Donor Nyt 74 by Bloddonorerne i Danmark

donornyt NR. 74 • FEBRUAR 2004

Teknologi kan spare donorblod

•

side 5 side 7-9

Næ næ næ, det må man ikke!

•

Giv besked, når du flytter…

bagsiden

•

Dråber i Atlanterhavet læs mere side 12-13

LEDER

BLOD PÅ TVÆRS AF GRÆNSERNE Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer har som motto: Hverken race eller religion eller grænser. Blodet skal komme patienterne til gode uanset nationalitet, etnisk baggrund, religion eller andre skel. Den holdning deles naturligvis af Bloddonorerne i Danmark – og mulighederne for at hjælpe patienter – også i andre lande – med blod og blodprodukter er ændret væsentligt fra årsskiftet 2003/2004.

kogalskab, herunder også den teoretiske risiko for overførsel med donorblod. At overførsel med donorblod skulle være muligt er endnu ikke påvist med sikkerhed. I ét tilfælde, hvor en bloddonor gav blod til en patient, har begge nogle år senere udviklet kogalskab. Dette er dog ikke noget endeligt bevis for, at smitten kom fra donor. Epidemien i England med smitte via oksekød er i øvrigt aftagende og omfatter indtil nu mindre end 200 personer.

Ny lov

Det er altså lige så vigtigt at understrege, at en donor, der af den nævnte grund ikke tappes i en periode, IKKE igennem tidligere blodgivning har smittet de patienter, der har modtaget blodtransfusion.

Med virkning fra 1. januar 2004 fik vi en ny lov om blodforsyningen i Danmark. Loven er ændret, så plasma fra dansk donorblod også kan oparbejdes til lægemidler i udlandet. Samtidigt skal plasmaprodukter, som ikke bruges i Danmark, komme patienter i andre lande til gode. “Blodet må ikke smides i kloakken”, skrev en kendt politiker, medens diskussionerne om den nye lov gik højt i 2002. Det er det heller ikke blevet hidtil, men Bloddonorernes landskomité benyttede lejligheden til at slå fast, at det danske blod skal behandles etisk og økonomisk forsvarligt. Oparbejdningen af det danske blodplasma har nu været i EU-udbud, og fra nytår er det danske plasma blevet sendt til Schweiz, hvor firmaet ZLB laver blodprodukter til de danske patienter og sælger resten på verdensmarkedet.

Nye afvisningsregler På grund af en teoretisk mulighed for overførsel af kogalskab via plasmaprodukter stiller mange lande krav om, at bloddonorer ikke må have opholdt sig i over 6 måneder sammenlagt i Storbritannien i perioden 19801996 (og i Storbritannien har man i flere år ikke anvendt plasma fra britiske donorer). Da danske plasmaprodukter også skal komme andre landes patienter til gode, spørger de danske blodbanker fremover, om donor har været i Storbritannien i mere end 6 måneder og hvornår? I givet fald må donor ikke tappes – foreløbigt for to år.

Til de raske og villige donorer, der nu - uden egen skyld – udelukkes fra at give blod, siger jeg: TAK for jeres indsats indtil videre.

Blod til Norge Lige før jul omtalte medierne en mindre forsendelse af dansk blod til Norge. Vi er glade for, at de danske donorer kunne hjælpe patienter i et andet land i en kritisk situation. Men vi støtter også princippet om national selvforsyning, så på længere sigt vil vi hellere hjælpe andre lande med at skaffe flere donorer ved at støtte lokale frivillige donorkorps. Bloddonorerne deltager stadigt mere aktivt i internationalt samarbejde. Verden forandrer sig – og selvom vi arbejder for dansk blod til danske patienter, vil vi også gerne hjælpe i andre lande. Der er et enormt behov for blod og plasma i andre dele af verden. Så hvis vi også kan hjælpe over grænserne, gør vi det gerne.

Det er vigtigt at understrege, at de pågældende donorer ikke bør være bange for at fejle noget. Der er kun tale om at tage alle forholdsregler mod udbredelse af smitte med

Børge Stjernholm Landsformand

SÆRLIGE REJSEKARANTÆNEREGLER FOR USA OG CANADA Bloddonorer, der har været i USA eller Canada i perioden fra 1. juni til 30. november må ikke give blod i 28 dage efter hjemkomsten. Årsagen er,

DONOR NYT • FEBRUAR 2004

at der er risiko for smitte med West Nile Virus. Læs mere på www.bloddonor.dk

FORFATTER TROELS NIPPER NIELSEN FOTO DATAGRAF PIXBASE

HER ER DER INGEN BLÅ BLINK Det er ikke altid, at patienter, som har brug for blod, ankommer til hospitalet med blå blink og ambulance. Nogle patienter kommer i mere adstadigt tempo til fods eller i taxa for at få tanket livskvaliteten og energien op.

På Amager Hospital har man et medicinsk dagafsnit. Her kommer folk, som skal behandles eller undersøges medicinsk, men som er så friske, at de ikke behøver at blive indlagt. På afdelingen har man en del patienter med svær blodmangel. De får en blodtransfusion, når energien forsvinder, og de daglige gøremål bliver for stor en mundfuld at klare.

Kræfterne skal slå til Årsagerne til blodmanglen er forskellige, men Inger Bak Andersen, som er overlæge på afdelingen, fortæller, at de fleste lider af kroniske blodsygdomme, og nogle har en eller anden form for kræft. – Her er der intet blåt blik og dramatik. De fleste af dem, som kommer, er ældre mennesker, som dårligt tåler en lav blodprocent. En eller flere blodtransfusioner giver dem fornyet energi, så de igen kan klare de daglige gøremål. Der er stor forskel på, hvor ofte folk kommer ind på afdelingen. Nogle har brug for at komme hver 14. dag, og andre kommer kun en gang i kvartalet. I de fleste tilfælde er de blevet henvist af deres egen læge eller overført fra et andet hospital, og blodtransfusion er ofte det eneste, resterende behandlingstilbud, forklarer Inger Bak Andersen.

