donor
O R I E N T E R I N G
T I L
B L O D D O N O R E R N E
NR. 67 MAJ 2002
nyt
Bloddonor i verdensklasse „Dit blod“ på gaden
LEDEREN
Ny blodforsyningslov på vej Folketinget drøfter i disse uger et forslag til ændring af Blodforsyningsloven, og Bloddonorerne er blevet inddraget i arbejdet. Vi har overfor ministerium og Folketingets sundhedsudvalg lagt vægt på, at blod er en del af det menneskelige legeme, og derfor ikke er en vare, som kan handles frit – og det gælder uanset blodets forarbejdningsgrad. Donorernes vederlagsfrie blod skal bruges til gavn for patientbehandling uden efterfølgende økonomisk udnyttelse. Derfor skal der være klare retningslinier for evt. eksport af blod og blodprodukter baseret på danske donorers blod. Bloddonorerne i Danmark lægger meget stor vægt på, at princippet om dansk selvforsyning ikke fraviges, både under hensyntagen til Europarådets og WHOs anbefalinger herom, men også af sikkerhedsmæssige og rekrutteringsmæssige grunde. Dette princip er godt for donorrekruttering og for fastholdelse af donorerne. Mange donorer er stolte over at tilhøre en organisation, som på trods af meget høje krav til donorerne alligevel fortsat er i stand til at levere det fornødne råmateriale til en af verdens bedste blodforsyninger. Den nye lov bør sikre fuld forsyningssikkerhed, således at der til enhver tid er den nødvendige mængde blod-
produkter til rådighed for danske patienter. I det hele taget er hensynet til sikkerheden vigtig. Bloddonorerne forventer, at H:S og amterne samarbejder stadigt tættere om at få en sikker og ensartet forsyning med blodprodukter i hele Danmark. Det vil bl.a. kræve, at der altid er tilstrækkeligt med egnede donorer, således at donorudvælgelsen kan være i top og smitterisikoen mindst mulig. Man kan ikke teste sig ud af alle smitteproblemer, og derfor er tillid og åbenhed mellem donorer og blodbanker fortsat altafgørende. Samtidigt skal donorernes informationsniveau være i top, og amternes informationsforpligtelse bør være direkte anført i loven. Vi glæder os især over, at alle parter er enige om, at vores nuværende velfungerende blodforsyning baseret på frivillig ubetalt blodgivning skal bevares.
Børge Stjernholm Landsformand
Tak til Vestsjællands Amtskomité Grundet en fejl indeholdt Donor Nyts artikel om landsmødet i Korsør ikke en omtale af den meget store indsats, som vores lokale frivillige ydede før, under og efter landsmødet.
Vestsjællands amtskomité havde bl.a. sørget for et flot logo, smukke plakater, lækre landsmødemapper (som fortsat anvendes af mange deltagere), musikalsk velkomst, pressedækning, bagagevagter, T-shirts til gæsterne, en fin underholdning til landsmødefesten, musik, pyntning, oprydning m.m.m. Alt ydet med godt humør i et fint sammenhold – også om finansieringen. Det virkede legende let, men indsatsen havde krævet mange møder, god vilje og tid. Alt det skal lægges til den tid og det arbejde, som allerede udføres til gavn for donorsagen. Landsmødet ville simpelthen ikke have været en succes, hvis ikke korpsene i Vestsjælland havde ydet en kæmpeindsats.
Donor Nyt
Ofte får de frivillige ikke tilstrækkelig tak for dette arbejde – og vi er på redaktionen naturligvis kede af, at vi faldt i samme grøft i forbindelse med landsmødet.
Af Niels Mikkelsen 2
Maj 2002
Bloddonorernes 17. verdenskongres På den internationale bloddonordag 23. maj 2002 starter bloddonorernes verdenskongres i Québec i Canada.
Hvert tredje år mødes verdens frivillige bloddonororganisationer for at udveksle erfaringer. Man drøfter fælles mål og midler og arbejder med at støtte hinanden, således at hele verden kan få en bedre blodforsyning. Kongressens tema er „Bloddonoren – den anonyme helt“. Deltagerne skal på kongressen arbejde med at: • udbrede kendskabet til den frivillige, ubetalte og anonyme blodgivning som et uundværligt humanitært arbejde • fremhæve blodgivning som det første led i blodforsyningen • vise vigtigheden af, at de frivillige arbejder sammen for at fremme blodgivning • styrke forbindelserne mellem bloddonororganisationerne og de øvrige led i transfusionskæden • udbrede kendskabet til blodforsyningen i Canada og i Québec • udvikle fælles projekter mellem medlemsorganisationerne og partnere udefra • fremme skabelsen af nye donororganisationer i Nordamerika. Værtsorganisationen, Association des Bénévoles du Don de Sang (ABDS), blev grundlagt i 1998, og har som mål at fremme frivillig, ubetalt og anonym blodgivning i Québec. ABDS er den eneste større donororganisation i Nordamerika, og i det sidste år har organisationen især satset på uddannelse af frivillige, som kan støtte de mobile tappehold, som kommer rundt i hele „la belle province“, som er Québecs kælenavn blandt de fransktalende indbyggere. Québec er i dag stort set selvforsynende med blod fra ubetalte donorer, og konferencen skulle gerne medvirke til at vise, at dette mål er opnåeligt også for andre dele af Nordamerika såvel som for den øvrige verden.
