Donor Nyt 71 by Bloddonorerne i Danmark

donornyt NR. 71 • MAJ 2003

Heidi var ved miste livet, side 3 Alt om knoglemarv, side 8-9 Nåleskræk! side 12

"DER ER SÅ MEGET BRUG FOR ENS ARBEJDE DERUDE, AT MAN IKKE FOKUSERER PÅ DET FARLIGE I DET." side 4-5

LEDER

INTERNATIONAL BLODDONORDAG Den 23. maj fejrer vi bloddonorernes indsats i en række lande verden over. Vi prøver at komme i kontakt med mennesker, som ikke før har tænkt på selv at blive donorer. Målet er at skaffe hvert land selvforsyning med blod fra frivillige ubetalte donorer – i tråd med anbefalingerne fra Europarådet og WHO. Det er en kæmpe udfordring, fordi 80 procent af jordens mennesker har adgang til kun 20 procent af verdens sikre, testede blod. I udviklingslandene må mange patienter klare sig helt uden blod – eller med utestet blod fra familiemedlemmer og fra betalte usikre donorer. Af alle verdens lande har Danmark det højeste blodforbrug pr. indbygger - og hidtil har de danske bloddonorer kunnet levere det blod, der var brug for. Vi tappede sidste år 371.000 portioner blod, svarende til 175 tons – og vi har kunnet eksportere mindre portioner blod til vores nabolande. Vores 238.000 donorer sikrer en stabil blodforsyning til de danske patienter. 78 lokale donorkorps står for rekruttering og fastholdelse af de mange donorer. De skal hvert år skaffe ca. 30.000 nye donorer som erstatning for donorer, som må stoppe p.g.a. sygdom eller alder. Så der er brug for alle, som kan og vil.

Men man er en lige god donor, om man bliver tappet få eller mange gange. Det afgørende er, at man er til rådighed, når der er brug for en. Derfor skal donorerne kende de grunde, der udelukker fra tapning – enten midlertidigt eller varigt. Herved kommer sikkerheden helt i top. Donorinformationen er afgørende for sikkerheden og for rekruttering og fastholdelse af donorerne, og Donor Nyt er en del af vores samlede informationsindsats. Vi uddeler den 23. maj bladet til de rejsende på en række stationer. Vi håber, at rigtigt mange tager bladet med hjem – og lader det ligge fremme derhjemme, så andre kan læse det. Det kan være grobund for en god snak om behovet for blod og – måske - rekruttering af nye donorer. Den bedste rekruttering foregår fra mund til øre – og vores nuværende donorer er de bedste ambassadører for sagen. Af samme grund har vi landet over fundet en gruppe unge, friske informatører, som rykker ud til skoler og festivaler for at fortælle om donorsagen. Den gode nyhed er, at rigtigt mange unge melder sig i disse år, som erstatning for den store gruppe, vi rekrutterede i 60’erne. Vi prøver at gøre Bloddonorerne til en tidssvarende bevægelse, som kan møde fremtidens blodbehov. Med vores mange aktive frivillige skal det nok lykkes.

Ikke alle donorer bliver tappet fire gange om året, men når der opstår pludselige behov, er det vigtigt, at vi har en reserve af testede, velinformerede donorer. Blodbankerne skal drives rationelt, så de ligger inde med præcist den mængde af hver blodtype, der er brug for. Så går mindst muligt blod til spilde, og blodet er helt friskt. Man tapper kun det nødvendige blod, og derfor er det utroligt vigtigt, at donorerne kommer, når de bliver indkaldt.

Niels Mikkelsen Generalsekretær

FOTO DATAGRAFS PIXBASE

FRA HELSINGØR TIL FREDERIKSHAVN Fredag den 23. maj er der gode chancer for at støde på en bloddonor på landets DSB-stationer. Årsagen er, at Bloddonorerne i Danmark markerer Den Internationale Bloddonordag, og derfor uddeler landets donorkorps pjecer og informationsmateriale til de rejsende mellem klokken 14 og 18.

Bloddonorerne er på mange af landets stationer den 23. maj.

DONOR NYT • MAJ 2003

Du kan møde Bloddonorerne på følgende stationer: Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Kokkedal, Rungsted, Københavns Hovedbanegård, Roskilde, Slagelse, Næstved, Odense, Svendborg, Middelfart, Vojens, Esbjerg, Vejle, Skanderborg, Odder, Århus, Randers, Silkeborg, Viborg, Aalborg, Hjørring og Frederikshavn.

FORFATTER TROELS NIPPER NIELSEN FOTO JOAN REFSING, JYDSKE VESTKYSTEN

DET FLYTTER NOGLE TANKER Heidi Jepsen havde for fire år siden en helt normal fødsel. En dejlig dreng kom nogenlunde ubesværet til verden. Men da moderkagen efterfølgende skulle ud, opstod der problemer, som var ved at koste Heidi livet.

- Selv samme dag vi fik Martin, gik Klaus fra fødegangen ned i blodbanken og tilmeldte os som bloddonorer. Egentlig var det noget, vi havde talt om at gøre i flere år, men vi havde bare ikke fået gjort alvor af det. Sådan fortæller Heidi Jepsen om sin mand, som tog en resolut beslutning efter fødslen af deres andet barn – en fødsel, der ikke gik helt efter planen. Selve fødslen gik egentlig fint, bortset fra at Heidi blødte mere end normalt. Drengen kom ud, og der var ingen problemer. Nu manglede blot det sidste: Moderkagen skulle forløses. Den nyfødte Martin kom over i favnen på den stolte far. Det var nu, Heidi’s komplikationer begyndte, for moderkagen ville ikke løsne sig. Jordemoderen trak derfor forsigtigt i navlestrengen for at hjælpe lidt på vej.

Navlestrengen knækkede - Men lige pludselig knækkede navlestrengen, og det begyndte at bløde meget, meget voldsomt. Og i næste nu stod der en stor flok omkring mig, fortæller Heidi. Mens jordemoderen forsøgte at stoppe blødningen, tilkaldte hun narkoselægen og forvagten. Forvagten, en yngre læge, gjorde Heidi klar til at blive kørt på operationsstuen, hvis ikke blødningen stoppede. Det stod dog hurtigt klart, at en operation var nødvendig, og bagvagten, en overlæge, blev tilkaldt. - Jeg kunne godt fornemme alle de mennesker omkring mig, og at der var noget galt. Det hele var bare hvidt og fjernt, og der var egentlig ikke noget, som gjorde ondt. Jeg var ved at miste bevidstheden og tænkte på, om jeg skulle følge efter det hvide lys. Men jordemoderen og sygeplejersken klappede mig hele tiden på kinderne og råbte til mig, at jeg skulle holde mig vågen.

nes manuelt. Det tror jeg ikke, at nogen på fødestuen havde set før. Min mand fortalte mig bagefter, at han kunne se i jordemoderens ansigt, at noget var helt galt, da overlægen sagde til hende, at det skulle gøres her og nu på fødestuen. Overlægen fjernede slet og ret moderkagen uden brug af bedøvelse. I det øjeblik bragte smerterne Heidi tilbage til bevidsthed, men med livet i behold. Efter blødningen var blevet stoppet, blev Heidi spurgt, om hun ville have en blodtransfusion. Hendes blodprocent var helt nede på 4,3, og hun var lige ved at segne af udmattelse. Derfor fik hun hele to liter blod.