Amager Hospital holder patienternes livskvalitet oppe.

En af gæsterne En af dem, som kommer på Amager Hospital, er Erik Jørgensen. Han er 82 år og er jævnligt gæst på afdelingen, fordi hans blodprocent er for lav. Han skal derfor med mellemrum have en blodtransfusion. Ligesom for flere af de andre patienter, som bliver behandlet med donorblod på afdelingen, har man ikke været i stand til at stille en helt præcis diagnose for Erik Jørgensen. Han er blevet testet på alle leder og kanter på sygehusene på Amager og i Herlev og har fået taget snesevis af blodprøver, men uden de helt store resultater. Derfor henviste hans læge ham til det medicinske dagafsnit, så blodtransfusionerne kan holde hans blodprocent på et passende niveau. Erik Jørgensen fortæller: – Som regel får jeg to poser blod, når jeg er herinde. Det hjælper mig i det daglige, så jeg kan klare trapperne og ikke så hurtigt bliver træt. Og så er det jo dejligt, at de tager sig godt af mig derinde, slutter Erik Jørgensen.

FEBRUAR 2004 • DONOR NYT

FORFATTER TROELS NIPPER NIELSEN

NY RAPPORT: INTET OVERFORBRUG AF BLOD I H:S

Overlæge Henning Sørensen, chef for blodbanken på Rigshospitalet.

Fakta: H:S =

Hovedstadens Sygehusfællesskab

Anvendelsen af poser med røde blodlegemer (erytrocyt-komponenter) på Rigshospitalet i 2001: 8.199 Hæmatologisk klinik (blodsygdomme, kræft) 5.897 Kirurgisk gastroent. og transplantations klinik (operationer i bughulen og transplantationer) 5.119 Thoraxkirurgisk klinik (operationer i brystkassen, hjerte-lunge kirurgi) 2.901 Ortopædkirurgisk klinik (operationer i bevægeapparatet, knogler, led m.v.) 2.596 Nefrologisk klinik (nyresygdomme) 2.242 Hjertemedicinsk klinik (hjertesygdomme) 2.015 Onkologisk klinik (svulstsygdomme, kræftbehandling) 1.787 Karkirurgisk klinik (operationer af blodkar m.v.) 9.870 Andre klinikker (21 i alt) _________________________________ 40.626 i alt Kilde: Dansk Transfusionsdatabase, rapport 2 og ordbogen “Medicinske fagudtryk”

DONOR NYT • FEBRUAR 2004

Danmark har det højeste forbrug af blod i Europa. Vi bruger godt 68 portioner blod pr. 1000 indbyggere, mens man i Norge kun bruger 42 portioner pr. 1000 indbyggere. I Sverige er tallet 51 pr. 1000 indbyggere. Årsagen til det høje forbrug er, at Danmark har flere donorer og lettere og billigere adgang til blodet. Alligevel har nogle medier sat fokus på det høje blodforbrug i Danmark underforstået at nogle patienter får unødvendige blodtransfusioner.

Henning Sørensen, overlæge og chef for blodbanken på Rigshospitalet har udarbejdet en ny rapport, som viser, at patienterne på Rigshospitalet og i H:S (Hovedstadens Sygehusfællesskab) ikke får for meget blod. Tværtimod viser rapporten, at patienterne får lige netop den mængde blod, som deres diagnose og tilstand kræver. Samtidig er det kun 0,5 procent af blodet, som ikke når at blive anvendt, inden det ikke kan bruges mere.

Godt bloddonorkorps i Danmark Rapporten viser, at det som nogle medier kalder “overforbrug” af blod i virkeligheden er et tegn på effektivitet. Blodbankerne i H:S kan levere blod i situationer, hvor forholdene bliver ekstreme, og hvor der er brug for rigtigt meget blod. Det har i en årrække været opfattelsen, at patienter, der får massive blodtransfusioner op imod 400 portioner blod - ikke overlever, og at det er meningsløst at give mere end 100 portioner blod. Henning Sørensen konstaterer i rapporten, at netop muligheden for at kunne give mange blodportioner er en forudsætning for, at disse patienter får

mulighed for at overleve. Og det kan kun lade sig gøre, fordi vi har et stort og godt bloddonorkorps i Danmark, og fordi blodbankerne er organiseret effektivt og er velfungerende.

63.000 portioner blod til hovedstaden Årsagen til det store blodforbrug på Rigshospitalet er, at hospitalet har en række lands- og landsdelsfunktioner, hvor patienterne har behov for ekstremt store mængder blod. Blandt andet levertransplantationer, store brandsårsskader og knoglemarvstransplantationer udføres på Rigshospitalet. Det medfører, at Rigshospitalet bruger ca. 40.000 portioner blod om året. Det samlede forbrug i H:S er på ca. 63.000 portioner blod eller ca. 17 procent af det samlede blodforbrug i Danmark. 6,6 procent af samtlige patienter på Rigshospitalet får blodtransfusioner, og de får i gennemsnit ca. syv portioner blod hver. På de øvrige sygehuse i H:S får patienter, der modtager blod, i gennemsnit ca. fire portioner blod.

FORFATTER TROELS NIPPER NIELSEN FOTO APPARATET ER LÅNT AF HAEMONETICS®

Bjarne Øberg har været med til at undersøge, hvordan man kan spare blod under store operationer.

TEKNOLOGI KAN SPARE DONORBLOD Blod er en meget effektiv og billig måde at behandle mange alvorlige lidelser med. Set pr. indbygger har Danmark det højeste forbrug af blod i Europa. En af grundene er, at vi i Danmark altid har haft rigelig adgang til donorblod af høj kvalitet. Samtidig er landets sygehuse meget opmærksomme på, at blodet bliver brugt med omtanke. Donor Nyt har set på forskellige metoder til at nedsætte blodforbruget. Overlæge Bjarne Øberg fra Rigshospitalet har sammen med tre andre læger undersøgt, hvordan man kan spare på blodet under store hofteoperationer. Traditionelt kræver nye hofter utroligt meget blod – i nogle tilfælde ordinerer lægerne over 100 portioner blod.

