donornyt NR. 70 • MARTS 2003
Anette fik energien tilbage, side 4-5 ABO blodtypernes globale fordeling, side 6-7 Stor plakatkonkurrence, vind 10.000 kr., bagsiden
B
A
Global fordeling 0
AB
LEDER
EU ANBEFALER FRIVILLIG OG VEDERLAGSFRI BLODDONATION 18. december 2002 blev en historisk dag for det internationale donorsamarbejde. EU-parlamentet godkendte sammen med ministerrådet EU's første direktiv om standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og blodprodukter. Fire års hårdt arbejde for at skabe bred tillid til blodet i alle medlemsstater og beskyttelse af donorernes sundhed havde fået en lykkelig ende, også for vores internationale bloddonorsammenslutning. EU's sundhedskommissær, ireren David Byrne, kaldte direktivet for et lille, men betydeligt stykke historie i EUsammenhæng. Også EU-parlamentariker Torben Lund roste direktivet: – Det vil betyde, at vi nu får fastsat et højt minimumsniveau for sikkerheden og kvaliteten af blod - fra tapning frem til den endelige anvendelse til transfusion.
Direktivets mål Målene for direktivet er at skabe almindelig tillid til kvaliteten af donorblod og blodkomponenter og beskyttelsen af donorernes sundhed, at opnå selvforsyning i EU og at øge tilliden i medlemsstaterne til sikkerheden ved blodtransfusionskæden. Medlemsstaterne skal tage de nødvendige initiativer, som kan lede til disse mål, hvor første skridt er at få fuld blodsikkerhed i hele fællesskabet. Direktivet skal omfatte samtlige donorer og patienter i de 15 (snart 25) EU-lande, og reglerne skal være gennemført senest om to år. Direktivet forpligter medlemsstaterne til at sikre en fælles høj blodsikkerhed, som bygger på principperne om frivillig og vederlagsfri bloddonation. Tre af de nuværende medlemslande har fortsat betalt donation, men de skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at tilskynde til vederlagsfri bloddonation så vidt muligt.
nødvendige information, og at blodbankerne får de nødvendige oplysninger fra donorerne. Der skal gælde fælles krav til alle donorerne, som før hver tapning skal have en samtale og en obligatorisk undersøgelse med en sundhedsfagligt kvalificeret person. Alt blod skal testes, og alle indsamlede oplysninger skal behandles strengt fortroligt, samtidigt med at blodet skal kunne spores, så donor kan få relevant rådgivning, når han underrettes om unormale testresultater. Personalet, som tapper blodet, skal have fortsat uddannelse, og herudover skal alle dele af blodforsyningen leve op til en lang række fælles tekniske bestemmelser. Kommissionen skal mødes jævnligt med "relevante parter" for at udveksle erfaringer om gennemførelsen af direktivet, og bloddonorerne er i en række tilfælde allerede blevet hørt af både EU-parlament, sundhedsministre og kommission.
Fælles principper Ministerråd og EU-parlamentet skriver, at "blodtransfusion er i dag baseret på principperne om frivillige donorer, donorens og patientens anonymitet, intet vederlag til donorerne og ingen profit til de organisationer, der arbejder med blodtransfusion." Disse principper har den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer kæmpet for i mange år. Vi glæder os over de nye regler og vil fremover arbejde endnu hårdere for at gøre Europa selvforsynende med blod og plasma fra frivillige ubetalte og anonyme donorer.
Direktivet slår fast, at medlemslande, som har ubetalt donation, har ret til at stoppe for import af blod fra betalte donorer. Alt blod i EU skal kunne spores fra donor til patient – også blod og plasma, som kommer fra lande udenfor EU.
Information til donorerne Medlemsstaterne skal sikre, at alle donorer får den
Præcisering
Niels Mikkelsen, Generalsekretær Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer
Det oplystes i Donor Nyt september 2002, at mange af de små tappesteder på Fyn blev nedlagt op i gennem 90erne og i stedet samlet i én central blodbank i Odense. Fyns Amts Transfusionsvæsen kan oplyse, at der stadig foruden i Odense tappes donorer i Assens, Faaborg, Middelfart, Nyborg, Ringe, Rudkøbing og Svendborg, således som det også fremgår af årsberetningen fra Bloddonorerne i Danmark.
2
DONOR NYT • MARTS 2003
FORFATTER JØRGEN GEORGSEN, OVERLÆGE BLODBANKEN, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL
BLODDONORKAMPAGNEN PÅ FYN 2002 I 1980’erne var der i Danmark et stort behov for blodplasma til fremstilling af blødermedicin. I Fyns Amt betød det, at tappetallet nåede op på næsten 50.000 pr. år. I begyndelsen af 1990’erne faldt dette behov af flere grunde. Derfor blev det behovet for røde blodlegemer, der blev styrende for tappetallet. Samtidig - i 1993 - blev Fyns Amts Transfusionsvæsen dannet ved en sammenslutning af amtets daværende ni blodbanker. Det betød en mere rationel og økonomisk udnyttelse af donorblodet. Resultatet blev, at det samlede tappetal i amtet kunne reduceres til 35.000 pr. år. Den store nedgang i tappetallet betød, at tappestederne på Fyn var velforsynede med bloddonorer. Men i 2000 var det samlede donortal i amtet faldet så meget, at det viste sig vanskeligt at skaffe blod hen over sommeren (bloddonorer holder jo trods alt også ferie - men det gør patienterne ikke). Lageret i Fyns Amt har en størrelse, der svarer til, at sandsynligheden for at løbe tør det kommende døgn er i størrelsesordenen 1‰. Men nu var sandsynligheden pludselig steget til 10% - ikke en rar fornemmelse for personalet i blodbanken. Fyns Amts Transfusionsvæsen måtte ud og bede om blod fra de andre store blodbanker i landet - noget der bestemt ikke er populært om sommeren, hvor alle har svært ved at holde lageret på en passende størrelse. Heldigvis blev der hjulpet, og ingen patienter kom til at mangle blod.