I nødens stund - Det flytter jo nogle tanker. Når jeg nu står overfor en patient, som har brug for blod, tænker jeg over det på en anden måde. Blodet er jo et fantastisk middel i nødens stund. Den hurtige indsats fra personalet på sygehuset i Grindsted og blodtransfusionen reddede Heidis liv. Mens hun var gravid med Martin, begyndte hun at læse til sygeplejerske. Tre måneder efter fødslen genoptog hun studierne, og i dag arbejder Heidi på Grindsted Sygehus.

Fjernede moderkagen manuelt Men Heidi havde mistet så meget blod, at hun var meget svækket. Så da overlægen kom, undersøgte han hende, og afgjorde, at der ikke var tid til at operere. - Han besluttede simpelthen, at moderkagen skulle fjerMAJ 2003 • DONOR NYT

TRAGTEN REDDEDE LIV Vibeke Brix Christensen var med organisationen Læger uden Grænser seks måneder i Sierra Leone. Normalt arbejder hun som narkoselæge på Århus Amtssygehus, men i den lille provinsby Magburaka var vilkårene lysår fra forholdene på et moderne dansk hospital – også når det gjaldt blodet. I dette brændpunkt befandt Vibeke Brix Christensen sig i seks måneder. Hun var den eneste narkoselæge i hele landet og indgik i et internationalt hold læger fra organisationen Læger uden Grænser. Et utaknemmeligt og farligt job vil nogle mene, men ikke Vibeke: - Der er så meget brug for ens arbejde derude, at man ikke fokuserer på det farlige i det. Man fokuserer derimod på det enorme behov for hjælp, som der er alle steder. Det bliver man nødt til at koncentrere sig om 100 procent. For det er konstant liv og død, man står med i hænderne, og hvis du ikke koncentrerer dig om det, så dør patienten. Men det var hårdt. Benhårdt. Jeg havde døgnvagt syv dage om ugen, og hver sjette uge blev jeg kørt til hovedstaden Freetown for at sove en weekend. Det har kostet masser af blod, sved og tårer.

Ingen blodbank I omkring 40 graders drivhusagtig varme arbejdede Vibeke på byens hospital, og her spillede blod ofte en central rolle. I mange tilfælde døjede patienterne, ud over den sygdom de var blevet indlagt for, med forskellige følgesygdomme som for eksempel malaria - Afrikas helt store 4

DONOR NYT • MAJ 2003

dræber. Blod indgår normalt i behandlingen af malaria, når sygdommen er livstruende. I den behandling erstatter blodet de røde blodlegemer, som malariaparasitten har inficeret. - Derfor var der mange patienter, som skulle "tankes op", altså have en blodtransfusion. Men vi havde jo ingen blodbank. Så hvis det kunne lade sig gøre, fik vi fat i nogle familiemedlemmer med en blodtype, som passede med patientens. I mange tilfælde var det en forudsætning for, at vi overhovedet kunne foretage en operation på patienten, fordi de var så afkræftede.

Der skulle tænkes utraditionelt - Vi havde oprettet et lille laboratorium, hvor vi kunne teste, om det var den rigtige blodtype, samt for HIV og leverbetændelse. Men vi sparede meget på blodet. Vi gav det først, når det var virkelig, virkelig nødvendigt. For selvom vi kunne teste, om blodet var HIV-positivt, så er der jo en vinduesperiode på tre måneder, hvor man ikke kan se, om blodet er inficeret. Så vi var meget påholdende med at give blod. Der var ikke meget medicinsk udstyr på hospitalet. I Danmark er Vibeke vant til at have udstyr, som konstant overvåger patientens tilstand, og i det hele taget giver en stor sikkerhed. Der skulle tænkes meget anderledes i Sierra Leone. Hurtigt fandt hun ud af, at det ikke nyttede noget at tænke, at der var nogen ting, som ikke kunne lade sig gøre. Det betød bare, at man mistede liv. Så hvis hun skulle give patienterne en chance, skulle der tænkes utraditionelt og forudseende.

FORFATTER TROELS NIPPER NIELSEN FOTO KARSTEN BIDSTRUP

Den røde plastiktragt - Vi havde talt om, hvad vi skulle gøre, hvis vi blev nødt til at foretage en egentransfusion. Vi tog derfor på det lokale marked, hvor vi købte en rød plastiktragt. Vi fik brug for den, da vi fik en kvinde med en graviditet udenfor livmoderen og voldsomme indre blødninger ind på hospitalet. Hun var iskold, og der havde ophobet sig et par liter blod i hendes mave. - Vi skovlede derfor i bogstaveligste forstand blodet fra hendes mave op i den røde tragt. Så filtrerede vi det, og førte det tilbage i hende igen. Jeg havde aldrig nogensinde prøvet det, kun læst om det. Vibeke fortæller også, at det er meget svært at få fat i bloddonorer i Sierra Leone. Grunden er, at befolkningen i så lang tid har været udsat for borgerkrigens rædsler, og at uddannelsesniveauet er utroligt lavt. Derfor er der mange, som ikke vil give blod – selv til deres allernærmeste - fordi de tror, at de bliver svage og mister kræfterne af det. Derfor var det frustrerende at vide, at mange patienter ville have været reddet af blot en halv liter blod.

procent i den region, hvor Vibeke arbejdede, var HIV-positive, hvilket i afrikansk sammenhæng ikke er voldsomt højt. Alt tyder dog på, at hvis ikke der bliver gjort et stort stykke oplysningsarbejde, så får problemet indenfor nogle år det samme omfang som i de lande, hvor HIV er enormt udbredt. Efter et halvt år i Sierra Leone vendte Vibeke i november sidste år hjem til Århus. Selve hjemkomsten blev noget dramatisk, da hun var blevet smittet med den farligste type af malaria, Plasmodium falciparum. Men omgivet af et moderne hospitalsvæsen kom hun hurtigt på benene igen og færdes nu på gangene på Århus Amtssygehus. Godt nok er der ikke gået mange måneder siden Vibeke kom hjem, men allerede nu trækker det igen i hende for at komme ud med Læger uden Grænser. - På de seks måneder er jeg blevet en bedre læge og et mere taknemmeligt menneske. Det var en fryd at hjælpe, og derfor vil jeg af sted igen på et tidspunkt. Dog ikke lige nu, for jeg føler stadig, at jeg lige er kommet hjem.

