Donor Nyt 64 by Bloddonorerne i Danmark

donor

O R I E N T E R I N G

T I L

B L O D D O N O R E R N E

nyt

NR. 64 SEPTEMBER 2001

Verdenskonference for unge bloddonorer

side 4â&#x20AC;&#x201C;5

Ifølge blodforsyningsloven skal hvert amt og H:S indgå aftale med den lokale donororganisation om opgavefordelingen mellem donorkorpsene og sygehusvæsenet. Al rekuttering og fastholdelse af bloddonorer betales i Danmark af det offentlige, og den væsentligste indtægtskilde for donorkorpsene er det gebyr, som amtet betaler til korpset for hver fuldt tappet blodpose. Det har dog knebet med at få de lokale aftaler forhandlet på plads, da indgåelse af aftaler på donorområdet er noget nyt, både for amterne og for donorerne. På den baggrund er det utroligt glædeligt, at donorerne og amtspolitikerne i Ringkøbing Amt har indgået en aftale, som dækker alle væsentlige spørgsmål for donorkorpsene, herunder måltal for antallet af donorer til rådighed, informationspligten, Donor Nyt, åbningstider, donorforsikring, donorfester o.s.v. Den økonomiske ramme kunne have været lidt bedre, men alt i alt er det yderst tilfredsstillende, at både amt og donorkorps har taget opgaven alvorligt, så der nu er rene linier mellem de frivillige donororganisationer og amtet. Ringkøbingaftalen er et stort fremskridt, som meget gerne måtte udbredes til det øvrige land. Ja faktisk stiller blodforsyningsloven krav om, at sådanne aftaler skal være indgået, før der må tappes blod. Donorkorpsene ville selvfølgeligt ikke stoppe blodgivningen, selvom der ikke fandtes en aftale, men ordnede forhold kan alle være tjent med – ikke mindst sygehusejerne, som har en billig og meget sikker blodforsyning, selvom forbruget i Danmark ligger blandt de højeste i verden. Skulle der i forhandlingerne om de lokale donoraftaler blive plads til den fortsatte finansiering af udgivelse og forsendelse af Donor Nyt til alle amtets donorer, ville det være ekstra godt. Det er vores indtryk, at donorerne er glade for bladet, som også medvirker til rekruttering af nye donorer og fastholdelse af flyttede donorer. En rund ti-krone pr. år pr. donor for fire tilsendte numre, synes vi er en god investering for amterne, især når amterne alligevel skal leve op til et EU-krav om regelmæssig og direkte information til alle donorer.

Donor Nyt

Børge Stjernholm Landsformand

September 2001

Hvem er Bloddonorerne i Danmark?

LEDEREN

Rene linier

Hvert andet år afholder Bloddonorerne i Danmark landsmøde. Den 6. oktober er det igen den tid, hvor henved 200 bloddonorer fra hele landet mødes i Korsør for at drøfte situationen som frivillig, ubetalt donor i dag. De 79 lokale korps varetager donorernes interesser og arbejder for at skaffe blod nok til at sikre, at der til stadighed er den nødvendige forsyning med blod til patientbehandlingen. Alle donorer er tilsluttet et af de lokale korps, som ledes af en ulønnet bestyrelse på mindst fem medlemmer. Til landsmødet er repræsentanter fra alle korpsene inviteret.

Ny pjece De lokale korps er tilsluttet landsorganisationen Bloddonorerne i Danmark, som fungerer som donorernes interesseorganisation. Den støtter korpsene med vejledning og informationsmateriale og repræsenterer de danske donorer internationalt. For at give donorerne et billede af den landsorganisation, som de via det lokale korps er tilsluttet, har Bloddonorerne i Danmark lavet en pjece – „Landsorganisationen“ – om organisationens struktur og historie. Måske kan pjecen endda give donorerne lyst til at engagere sig i det frivillige arbejde? Pjecen er netop udkommet med et nyt design og indhold – og den kan ses på vores hjemmeside www.bloddonor.dk eller rekvireres på tlf. 7013 7014.

Hvad er Årets Bloddonor?

Årets Bloddonor 2001 Hvis man slår op under „ildsjæl“ i en nudansk ordbog, burde der være et billede af Lene Fribo. Til dagligt er hun praktisk leder af Blodbanken i Grenaa, og så blev hun for nyligt kåret til Årets Bloddonor. – Der er meget grin og spas og glæde i vores blodbank, fortæller Lene Fribo. Service er super-vigtigt. Jeg er opvokset i restaurationsbranchen, hvor kunden altid har ret og skal føle sig velkommen. Det har jeg taget med mig her til blodbanken. Lene har været praktisk leder og lægesekretær i Blodbanken i Grenaa i 18 år. Desuden har hun ydet et stort frivilligt arbejde for bloddonorerne, bl.a. som redaktionsmedlem for Donor Nyt i ti år, som oplægsholder på service- og PR-kurser og som medlem af landskomitéen i en halv snes år.

Lene ER blodbanken! Lene meldte sig som donor, da hun var under uddannelse som lægesekretær, og har type 0 RhD neg., som kan gives til alle typer, og som der derfor konstant bør være et lager af. Hun bestræber sig på ikke at blive tappet oftere end hver tredje måned, men når hun sidder og ringer rundt, og der kun er bid hver fjerde gang, må hun selv lægge sig på disken. Det har hun indtil videre gjort 47 gange. – Som lægesekretær er man uddannet til at sidde og skrive om sygdom og ulykke hele dagen. Med den baggrund er det fantastisk at arbejde med glade mennesker med en god samvittighed. Det er nemt at skabe goodwill for sagen og altid et let budskab at sælge.

nogle gange kan man faktisk huske planen for fredag og så kan man lave en aftale med det samme nede i Kvickly. Nogle gange tror jeg, at folk tror, at jeg ER blodbanken!

