donornyt NR. 77 • DECEMBER 2004
Blodberedskab i Irak Tag stilling
•
•
side 3
side 4-6
Nye karantæneregler
•
side 7-10
LEDER
GAVER HELE ÅRET Som barn troede jeg ikke på julemanden, men det har ændret sig! Vores forside viser den julemand, som jeg gerne vil tro på. En glad bloddonor, som de findes på tappesteder landet over – hver dag, hele året. Donor-julemanden er på forsiden for lige at huske os alle på, at netop omkring jul har blodbankerne særligt brug for bloddonorerne. Også under højtiderne fungerer vores hospitaler. De har brug for de dyrebare dråber alle årets 365 dage, når de opererer patienter akut, behandler kræft med mere. Men det kan nogle steder være svært at få donorerne frem netop i juletiden, så prøv at møde op, hvis der bliver kaldt fra blodbanken. I de fattige halvtredsere var gaverne under juletræet færre - og valgt med megen omhu. I dag har jeg svært ved at finde på noget, jeg ønsker mig, for jeg synes, at jeg allerede har alt for mange ting, som jeg ikke har brug for. Men visse gaver er der altid brug for. Blodet er en af dem. Til alle landets 238.000 donorer siger jeg tak for gaven. Det kan ikke siges for ofte.
Tag stilling til organdonation Bloddonorerne i Danmark siger som landsorganisation hverken ja eller nej til organdonation. Det er et personligt valg for hver enkelt dansker. Men vi opfordrer alle til at tage stilling i tide, så den vanskelige beslutning ikke skal tages af de efterladte. Næsten alle organdonationer indebærer, at modtageren skal have blodtransfusion. Det er umuligt at sige på forhånd, hvor mange portioner blod, der vil blive brug for.
Men blodbanken skal have et tilstrækkeligt lager, så ethvert behov kan dækkes under operationen. I dette nummer fortæller vi om en lungetransplantation, som kan kræve op til 100 portioner blod. Så udover det nye organ får en transplantationspatient også gaver fra en række anonyme bloddonorer.
Nye karantæneregler Bloddonorerne får også selv en lille "gave". Vores skrappe karantæneregler er netop blevet lempet en smule. Efter graviditet, abort, akupunktur, tatovering, piercing og skarifikation er der nu kun 6 måneders karantæne. Tidligere fik vi også lempet rejsereglerne, så karantæneperioden blev sænket til 6 måneder. Da donorerne i gennemsnit kun bliver tappet ca. 11/2 gang om året, skulle de kortere karantæner gerne medføre, at færre donorer kommer til at opleve en karantæne. Men karantænereglerne er komplicerede, og for at hjælpe donorerne har vi samlet de vigtigste regler på midtersiderne af dette julenummer. Det er en god ide lige at tjekke reglerne næste gang, der kommer en indkaldelse fra blodbanken. Det er utroligt ærgerligt at møde op til tapning og så få at vide, at man er i karantæne. Hvis man vil være helt opdateret, kan man også tjekke vores hjemmeside www.bloddonor.dk. Med ønsket om et godt 2005.
Niels Mikkelsen Generalsekretær
IN MEMORIAM Bloddonor Henrik Grove Buch omkom den 7. oktober 2004 i et trafikuheld på vej fra sit arbejde til en aftalt tapning i blodbanken i Haderslev.
Henrik blev 42 år. Han gav sit liv for at hjælpe andre. Æret være hans minde. Bloddonorerne i Danmark
2
DONOR NYT • DECEMBER 2004
TEKST OG FOTO ANDERS STAFFE, KAPTAJN DANNEVANG, IRAK
BLODBEREDSKABET I DANNEVANG Anders Staffe er udstationeret som dansk soldat i Irak. Her fortæller han om, hvordan et effektivt blodberedskab er med til at sikre sårede soldaters overlevelse i et konfliktområde. For de fleste ligger tanken om at komme til skade langt væk, men som dansk soldat i Irak er risikoen for at komme til skade en del af arbejdet. Hvis det sker, kan det betyde, at soldaterne med kort varsel skal på operationsbordet og have blod.
Der er altid blod nok England har oprettet et mobilt felthospital på Shiba Logistical Base. Det er her, den danske lejr Dannevang er placeret. Hospitalet bliver regelmæssigt forsynet med blod fra England, så der altid er blod nok. Opstår der et nødstilfælde, kan der flyves ekstra blod ind med fly fra England til Irak og videre med helikopter fra lufthavnen til hospitalet på under 24 timer. Er det ikke hurtigt nok, har hospitalet sit eget bloddonorkorps. Det består af nogle af de engelske soldater, der er udvalgt som bloddonorer. Udvælgelsen og testen foregår på samme måde som i Danmark. Først skal soldaterne besvare et spørgeskema, hvorefter der bliver taget blodprøver. De bliver testet og typebestemt. Hvis analysen viser, at de egner sig til at
give blod, bliver de en del af bloddonorkorpset, der indkaldes i nødstilfælde.
Blodet skal holdes køligt Opbevaringen af blodet, typebestemmelser med mere, foregår i laboratoriet på hospitalet. Laboratoriet er ganske småt – kun cirka 40 kvadratmeter – og er bemandet med tre medarbejdere. De arbejder normalt fra 8-16, men er som resten af alle medarbejderne på hospitalet på kald, så man i løbet af få minutter kan have alle på arbejde. Laboratoriet kan kun foretage de mest nødvendige test, men normalt betyder det ikke det store, da soldater generelt har et godt helbred. At holde blodet køligt er en stor udfordring.Temperaturerne i ørkenen, hvor lejren ligger, kommer i sommerperioden op på 65 grader. Selv om der er aircondition på hospitalet, kommer både kølesystemerne og menneskene på overarbejde. Men det er betryggende at vide, at man her midt i ørkenen, kan modtage donorblod, hvis man har brug for det.
En del af blodlageret på hospitalet. Alle vigtige ting på hospitalet har en reserve. Derfor er køleskabet ved siden af tomt og bruges kun i nødstilfælde.
Hospitalet er bygget af nepalesiske soldater i engelsk tjeneste – de såkaldte Gurkha soldater. Til venstre ses en militær ambulance fra den tidligere irakiske hær.
DECEMBER 2004 • DONOR NYT
3
TEKST OG FOTO SØREN FALCK
Efter lang tids sygdom fik Camilla Staubo transplanteret sine lunger. I dag er hun en glad pige, der har lagt sygdommen bag sig.
DET HANDLER OM AT TAGE STILLING Når man transplanterer et organ, kan det kræve store mængder blod. Uden donorblod ville mange organtransplantationer være nyttesløse.