Syg af malaria Endnu er HIV ikke et problem på højde med situationen i Zimbabwe eller i Sydafrika. 4,5

FAKTA • Der bor ca. fem millioner i Sierra Leone • Sierra Leone betyder Løvebjergene på portugisisk • Børnedødeligheden er en af de højeste i verden. En tredjedel af alle børn når ikke at blive fem år. • Gennemsnitslevealderen er ca. 40 år – en af de laveste i verden Médecins Sans Frontières (MSF) er det internationale navn for Læger uden Grænser. Médecins Sans Frontières blev grundlagt i 1971 af franske læger, der for egne midler rejste ud med rygsæk til verdens brændpunkter. Hvert år hjælper MSF med udsendelse af 25-30 danske læger, sygeplejersker, jordemødre, teknikere og forsyningsfolk. Læger uden Grænser yder lægehjælp til ofre for krige og naturkatastrofer og til sygdomsramte befolkninger - uanset race, religion og politisk overbevisning. Organisationen er uafhængig af regeringer og organisationer, men afhængig af fonde og private bidragydere. Du kan læse mere om Læger uden Grænser på www.msf.dk.

SIERRA LEONE – ET AMPUTERET LAND Sierra Leone, som er en tidligere engelsk koloni, ligger ud til Vestafrikas kyst. I ti blodige år har landet været flået op af det, mange har betegnet som en af de mest bestialske og modbydelige borgerkrige i nyere tid.

slogan, som hed: Fremtiden ligger i jeres hænder. Derfor huggede de kæmpende hænderne af befolkningen. For når man ikke har nogen hænder, kan man jo heller ikke stemme til valgene – rent symbolsk i hvert fald, fortæller Vibeke.

- En af de mest modbydelige ting var, at de kæmpende parter i forsøg på at indgyde frygt og terrorisere civilbefolkningen huggede hænder og nogle gange fødderne af civile. Det skyldes formodentlig, at regeringen i forbindelse med en valgkamp lancerede et

Alt i alt regner man med, at flere end 30.000 har fået hugget hænder eller fødder af, og at over to millioner mennesker er blevet internt fordrevet. I januar 2002 blev der indgået en fredsaftale mellem regeringsstyrkerne og de forskellige oprørsgrupper. MAJ 2003 • DONOR NYT

KILDE DE TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER, JAN. 2003 FOTO DATAGRAFS PIXBASE

REJSEKARANTÆNELANDE For mange danskere går sommerferien til fjerne og eksotiske egne af verden. Det er samtidig områder, hvor der er en øget risiko for, at man pådrager sig en blodoverført smitte. Som bloddonor resulterer ophold i disse egne af verden i seks måneders karantæne efter hjemkomsten. Selv en ferie i visse områder af Tyrkiet giver seks måneders tappepause. Er man født eller opvokset i et af disse lande og vender tilbage dertil på ferie, giver det tre års karantæne.

Områder, hvor ophold medfører seks måneders henholdsvis 3 års pause som bloddonor, omfatter: • Tyrkiet (undtagen Istanbul og det vest herfor liggende Ægæerhavs’ kystområde) • Mellemøsten (undtagen Israel, Jordan, Kuwait, Bahrain, Abu Dhabi og Qatar) • Asien (undtagen Rusland, Kasakhstan, Mongoliet, Taiwan og Japan, men inklusive de tidligere Sovjetrepublikker i Kaukasus-området) • Indien • Sydøstasien • Afrika (undtagen Tunesien og Marokko) • Mellem- og Sydamerika (undtagen Argentina og Chile) Flyrejse til og ophold inden for perimeteren af bymæssig bebyggelse i følgende storbyer i karantæneområderne udløser dog ikke karantæne:

• • • • •

Rio de Janiero Riyadh Singapore Hong Kong Seoul

Mellemlanding og transitophold i international lufthavn giver ikke karantæne, selvom den pågældende internationale lufthavn er placeret i et karantæneområde. Ved mange rejser er vaccinationer nødvendige. Vær derfor opmærksom på, at nogle vaccinationer giver kortere eller længere tids karantæne. Du kan derfor ikke regne med lige at kunne nå at blive tappet inden din ferie, hvis du kort tid forinden er blevet vaccineret. Derfor, tænk også på blodbanken, når du planlægger din ferie! Husk altid at spørge din læge eller i blodbanken, hvis du er i tvivl eller har spørgsmål.

KILDE AMTSRÅDSFORENINGEN

BLODBANKERNE SAMMENLÆGGES, DE LOKALE TAPNINGER BEVARES En ny opbygning af det danske blodbanksystem blev i januar vedtaget af amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Planen er, at de nuværende 50 blodbanker skal reduceres til 15-20 amtslige transfusionscentre. Det betyder et farvel til opbygningen, hvor hvert sygehus har haft sin egen blodbank. En sammenlægning af blodbankerne betyder dog ikke, at de lokale tapninger bliver nedlagt. - En vigtig del af konceptet er også, at selve donortapningen stadig skal foregå lokalt, siger formanden for

DONOR NYT • MAJ 2003

Amtsrådsforeningens Sygehusudvalg, amtsborgmester Bent Hansen. Baggrunden for sammenlægningen er, at man får hævet det i forvejen høje kvalitets- og sikkerhedsniveau, hvilket i sidste ende gavner de danske patienter. En anden årsag er økonomien. 50 blodbanker er mere omkostningskrævende end 15-20 af slagsen. Det nye system skal bygges op med fælles it-standarder. Det betyder blandt andet, at man får øget blodets mobilitet, når sygehusene fremover vil kunne gå ind på nettet og se, hvor man kan få det nødvendige blod.

SPØRGSMÅL

EKSPORT AF BLOD? Jeg har hørt, at der bliver sendt dansk blod til Sverige. Kan det passe? Med venlig hilsen K. Frederiksen

.................... Kære K. Frederiksen Det sker en gang imellem, at man sender blod til Sverige og Norge, men det hører til sjældenhederne. Årsagen er som regel, at der er for stort pres på de nordiske blodbanker. Specielt når man har ekstra mange operationer på hospitalerne i bl.a. Oslo og i Stockholm. Helt aktuelt blev der i januar sendt 100 fynske portioner blod op til blodbanken i Oslo, hvor man var i akut blodmangel. Der bliver ikke tappet dansk blod med henblik på at sende det til udlandet.