Citadellet i Quebec er et af verdens største forter. Her er det kronen på forsvarsværket – Chateau Frontenac – der knejser i vejret.
største forter på den vestlige halvkugle, kronet af Frontenac slottet. Kongressen åbnes i Québecs parlament af provinsens sundhedsminister, Rémy Trudel, mens resten af møderne holdes på et hotel udenfor byen. Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer (ISB, også kaldet FIODS efter sine franske forbogstaver) holder sin årlige generalforsamling under kongressen, hvor der også skal ske valg til eksekutivkomitéen, fastsættes kontingent osv. Verdenskongressens hjemmeside kan findes på adressen: http://dondesang.qc.ca/congresFIODS2002
Verdenskongressen afholdes tæt på byen Québec, som blev grundlagt i 1608, og som er en af de ældste og bedst bevarede byer i Nordamerika. Citadellet i byen er et af de
Af Niels Mikkelsen Generalsekretær for ISB (FIODS) Donor Nyt Maj 2002
3
Foto: Photodisc
SPØRGSM Å L
Tandlæge? Jeg har som noget nyt erfaret, at man ikke må have været til tandlæge 48 timer før en tapning. I den forbindelse er jeg meget nysgerrig for at høre, hvad dette skyldes. Jeg håber, at I vil svare mig på dette. Venlig hilsen AG Kære AG Karantænen skyldes, at man ved tandbehandling – også bare en tandrensning – frigør bakterier, som går over i blodet, hvor de kan overleve et par dage. Kommer bakterierne med over i en blodportion, kan de skade patienten. Med venlig hilsen Karin Magnussen Overlæge Blodbanken, Hillerød Sygehus
Jeg er en dreng på 15 år, som gerne vil vide, hvorfor man skal være 18 år for at få foretaget en blodtapning.
Foto: FOCI
Hvorfor 18 år? Hilsen Morten Hej Morten Når man er donor, skal man før tapning underskrive et spørgeskema, og underskrifter er først juridisk gyldige, når man er fyldt 18 år. Desuden skal du i din alder selv bruge dit blod, fordi du vokser og udvikler dig. Men allerede nu kan du hjælpe donorsagen ved at tale om det at være donor med dine venner og familie. Mange venlige hilsner Niels Mikkelsen Bloddonorerne i Danmark
Høfeber? Zyrtec og Clarityn medfører fire ugers tappepause efter sidste dosis, når det tages på grund af allergi.
Hej Bloddonorerne Jeg er en pige på 24 år, som overvejer at blive bloddonor. Jeg har dog nogle enkelte spørgsmål angående karantæneperioder efter brug af medicin. Jeg er i sommerperioden hårdt ramt af høfeber og tager derfor i en periode på ca. 2 måneder Zyrtec for symptomerne. Er der nogen former for karantæne, når man tager høfebermedicinen Clarityn?
Kære Louise
Donor Nyt
Der er ikke noget i vejen for at være bloddonor i de perioder, hvor man ikke har høfeber. Dog er der, som du selv spørger om, nogle regler for den medicin, man tager.
4
Maj 2002
Foto: FOCI
Med venlig hilsen Louise
Med mange hilsener Karin Magnussen Overlæge Blodbanken, Hillerød Sygehus
Nye leverandører søges „Hjælp os med at styrke vores varemærke“. Det er et af de budskaber, som unge mennesker vil møde på postkort, i annoncer og på plakater til sommer. Det sker som et led i en større landsdækkende kampagne, der er rettet imod unge, og som opfordrer dem til at melde sig som bloddonorer. Kampagnen er blevet til i et samarbejde mellem ungdomsbladet Tjeck, reklamebureauet J. Walter Thompson Öresund og Bloddonorerne. Den løber af stablen i forbindelse med Den Internationale Bloddonordag den 23. maj. Tjeck er et gratis ungdomsblad, som månedligt læses af ca. 250.000 unge, og som ligger fremme på gymnasier og højere læreanstalter i hele landet. Samtidig vil Bloddonorernes informatører være i aktion på gymnasierne, osv.
Hvad laver en informatør? En informatør er typisk en ung mand eller kvinde, der gerne vil give en hjælpende hånd med at oplyse om bloddonorsagen. Informatørens opgaver er primært at informere – sekundært at hverve bloddonorer. Informatørerne tager ud til festivaler, på arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner for at fortælle om donorsagen og for at svare på spørgsmål. Informatørerne kan kontaktes via landskontoret: Malou@bloddonor.dk
Tjeck har været så venlige at stille gratis annonceplads til rådighed. På samme måde har J. Walter Thompson stillet ideer og tid til rådighed og udfærdiget kampagnen. Vi håber, at de unge vil tage godt imod kampagnen, snuppe et postkort eller to med hjem fra caféen, og i sidste ende melde sig som bloddonor.