Camilla Staubos bror var den første i Danmark, der fik konstateret den dødelige lungesygdom primær pulmonal hypertension, som betød, at han fik transplanteret begge sine lunger. Fire år senere fik Camilla selv konstateret sygdommen. Hvis det ikke slår dig ihjel, gør det dig stærkere. En fordanskning af det engelske udtryk falder naturligt efter at have hørt Camilla Staubo fortælle sin historie. I sin unge alder har hun været i gennem et sygdoms-
4
DONOR NYT • DECEMBER 2004
forløb, der kan slå selv den stærkeste omkuld. Hun har haft sygdom og smerte så tæt inde på livet, at hun har overvejet, om ikke døden ville være en bedre udvej end livet. Alligevel – eller måske netop derfor – er det en smilende og livsglad pige, der ikke uden humoristisk sans fortæller om, hvordan en lungetransplantation reddede hendes liv, og om hvor vigtigt det er, at der er mennesker, der melder sig som organdonorer.
FAKTA Blod og transplantationer
Taber pusten I foråret 2002 arbejder Camilla som tjener på en lokal restaurant. Hun undrer sig over, at hun pludselig mister pusten, når hun skal bære fadene fra køkkenet ind til gæsterne. Samtidig føler hun sig træt, uoplagt og har mange smerter i brystet. I starten afskriver hun det med, at hun er i dårlig form, eller at hun er stresset – for det kan jo være så mange ting. Fire år tidligere havde hendes bror fået konstateret den sjældne lungesygdom primær pulmonal hypertension (PPH). Efter lang tids sygdom fik han transplanteret sine lunger og lever i dag i bedste velgående. Men broderens symptomer var de samme, som dem Camilla mærker nu, og da hendes tilstand ikke bliver bedre, beslutter hun sig for at kontakte sin læge. Lægen får hurtigt arrangeret en række forskellige undersøgelser, så de kan forvisse sig om, at Camilla ikke har den samme sygdom, der nær havde taget livet af hendes bror.
kan hun se, hvordan hjertet ubønhørligt banker i et afsindigt tempo for at pumpe nok blod ud til lungerne. Selv simple bevægelser, som det at vende sig i sengen, kræver enorme kraftanstrengelser. En tur fra sengen til sofaen er nærmest en uoverkommelig vandring, hvor Camilla hele tiden må støtte sig til den sti af stole og borde, hun har opstillet for at hjælpe sig, når hun bevæger sig i lejligheden. En dag i januar 2003 kommer det endegyldige tegn på, at den medicinske behandling ikke virker. Mens hun er i gang med at blande sin medicin, besvimer hun første, anden og tredje gang. Hun vågner op med blod i ansigtet og en kanyle i hånden, og hun har slået sig voldsomt. I dette øjeblik tænker hun, at hvis hun skal dø – så skal det være nu, for nu kan hun ikke klare mere. Heldigvis overvinder hun de dystre tanker og får hevet telefonen ned fra væggen.
Falsk alarm Camilla bliver sendt til Rigshospitalets Hjertecenter – den samme afdeling hendes bror lå på i så lang tid – for at tage de sidste prøver. Derfor genkender hun mange af sygeplejerskerne, og de genkender hende. Selvom ingen siger det direkte, så ligger det i kortene, at Camilla ligesom sin bror har PPH. Desværre bliver frygten bekræftet.
Medicin eller transplantation En transplantation er forbundet med stor risiko, så det er den sidste udvej, man vælger. Camilla starter derfor i medicinsk behandling, hvor hun med egne ord fik en helvedes masse mærkelige piller, der skal udvide hendes blodkar. Ud over pillerne bliver hun ekviperet med en ordentlig krabat af en infusionspumpe, der pumper medicin ind i hende gennem et kateter, hun har fået indopereret i brystet. Medicinen i pumpen skal hun selv blande to gange dagligt – hver 12. time. Overskrider hun de 12 timer, mister medicinen sin virkning, og hun vil få det markant dårligere. I otte måneder er Camilla i medicinsk behandling, og det er ubeskriveligt smertefuldt for hende. Når hun ikke er på hospitalet, er hun hjemme, hvor hun deler lejlighed med sin bror. Tiden derhjemme tilbringer hun i sengen eller på sofaen. Når hun ligger i sengen og ser på sin brystkasse,
Dagen efter bliver Camilla sat på ventelisten til at få transplanteret et sæt nye lunger. Hun er i venteposition i 14 dage, før hun modtager den gode nyhed – der er et par lunger til hende. Hun får taget blodprøver, taget røntgenbilleder, taler med anæstesilægen og kirurgen. Hun er klar. Men da de kommer for at hente hende, fortæller de i stedet, at der er noget galt med de lunger, hun skulle have haft. Hvis ikke lungerne er 100% i orden, transplanterer man ikke. Skuffelsen er naturligvis svær at skjule, men lykkeligvis går der kun 14 dage mere, før Camilla igen får tilbudt nye lunger. Denne gang går alt, som det skal. Efter en otte timers operation vågner hun op på Intensiv. Kroppen er fuldstændigt mørbanket, men man kan ikke mere se hjertet banke, og efter noget træning føler hun igen, at hun kan trække vejret. Camillas historie ender lykkeligt, da en ukendt organdonor havde valgt at tage stilling til organdonation. På spørgsmålet om hun tænker på personen, svarer hun: Jeg tænker ikke på personen, der har givet mig lungerne, men jeg tænker meget på den gerning, der ligger bag. Det der med, at der er en, der har sagt ja – en, der har sagt ja til, at jeg skal have lov til at leve.
Der findes ikke et præcist tal på, hvor meget blod der bliver brugt i forbindelse med en transplantation. Det kan være alt fra intet til flere liter, men det er heldigvis kun de færreste transplantationer, der kræver meget blod. Ifølge Stig Yndgaard fra Rigshospitalets Thoraxanæstesiologiske Klinik er median blodforbruget under en hjertetransplantation 1800 ml – hvilket svarer til fire portioner – og under en lungetransplantation er medianen 900 ml – hvilket svarer til to portioner blod. Efter operationen modtager patienten oftest yderligere to til fire portioner blod.
Antal transplantationer i 2003: Lever: 39 transplantationer Hjerte: 27 transplantationer Hjerte/lunge: 1 transplantation Lunger: 49 transplantationer Nyrer: 176 transplantationer
Transplantationsventelisten pr. 1. oktober 2004: Lever: 20 personer Hjerte: 21 personer Lunger: 42 personer Nyrer: 556 personer Kilde: www.scandiatransplant.org Pr. 2. oktober 2004 er der registreret 433.000 personer i donorregistret. Ud af dem har 84% givet deres fulde tilladelse, 9% begrænset tilladelse og 7% har takket nej. Læs mere om transplantation på www.transplantation.dk.