65 ÅR Jeg har nu givet blod 70 gange og nærmer mig aldersgrænsen på 65 år, hvor jeg bliver nødt til at stoppe som bloddonor. Jeg er frisk og rask, er aktiv idrætsudøver og føler mig faktisk ikke så gammel, som fødselsdatoen røber. Derfor forstår jeg ikke, at jeg bliver tvunget til at stoppe. Kan blodbankerne ikke begynde at vurdere én fra gang til gang og eventuelt lave en slags helbredsrapport på mig? Venlig hilsen G. H.

.................... Kære G.H. Jeg forstår godt din ærgrelse. Det er dog Sundhedsstyrelsen og ikke Bloddonorerne i Danmark, som har truffet afgørelsen om 65-års grænsen. Grunden er, at mange aldersbetingede sygdomme sætter ind, efter at man er blevet 65 år. Blodbanken skal være helt sikker på, at man hverken udsætter donor eller modtager af blodet for nogen risiko eller overlast. Du nævner et helbredstjek som en mulighed. Skal det være et tilbud til donorer over 65 år, må hver enkelt donor tjekkes fra gang til gang. Et helbredstjek skal udføres af en læge, og vi har ikke for mange læger i Danmark. Det vil også kræve mange penge at ansætte de mange ekstra læger, som skulle udføre disse tjek. Derfor fastholder myndighederne grænsen ved 65 år. Med venlig hilsen Niels Mikkelsen, generalsekretær Bloddonorerne i Danmark

Med venlig hilsen Jan Jørgensen, overlæge Blodbanken, Skejby Sygehus

RETTELSE I martsnummeret af Donor Nyt var der en fejl i svaret til spørgsmålet om influenzavaccination. For at undgå misforståelser bringer vi spørgsmålet med det korrekte svar nedenfor. Donor Nyt beklager fejlen.

INFLUENZA? Hvor lang tid får man karantæne, hvis man har fået en influenzavaccination? På Jeres hjemmeside står der under vaccinationer, at man enten bliver udelukket i fire uger eller to dage. Hvorfor varierer det? Hilsen Birgit W.

.................... Kære Birgit W, Vacciner indeholder det virus, man vaccinerer over for i dræbt eller meget svækket form. Karantænetiden inden man må afgive blod efter vaccination, er to dage ved vaccine med dræbt virus og fire uger efter vaccination med svækket virus. Når du er blevet vaccineret med influenzavaccine, som kun indeholder dræbt virus, er karantænetiden derfor to dage. Med venlig hilsen Jan Jørgensen, overlæge Blodbanken, Skejby Sygehus MAJ 2003 • DONOR NYT

DONOR INFO FOTOS DATAGRAFS PIXBASE KILDE VÆVSTYPELABORATORIERNE

KNOGLEMARVSTRANSPLANTATION Som bloddonor har du også mulighed for at melde dig som knoglemarvsdonor. Hvad det indebærer, kan du læse om her.

Hvad er knoglemarv?

Får jeg betaling for at give knoglemarv?

Knoglemarv er celler i en væske, der findes i knoglernes hulrum. Her dannes de livsvigtige røde og hvide blodlegemer samt blodpladerne.

Nej, ligesom dit blod bliver den betragtet som en gave, men du bliver naturligvis holdt fuldstændigt økonomisk skadesløs. Tabt arbejdsfortjeneste dækkes fuldt ud.

Hvem bliver knoglemarvstransplanteret?

Får jeg at vide, hvem der får min knoglemarv?

Den største gruppe er patienter med blodkræft, heraf mange børn. De øvrige er patienter med andre alvorlige blodsygdomme eller medfødte stofskiftesygdomme. Transplantation af knoglemarv fra en rask donor medfører, at mange patienter, der ellers ville dø, kan blive helbredt.

Som ubeslægtet donor får du ikke at vide, hvilken patient, der får din knoglemarv. Men du har glæden ved at have hjulpet et andet menneske, der havde behov for din hjælp.

Hvad betyder det at blive registreret som knoglemarvsdonor? En knoglemarvsdonor bliver vævstypebestemt og opført i et register på Rigshospitalet, hvis du bor i Østdanmark, eller på Skejby Sygehus, hvis du bor i Vestdanmark. Registrene er underkastet registertilsynets bestemmelser for at beskytte mod misbrug. Derudover bliver din vævstype indført i det store register, Bone Marrow Donors Worldwide, i Leiden i Holland. Heller ikke her er der mulighed for misbrug, for registeret indeholder kun oplysninger om din vævstype, samt hvor denne er bestemt. For at blive udvalgt som knoglemarvsdonor kræves, at man har nøjagtig den samme vævstype som patienten. Der findes tusindvis af forskellige vævstyper, og derfor er chancen for, at du engang bliver udvalgt, meget lille.

I Danmark udføres der ca. 50 knoglemarvstransplantationer om året. Heraf udføres de 30 med marv fra en beslægtet donor, mens 20 udføres med en ubeslægtet donor. I Danmark er der foretaget ca. 760 knoglemarvstransplantationer, og af disse er ca. 225 foretaget med en ubeslægtet donor. På verdensplan er der foretaget omkring 50.000 transplantationer, heraf ca. 20.000 med ubeslægtede donorer.

Hvordan bliver man vævstypebestemt?

Ligesom ved en bloddonation skal du være rask og være under 60 år på tilmeldingstidspunktet. Er du tilmeldt, vil du fortsat være i registeret, indtil du ønsker at udtræde.

Vævstypen bliver bestemt på en blodprøve, der bliver taget i forbindelse med en blodtapning i din sædvanlige blodbank. Bor du i Østdanmark, sendes blodprøven til Vævstypelaboratoriet på Rigshospitalet. Bor du i Vestdanmark, sendes blodprøven til nærmeste Vævstypelaboratorium på Odense, Aalborg eller Skejby Sygehus. Vævstypelaboratorierne vævstypebestemmer dig og sørger for, at du bliver opført i det østdanske eller vestdanske register, samt i det internationale register.

Er det kun bloddonorer, der kan melde sig?

Kan jeg fortryde min tilmelding?

Man henvender sig primært til bloddonorer, fordi man i forvejen kender din helbredstilstand og ved, at du er motiveret for at hjælpe andre. Desuden er bloddonorer ofte allerede vævstypebestemt, fordi nogle patienter har brug for vævstypeforligelige blodprodukter. Man ved også, om du er flyttet, og hvornår du sidst har givet blod.