Donorkampagne Nu var tiden inde til at udvise rettidig omhu. Fyns Amts Transfusionsvæsen skrev notater til de ansvarlige sygehusmyndigheder, ligesom donorkorpsene i Fyns Amt blev bedt om at stille donorhvervningshåndtaget på fuld kraft fremad. Resultatet blev, at Fyns Amt bevilgede ekstra midler til donorsagen. Nogle af midlerne blev dedikeret til en donorhvervekampagne. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra donorkorpsene, sygehusvæsenet i Fyns Amt og Fyns Amts Transfusionsvæsen blev nedsat og et lokalt reklamefirma hyret. Målsætningen var klar: Under forudsætning af en forventet
afgang fra donorkorpset på 10% pr. år svarende til 2.000 donorer skulle der skaffes i alt 5.000 nye donorer for at opfylde en anden målsætning: At donorerne i gennemsnit skal tappes under halvanden gang pr. år. Selv om en donor må tappes 4 gange om året, skal der tages hensyn til graviditet, karantæne af forskellige årsager, forskellige blodtyper m.v., så erfaringen viser, at dette er en god målsætning, specielt for at have en reserve til ferie- og influenzaperioder samt katastrofesituationer.
4.000 nye donorer Under kampagnens forløb i foråret 2002 var der stor medieopmærksomhed, samtlige donorkorps og mange blodbanker var yderst aktive, og der blev udnævnt unge donorambassadører på utallige uddannelsesinstitutioner. Da året blev gjort op, viste det sig, at der var skaffet ca. 4.000 nye donorer. Ca. 10% af disse måtte af forskellige grunde desværre afvises inden blodprøvetagningen. I løbet af året er ca. 2.700 donorer ophørt svarende til ca. 12,5%, altså lidt flere end vi regnede med. Nettoresultatet blev derfor ca. 1.000 flere donorer ved årets udgang end ved årets begyndelse. Der er således ingen tvivl om, at flere donorhvervningskampagner ligger foran os. Men heldigvis har vi nogle gode erfaringer fra 2002 at bygge på. Som ansvarlig for Fyns Amts Transfusionsvæsen har det været en fornøjelse, at bloddonorkorps, blodbankernes personale, sygehusadministrationen og amtets politikere alle har trukket på samme hammel for at få løst det akutte problem. Amtsrådet har desuden bevilget Fyns Amts Transfusionsvæsen midler til en blodbus, så vi kan nå ud til de mindre samfund på øen, hvor der ikke nu tappes donorer, samt til de større arbejdspladser, hvilket formentlig kan være med til at løse problemet på længere sigt. Mere herom om et års tid.
Efterskrift Har de 1.000 ekstra donorer betydet noget? Ja i høj grad! Sommeren 2002 kunne Fyns Amts Transfusionsvæsen hjælpe andre. Og lige efter nytår var situationen desperat i Oslo. Selv om det var lige efter en højtid med mange fridage og lige før en weekend, kunne Fyns Amts Transfusionsvæsen straks hjælpe med 50 blodportioner og den følgende uge med yderligere 50. Vi kan hilse og sige, at det er betydeligt rarere at kunne hjælpe end at skulle bede om hjælp.
MARTS 2003 • DONOR NYT
3
FORFATTER TROELS NIPPER NIELSEN KILDE KRÆFTENS BEKÆMPELSE, WWW.CANCER.DK FOTO TROELS NIPPER NIELSEN
JAMEN, DET VAR JO HELT FANTASTISK Blod redder liv. Sådan er det i de fleste tilfælde. Men blod kan også være med til at øge livskvaliteten hos nogle patienter. Donor Nyt har talt med én, for hvem blod var afgørende, da hun skulle fungere i det daglige.
Anette Enemark besvimede igen. Det var også sket den første gang, hun gav blod, og begge gange tog det inklusive besvimelse næsten tre timer at aflevere én portion blod. Derfor bestemte Anette sig for at indstille karrieren som bloddonor efter kun to tapninger. 12 år efter skulle hun dog komme i en situation, hvor blod kom hende til stor nytte. - Til påske er det seks år siden, at jeg fik konstateret lymfekræft, fortæller Anette på sit kontor i det indre København. Hun er uddannet civilingeniør og arbejder med trafik- og miljøplanlægning i et konsulentfirma.
Træt og afkræftet - Det var meget abstrakt at få at vide, at jeg led af en potentielt dødelig sygdom, og jeg kan huske, at det var svært at forholde sig til, at jeg var alvorligt syg. Det var samtidig mit første egentlige møde med sygehusvæsenet, hvilket jo godt kan være lidt voldsomt. Det gik dog fint, og jeg kom hurtigt i behandling. Men seks gange kemoterapi slog helt luften ud af Anette. Det skyldtes, at behandlingen ud over at bekæmpe kræften også tog livet af hendes røde blodlegemer. - Jeg tabte håret, men jeg blev også monster-træt - og det var egentlig det værste. Egentlig er det først der, at det 4
DONOR NYT • MARTS 2003
går op for én, at man er alvorligt syg. Lige pludselig kunne jeg ikke klare noget som helst. Jeg var simpelthen så træt og afkræftet, at jeg ikke engang kunne nå en halv etage op, før jeg måtte stoppe op og puste.