Donor Nyt Maj 2002
5
Foto af Claus Haagensen/Chili Foto
Tak til alle bloddonorer – Har du set vores kat Pusser? Den er bakteriefri. Donor Nyts udsendte kigger mystisk på den søde kat og tænker: Bakteriefri? Hvordan kan en kat være bakteriefri? Den er selvfølgelig ikke helt bakteriefri, men for at være tilstede i familien Andersens hjem skal man helst være bakteriefri. Anne og Frands Andersen har nemlig været ude for det mange småbørnsforældre frygter – leukæmi. – Det var lige i starten af januar 2001, hvor alle var ramt af influenza, at vores ældste datter, 8-årige Astrid, fik høj feber, fortæller Anne Andersen. – Vi var ved lægen og fik at vide, at det var influenza, men feberen ville ikke falde. Natten til fredag havde Astrid en træls nat, og næste morgen, da hun skulle børste tænder, blødte hendes tandkød meget voldsomt. Vi tog straks ind til Silkeborg Sygehus, hvor Astrid blev undersøgt. Der var mislyd ved hjertet, og hun havde næsten ingen røde og hvide blodlegemer. Og så gik det stærkt. På det tidspunkt havde Anne og Frands Andersen overhovedet ikke haft cancer i tankerne. Men inden de fik set sig om, var de på vej i ambulance fra Silkeborg til Skejby Sygehus med en meget syg Astrid. – I ambulancen fik vi svar på blodprøverne, og da vi ankom til Skejby, blev der taget fat i os med det samme. Astrid blev kørt direkte på afdelingen, hvor de straks tog knoglemarvsprøver og derefter stillede en 100% sikker diagnose: Astrid havde akut lymfatisk leukæmi (ALL). Ifølge Kræftens Bekæmpelses hjemmeside er der hvert år ca. 30 børn under 15 år, der får konstateret leukæmi.
Blod er en del af behandlingen
Donor Nyt
Behandlingerne af Astrid gik i gang med det samme – i første omgang med kemoterapi.
6
Maj 2002
– Der er et behandlingsprogram på 2 1/2 år, hvor vi nu er igennem det første år. Det hele kører i faser, hvor vi skiftevis er på sygehuset og hjemme. Men hele vejen igennem har systemet være førsteklasses. Vi er blevet ordentligt informerede, og systemet har hjulpet os meget. Vi kan koncentrere os 100% om Astrid, fortæller Frands Andersen. Udover kemoterapi og andre former for kemiske præparater får Astrid også en del blod. – Astrid er meget træt og kan næsten ikke overkomme noget. Hun lavede i en periode ikke selv blod, så derfor fik hun en del. Det er fantastisk at se Astrid, lige når hun har fået blod. Så er hun en helt anden pige fuld af energi. Det er en meget livsbekræftende oplevelse.
Bakterier Et af nøgleordene for Astrids helbred er bakteriefri, da hendes immunforsvar er helt i bund. – I starten var vi total hysteriske, og vi tog hendes temperatur hele tiden. De to mindste af vores børn, Ingrid og Johannes, har også været meget dygtige. Det der med at vaske hænder, når de kommer hjem og efter toiletbesøg, det gør de bare, og de er også blevet meget opmærksomme på at gå udenom folk, der hoster eller nyser. Det har også resulteret i, at næsten ingen i familien har været syge. – Indledningsvis ville vi have skaffet os af med katten, men som vores kontaktlæge på Skejby Sygehus sagde, så var det synd for Astrid, at hun både skulle miste sin kat OG være isoleret fra omverdenen i et halvt år. Med mindre det var en gammel, syg kat, syntes han ikke, vi skulle aflive den. Vores hjem er nok blevet lidt „miljøskadet“, fortæller Anne, og Astrids søster har resoneret, at katten er „bakteriefri“.
Astrid er begyndt i skolen igen, og familien har genfundet rytmen i dagligdagen, selvom der er 1 1/2 år tilbage af behandlingerne. – Skolen, børnehaven og kammeraterne er blevet informerede omkring Astrid. Der er f.eks. lavet en turnusordning i klassen, så hvis en sidekammerat til Astrid er forkølet, bytter de automatisk plads med en, der er rask. Det er utrolig dejligt, at det kører på den måde. Systemet sørger godt for familien Andersen i den svære periode. Bedsteforældrene er blevet „ansat“ til at hjælpe i hjemmet, og orlov passes ind alt efter omfanget af behandlingerne. – Vi er utrolig glade for personalet på Skejby Sygehus, og vi er alle bloddonorer meget taknemlige. Vi ville ønske alle kunne se den gavn, bloddonation gør. Man regner med at cirka fire ud af ti blodportioner bruges i kræftbehandling (se Donor Nyt 62 / side 8).