Ja, til enhver tid. Der vil aldrig blive lagt pres på dig. Din underskrift er et tilsagn om, at du må blive kontaktet, hvis din vævstype passer til en patient. Du kan når som helst fortryde og blive slettet af registret. Dog er det selvfølgelig bedst, hvis det sker så tidligt som muligt, og før du er endelig udvalgt til en patient.

Hvilke krav skal en knoglemarvsdonor opfylde?

Hvor mange knoglemarvstransplantationer er der foretaget til dato?

DONOR NYT • MAJ 2003

FAKTA Hvor kan jeg tilmelde mig? Hvis du er aktiv bloddonor, kan du tilmelde dig i din blodbank. Herefter vil du få udført en vævstypebestemmelse.

Kan jeg få mere besked? Hvis du har yderligere spørgsmål, så spørg i din blodbank ved blodtapningen, eller ring til det nærmeste Vævstypelaboratorium, det vil sige enten til Rigshospitalet eller hospitalerne i Odense, Aalborg eller Skejby.

Hvorfor er det nødvendigt med et stort antal knoglemarvsdonorer? Det er det, fordi der er mange tusinde forskellige vævstyper, og der kræves fuldstændig overensstemmelse mellem patient og donor. Man har regnet ud, at hvis man har et register med 500.000 donorer, vil man formentlig kunne finde en donor til 4 ud af 5 patienter. Der findes tilsvarende knoglemarvsdonorkorps i andre skandinaviske lande, i Europa, USA og Asien, og alle registre samarbejder på tværs af alle landegrænser. Danske patienter kan modtage knoglemarv fra udlandet, og danske knoglemarvsdonorer giver knoglemarv til såvel danske som udenlandske patienter. I hele verden er der ca. 8 millioner registrerede knoglemarvsdonorer.

Hvad sker der, hvis jeg bliver udvalgt som donor? Meget kort fortalt vil vi skriftligt og mundtlig forklare dig, hvad det går ud på, og sikre os, at du ikke har fortrudt din tilmelding. Derfor vil du blive indkaldt til en samtale. Samtidig vævstypebestemmer vi dig endnu en gang for sikkerhedens skyld, på samme måde som du også bliver AB0 typebestemt to gange, før dit blod bliver brugt til patienter. Hvis din vævstype passer helt til patientens, bliver du indkaldt til endnu en samtale samt en helbredsundersøgelse. Hvis den er i orden, bliver der aftalt et tidspunkt for donation.

Hvordan gennemføres en knoglemarvsdonation? Knoglemarv er en væske, der findes i knoglernes hulrum. I denne væske dannes de forskellige livsvigtige blodceller, som derefter sendes rundt i blodkarrene. I forbindelse med marvudtagning bliver du indlagt i to dage. I Østdanmark sker det på Rigshospitalet, i Vestdanmark på Århus Kommune Hospital. Under bedøvelse bliver ca. 5

procent af din knoglemarv suget ud Her kan du læse mere: fra din hoftebenskam med almindelig • www.auh.dk/sks/afd/imsprøjte og kanyle. Der stikkes 8-10 mu/dk/index.htm gange. Knoglemarven bliver herefter • www.bmdw.org filtreret og behandlet, inden den • www.marrow.org gives til patienten ligesom ved en almindelig blodtransfusion. Knoglemarvscellerne finder selv vej til patientens knoglemarv, hvor de slår sig ned og danner raske blodceller. Man kan også høste stamcellerne fra donors blod. Det kræver, at donor behandles i 4-5 dage med en medicin, som får knoglemarvscellerne til at løsne sig fra marven og gå over i blodbanen. Selve høsten varer nogle timer og foregår ambulant. Donor kan genoptage sit normale arbejde dagen efter.

Hvilke bivirkninger er der ved en knoglemarvsdonation? I de første døgn er der ømhed over hoften. Denne ømhed fortager sig hurtigt, og man kan genoptage arbejdet 2-3 dage efter donationen. Donor kommer ikke til at mangle blod eller knoglemarv efter donationen. Alle raske har et betydeligt overskud af knoglemarv, og den fjernede marv gendannes i løbet af få uger. Hvis metoden med at udtage celler fra donors blod kan bruges, undgår man bedøvelse. Men medicinen kan give lette influenzalignende symptomer.

Løber jeg ikke en risiko? Der er en meget lille risiko ved enhver bedøvelse. Det er der også her, men da indgrebet er kortvarigt, er risikoen minimal.

Hvad nu hvis der trods den ringe risiko alligevel sker mig noget? Så er du sikret erstatning efter samme regler, som når du giver blod. Knoglemarvsdonorer er omfattet af de offentlige erstatningsordninger og Bloddonorernes Sikringsfond.

MAJ 2003 • DONOR NYT

FORFATTER CHRISTA SNORRASON FOTO TOMAS BERTELSEN

Christa Snorrason har for anden gang fået konstateret leukæmi. Gaven fra de 238.000 bloddonorer er derfor livsvigtig for hende i kampen mod kræften. Hun har længe ventet på en knoglemarvstransplantation, som kan helbrede hende. Her kan du læse hendes tanker om sygdommen, blodet og den knoglemarv, som de danske donorer også er leverandører af.

KÆRE DONOR Ens hverdag byder tit og ofte på små problemer og irritationer. Man irriteres let over bilisten foran, som glemte at blinke af og medførte, at man skulle træde en smule på bremsen. Man ærgres over det halve minuts ekstra ventetid, man måtte bruge ved kassen, fordi prisen på én af varerne manglede. Man harmes over toget, som igen var syv minutter forsinket, og bander over den bums, der satte sig på næsen dagen før firmafesten… Med ét bliver det hele så ligegyldigt. Leukæmi, sagde lægen, og så står man der med ansvaret for sit liv i hånden og skal beslutte, hvem man skal overlade det til. Valget falder hurtigt på lægerne og videnskaben, og valget er da også det rigtige – men der er grænser for, hvilke kure og mirakler videnskab og læger kan udrette alene. Men én af de største og mest effektive ressourcer i det danske sundhedssystem kommer fra os selv, vores nabo, vores onkler og niecer: Vores blod!