Primær pulmonal hypertension PPH er for højt blodtryk i lungekredsløbet. Det er forbundet med forsnævringer af blodkarrene i lungerne, som trækker sig sammen, så blodet har endnu sværere ved at komme igennem. Så stiger blodtrykket, da hjertet skal arbejde endnu hårdere for at få iltet samme mængde blod i lungerne.
DECEMBER 2004 • DONOR NYT
5
Tag stilling mens du selv kan bestemme Der er mangel på organdonorer. Det er bl.a. fordi, mange ikke har taget aktivt stilling til spørgsmålet: Hvad skal der ske med mine organer, når jeg dør? Når du tager stilling, hjælper du især dine nærmeste. Hvis du ikke selv har taget beslutningen, bliver det nemlig deres – og det er aldrig en rar beslutning at skulle tage. Tag den selv. Fortæl det til dine nærmeste og indsend kuponen. Er du tilmeldt... ... Donorregistret før 2002 så vær opmærksom på, at der er kommet en vigtig ændring. Tidligere kunne pårørende nemlig modsætte sig donation, selv om man selv havde givet tilladelse. Det gælder stadig for tilmeldinger foretaget før 2002. Ønsker du nu fuldstændig sikkerhed for, at din beslutning respekteres, skal du tilmelde dig igen på den nye kupon herunder.
Mere information om organdonation:
www.livetsomgave.dk
Transplantationsgruppen og Sundhedsstyrelsen
CPR-nr. (Brug venligst blokbogstaver)
Navn: Gade: Postnr.:
By:
Dato: Underskrift:
Pamela Ingemann Lungetransplanteret
FULD TILLADELSE
PÅRØRENDES ACCEPT
Jeg giver hermed fuld tilladelse til, at alle mine organer kan anvendes til transplantation efter min død.
Min fulde tilladelse forudsætter mine pårørendes accept.
BEGRÆNSET TILLADELSE
PÅRØRENDES ACCEPT
Jeg giver hermed begrænset tilladelse til, at de organer, jeg har sat kryds ud for, kan anvendes til transplantation efter min død.
Min begrænsede tilladelse forudsætter mine pårørendes accept.
Hjerte Lunger Lever Bugspytkirtel
Nyrer Hornhinder Tyndtarm Hud
FORBUD Jeg modsætter mig, at mine organer anvendes til transplantation efter min død.
...det er næsten det vigtigste: At man får taget stilling."
6
DONOR NYT • DECEMBER 2004
Donorregistret Rigshospitalet afsnit 41-0-2 Blegdamsvej 9 +++ 1120 +++ 2100 KBH Ø
"I de 12 år jeg har været transplanteret, har jeg tænkt på donor så godt som hver dag og har været lykkelig for, at man i den familie havde taget stilling...
DONOR INFO FOTO BIGFOTO.COM KILDE WWW.DSKI.SUITE.DK
NYE KARANTÆNEREGLER De nye karantæneregler er netop trådt i kraft. Det betyder for eksempel, at man nu kun kommer i karantæne i seks måneder, hvis man har fået en tatovering, en piercing eller har været gravid. Karantænereglerne er uundværlige i opretholdelsen af en af verdens sikreste blodforsyninger. Alligevel kan de medføre stor ærgrelse hos både bloddonorerne og i blodbanken, når sunde og raske donorer må holde pause i kortere eller længere tid. Derfor er det med stor glæde, at Bloddonorerne i Danmark kan offentliggøre de nye – og mere lempelige – karantæneregler. Vi håber, at flere
A
Abort 6 måneders karantæne. AIDS/HIV Permanent udelukkelse. Har man været udsat for mulig smitte, medfører det 1 års karantæne. Se også Risikobetonet adfærd og Sundhedsstyrelsens pjece "Bloddonorer og Aids". Akupunktur Udført af en læge i EU (ikke blot superviseret), medfører akupunktur ingen karantæne - dog OBS på årsag til behandling. Udført i andet regi: 6 måneders karantæne på grund af risiko for overførsel af f.eks. hepatitis. Alder Donor skal være fyldt 18 år. Personer, der er fyldt 60 år, accepteres ikke som nye donorer. Registrerede donorer tappes normalt ikke efter det fyldte 65. år. Allergi Fødevareallergi, insektallergi, latexallergi og lægemiddelallergi: Medfører permanent udelukkelse, hvis man har haft anafylaktisk chok. Nikkelallergi: Medfører permanent udelukkelse, såfremt man får en reaktion ved indstiksstedet på grund af nikkel i nålen. Bloddonor kan eventuelt henvises til allergiudredning. Er testen negativ, kan bloddonor igen accepteres. Amning Man er i karantæne, så længe man ammer regelmæssigt.
bloddonorer vender tilbage til donorgerningen, når deres karantæne er overstået. Her følger en alfabetisk liste over de vejledende karantæneregler. Er du i tvivl, kan du kontakte din blodbank. De fire sider kan tages ud og gemmes. Reglerne opdateres løbende på www.bloddonor.dk
Amøbe dysenteri Tarmbetændelse forårsaget af amøber medfører 1 måneds karantæne efter raskmelding. Antibiotika Medfører oftest 4 ugers karantæne. Apopleksi Se Hjerneblødning. Astma Med eller uden anvendelse af inhalationsspray, kan symptomfrie tappes. Ved symptomer og systematisk behandling tappes ikke. Har man kronisk astma, der behandles med tabletter eller indsprøjtninger, medfører det permanent udelukkelse. Autoimmune sygdomme Autoimmune muskel-, gigt-, hud- og bindevævssygdomme medfører permanent udelukkelse, hvis mere end et organ er involveret.
B Babesiosis Permanent udelukkelse. Basalcellecarcinom Se Kræftlidelser. Beruselse Man må ikke være synligt beruset, når man tappes. Besvimelsesanfald Kan skyldes for lavt blodtryk eller hjertekarproblemer, hvilket medfører permanent udelukkelse.
Blodmangel Midlertidig eller permanent karantæne afhængig af årsagen. Blodprocent Se Hæmoglobinværdi. Blodpropper Se Karlidelser. Blodtransfusion 6 måneders karantæne. Blodtryk For højt og for lavt blodtryk medfører permanent udelukkelse. Blodtrykket må ikke overstige 180 mmHg systolisk og 100 mmHg diastolisk. Hvis værdierne er højere, kan bloddonor hvile i 10 minutter, hvorefter blodtrykket ikke bør overstige 165 mmHg systolisk/100 mmHg diastolisk. Er blodtrykket under 100 mmHg systolisk eller 50 mmHg diastolisk, tappes bloddonor ikke. Behandling med blodtryksnedsættende medicin medfører udelukkelse, selvom blodtrykket er blevet normalt. Borrelia Ved insektbid, hvor der er mistanke om infektion med borrelia: Intet lokalt udslæt: 1 måneds karantæne. Lokalt udslæt, penicillinbehandlet: 1 måneds karantæne. Lokalt udslæt, ikke penicillinbehandlet: Bloddonor henvises til egen læge.