Opbevaring af blodkomponenter Røde blodlegemer skal opbevares ved 4 grader og er holdbart i op til fem uger. Blodplader skal opbevares ved 22 grader og er holdbart i op til fem døgn. Plasma skal opbevares frosset ved temperaturer under minus 30 grader og er holdbart i mange måneder.
Donor Nyt
Af Brith Lund Jørgensen Maj 2002
7
Foto: Photodisc
DONOR INFO Du glæder dig til sommerferien – det gør din blodbank ikke! Erfaringerne viser, at sommerferien er den periode, hvor det er sværest for blodbankerne at få fat i donorerne. Vi er alle sammen på ferie! En undersøgelse fra Blodbanken på Skejby Sygehus viser, at der i gennemsnit altid er ca. 51% af donorerne, der ikke kan tappes. Ud af de 51% kan størstedelen (34%) ikke tappes, fordi der endnu ikke er gået 3 måneder siden sidste tapning. 11% er i karantæne på grund af at de er syge, tager medicin eller er gravide, 4% har været udsat for smitterisiko, og 2% kan af andre årsager ikke tappes. (Kilde: Årsberetning 2000, Afdeling for Klinisk Immunologi, Skejby Sygehus.) Det betyder, at der kun er 49% af donorerne tilbage til at dække behovet. Hvis en stor del af disse så er på ferie, begynder det at se sort ud: Ingen donorer betyder ingen tapninger, hvilket i sidste ende betyder tommer hylder i blodbanken. Så galt går det heldigvis sjældent i Danmark, men da dele af blodet har en meget kort holdbarhedstid, er det nødvendigt med en konstant tilførsel af nyt blod til blodbankerne – også i sommerferien.
Donor Nyt
Af Vivian Hesselberg Lundfold
8
Maj 2002
„Mød derfor om muligt op til tapning, når du bliver indkaldt i sommerperioden!“
Rejsekarantæne Husk også, at rejser udenfor Europa og Nordamerika kan give karantæne. Det bliver mere og mere populært at rejse til fjerne og eksotiske steder – steder med en øget risiko for blodoverført smitte. Ophold på disse steder resulterer i seks måneders karantæne efter hjemkomsten. Selv en ferie i visse områder af Tyrkiet giver seks måneders karantæne. Er man født eller opvokset i et af disse lande og vender tilbage dertil i sommerferien, kan det endda give tre års karantæne. Ved rejser nogle steder i verden er vaccinationer nødvendige. Vær derfor opmærksom på, at nogle vaccinationer giver kortere eller længere tids karantæne. Du kan derfor ikke regne med lige at kunne nå at blive tappet inden din ferie, hvis du kort tid forinden er blevet vaccineret. Derfor, tænk også på blodbanken, når du planlægger din ferie – og god tur!
Rejsekarantænelande Foto: Photodisc
Områder, hvor ophold medfører seks måneders pause som bloddonor, omfatter: • Tyrkiet (undtagen Istanbul og det vest herfor liggende Ægæerhavs-kystområde) • Mellemøsten (undtagen Israel, Jordan, Kuwait, Bahrain, Abu Dhabi og Qatar) • Asien (undtagen Rusland, Kasakhstan, Mongoliet, Taiwan og Japan, men inklusive de tidligere Sovjetrepublikker i Kaukasus-området) • Indien • Sydøstasien • Afrika (undtagen Tunesien og Marokko) • Mellem- og Sydamerika (undtagen Argentina og Chile) Husk, at hvis du er født eller opvokset i et af disse områder, får du tre års karantæne efter hjemkomsten. Flyrejse til og ophold inden for perimeteren af bymæssig bebyggelse i følgende storbyer i karantæneområderne udløser dog ikke karantæne: • • • • •
Rio de Janiero Riyadh Singapore Hong Kong Seoul
Mellemlanding og transitophold i international lufthavn giver ikke karantæne. Er du tvivl om noget, så husk altid at spørge i din blodbank.
Vaccinationer før ferien Almindelige vaccinationer giver karantæne i enten to dage eller fire uger – og så skal man selvfølgelig være uden gener efter vaccinationen. Hvis du er blevet vaccineret for nyligt, så spørg i blodbanken om, hvilken af de to grupper din vaccine tilhører.
Kilde: TMS vers. 2.1 - A2.8 Donor Nyt Maj 2002
9
Foto: Burt Seeger
Foto: Birger Vogelius
Bloddonor i verdensklasse Christian Poulsen er en travl ung mand på 22, som skal passe sin træning, sit tyskkursus, en altid nysgerrig sportspresse – og familie, venner og kæreste. Alligevel har han fundet tid til at melde sig som bloddonor – og han tog også tid mellem træningen på KBs anlæg på Frederiksberg og sit intensive tyskkursus til at give et interview til Donor Nyt. Tyskkurset skyldes, at Christian efter sommerferien skal spille sammen med landsholdsangriberen Ebbe Sand i Schalke 04 i Bundesligaen.