En historie fra det virkelige liv En enkelt portion blod kan hjælpe mange. Et enkelt stik i min arm kan måske også redde dit liv. Men så tænker vi: - Der er jo så mange, der donerer blod, så der er sikkert ikke engang brug for mit bidrag. Desuden har jeg også den mest almindelige blodtype, så de har sikkert nok af min type, men stop lige dér! Den generation, for hvem det var en selvfølge at donere blod, er ved at blive gamle nu, og vi mangler nye friske mennesker til at bidrage. Og til dig med den almindelige blodtype: Lige så stor procentdelen med netop din blodtype er, lige så stor er den procentdel, som mangler den. Og så kan jeg jo fortælle en lille historie fra det virkelige liv: Jeg er tilfældigvis én af dem, der har den mest sjældne 10 DONOR NYT • MAJ 2003

blodtype – og så sidder du derude med din A eller B eller 0 Rhesus positiv og tænker: - Nå ja, så vedkommer det jo ikke mig, men der tager du faktisk fejl. For faktisk kan jeg – med blodtype AB Rhesus negativ – alligevel bruge blodtype 0. Da jeg for et par måneder siden sad på hospitalet, og mine blodpladetal lå under det acceptable, blev jeg bedt om at holde mig fuldstændigt i ro, da man manglede blodplader på hospitalet. Der ønskede jeg egentlig lidt, at du havde følt dig selv så vigtig, som du i virkeligheden er og havde givet den portion blod, jeg manglede. Så kunne jeg have været sikker på, at jeg også kom igennem den dag uden komplikationer. Så jo, DU er vigtig – uanset blodtypen!

Når sofabordet står i vejen Derudover er der også yderligere en grund til, at jeg skriver til dig. Det er fordi, at der med sådan en gang leukæmi, som jeg er blevet "velsignet med" følger en knoglemarvstransplantation. Bare ordet får folk til at gyse, og jeg er da også blevet spurgt ca. 3000 gange af venner og familie: - Jamen hvordan foregår den, og hvad gør man for at blive donor? Jeg kan fortælle, at jeg som leukæmipatient har fået foretaget adskillige knoglemarvsprøver. Det gør ondt - men det gør også ondt at blive boret hos tandlægen. Det gør også edder ondt at gå ind i bordet hjemme i stuen. Man bander og svovler og fælder måske

en tåre afhængig af ens smertetærskel. Men to uger senere kan du end ikke huske, hvilken dag, det var du stødte tåen ind i bordet. Måske kan du huske tandlægebesøget, men der modtager du også en fed regning to uger senere.

Én ud af 20.000 Når jeg får udtaget en knoglemarvsprøve, tager man et lille stykke af knoglen ud, men det eneste jeg skal bruge fra en knoglemarvsdonor er marvvæsken – dvs. den tyktflydende væske som er inde i vores knogler. Knoglemarvsdonoren bliver stukket i lænden og får trukket noget af knoglevæsken ud. Den mængde man tager ud, har kroppen gendannet efter cirka en til to uger. Og så kan man jo bagefter bryste sig af at have reddet et andet menneskes liv. Til sammenligning tager det cirka et halvt år, før den negl, der blev slået blå med mødet med sofabordet, er vokset ud igen. Summa summarum: Der mangler bloddonorer, og der mangler knoglemarvsdonorer. Når man melder sig som bloddonor, får man som regel et tilbud om også at melde sig som marvdonor. Jeg kan fortælle, at det er 1 ud af 20.000 mennesker, som matcher din

vævstype, så sandsynligheden, for at man kan få lov til at redde et liv, er faktisk ikke særlig stor.

Du redder liv Det betyder derimod, at folk i min situation ikke skal sidde og vente et halvt år på, at man finder en passende donor. Lægerne er heller ikke nødsaget til at bruge "måske egnede donorer", som måske i sidste ende vil komme til at koste samfundet endnu flere penge p.g.a. komplikationer, bivirkninger og lange hospitalsophold ved eventuel frastødning af marven. Så alt i alt er det her bare min personlige påmindelse om, at vi mangler bloddonorer og knoglemarvsdonorer. Det er i det store og hele befolkningens måde at redde liv på. Når du giver blod eller knoglemarv, betyder DU noget, og DU redder liv!

Christa Snorrason 29 år og for ung til at dø MAJ 2003 • DONOR NYT

FORFATTER THORKILD HANSEN FOTO FOTOS DATAGRAFS PIXBASE

NÅLESKRÆK!

FAKTA • Algofobi er angst for smerte • Aichmofobi er angst for spidse genstande • Hæmofobi er angst for blod En enkeltfobi er "fobisk angst i særlig situationer." Det kan være angst for dyr, højder, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, offentlige toiletter, indtagelse af visse fødemidler, tandlægebesøg, synet af blod eller legemsbeskadigelse. De væsentligste symptomer på fobi er:

- Jeg er forfærdelig bange for nåle og kan i øvrigt slet ikke tåle synet af blod, siger nogle, når de bliver spurgt, om de vil være donorer.

Det er en bemærkning, som de frivillige informatører fra bloddonorkorpsene ofte møder, når de er ude for at hverve bloddonorer. Alene tanken om at en stor kanyle skal stikkes igennem huden for at dræne én for blod, synes mange er meget ubehagelig. Det er desværre sådan nogle tanker, som gør, at mange ikke vil give blod. Men hvordan bliver man i stand til at lægge sig på tappebriksen, hvis nu ens tanker stritter imod?

Tanken er værre end virkeligheden • • • • • •

Hjertebanken Sveden Rysten Tørhed i munden Vejrtrækningsbesvær Frygten for at dø

To til seks procent af befolkningen lider af den ene eller den anden form for fobi. Panikforstyrrelser findes i cirka en procent af befolkningen. Kilde: WHO’s klassifikationssystem (ICD 10).

12 DONOR 2003 DONOR NYT NYT • • MAJ MARTS 2003

Frygten og tankerne om synet af blod og smerten fra kanylen er ofte langt værre end den virkelige oplevelse. Ikke desto mindre er der nogle, som har psykiske og fysiske kvaler inden deres første tapning. Overkommer man den barriere og dukker op i blodbanken, er man allerede godt på vej til at få aflivet de værste fantasier om blod og nåle. Samtidig er man ved at mestre noget, som alle før eller siden bliver udsat for: At skulle stikkes.

Information og omsorg Personalet i landets blodbanker er eksperter i at hjælpe selv den mest nervøse bloddonor igennem sin nåleskræk. Den første tapning er blot en lille blodprøve. Her er der mulighed for at vænne sig til tanken og tale med blod-

bankens personale om ens frygt. Der bliver taget ekstra hensyn til en donor, når han skal tappes første gang. Det er med til at sikre en god oplevelse på tappebriksen.