Arrangøren Lene Lene elsker at arrangere. De arrangementer, hun har udført sammen med blodbanken og korpset, er altid originale: I år var de klædt ud som bloddråber til Store Legedag i Grenaa (se Landet Rundt). Sidste år holdt de i anledning af korpsets 60 års fødselsdag en enorm fest med 1.100 gæster og optræden af Flemming Jensen. Året før var Lene og hendes kollegaer klædt ud som vampyrer til „Open By Night“-arrangementet i Grenaa. – Min husbond synes, jeg er træls i perioder, griner Lene. Jeg har så meget energi, at det driver mig til vanvid engang imellem, men det er godt at ha’ ved sådan nogle arrangementer. Jeg elsker at holde tømmerne og have tænkt det hele igennem. Hvad med blomster? Lyssætning? Brandvagter? Stoleopsætning? Jeg bli’r simpelthen høj af det, når det så endelig løber af stablen. Jeg er den første, der kommer, og den sidste der går. For det er vigtigt, at de der kommer, føler sig velkomne, og at de får et knus og et „kom nu godt hjem“, når de går. Lenes arrangementer er ikke kun kommet blodbanken til gode. Da Grenaa fyldte 550 år var hun jubilæumsmedarbejder og med til at arrangere flere hundreder arrangementer. 40årige Lene har også været skoleleder for FOF (folkeligt oplysningsforbund) i fire år. I sin fritid passer hun nogle udvalgsposter og sin mand og to børn.

Foto: Flemming Højer

– Jeg tror, at det er meget nemmere at servicere i en lille blodbank. I Grenaa kender alle folk hinanden. Jeg er på fornavn med „mine“ 3.000 donorer. I køen nede i Kvickly er der folk, der siger: „Hej, Lene. Nå ja, du har jo lige skrevet til mig. Kan vi ikke lave en aftale på fredag kl. 12?“ Og

Årets Bloddonor er en hædersbevisning, og der ikke er penge tilknyttet den. I år er det fjerde gang, vi hædrer én, der har udført en ganske særlig indsats for bloddonorsagen. Lene Fribo modtager hædersbevisningen på landsmødet den 6. oktober.

Af Thomas Oldrup

– Forretningsudvalget

Donor Nyt

„Lene Fribo har i en årrække arbejdet som sekretær i Blodbanken i Grenaa, men har herudover bl.a. engageret sig stærkt i det lokale frivillige arbejde, har optrådt som ubetalt og stærkt inspirerende kursus-indleder, har siddet i Donor Nyts redaktion og har været med i landskomitéen i en årrække.“ September 2001

Fotos: Claus Thorsted/Free Press

Danmark afholdt verdenskonference for unge donorer

I august mødtes 100 unge bloddonorer fra hele kloden til den første verdenskonference, som Danmark var den stolte vært for. Udover workshops og udveksling af gode idéer, var der også tid til uformelle programpunkter, f.eks. rundbold og folkedans. Danmark viste sig fra sin fineste side, da hundrede unge bloddonorer fra hele verden for få uger siden besøgte landet. Vejret var i høj grad med de mange deltagere, der kom fra 15 forskellige lande. De deltagende lande var Albanien, Brasilien, Burkina Faso, Estland, Frankrig, Island, Italien, Litauen, Luxemborg, Portugal, Quebec (Canada), Rumænien, Spanien, Tunesien og Danmark. Konferencen fandt sted på Stevninghus i Kliplev få kilometer nord for den tyske grænse.

Workshops og markedsplads

Donor Nyt

Den første dag var deltagerne tilmeldt på kryds og tværs i 19 mindre workshops. Grupperne handlede f.eks. om marketing i blodbanken og om erfaringerne med at starte korps af unge rekruttører. Anden dag var der opsamling i plenum på de forskellige workshops.

Og den sidste dag var der en „markedsplads“, hvor hvert af de 15 lande præsenterede sit land, sin organisation og sit kampagnemateriale.

Kikkertfodbold og nye kontakter De mindre workshops havde hver en erfaren indleder, men udover det faglige indskud var gruppearbejderne også gode til at få folk fra forskellige lande til at snakke sammen. I programmet var der også indlagt plads til flere sociale arrangementer, såsom kikkertfodbold, rundbold, natløb og „dansk aften“ med bl.a. folkedans, og hvor Københavnerbandet Phlow gæstede Sønderjylland. Om søndagen var der arrangeret bustur til Vesterhavet og Ribe. Der blev knyttet mange nye venskaber og gode kontakter mellem deltagerne. Marketingkoordinator Malou Rode fra Bloddonorerne i Danmark fortæller, hvorfor Bloddonorerne påtog sig at arrangere en stor international konference: – Danmark har en velfungerende blodforsyning, der er bygget på frivillighed. Det system vil vi gerne udbrede til den øvrige verden. Det gøres kun ved at skabe en direkte dialog, og ungdomskonferencen var det første skridt i den dialog. Af Thomas Oldrup

September 2001

– Derudover vil vi også gerne indsluse nogle af de unge danske frivillige i landsorganisationen ved at holde spændende, sjove og udfordrende arrangementer, fortsætter Malou Rode. Organisatorisk er Bloddonorerne blevet lidt for gammel. Så her har vi også brug for ungt blod!

TAK Soveposerne nyttede Verdenskonferencen var en opfølging på den europæiske ungdomskonference, der blev afholdt sidste år i Montesilvano i Italien (italienerne stod i år også for den største delegation på i alt 21). Flere af de unge deltagere, som også var med i fjor, gav udtryk for at atmosfæren på konferencen i Italien – der blev afholdt på et fornemt hotel med swimming pool og havudsigt – var mere formel, lægefaglig og „rank“. På spejdercentret Stevninghus var omgivelserne kønne og grønne, men ikke just luksuriøse. Dette bidrog til en friere, mere levende, konstruktiv og menneskelig dialog. Om der også skal være en international ungdomskonference næste år – og hvem der i så fald skal „lægge hus til“ – er endnu ikke besluttet.

For støtte til ungdomskonferencen ønsker vi at takke: Statens Serum Institut, Toms Fabrikker, Royal Scandinavia, Baxter, Ole Kirks fond (Lego), Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond, Fabrikant Mads Clausens Fond (Danfoss), Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond, Det Danske Spejderkorps, Datagraf, Bryggeriet Fuglsang samt bloddonorkorpsene i Varde, Nyborg, Kolding, Svendborg, Frederikssund, Næstved, Langeland, Struer, Ringkøbing og Storkøbenhavn. De mange unge hjælpere og køkkenholdet fortjener også en stor tak.

