Donor Nyt 78 by Bloddonorerne i Danmark

donornyt NR. 78 • MARTS 2005

Blodbankens beredskab ved katastrofer • side 2 Spis efter din blodtype? • side 6-7 Bloddonorkonkurrence • side 17

Bloddonorer og allergi læs side 10-11

LEDER

MORTEN BAGGE HANSEN, OVERLÆGE KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING H:S BLODBANK

BLODBANKENS BEREDSKAB VED KATASTROFER Der er datoer, som vi altid vil huske. Vi mindes tirsdag den 11. september 2001, hvor 3.000 mennesker døde, da terrorister fløj to fly ind i World Trade Center i New York City. På samme måde vil vi huske søndag den 26. december 2004, hvor en flodbølge med voldsom styrke ramte store dele af Sydøstasien, og dræbte omkring 300.000 mennesker. Der er snart gået tre måneder, men jeg tror, at vi er mange, der stadigvæk har billederne af de massive ødelæggelser liggende et sted i baghovedet.

Har vi blod nok? Spørgsmålet er nærliggende. Hvad hvis der sker en katastrofe eller en større ulykke i Danmark? Har vi et beredskab, der sikrer, at der er blod nok til at behandle de sårede? Svaret er ja. Blodbankerne har altid et lager af blod i tilfælde af større ulykker eller katastrofer. For eksempel har H:S’ blodbanker 2.500 portioner blod på lager, hvilket svarer til 10 dages normalt forbrug. Det vil for eksempel kunne dække behovet ved en større katastrofe, end den der skete i Madrid den 11. marts 2004, hvor terrorister bombede tre togstammer. Beredskabet skal ikke forstås som et lager af blod, der ligger gemt hen og venter på, at ulykken skal ske. Lageret indgår i den daglige drift i blodbankerne, fordi blod kun er holdbart i cirka 35 dage. Når der skal bruges blod til for eksempel operationer, tager man blodet fra lageret, der løbende bliver fyldt op med friskt blod fra bloddonorerne. Det er derfor ikke en tilfældighed, når indkaldelsen til tapning dumper ind gennem brevsprækken. Der bliver ført nøje statistik med, hvor meget blod, der bruges, og hvor meget blod, der skal tappes, for at styre lagrene præcist. Det sker i et tæt samarbejde mellem blodbankerne og donorkorpsene, så der hurtigt kan leveres blod til de blodbanker, der har behov for det. Det, synes jeg, er vigtigt at tænke på, når man bliver kaldt til tapning.

DONOR NYT • MARTS 2005

Hvad hvis katastrofen sker i Danmark? Både i Sydøstasien, i Madrid og i New York kunne man se billeder på TV af folk, der velvilligt stillede op for at få tappet blod, som skulle bruges til de sårede. Det er selvfølgelig prisværdigt, at folk gør, hvad de kan for at hjælpe, men der er store risici forbundet med en blodtransfusion, hvis ikke blodet bliver tappet, forarbejdet og testet ordentligt. Ulykken skal være af ekstremt omfattende karakter, før man vil kompromittere sikkerheden omkring blodtransfusion i Danmark – og her mener jeg væbnede konflikter, krig eller landsomfattende katastrofer. Kommer der en katastrofe i Danmark, vil man først tømme blodlagrene, og dernæst vil man indkalde faste bloddonorer, da man ved, at deres blod generelt er sikkert at bruge til blodtransfusion. Alt efter ulykkens eller katastrofens omfang vil bloddonorerne blive indkaldt efter blodtype. Er der kontrol over situationen, vil alle blodtyper blive efterspurgt. Hersker der i stedet kaos, og er der for eksempel ingen strøm til rådighed, vil man have særligt brug for bloddonorer med blodtypen 0 Rhesus D-negativ, da denne blodtype kan bruges akut til alle patienter.

Det er nu, man skal hjælpe Ønsker man at hjælpe til – både i dagligdagen og i tilfælde af større ulykker og katastrofer – så er det nu, man skal melde sig som bloddonor, ikke når ulykken er sket. Det er afgørende for den danske blodforsyning, at vi fortsat har mange bloddonorer til rådighed, som er tappeklare, og som kan indkaldes med kort varsel.