At mestre situationen Personalet sørger for, at blodtapningen er så tryg og sikker som overhovedet muligt for donoren. Kanylen er specielt udformet til at give et stik, der næsten ikke mærkes. Dette kombineret med følelsen af at være i kyndige hænder er for de fleste beroligende for nerverne. Oplevelsen af at mestre situationen, uden at man føler ubehag, er det første skridt til at punktere de angstfremkaldende tanker.

Når frygten viser sig at være angst For en ganske lille del af befolkningen er frygten for nåle og blod i en mere alvorlig kategori. Hvis frygten viser sig at være angstbetonet, kan symptomerne være langt voldsommere. Så har man en fobi. Det kan være aichmofobi, som er angst for spidse genstande, eller hæmofobi, som er angst for blod. Det, som psykologisk adskiller fobikere fra ikkefobikere, er måden, man opfatter fysisk ubehag på. Men angsten er også nødvendig, da den forhindrer os i at komme til skade, hvilket både kan være en hjælp og en hæmsko.

FORFATTER TROELS NIPPER NIELSEN

I 2001 afholdt Bloddonorerne i Danmark international ungdomskonference med over 100 deltagere.

FAKTA Blodbanken er den afdeling på sygehuset, hvor man tapper blodet og udfører de nødvendige undersøgelser af blodet, før det gives til patienterne. Tappestedet er det sted, hvor du bliver tappet, og hvorfra blodet leveres videre til blodbanken.

BLODDONORERNE I DANMARK Med godt 238.000 donorer er Bloddonorerne i Danmark en af de store folkelige bevægelser. Organisationens historie startede i 1930 med en tur til England. Da spejderlederen og senere landsretssagfører Tage Carstensen (1897-1985) kom hjem fra en rejse i England i 1930, havde han mere end cheddarost og tweedjakke med i bagagen. Carstensen havde set, hvordan de voksne engelske spejdere - de såkaldte Rovere - gav blod. Det inspirerede ham så meget, at han sammen med reservelæge Jens Foged på Bispebjerg hospital og Thorvald Madsen, direktør for Statens Serum Institut, to år senere grundlagde Spejdernes og Væbnernes Frivillige Bloddonorkorps. I 1952 oprettede donorkorpsene landsorganisationen Danmarks Frivillige Bloddonorer. Opgaven var at fremme donorsagen

og at overvåge udviklingen på området. Nu hedder organisationen Bloddonorerne i Danmark, men værdigrundlaget er stadig det samme: Bloddonation skal være anonym, frivillig og ubetalt. I dag er bevægelsen organiseret i et landsdækkende netværk af 78 frivillige donorkorps, som alle indgår i Bloddonorerne i Danmark. Det danske bloddonorsystem hviler på frivillige og ulønnede mennesker, som varetager de danske donorers interesser. Alle kan være med til at gøre et stykke frivilligt arbejde i det lokale korps. Hvis du er interesseret, kan din blodbank eller Bloddonorerne i Danmark hjælpe dig med kontakten.

Donorkorpset står for rekruttering og fastholdelse af bloddonorerne. Der er 78 korps fordelt over hele landet. Korpsets opgave er at sikre, at der altid er den nødvendige forsyning af blod til patientbehandlingen i korpsets område. Donorkorpset ledes af en ulønnet bestyrelse. Fra amtet modtager korpset et gebyr pr. tapning til rekruttering, information, fester, osv. Du kan finde adressen på dit lokale korps på www.bloddonor.dk. Bloddonorerne i Danmark er landsorganisation for donorkorpsene og skal støtte dem med bl.a. vejledning og informationsmateriale. Landsorganisationen repræsenterer også donorbevægelsen overfor myndighederne og internationalt. Bloddonorernes landskontor ligger på Frederiksberg og beskæftiger fem medarbejdere. Du har mange muligheder for at tilmelde dig som bloddonor. Flere og flere tilmelder sig via internettet på Bloddonorernes hjemmeside, www.bloddonor.dk. På de fleste hospitalers hjemmesider er der også mulighed for at melde sig. Du kan også ringe til nærmeste donorkorps eller blodbank for at tilmelde dig.

MAJ 2003 • DONOR NYT

LANDET RUNDT FOTOS DATAGRAFS PIXBASE

BLODPENGE Næstved: Bloddonorerne i Næstved fik spisepengene fra Diskontobankens generalforsamling i marts. Hver fremmødt aktionær betalte 30 kroner, og det kom der 52.400 kroner ud af. Pengene skal fordeles ligeligt mellem donorkorpsene i Køge, Næstved, Ringsted og Rønne, hvor banken har filialer. Beløbet er øremærket til at skaffe flere donorer. Valdemar Søndergaard, formand for Bloddonorerne i Næstved, er utrolig glad for bankens gestus, men understreger samtidig, at der er brug for pengene. - Der skal arbejdes hårdt for at få forsyningerne op i blodbankerne i de kommende år. Alene i Næstved skal der hver dag findes tre nye donorer, fortæller han. Valdemar Søndergaard, formand for Bloddonorerne i Næstved, og Georg Knudsen, bestyrelsesformand for Diskontobanken.

EUROPAMESTER! Europa: De danske donorer har en masse at være stolte af! Danmark er nemlig det land i Europa, hvor der bliver doneret flest portioner blod pr. indbygger. Årsagen til det høje tal er, at danskerne er villige til både at give og modtage blod. Derfor bliver blod i højere grad end i udlandet brugt i patientbehandlingen på de danske hospitaler. Det er med til at nedbringe hospitalernes omkostninger, da blod er en god og billig måde at helbrede patienter. Blodet bliver oftest brugt til behandling af kræftsygdomme, hjerte/lungesygdomme og større operationer. Grafikken viser antallet af tapninger pr. 1000 indbyggere. Som man kan se, donerer danskerne, hvad der svarer til 66,5 portioner blod pr. 1000 indbyggere. Sammenligner vi os med de øvrige skandinaviske lande, er der relativ stor forskel på antallet af donationer. Det samme gælder, når vi sammenligner os med store europæiske lande som Frankrig, Tyskland og England. Man kan se antallet af tapninger for alle landene i EU og de ti nye ansøgerlande på www.bloddonor.dk. KILDE ISB OG EBA

MANGEL PÅ INFORMATØRER Frederiksborg amt: Kunne du tænke dig at slå et slag for donorsagen og er bosiddende i Nordsjælland, er der bud efter dig. Bloddonorerne har brug for informatører i regionen. Så hvis du er mellem 18 og 30 år, er du meget velkommen til at ringe til landskontoret på tlf. 70 13 70 14 og få mere at vide. Spørg efter Malou Rode. Eller mail til malou@bloddonor.dk

Vidste du, at en organtransplantation i visse tilfælde kræver op til 150 portioner blod?