Forbruget af blod kan dog nedbringes betragteligt, hvis man blandt andet bruger en såkaldt Cell-Saver.

Det “tynde” blod Bjarne Øberg fortæller, at man i en snes år har haft teknologien til at genanvende og vaske det blod, som patienter mister under en operation. Undersøgelsen viser, at man kan nedbringe blodforbruget yderligere ved at anvende flere forskellige metoder samtidig. Undersøgelsen omfatter 145 hoftepatienter, som alle har fået indsat en ny, kunstig hofte. Ud over at anvende en Cell-Saver kan man lige før operationen tappe patienten for en eller to poser blod. Det betyder, at når patienten bløder under operationen, er det det “tynde” blod patienten mister en del af, som Bjarne Øberg udtrykker det. Efter operationen bliver det tidligere tappede blod givet tilbage til patienten. Resultatet er, at man sparer på donorblodet.

Færre blodpropper Cell-Saveren opsamler og “vasker” patientens blod under operationen og er derved med til at spare donorblod.

Der er også andre fordele ved at tappe patienten lige før operationen. Bjarne Øberg forklarer, at det nedsætter faren for blodpropper – som er en risiko for patienterne ved store operationer – fordi blodet simpelthen bliver tyndere. Samtidig kan man også anvende et præparat – for eksempel tranexamsyre – som øger blodets evne til at koagulere. Derved lukker operationssåret sig hurtigere under og efter operationen, og det er også med til at mindske behovet for donorblod. Bjarne Øberg understreger, at der også fremover vil være behov for donorblod. Selvom metoderne til at mindske blodtabet under en operation bliver bedre og bedre, kan de ikke erstatte donorblod. Derfor er donorerne og blodet stadig en forudsætning for, at store operationer overhovedet kan gennemføres, og at patienterne overlever.

Fire metoder, der kan begrænse brug af donorblod: Cell-Saver: En Cell-Saver er et apparat, som opsamler blod fra blødninger under eller efter en operation. Apparatet “vasker” blodet for urenheder og bakterier, og herefter bliver det rensede blod – oftest kun de røde blodlegemer – ført tilbage til patienten. Lægemidler: Aprotinin, desmopressin og tranexamsyre tilhører gruppen antifibrinolytika. Det er præparater, som mindsker blødning. Et præparat som Epoetin, bedre kendt som EPO, fremmer dannelsen af røde blodlegemer. Akut Normovolæmisk Hæmodilution: En metode, hvor man før en operation tapper patienten for blod og erstatter det med en anden væske – for eksempel saltvand. Hvis patienten bløder under operationen, er det fortyndet blod, han mister. Når operationen er afsluttet, får patienten sit tappede blod tilbage. Præoperativ autolog donation: I ugerne op til en operation tappes patienten for blod, som opbevares til operationsdagen. Bliver der brug for en blodtransfusion, får patienten sit eget blod tilbage. Denne metode benyttes kun til patienter, der ikke kan overleve en blodtransfusion, fordi de har en blodtype, som ikke er forenelig med andre blodtyper.

Læs mere Du kan læse mere om Bjarne Øberg m.fl.’s undersøgelse på adressen: www.dadlnet.dk/ufl/2003/0325/VPhtml/VP34325.htm

FEBRUAR 2004 • DONOR NYT

SPØRGSMÅL

BLODFORBRUG

PSYKE

Hvor meget blod bliver der brugt om dagen i Danmark?

Er der nogle psykiske sygdomme, som kan forhindre én i at give blod?

Med venlig hilsen Tine G.

Med venlig hilsen Oliver H.

.................. .................. Kære Tine, På landsplan bliver der brugt godt 1.000 portioner blod om dagen. Det svarer til ca. 450 liter blod. Det kan dog variere, hvis der bliver opereret meget, eller hvis der sker en stor ulykke. Med venlig hilsen Troels Nipper Nielsen Informationsmedarbejder Bloddonorerne i Danmark

Kære Oliver, For at man må være donor, skal man kunne give nøjagtige og sande oplysninger om sin helbredstilstand nu og tidligere, samt om man har haft adfærd, som giver en øget risiko for smitte med blodet. Svære psykotiske tilstande og mental uligevægt, f.eks. på grund af misbrug af medicin eller alkohol, vil derfor udelukke for en periode. Med venlig hilsen Jan Jørgensen Overlæge Blodbanken, Skejby Sygehus

HVIDE BLODLEGEMER Hvordan kan det være, at man fjerner de hvide blodlegemer fra det blod, man afgiver i blodbanken? Hilsen Leif K.

..................

DIABETES Jeg har diabetes type 1 og havde tænkt på at melde mig som bloddonor. Desværre har jeg fået at vide, at det ikke kan lade sig gøre. Hvorfor kan jeg ikke blive bloddonor, når jeg er diabetiker? Med venlig hilsen Lise-Lotte P.

