra hele verden. Her på siden har vi i anledning af Den Internationale Bloddonordag genoptrykt et lille farverigt udvalg.
Japan
Frimærkerne er samlet af Helge Schrøder fra Vejle, der i en årrække sad i Bloddonorernes landskomité. I 1994 overgav han sin store samling af frimærker med bloddonormotiver “i taknemmelig erindring om mange herlige samværsstunder i forbindelse med møder gennem 20 års medlemskab af komitéen.”
Danmark
Tunesien Tunesien Liechtenstein
Frankrig
Maj 2001
DDR
Donor Nyt
Frankrig
11
Foto: Scanpix Nordfoto/Kaj Knudsen
Danmarks
En deling matroser møder op i Bispebjergs Blodbank og tages imod af daværende overlæge P. H. Andresen. Nogle af dem ser lidt betuttede ud, men tappepersonalet ser spændt til over hækken til venstre. Billedet er taget i 1952.
Bispebjerg Blodbank i København er landets ældste blodbank. Den ligner sig selv, et halvt århundrede efter at den blev åbnet i en barak i april 1951. “Spejdernes Frivillige Donorkorps.” Sådan hed den organisation, der opstod i Danmark i 1932, inspireret af en engelsk model. Mændene bag var spejderlederen Tage Carstensen, direktør for Statens Serum Institut Thorvald Madsen og overkirurg ved Bispebjerg Hospital Jens Foged. Nogen blodbank var der dog ikke tale om, da tapningerne blev foretaget på Statens Serum Institut, og indkaldelserne skete efter behov. Før krigen foretoges blodtransfusioner primitivt og ikke særlig hyppigt.
Donor Nyt
2. verdenskrig satte dog sit præg overalt, også på bloddonorsystemet. Ved behandlingen af de sårede, høstede de krigsdeltagende lande en masse erfaringer med blodtransfusioner under krigen. I soldaternes hjemlande blev der opbygget velfungerende donorkorps og blodbanker, hvorfra donorblod blev sendt i store mængder til felthospitalerne ved fronten, og der blev udviklet metoder til at forlænge donorblodets holdbarhed i blodbankerne. I 1939 blev det vigtige Rhesusblodtypesystem opdaget, og i årene efter krigen blev det efterhånden et krav, at der - foruden AB0-blodtypen - også
12
skulle tages hensyn til Rhesusblodtypen ved overførsel af blod mellem mennesker. Behovet for blodtransfusioner var efter krigen stigende, og arbejdet med at indsamle, opbevare og blodtypebestemme blodet blev en stor og kompliceret opgave.
Ung dansk kirurg ved fronten På Bispebjerg Hospital i København havde den unge kirurg Karl Henrik Køster været ansat siden 1942. Og Køster var en foretagsom mand. Han deltog i det illegale arbejde under besættelsen og var bl.a. med til at arrangere flugten for de danske jøder til Sverige. Faktisk søgte disse en overgang skjul i Bispebjerg Hospitals kolossale underjordiske kældre. Køster måtte selv bringe sig i sikkerhed i Sverige, og herfra tog han til England, hvor han lod sig indrullere i den engelske hærs lægekorps som kirurg. Det bragte ham bl.a. til fronten i Belgien, hvor han på første hånd så, hvor meget den engelske transfusionstjeneste hjalp i behandlingen af de sårede soldater. Med disse dramatiske erfaringer vendte Køster hjem til Danmark efter krigen og genoptog sit arbejde på Bispebjerg Hospital. Efter at have set hvor effektivt transfusionstjeneste
Af Thomas Oldrup, kilde: Jubilæumsavis udgivet i 1991 ved Bispebjerg Blodbanks 40 års jubilæum.
Maj 2001
første blodbank fylder 50 Foto: Pressehuset
• Verdens første blodbank blev oprettet i 1937 ved Cook County Hospital i Chicago, USA. • Bispebjerg Blodbank har gennem tiderne tappet over 1 million portioner blod.
kunne organiseres, var han blandt ankermændene på starten af Danmarks første blodbank. Initiativet udgik fra Bispebjerg Hospital, da overkirurgerne i årsskiftet 1946/47 henvendte sig til Københavns Kommune med et ønske om en blodbank til at tage sig af det efterhånden tidskrævende og komplicerede arbejde med at fremskaffe donorblod.