Donor Nyt September 2001

Marketing i en islandsk blodbank Blodbanken i Reykjavik har sin egen marketingafdeling. På den internationale ungdomskonference, der blev afholdt i Danmark for nyligt, fortalte islændingen Helga Bragadóttir om deres seneste tiltag. – Da jeg begyndte at arbejde for blodbanken i Island, var der ingen marketingafdeling eller en passende marketing strategi. Der var lidt reklame, men det var ikke særlig systematisk. Den nationale beholdning af blod var meget ustabil og nogle gange ekstremt lav. Da vi nåede ned på omkring 200 enheder, var det en nødsituation. TV- og radiostationer blev kontaktet og spurgt, om de ville skabe opmærksomhed om krisen og midlertidigt redde os. Sådanne situationer skabte fra gang til gang et utroligt stress hos personalet i blodbanken. Så jeg grundlagde en afdeling for rekruttering og marketing, fortæller Helga María Bragadóttir, der arbejder i blodbanken i Reykjavik. På ungdomskonferencen (se side 4 og 5) fortalte hun om, hvordan man laver marketing i en islandsk blodbank. – Vi besluttede, at der skulle være et minimum i beholdningen på 543 poser blod. Desuden startede jeg et dagligt møde kl. 9, hvor fire personer (en sygeplejerske fra blodindsamlingen, en fra blodbehandlingen og to ansvarlige for at ringe op til donorerne) mødes for at skabe sig et overblik over dagens beholdningssituation. Dette har fungeret i næsten et år, og ikke én gang er vi kommet under minimumsgrænsen.

Et eksempel på et af „spillekortene“ fra den islandske kampagne. I teksten til annoncen står der blandt andet: „Vi har altid brug for nyt blod. Blandt dem, der har brug for en blodtransfusion, er nyfødte, der skal have udskiftet deres blod, patienter, der har været ude for en ulykke, skal gennem større operationer eller som en del af kræftbehandling. En bloddonation er en livsdonation!... Er det din tur til at gi’?“

Donor Nyt

Af Helga Bragadóttir

September 2001

Hjerter ti – Et mål er at få nye som gamle donorer til at komme og give blod på den mest økonomiske facon. Før var der nogle blade, der ringede op til blodbanken og bad om små annoncer, og dette blev betalt af blodbanken uden at man så meget som overvejede effektiviteten. Hvad jeg gerne ville have til at ske var, at det blev sponsorer, der betalte dette annonceringsbeløb. En strategi, som kom til at fungere bedre, end jeg havde turdet håbe på. I samarbejde med et af Islands allerbedste reklamebureauer blev det besluttet at bruge hjerterne i et kortspil til reklamen. – Hver sponsor kunne bruge et af hjerterne som deres tema. For eksempel fik kaffefirmaet Merrild hjerter ti, hvor hjerterne gradvist ændrer sig til dråber. Annoncen fyldte hele side tre i Morgunbladid, den mest respekterede af de islandske aviser. Sådan en annonce koster ca. 400.000 islandske kroner, hvilket for hovedpartens vedkommende blev betalt af sponsoren. I tilskud modtager vi Merrild kaffe til en reduceret pris. – Det samme gælder for de andre sponsorer. For eksempel har benzinselskabet Esso hjerter es. Og de betaler benzinen til den mobile blodbank, der skal begynde at køre nu til efteråret. Og som et sidste eksempel har SPRON, en større bank, stået for opbevaringen af den mobile blodbank, udover en annonce. Dette er kun få af de mange sponsorer, beretter Helga Bragadóttir. Den islandske blodbank har også en flot hjemmeside: www.blodbankinn.is

Operationer i Tyskland udsættes på grund af blodmangel Flensborg Avis bragte for nyligt denne oversigtsartikel om situationen lige syd for grænsen: Ved specielle typer blod er patienter nødt til at vente, fordi resterne reserveres til nødstilfælde. Antallet af bloddonorer er faldet så drastisk, at operationer på Diakohospitalet (universitetshospital for Kiel og Lübeck, beliggende i Flensborg – red.) må udskydes, ganske enkelt, fordi der ikke er blod nok til transfusionerne. Det er den barske kendsgerning. Lagrene af blod er alt for små set i forhold til, hvor meget der dagligt bruges. – Ingen behøver dog at være bekymrede, for vi har blod, så vi kan tage os af nødstilfælde, siger leder af instituttet for transfusionsmedicin på Diako, Klaus Albertsmeyer. – Men det sker, at vi ikke har nok af en bestemt type, og hvis vi så heller ikke kan købe det, må vi bede patienten om at have tålmodighed, for operationen må udskydes. St. Franziskus Hospitalet (stort hospital i Bielefeld – red.) har ingen donorafdeling og må købe alt sit blod udefra. Men her er lederen af transfusionsafdelingen lidt mere optimistisk. – Vi har oplevet, at når det drejer sig om helt specielle blodtyper eller blodprodukter, kan det være svært at få dem. Men stort set kan vi købe alt hvad vi behøver, siger Johannes Saal. På Diako-hospitalet kan flensborgerne donere blod til 40 Mark per portion (ca. 150 danske kroner – red.).

Tysk Røde Kors Talsmanden for Tysk Røde Kors i Slesvig-Holsten Jens Lichte, mener ikke, at det er vejen frem. – Organer må ikke blive en vare, og blod er et organ. Det støder mod vores etiske regler, hvis vi begynder at købe det, siger han. Røde Kors sælger blodet (prisen svarer til de omkostninger, der er i forbindelse med tapningen. Tysk Røde Kors betaler ikke sine donorer, og de dækker mindst 80% af det tyske blodforbrug – red.) videre til blandt andet sygehusene, og så er de med i et bureau, hvor mængden af blod fra hele Forbundsrepublikken er listet. Men der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen europæisk blodbørs.