.................. Kære Lise-Lotte Hvis du får medicinsk behandling af din diabetes, må du ikke tappes. Det er dels fordi noget af medikamentet fjernes sammen med blodet, således at du selv får for lidt, og dels fordi det medikament, der kommer over i patienten sammen med blodet, vil kunne skade patienten. Med venlig hilsen Jan Jørgensen Overlæge Blodbanken, Skejby Sygehus

DONOR NYT • FEBRUAR 2004

Kære Leif, De hvide blodlegemer, der findes i det tappede donorblod, vil ikke have nogen erkendt gavnlig virkning på patienten, bl.a. fordi mængden er meget lille i forhold til den mængde, der findes i patienten i forvejen. Hertil kommer, at de ofte har en skadelig virkning, fordi de kan få patienten til at danne antistoffer (HLA-antistoffer), som kan give anledning til feberreaktion ved transfusion af blodkomponenter, der indeholder hvide blodlegemer. Antistofferne kan også ødelægge blodpladerne fra donorblodet. Desuden kan de forårsage afstødning af transplanterede organer. Endelig har fremmede hvide blodlegemer måske en negativ indvirkning på patientens immunforsvar, således at der lettere indtræder betændelsestilstande f.eks. efter operationer. De hvide blodlegemer fjernes derfor fra de blodkomponenter, der skal anvendes til patienter, hvor det er vigtigt at undgå de skadelige virkninger. Med venlig hilsen Jan Jørgensen Overlæge Blodbanken, Skejby Sygehus

FORFATTER RIKKE HØGEDAL. ORIGINAL TEKST OG MUSIK AF SØREN KRAGH-JACOBSEN ILLUSTRATION ANNETTE CARLSEN

DET ER HÅRDT AT VÆRE BLODDONOR Mel.: Fy, fy, skamme skamme Må man være syg og dårlig Må man medicinen tage Må man blive opereret Hvis nu knæet er en plage Må man blive vaccineret Og rejse til Brasilien Må man godt ha’ hepatitis Og lidt gulsot i familien? Omkv: Næ næ næ næ næ, det må man ikke Fy fy skamme skamme, fy fy næ næ nix nix Slut forbudt – men hva’ må vi så? Må man fixe – dele sprøjte Må man fylde sig med piller Må man få en tatovering Der éns “moar” forestiller Må man godt få transplanteret En nyre eller lunge Må man godt få lavet hul i Øre, navle eller tunge? Omkv: Næ næ næ næ næ, det må man ikke... (Mændene): Må man gør’ besøg hos “damer” Som kan smitte med en masse Må man godt ha’ haft en kær’ste Som hed Arne eller Lasse? (Kvinderne): Må man godt ha’ spisevægring Der gør at man bli’r mager Må man vente sig en baby? – Det jo fyrre uger tager Omkv: Næ næ næ næ næ, det må man ikke... Må man komme, når de kalder Må man sætte sig i stolen Må man skrige, når de stikker Og få blod på hele kjolen Må man sige nej til øllen Men ja til sodavanden Må man tappes en halv liter Mens man sludrer med hinanden? Omkv: Ja ja ja ja ja, det må vi gerne Næ sikke fint fint ja ja godt godt Stort stort klap klap fint fint flot flot Det var godt – nå det må vi godt! 7 FEBRUAR 2004 • DONOR NYT

DONOR INFO FORFATTER ELLEN TAANING OG JAN JØRGENSEN FOTOS DATAGRAFS PIXBASE

HVAD GIVER VARIG UDELUKKELSE? Som bloddonor i Danmark må man ikke afgive blod, hvis man har eller har haft sygdomme eller risikobetonet adfærd, der indebærer, at bloddonationen kan være til skade for en selv eller for patienterne. Det drejer sig i øjeblikket om følgende: Allergiske sygdomme

Smitsomme sygdomme

Astma: I kronisk stadie og ved behandling med tabletter eller indsprøjtninger. Anafylaktisk reaktion i form af akut indsættende svær åndenød ved indtagelse af særlige fødevarer (fødevareallergi), ved insektstik (insektstikallergi), ved udsættelse for latex (latexallergi) eller ved indtagelse af lægemidler (lægemiddelallergi, inkl. penicillin). Hvis en udredning hos en allergologisk speciallæge viser sikkert negativt udfald af en provokationstest, kan donor dog accepteres. Nikkelallergi: Hvis der er opblussen af symptomer på indstiksstedet efter tapning.

Giver permanent udelukkelse, hvis sygdommen har en langvarig, eventuelt kronisk smittefarlig periode, og hvis smitten kan overføres med blod til en anden person. Det drejer sig dels om nogle i Danmark almindeligt forekommende sygdomme som AIDS, hepatitis og syfilis og dels om nogle meget sjældne sygdomme eller sygdomme, der især forekommer i troperne, som Babesiosis, Chagas’ sygdom, Creutzfeldt-Jacobs sygdom, HTLV-I/II, Kala-Azar, Leishmaniasis (Visceral Leishmaniasis), malaria, Q-feber, spedalskhed og Trypanosomiasis.

Autoimmune sygdomme Kronisk leddegigt, lupus erytematosus, sklerodermi, Sjögrens sygdom, myasteni, Goodpasture, hvis de involverer mere end et organsystem. Dertil kommer autoimmune lidelser i skjoldbruskskirtlen (Tyroidea).

Hjerte-kar sygdomme • Hjerneblødning (apopleksi) • Hjertesygdom (hjerte-insufficiens eller inkompensation) • For højt blodtryk (hypertension) og for lavt blodtryk (hypotension) • Medfødte misdannelser i hjertet (dog ikke, hvis man er symptomfri efter operation) • Blodpropper (tromboser) i arterier eller dybe vener

AIDS: Udelukker permanent. Gælder også den tidlige smittefarlige periode, hvor der kun kan påvises antistof mod HIV. Hepatitis: Nuværende eller tidligere infektiøs (smitsom) leverbetændelse med eller uden gulsot udelukker permanent, undtagen ved gulsot p.g.a. galdesten og medfødt gulsot hos nyfødte (icterus neonatorum eller hæmolytisk sygdom hos nyfødte). Syfilis: Udelukker, selvom sygdommen betragtes som helbredt, og en syfilistest er negativ. Creutzfeldt-Jacobs sygdom: Permanent udelukket er de, der har sygdommen, og de, der har en medfødt risiko for at få sygdommen, samt de, der har en risiko for at være blevet smittet. Man har en medfødt risiko for at få sygdommen, hvis en af ens søskende, forældre, forældres søskende eller bedsteforældre har haft sygdommen, eller der har været mere end ét tilfælde af sygdommen i den genetiske familie. Man har en risiko for at være blevet smittet, hvis man har været behandlet med hormonekstrakt fra humane hypofyser eller har fået transplanteret hjernehinde (dura mater) eller hornhinde fra en anden person.