Ledig barak fra folketuberkulose-undersøgelser De københavnske sygehusmyndigheder var forstående og imødekom allerede i foråret 1947 kirurgernes ønske. To år efter var der dog endnu intet sket på grund af lavvande i kommunekassen, og lægerne gentog henvendelsen. Sammen med stadsarkitekten foreslog man, at Københavns Transfusionsvæsen skulle samles i én barak, der skulle opstilles på Bispebjerg Hospital. Den 300 kvadratmeter store barak var blevet ledig efter den store folketuberkulose-undersøgelse, der var blevet iværksat efter krigen. Den var Københavns Magistrat med på. Stille og roligt blev barakken rejst, indrettet og bemandet. To år senere, den 2. april 1951 klokken 15, kunne hospitalsborgmester Julius Hansen rømme sig og erklære Københavns - og landets første blodbank for åben. Donor Nyt Maj 2001
13
LANDET RUNDT
Bloddonorernes landsmøde
Lars var 43 år KONKURRENCE: Det rigtige svar i konkurrencen på bagsiden af sidste Donor Nyt var “43 år”. Læserne skulle gætte, hvor gammel Lars Sidenius Johansen var, da han i december sidste år blev tappet for 100. gang - og vistnok blev den yngste modtager af Pelikanen nogensinde. Lars startede som bloddonor som 18-årig og har siden da troligt mødt op hver gang, blodbanken har kaldt på ham. Ikke en eneste gang har han været forhindret af sygdom, rejser eller karantæne. Donor Nyt siger tak til Lars, fordi han ville være med på vores lille spøg. Men også tak for de indsendte forslag - hvor buddene i øvrigt rangerede helt fra 30 år til 76 år! De 30 vindere har fået direkte besked, og desuden findes en liste over vinderne på vores hjemmeside: www.bloddonor.dk
KORSØR: Lørdag den 6. oktober holder Bloddonorerne landsmøde på Hotel Grand Park i Korsør. Her mødes donorkorpsene for at drøfte donorsagens nutid og fremtid. Landsmødet åbnes af Sundhedsminister Arne Rolighed. Deltagerne på landsmødet kan komme med udtalelser, som vedtages i det afsluttende plenum, men de formelle beslutninger tages først søndag af landskomitéen, som bl.a. har to repræsentanter fra hvert amt. Landsmødet afholdes hvert andet år for repræsentanter fra samtlige bloddonorkorps, så hvis man ønsker at deltage, bør man tale med - og tilmelde sig via - sit donorkorps. Er man ikke klar over, hvilket korps man tilhører, er man velkommen til at ringe til landskontoret på 7013 7014, som kan oplyse dette. Landsmødet plejer at være både festligt og oplysende - og så er det spændende at møde donorer fra hele landet.
Foto: Erling Lundemann
Store Legedag GRENAA: Et lidt utraditionelt samarbejde mellem to vidt forskellige banker kan for tiden ses i Grenaa. Danske Bank i Storegade har stillet deres vinduer til rådighed for en udsmykning for Blodbanken på Grenaa Sygehus i hele maj måned. Arrangementet - der er en del af Den Internationale Bloddonordag - kulminerede under Store Legedag i Grenaa den 19. maj, hvor det særdeles aktive, initiativrige og opfindsomme østjyske korps var til stede i byen klædt ud som venlige bloddråber - samt en enkelt væmmelig makrofagbloddråbe!
Håndbolddrengene
Donor Nyt
JERUP: De unge drenge på billedet er Jerup idrætsforenings puslingehold. De har også nydt godt af, at Bloddonorerne i Danmark i 1996 skiftede navn fra “Danmarks Frivillige Bloddonorer”. Af den grund kunne de røde Tshirts nemlig ikke længere sælges og blev i stedet doneret til en håndfuld miniputsportshold i hele landet. Vi håber, at “donationen” vil give håndbolddrengene held “i sprøjten”. Vi lader dem stå et øjeblik...
14
Maj 2001
Sascha Dupont og udstilling på Riget
Stor fest i Viborg
KØBENHAVN: På Den Internationale Bloddonordag den 23. maj er der temadag i forhallen på Rigshospitalet. Der vil være plancher, brochurer, spots, balloner osv. og personale vil stå klar til at informere og “få fat på” forbipasserende, patienter, besøgende og personale. Den unge sangerinde Sascha Dupont, der bl.a. er kendt fra DR’s seer-hit “Hit med sangen”, vil være i forhallen fra kl. 10 og give et nummer eller to. Hun er i øvrigt selv bloddonor på Rigshospitalet.
VIBORG: Den 23. marts bød Viborg og Omegns Frivillige Bloddonorkorps op til dans ved en større selskabelighed i Tinghallen. Der var, udover mad og dans, også underholdning med et lokalt sangkor. Sygehusets tale blev holdt af amtsborgmester Bent Hansen. I en positiv, vidende og underholdende tale fremhævede han bl.a. vigtigheden af at beholde et unikt blodforsyningsprogram som det danske.
