Donor Nyt 68 by Bloddonorerne i Danmark

donor

O R I E N T E R I N G

T I L

B L O D D O N O R E R N E

NR. 68 SEPTEMBER 2002

nyt

Tema: Helte og ildsjæle side 3–5

Donor Nyt

Ny blodlov side 8–9 September 2002

LEDEREN

Den nye blodforsyningslov 1. juli 1997 fik det danske bloddonorsystem sin egen lov, som præciserede det hævdvundne princip, at der i Danmark kun må anvendes blod fra frivillige og ubetalte donorer. Det var der gode grunde for i 1997 – og disse grunde er fortsat gyldige og lige gode. Forskellige undersøgelser har gang på gang vist, at blod fra ubetalte donorer er sikrere end blod fra betalte donorer. Nu er en ny „Blodforsyningslov“ vedtaget den 31. maj 2002 – desværre ikke af et enigt Folketing, som Bloddonorerne i Danmark ønskede – men dog af et såkaldt „bredt“ flertal. Det må vi så forlige os med. Loven træder i kraft, når ministeren beslutter det, dog senest 1. januar 2004, og indtil da gælder 1997-loven.

Serum Institut har i øvrigt forsikret os, at intet dansk plasma, som er modtaget af instituttet, er gået til spilde. Det er derfor lidt misforstået, at den nye lov giver mulighed for „en endnu bedre udnyttelse af donorgaven end i dag“. Bloddonorerne i Danmark er dog i alt væsentligt tilfredse med loven. Navnlig er vi særdeles tilfredse med, at vi er lovet indflydelse på de vilkår, der skal opstilles, når oparbejdningen af plasma fra dansk donorblod skal i international licitation. Nogle donorer har udtalt en frygt for, at deres blodgave til danske patienter nu bliver genstand for profitmageri. Efter min mening er en sådan frygt ikke begrundet.

Andetsteds i denne udgave af Donor Nyt bringer vi efter anmodning fra Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen dennes åbne brev til donorerne. Jeg opfordrer naturligvis alle donorer til at læse brevet.

For det første slås det fast i loven, at blodtapning skal ske med henblik på patientbehandling i Danmark, så det er udelukket, at der kan ske tapning ALENE med henblik på salg til patientbehandling i andre lande.

I den sidste fase af Folketingets lovforberedende arbejde opstod der nogen tumult i dagspressen, og det førte til mange henvendelser fra bekymrede donorer – såvel lokalt til blodbanker og donorkorpsenes bestyrelser som til landskontoret. Jeg vil benytte denne leder til at fjerne nogle fejlopfattelser.

For det andet er Bloddonorerne som nævnt med ved bordet, når det fremtidige system for plasmaets omdannelse til lægemidler skal tilrettelægges. Vi vil være opmærksomme på, at donorernes gave behandles etisk forsvarligt i såvel faktisk som økonomisk henseende. Jeg er sikker på, at vi i denne opgave kan regne med faglig og moralsk støtte fra lægeside, såvel fra Organisationen af Transfusionscentre i Danmark som fra blodbanklægernes forening.

Når nogle politikere udtalte, at den nye lov skulle tjene til at fjerne „spildet af donorblod“, kunne letbevægelige journalister tro, at der ligefrem blev hældt donorblod i kloaken eller endog – at Bloddonorerne hellere så blod kasseret end anvendt i andre lande. INTET ER MERE FORKERT.

Ministeren håber på, at de danske donorer fortsat – beredvilligt som hidtil – vil række „armen frem“. Personligt tvivler jeg ikke på donorernes fortsatte offervilje.

Bloddonorerne har ALTID været imod spild af donorblod, og vi har – når vores retningslinier for donorblodets anvendelse blev respekteret – altid accepteret udførsel af dansk overskudsproduktion af blodprodukter. Statens

Donor Nyt

Børge Stjernholm Landsformand

September 2002

hel te og

ildsjæle

En af hverdagens anonyme helte Leif Agerskov er en af Bloddonorernes mange anonyme helte. Han har netop modtaget Pelikanen efter at være blevet tappet 100 gange.

Foto: Michael Lange

Hvad er det, der får ganske almindelige mennesker til at melde sig som donorer og gang efter gang møde frem, når de indkaldes til tapning? Er donorer noget særligt, eller er de stadig ganske almindelige mennesker, der ubetalt, frivilligt og anonymt lader sig tappe i en tid, hvor mere og mere gøres op i tid og penge. Er der, og vil der stadig være plads til denne humanitære indsats? En rundspørge blandt donorer om, hvorfor de giver blod, har blandt andet givet følgende svar: Det er en tradition i familien Vil gerne gøre en god gerning Får lige tjekket helbredet Føler sig bedre tilpas efter tapning Det kunne være, at man selv fik brug for blod engang Det er en samfundspligt Tanken om at gøre noget godt for andre Der er bare sejt

En af disse anonyme helte er Leif Agerskov fra Viborg, der netop har modtaget Pelikanen efter at være blevet tappet 100 gange. Hans debut som donor startede tilbage til 1961, hvor han gjorde tjeneste ved Flyvestation Karup.

En sygeplejeelev skulle for første gang tappe, og den rutinerede sygeplejerske spørger, om Leif Agerskov har noget imod at være forsøgskanin. Den unge sygeplejeelev er meget omhyggelig, omstændelig og ikke alt for hurtig. På spørgsmålet om hvordan det gik, var Leifs kommentar med vanlig jysk besindighed: „Gu’ gjorde det da ondt, men hun skal vel lære det!“

Donor Nyt

– Dengang blev der ikke holdt så nøje kontrol med, hvor tit man kom, og da en tapning gav en forlænget orlov, gik der ikke tre måneder mellem tapningerne, som der gør nu, fortæller Leif Agerskov.