Blodtryk: Det normale blodtryk før tapning er i hvile: 100-180 mmHg (millimeter kviksølv) systolisk og 50-100 mmHg diastolisk. For højt blodtryk (hypertension): Er værdierne højere, gentages målingen, efter at donor har hvilet i 10 min. liggende på tappelejet. Blodtrykket bør nu ikke overstige 165 mmHg systolisk og/eller 100 mmHg diastolisk. For lavt blodtryk (hypotension): Værdier lavere end 100 mmHg systolisk og/eller 50 mmHg diastolisk. Behandling med blodtryksnedsættende medicin giver udelukkelse, selvom blodtrykket er blevet normalt. 8

DONOR NYT • FEBRUAR 2004

HTLV-I/II: For at udelukke at donorer smitter med det i Danmark sjældent forekommende virus, bliver alle donorer undersøgt for antistof mod HTLV-I/II. Forekomst af antistof udelukker. Malaria: Malaria, eller en positiv test for malaria antistof, udelukker permanent.

FORFATTER MORTEN BAGGE HANSEN

DANSK SELSKAB FOR KLINISK IMMUNOLOGI HAR MEDDELT FØLGENDE:

VIGTIG DONORINFORMATION Risikobetonet adfærd Ved risikobetonet adfærd forstår man en adfærd, der indebærer en betydelig risiko for at pådrage sig en smittefarlig sygdom, som har et kronisk smittefarligt stadie, kan overføres med blod og smitter, før den kan påvises ved en laboratorieprøve og derved bliver særlig risikabel, fordi man ikke kan undgå den helt selv ved indførelse af en screening. Risikobetonet adfærd giver permanent udelukkelse fra at være bloddonor. For tiden anses følgende personer for at have haft en risikobetonet adfærd med øget risiko for smitte med HIV og hepatitis af type B og C: • • • • •

Personer, som er eller har været prostitueret Personer, som er eller har været stiknarkoman Personer, som deler eller har delt injektionsnål med andre Mænd, som har haft samleje med en anden mand Personer, som har været behandlet for blødersygdom

Personer, der har boet i områder, hvor sygdommene Chagas’ sygdom og Trypanosomiasis forekommer i befolkningen (specielt landdistrikterne i Mellem- og Sydamerika) er udelukket permanent.

Sygdomme i skjoldbruskkirtlen, der regulerer stofskiftet (Tyreoidea sygdomme) Lavt stofskifte (Myksødem): Ved lav dosis eltroxin kan tapning evt. tillades efter lægeligt skøn. Højt stofskifte (Tyreotoksikose). Autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen (Tyreoidea).

Andre sygdomme, der giver permanent udelukkelse Bronkitis: Hvis den er symptomgivende og kronisk. Diabetes mellitus (sukkersyge): Udelukker undtagen de milde grader, som ikke kræver medicinsk behandling. Epilepsi: Udelukker, også selvom man i en periode uden medicinsk behandling har været fri for anfald. Undtaget er epilepsi i barnealderen, hvis anfaldene og medicinsk behandling ophørte inden puberteten. Øget jernabsorption med ophobning af jern i forskellige organer (Hæmokromatose). Kræft: Udelukker, bortset fra livmoderhalsdysplasi og basalcellecarcinom 1 år efter terapi og ophør af kontrol. Medikamenter: Thalidomid. Nyrelidelser: Kronisk nyre og/eller nyrebækkenbetændelse. Øget produktion af blodlegemer, som blandt andet viser sig ved for høj hæmoglobinkoncentration i blodet (Polycythaemia vera).

Ophold i Storbritannien* kan give tappepause Fra januar 2004 vil danske bloddonorer blive udspurgt, om de i perioden 1. januar 1980 til 31. december 1996 har opholdt sig sammenlagt i mere end 6 måneder i alt i Storbritannien*. Baggrunden er, at Danmarks nye blodlov trådte i kraft pr. 1. januar 2004. Det betyder bl.a., at medicinfremstilling af dansk plasma skal følge internationale regler, også selvom medicinen først og fremmest skal bruges til danske patienter. Medicin, der ikke bruges i det danske sundhedsvæsen, kan afhændes på verdensmarkedet. I praksis betyder det, at personer, der har opholdt sig i alt 6 måneder i Storbritannien i ovennævnte 17-års periode, ikke må give blod i Danmark, så længe reglerne er, som de er i dag. Der kan være tale om flere enkeltophold, og disse må samlet ikke overstige 6 måneder. Denne regel er et led i bestræbelserne på at begrænse udbruddet af den menneskelige form for kogalskab kaldet: “variant CreutzfeldtJacobs sygdom” = vCJD. Ingen danskere er så vidt vides smittet med vCJD, men de internationale regler til begrænsning af vCJD er meget strenge. Selvom der er en vis uenighed blandt eksperter, så har Danmark valgt at efterkomme de internationale regler ved at give de donorer, der falder indenfor “Storbritannien-reglen” en pause med blodgivning, foreløbig indtil januar 2006. Men pausen kan meget vel blive længere, alt afhængig af, hvordan de internationale regler for området udvikler sig. Blodbanken vil løbende følge udviklingen og beklager, at trofaste bloddonorer nu skal holde en ufrivillig pause. Med venlig hilsen Blodbanken

* Storbritannien er her forstået som England, Wales, Skotland, Nordirland, øen Man, Kanaløerne, Gibraltar og Falklandsøerne.

FEBRUAR 2004 • DONOR NYT

FORFATTER SØREN R. WOLFF, JOURNALIST, AAKIRKEBY

ET LIV SOM BLODDONOR ER SLUT Søren Wolff fik brev fra donorkorpset, som fortalte, at han ikke længere kan være bloddonor. Her er hans tanker efter de 56 tapninger.