DECEMBER 2004 • DONOR NYT
7
DONOR INFO
Bronkitis Kronisk bronkitis medfører permanent udelukkelse.
Forkølelse Forkølelse og andre infektioner i de øvre luftveje medfører 1 uges karantæne efter raskmelding.
alle nye bloddonorer undersøgt for HTLV-I/II antistoffer. Hovedpinepiller Se Smertestillende piller.
Brucellosis Se Springfeber.
C
Chagas’ sygdom Hvis man har været smittet med Chagas’ sygdom, medfører det permanent udelukkelse. Person, der har boet i områder, hvor sygdommen forekommer i befolkningen, udelukkes permanent. Sygdommen forekommer specielt i landdistrikterne i Mellem- og Sydamerika. Creutzfeldt-Jacob sygdom CJD i den nærmeste familie, transplantation med horn- eller hjernehinde, samt behandling med væksthormon af menneskelig oprindelse medfører permanent udelukkelse. Se under Storbritannien om Kogalskab (variant Creutzfeldt-Jacob sygdom).
D
Diabetes Medfører permanent udelukkelse bortset fra lette ikke medicinsk behandlingskrævende former. Diarré Medfører 1 måneds karantæne, hvis diarréen skyldes akut infektion hos en i øvrigt rask person.
E
Eksem Findes eksemen nær indstiksstedet, tappes der ikke. England Se Storbritannien. Epilepsi Person, der lider af krampeanfald, må ikke være bloddonor. Der kan tappes, såfremt donor har været medicinfri i 3 år uden anfald.
F
Farligt erhverv eller fritid Bør normalt medføre et interval på over 12 timer mellem blodgivningen og genoptagelsen af det farlige arbejde eller den farlige fritidsbeskæftigelse. Eksempler er piloter, bus- eller lokomotivførere, kranarbejdere, personer, der arbejder på stiger eller stilladser, bjergbestigere og dykkere. Feberperioder Pausens varighed vil ofte være 1-4 uger, efter man er helt rask. I nogle tilfælde vil årsagen til feberen medføre permanent udelukkelse.
8
DONOR NYT • DECEMBER 2004
Fuglesyge 6 måneders karantæne efter raskmelding.
Hudsygdomme Bloddonorer med udbredte hudlidelser, der er i behandling med steroider eller andet aktivt stof, har oftest karantæne i 4 uger efter endt behandling.
G Gigtfeber 2 års pause efter helbredelse. Hvis det har medført hjertelidelse, betyder det permanent udelukkelse.
Huller til smykker Se Piercing.
Graviditet Man tappes ikke under graviditet og 6 måneder efter graviditetsophør (fødsel eller abort). Derudover skal man være færdig med at amme regelmæssigt.
Hypertension/Hypotension Se Blodtryk. Hæmokromatose Se Jern.
Gul feber 1 måneds karantæne efter raskmelding.
Hæmoglobinværdi Forhøjet hæmoglobinværdi forårsaget af polycythaemia vera, der er en sygdom, hvor man danner for mange røde blodlegemer, medfører permanent udelukkelse.
Gulsot (smitsom) Se Leverbetændelse.
H Hash Enkeltstående tilfælde medfører 1 dags karantæne efter indtagelsen. Ved kronisk misbrug gives karantæne i 1 måned efter misbrugets ophør.
Høfeber Er man symptomfri, bruger næsespray eller øjendråber, kan man tappes. Pille- eller injektionsbehandling medfører pause, hvor varigheden er afhængig af hvilken medicin, man tager. Er man under hyposensibilisering, medfører det karantæne i 3 dage efter hver dosis.
Hepatitis Se Leverbetændelse. HIV/AIDS Se AIDS/HIV. Hjerneblødning Permanent udelukkelse.
I
Infektionssygdomme Akutte infektionssygdomme medfører oftest 2 ugers karantæne efter raskmelding. Kontakt med en patient, der har akut infektionssygdom, medfører karantæne svarende til længden af sygdommens inkubationstid. Hvis inkubationstiden er ukendt, er karantænen 4 uger. Se også Amøbe dysenteri, Brucellosis, Gul feber, AIDS/HIV, Leishmaniasis, Leverbetændelse, Malaria, Ornithose, Syfilis, Toksoplasmose og Tuberkulose.
J
Jern Sygdom, som medfører forøget jernabsorption med risiko for ophobning af jern i forskellige organer, medfører permanent udelukkelse.
K
Kala-Azar Se Leishmaniasis.
Hjerte-/kredsløbsforstyrrelser Permanent udelukkelse. Homoseksualitet Samleje mellem mænd medfører permanent udelukkelse. Hormoner Nogle hormoner giver permanent udelukkelse. Andre giver kortere eller ingen karantæne. Spørg altid i blodbanken. Se også Væksthormon. Hornhindetransplantation Se Creutzfeldt-Jacob sygdom. HTLV-I/II Forekomst af antistoffer mod HTLV-I/II medfører permanent udelukkelse. For at udelukke, at bloddonorer smitter med det i Danmark sjældent forekommende virus, bliver
Karlidelser Person med for eksempel overfladisk årebetændelse (flebitis) eller åbent bensår (ulcus cruris) tappes ikke. Har man tidligere haft hjernekarsygdomme (cerebrovaskulære tilfælde), arterielle- eller dybe venøse
DONOR INFO
blodpropper, medfører det permanent udelukkelse.
M Malaria Person, som har haft malaria, eller som har fået påvist positiv test for malaria, udelukkes permanent. Person, som er født eller opvokset i malariaområder, skal undersøges for antistof mod malaria og må kun tappes, såfremt testen er negativ. Er man født eller opvokset i et malariaområde, kan man tidligst give blod 3 år efter sidste ophold. For disse personer er en ferierejse til malariaområder nok til, at de får en ny 3 års karantæne. Person, der har rejst til et malariaområde, uanset opholdets varighed, har karantæne i 6 måneder efter hjemkomsten. Se også under Rejser.
Knoglemarvsbetændelse Processerne i forbindelse med knoglemarvsbetændelse skal have været i ro i mindst 2 år. Kogalskab Se Storbritannien. Kokain Kokainsnifning medfører 6 måneders karantæne efter indtagelse. Kokain indsprøjtet i åre medfører permanent udelukkelse. Se Stiknarkomani og Risikobetonet adfærd. Kyssesyge Karantæne i 6 måneder efter raskmelding.