Facts om betalt blod • I Danmark er det forbudt at betale donorerne for deres blod – jævnfør de 40 Mark, der er omtalt i denne artikel. • Nyt EU-direktiv om blodgivning er på vej. • Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer kæmper mod betalt blodgivning i hele EU sammen med sine søsterorganisationer og har for nyligt fået klar støtte hertil af flertallet i EU-parlamentets udvalg for miljø og sundhed. • Bloddonorerne i Danmark ønsker ikke at udveksle blod med lande, som betaler donorerne. • Overlæge Hanne Kirstein fra Klinisk Immunologisk Afdeling på Sønderborg Sygehus fortæller, at man kun én gang har fået en henvendelse fra St. Franziskus Hospitalet. Det var i oktober 2000, hvor man i en akut nødsituation leverede 6 portioner 0 RhD neg SAG-M blod.

Han efterlyser en smule offervilje blandt borgerne og savner ønsket om at give noget, som man ikke selv har brug for, men som andre kan få glæde af. Selv om mange operationer teknisk er blevet så effektive, at de næsten ingen blodtransfusioner kræver, er der tre hovedgrupper, som behøver meget. Det er hjerteoperationer, organtransplantationer og kræftoperationer. – Det er den ældste befolkningsgruppe, seniorerne, der har disse aldersbetingede sygdomme, der bruger rigtig meget blod. Når så årgangene som nu er små, er der få til at give, så det skal jo få konsekvenser, siger Jens Lichte. Hans afdeling skal hver uge indsamle 3.250 portioner blod. Sidste uge blev det kun til 2.650.

Donor Nyt

Af Tilla Rebsdorf - Fra Flensborg Avis 22.5.2001

September 2001

DONOR INFO

Risikoadfærd for bloddonorer Hvordan man undgår at blive rask smittebærer

Ved risikoadfærd for bloddonorer forstår man adfærd, der medfører en øget risiko for, at en bloddonor får en smitsom sygdom, som kan overføres med donors blod. Risikoadfærd medfører karantæne for tapning, fordi det indebærer en risiko for, at man kan være rask smittebærer af virus og andre smitstoffer (bakterier og parasitter), der kan overføres med blodtransfusion.

• • • •

og Japan, men inklusiv de tidligere sovjet republikker i Kaukasusområdet) Indien Sydøstasien Afrika (undtagen Tunesien og Marokko) Mellem- og Sydamerika (undtagen Argentina og Chile).

Geografisk risikoadfærd Ved geografisk risikoadfærd forstår man, at donor enten direkte selv har været i særlige geografiske områder eller indirekte har haft kontakt med disse gennem en seksual partner. Det drejer sig hovedsageligt om områder med malaria. Herudover kommer områder med stor forekomst af hiv infektion og eventuelt af andre tropesygdomme end malaria, der smitter ved blodtransfusion. Området med malaria varierer hele tiden en lille smule. Smitteområdet for bloddonorer er derfor kun angivet i grove træk for ikke at få donorkriterier, der ofte skal ændres. Hertil kommer at smitteområdet også dækker andre smitsomme sygdomme end malaria. Smitteområdet omfatter i øjeblikket (Transfusionsmedicinske Standarder version 2.0, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi (2001)):

Donor Nyt

• Tyrkiet (undtagen Istanbul og det vest herfor liggende kystområde af Ægæerhavet) • Mellemøsten (undtagen Israel, Jordan, Kuwait, Bahrain, Abu Dhabi og Quatar) • Asien (undtagen Rusland, Kazakstan, Mongoliet, Taiwan

September 2001

Seksuel risikoadfærd Ved seksuel risikoadfærd forstår man, at donor har haft en seksuel kontakt med en partner, der har en smittefarlig sygdom, der kan overføres ved seksuel kontakt, eller en partner, der har en stor risiko for at have en sådan. Begrundelsen er, at nogle af de sygdomme, der kan overføres med blod, også kan smitte ved seksuel kontakt. Seksuel kontakt bliver til risikoadfærd, når kontakten er med: • en person med en smittefarlig sygdom, der kan overføres med blod, f.eks en person, der er hiv positiv • en person fra et geografisk område, der tilhører smitteområdet

Foto: Claus Haagensen

• en person, der har risikoadfærd f.eks en stiknarkoman eller en mandlig homoseksuel • en person, der har et stort antal seksualpartnere, f.eks en prostitueret • en anden mand, når man selv er en mand, fordi forekomsten af hiv positive stadig er høj blandt mandlige homoseksuelle.

fordi emnet er stærkt tabubelagt • prostitution, fordi donor måske ikke oplyser om genoptagelse af adfærden på et senere tidspunkt • stiknarkomani, eller at man bare har delt sprøjte eller kanyle med en anden en enkelt gang • tilbagevendende transfusioner af blodderivater (før 1988) f.eks til patienter med blødersygdom.

Anden risikoadfærd

Karantæne i 1 år ved risikoadfærd i form af:

• Transfusion af blod eller blodderivater medfører stadig en risiko for overførsel af smitte, om end den er meget lille • Akupunktur, piercing og anvendelse af nåle og kanyler, som andre har anvendt, medfører risiko for overførsel af små, men alligevel smittefarlige mængder blod, hvis udstyret anvendes mere end 1 gang og ikke er steriliseret • Visse instrumenter, der anvendes til at se ind i kroppens hulrum (bøjelige scoper), kan ikke altid tåle sterilisation, og indebærer derfor en risiko for smitte.

• seksuel kontakt med en person, der har udvist risikoadfærd, medfører typisk 1 års karantæne, fordi risikoen for smitte hovedsagelig drejer sig om smitte med hiv eller Hepatitis virus (smitsom gulsot). Denne form for smitte kan undertiden først påvises op til et år efter smittetidspunktet • seksuel kontakt med en person fra områder med særlig høj forekomst af hiv positive • behandling med blodtransfusion. Karantæne i et halvt år ved risikoadfærd i form af:

Karantænens længde De ovennævnte former for adfærd med øget risiko for smitte medfører alle en karantæne, hvis man er bloddonor. Karantænens længde afhænger af smittens art og af sandsynligheden for, at man udsætter sig for ny smitterisiko: Udelukkelse for livstid ved risikoadfærd i form af: • mandlig homoseksualitet, fordi der stadig er en høj forekomst af hiv positive blandt mandlige homoseksuelle, og fordi donor måske ikke efter en pause oplyser om genoptagelse af adfærden på et senere tidspunkt,

• ophold i smitteområdet, fordi smitten hovedsageligt drejer sig om malaria, som almindeligvis vil give symptomer inden for et 1/2 år efter smittetidspunktet. Sundhedsstyrelsen har konkretiseret ovenstående generelle regler i følgende regelsæt for risikoadfærd med henblik på at hindre smitte med hiv (juni 2001): Man må ikke give blod, hvis man: • tror, at der er mulighed for, at man er smittet med hiv • er mand og har haft seksuel kontakt med en anden Donor Nyt

fortsættes på side 10 >>> Af overlæge Jan Jørgensen, Skejby Sygehus September 2001

• • • •

mand er eller har været prostitueret er eller har været stiknarkoman deler eller har delt injektionsnål med andre har været behandlet for en blødersygdom før 1988.