Jeg husker det tydeligt. Jeg var sammen med en kollega fra et konkurrerende medie på fiskerimesse i Esbjerg. Det var, mens A.C. Normann var fiskeriminister, så det har været i slutningen af 1960’erne. Vi gik rundt og kiggede på fiskeredskaber, da vi blev antastet af to unge, sødt smilende sygeplejersker, som syntes, at vi var oplagte emner som kommende bloddonorer.

Rapkæftet og bredskuldret Jeg havde før tænkt på at melde mig. Sådan noget kommer man jo desværre sjældent over med. Men jeg skrev da straks under på den dertil indrettede indmeldelsesblanket. Min kollega derimod sagde, at han var bloddonor, så han slap for videre tiltale. Jeg undrede mig, men spurgte først bagefter, om det var rigtigt. Han – der i modsætning til mig var bredskuldret og muskuløs og også temmelig rapkæftet – betroede mig, at han var bange for at blive stukket i, så han havde undslået sig med en lille nødløgn. Siden i livet har jeg mødt mange bredskuldrede og muskuløse personer, som er bange for at lægge blodårer til det lille prik et par gange om året. Det er jo sikkert en skræk, der er sammenlignelig med min ganske irrationelle højdeskræk. Nå, men jeg fik skrevet under på formularen, og hjemme igen på Bornholm blev jeg nogen tid senere kontaktet af den lokale blodbank, der indkaldte mig til nogle blodprøver og en samtale med overlæge J. Krüger.

Positivt og menneskeligt Kort tid efter var jeg godkendt som bloddonor, og det har jeg så været siden med mit ganske almindelige blod (A pos). Jeg har været indkaldt til tapning cirka et par gange om året, og i mine unge år var det tit ligesom

DONOR NYT • FEBRUAR 2004

om det lettede på min hovedpine, når jeg var blevet tappet. Som bloddonor satte jeg også en gang en privat kampagne i gang på min arbejdsplads for at skaffe nye donorer, og det viste sig faktisk ret let at overtale de fleste til at melde sig. Jeg synes, at der er noget positivt og menneskeligt godt ved, at vi i Danmark har et system, hvor donorerne giver blodet uden betaling. Man kan gøre sig mange væmmelige tanker om, hvad det kan medføre, hvis folk får penge for deres blod.

56 portioner blod For snart et par år siden blev jeg ramt af et hjertetilfælde og måtte – efter nogen ventetid – til Rigshospitalet for at få foretaget en ballonudvidelse. Det medfører samtidig, at jeg nu efter det meget vellykkede indgreb får noget medicin, som skal hindre, at der opstår nye “forkalkninger” eller dannes blodpropper. Derfor kan jeg ikke mere være bloddonor, og forleden fik jeg brevet fra bloddonorkorpset, der bekræfter dette og samtidig takker mig for de 56 portioner blod, som jeg nåede at give. Nu bliver det måske ikke det store savn ikke at kunne komme til Rønne og få tappet blod og drikke en æblemost, men lidt vemodigt er det jo altid, når man når til noget, der er slut. Men jeg vil bevare minderne om venlige og dygtige sygeplejersker og laboranter, der i tidens løb har lettet mig for mit blod, og om de sammenkomster i bloddonorkorpset, jeg har været til i årenes løb. Samtidig vil jeg takke de mange, der gør en frivillig indsats for at holde sammen på det glimrende system med bloddonorkorps, som vi har i Danmark.

FORFATTER KRISTIAN BROBERG, FORMAND FOR BLODDONORERNE I VIBORG

HVAD LAVER BESTYRELSEN I ET DONORKORPS? Når man møder op til tapning i blodbanken, er der nok ikke mange, der tænker på, at alle donorer er medlemmer af et donorkorps, og at donorkorpset også har en bestyrelse. Bestyrelsen er uafhængig af sygehusvæsenet og har til opgave at fremme donorsagen lokalt og at varetage donorernes interesser. Bestyrelsen kan arbejde ud fra lokale vedtægter, men de fleste følger landsorganisationen Bloddonorerne i Danmarks forslag til vedtægter.

Bestyrelsens arbejde Bestyrelsens vigtigste opgave er at sørge for, at der er tilstrækkeligt med donorer i donorkorpset. Den opgave løser man på forskellige måder, men det kan være ved at engagere pressen og derved få omtale i områdets aviser eller lokalradioer. En anden måde er, at repræsentanter fra donorkorpset stiller op på markeder, ved sportsbegivenheder eller til koncerter, og dér uddeler informationsmateriale og taler med potentielle donorer. Bestyrelsen skal også sørge for, at donorerne i korpset er glade og tilfredse og bliver plejet godt. Det gøres også forskelligt fra korps til korps, fordi korpsene selv bestemmer, hvordan man vil “belønne” sine donorer. Mange holder for eksempel fester eller en årlig reception for donorerne eller sørger for, at Donor Nyt bliver sendt direkte ud til hver enkelt. Derudover sørger bestyrelsen for, at donorerne får en lille gave, når de er blevet tappet 10, 25, 50 eller 100 gange.

Et nyere tiltag fra Bloddonorerne i Danmark er at uddanne unge informatører. Det er unge ildsjæle, der gerne vil gøre en frivillig indsats ved at opsøge andre unge mennesker og agitere for, at de melder sig som donorer.

En bredt sammensat bestyrelse Bestyrelsen er ofte meget forskelligt sammensat. Selvfølgelig er donorerne repræsenteret i bestyrelsen, men tit er også andre organisationer repræsenteret – for eksempel Røde Kors eller Spejderne. En ud af bestyrelsens mindst fem medlemmer skal være læge. Derved sikrer man, at den nødvendige sagkundskab til stede. Det er også et krav, at et væsentligt antal af bestyrelsesmedlemmerne er tidligere eller nuværende bloddonorer. Bestyrelsens arbejde er frivilligt og ulønnet.