Fantastisk! Derfor blev Anette tilbudt at få blodtransfusioner i behandlingsperioden. Det blev en forandring, der var til at tage at føle på. På spørgsmålet om, hvordan det var at få blod, svarer hun: - Jamen, det var jo helt fantastisk! Lige pludselig fik jeg kræfterne tilbage. Det foregik sådan, at jeg kom ind på sygehuset om morgenen og som regel fik tre portioner blod. Det tog det meste af en dag, men til gengæld kunne jeg fungere igen bagefter. Og jeg kan i dag godt forstå, hvorfor nogle sportsfolk doper sig. Man kan jo alt efter at have fået blod! Anette fik i alt otte blodtransfusioner. Takket være dem kunne hun passe sit arbejde, komme ud fra sin lejlighed på 3. sal, og i det hele taget få hverdagen til at hænge sammen, på trods af at hun var alvorlig syg. - Jeg ved ikke, om blodtransfusionerne var et spørgsmål om liv og død, men det var så sandelig et spørgsmål om liv eller død mentalt set - det er jeg helt sikker på! Uden transfusionerne ville jeg have været tvunget til at gå alene hjemme med alt for gode muligheder for at tænke sorte tanker. I dag er er Anette Enemark helt rask, men går til scanning og kontrol hver sjette måned. Det er altid med en vis nervøsitet, at hun går til kontrol. Men som hun siger, er visheden om, at alt er, som det skal være, uroen i sjælen værd.
- Jeg tabte håret, men jeg blev også monster-træt - og det var egentlig det værste. Egentlig er det først der, at det går op for én, at man er alvorligt syg.
FAKTA Lymfekræft Malignt lymfom er en kræftform, der opstår i lymfeknuderne. Ordet malignt betyder ‘ondartet’, og ordet lymfom betyder ‘lymfeknudesvulst’. Lymfeknuderne udgør en vigtig del af vores immunforsvar, fordi de hvide blodlegemer - lymfocytterne - som dannes i knoglemarven, videreudvikles der. Det er i disse celler, at kræften opstår. Man inddeler lymfekræft i Hodgkin lymfom og non-Hodgkin lymfom, som yderligere kan inddeles i en lang række forskellige undertyper (20-30). Inddelingen i undertyper har stor betydning, fordi sygdomsforløbet og behandlingsmulighederne er meget forskellige for de enkelte undertyper. Sygdommen opstår hos ca. 1.500 mennesker i Danmark hvert år, hvis man tager alle de typer med, som er medregnet i WHO’s klassifikation. Af disse er 125 Hodgkin lymfom og knap 700 non-Hodgkin lymfom. Mens antallet af patienter med Hodgkin lymfom er konstant år for år, stiger antallet af patienter med non-Hodgkin lymfom med 4-5 procent pr. år, uden at man har nogen sikker forklaring på dette. Lymfekræft kan findes i alle aldre - også hos børn - men sygdommen er hyppigst hos ældre mennesker.
Lymfeknuderne Lymfeknuderne findes overalt i kroppen - især i større samlinger på halsen, i armhulerne og i lyskerne. Derudover findes de i brysthulen og bughulen. Milten og knoglemarven udgør også en del af dette system. Der findes over 400 lymfeknuder i kroppen, og de er indbyrdes forbundet med et karsystem, lymfekarrene. I lymfekarrene transporteres lymfocytterne (forsvarscellerne), og lymfekarsystemet transporterer desuden overskydende væske væk fra vævene, så der ikke opstår væskeansamlinger (ødemer). MARTS 2003 • DONOR NYT
5
FORFATTER THORKLID HANSEN
ABO BLODTYPERNES GLOBALE FORDELING Blodtypernes globale fordeling afspejler menneskets historie og koloniseringen af jordens fjerneste egne. Spørgsmålet om, hvorvidt man har en sjælden blodtype, afhænger derfor af, hvor i verden man stammer fra. Kortene, der daterer sig tilbage til 1976, viser jordens befolknings blodtypefordeling og er et sammendrag af en lang række undersøgelser af befolkningsgruppers blodtypefordelinger. Undersøgelserne er foretaget fra 1930’erne og frem til 1970. Dataene fra over 15 millioner blodprøver fra hele verden er herved sat sammen til et globalt oversigtsbillede af de tre overordnede blodtyper A,B og 0 (nul). Kortene viser forskellene imellem befolkningers blodtypefordeling i forskellige geografiske områder. Udover ABO blodtypeinddelingen findes der en lang række mere eller mindre sjældne undergrupperinger af blodtyperne. Menneskets blodtypefordeling er polymorf, dvs. mangeartet, og ABO inddelingen på kortene afspejler derfor kun en meget overordnet fordeling af verdensbefolkningens blodtypekarakteristika. Udover ABO systemet er der mindst ni andre underopdelinger. Dette bevirker, at billedet af verdensbefolkningens blodtypeinddeling er meget komplekst og hele tiden forandrer sig.
Hvad skyldes de geografiske forskelle? Ens blodtype er arveligt bestemt. En befolknings blodtypefordeling er derfor et resultat af den genetiske variation, som historisk har præget befolkningen i et bestemt geografisk område. Det vil sige, at bjergkæder, ørkener, oceaner eller andre geografiske forhindringer har været medvirkende til, at en befolkning historisk har været mere eller mindre isoleret. I isolerede befolkningsgrupper vil der være mindre genetisk variation, og dette kan være med til at forklare, at der for eksempel i den oprindelige befolkning i Central- og Sydamerika stort set kun forefindes blodtype 0. Europa er generelt kendetegnet ved en højere forekomst af blodtype 6
DONOR NYT • MARTS 2003
A end i andre områder af verden. I Skandinavien er Samerne i Norge og Sverige en befolkningsgruppe, som er kendetegnet ved en særlig høj forekomst af A-blodtypen. B-blodtypen er på verdensplan den mindst forekommende af de tre overordnede blodtyper. B-typen har størst forekomst i centrale dele af Asien og i det nordlige Indien, mens den næsten er fraværende blandt de oprindelige folk i Nordamerika og Australien. B-typen er kendetegnet ved en mindre spredt fordeling end A og 0 typen, og fra dens mest udbredte områder i Centralasien er der en gradvis mindre forekomst, jo længere man geografisk bevæger sig bort fra dette område.