Nej, vi var nogle spillere fra FCK, som var ude for at opmuntre nogle syge børn på Rigshospitalet og skrive autografer. Og så var der et arrangement (det var vist på grund af Den Internationale Bloddonordag), og så var det helt naturligt at melde sig der. Men det startede egentlig, da jeg spillede i Holbæk, hvor klubben gjorde et stort stykke arbejde. Her iblandt deltog man i en lokal kampagne for at skaffe unge bloddonorer. Det var også helt frivilligt. Synes du, at det gør ondt at blive stukket?
Du er vokset op i Asnæs i Odsherred. Er der nogen i din familie eller vennekreds, som er bloddonorer? Nej, egentlig ikke.
Donor Nyt
Du meldte dig første gang ved et arrangement på Den Internationale Bloddonordag på Rigshospitalet. Blev du presset lidt til at deltage – eller var det helt frivilligt?
10
Maj 2002
Overhovedet ikke! Får en professionel fodboldspiller ofte taget blodprøver, så du måske er vant til at blive stukket? Det sker meget sjældent. Ved dopingtest tisser man for det meste i et glas, men ved VM til sommer har jeg hørt, at de vil indføre blodprøver.
Idræt I forbindelse med tapning som bloddonor taber man ca. 8% af sit blod, det vil sige også 8% af det iltbærende stof hæmoglobin.
betydning for almindelig fysisk aktivitet. Kun ved meget ekstrem fysisk belastning kan man forestille sig, at det måske har en betydning, men det er meget spekulativt. Der er ingen vished.
Efter 3-4 uger er den tabte mængde blod regenereret. Man har specielt brug for at kunne transportere meget ilt, når man har stor fysisk aktivitet. Men den lille nedsættelse, man får af sin iltbærende kapacitet ved en almindelig tapning, har overhovedet ingen
At være professionel fodboldspiller må trække hårdt på fysikken. Hvor meget træner I om ugen? Ca. 8 gange à 1 1/2 time, hvortil kommer kampene. I øjeblikket spiller vi pokalturnering, superliga og, hvis jeg er heldig, landskampe.
Skulle man give et råd, kunne det være, at man ikke skal udsætte sig for ekstrem fysisk belastning i 3-4 uger efter tapning. Det er ikke fordi, der sker noget ved det, men man får måske en lidt dårligere tid eller præstation.
Ja, det har du ret i, det giver seks måneders karantæne. Det vist en offentligt hemmelighed, at du næppe selv har økonomiske problemer. Men i Tyskland er der fortsat mulighed for at få sin blodgivning betalt. Hvad synes du om sådan et system? Det burde vel være sådan, at man gør det for at hjælpe andre.
Tror du, at det går ud over dine præstationer på grønsværen, hvis du er blevet tappet – f.eks. dagen forinden? Det ved jeg faktisk ikke. Det tror jeg nu ikke, at det gør. Har din tilmelding som donor givet anledning til bemærkninger fra dine kolleger i FCK? Nej, ikke rigtigt. I Odense har nogle OB spillerne også meldt sig som donorer. Men klubben ser helst, at de kun bliver tappet udenfor fodboldsæsonen. Har du mødt et lignende krav fra FCK? Nej, bare det ikke går ud over vores indsats på banen.
Men Røde Kors i Tyskland giver ikke betaling til bloddonorerne. Kunne du tænke dig at være donor i din nye hjemby (antageligt Gelschenkirchen) – hvis det ikke er betalt? Ja, det kunne jeg godt. Har du nogen planer for fremtiden, når din fodboldkarriere holder op? Det er svært at sige. Jeg håber, at jeg har 10-12 år som professionel fodboldspiller foran mig, så det har jeg ikke tænkt så meget over endnu. Men da jeg spillede i Holbæk, startede jeg med at studere matematik og datalogi – og dengang kunne jeg godt have tænkt mig at blive gymnasielærer.
Har du rejst i nogle lande udenfor Europa og Nordamerika for nyligt? Kender du rejsekarantæne bestemmelserne? (Se midtersiderne)
Hvordan tror du, at Danmark vil klare sig under de kommende verdensmesterskaber?
Jo. I februar var vi på træningslejr i Sydafrika, og det betyder vel, at jeg ikke kan tappes et stykke tid fremover.
Jeg tror og håber, at Danmark kommer videre fra den indledende gruppe.