Lykkepiller Bloddonor kan tappes 3 måneder efter endt behandling, hvis donor er helt rask.
Miltbrand Permanent udelukkelse.
Polycythaemia vera Se Hæmoglobinværdi. Prostitution Har man været sammen med en prostitueret, medfører det 1 års karantæne. Har man selv været prostitueret, medfører det permanent udelukkelse. Psykisk syge Tappes ikke. Psykofarmaka Pausen er afhængig af type medicin, men er ofte 3 månender. Har bloddonor en kronisk psykisk lidelse, medfører det permanent udelukkelse. Se også Lykkepiller. Puls Pulsen skal være regelmæssig og mellem 50 og 110 per minut. Hvis donor er toptrænet, kan en regelmæssig puls under 50 accepteres.
Q
Q-feber Kronisk infektion medfører permanent udelukkelse. Tapning må foretages 2 år efter helbredt infektion.
R
Rejser Rejser i områder med forøget smittefare, der senere kan overføres med donors blod, medfører 6 måneders karantæne. Er man født eller opvokset i et smitteområde, har man karantæne i 3 år.
Mononukleose Se Kyssesyge.
N
Nikkelallergi Se Allergi. Nordamerika Se Rejser og Vestnilfeber. Nyresygdomme Kronisk nyresygdom udelukker permanent. Andre nyresygdomme kan give karantæne af forskellig længde.
O Operation Stor operation: 6 måneders karantæne. Lille operation: 3 måneders karantæne. Små operationer i lokalbedøvelse (f.eks. sterilisation af mænd): 1 måneds karantæne. Se også Tandlægebesøg. Ornithose Se Fuglesyge.
Penicillin Se Antibiotika. Piercing Alle steder på kroppen medfører 6 måneders karantæne.
Medicin Indtagelse af medicin medfører ofte karantæne i en periode. Dels fordi den sygdom, der behandles, kan give midlertidig karantæne, og dels fordi bloddonors blod kan indeholde medikamenter i mængder, der kan påvirke patienten. Spørgsmål til specifikke medicintyper skal rettes til den ansvarshavende læge i blodbanken. Se www.bloddonor.dk for kontaktinformation på landets blodbanker.
Leishmaniasis Rejser til et leishmaniasis-område medfører 6 måneders karantæne. Person, der har haft symptomer på leishmaniasis i karantæneperioden, må ikke tappes. Længerevarende ophold i et leishmaniasisområde medfører permanent udelukkelse. Visceral leishmaniasis medfører permanent udelukkelse. Kutan leishmaniasis medfører karantæne i 1 år efter raskmelding. Sygdommen findes i de fleste tropiske og subtropiske områder – men er sjælden i Middelhavslandene. Leverbetændelse Donorer med nuværende eller tidligere smitsom gulsot udelukkes permanent. Har man været udsat for en smitterisiko, medfører det 1 års karantæne. Har man haft gulsot som nyfødt, medfører det ingen karantæne. Gulsot, der skyldes galdesten i galdevejene, medfører karantæne i mindst 6 måneder. Donorer, der lever i samme husstand som en person med kronisk hepatitis B eller C, har karantæne i op til 1 år efter, at husstandsfællesskabet er ophørt. Sygehuspersonale, der er i kontakt med hepatitispatienter, er ikke i karantæne.
P
Mavesår Bloddonorer med mavesår tappes ikke. Ved endt medicinsk behandling har man som minimum karantæne i 6 uger. Er man opereret for mavesår, medfører det permanent udelukkelse.
Kræftlidelser Som hovedregel medfører kræft permanent udelukkelse. Dog medfører basalcellekræft 1 års karantæne. Kvindelige bloddonorer, der har haft abnorme celler i livmoderhalsen, kan tappes 1 år efter keglesnitsoperation, såfremt der foreligger normal celleprøve.
L
Osteomyelitis Se Knoglemarvsbetændelse.
Smitteområderne omfatter: Tyrkiet (undtagen Istanbul og det vest herfor liggende Ægæiske havs kystområde). Mellemøsten (undtagen Israel, Jordan, Kuwait, Bahrain, Abu Dhabi og Qatar). Asien (undtagen Rusland, Kasakhstan, Mongoliet, Taiwan og Japan – men inklusive de tidligere Sovjet-republikker i Kaukasus-området). Indien. Sydøstasien. Afrika (undtagen Tunesien og Marokko). Mellem- og Sydamerika (undtagen Argentina og Chile).
DECEMBER 2004 • DONOR NYT
9
DONOR INFO
Rejser til Nordamerika i perioden 1. juni til 30. november medfører 28 dages karantæne på grund af faren for at blive smittet med Vestnilfeber. Flyrejser til og ophold inden for perimeteren af bymæssig bebyggelse i følgende storbyer i karantæneområderne medfører ikke karantæne: Rio de Janeiro, Riyadh, Singapore, Hong Kong og Seoul. Mellemlanding og ophold i international lufthavn medfører ikke karantæne, selvom lufthavnen er i et karantæneområde.
Smertestillende piller Acetylsalicylsyre-præparater (f.eks. Kodimagnyl, Albyl, Treo, Idotyl): 1 døgns karantæne. Ibuprofen-præparater (f.eks. Brufen, Nurofen, Ibumetin): 1 døgns karantæne. Paracetamol-præparater (f.eks. Panodil, Pamol, Pinex): Ingen karantæne. Andre smertestillende piller kan give længere pauser.
Trypanosomiasis Permanent udelukkelse. Person, der har boet i områder, hvor sygdommen trypanosomiasis forekommer i befolkningen, udelukkes permanent. Sygdommen forekommer specielt i landdistrikterne i Mellem- og Sydamerika.
Spedalskhed Permanent udelukkelse.
Tuberkulose Minimum 2 års karantæne efter raskmelding.
Springfeber 2 års karantæne efter fuld helbredelse.
Risikobetonet adfærd Risikobetonet adfærd medfører enten permanent udelukkelse eller 1 års karantæne. Risikobetonet adfærd betyder øget risiko for smitte med HIV og hepatitis af type B og C.
Stiknarkomani Permanent udelukkelse. Et enkelt stik for mange år siden er nok. Stikskader Har du stukket dig på en kanyle eller anden spids genstand, der kan have været i kontakt med kropsvæsker fra en anden person, medfører det 6 måneders karantæne.