En kompliceret fordeling i en homogen verdensbefolkning Verdensbefolkningens AB0 blodtypefordeling forekommer meget kompleks og har både gradvise forskelle og helt spredte og usammenhængende fordelinger. I disse data kan man aflæse en lille del af menneskets evolutionære historie og vores kolonisering af fjerne verdensdele. Kombineret med moderne genforskning er man i stand til at tegne en lille del af menneskeslægtens historie, og det viser sig, at vi som art fremstår som overraskende ens, når man sammenholder variationerne med dem, der kan iagttages blandt dyrearter på kloden. Vores mobilitet og det moderne menneskes overvindelse af alle geografiske forhindringer vil givetvis føre til, at blodtypefordelingen i fremtiden vil blive endnu mere kompliceret. På trods af vores umiddelbare forskelle er menneskets biologiske forskelle små, og tidligere geografisk betingede kendetegn bliver med globaliseringen til en del af mangfoldigheden i en multietnisk verdensbefolkning.
HVOR ER TYPE AB?
A
Procentandel af befolkningen som har blodtype A
0-5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 30-35 35-40+
Hvis du tilhører de ca. fem procent i Danmark, som har blodtype AB, har du sikkert spurgt dig selv om, hvorfor der ikke er noget kort over din blodtype. Svaret er, at det ikke umiddelbart har været muligt at finde et kort, som viser den globale fordeling af type AB. Forekomsten af blodtype AB bestemmes af, hvor almindelige blodtype A og B er i det pågældende område eller land. Der, hvor man finder den højeste forekomst af blodtype AB, er hos Ainu-folket, som er bosiddende i det nordlige Japan. Her udgør type AB 18 procent. På landsplan har ca. 10 procent af japanerne blodtype AB. På www.bloodbook.com/world-abo.html kan man i procentsatser se, hvordan blodtype AB fordeler sig på verdensplan.
B Procentandel af befolkningen som har blodtype B
0-5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30
KILDER, LINKS OG FAKTA Kortene er fundet i: Mourant, A. et. al. (1976) „The Distribution of the Human Blood Groups and other polymorphisms“, Oxford University Press, London.
IBGRL The International Blood Group Reference Laboratory (IBGRL) i Bristol, England. I dette laboratorium holder man styr på donorer med meget sjældne blodtyper. Læs mere om laboratoriet på: www.blooddonor.org.uk/ibgrl
WHO
O Procentandel af befolkningen som har blodtype 0
50-60 60-70
Verdenssundhedsorganisationen står for indsamlingen af donorinformationerne, og arbejdet med at opdatere en database for hele verdens blodtypefordeling er siden 1952 varetaget af IBGRL.
70-80 80-90 90-100
Læs mere om WHO på www.who.int/en/
www.bloddonor.dk Her kan du læse mere om blodtyperne og AB0 systemet.
MARTS 2003 • DONOR NYT
7
DONOR INFO KILDE DE TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER, JAN. 2003 FOTOS DATAGRAFS BILLEDBASE
ALLERGI Der er ikke lang tid til, at træerne bliver grønne og vejret varmere. Det er ensbetydende med allergi for en stor del af befolkningen. Her kan du læse om de forskellige former for allergi, og om hvornår du må give blod, hvis du har allergi. Allergi betyder overfølsomhed. Ved allergi er man overfølsom over for et stof (allergen), som får kroppen til at reagere med en såkaldt allergisk reaktion. Den allergiske reaktion kan være, at næsen løber, at øjnene klør, eller at vejrtrækningen er besværet. Den kan også vise sig som hævelse af slimhinderne i svælget, udslæt i huden med kløen og svien (nældefeber) eller i værste fald som kredsløbschok. Som eksempler på allergener kan nævnes pollen, husstøvmider, lægemidler, dyr og fødevarer. Overfølsomhed opstår af endnu ukendte årsager og består som regel i mange år, ofte livslangt.
• Besværet vejrtrækning (astma). • Kredsløbschok (anafylaktisk reaktion). • Irritation af mave og tarmkanal.
Donorkriterier Hovedregel Hvis du har allergi, bliver du udelukket fra tapning - enten midlertidigt eller permanent - hvis tapningen kan skade dig, eller hvis dit blod kan skade den patient, der får det. Derfor er det vigtigt, at du inden tapning fortæller personalet i blodbanken, om du har allergi.
Den allergiske reaktion kan inddeles i typer:
Astma og høfeber • Hævet, kløende udslæt i huden (nældefeber) fra en enkel rød plamage til store væskeansamlinger overalt på huden. • Tåreflod og kløen i øjne, næse og hals (høfeber). 8
DONOR NYT • MARTS 2003
Du må tappes i de perioder, hvor du ikke har symptomer. Det kan for eksempel være i vinterhalvåret, hvis du har sæsonbetinget høfeber (pollenallergi), eller hvis du er symptomfri, fordi du får lokal behandling med medicin (næsespray eller øjendråber).
ORDFORKLARING: Allergen: Et allergen er et stof, der kan fremkalde allergi.
Du må ikke tappes i perioder med udtalte symptomer, eller ved behandling med medicin, der ikke kun anvendes lokalt, men spises eller indsprøjtes og derfor findes i hele kroppen.
allergenet for eksempel ved en priktest, er negativ. Er der sikker oplysning om, at indtagelse af lægemiddel kun gav anledning til milde eller tvivlsomme allergiske reaktioner, må donor anvendes.
Eksem
Nikkelallergi
Eksem udelukker fra tapning, hvis der er udslæt ved eller i nærheden af indstiksstedet for tappekanylen. Bakterier trives godt i hud angrebet af eksem. Der er derfor risiko for, at blodportionen kan blive forurenet, hvis der er eksem ved indstiksstedet.