Vidste du, at: • • • •

•

Du som donor er medlem af et donorkorps Dette korps har en bestyrelse Korpsets bestyrelse varetager donorernes interesser En af bestyrelsens opgaver er at skaffe et tilstrækkeligt antal donorer Donorkorpset skal også medvirke til god donorpleje

Til donorpleje, indkøb af jubilæumsgaver, og informationsmateriale modtager korpsene et beløb per tapning. Beløbet udbetales af amterne, og korpsene forhandler gennem amtskomitéer tappegebyr med amterne. Beløbet per tapning varierer fra amt til amt, og tappegebyret må kun anvendes til gavn for donorerne. Hvis du vil høre mere om dit donorkorps’ bestyrelse, kan du kontakte formanden for det lokale korps. Du finder adresser og telefonnumre på www.bloddonor.dk

FEBRUAR 2004 • DONOR NYT

FORFATTER OG FOTO NIELS MIKKELSEN

FÆRØSK BLOD GIVER LIV OG SAMMENHOLD Færøerne er ikke bare hvide bjerge, dybe fjorde og et hav så stort, så stort. Øerne er også hjem for over 48.000 mennesker og tre donorkorps knyttet til blodbankerne, hvert til sit hospital i Tórshavn, Klaksvik og på Suderoy.

Korpset i Klaksvik er knapt 50 år gammelt, men fuldt af liv og fremdrift. De godt 300 tilsluttede donorer bliver tilkaldt, når der er brug for netop deres blodtype - ofte med kort varsel. Man skal (endnu) med færge fra Klaksvik, hvis der skal hentes blod i Tórshavn, og selvom blodbankerne gerne hjælper hinanden, skal Klaksvik altid have blod nok på lager. Sker der en ulykke, eller skal der opereres, ringer blodbanken rundt - og donorerne svigter ikke, fortæller Karin Jacobsen, som leder blodbanken.

i personalets spisesal på Klaksvik sygehus. Salen er ny og lækker, og i dagens anledning er der pyntet med blomster på bordene og plakater og profiltøj fra Bloddonorerne i Danmark. Traktementet er det flotteste smørrebrød, jeg nogensinde har set, efterfulgt af ris-a-l’amande – en dansk opfindelse, som nu indgår i bloddonortraditionen i Klaksvik. Ólavur starter festen med en kort opfordring til at sprede budskabet om fortsat behov for nye donorer. Han kender øjensynligt hver eneste donor personligt.

Personalet er i top Ólavur Samson er formand for korpset. Han siger, at donorerne er glade for at komme i blodbanken, som gør alt for, at donorerne skal føle sig hjemme. Ja, for at give donorerne endnu bedre service tog Bára (fra Klaksvik) og Lena (fra Suderoy) den lange rejse til Hillerød i november for at deltage i Bloddonorernes servicekursus for blodbankansatte. De ansatte i blodbanken tager gerne fat, når det gælder. F.eks. skal der arbejdes over, når der er donorfest, og alt bliver gjort rent, så det skinner, før personalet går hjem ved midnatstide.

Donorfest I november inviteres alle donorer til fest med korpsets bestyrelse og blodbankens ansatte. Der er umådeligt hyggeligt

DONOR 2004 DONOR NYT NYT • • FEBRUAR MARTS 2003

To initiativrige unge vil lave en film om at være bloddonor på Færøerne. De fortæller om projektet, og de fremmødte donorer nikker bekræftende og kommer med gode råd. Projektet mangler stadigt penge, men måske kan Nordisk Råd træde til, så filmen kan vises i andre lande. Færøsk radio er også til stede, og Karin bliver interviewet om blodets betydning for at redde liv på Færøerne – og om behovet for fortsat tilgang af nye donorer til korpset. De fremmødte lytter pænt, mens jeg fortæller om Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer. For Færøerne er en lille, men vigtig del af vores verdensomspændende bevægelse. De færøske blodbanker arbejder i øvrigt også tæt sammen med H:S-blodbanken på

Rigshospitalet om særlige blodprodukter og blodtyper, plasmaprodukter, kvalitetskontrol o.s.v.

Donororganisationen Ólavur fortæller, at korpset har fået en rimelig aftale med landsstyret, således at hospitalet giver 30 kr. til korpset for hver tapning, som finder sted. Sygehuset betaler herudover for donorforsikringen. Dette er gældende for alle tre sygehuse. Korpset i Klaksvik er oprettet i 1957 og blev dengang tilsluttet Danmarks Frivillige Bloddonorer. Organisationen blev genoplivet for nogle år siden med Karin, Ólavur og Christian Jørgensen som hovedkræfter. De arbejder også sammen med Bloddonorerne i Tórshavn og på Suderoy. Christian fra korpset har sin daglige gang på Klaksvik sygehus, hvis chef spontant giver udtryk for stor taknemmelighed for de frivilliges indsats.

En rivende udvikling En rundtur på de vintersmukke øer viser et land i rivende udvikling. En ny og meget lang tunnel fra Vágar knytter lufthavnen direkte til det øvrige ø-samfund. En anden lang tunnel bliver i disse måneder sprængt og gravet fra Klaksvik til hovedlandet. For korpset betyder tunnelen, at man bedre kan rekruttere donorer fra naboøerne, og at blodforsyningen kan fungere på tværs af øerne. Men også i fremtiden vil der være bud efter de frivillige donorer i Klaksvik og omegn. For ligesom Danmark har Færøerne et meget højt forbrug af blod pr. indbygger. Så også her ligner vi hinanden.