Af Troels Nipper Nielsen Donor Nyt Maj 2002
11
Foto: Kurt Hardi
Nyt fra Forskningens verden Hereditært angioødem er en blodsygdom, der er så sjælden, at ikke alle læger har kendskab til den. Der findes kun 100 patienter i Danmark, og derfor skal deres erfaringer nu samles i en database. Bloddonorernes Forskningsfond har for nyligt støttet dette arbejde. Hereditært angioødem er en arvelig blodsygdom, hvor de sygdomsramte patienter mangler et protein, som hedder C1-esterase-inhibitor. Det drejer sig om en meget sjælden tilstand, og det skønnes, at der findes omkring 100 patienter i Danmark, som har fået stillet diagnosen.
Donor Nyt
Patienter, der mangler dette protein, har en tendens til anfald fra tid til anden, der viser sig som hævelser af hud og slimhinde. Hævelse af huden kan vise sig ved, at en hånd eller en arm bliver 2-3 gange så tyk som normalt, eller at ansigtet hæver op til ukendelighed (ofte betegnet Quincke ødem). Hævelserne varer almindeligvis 2-4 dage og kan optræde med ugers til års interval. Mere alvorligt er det, hvis hævelserne påvirker slimhinden i mundhulen eller halsen, idet der så vil være risiko for kvælning. Hævelse af slimhinden i mavetarmkanalen giver meget svære mavesmerter.
12
Mange patienter er fejlagtigt blevet opereret i maven og har måske fået fjernet en normal blindtarm, fordi deres hævelser blev tolket som en operationskrævende tilstand. Ubehandlede patienter med denne sygdom har en svært forringet livskvalitet grundet de smertende hævelser, hyppige indlæggelser og angst for livstruende anfald.
Maj 2002
Behandling med blodplasma Sygdommen kan imidlertid behandles og kontrolleres. Der findes nogle få lægemidler, som i mange tilfælde kan forebygge eller begrænse sygdomsanfaldene. Ikke alle patienter kan dog tåle disse præparater på grund af bivirkninger. Hvis patienterne får alvorlige (meget smertende eller livstruende) hævelser, kan de behandles med blodplasma eller et oprenset blodprodukt med indhold af C1esterase-inhibitor. Det oprensede blodprodukt er ikke indregistreret i Danmark, og kendskabet til det er beskedent, også blandt læger. Mange patienter har følt sig alene med deres sygdom, og flere har ikke fået den optimale behandling. Sygdommens sjældenhed betyder, at de fleste læger aldrig har mødt en patient med hereditært angioødem og derfor heller ikke har erfaring med behandlingen af sygdommen.
Erfaringer med sygdommen samles Sidste år blev der oprettet en dansk patientforening (www.hae.dk), som skal yde støtte til patienter med hereditært angioødem i Danmark. Foreningens lægelige rådgiver er hudlæge Anette Bygum. Anette Bygum påbegyndte juli 2001 et projekt med titlen: „Hereditært angioødem, et oversigts- og opfølgningsstudium blandt danske patienter.“ Projektet skal belyse sygdommens hyppighed, forløb og behandling hos alle danske patienter. Det er planen, at der skal oprettes en klinisk database med udvalgte resultater, således at man kan følge, hvordan det går disse patienter,
og om de eventuelt får langtidsbivirkninger af den medicinske behandling. Der er etableret kontakt til forskergrupper i udlandet, og man håber på længere sigt at kunne undersøge patienternes arveanlæg (kromosomer) for såkaldte mutationer i genet, som koder for C1-esteraseinhibitor. Bloddonorernes Forskningsfond har støttet projektet økonomisk. Pengene skal bruges til at udarbejde informationskort og oplysningspjecer om sygdommen, idet der er et stort behov for at informere patienter og læger om sygdomstegn, forholdsregler og behandlingsmuligheder.
Bloddonorernes Forskningsfond støtter blodtypeserologisk forskning og har i år 30 års jubilæum. Halvanden hundrede spændende og velkvalificerede forskningsprojekter har i årenes løb modtaget støtte for et samlet beløb på ca. 4,5 million kroner. Der findes omkring 100 patienter i Danmark, som har fået stillet diagnosen Hereditært angioødem.
Af Anette Bygum
Politiet udfører endnu en samfundsvigtig opgave At politiet udfører en samfundsvigtig opgave er ikke et ukendt begreb, men i denne forbindelse tænkes på, at politiet i Glostrup hver tredje måned frivilligt lægger arm til bloddonortapning på Politigården i Albertslund. Blodbankpersonalet er veloplagt, og der bliver tid til lidt hyggesnak og et lille hvil i en ellers fortravlet hverdag. Ved forrige tapning blev der afgivet 50 portioner blod, hvilket ifølge personalet fra blodbanken var et meget tilfredsstillende resultat. Aftalen mellem korpset og Glostrup Politi blev indgået i 1993, og siden er der blevet tappet over 700 poser blod.
Sygeplejersken Lene Henriksen er i færd med at tappe politibetjenten Kathrine, der ikke ser spor skræmt ud.