Nikkelallergi udelukker fra tapning, hvis der er opblussen af symptomerne i forbindelse med tapning på grund af nikkel i tappekanylen.
Fødevare-, insekt-, latexog lægemiddelallergi Disse former for allergi udelukker fra tapning for altid, hvis der har været udtalte og svære symptomer som for eksempel allergisk chok, astma eller hududslæt. Du bør undersøges af en allergolog, hvis du lider af denne type af allergi. Du må tappes, hvis en provokationsundersøgelse, hvor du udsættes for
Desensibilisering Kaldes også for hyposensibilisering eller allergen-specifik immunterapi. Udføres ved indsprøjtning i huden af meget små mængder af det allergen, man er overfølsom overfor. Mængden af allergen øges ganske langsomt over en periode. På den måde bliver kroppen vant til stoffet, og man får færre symptomer. Giver karantæne i tre døgn efter sidste indsprøjtning i en behandlingsserie.
Astma: Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne med gentagne anfald af åndenød, hoste og hvæsende vejrtrækning. Astma kan udløses af de stoffer, man er allergisk overfor. Astmaanfald kan desuden fremprovokeres af stoffer, der virker uspecifikt irriterende på luftvejene og af infektioner i luftvejene. Kredsløbschok: Er en akut reaktion i kroppen visende sig ved lavt blodtryk og hurtig puls. Fører til, at man besvimer. Kan i meget svære tilfælde have et dødeligt forløb. Kaldes også for en anafylaktisk reaktion. Kan udløses af f.eks. insektstik (især bier og hvepse), latex, lægemidler og fødevarer.
Vil du vide mere? Du kan læse mere om astma og allergi på Astma-Allergi Forbundets hjemmeside: www.astma-allergi.dk MARTS 2003 • DONOR NYT
9
FORFATTER TROELS NIPPER NIELSEN FOTO DATAGRAFS PIXBASE
? HVEM TILMELDTE SIG I 2002?
Sekstusindsyvhundredeogsyvoghalvfems. Så mange nye donorer tilmeldte sig gennem Bloddonorernes landskontor i 2002. Samtidig blev det cementeret, at de nye danske donorer bruger internettet mere og mere. Fra advokater til vinduespudsere - fra frisører til skuespillere - alle 6.797 nye donorer har besluttet sig for at gøre en forskel.
FAKTA
TILMELDINGER GENNEM LANDSKONTORET 1998 - 2001 1998: 1999: 2000: 2001: 2002:
1.099 2.679 3.207 4.618 6.797
2002
57,5% var kvinder 42,5% var mænd 64% af det samlede antal var under 30 år 57% tilmeldte sig på nettet 19% kom fra tilmeldingskuponerne på bagsiden af Donor Nyt 10
DONOR NYT • MARTS 2003
Set i forhold til tallene i 2001 er det en stigning på hele 31% i 2002, hvilket forståeligt nok glæder os utroligt meget. Samtidig viser tallene, at 64% af tilmeldingerne kom fra personer under 30 år. Dog er det kun landskontorets tal. Den væsentligste hvervning af nye donorer foregår stadig lokalt, rundt om i landet.
Det interessante er, at stigningen for størstedelens vedkommende kan tilskrives, at donorerne bruger internettet meget mere end for bare godt et år siden. Faktisk er det lidt af et kvantespring. I forhold til 2001, hvor 29% meldte sig over nettet, foretrak hele 57% i 2002 tastaturet frem for postvæsnet. Én ting har dog ikke ændret sig: Mænd lider stadig af nåleskræk. I hvert fald hvis man
skal tro tallene, for kvinderne tegnede sig for 57,5% af alle tilmeldingerne. Det gør dog ikke noget, at kvinderne er lidt i overtal. Kvinder er nødt til at holde tappepause i forbindelse med graviditet og amning, og desværre er det ikke alle, der kommer tilbage igen bagefter. Niels Mikkelsen, generalsekretær for Bloddonorerne i Danmark, glæder sig over de mange nye donorer: - Vi skal hvert eneste år finde fuldgode erstatninger for de donorer, der falder for aldersgrænsen eller bliver udelukket af forskellige årsager. Det glæder mig derfor, at antallet af tilmeldinger, der går gennem landskontoret, har været kraftigt stigende gennem de seneste år. Det vidner om, at der fortsat er interesse for donorsagen - specielt hos de unge.
FORFATTER PERNILLE LANGELUND OG LOTTE BOESGAARD (ARTIKLENS FORFATTERE ER STUDERENDE PÅ PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSEN I ERNÆRING OG SUNDHED PÅ SUHR’S SEMINARIUM) FOTO DATAGRAFS PIXBASE
Sportsfolk, som f.eks. svømmere, der ofte udsætter deres krop for kraftig belastning, vænner kroppen til, at den skal bruge meget ilt, så musklerne kan arbejde optimalt.
MOTION OG BLODTAPNING Motion er med til at give velvære, men ikke alle tidspunkter er lige egnede til at udfordre sin krop – et af disse tidspunkter er lige efter tapning!
Blodet sørger for mange livsnødvendige funktioner i kroppen. Energi og ilt transporteres via blodet ud til de steder i kroppen, hvor der er brug for det. Her bliver det brugt, i takt med at vi bevæger os, tænker eller sover. Restprodukter, som f.eks. kuldioxid, bliver transporteret væk med blodet igen. Også hjernen skal bruge ilt og energi, og får hjernen ikke ilt nok, begynder man at føle sig svimmel, træt eller få hovedpine. Skulle der blive stoppet for ilttilførslen til hjernen, besvimer man. I blodet er det de røde blodlegemer, som bærer ilten rundt i kroppen. Disse dør og gendannes hele tiden, og kroppen sørger selv for at regulere antallet af røde blodlegemer, alt efter hvad kroppen udsættes for.