Følgende udelukkes permanent: Person, som er eller har været prostitueret. Person, som er eller har været stiknarkoman. Person, som deler eller har delt injektionsnål med andre. Mand, som har haft samleje med en anden mand. Person, der har været behandlet for blødersygdom før 1988. Følgende udelukkes 1 år efter risikoadfærden har fundet sted: Kvinde, som har haft samleje med en biseksuel mand. Person, som har haft samleje med en stiknarkoman. Person, som har haft samleje med en person, der er behandlet for blødersygdom før 1988. Person, som har haft samleje med en person fra geografiske områder, hvor HIV forekommer udbredt i befolkningen, især områder i Afrika syd for Sahara, Sydøstasien og Sydamerika. Person, som har haft samleje med en person, som er HIV-positiv. Person, som har haft samleje med en prostitueret i Danmark eller i udlandet. Se i øvrigt den til enhver tid nyeste udgave af Sundhedstyrelsens brochure »Bloddonorer og AIDS«.
S
10
Stofskiftesygdomme For højt eller for lavt stofskifte medfører som regel permanent udelukkelse. Se også Diabetes og Skjoldbruskkirtlen. Storbritannien Har du været i Storbritannien samlet et halvt år eller mere i perioden 1980-1996, medfører det karantæne indtil videre på grund af en teoretisk mulighed for overførsel af kogalskab. Storbritannien er her forstået som England, Wales, Skotland, Nordirland, Isle of Man, Kanaløerne, Gibraltar og Falklandsøerne. Sukkersyge Se Diabetes. Syfilis Permanent udelukkelse.
T
Tandlægebesøg 1 dags karantæne. Tandudtrækning medfører 1 uges karantæne.
Skarifikation 6 måneders karantæne.
Tatovering 6 måneders karantæne.
Skjoldbruskkirtlen Autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen medfører permanent udelukkelse. Struma og godartede knuder giver ikke karantæne.
Toksoplasmose 6 måneders karantæne.
DONOR 2004 DONORNYT NYT• •DECEMBER MARTS 2003
Transfusion Se Blodtransfusion.
Tyreoidea Se Skjoldbruskkirtlen.
V Vaccinationer Karantæneperioden ligger mellem 0 dage og 4 uger, alt efter om man benytter svækkede mikroorganismer eller kunstigt/genfremstillede vacciner. Vestnilfeber Bloddonorer, der har været i USA eller Canada i perioden 1. juni til 30. november, har karantæne i 28 dage efter hjemkomsten. Vægt Man skal veje over 50 kg. Det skyldes, at man maksimalt må tappe 13% af den samlede blodvolumen i kroppen. Da man tapper 450 ml +/- 10%, er den nedre grænse sat til 50 kg. Vægttab Et utilsigtet vægttab kan skyldes HIV, diabetes eller kræft og kan derfor give permanent udelukkelse. Har man tabt sig med vilje, medfører det ikke karantæne. Væksthormon Permanent udelukkelse ved behandling med væksthormon af human oprindelse. Er behandlingen påbegyndt efter 1. januar 1994, drejer det sig med stor sandsynlighed om et rekombinant (ikke humant) præparat.
SPØRGSMÅL OG SVAR Du kan finde flere spørgsmål og svar på www.bloddonor.dk
HVORFOR SKAL MAN VEJE 50 KILO?
HÆMATOKRIT OG HÆMOGLOBIN
Jeg er interesseret i at give blod. Jeg er sund og rask men ikke særlig høj. Jeg er 141 cm høj og vejer 43 kg. Nu har jeg læst, at man skal veje 50 kg, men ser man bort fra det, når højde og vægt passer sammen?
Hej Donor Nyt
Med venlig hilsen H.B.
N.M.
Jeg vil gerne vide, hvad forskellen er mellem hæmatokritværdi og hæmoglobinkoncentration?
.................. .................. Kære H.B. Vi modtager mange spørgsmål vedrørende 50 kilogrænsen. Blodbanken tapper altid 450 ml blod, og man skal veje minimum 50 kg, for at denne blodmængde ikke overstiger de 13% af bloddonorens samlede blodvolumen, som det maksimalt er tilladt at tappe. Grunden til, at blodbanken ikke bare tapper en mindre mængde blod, så de, der vejer under 50 kg, også kan donere blod, er, at det vil være forbundet med store omkostninger. De danske blodbankers teknologi kan kun bearbejde portioner af 450 ml. Men i Japan, hvor indbyggerne generelt er mindre i højde og drøjde, end vi er i Danmark, tapper man for eksempel kun 400 ml. Med venlig hilsen Søren Falck Informationsmedarbejder Bloddonorerne i Danmark
BLODPROP Hvorfor bliver man varigt udelukket, når man har haft en blodprop?
Kære N.M. Hæmatokrit er et begreb, der ofte benyttes i forbindelse med cykelsport. Det er hæmatokritværdien, man måler, hvis man skal teste sportsfolk for hormonet Epo (Erythropoethin), der ikke må indtages af professionelle sportsfolk. Det gives dog helt lovligt i behandlingssammenhæng. I blodet findes blandt andet røde blodlegemer og plasma. Den procentdel, som de røde blodlegemer udgør af den samlede mængde blod, kaldes hæmatokritværdien. For mænd er hæmatokritværdien 40-45 og for kvinder 38-42. Som bloddonor får man målt sin hæmoglobinværdi. De røde blodlegemer indeholder stoffet hæmoglobin, som giver blodet den røde farve, og det kan binde ilt. Hæmoglobinkoncentrationen måles i millimol, der er et mål for antallet af hæmoglobinmolekyler. Hvis man måler hæmatokritværdien og hæmoglobinkoncentrationen, så undersøger man to sider af samme sag, nemlig blodets kapacitet til at binde ilt. Jo højere tallet er, jo mere ilt transporterer lungerne til musklerne, og jo længere kan musklerne arbejde, før de bliver trætte. Med venlig hilsen Søren Falck Informationsmedarbejder Bloddonorerne i Danmark
På forhånd tak for svar.
KENNETH MØLLER KRISTENSEN, CYCLINGWORLD.DK
Venlig hilsen K. Sørensen
.................. Kære K. Sørensen Der er en lille risiko for, at vi ved en tapning kan fremkalde en ny blodprop hos én, som tidligere har haft en blodprop. Da vi i blodbanken ikke kan vide, hvem der er disponeret, vil vi af hensyn til bloddonoren være helt sikre, og udmelder derfor bloddonor. Med venlig hilsen Karin Magnussen Overlæge Blodbanken, Amtssygehuset i Herlev
DECEMBER 2004 • DONOR NYT
11
TEKST OG FOTO MIKKEL DYBTVED ANDERSEN
En af de nye bloddonorer, der blev hvervet på Skanderborg Festivalen.