175 TONS BLOD I 2002 Stigning: Hvor mange donorer er der i København? Hvor mange portioner blod blev der tappet i Brønderslev? Tallene for 2002 er nu indsamlet, og Bloddonorerne kan med glæde konstatere, at donortallet steg på landsplan. Helt nøjagtigt blev vi 2.614 flere donorer. Ved udgangen af 2002 var der 238.558 donorer registreret i Danmark. Også antallet af tapninger steg. I forhold til 2001 blev der i 2002 tappet 15.360 flere portioner blod. Det samlede antal tapninger i hele 2002 kom op på 371.132 portioner, hvilket svarer til 175 tons blod. Du kan også se tallene på www.bloddonor.dk

BLODDONOR KAN TÆMMES Musical: Bloddonorerne i Slagelse, Korsør og Skælskør blev i april inviteret i Slagelse Teater. Her havde de fornøjelsen af makkerparret Adam og James Prices prisbelønnede opsætning af William Shakespeares klassiske komedie "Trold kan tæmmes". Bloddonorerne i Slagelse, Korsør og Skælskør havde købt syv forestillinger, der blev opført fra den 1. til den 11. april, så der var god mulighed for, at alle kunne opleve den spændende musical med de mange dejlige sange og melodier.

14 DONOR NYT • MAJ 2003

RETTELSE Beklageligvis havde der sneget sig en fejl ind i martsudgaven af Donor Nyt. I artiklen om motion og blodtapning på side 11, stod der, at det ikke er hensigtsmæssigt at cykle eller køre bil umiddelbart efter endt tapning. Dette er ikke korrekt. Der er absolut ingen problemer i, at man efter endt tapning – og ti minutters hvile – cykler eller kører bil. Donor Nyt beklager, hvis det har givet anledning til misforståelser.

Donor Nyt kan også læses på www.bloddonor.dk

150 STIK I RØNNE Bornholm: Selvom der endnu er fem år til Preben Børge Petersen fra Rønne bliver 65 år, er han blevet tappet 150 gange. Blodbanken i Rønne har allerede fejret ham på behørig vis. Den fortæller samtidig, at det er første gang, at en donor er blevet tappet så mange gange på Bornholm. Ud af Bornholms 44.000 indbyggere er 2.042 bloddonorer.

Rigtige svar på quizspørgsmålene på bagsiden: 1:A, 2:B, 3:B, 4:B, 5:B, 6:A, 7:C, 8:B, 9:B, 10:A, 11:C, 12:B.

MARKANT DONORJUBILÆUM I KJELLERUP

ER DU SUND OG RASK, MELLEM 18 OG 60 ÅR OG VEJER OVER 50 KILO, KAN DU BLIVE BLODDONOR. BRUG DENNE KUPON ELLER TILMELD DIG PÅ WWW.BLODDONOR.DK

Kjellerup: I 1971 begyndte Henning Hegaard fra Bjerringbro som bloddonor. I marts i år lagde han sig på briksen for at blive tappet for 100. gang i blodbanken i Kjellerup. Det er første gang nogensinde, at en donor i Kjellerup er blevet tappet 100 gange. Henning Hegaard blev hædret med Pelikanen, som er Bloddonorernes højeste udmærkelse. Jan Østergaard, amtsformand for Bloddonorerne i Viborg Amt, overrakte Pelikanen sammen med Bent Olesen, formand for Bloddonorerne i Kjellerup. Donorkorpset i Kjellerup tæller i alt 1.379 donorer.

Fra venstre ses Henning Hegaard, Jan Østergaard og Bent Olesen. FOTO KNUD J. STENTOFT

HVAD VED DU OM BLODET?

FORFATTER HENRIK HANSEN

Her får du mulighed for at teste din viden om blodet, og hvornår du må give blod. Husk at der altid er hjælp at hente på www.bloddonor.dk. Du kan finde de rigtige svar på forrige side. 1) Hvilken sygdom giver varig udelukkelse fra tapning? A Epilepsi B Influenza C Mononukleose

5) Kan jeg være bloddonor, når jeg vejer 45 kg? A Ja, bare jeg spiser sundt B Nej, du skal minimum veje 50 kg C Vægten har ingen betydning

2) Hvor stor en andel af menneskets vægt udgøres af blod? A Ca. 15% B Ca. 7% C Ca. 2%

6) I hvilket land kan man rejse uden at få karantæne pga. malaria? A Canada B Iran C Thailand

3) I hvilken situation gives der midlertidig udelukkelse fra tapning? A Køresyge B Piercing/huller i øret C Leverbetændelse

7) A B C

9) Må jeg tappes umiddelbart efter et tandlægebesøg? A Ja, hvis der ikke er trukket nogen tænder ud B Nej, der skal altid gå minimum to dage C Ja, det betyder ikke noget 10) Hvilke levnedsmidler gavner mod jernmangel? A Fisk og kød B Mælkeprodukter C Kaffe og the

Hvad undersøges blodet ikke for? HIV Hepatitis C (smitsom leverbetændelse) Alkoholpromille

8) Hvilken medicin må man have indtaget i normale mængder inden tapning? A Blodtryksnedsættende piller B Panodil C Penicillin

4) Hvor mange røde blodlegemer består blodet af? A Ca. 10.000 milliarder B Ca. 25.000 milliarder C Ca. 75.000 milliarder

11) Hvilken blodtype kan gives til alle? A AB Rhesus negativ B B Rhesus negativ C 0 Rhesus negativ 12) Hvilken blodtype er den mest sjældne i Danmark? A 0 Rhesus negativ B AB Rhesus negativ C B Rhesus positiv

WWW.BLODDONOR.DK

✂ DONORTILMELDING

DN 71/2003

Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk

Stilling/Navn Gade Postnr.

DONOR NYT NR. 71 34. ÅRGANG MAJ 2003

Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen

Personnr./Fødselsdato

Telefonnr.

Arbejdssted

Telefonnr. / lokalnr.

Har du tidligere givet blod?

Nej

Evt. bemærkninger

Redaktion: Kristian Broberg Henrik Hansen Thorkild Hansen Karin Magnussen Troels Nipper Nielsen Malou Rode

Hvor

Lægefaglige konsulenter: Jan Jørgensen Ellen Taaning

Evt. blodtype

Design: Datagraf Auning AS Tryk: Graphx Trykt på svanemærket papir Forsidefoto: Karsten Bidstrup

Ønsker at blive tappet i (stednavn)

Dato

Underskrift

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse. Oplag: 150.000 ISSN nr: 0902-2643 Næste udgivelse: September 2003