Foto: Bjarne Bergius Hermansen
Blandt festens deltagere var 120-gangsdonoren Ebbe Schmidt, der i dagens anledning blev interviewet til Viborgs Stifts Folkeblad, hvor han bl.a. fortalte denne historie fra sin tid som sømand: “Jeg var kun 18 år og sejlede. Når vi lagde til i New York, skyndte vi os hen til det nærmeste hospital og gav en halv liter blod. Der var kontant afregning. Vi fik 10 dollars med derfra. Så gik vi hen på det næste hospital og lagde den anden arm frem, og så hjem og sove i et par timer. Hen på aftenen kunne vi så gå i byen med 20 dollars på lommen. Det var skam mange penge i 1960!” Meget er - heldigvis - sket siden da...
Bloddonorerne er flyttet KØBENHAVN: Bloddonorerne i Danmark - og herunder Donor Nyts redaktion - er flyttet til nye lokaler den 1. maj. Det nye sted er en tidligere forretning på hjørnet af Pile Allé og Vesterbrogade, og selvom postnummeret er nyt, er det kun få hundrede meter fra det gamle domicil på Bjerregårdsvej i Valby. Telefon- og faxnumre samt hjemmeside- og emailadresser forbliver uændrede. Den nye adresse er:
Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 +++ 6046 +++ 1931 Frederiksberg C
✂
Er du sund og rask, mellem 18 og 60 år og vejer du over 50 kilo, kan du blive bloddonor. Brug denne kupon eller tilmeld dig på www.bloddonor.dk
Illustration: Annette Carlsen
Donor Nyt/ Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C
Postbesørget blad nr. 12404 (0900 KHC)
muligt, kan man også give Donor Nyt videre til en bekendt, som så kan bruge tilmeldingskuponen til at melde sig ind.
TA’ EN VEN MED
- det er ikke en lukket fest! Hvert år i maj, omkring Den Internationale Bloddonordag, kører Bloddonorerne en fælles kampagne for at øge opmærksomheden om det at give blod. I år er kampagnen en opfordring til at tage en bekendt med ved næste besøg i blodbanken. - En tilfreds og velinformeret donor er den allerbedste ambassadør for vores sag, fortæller Valdemar Riis Søndergaard, der er formand for Bloddonorernes Markedsføringsudvalg. - Hvis man går fra blodbanken med en god oplevelse i bagagen, er man tilbøjelig til at fortælle andre om det at være donor og måske opfordre sin omgangskreds til at blive det samme.
Giv blod !
- Det mest “pædagogiske” og hyggelige er naturligvis, hvis man følges i blodbanken, men hvis det ikke er praktisk
Med sloganet “TA’ EN VEN MED - det er ikke en lukket fest!” markerer Bloddonorerne Den Internationale Bloddonordag den 23. maj. Alle donorer opfordres til at tage en ven, kollega eller slægtning med, næste gang de skal tappes. Opfordringen gives også på Go Cards, som man mellem torsdag den 17. og torsdag den 24. maj kan finde på caféer og lignende i de fem største byer.
Hver ottende donor kan forny korpset - Det er også i de store byer, at behovet for nye donorer er størst, fortæller Valdemar Riis Søndergaard. - Vi kan se en tendens til, at forbruget stiger i de store byer og falder i de mindre. Det hænger bl.a. sammen med, at de største hospitaler, der udfører de mest blodkrævende operationer og behandlinger, ligger i de store byer. - Hvert år falder ca. 30.000 donorer fra på grund af sygdom, flytning eller alder, slutter Valdemar Riis Søndergaard. - Hvis bare hver ottende donor tager en ven med, vil de mange tusind donorer, vi hvert år skal “genindhente”, kunne skaffes ved denne kampagne.
DN 63/2001
DONORTILMELDING
Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk
Stilling/Navn Gade Postnr.
Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen
By
Personnr./Fødselsdato
Telefonnr.
Arbejdssted
Telefonnr./lokalnr.
Har du tidligere givet blod?
Ja
Nej
Hvor Evt. blodtype
Evt. bemærkninger
Redaktion: Signe Borup Kristian Broberg Hanne Bøjlén Brith Lund Jørgensen Thomas Oldrup Per Hemmingsen Ramsing Malou Rode Lægefaglige konsulenter: Jan Jørgensen Ellen Taaning Design: Datagraf Auning as Tryk: Graphx Trykt på svanemærket papir Forsideillustration: Annette Carlsen Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er tilladt med kildeangivelse.
Ønsker at blive tappet i (stednavn)
Dato
Donor Nyt nr. 63 32. årgang Maj 2001
Underskrift
Oplag: 245.000 ISSN nr.: 0902-2643 Næste udgivelse: Sept. 2001