Leif Agerskov hører til den robuste type, der føler sig veltilpas efter tapning, og har på sit arbejde skaffet flere donorer til donorkorpset. Han kan helt tilslutte sig de svar, der er givet om hvorfor, man melder sig som donor, og slutter af med en historie fra blodbanken:

Af Kristian Broberg

• • • • • • • •

I 1974 flyttede Leif Agerskov til Viborg for 287 personer har i 2001– 02 at gøre tjeneste ved fået tildelt bloddonorernes hjemmeværnshøjeste anerkendelse, Pelikanen. distriktet, og tapningen 284 af hædersbevisningerne er kom i faste rammer tildelt donorer, der er tappet 100 ved blodbanken i gange. Viborg. På spørgsmålet om han selv har haft brug for blod, fortæller han, at han har fået foretaget to mindre operationer, uden at der ham bekendt har været brug for blod. Men som han siger, ved man jo aldrig, hvornår der kan blive brug for det.

September 2002

hel te og

ildsjæle

Da blodet gik fra hånd til hånd

Foto: Troels Nipper Nielsen

Adelgunde Freuchen, der i dag er 99 år, blev tappet første gang i 1929. Hun kørte selv fra København til Køge, hvor den unge mand kun overlevede p.g.a. Adelgundes hjælp.

For 73 år siden blev Adelgunde Freuchen givetvis Danmarks første udrykningsdonor. Donor Nyt mødte hende til en snak om, hvordan det gik til.

En dag i efteråret 1929 ringede telefonen på Serum Instituttet i København. Opkaldet kom fra sygehuset i Køge, hvor man havde en patient, der lå med blødende mavesår og var ved at forbløde. Daværende laboratorieforstander Ib Freuchen tog sig af sagen og bad om at få sendt en blodprøve til København, så han kunne bestemme patientens blodtype. Adelgunde Freuchen var gift med Ib Freuchen indtil 1962, hvor han døde. I dag er hun 99 år, og bortset fra at benene er begyndt at drille, er hun frisk og ved godt helbred. Tilfældigvis var hun på Serum Instituttet den dag, hvor man ringede fra Køge. Hun husker, hvordan blodprøven ankom: – Ja, den blev jo sendt op med motorcykel, men dengang tog det omkring halvanden time at køre fra Køge til København. Da blodprøven ankom, gik min mand i gang med at analysere den, og jeg kan ligeså tydelig huske, hvordan Ib sad og mumlede: Det er sgu type A. Og så sagde jeg: Jamen Ib, jeg har jo A!

Donor Nyt

Fordi det ikke var muligt at skaffe blod i Køge, sprang hun i parrets lille Citroën, hvor der knapt nok var plads til to

personer og kørte ned til sygehuset. Her ventede en nervøs læge, som skulle foretage transfusionen. – Alle var nervøse, lige fra lægen til sygeplejerskerne, og selvom jeg ikke var det i starten, kunne jeg jo ikke undgå at blive påvirket, så til sidst blev jeg altså også nervøs. Transfusionen foregik på den måde, at man transporterede blodet i små skåle fra Adelgunde Freuchen til patienten, der viste sig at være en ung gartnersøn. Man dannede simpelthen en kæde, og skålene gik så nærmest fra hånd til hånd. Men det var ikke smertefrit. – Lægen stak mig mindst syv eller otte gange, og til sidst måtte de tage min anden arm i brug. Det afstedkom jo, at dagen efter var jeg nærmest regnbuefarvet op og ned ad begge arme. Gartnersønnen overlevede takket være Adelgunde Freuchen, og hen ad juletid modtog hun et takkebrev fra ham. Men taknemmeligheden fra drengens familie stak endnu dybere for en dag ringede det på døren. – Vi boede på Amagerbrogade ikke langt fra Serum Instituttet helt oppe på femte sal. Da jeg åbnede døren, stod der en gammel dame uden for. Det viste sig at være drengens bedstemor, som var kommet hele vejen ind til byen med en stor kurv fuld af frugt til mig. Jeg var simpelthen så overvældet.

Af Troels Nipper Nielsen

September 2002

hel te og

ildsjæle

De unge giver da gerne blod! Dalende donortilslutning skal snarere forklares ved, at man ikke har formået at appellere godt nok til unges værdier i et sprog, som de unge forstår.

Kirsten Bennedsen modtog en stor buket fra Randers Amtsavis for sin store indsats.

Forstanderen på Handelsskolen bifaldt straks hendes idé om en kampagne med et humanitært formål på skolen og støttede tiltaget på alle måder. Der blev afsat penge til et arrangement på temadagen, og sammen med lærere, pedellen, forstanderen samt personale fra den lokale blodbank blev en arbejdsgruppe hurtigt dannet. I ugerne op til temadagen blev der lavet flotte udstillinger om emnet af skolens dekoratør, og eleverne blev orienteret om temadagen af deres lærere.

Foto: Jens Munk

Talte til sanserne

Kæmpeindsats fra dansklærer Kirsten Bennedsen førte til 129 tilmeldinger blandt eleverne på Handelsskolen i Randers.

– Vi er slemme til at kalde de unge for egoistiske, mens vi nok i højere grad bør se dem som individualister med mange gode værdier, som man kan appellere til. De vil gerne tage ansvar, hvis det er for noget, der opleves som vigtigt, og det viser man dem ved først og fremmest selv at være seriøs og engageret i sit budskab. Således udtaler dansklæreren fra Handelsskolen i Randers sig om de studerende, som efter en temadag om donorsagen tilmeldte sig som bloddonorer i rekordstort tal. Idéen til en kampagne og temadag om donorsagen havde hun gennem en tid drøftet med nogle kolleger, men det var pressens unuancerede beskrivelse af de unge, som tændte ildsjælen Kirsten Bennedsen. Pressens påstande om at manglen på donorblod skyldes, at de unge er nogle kyllinger, kunne hun ikke genkende fra sit lærerjob. – De unge er på samme tid individualister og medlemmer af forskellige grupper. Hvis man ønsker at nå dem, skal man gøre sig umage og tage dem alvorligt samt forsøge at finde ind til de værdier, de deler på tværs af grupperne.