Man må først give blod et år efter, at man: • har haft seksuel kontakt med en person, der har været udsat for smitterisiko, der medfører at man ikke må give blod som angivet ovenfor • har haft seksuel kontakt med en person fra geografiske områder, hvor hiv forekommer udbredt i befolkningen (dette gælder især for områder i Afrika syd for Sahara, Sydøstasien, Sydamerika og Indien) • har haft seksuel kontakt med en person, der er hiv positiv • har haft seksuel kontakt med en prostitueret i Danmark eller udlandet. Jo mere man udvider reglerne for udelukkelse af donorer p.g.a. risikoadfærd, jo sikrere bliver blodet for patienterne. Det er imidlertid vigtigt at finde en passende balance, fordi udelukkelse af for mange donorer giver risiko for mangel på blod. Det tilstræbes derfor kun at indføre regler for karantæne, som giver en rimelig nedsættelse af risiko for smitte for modtageren af blodet set i relation til sikring af blodforsyningen. I nogle situationer kan reglerne for karantæne være svære at forstå eller acceptere.

Eksempel 1. Hvis en mand blot en enkelt gang har haft sex med en anden mand, må han aldrig være bloddonor. Dette skyldes, at donor måske på et senere tidspunkt i sit liv får en fast kvindelig partner, som ikke må vide noget om hans eventuelle biseksualitet. Hvis donor så igen har sex med en anden mand, vil han måske ikke fortælle det til blodbanken denne gang. Selvom om donor var meget ærlig, da han fortalte om det første gang, kan hans livssituation ændre sig således, at han ikke tør oplyse om det igen.

Eksempel 2. Hvis en dansk donor rejser til Brasilien, finder sig en brasilianer af det andet køn og vender tilbage til Danmark med vedkommende, så får den danske donor karantæne. Karantænens længde fastlægges dels udfra, at donor selv har været i smitteområdet og dels udfra, at donor har haft seksuel kontakt med en person fra smitteområdet, hvor hiv er særligt udbredt (1 år). Da donor imidlertid må forventes stadig at have seksuel kontakt med sin partner fra Brasilien, har donor stadig en risiko for at blive smittet. Enten må donor ikke tappes så længe forholdet vedvarer, eller også må brasilianeren undersøges og findes hiv negativ mindst 1 år efter, at vedkommende har forladt Brasilien. Den danske bloddonor må tappes, hvis brasilianerens hiv test er negativ. Den danske bloddonor får således minimalt 1 års karantæne efter hjemkomst fra Brasilien med en lokal partner. Besøger partneren sit hjemland, starter karantænen forfra for den danske bloddonor og der skal udføres en ny hiv test på partneren, der skal være hiv negativ mindst 1 år efter besøget. Hvis brasilianeren vil være bloddonor, så får denne 3 års karantæne efter udrejse, fordi vedkommende er født og opvokset i et land med malaria. Efter de 3 års karantæne skal en test for malaria være negativ. Dette skyldes, at personer, der er opvokset i malariaområder, kan have immunitet over for sygdommen, således at de ikke bliver syge selv, men de kan alligevel overføre malaria med deres blod.

Donor Nyt

Af overlæge Jan Jørgensen, Skejby Sygehus

September 2001

TV-meteorolog og bloddonor Foto: Burt Seeger

en normal tapning, men centrifugerer plasmaet fra og sender resten af blodet tilbage gennem den anden arm. En sådan tapning kan tage flere timer. – Jeg synes, at det er hyggeligt, og at der er en god atmosfære. Jeg må tilstå, at jeg faktisk nyder at give blod. Personalet formår at give én en hyggelig halv time på trods af, at de har travlt. De er gode til at snakke og nusse lidt om os, fortæller Theilgaard, der i alt har givet blod 65 gange. – Jeg fik i øvrigt engang en parkeringsbøde på Rigshospitalet, griner Theilgaard. – Jeg havde fået stillet uret på en halv time, men det var en plasma-tapning, jeg skulle til, og den tog flere timer. Da jeg kom ud, var der en bøde på forruden. Blodbanken ville sikkert gerne have betalt den, men jeg fik aldrig spurgt dem.

Meteorologen Jesper Theilgaard meldte sig som bloddonor sammen med de venner, han boede i kollektiv med for snart mange år siden. Han ved ikke, om vennerne blev ved med at give blod, men det gjorde han. 65 ture til blodbanken (og en enkelt parkeringsbøde!) er det blevet til siden da. – Jeg startede, da jeg boede i musikkollektiv i Gentofte. Når man er ung, vil man gerne det hele. Vi lavede mange vilde og sjove ting dengang. Der var store fester, hvor vi lå døde nogle dage efter, men der var også en social tankegang. Vi ville gerne hjælpe andre. Så mine venner i kollektivet og jeg snakkede om, at det var et godt projekt at give blod, og derfor startede vi sammen på Gentofte Hospital. Og det har så holdt ved - for mit vedkommende – jeg ved ikke, om de andre stadig er donorer. Det fortæller den 45-årige Jesper Theilgaard, TV-meteorolog på DR1 i 11 år. Udover meteorolog er han desuden forfatter til en håndfuld bøger og en flittig foredragsholder.