Af politikommissær Palle Blak Pedersen, Glostrup Politi
Maj 2002
Donor Nyt
Gennem politiets arbejde kommer politiet tæt på trafik- og ulykkesofre, og derfor betragtes den frivillige tapning som en „borgerpligt“, hvor politiet også i den situation vil give en hjælpende hånd. Vi kan på det varmeste anbefale, at andre institutioner retter henvendelse til bloddonorkorpset for en nærmere „firmaaftale“. Næste gang er det måske DIG, der har brug for en blodtransfusion.
13
5.000 donorer efterlyses
Som næstformand i Det Danske Spejderkorps besøgte Tage H. Carstensen (1897-1985) i sine unge år udenlandske spejderkorps, fordi internationalt spejderarbejde interesserede ham. I 1930 vendte den kendte spejderleder og senere landsretssagfører tilbage fra en rejse til England med en idealistisk idé: Han havde på sin tur set, hvordan voksne engelske spejdere – „Rovere“ – gav blod. Oplevelsen gjorde et stort indtryk på ham, og da han kom hjem, snakkede han med sine kammerater om det og tog det nødvendige initiativ.
FYN: De fynske sygehuse og Bloddonorerne på Fyn har i fællesskab startet en ambitiøs kampagne, der i løbet af 2002 skal skaffe 5.000 nye bloddonorer. En vigtig del af kampagnen foregår ved, at uddannelsesinstitutioner, foreninger og virksomheder gennemfører forskellige aktiviteter. Kampagnen for at skaffe flere fynske bloddonorer bliver hjulpet godt på vej af mange frivillige donorambassadører over hele Fyn. Der er mange forskellige aktiviteter og aktivister. Nogle eksempler: Fire aktive elever på Sygeplejeskolen i Svendborg agiterer blandt lærere og studiekammerater. De fire donorambassadører planlægger også aktiviteter på Torvet og andre steder i Svendborg. Seks donorambassadører fra Middelfart Gymnasium vil opfordre alle deres kammerater og lærere til at melde sig som donorer. De har også planer om aktiviteter uden for gymnasiet.
Tage Carstensen begyndte for alvor sit arbejde to år efter, hvor det første donorkorps blev stablet på benene i København, under navnet Spejdernes og Væbnernes Frivillige Bloddonorkorps. Hans arbejde foregik i et snævert samarbejde med to andre ildsjæle: Den daværende reservelæge på Bispebjerg Hospital, Jens Foged, som var ansvarlig for undersøgelsen af donorerne, og direktøren for Statens Serum Institut, dr.med. Thorvald Madsen, der tog sig af blodtypebestemmelsen og indkaldelsen af donorerne.
Også Odense Boldklub, GOG, Kauslunde Idrætsforening, Faaborg Boldklub og Idrætsforening, det fynske hjemmeværn, KMD-Kommunedata, De Danske Spritfabrikker og Fyns Amt har sagt ja til at støtte kampagnen på forskellige måder.
Foto: BID
LANDET RUNDT
21. maj 1932
Ifølge protokollen var Tage Carstensen selv den allerførste til at lægge sig på briksen. Den første frivillige, uegennyttige og ubetalte bloddonation i Danmark fandt således sted den 21. maj 1932. I disse dage er det præcist 70 år siden. Kilde: „Dit Blod!“, se bagsiden
Foto: Olavur Samson
Gå forbi den flotte hjemmeside på www.fynblod.dk. Her kan man bl.a. melde sig som donor, og man kan se, hvor mange der indtil videre har meldt sig som donorer på Fyn.
Tredje korps på Færøerne SUDERØ: På trods af sne og frost mødte en snes donorer op, da der i Tverå sygehus’ kantine blev holdt stiftende møde for et nyt korps på Suderø på Færøerne. Stiftelsen fandt sted den 20.02. 2002 (klokken 20.02!). Karin Jacobsen og Olavur Samson fra korpset i Klaksvig var med til det stiftende møde for at give en hånd med. Der bor godt 5.000 mennesker på Suderø. Det nye korps hedder „Blódgevarar í Suduroy“ og omfatter ca. 200 donorer, der hvert år giver ca. 250 portioner blod.
Donor Nyt
Med det nye korps på Suderø er alle tre færøske blodbanker blevet dækket ind. Der findes også korps tilknyttet Klaksvig og Tórshavn. Skønt der ikke er aktuelle planer om at danne en færøsk organisation, så er de tre korps dog sammen ved at planlægge en fælles kampagne for at få nogle flere nye donorer på de smukke øer.