Selve dagen forløb med en blanding af underholdning, information og workshops, og der var modeshow med elever som mannequiner. Carsten Knudsen, som er kendt fra De Nattergale, underholdt og digtede om at give blod. Der var udlodning af gaver fra lokale butikker, blodbanken og skolen. I workshoppen kunne man blive vejet, afprøve en tappebriks, se blodposer og stille spørgsmål til blodbankens personale samt tilmelde sig som bloddonor. Temadagen appellerede til bloddonorsagen gennem flere sanser på en måde, der var saglig, men som samtidig talte til følelserne. Eleverne fik efter tilmeldingen indkaldelse fra den nærliggende blodbank i skoletiden, og gruppe efter gruppe mødte de op for at afgive den første blodprøve. – Efterfølgende har et par andre uddannelsesinstitutioner meldt sig som interesserede i en kampagne, men blodbanken har simpelthen ikke kapacitet til at modtage disse tilbud på en gang, fortæller Kirsten Bennedsen, som efter 52 tapninger kender den lokale blodbank godt.

Gåpåmod Kirsten Bennedsen er en person, der udstråler initiativ og gåpåmod, og hun indrømmer, at hun er typen, der stædigt bliver ved, når hun har en bærbar idé. – Skoletiden er forbundet med mange tilbud, men når de unge sammen med kammeraterne tilslutter sig noget, der rører ved deres værdier, kan det måske føre til et livslangt engagement, slutter Kirsten Bennedsen, der selv i sin tid blev inspireret til at blive bloddonor af en veninde på lærerseminariet.

Af Thorkild Hansen Donor Nyt September 2002

SPØRGSMÅL

Antibiotika? Jeg har netop overstået en penicillinkur og er nu blevet indkaldt til tapning. Kan det passe, at antibiotika giver karantæne? Venlig hilsen Maria

Kære Maria Penicillin og lignende stoffer må ikke findes i donorblod på grund af risikoen for reaktion, hvis modtageren er overfølsom. Afhængig af det præparat, du er blevet behandlet med, må du ikke tappes i fire til seks uger efter sidste dosis. Med venlig hilsen Jan Jørgensen Overlæge Blodbanken, Skejby Sygehus

Huller i ørerne? Jeg har fået lavet huller i ørerne og har fået karantæne i et år. Men gælder det også, når jeg er blevet vaccineret mod hepatitis? Hilsen VJ

Kære VJ Selvom du er blevet vaccineret, gælder det, at man ikke kan vaccinere mod alle hepatitistyper. Derfor får man altid et års karantæne, når man har fået lavet huller i ørerne. Med venlig hilsen Karin Magnussen Overlæge, Blodbanken Hillerød Sygehus

Væske? Hvorfor er det vigtigt at drikke meget, når man bliver tappet? Venlig hilsen Jacob T

Donor Nyt

Hej Jacob T De 450 ml blod, man afgiver ved en tapning, erstatter kroppen med væske fra vævene inden for nogle få minutter under forudsætning af, at man ikke er i væskeunderskud. Det er derfor vigtigt, at man har spist og

September 2002

drukket rigeligt inden tapningen, og at man drikker i forbindelse med tapningen. Efter tapningen er det også vigtigt, at man hviler sig i 10 minutter, så blodvolumen kan nå at indstille sig igen. Husk også at drikke ekstra om sommeren. Der har man brug for mere væske og kommer let til at mangle, uden at man tænker over det. Med venlig hilsen Troels Nipper Nielsen Bloddonorerne i Danmark

Ida Schiødt fra Rigshospitalet har fået støtte fra Bloddonorernes Sikrings- og Forskningsfond til forskning i, hvordan de syge celler adskiller sig fra de raske med udgangspunkt i kræfttypen akut myeloid leukæmi (AML).

Foto:Burt Seeger

Forskning i syge celler sammenlignet med raske er uhyre væsentlig for vores forståelse af sygdommes opståen og for vores chance for at opdage sygdomme på et tidligt tidspunkt. Det gælder for alle typer sygdomme og ikke mindst indenfor kræftsygdomme, hvor tidligere raske celler omdannes til syge og ondartede celler. Forståelsen for sygdommens opståen danner grundlag for at finde nye behandlingsmetoder, og også her er det vigtigt at kende de cellulære processer, som adskiller sygt og raskt væv, så man undgår, at de raske celler påvirkes mere end højst nødvendigt. Desværre er denne forskning ekstremt dyr, bl.a. fordi materialerne til forskningen kun produceres i små mængder eller i nogle tilfælde skal specialfremstilles til et enkelt projekt. Bloddonorernes Sikrings- og Forskningsfond har ydet støtte til dækning af nogle af materialeudgifterne ved et forskningsprojekt, som netop handler om at finde nogle nye måder, hvorpå de syge celler adskiller sig fra de raske ved sygdommen akut myeloid leukæmi (AML). Titlen på projektet er „Flowcytometrisk og molekylærbiologisk identifikation og kvantificering af vækstfaktorreceptorer på CD34-positive stamceller“.

Ny viden Hvert år bliver ca. 200 mennesker i Danmark ramt af akut myeloid leukæmi (AML). Det er en kræfttype, som opstår i stamcellerne i knoglemarven, og selvom behandlingen iværksættes i tide, er det kun 30% af patienterne, der helbredes. Ida Schiødt fra Rigshospitalets vævstypelaboratorium forsker med udgangspunkt i AML i, hvordan de syge celler adskiller sig fra de raske.