Hyggelig stemning Senere blev han plasmaferesedonor på Statens Serum Institut og er nu både „almindelig“ bloddonor og en gang imellem plasmaferesedonor på Rigshospitalet. En plasmaferese foretages ved, at man tapper blodet som ved

At ofre sig for andre – Det hører desværre til sjældenhederne, at jeg snakker med andre om at give blod. Det er ikke, fordi jeg ikke vil, men nok mere fordi jeg drøner rundt til tusind ting. Jeg siger det da på arbejdet: „Jeg smutter lige ind og gi’r blod.“ Men jeg spørger ikke så ofte, om der ikke er nogen, der har lyst til at tage med. Theilgaard fniser i telefonen, mens han referer den eneste Fleksnes-sketch, han kan huske. Den handler om, at Fleksnes har været i blodbanken og gi’ blod, og da han kommer ud derfra, blærer han sig med sin gode gerning. Bagefter kommer han ud for et trafikuheld og får brug for sit eget blod igen. Og Theilgaard synes, at det er en fin pointe: At man kan gå og prale af, at man har gjort en god gerning. Men måske får man selv behovet, og så er det mere betydningsfuldt end bare pral. – Jeg værdsætter frivillighedsordningen, der har den fordel, at man ikke skal give blod for penge, og på den måde skiller man nogle af „de sorte får“ fra. Det er fremragende, at der er et korps af frivillige. Jeg har det godt med, at nogen stadig vil ofre sig for andre, slutter Theilgaard. Og det er vi heldigvis mange, der gerne vil. Donor Nyt

Af Thomas Oldrup

September 2001

Foto: Foci

SPØRGSMÅL

Graviditet?

Kære Donor Nyt Jeg er en ung kvinde, som gerne vil have børn indenfor den nærmeste fremtid. Jeg hører nu, at det er skadeligt for kvinder i den fødedygtige alder at give blod. Er det rigtigt? Hvis det er rigtigt – hvorfor? Med venlig hilsen L. Olsen Kære L. Alt andet lige er det ikke skadeligt for en kvinde i den fødedygtige alder at være bloddonor (med mindre, naturligvis, man ikke er rask). Kvinder i den fødedygtige alder får dog lettere blodmangel end andre, fordi de taber lidt

blod i forbindelse med hver menstruation. Hvis de tillige spiser en kost, som er fattig på jern, har de en større risiko for blodmangel, hvis de også afgiver blod som bloddonor. Derfor tilstræbes det flere steder, at kvinder i den fødedygtige alder bliver tappet sjældnere end de maksimalt fire gange om året. Ved hver tapning undersøges alle donorer for eventuel blodmangel (blodprocent eller hæmoglobinværdi). Har man det, skal man have målt sin hæmoglobinværdi lige inden næste tapning. Eventuelt skal man undersøges hos egen læge. Ved blodmangel tilrådes det at spise en kost med højere indhold af jern, og eventuelt skal der gives jern som tabletter. Altså: Det er IKKE skadeligt for kvinder i den fødedygtige alder at give blod, hvis man i øvrigt er rask og desuden overholder de karantæneregler, der er i forbindelse med graviditet (ingen tapning under graviditeten og ni måneder efter – og så længe der ammes). Med venlig hilsen Overlæge Jan Jørgensen Blodbanken på Skejby Sygehus

Flytning? Kære Donor Nyt Jeg står foran at skulle flytte fra den ene ende af landet til den anden. Jeg vil dog gerne fortsætte som bloddonor det nye sted. Hvordan skal jeg forholde mig? Skal jeg igennem en ny procedure? Med venlig hilsen Simon Kære Simon Ifølge de Transfusionsmedicinske Standarder (som blodbanklægerne udgiver og som alle blodbanker skal følge) er der faste regler ved flytning. Der står bl.a.: „Ved overflytning af en bloddonor fremsendes oplysninger om donors helbredsforhold og andre relevante oplysninger direkte fra den ene blodbank til den anden. Har den nye blodbank ikke donors helbredsoplysninger, skal donor

betragtes som ny.“ Der står også, at „ved overflytning af donor til en anden blodbank, kan oplysningerne udleveres fra blodbank til blodbank med donors samtykke.“ Det vil altså sige, at hvis du fortæller din nuværende blodbank, hvor du flytter hen, kan de fortælle dig, hvor du skal henvende dig det nye sted og samtidig sende dine oplysninger hertil. I øvrigt får Donor Nyt din adresse fra dit donorkorps før hver udgivelse. Så hvis adressen er rettet i din blodbank, vil den også være det på det blad, du modtager hver tredje måned. Du behøver altså ikke melde flytning til bladet, hvis bare du husker at rette din adresse hos blodbanken. Med venlig hilsen Niels Mikkelsen Bloddonorerne i Danmark Foto: Foci

Donor Nyt

September 2001

På Bloddonorerne i Danmarks hjemmeside www.bloddonor.dk kan man se alle de spørgsmål og svar, vi har bragt i Donor Nyt - samt mange flere, vi ikke har haft plads til. Man har også muligheden for selv at stille spørgsmål, samt finde links til andre steder, hvor man kan få svar.

Foto: Claus Thorsted/Free Press

Så lidt skal der til

20-årige Helle Nielsen er bloddonor i Haderslev. Da hun i april var på vej til tapning på sygehuset, var hun lige ved at erfare på sin egen krop, at man pludselig selv kan få brug for blod. Solen står lavt på himlen den sene eftermiddag i april, da Helle Nielsen er på vej ud for at afgive sin tredje portion blod på Haderslev Sygehus. Helle Nielsen kender udmærket turen og har kørt den adskillige gange, men få kilometer før Haderslev Sygehus sker uheldet.

– De spurgte også mange gange, om jeg nu var helt sikker på, at jeg stadig ville give blod, men selvfølgelig ville jeg det. Tænk hvis jeg havde kørt stærkere, og det ikke kun var bilerne, det var gået ud over. Så kunne de implicerede og jeg selv have fået brug for blod. Helle Nielsens blod løb ikke så stærkt, som det plejede, men det lykkedes dog alligevel at afgive en portion blod, og hun kunne derefter køre hjem igen.

Reaktioner – Jeg kører, som jeg plejer, men da jeg kommer til broen på Storegade, hvor jeg skal dreje til venstre, bliver jeg blændet i et kort sekund og støder sammen med en anden bil.