14
Suderø Sygehus
Maj 2002
Donoranekdote FREDERIKSBERG: Jeg har været donor i 35 år og har haft mange gode oplevelser. Men jeg vil hellere fortælle en om min far, som var donor, fra han var 18, og indtil han ikke måtte mere på grund af alder. Min far hed Bertel Vejby Nielsen og var født 1917 i Fjerritslev. Han gav blod for første gang, da han var 17 eller 18 år – se den vedlagte artikel om hvordan. Urmageren viste sin taknemmelighed ved at forære min far et flot guldur. Han beholdt det indtil sin død i april 2001, men da gik det dog ikke længere. Med venlig hilsen Annette Lynge, Frederiksberg
Informatørkurser LØRDAG DEN 6. APRIL blev der afholdt informatørkursus på Skejby Sygehus i Århus. Det forløb ud over alt forventning, og stemningen var i top, selvom det var en lang dag. Chef for Blodbanken Jan Jørgensen viste sammen med oversygeplejerske Lotte Bloch Christensen rundt i „tapperiet“ og i laboratorierne. Lørdag den 8. juni er der opfølgningskursus på landskontoret i København. Vi håber på at se de fleste dagen efter til åbent hus på Værløse Flyvestation, hvor der bliver god mulighed for at prøve de nyvundne agitationsevner af.
Er du sund og rask, mellem 18 og 60 år og vejer du over 50 kilo, kan du blive bloddonor. Brug denne kupon eller tilmeld dig på www.bloddonor.dk
Sendes ufrankeret Bloddonorerne betaler portoen
Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 +++ 6046 +++ 1931 Frederiksberg C
✂
Har du en god historie fra blodbanken eller om at være donor, hører vi gerne fra dig. Send historien til: Bloddonorerne i Danmark, Vesterbrogade 191, 1800 Frederiksberg C (mærk kuverten „Donoranekdote“) eller på e-mail til donor-nyt@bloddonor.dk. Du hører fra os, hvis vi bruger historien. Vi honorerer de bedste historier med en flot donortaske og offentliggør dem her i Donor Nyt.
Donoranekdoter søges
Bestil informatørerne på landskontoret
Postbesørget blad nr. 12404 (0900 KHC)
Ny bog: „Dit Blod“ Bloddonorernes nye bog forklarer universet omkring blod og bloddonation. Bogen kan købes for en halvtredser.
Bloddonorerne i Danmark udgiver på Den Internationale Bloddonordag, den 23. maj, en bog om blod og bloddonation. Bogen skaber overblik og sammenhæng og giver grundlæggende viden på forståelig vis. „Dit Blod“ er Bloddonorerne i Danmarks første bog, som fortæller om blodets bestanddele og dets funktion i vores krop. Samtidigt forklares det, hvordan bloddonorsystemet i Danmark er bygget op. Bogen matcher niveauet i biologiundervisningen i 10. klasse og 1.g, men den retter sig mod alle, der har lyst til at fordybe sig i blodets univers, som er spændende læsning. Bogen indeholder også fortællingen om transfusionens blodige og bizarre historie.
Konkurrence Vind Bloddonorernes nye bog.
Blodets funktion som transportorgan og som forsvar mod sygdomme bliver forklaret, og det samme gør procedurerne bag sikker bloddonation. Blodtypernes betydning, blodets senere anvendelse og undersøgelserne af blodet omtales, og der argumenteres for, hvorfor nogle bliver donorer og andre ikke. Det hele samles med andre ord i „Dit Blod“, der giver svar på mange af de spørgsmål, den interesserede bloddonor måtte have.
Indsend dit navn og adresse skrevet på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Skriv også gerne, hvis du har forslag til forbedring af bladet Donor Nyt. Mere skal der ikke til for at deltage i konkurrencen. Adressen er Bloddonorerne i Danmark, Vesterbrogade 191, 1800 Frederiksberg C eller donor-nyt@bloddonor.dk. 50 læsere af Donor Nyt kan vinde et eksemplar af den nye bog, „Dit Blod“. Vinderne udtrækkes blandt de kort og mails, vi har modtaget senest den 14. juni. De udtrukne får bogen tilsendt direkte og vinderne kan desuden ses på www.bloddonor.dk
Bogen kan købes for 50 kr. (inkl. moms og porto). Send en check til Bloddonorerne i Danmark, Vesterbrogade 191, 1800 Frederiksberg C eller indbetal pengene på girokonto 910 9625. Husk tydeligt navn og adresse.
Giv blod !
Af Signe Borup
DN 67/2002
DONORTILMELDING
Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk
Stilling/Navn Gade Postnr.
Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen
By
Personnr./Fødselsdato
Telefonnr.
Arbejdssted
Telefonnr./lokalnr.
Har du tidligere givet blod?
Ja
Nej
Hvor Evt. blodtype
Evt. bemærkninger
Redaktion: Signe Borup Kristian Broberg Brith Lund Jørgensen Vivian Hesselberg Lundfold Karin Magnussen Troels Nipper Nielsen Thomas Oldrup Malou Rode Lægefaglige konsulenter: Jan Jørgensen Ellen Taaning Design: Datagraf Auning as Tryk: Graphx Trykt på svanemærket papir Forsidefoto: Burt Seeger
Ønsker at blive tappet i (stednavn)
Dato
Donor Nyt nr. 67 33. årgang Maj 2002
Underskrift
Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse. Oplag: 160.000 ISSN nr.: 0902-2643 Næste udgivelse: Sept. 2002