Projektet handler om at karakterisere den ondartede celle ved sygdommen AML. Denne sygdom rammer ca. 200 mennesker i Danmark hvert år, fortrinsvis voksne. AML er en type blodkræft, som opstår i de stamceller, der findes i knoglemarven. Disse stamceller bliver hos raske mennesker udviklet til normale blodceller (hvide og røde blodlegemer og blodplader) gennem hele livet. Hos patienter med AML bliver denne udvikling forstyrret, og i stedet strømmer der flere og flere ondartede celler ud i blodet. Hvis behandling med kræftdræbende stoffer iværksættes i tide, kan ca. 30% af patienterne helbredes. Uden behandling er sygdommen dødelig. I projektet prøver vi at bestemme antallet og fordelingen af en række vigtige modtageproteiner (receptorer) for vækstfaktorer på overfladen af den ondartede celle og sammenligne det med raske celler. Vækstfaktorerne i knoglemarven styrer under normale forhold stamcellens udvikling til moden blodcelle. Denne proces er forstyrret i den ondartede stamcelle, men vi ved ikke nøjagtigt, hvilken rolle vækstfaktorerne og vækstfaktor-receptorerne spiller i den forbindelse. De foreløbige resultater fra projektet tyder på, at der er meget stor forskel på antallet og arten af de vækstfaktor-receptorer, som udtrykkes af henholdsvis raske og syge stamceller. Denne forskel kan udnyttes til at forbedre påvisningen af syge celler på et tidligt tidspunkt og i forløbet af behand-

lingen. Hvis den forskel, vi har fundet, er af tilstrækkelig betydning for udviklingen af den ondartede celle, kan resultaterne desuden danne grundlag for fremstilling af en behandling, som er målrettet mod dette område. Under alle omstændigheder kan vi bidrage med ny viden, som kan øge vores forståelse af sygdommens opståen. Uden yderligere forskning kan man ikke regne med bedre behandlingsresultater for AML, end vi har i dag.

Hvide blodlegemer (leukocytter) er den vigtigste del af kroppens immunforsvar og hindrer, at man får betændelser (infektioner). Røde blodlegemer (erytrocytter) transporterer ilt rundt i kroppen. Mangel på disse kaldes blodmangel (nedsat blodprocent). Blodplader (trombocytter) er vigtige for blodets evne til at størkne og hindrer derved blødninger. Plasma består hovedsagelig af saltvand og er den væske, som blodcellerne befinder sig i. Plasma er med til at transportere næringsstoffer og flydende affaldsstoffer rundt i blodet.

Donor Nyt

Af Ida Schiødt September 2002

Brev fra Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen

Kære bloddonor Den 31. maj 2002 vedtog et bredt flertal i Folketinget en ny lov for blodområdet. Den nye lov – blodforsyningsloven – er udtryk for, at der i Folketinget er et stort flertal, som ønsker at videreføre det grundsyn, som i årtier har udgjort fundamentet for den danske model på blodområdet. Blodforsyningsloven fastholder først og fremmest de nuværende rammer for den velfungerende danske donorordning, som er funderet på princippet om frivillige og ubetalte donorer. Dette er der både gode etiske og sundhedsfaglige grunde til. En bloddonation er grundlæggende en uegennyttig gave fra en rask person til en syg eller tilskadekommen person. Blodgaven er på den måde en medmenneskelig gestus, der indgår som et livsvigtigt element i den daglige patientbehandling på sygehusene i Danmark. Jeg mener, at det siger sig selv, at samfundet skylder den enkelte bloddonor og dennes blodgave respekt. Den nye lov har netop denne respekt for hver enkelt donor og blodgaven som udgangspunkt. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at der med den nye lov gives mulighed for en endnu bedre udnyttelse af donorgaven end i dag. Det blod, som man afgiver som donor, indeholder en lang række meget nyttige „ingredienser“, der på forskellig måde kan indgå i behandlingen af syge og tilskadekomne. Først og fremmest er der de røde blodlegemer, som bruges „direkte“ ved blodtransfusioner i forbindelse med operationer. Herudover er der den gullige væskedel kaldet plasmaet, der har flere nyttige indholdsstoffer. Disse indholdsstoffer kan udskilles af plasmaet ved særlige industrielle processer. Slutproduktet af disse processer er de såkaldte blodprodukter, fx albumin, intravenøs immunglobulin (IVIG) samt blødermedicinen Faktor VIII og IX.

Donor Nyt

Den nye lov ændrer ikke ved den grundlæggende model for sygehusenes fremskaffelse og anvendelse af røde blodlegemer eller andre af blodets elementer, der uden videre forarbejdning anvendes i patientbehandlingen. Lovens ændringer vedrører alene de industrielt forarbejdede

September 2002

blodprodukter fremstillet på basis af plasma. Der er derfor ikke tale om en lov, som man som donor vil mærke i det daglige. Efter den hidtidige lovgivning må de offentlige sygehuse kun indkøbe blodprodukter, der er fremstillet eller fremskaffet af Statens Serum Institut. Når den nye lov træder i kraft – hvilket senest skal ske 1. januar 2004 – vil amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) i stedet vælge en model, som indebærer, at de indkøber blodprodukter via offentlig licitation. Til forskel fra sygehusenes indkøb af andre lægemidler medbringer amterne og H:S selv „grundstoffet“ til produktionen af blodprodukterne, nemlig plasmaet fra de danske donorer. Donororganisationen, Bloddonorerne i Danmark, vil blive inddraget i arbejdet med at formulere kravene til licitationen. Jeg kan oplyse, at Statens Serum Institut har adgang til at byde på produktionen af blodprodukter på linie med alle andre kvalificerede virksomheder. Statens Serum Institut har herunder mulighed for at indgå samarbejde med en privat virksomhed. De blodprodukter, som de offentlige sygehuse for fremtiden vil indkøbe og anvende, skal alle have en særlig markedsføringstilladelse. Samtidigt er de lægemiddelvirksomheder, der vil kunne byde i forbindelse med licitationsmodellen, undergivet myndighedstilsyn og regler om god fremstillingspraksis. Jeg finder det vigtigt, at der således ikke er grundlag for at betvivle kvaliteten, sikkerheden og effekten af de blodprodukter, som indkøbes efter licitationsmodellen. Den nye lov slår fast, at blodbankernes tapning af blod som altovervejende hovedregel skal finde sted med henblik på patientbehandlingen i Danmark. Der er imidlertid samtidigt åbnet op for, at de dele af det tappede blods mange indholdsstoffer, som ikke kan udnyttes i den danske patientbehandling, kan gøre gavn for patienter i andre lande. Som eksempel kan nævnes, at vi i Danmark ikke længere anvender blødermedicin (faktorprodukter)