DANMARKSREKORD Otte unge informatører og frivillige fra hele landet var taget på Skanderborg Festival, og målet var klart: De ville sætte Danmarksrekord i bloddonorhvervning. Efter tre dage i bagende hede kunne de unge mennesker gøre resultatet op, og meget tyder på, at de havde held med at slå rekorden i donorhvervning, da de i alt fik 846 nye tilmeldinger. Nye og gamle Årets team var valfartet til festivalpladsen i Skanderborg fra hele landet. Esbjerg, Aalborg, København og Århus var repræsenteret, og holdet bestod af erfarne informatører med bestyrelsesposter – og helt unge og uprøvede hjælpere. Martin Dige, som studerer til civilingeniør i Aalborg, var med på donorhvervning for første gang, og for ham var det en stor oplevelse: "Det er da fedt at kunne få lov til at give en hånd med og så samtidig kunne få en festivalbillet gratis," griner han og fortæller, at det ikke var noget problem at hverve donorer, selvom han ikke havde den store viden på forhånd.
Blodbanken i Skejby havde bedt alle hjælperne om at læse bogen "Dit Blod", som giver et meget godt indblik i karantæneregler og bloddonorsagens historie, og derudover havde de fremstillet en liste med de oftest stillede spørgsmål, som de unge mennesker kunne støtte sig til. For at der ikke skulle være nogen, som følte, at de var på herrens mark under bøgetræerne i Skanderborg, var holdene lavet, så der altid var nogle erfarne informatører sammen med de nye, og derudover var det altid muligt at få fat i en fra bestyrelsen i Århus-korpset.
Konkurrence Stine Villumsen, der var med Bloddonorerne på Skanderborg Festivalen for tredje gang, havde også en rigtig god oplevelse: "Det var rigtigt godt i år, da vi havde utroligt meget frihed," siger hun og henviser til, at bestyrelsen i Århus havde valgt, at rammerne skulle være meget frie i forhold til hvervningen. Det eneste krav var, at de skulle møde op på vagterne i ædru tilstand! For tolv timers arbejde kunne de så til gengæld få deres festivalarmbånd og mad under vagterne betalt. "Ja, vi skulle jo godt nok arbejde lidt mere i år end tidligere, men det var faktisk meget passende, og der var bestemt også tid til at feste," griner Stine Villumsen. For at presse hinanden valgte de to hold at konkurrere mod hinanden om hvem, der kunne skaffe flest donorer, og både Martin Dige og Stine Villumsen var enige om, at det var en god måde at arbejde på: "Det smitter jo af, og der går lidt sport i at se, hvem der klarer sig bedst," udtaler de samstemmende. Holdet af informatører fik imponerende 846 nye tilmeldinger. Tilmeldingerne fordelte sig over hele landet.
12
DONOR NYT • DECEMBER 2004
TEKST OG FOTO MIKKEL DYBTVED ANDERSEN
UNGDOMSKONFERENCE I LITAUEN Unge fra Europa var taget til konference for at diskutere hvervemetoder og international ungdomskomité.
Ti friske unge mennesker mødte op i Kastrup lufthavn tredje lørdag i august for at tage til den fjerde internationale ungdomskonference om blod og bloddonation. Sammen med danskerne var også den samlede brasilianske delegation mødt op i form af én person. I alt var der 53 mødedeltagere fra syv lande til stede på konferencen, som blev afholdt i byen Penevezys, der ligger cirka to timers kørsel fra Litauens hovedstad Vilnius.
Ungdomskomité Et af de vigtige punkter på dagsordenen var oprettelsen af den internationale ungdomskomité, IYC. Den har til formål at styrke samarbejdet mellem unge donorer fra hele verden. De delegerede skulle vedtage statutter samt vælge tre unge repræsentanter, som skal være rådgivere for præsidenten i ISB.
pligt til at se ud over egne grænser og hjælpe der, hvor der er brug for det. Bloddonorerne i Danmark har også mulighed for at lære nyt fra andre lande, specielt i forhold til de nye informations- og kommunikationsmuligheder, som Internettet giver. Ud over den internationale ungdomskomité blev det også diskuteret, hvordan det er muligt at hverve nye donorer, hvilke nye teknologier de forskellige lande bruger i forhold til hvervning og donorkontakt, samt diskussioner om oprettelse af en ungdomshjemmeside og logo.
Estland i 2005 Inden næste ungdomskonference, som bliver afholdt i Estland i 2005, er det meningen, at der i Danmark skal oprettes en ungdomskomité.
Formanden og sekretæren blev valgt fra henholdsvis Brasilien og Estland og denne artikels forfatter blev kasserer i IYC. Ud over at skulle styrke det internationale ungdomssamarbejde har IYC også til formål at få integreret nogle unge mennesker i ISB, så de får mulighed for at lære af de ældre og mere erfarne mennesker, så vigtig viden ikke går tabt.
FAKTA ISB er den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer, www.fiods.org IYC står for International Youth Committee, www.youthblood.org (er ved at blive oprettet). Alle lande, der er medlem af ISB, har mulighed for at sende en repræsentant til IYC. Finansieringen af IYC er et af de største problemer, de unge har, da det ikke er meningen, at de skal finansieres af de nationale bloddonororganisationer. Så kender du eventuelle sponsorer, der også er klar på en international sponsering, er du velkommen til at kontakte Mikkel Dybtved Andersen på: young@bloddonor.dk
Internationalt samarbejde Der er mange lande, hvor det ikke er en selvfølge, at der er sikkert blod til de patienter, som har brug for det. I nogle lande er patienterne og deres familier tvunget til selv at finde donorer, som kan give den mængde blod, der er behov for. IYC vil arbejde for, at alle mennesker i fremtiden kan få sikkert blod, uanset hvor i verden de befinder sig. En af de vigtigste opgaver for den danske repræsentant i IYC er at formidle viden videre fra Danmark ud til andre. Danmark kan glæde sig over at have et meget sikkert og velfungerende donorsystem, og derfor har vi
53 unge fra syv lande deltog i ungdomskonferencen i Litauen.
DECEMBER 2004 • DONOR NYT
13
LANDET RUNDT
KURT BERING, NORDJYSKE STIFTSTIDENDE
FREDERIKSBORG AMT TOG PÅ KRÆMMERMARKED Hillerød: Korpsene i Frederiksborg Amt har været ude og hverve donorer på Kræmmermarkedet i Hillerød og i Allerød bymidte. Kræmmermarkedet, der nu er på størrelse med markedet i Hjallerup, gav 211 tilmeldinger. De mange tilmeldinger kom fra hele Sjælland, men naturligvis flest fra Frederiksborg Amt. Hvervningen i Allerød gav over 60 tilmeldinger - hvoraf 20 kunne sendes direkte til Bloddonorerne i Storkøbenhavn. Peter Larsen, hvis historie man kan læse i forrige Donor Nyt, var én af de flittige frivillige i Allerød.