Motion giver bedre ilttransport Sportsfolk, der ofte udsætter deres krop for kraftig belastning, vænner kroppen til, at den skal bruge meget ilt, så musklerne kan arbejde optimalt. Derfor har sportsfolk et højere antal af røde blodlegemer i deres blod, så ilten kommer hurtigere rundt til de steder, hvor der er brug for den. Hvis man træner højt over havets overflade, er der brug for flere røde blodlegemer, da der ikke er så meget ilt i luften i f.eks. 2.000 meters højde som ved havoverfladen.
Derfor forsøger kroppen at opretholde en konstant iltoptagelse ved at danne flere røde blodlegemer. Efter at have trænet i højderne, kan man altså præstere mere, når man kommer ned igen, da ens ilttransport er blevet betydeligt forbedret. Man kan kalde det "naturlig doping". På samme måde ved din krop, hvor mange røde blodlegemer den skal danne, for at du hele tiden kan have det godt og få ilt nok til hjerne og muskler.
Slap af efter tapning Der er derfor en god grund til, at du bliver bedt om tage det med ro lige efter en tapning. Ved en tapning mister kroppen 450 ml blod – det svarer til ca. 8% af den samlede blodmængde – og heriblandt en masse røde blodlegemer. Transporten af ilt rundt i kroppen bliver altså forringet en smule, og det samme gør tilførslen af energi til muskler og hjerne. Derfor skal man helst spise og drikke godt, i forbindelse med at man skal tappes og hvile sig efterfølgende, så kroppen får lidt ro til at erstatte det tabte blod. I første omgang erstattes det med væske, og i løbet af de næste 14 dage dannes der nye røde og hvide blodlegemer. Før mængden af væske i blodbanerne er oppe på det normale, kan kroppen ikke yde sit optimale, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at cykle hjem umiddelbart efter en tapning eller for den sags skyld køre bil, da man pludseligt kan få et ildebefindende. Man skal give kroppen tid til at fylde blodårerne op med væske og så i øvrigt acceptere, at det tager lidt tid, inden man er "helt sig selv" igen. MARTS 2003 • DONOR NYT
11
SPØRGSMÅL FOTOS DATAGRAFS PIXBASE
STAMCELLER Jeg har fulgt lidt med i skriverierne i dagspressen om de såkaldte stamceller. Mit spørgsmål er, om disse stamceller ud over at findes i knoglemarven også findes i blodet, samt om man som bloddonor kan donere stamceller, hvis én i ens nære familie skulle have brug for det? Med venlig hilsen, F.H. ................ Stamceller findes også i blodet, men kun i et meget lille antal. Man kan derfor ikke få tilstrækkelig med stamceller til behandling, hverken ved en almindelig tapning eller ved leukaferese dvs. tapning med udstyr beregnet til tapning af hvide blodlegemer. I helt særlige tilfælde kan man give medicin, som stimulerer stamceller til at vandre fra knoglemarven ud i blodet. Man kan så tappe som leukaferese og opsamle stamcellerne. Det kan være nødvendigt at tappe to eller evt. flere gange på denne måde for at opsamle tilstrækkeligt med stamceller.
INFLUENZAVACCINATION
Med venlig hilsen Karin Magnussen, Overlæge, Blodbanken i Hillerød
Hvor lang tid bliver man udelukket, hvis man har fået en influenzavaccination? På Jeres hjemmeside står der under vaccinationer, at der enten gives udelukkelse i fire uger eller to dage afhængig af, hvilken type vaccine det er. Hvorfor varierer det? Hilsen Birgit W. ................ Enkelte vacciner er baseret på levende vira, som er svækkede. De giver god immunitet hos raske personer, uden at de bliver syge. De kan imidlertid forårsage sygdom hos patienter med svækket immunsystem. Derfor skal donorer holde fire ugers pause efter denne type vaccinationer. Med venlig hilsen Jan Jørgensen, Overlæge, Blodbanken, Skejby Sygehus
VÆGTFYLDE Jeg har et meget enkelt spørgsmål: Hvad vejer 1 liter blod? Med venlig hilsen, Martin K. ................ Blod har en vægtfylde på 1,05. Det vil sige, at en liter blod vejer 1050 gram. Med venlig hilsen Karin Magnussen, Overlæge, Blodbanken i Hillerød 12
DONOR NYT • MARTS 2003
EGENTRANSFUSION? Kan man få sit blod frosset ned, så man kan få sit eget blod, hvis man engang skal opereres? Mange hilsner, Thomas N. ................ I Danmark fryser man ikke blod ned til „personligt“ brug senere i livet. Man kan af gode grunde ikke vide, hvor meget blod man senere i ens liv skulle få brug for. Derfor kan man risikere at skulle bruge hele livet på at donere blod til sig selv for at have nok engang i fremtiden. Herudover vil det være urealistisk dyrt at opbevare godt fem millioner danskeres blod, så det kan holde sig et helt liv. Derfor har vi i Danmark frivillig og ubetalt blodgivning, fordi det er den sikreste og nemmeste måde at sikre både donorer og patienter. Med venlig hilsen Jan Jørgensen, Overlæge, Blodbanken, Skejby Sygehus
FORFATTER TROELS NIPPER NIELSEN KILDE WHO: GLOBAL DATABASE ON BLOOD SAFETY, SUMMARY REPORT, 1998-1999.
83% af verdens befolkning har kun adgang til 40% af det donerede blod. Specielt i Afrika er problemet stort.