Udtalelse fra Bloddonorernes Landskomité fremstillet på basis af plasma fra mennesker. På denne måde kan danske donorer både direkte hjælpe patienter i andre lande og samtidigt være med til at begrænse anvendelsen af betalte donorer ude omkring i Verden. Dette er på en god måde i overensstemmelse med den medmenneskelige grundtanke bag den danske donorordning. Det siger sig selv, at den virksomhed, der vinder licitationen, skal have betaling for at producere de blodprodukter, som amterne skal bruge. Det gælder naturligvis også, hvis det bliver Statens Serum Institut, der vinder licitationen. Licitationsmodellen indebærer imidlertid, at de elementer af plasmaet, som ikke anvendes i Danmark, er med til at billiggøre de blodprodukter, som sygehusene skal anvende. Blodgaven er på den måde yderligere med til at reducere de samlede offentlige sundhedsudgifter i Danmark. Blod er livgivende – og donorsagen er dermed en livsvigtig sag. Det brede flertal i Folketinget, der står bag den nye blodforsyningslov, er et tydeligt billede på den grundlæggende respekt og opbakning, der er bag den danske model. Jeg håber derfor, at „gamle“ såvel som nye donorer – med glæde og naturlig stolthed – vil forsætte med at levere deres blodgave til gavn for deres medmennesker.

Lars Løkke Rasmussen Indenrigs- og sundhedsminister

Landskomitéen henviser til BiDs (Bloddonorerne i Danmark), høringssvar af 15. april 2002 vedr. forslag til ny blodforsyningslov og bemærker supplerende: Vi har siden læst Amtsrådsforeningens høringssvar og Indenrigs- og Sundhedsministerens kommentarer af 24. april 2002 til vort høringssvar. Det væsentlige spørgsmål handler herefter om BiDs indflydelse på udbudsvilkårene for oparbejdning af det danske plasma. (I relation hertil bemærkes, at BiD er fejlciteret, idet vi på intet tidspunkt har anmodet om et generelt eksportforbud). BiD mener, at vi som ansvarlig aftalepart skal være medbestemmende om udbudsvilkårene, ligesom vi finder, at Dansk Selskab for Klinisk Immunologi og relevante kliniske brugergrupper skal involveres i dette arbejde. Vi kan tilslutte os, at der fortsat sker udførsel af restprodukter til brug for patienter i andre lande. Vi noterer os, at sådanne restprodukter fremover omsættes til markedspriser, og vi påregner, at vi ved medvirken til fastlæggelse af udbudsvilkårene kan sikre en etisk forsvarlig behandling af restproduktionen. BiD noterer sig med glæde, at Indenrigs- og Sundhedsministeren ønsker den danske selvforsyningspolitik bibeholdt. Vi ser frem til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil bistå os med information til donorerne om sigtet med og indholdet i den nye lov. BiD håber, at den nye lov – som den tidligere – bliver vedtaget af et enigt Folketing. Udtalelsen blev godkendt på Landskomitémødet i Odense, 4. maj 2002.

Donor Nyt September 2002

Spis jern! Af Malou Rode

Vi har fundet en dejlig middagsret med højt indhold af jern. Det er nemlig meget vigtigt at få nok jern, når man giver blod. I forbindelse med hver tapning måles blodets hæmoglobinværdi (det man tidligere kaldte blodprocenten), der er et udtryk for blodets indhold af de røde blodlegemers farvestof hæmoglobin. Hæmoglobinværdien skal ligge mellem 7 og 11 mmol/l, lavest for kvinder og højest for mænd. Hvis den er lav, anbefales det, at man spiser ekstra jernholdig kost. Jernet hjælper med at genopbygge hæmoglobin i de røde blodlegemer. Det er derfor vigtigt, at man som donor har tilstrækkeligt med jern i kroppen, så de røde blodlegemer kan gendannes. Symptomer på lav hæmoglobinværdi kan være træthed, hovedpine, svimmelhed, bleghed og åndenød.

Tips C-vitaminrige produkter fremmer optagelsen af jern fra kosten. Det gælder f.eks. peberfrugter, citrusfrugter, kiwi og grøntsager. Det er derfor en god idé at spise lidt af disse madvarer til hvert måltid. Drik mindre kaffe og te! Kaffe og te hæmmer optagelsen af jern. Undgå derfor kaffe og te til hovedmåltiderne. Drik eventuelt en enkelt kop til morgenmaden – ellers bør kaffe og te først nydes 1–2 timer efter et hovedmåltid.

Kalkunfrikadeller med spinatlasagne og tomat-kartoffelsalat Kalkunfrikadeller (4 pers.)

Spinatlasagne (4 pers.)

Tomat-kartoffelsalat (4 pers.)

Rør kalkunkødet med de mosede kartofler, hakket løg, æg og evt. lidt vand til en jævn, blød fars og lad den stå og trække i køleskabet i 1/2 time. Steg derefter frikadellerne i lidt olie på en pande.

Skyl spinaten grundigt og fjern evt. stilke, hak løget og svits det let i en gryde i lidt olie, kom oregano og spinaten på og lad den „falde sammen“. Tag så spinaten op i en skål og lad den afkøle lidt. Rør creme fraiche og æg sammen med salt og peber. Tag et smurt ildfast fad og læg et tyndt lag spinat i bunden, hæld ca. 1 dl creme fraiche over, læg så pastaplader på og fortsæt sådan med lagvis spinat, creme fraiche og pasta. Lasagnen bages tildækket med bagepapir ca. 30 min. ved 200 grader.