Ingen personskade Lettere rystet og chokeret kommer Helle Nielsen ud af sin bil for at se til de andre implicerede. – Hjertet bankede og sad helt oppe i halsen. Jeg nåede slet ikke at opfatte situationen. Jeg anede kun lige den anden bil i øjenkrogen. Det hele skete i brøkdele af sekunder. Heldigvis var farten ikke særlig høj, så der skete „kun“ skader på bilerne. Men alle var rystede. Helle Nielsen fik styr på situationen og udvekslede telefonnumre med den anden fører, hvorefter hun satte sig ind i den lettere havarerede bil og kørte de sidste par kilometer ud til sygehuset for at give blod. – Selvom det egentlig ikke var så „voldsomt“, var jeg lidt chokeret. Så da jeg kom ud til sygehuset, var jeg nødt til at låne telefonen for at ringe hjem og fortælle om uheldet. De flinke sygeplejersker hørte min telefonsamtale og kom straks med sodavand og blade og spurgte, om jeg ikke lige ville lægge mig lidt og slappe af.

Helle Nielsen er 20 år og lige startet på handelsskole i Kolding. Hun understreger, at hun ikke føler sig som en helt. Selvom uheldet endnu sidder friskt i erindringen, er hun en glad, ung bloddonor med mod på livet. Helle Nielsen erfarede på sin egen krop, hvor lidt der skal til, fra at man er sund og rask og i stand til at give blod, til at „filmen knækker“, og man pludselig kan være den, der har brug for blodet.

Sikringsfond Alle donorer er dækket af Bloddonorernes Sikringsfond, hvis formål er at yde økonomisk hjælp til frivillige donorer, som i forbindelse med deres donorgerning har lidt personskade. Fonden dækker herudover i ganske særlige tilfælde betydelig tingskade. Fondens hjælp skal fortrinsvis ydes i tilfælde, hvor skadelidte ikke kan opnå erstatning andet steds fra. Hvert år kommer 70–100 donorer til skade i forbindelse med at de giver blod, men langt hovedparten af skaderne går dog over i løbet af få dage. Personalet i blodbankerne kan fortælle mere, hvis det skulle blive nødvendigt.

Af Brith Lund Jørgensen

Donor Nyt September 2001

LANDET RUNDT

Ikke så Ringe endda RINGE: Det dufter af hø, tørt hø. Lukker man øjnene får man afrikanske fornemmelser både på grund af duften og af lydene fra trommer, der akkompagnerer en flok, der udøver rytmisk og sanselig afrikansk dans. Det sker lige overfor donor-campingvognen midt på den bulderhede festivalplads på en mark i Ringe. – Hej, jeg vil godt være donor. Så kontant lyder meldingen, da en ung fyr træder ind under forteltets skygge. De tre „vagthavende“ donorer kommer ham i møde og svarer på relevante spørgsmål. Ikke fordi den unge mand har mange spørgsmål. Han ved, hvad han vil. Og kort efter er han på vej væk for atter at hengive sig til musikken og vennerne. – Sådan er det, konstaterer Kristoffer. – Det er helt vildt, så mange der kommer forbi og udfylder postkortet med navn og adresse – bare sådan lige. Det er et udtryk for, at tanken om at være donor nok aldrig har ligget fjernt. Måske har de bare manglet et sted, hvor de kunne melde sig til. En ung kvinde kommer forbi og beder om en stak postkort, som hun kan tage med op i teltlejren til vennerne. – Jeg er donor i forvejen, og nu er der lige en chance for at give mine veninder et lille vink, så de kan få sig meldt til. Line fortæller, at nogle af drengene ofte giver udtryk for panisk rædsel og ser nåle i overstørrelse for sig bare ved

tanken. Sådan er det også for mange piger, men de har til gengæld den indstilling, at donor – det bør man bare være, hvis man overhovedet kan. – Jeg er i øvrigt sikker på, at vores succes både skyldes den gode sag og det, at vi er unge, fortæller Rikke. I løbet af Midtfyns Festivalen lagde godt 300 unge mennesker deres vej forbi campingvognen og de syv unge, der deltes om vagterne i den. Langt de fleste sagde umiddelbart ja til at blive donor – resten ville gerne vide lidt mere, før de sagde endeligt ja. Af freelance journalist Helene Dambo

Donordag i hovedstaden STORKØBENHAVN: På Donordagen den 23. maj blev der uddelt donor-T-shirts til alle, der blev tappet. Herudover var der i Rigshospitalets forhal en temadag om bloddonation, hvor plancher informerede om blodet og dets anvendelse. Herudover var der en række live-indslag: Blodbankchef Henning Sørensen fortalte om H:S Blodbank. Kunstner og donor Sascha Dupont underholdt ved klaveret. Overlæge Søren Loumann fra Rigshospitalets traumecenter fortalte om blodkrævende patienter. Fortællekompagniets Søren Bramsted og Kasper Sørensen fortalte bloddryppende historier.

Donor Nyt

Guldkornsfesten er reklamebranchens kåring af de bedste reklamer i Danmark. I år vandt Bloddonorernes bidrag en fornem pris i sin kategori med motivet: Bokseren med blod på trøjen. Bokseren deltog sidste år i den store Go Cardkonkurrence og er lavet af freelance tekstforfatter og art director Lars Birk, som også går under navnet Freelars.dk. Lars Birk har tidligere vundet anerkendelse for løsninger lavet for andre virksomheder og foreninger, blandt andet Røde Kors.

September 2001

Foto: Per Hemmingsen

Fornem reklamepris

Temadagen sluttede „mesterligt“ med fire meget populære FCKspillere Sibusiso Zuma, Todi Jónsson, Christian Poulsen og Michael Mio Nielsen, som skrev autografer og besøgte børnekræftafdelingen. Som et allersidste punktum på dagen debutterede Michael Mio Nielsen og Christian Poulsen som bloddonorer – nu venter vi blot på alle FCKs fans!