BLOD REDDER LIV (HVOR MAN KAN FÅ FAT I DET)
På verdensplan dør der hvert år ca. 150.000 kvinder ved fødsler, fordi de ikke har fået blod. Disse kvinder kunne næsten alle have været reddet, hvis de havde fået blod eller blodprodukter. Det slår FNs verdenssundhedsorganisation, WHO, fast i deres seneste rapport om sikkerhed ved blodtransfusioner.
Men de 150.000 kvinder er blot én ud af mange grupper, som dør, fordi de ikke har ordentlig adgang til blod og blodprodukter i de lande, hvor de bor. For selvom der globalt bliver doneret over 75 millioner portioner blod årligt, er det kun en lille del af verdens befolkning, der har adgang til det. WHOs undersøgelser viser, at 83% af verdens befolkning kun har adgang til 40% af det donerede blod.
Stor dødelighed WHO retter i rapporten fokus mod screening og typebestemmelse af det tappede blod. Problemet i udviklingslandene er, at man alt for ofte mangler uddannet personale og udstyr, som er nødvendigt for at have en høj sikkerhed. Det betyder desværre også, at dødeligheden i forbindelse med blodtransfusioner er langt større end i I-landene på grund af risikoen for at modtage inficeret blod eller en forkert blodtype. Derfor arbejder WHO på at forbedre forholdene i udviklingslandene, så transfusionssikkerheden bliver større, end den er nu. Det er vigtigt, at grundlaget for et lands blodforsyning udgøres af frivillige, ubetalte
donorer. I Zimbabwe, som er et af de lande, som er hårdest ramt af AIDS-epidemien i det centrale og sydlige Afrika, satser man netop på frivillige, ubetalte donorer. Det viser sig nemlig, at på trods af at over en fjerdedel af den samlede befolkning er HIV-smittede, er udbredelsen af HIV-smittede blandt flergangsdonorerne kun på 0,7%.
Helt unge donorer I Zimbabwe og i flere andre lande, hvor HIV har ramt hårdest, er problemet, at der ikke er mange nye donorer at tage af, uden at risikoen for HIV-smitte bliver for høj. Derfor har man startet et program kaldet Club 25. Idéen er, at få unge mellem 16 og 25 år til at donere blod mindst 25 gange. Man får hermed fat i de helt unge og samtidig opbygget et donorkorps, som er ungt og stabilt, og hvor sikkerheden er stor.
FAKTA: følge WHO’s definition er sundhed en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svageligheder. Ud af de i alt 75 mill. portioner blod, der doneres årligt, bliver ca. 13 mill. ikke screenet for de relevante transfusionstransmitterede sygdomme som f.eks. HIV og hepatitis. For at opnå en så sikker national blodforsyning som mulig anbefaler WHO, at et lands donorer skal indkaldes regelmæssigt og være frivillige og ubetalte. Der bor ca. 12 millioner mennesker i Zimbabwe. Gå ind på www.bloddonor.dk, hvis du vil vide mere om emnet. Du kan også læse mere om WHO og blodsikkerhed på www.who.int/bct
WHOs undersøgelse viser på linie med det nye EU-direktiv, som man kan læse om i Lederen i dette nummer af Donor Nyt, at vejen frem er frivillig og vederlagsfri bloddonation. Det giver sikkerhed for, at donorerne er sunde og raske, og at man kan opretholde en national selvforsyning - ligesom i Danmark. MARTS 2003 • DONOR NYT
13
LANDET RUNDT FOTOS DATAGRAFS PIXBASE ILLUSTRATION ANNETTE CARLSEN
JERNMANGEL UNDERSØGELSE I sidste nummer af Donor Nyt var der fokus på at spise jernholdigt. Nu viser en rapport fra Fødevaredirektoratet, at mange danskere lider af jernmangel og dermed har risiko for blodmangel. Det er især et problem hos bloddonorer, gravide, spædbørn, teenagere og kvinder i den fødedygtige alder. For alle risikogrupper gælder, at tilskud af jern kun bør tages i samråd med egen læge, når man har fået kontrolleret jernstatus og konstateret jernmangel. Efterfølgende er det vigtigt, at lægen følger op på ordinationen af jerntilskud med kontrolmåling af jernstatus. Læs mere på Fødevaredirektoratets hjemmeside på: www.fdir.dk. Ud over bloddonorer, har bl.a også spædbørn risiko for jernmangel.
FAKTA
ZEPPELIN RAPPORTEREDE FRA DEN MOBILE BLODBANK
I hver kubikmillimeter (mikroliter) blod findes der ca. 5 millioner røde
RADIO I efteråret gæstede DR’s radioprogram „Zeppelin“ den mobile blodbank i Storkøbenhavn. Chefsygeplejerske Bente Nielsen fra den mobile blodbank guidede rapporter Torben Planck rundt i tappelokalet på virksomheden Haldor Topsøe i Lyngby nord for København. Den lidt nervøse, men nysgerrige journalist overvandt i løbet af udsendelsen den sidste snert af nåleskræk og hoppede til sidst op på briksen for at blive prøvetappet. Reaktionerne på udsendelsen var mange, og overalt i landet kunne man mærke et øget pres på telefonlinjerne fra folk, der gerne ville melde sig.
blodlegemer.
FAKTA Skal du tappes indenfor de næste par dage og har brug for et smertestillende middel, kan du f.eks. bruge Panodil, Pamol eller Pinex. I normale doser er disse stoffer ikke skadelige for modtageren.
NYT DESIGN TIL DONOR NYT DESIGN Donor Nyt har fået nyt ansigt. I samarbejde med vores grafikere, har vi pudset Donor Nyts layout af. Det er der kommet et nyt blad ud af. Layoutet, som efterhånden havde fire år på bagen, er blevet mere fleksibelt og tidssvarende. Vi håber, at du som læser vil tage godt imod det.