DEN FØRSTE KVINDE NÅR 100 Hjørring: Lisbeth Guldborg Sørensen er den første kvinde i Hjørring, der er blevet tappet 100 gange. Lisbeth gav blod første gang i 1967 og har nu i alt doneret omkring 50 liter blod. Hun sætter pris på sine besøg i blodbanken og udtaler i den forbindelse til Nordjyske Stiftstidende: "Jeg kan godt lide at komme her. Jeg har altid syntes, at det var så hyggeligt. Det er et specielt folkefærd, der er her." Det har Lisbeth fuldstændigt ret i, og der er lykkeligvis mange af os. Lisbeth forlod blodbanken med Bloddonorernes Pelikan under armen.
Køge: Da Inge Sonja Feigh og Jørgen Robert Jensen blev tappet for 100. gang på Roskilde Amtssygehus i Køge, blev de fejret med blomster, godter, vin og ikke mindst Bloddonorernes fine hædersbevis – stentøjspelikanen fra Den Kongelige Porcelænsfabrik. Begge jubilarer havde kun positive ord til overs for personalet i blodbanken, der både passer og plejer donorkorpsets 2.500 bloddonorer. På billedet er de to bloddonorer flankeret fra venstre af tapper Hanne Kristiansen, tapper Susanne Ulrich, formand for donorkorpset Ulla Dahrup og overlæge Pierre Bouchelouche. Inge Sonja Feigh er i øvrigt kun den anden kvinde i Køge, der er blevet tappet 100 gange.
DONOR NYT • DECEMBER 2004
JØRGEN CHR. JØRGENSEN, LØRDAGSAVISEN KØGE
2 X 100 PÅ RASK
SVEDBANKEN København: Under dæknavnet Svedbanken deltog Donor Nyts redaktion i den årlige DHL-stafet i Fælledparken. Fem toptrænede skrivebordsatleter løb hver 5 kilometer i den samlede tid 2:09:55. På billedet ses de udmattede løbere (fra venstre Søren Falck, Troels Nipper Nielsen, Karin Magnussen, Milica Zecevic og Torkild Hansen), netop inden aftenens måltid skal fortæres. Niels Mikkelsen, Malou Rode og Henrik Hansen fra redaktionen deltog i heppekoret med stor entusiasme. Da aftenens sidste løber passerede målstregen, sluttede arrangementet med et fantastisk flot fyrværkeri.
DONORKORPS FYLDER 50 ÅR Vesthimmerland: Vesthimmerlands Donorkorps kan i år fejre 50 års jubilæum. I september måned markerede korpset jubilæet ved at afholde et åbent hus arrangement i blodbanken på Farsø sygehus. Da Farsø Sygehus blev indviet i 1971, fik de to første bloddonorer overrakt en flaske vin. Den tradition har korpset valgt at genoptage – dog i lidt større målestok. Donorkorpset har fået fremstillet en rødvin med korpsets jubilæumsetiket på. De bloddonorer, der donorer blod i Vesthimmerland, kan derfor glæde sig til at tage lidt druer med hjem, næste gang de besøger blodbanken. På billedet er det formanden for Vesthimmerlands Donorkorps, Gerda Lynderup, der viser jubilæumsvinen frem. Bloddonorerne i Danmark ønsker korpset tillykke med jubilæet – skål!
ER DU SUND OG RASK, MELLEM 18 OG 60 ÅR OG VEJER OVER 50 KILO, KAN DU BLIVE BLODDONOR. BRUG DENNE KUPON ELLER TILMELD DIG PÅ WWW.BLODDONOR.DK
KURT BERING
Sendes ufrankeret Bloddonorerne betaler portoen
BLODDONORERNE I DANMARK VESTERBROGADE 191 +++ 6046 +++ 1931 FREDERIKSBERG C
VIND EN BLODDONOR-PAKKE hed østrigeren, der opdagede menneskets Donor 1 Hvad forskellige blodtyper? Kryds 2 Hvilket stof giver blodet den røde farve? Donor 001 © Bulls
1
OMRÅDER UJÆVN
HOPPET
JULE- BESKYT- MUSIKBAL TELSE TEMPO
KILO
VINTERKØRETØJ KENDT MORO
JYSK STEDNAVN
TONE JULEVEJR
4 ESTIMERE
AFDRAG BARIUM
TONE
2
5
USTABIL
3
RØGEN
JULEPYNT ALFAB. FØLGE TELEFONBESKED
6 KEJSER TVSTATION 7 MÅLE-
HÆLDE KENDT
ENHED
BERNHARD ÆGTEFÆLLE OVERSE
8
SAMLING SPIL
FIRMAFORK. FASE
OMTRENT LATINSK TRE
TÆNDT STYR TITEL FORBUND
RADIOFREKVENS
RENSDYR BELGIEN
LED ILT
SKIMTE
HAVE AFDELING (FORK.)
TÆSKE MEN 9 PLANTE HOLLAND
VREDE ANBEFALET
GUD
JULEPYNT GRINET
1
FRISKE
FORE- TIDSSPA- DRAGSNIEN HOLDERE RUM
AR
2
SELE
I anledning af højtiden bringer Donor Nyt en kryds & tværs. Reglerne er simple: Løs krydsen, find det skjulte kodeord og send det til: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C eller på mail til: donor-nyt@bloddonor.dk. Kuverten eller mailen skal mærkes "Konkurrence", og vi skal have dit svar senest fredag den 28. januar 2005. Der bliver udtrukket 10 vindere blandt de rigtige svar. Vinderne modtager hver en "Bloddonor-pakke". 1. præmie: Vindjakke og 2 flasker rødvin. 2.-3. præmie: T-shirt og 2 flasker rødvin. 4.-10. præmie: Paraply og 2 flasker rødvin. Vinderne vil blive kontaktet direkte samt blive offentliggjort på www.bloddonor.dk
Få hjælp til svarene på www.bloddonor.dk
WWW.BLODDONOR.DK
✂ DONORTILMELDING
DN 77/2004
Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk
Stilling/Navn Gade Postnr.
DONOR NYT NR. 77 35. ÅRGANG DECEMBER 2004
By
Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen
Personnr./Fødselsdato
Telefonnr.
Arbejdssted
Telefonnr. / lokalnr.
Har du tidligere givet blod?
Ja
Nej
Hvor Evt. blodtype
Evt. bemærkninger
Redaktion: Kristian Broberg Søren Falck Henrik Hansen Thorkild Hansen Karin Magnussen Troels Nipper Nielsen Malou Rode Lægefaglige konsulenter: Karin Magnussen og Ellen Taaning Design og tryk: Datagraf Auning AS Trykt på svanemærket papir Forsideillustration: Annette Carlsen
Ønsker at blive tappet i (stednavn)
Dato
Underskrift
Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse. Oplag: 225.000 ISSN nr: 0902-2643 Næste udgivelse: Marts 2005