Bloddråber i bybilledet Foto: Flemming Højer

Bloddråberne fik malet røde, glade ansigter med et mægtigt smil på, og også makrofagen – der jo er blodbanens vogter – havde smil på, skønt han med et sværd i hånden hele tiden var på vagt efter små „bakteriebørn“. For at tiltrække børnenes opmærksomhed (og dermed forældrenes) havde vi lavet et stort ballontræ samt lejet en stor Robinsonbane, som børnene kunne hoppe i. Og det var en stor succes – konstant var der masser af unger og forældre, der stod rundt omkring og kiggede på. Dem måtte vi så hen og spørge, om de ikke kunne tænke sig at blive bloddonorer. Det viste sig, at mange havde tænkt over det før og „bare aldrig fået taget sig sammen“. GRENAA: Bloddonorerne i Grenaa og personalet fra blodbanken deltog på Store Legedag ved byens anlæg for at kapre forældre som nye bloddonorer. Vi havde været spændte på vejret, fordi vi skulle iklædes store bloddråbedragter fyldt med pladevat – og de var helt sikkert meget varme at have på og ikke så gode i regnvejr. Så vi var godt tilfredse, da vi så, at det holdt tørvejr, og at solen tittede frem engang imellem mellem skyerne.

Det har været en utrolig skæg og anderledes måde at få opmærksomhed både for vores gode sag og vores mange trofaste donorer. Vi har skaffet ca. 100 nye donorer, især småbørnsfamilier – så de holder forhåbentlig rigtig længe.

Er du sund og rask, mellem 18 og 60 år og vejer du over 50 kilo, kan du blive bloddonor. Brug denne kupon eller tilmeld dig på www.bloddonor.dk

Af Lene Fribo

Sendes ufrankeret Bloddonorerne betaler portoen

Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 +++ 6046 +++ 1931 Frederiksberg C

✂

Har du en god historie fra blodbanken, eller om at være donor, hører vi gerne fra dig. Send historien til Donor Nyt, Vesterbrogade 191, 1800 Frederiksberg C (mærk kuverten „Donoranekdote“) eller på e-mail til donornyt@bloddonor.dk. Du hører fra os, hvis vi bruger historien. Vi honorerer de bedste historier med en flot donorrygsæk og offentliggør dem her i Donor Nyt.

Donoranekdoter søges

Vi havde syet seks bloddråberøde dragter og én grøn makrofag-dragt. Personalet fra blodbanken og korpsets formand Jørn Madsen var iklædt bloddråbedragterne og makrofag-dragten var til blodbankens overlæge Tom Alsner.

Vi sluttede med at udtrække præmier blandt de nytilmeldte donorer og havde skaffet en masse forskellige præmier, bl.a. fribilletter til Kattegatcentret, Djurs Sommerland, Skandinavisk Dyrepark, købmandskurv fra Kvickly, vingaver, Citygavekort og romantiske middage for to. Faktisk fik omkring hver tredje nytilmeldte donor en gave.

I februar åbnede en ny blodbank på Frederiksberg. Men den er ikke helt som andre blodbanker – for alle donorerne har fire ben. Ligesom mennesker kun kan tåle blod fra andre mennesker, kan hunde og katte også kun tåle blod fra deres egen art. Desuden er der forskellige blodtyper, omtrent som man kender det fra mennesker.

Illustration: Annette Carlsen

Blodbank for dyr

Postbesørget blad nr. 12404 (0900 KHC)

Danmarks første blodbank for dyr åbnede i februar på Hospital for Mindre Husdyr, der ligger på Landbohøjskolen på Frederiksberg. Lektor Annemarie Kristensen er leder af blodbanken, hvis kunder er hunde og katte. – Der var også tapninger og transfusioner, før vi åbnede i februar, fortæller Annemarie Kristensen. – Men det var meget langsommeligt, da man i hvert enkelt tilfælde måtte finde en egnet donor, checke og tappe vedkommende og indgive blodet. Nu har vi blodprodukter liggende på lager og kan være hurtige i akutte tilfælde.

som i de humane blodbanker. Fra en sund og fuldvoksen hest derimod – der dog ikke tappes i denne blodbank – kan man tappe op til ni liter blod! – Vi har købt en gammel kølecentrifuge fra en human blodbank, fortæller Annemarie Kristensen. Ligesom menneskeblod bliver hunde- og katteblodet centrifugeret og separeret i de forskellige komponenter. De typiske patienter er påkørte hunde og katte, eller hunde, der har fået blødningsforstyrrelser f.eks. i forbindelse med infektion med hjerteorm.

Donorerne er hunde og katte, som indgår i et frivilligt donorkorps og bliver screenet, blodtypebestemt, vaccineret og grundigt helbredsundersøgt. Ligesom mennesker må de tappes fire gange om året. Donorerne skal være mellem 1 og 6 år gamle og veje mere end 25 kg for hunde og 4 kg for katte.

Hunde bruger samme blodposer Fra katte tapper man kun 50 ml, men fra hunde tapper man 450 ml ligesom fra mennesker. Faktisk bruger man til hunde de samme typer blodposer – det såkaldte treposesystem –

Annemarie Kristensen fortæller, at dyreblodbanken allerede har haft en del transfusioner med både plasma og røde blodlegemer, og at behovet langsomt er stigende. Hvis man har lyst til at melde sin hund eller kat til det frivillige donorkorps, kan Annemarie Kristensen kontaktes på 3528 2930.

Giv blod !

Af Thomas Oldrup

DN 64/2001

DONORTILMELDING

Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk

Stilling/Navn Gade Postnr.

Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen

Personnr./Fødselsdato

Telefonnr.

Arbejdssted

Telefonnr./lokalnr.

Har du tidligere givet blod?

Nej

Hvor Evt. blodtype

Evt. bemærkninger

Redaktion: Signe Borup Kristian Broberg Hanne Bøjlén Brith Lund Jørgensen Thomas Oldrup Per Hemmingsen Ramsing Malou Rode Lægefaglige konsulenter: Jan Jørgensen Ellen Taaning Design: Datagraf Auning as Tryk: Graphx Trykt på svanemærket papir Forsidefoto: Claus Thorsted/Free Press Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er tilladt med kildeangivelse.

Ønsker at blive tappet i (stednavn)

Dato

Donor Nyt nr. 64 32. årgang September 2001

Underskrift

Oplag: 235.000 ISSN nr.: 0902-2643 Næste udgivelse: Dec. 2001