Skær tomater og kartofler i tynde skiver og læg dem skiftevis på et fad. Drys med hakket purløg og stænk med lidt vineddike og olie. Krydr med salt og peber. Du kan også bruge lidt hakket persille eller basilikum i stedet for purløg.

Donor Nyt

500 gr. frisk spinat (eller 300 gr. frossen spinat) 1 løg 2 æg 3 dl creme fraiche 9% 12 lasagneplader 1 spsk. oregano, salt og peber evt. revet parmesanost

September 2002

4 tomater 8 kogte kartofler purløg (alternativt persille eller basilikum) vineddike og olie

Foto: AstraZeneca

500 gr. hakket kalkunkød 100 gr. kogte kartofler 2 æg 1 løg lidt vand salt og peber

Fødevarer med højt jernindhold Indhold pr. 100 gram netto Hvedeklide . . . . . . . . . . Kyllingelever . . . . . . . . . Musling . . . . . . . . . . . . . Leverpølse . . . . . . . . . . . Leverpostej . . . . . . . . . . Tørrede abrikoser . . . . . . Kyllingehjerter . . . . . . . . Svinehjerter . . . . . . . . . . Æggeblomme . . . . . . . . Brune/hvide bønner . . . . Grahamsknækbrød . . . . . Hirse . . . . . . . . . . . . . . . Kalvelever . . . . . . . . . . . Spinat (frisk) . . . . . . . . . Cornflakes . . . . . . . . . . . Fuldkornsspagetti . . . . . . Havregryn . . . . . . . . . . . Hel hvede, grahamsmel . Rugmel . . . . . . . . . . . . . Hasselnødder . . . . . . . . Rosiner . . . . . . . . . . . . . Rugbrød (fuldkorn, mørkt) Oksekød . . . . . . . . . . . . Hele æg . . . . . . . . . . . . Grønkål . . . . . . . . . . . . . Torskerogn . . . . . . . . . . . Groft franskbrød . . . . . . . Hvedemel . . . . . . . . . . . Makrel/tun i tomat . . . . . Grønne bønner . . . . . . . . Svinekød . . . . . . . . . . . . Kartofler . . . . . . . . . . . . Blåbær . . . . . . . . . . . . . Jordbær . . . . . . . . . . . . . Laks . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. 19,0 . 8,9 . 8,4 . 7,1 . 6,1 . 6,0 . 6,0 . 6,0 . 5,5 . 5,0 . 5,0 . 4,8 . 4,5 . 4,5 . 4,3 . 4,0 . 4,0 . 3,3 . 2,8 . 2,8 . 2,4 . 2,3 . 2,1 . 2,1 . 2,0 . 1,6 . 1,4 . 1,1 . 1,1 . 1,0 . 0,9 . 0,9 . 0,8 . 0,7 . 0,5

mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg mg

Kilde: Levnedsmiddeltabeller, 4. udgave 1996

Har du… en god, spændende og lækker opskrift, hvor nogle af de jernholdige ingredienser indgår, så send den til donor-nyt@bloddonor.dk eller til Bloddonorerne i Danmark, Vesterbrogade 191, 1800 Frederiksberg C, mrk. Opskrift. I kommende numre af Donor Nyt vil vi bringe nogle af de nye spændende opskrifter. Opskrifterne og billedet er venligst stillet til rådighed af AstraZeneca, der har udgivet kogebogen „Et tilskud til kosten“. Donor Nyt September 2002

Ny teknik betyder mere tid til patienterne Videokameraet sørger for kontakten til fjernudleveringen.

Skærmbillede af lokalet ved fjernudleveringen.

En investering på en kvart million kroner betyder, at sygeplejerskerne på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital i København får bedre tid til at pleje patienterne. Det var tidskrævende, når man skulle bruge blod på Rigshospitalet for halvandet år siden. Først skulle en sygeplejerske ned med en elevator, så ventede der en god travetur, og endelig skulle man op med en anden elevator for at få blodet udleveret i blodbanken – og så hele turen tilbage igen. Sådan en tur tog ca. 10 minutter, men nu tager det ikke engang et par minutter. Årsagen til, at man nu ikke skal løbe så langt efter blodet, er to computerstyrede køleskabe på Rigshospitalets hæmatologiske afdeling og på Bispebjergs operationsgang. De nye fjernudleveringer foregår ved, at en sygeplejerske via en computer tager videokontrakt med en person i blodbanken. Dermed har man visuel og mundtlig kontakt med hinanden.

Donor Nyt

Når sygeplejersken i fjernudleveringen anmoder om en portion blod, åbner personen i blodbanken køleskabet via

Sygeplejersken i blodbanken har via computeren videokontakt med en person i fjernudleveringen og kontrollerer, at det er det korrekte blod, der udleveres.

sin computer. Derefter har sygeplejersken adgang til det blod, der skal bruges, og aflæser stregkoden på den blodpose, der skal udleveres. På computeren i blodbanken kan man så kontrollere, om det er det rigtige blod, sygeplejersken har taget ud af køleskabet. Risikoen, for at en patient får noget forkert blod, er derfor minimal. Gennem det nye fjernudleveringssystem bliver der årligt udleveret ca. 10.000 portioner blod. Det nye system betyder, at man udover at spare tid også får en mere rationel udnyttelse af blodet. Samtidig har man nedlagt laboratoriet i blodbanken på Bispebjerg, hvilket har betydet, at systemet allerede nu har tjent sig hjem. Alle er glade for fjernudleveringen. Specielt sygeplejerskerne skal ikke bruge tid på de lange gå- og elevatorture og får mere tid til patienterne. Henning Sørensen, der er chef for blodbanken på Rigshospitalet, er også meget tilfreds med det nye system, som oven i købet er 100 procent dansk og udviklet på Rigshospitalet. Han forudser, at dette er et system, som vil finde indpas på andre af landets hospitaler og også i udlandet.