FEBRUAR 2004 • DONOR NYT

LANDET RUNDT FOTO TUE SØRENSEN, ESBJERG UGEAVIS BENTE PODER, NORDJYSKE

STEEN ST. BLICHER GIVER BLOD Esbjerg: I blodbanken i Esbjerg får man jævnligt besøg af Steen Steensen Blicher. Godt nok ikke den gamle digterpræst, men af hans tip-tip-oldebarn, der deler navnetræk med sin berømte forfader. Blicher, der blev 100 gangs donor i efteråret, er medlem af det såkaldte Blicher-Selskab. Han vil ikke afvise, at den gamle Blichers kunstneriske gener ligger i blodet, men de gode anlæg kan ikke gives videre via en blodtransfusion.

BLODBANK I KJELLERUP BESTÅR Kjellerup: Donorkorpset i Kjellerup glæder sig. Grunden er, at Viborg Amt ikke har umiddelbare planer om, at tappestedet i Kjellerup skal lukkes. Det er bestyrelsens overbevisning, at det er et gode for lokalsamfundet fortsat at bevare tapningen i byen, siger formanden for donorkorpset, Bent Olesen. Som andre steder i landet er man i bekneb for nye bloddonorer. Derfor er det specielt de yngre mennesker, som kan tage over efter de “gamle”, man efterlyser i Kjellerup.

GLÆDE OVER ÆNDRING I SKÅNE Skåne: I Sverige har det hidtil været almindeligt at få kontanter for blod. I Skåne fik man for eksempel mellem 30 og 50 kroner for en tapning. I september valgte Blodcentralen i Lund at holde op med at udbetale kontanter for blod, ligesom de har gjort i Stockholm og Göteborg. Vi har spurgt, hvordan de svenske donorer har reageret på ændringen. – Der har været en meget positiv stemning blandt donorerne, og vi har slet ikke fortrudt, at vi har ændret systemet, svarer Thomas Attnäs fra Blodcentralen i Lund. De sidste to år er antallet af donorer steget, og alt tyder på, at den stigning fortsætter, afslutter Thomas Attnäs.

DONOR NYT • FEBRUAR 2004

BLODET FLYDER IGEN I LØGSTØR Løgstør: I løbet af to dage havde man tappet knap 100 liter blod i den gamle skole i Østergade i Løgstør. 173 donorer kiggede forbi for at afgive den obligatoriske halve liter blod, og det var der god grund til. I et år havde donorerne måtte vente på, at der blev fundet nye og egnede lokaler, som tappestedet i Løgstør kunne bruge. Heldigvis har man kunnet konstatere, at donorkorpset ikke er svundet ind i perioden. Faktisk fik man 24 nye donorer i forbindelse med genåbningen. Donorkorpset i Løgstør tæller i alt ca. 250 donorer.

NYE INFORMATØRER Hillerød: Blodbanken i Hillerød var i november vært for Bloddonorernes kursus for nye informatører. 21 unge bloddonorer var mødt op – de fleste fra Frederiksborg Amt. Her havde man kontaktet donorer under 32 år, som havde givet blod mere end to gange – og responsen fra de unge var utroligt flot! Med rundvisning i blodbanken, info om blodets opbygning, oplæg om præsentationsteknik og historien om Bloddonorerne i Danmark fik de kommende informatører en god platform at gå ud fra, når de f.eks. er ude på uddannelsesinstitutioner, udstillinger og arbejdsplader for at fortælle om blod og bloddonation. En informatør er et ungt menneske, der hjælper frivilligt og ubetalt – fuldstændigt som når man giver blod.

ER DU SUND OG RASK, MELLEM 18 OG 60 ÅR OG VEJER OVER 50 KILO, KAN DU BLIVE BLODDONOR. BRUG DENNE KUPON ELLER TILMELD DIG PÅ WWW.BLODDONOR.DK

Ribe: Det næste kursus for nye informatører holder vi i Ribe den 13. marts. Hvis du er interesseret i at blive informatør, kan du skrive til malou@bloddonor.dk. På vores hjemmeside www.bloddonor.dk kan du læse mere om informatørerne.

Sendes ufrankeret Bloddonorerne betaler portoen

Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 +++ 6046 +++ 1931 Frederiksberg C

Postbesørget blad nr. 12404 (0900 KHC)

GIV BLODBANKEN BESKED, NÅR DU FLYTTER! Kommunen og vennerne er ikke de eneste, som skal have besked, når du flytter. I blodbanken er man også glad for at få en flyttemeddelelse fra dig. Hvis du i forbindelse med din flytning også skifter blodbank, skal din “gamle” blodbank sende alle relevante oplysninger til den blodbank, hvor du fremover ønsker at blive tappet. I langt de fleste blodbanker bliver du betragtet som ny donor og skal blodtypebestemmes og prøvetappes på ny, hvis de ikke har dine donoroplysninger. Når dine donoroplysninger bliver flyttet fra én blodbank til en anden, kan du være helt sikker på, at de ikke bliver set eller udleveret til tredjepart. Du kan også være sikker på, at dine oplysninger kun bliver overflyttet med dit samtykke. Illustration: Annette Carlsen

WWW.BLODDONOR.DK

✂ DONORTILMELDING

DN 74/2004

Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk

Stilling/Navn Gade Postnr.

DONOR NYT NR. 74 35. ÅRGANG FEBRUAR 2004

Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen

Personnr./Fødselsdato

Telefonnr.

Arbejdssted

Telefonnr. / lokalnr.

Har du tidligere givet blod?

Nej

Hvor Evt. blodtype

Evt. bemærkninger

Redaktion: Kristian Broberg Søren Falck Henrik Hansen Thorkild Hansen Karin Magnussen Troels Nipper Nielsen Malou Rode Lægefaglige konsulenter: Jan Jørgensen og Ellen Taaning Design og tryk: Datagraf Auning AS Trykt på svanemærket papir Forsidefoto: Niels Mikkelsen

Ønsker at blive tappet i (stednavn)

Dato

Underskrift

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse. Oplag: 215.000 ISSN nr: 0902-2643 Næste udgivelse: Juni 2004