LOKAL REKORD NYKØBING F Den 56-årige Ian Pearson lagde arm til sin 125. tapning i efteråret. Det er rekord i Nykøbing F. John Marquardtsen, som er formand for donorkorpset i byen, fortæller, at det er trofasthed som denne, man har brug for i Nykøbing F. Ud af byens befolkning på 55.000 er ca. 3.000 bloddonorer, hvilket lige akkurat er nok til at dække behovet.
14
DONOR NYT • MARTS 2003
BLODMANGEL I HOLBÆK HOLBÆK Ekstra aktivitet på sygehusenes operationsstuer har sat sine spor i landets blodbanker. I Holbæk havde man i november og december store problemer med at skaffe blod nok. - Gennem efteråret konstaterede vi en stigning i blodforbruget, fortæller Helle Henriksen, leder af Blodbanken i Holbæk og fortsætter: - Der var simpelthen uheldige sammenfald af store ulykker og flere operationer, som gjorde det. Man sendte derfor e-mails ud til donorerne i Holbækområdet med „et råb om hjælp,“ og gjorde opmærksom på problemet i de lokale medier. Korpset i Holbæk har endnu ikke tal på hvor mange, der meldte sig på baggrund af den lokale kampagne, men man har kunnet mærke, at det har hjulpet. Desværre var sygehuset i Holbæk ikke det eneste, som oplevede knaphed i blodforsyningen sidste år. I bl.a. Hobro og Næstved kunne man også mærke, at blodstanden stod lavt i november og december måned.
ROCK’N’ROLL I VEJLE Bloddonorerne i Vejle inviterer fra den 6. til den 9. april til festforestilling i Musikteateret Vejle. Det er det engelske musikteater "C’mon Everybody", som i rock’n’roll-historiens tegn står for underholdningen. C’mon Everybody hylder med musik og teater rock’n’roll legenderne Eddie Cochran, Chuck Berry, Brenda Lee og Connie Francis. Der er med andre ord lagt op til nogle forrygende forårsaftener i Vejle. Alle registrerede bloddonorer i Vejle vil modtage en personlig indbydelse med oplysninger om tidspunkter, tilmeldingsblanket, mulighed og pris for eventuel ledsager.
FAKTA Ca. 39% af alt donorblod bliver brugt til kræftpatienter på landets sygehuse.
SØLVRÆVEN BLEV LIGBLEG DONORANEKDOTE Min far var i mange år udrykningsdonor i spejdernes og væbnernes donorkorps. Han blev flere gange hentet på sit arbejde - endda om natten er han blevet vækket og under udrykning kørt til akut tapning. En dag fortalte han, at der havde været tapning på hans arbejdsplads, og hans kollega Børge, kaldet „Sølvræven“, gav blod for første og eneste gang. Da han kom tilbage fra tapningen var han bleg, rystende og døden nær - sagde han. Da de andre grinede, sagde han, at det ikke var morsomt - han var blevet stukket forkert, og der var blevet tappet hjerteblod i stedet for det almindelige blod. Han troede, at der var to slags blod. En tilkaldt sygeplejerske forklarede ham senere den rette sammenhæng. Det morede man sig over i flere år. Da tiden kom, blev jeg selv donor, og kan give for 150. gang i år.
ER DU SUND OG RASK, MELLEM 18 OG 60 ÅR OG VEJER OVER 50 KILO, KAN DU BLIVE BLODDONOR. BRUG DENNE KUPON ELLER TILMELD DIG PÅ WWW.BLODDONOR.DK
Indsendt af Knud Pedersen, Valby
donorny t Anette fik energ ien tilbage, side 4-5 ABO blodtyperne s globale fordel ing, side 6-7 Stor plakatkonk urrence, vind 10.000 kr., bagsi den
NR. 70 • MARTS 20 03
A
B
Global fordelin
g
0
AB
STOR
PLAKATKONKURRENCE!
GIV BL OD
Tegn selv videre!!!... Den 23. maj er International Bloddonordag. Det markerer Bloddonorerne i Danmark med en stor plakatkonkurrence. Førstepræmien er 10.000 kr. Har du et godt slogan, en god grafisk idé eller vil du hellere gribe opgaven mere kunstnerisk an - det er helt op til dig. Konkurrencen er åben for alle forslag og idéer, men du skal holde dig indenfor det overordnede tema: Blod og bloddonation. Du skal sende os dit forslag - minimum i et A4-format - mærket tydeligt med navn og adresse, senest torsdag den 1. maj 2003. Adressen er: Bloddonorerne i Danmark, Vesterbrogade 191, 1800 Frederiksberg C, mrk.: Plakatkonkurrence.
Bloddo norern e
Alle har mulighed for at deltage, så det er bare om at komme i gang! Det bedste forslag præmieres med 10.000 kr. og det næstbedste med 5.000 kr. Du kan læse mere om konkurrencereglerne på www.bloddonor.dk. Vinderne bliver offentliggjort på Den Internationale Bloddonordag, fredag den 23. maj.
WWW.BLODDONOR.DK
✂ DONORTILMELDING
DN 70/2003
Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk
Navn Gade Postnr.
DONOR NYT NR. 70 34. ÅRGANG MARTS 2003
By
Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen
Personnr./Fødselsdato
Telefonnr.
Arbejdssted
Telefonnr. / lokalnr.
Har du tidligere givet blod?
Ja
Nej
Hvor Evt. blodtype
Evt. bemærkninger
Redaktion: Kristian Broberg Thorkild Hansen Karin Magnussen Troels Nipper Nielsen Malou Rode Lægefaglige konsulenter: Jan Jørgensen Ellen Taaning Design: Datagraf Auning AS Tryk: Graphx Trykt på svanemærket papir Forsideillustration: Datagraf
Ønsker at blive tappet i (stednavn)
Dato
Underskrift
Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse. Oplag: 125.000 ISSN nr: 0902-2643 Næste udgivelse: maj 2003