Af Troels Nipper Nielsen

September 2002

Årets Bloddonor har ordet

Årets Bloddonor, Bent Hansen, lykønskes af landsformand for Bloddonorerne i Danmark, Børge Stjernholm.

Jeg vil gerne sige tak for at være blevet udnævnt til årets donor. Det er en stor ære for mig, idet jeg er glad for at være en del af det gode danske donorsystem, som baserer sig på de mange frivillige ubetalte donorer. Jeg vil i samme åndedrag gerne, i min egenskab af amtsborgmester og formand for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, sige tak til de mange tusinde andre frivillige ubetalte donorer, der er årsag til, at vi har så velfungerende et donorvæsen i Danmark. Netop frivilligheden er vigtig for den danske model, og det er vigtigt, at vi som politikere forvalter den uundværlige gave, som donorernes blod er, på den mest virkningsfulde og effektive måde. Derfor er jeg tilfreds med, at amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab, som sygehusejere, for tiden er ved at undersøge, hvordan vi kan organisere blodbanksvæsenet endnu mere effektivt. Der bliver til stadighed stillet nye krav til transfusionsvæsenet. Kravene kommer både fra Folketinget og fra EU. I takt med de nye udfordringer er det væsentligt, at amterne sikrer, at alle opgaver løses på det rette organisatoriske niveau. På den ene side er det f.eks. vigtigt med mange decentrale blodbanker, således at donorerne ikke skal rejse for langt for at give blod. På den anden side er der f.eks. nogle tests af blodet, som bedst kan udføres på mere centralt plan. Det er amternes opgave at skrue organisationen sammen på en måde, der tilfredsstiller både patienternes behov, donorerne og de faglige krav bedst muligt. Skiftende regeringer har gennem flere år barslet med en gennemgribende ændring af blodforsyningsloven. Nu er ændringen blevet vedtaget, og den vedrører især den del af donorblodet som udskilles i blodplasma. Blodplasma er et biprodukt i forhold til den del af blodet, som bruges direkte til transfusion. Det er transfusionsblodet, der udgør – og altid har udgjort – rygraden i det danske donorvæsen, fordi det er behovet for transfusionsblod, der bestemmer, hvor meget blod der skal tappes.

Den anden del af blodet, blodplasmaet, forarbejdes til lægemidler, som er vigtige i behandlingen af f.eks. bløder- og immunsygdomme. Det glæder mig, at loven fortsat giver plads til, at patienter i andre lande kan få nytte af den lille del af blodet, som vi ikke selv har brug for i Danmark. Donorernes blodgave er så værdifuld, at den fortjener at blive udnyttet fuldt ud. Det ændrer dog ikke ved, at det danske blodbanksvæsens primære opgave er at sikre transfusionsblod af høj kvalitet til de danske patienter. Den opgave løser vi på tilfredsstillende vis i dag, og amterne arbejder hele tiden for, at opgaven også bliver løst på bedst mulig vis fremover. Jeg er som sagt stolt af at være en del af det danske donorvæsen, og jeg er stolt af udnævnelsen til årets donor. Tak for det!

September 2002

Donor Nyt

Af amtsborgmester Bent Hansen

LANDET RUNDT

Bloddonordag – nu også i Sverige Sverige: For første gang nogensinde har man i Sverige fejret „Internationella blodgivardagen“, som det hedder hinsidans. I samme forbindelse er man også begyndt at hædre årets bloddonor, som modtager en medalje, et flot diplom og en unik mindegave i glas. Lokalt i Skåne startede man den 21. maj en kampagne, der hed: „Ge blod en gång till och gör Skåne självförsörjande“. Grunden til dette tema er, at Skåne hvert år må købe blod for flere millioner fra andre regioner i Sverige, da Skånes 40.000 registrerede donorer ikke er nok til at forsyne området. Af disse 40.000 donorer gav ca. 8.000 blod én gang sidste år. Den 23. maj rullede blodbankerne i Sverige den røde løber ud for alle donorer, der lagde vejen forbi, og efter endt tapning fik de en rød rose med hjem.

Tegnekonkurrence på Rigshospitalet København: Den 23. maj var der International Bloddonordag. Det markerede Rigshospitalet ved at afholde tegnekonkurrence for børnene på hospitalet. Blandt de 0–3-årige vandt Mikkel Vestenfeldt på 20 måneder med sin glade tegning, som blev døbt „Mikkels Ballonfart“. Præmien var en bamse og et gavekort til en legetøjsbutik. For de 4–7-årige vandt 5-årige Tim Olsen, som er handicappet og sidder i kørestol. Han tegnede en handicappet dreng, der gav blod. Tim var meget optaget af at tegne og arbejdede virkeligt hårdt på sagen. Han vandt ligeledes et gavekort til en legetøjsbutik. Det er Karen Madsen og Inge Buus fra blodbanken på Rigshospitalet, der har sendt billedet. Mikkel Vestenfeldt sammen med sin far.

Mobil blodbank på Fyn Fyn: En rullende blodbank bliver sandsynligvis snart en realitet på Fyn. Ifølge formanden for det fynske sygehusudvalg, Poul-Erik Svendsen, er man i øjeblikket i gang med at udarbejde et forslag til, hvad der skal til for at få en mobil blodbank ud at rulle på Fyn. Op igennem 90’erne blev mange af de små tappesteder på Fyn nedlagt og i stedet samlet i én central blodbank i Odense. Derfor er mange af donorerne fra specielt yderområderne faldet fra. Det kan en mobil blodbank være med til at rode bod på, da bussen ud over at komme rundt til de store virksomheder også holder i de små byer. Donor Nyt

Den mobile blodbank kendes specielt fra Storkøbenhavn, men også i Sverige kører der otte store „blodbusser“.

September 2002

Tak til donorerne! København: Den 19. juni begyndte alarmklokkerne at ringe på Rigshospitalet i København. Blodbeholdningen var efterhånden så lav, at hvis ikke de faste donorer lod sig tappe inden sommerferien, kunne der opstå en akut blodmangel i det meste af Storkøbenhavn. En stribe af transplantationer og andre store operationer var årsagen til, at beholdningen gik ned på 66% af normalniveau.

Bloddonorerne til flyshow Værløse: Den 9. juni drog Bloddonorerne i Frederiksborg Amt og Storkøbenhavn tidligt om morgenen til Flyvestation Værløse. Formålet var at agitere blandt de godt 100.000 tilskuere til Flyvevåbnets åbent hus arrangement. Seks unge informatører var også med, og da det sidste fly havde sat hjulene ned på landingsbanen, var der ialt rekrutteret ca. 280 nye donorer. Som en lille krølle på historien skal det fortælles, at Bloddonorerne stod sammen med politiet, Red Barnet og Hjerteforeningen. Det lykkedes at hverve flere af Hjerteforeningens repræsentanter, da forståelsen for behovet for blod var helt i top.

Donoranekdote Da jeg i 1956 – 18 år gammel – startede som donor, blev jeg udrykningsdonor med blodtypen O Rh negativ. Jeg havde en læreplads i et stort firma i midten af København, og når man havde brug for min blodtype, sendte de en ambulance, der bragte mig til diverse hospitaler. Og hver gang medførte det stor furore i hele firmaet: En medarbejder er blevet syg og afhentet af en ambulance! Indsendt af Kjeld S. Knudsen, København.

Helsefonden donerer 75.000 kr. til information Bloddonorerne i Danmark har fra fra Sygekassernes Helsefond modtaget 75.000 kr., som er øremærket til gratis distribution af bogen „Dit Blod“. Bloddonorernes generalsekretær, Niels Mikkelsen, siger i den forbindelse: – Bloddonorerne i Danmark er yderst taknemmelige for Helsefondens bidrag. Den økonomiske

✂

Opfordringen blev fulgt til punkt og prikke, og på 10 dage blev der tappet 1.200 portioner blod ud over det normale. Den akutte blodmangel havde også spredt sig til Århus og i nogen grad til Sønderjylland og Vestjylland, men også her mødte donorerne så talstærkt op, at frygten, for at der skulle opstå problemer over sommeren, nu igen er forsvundet. Chefen for blodbanken på Rigshospitalet, Henning Sørensen, siger: – Selv om vi helst ikke ønsker situationen gentaget, var det alt i alt en meget positiv oplevelse. Pressens hjælp, donorernes beredvillighed og prompte respons, personalets kampånd og sammenhold – på trods af lange dage og travlhed afviklede det hele sig med et smil på læben.

rygdækning fra fonden betyder, at vi kan formidle den viden, bogen tilbyder, til langt flere. De skænkede bøger er bl.a. sendt til alle landets biblioteker, til undervisningsmiddelcentraler og til en række skoler m.v.

Postbesørget blad nr. 12404 (0900 KHC)

Bloddonorernes verdenskongres I slutningen af maj blev der afholdt generalforsamling i den internationale sammenslutning af bloddonororganisationer, i daglig tale kaldet FIODS. Formålet var at diskutere, bevare og styrke frivilligheden i bloddonoraktiviteter over hele verden. I år fandt mødet sted i Québec City i Canada, hvor den lokale donororganisation og Héma-Québec var værter for repræsentanter fra 27 forskellige lande. FIODSs mål er at sikre, at medlemslandene er selvforsynende med blod udelukkende fra frivillige donorer. Under verdenskongressen var der mulighed for at se, hvorledes blodtapningerne foregår i Quebéc. Héma-Québec står for al forskning, indsamling, bearbejdning, sikkerhedsprocedurer og distribution af blod og blodprodukter i Quebec. Kun 2,8% af befolkningen mellem 18 og 65 år donorer blod, og derfor tillader man, at folk kan tappes op til seks gange om året.

For at få engagementet ført videre til næste generation laver Héma-Québec i samarbejde med folkeskolerne oplysningskampagner for børnene. Det sker bl.a. ved, at børnene laver projekter om bloddonation og hjælper til, når den mobile blodbank kommer til lokalområdet. Det var en fornøjelse at komme på besøg og opleve den canadiske donorkultur. Da den danske delegation drog hjem fra Québec, var det med masser af inspiration og følelsen af en veloverstået verdenskongres.

DONORTILMELDING

DN 68/2002

Stilling/Navn Gade Postnr.

Donor Nyt nr. 68 33. årgang September 2002 Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk

Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen

Personnr./Fødselsdato

Telefonnr.

Arbejdssted

Telefonnr. / lokalnr.

Har du tidligere givet blod?

Nej

Hvor Evt. blodtype

Evt. bemærkninger

✂

www.bloddonor.dk

lille konkurrence om hvilket lokalområde, der får flest donationer.

Af Thorbjørn Jørgensen

I Québec findes kun to faste tappesteder, og i modsætning til i Danmark fungerer de helt uafhængigt af sygehusene. Udover de to faste tappesteder råder Héma-Québec over ca. 10 mobile tappeenheder, hvor langt det meste af blodet bliver tappet. For at få folk til at møde op og blive tappet, har man allieret sig med de lokale radiostationer, der opfordrer folk til at komme og give blod. I radioen bliver der også fortalt hvor mange portioner, der er blevet doneret på de forskellige tappesteder. Dermed bliver der skabt en

På Den Internationale Bloddonordag, den 23. maj, havde blodbanken i Québec, blod på lager til 6 dages forbrug.

Redaktion: Kristian Broberg Thorkild Hansen Vivian Hesselberg Lundfold Karin Magnussen Troels Nipper Nielsen Malou Rode Lægefaglige konsulenter: Jan Jørgensen Ellen Taaning Design: Datagraf Auning AS Tryk: Graphx Trykt på svanemærket papir Forsidefoto: Scanpix

Ønsker at blive tappet i (stednavn)

Dato

Underskrift

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse. Oplag: 160.000 ISSN nr: 0902-2643 Næste udgivelse: December 2002