DONORUNDERSØGELSE:

TEKST STEFFEN DALSGAARD, AFDELING FOR ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI, ÅRHUS UNIVERSITET FOTO MARK THORNBERG DATAGRAF PIXBASE

JEG GØR DET FOR CHOKOLADEN! At give blod i Danmark bliver oftest betegnet som at give en gave. Men hvad får folk til gang på gang at begive sig til blodbanken og give noget uden reel kompensation? Med andre ord - hvilken form for gave er bloddonation, og hvordan bliver denne gave gengældt?

Jeg har foretaget en interviewundersøgelse blandt bloddonorer, der blev tappet på blodbanken på Skejby Sygehus i Århus. Hovedspørgsmålet var, hvorfor donorer gav blod? Den enkelte donors motivation var oftest at ville gøre noget for andre mennesker. I takt med svarene rejste andre spørgsmål sig: Hvor kom denne motivation fra, og hvordan blev den vedligeholdt? For at forstå disse spørgsmål, var det nødvendigt at tage filosofiske og antropologiske teorier om gavegivning i betragtning.

Hvad er en gave? Bloddonation er et godt eksempel til at illustrere teoretiske betragtninger over fænomenet ‘gave’. For at noget kan kaldes en gave, skal det for det første være givet gratis, det vil sige uden nogen tanke på gevinst. For det andet skal det være givet frivilligt og uden tvang. Men samtidig handler vi i dagligdagen ud fra det paradoks, at en gave bør gengældes. Men hvis det passer, er en gave så i det hele taget gratis? Og hvorfor er al gavegivning så i realiteten ikke byttehandler?

Den praktiske løsning Resultaterne af min undersøgelse viste, hvordan disse modsætninger i praksis løses i blodbanken. For en blodbank er det alfa og omega at fastholde donorerne og sikre, at de kommer igen. Det er både bedre og billigere at kunne tappe erfarne donorer, frem for konstant at skulle være afhængig af nye rekrutteringer. En af de vigtigste strategier i den forbindelse er at opretholde en så personlig kontakt som muligt til donorerne. Selvom man som donor har et anonymt forhold til den endelige modtager af blod, er det vigtigt, at man i blodbanken bliver taget godt imod, og at ens bidrag bliver anerkendt. Det er de små ting, der her gør forskellen. At donoren får lidt chokolade, noget at drikke, og at personalet er smilende og venlige. I det store hele små og uvæsentlige ting, som i sidste ende dog er altafgørende for, at donoren gang på gang orker at begive sig hen til blodbanken.

Symbolsk gengældelse Endeligt skal en gave ideelt set være personlig, idet vi ved at give gaver bekræfter de sociale og personlige forhold, som vi indgår i. Gaver giver man normalt til sin familie og til sine venner.

Blodets gave Men hvordan ser det ud med bloddonation? At give blod bliver set som at give en gave, idet man giver noget gratis og helt frivilligt. Men samtidig vil donoren og modtageren af blod aldrig mødes. De står i et anonymt forhold til hinanden uden at være hverken familie, venner eller bekendte. Umiddelbart lader bloddonation dermed ikke til at have et personligt præg.

Dermed er blodet heller ikke helt gratis og ganske uden gengældelse. Den omsorg blodbankens personale formår at give donoren er en form for imiteret eller symbolsk gengældelse. Det er gengældelse (eller anerkendelse) nok til, at donoren føler, at det, han eller hun gør, bliver værdsat og bekræftet. Én af de personer, jeg interviewede på Skejby, svarede mig som en første indskydelse, at hun donerede blod for chokoladen, man fik efter en tapning! Dette var selvfølgelig ment som en spøg i første omgang, men ikke desto mindre er chokoladen både symbolsk og konkret et vigtigt element i den omsorg, der er nødvendig for at vedligeholde forholdet til donorerne.

MARTS 2005 • DONOR NYT

TEKST OG FOTO SØREN FALCK

FIK 100 PORTIONER BLOD Statistikken siger, at kun 5% overlever, hvis hovedpulsåren brister. Georg Knudsen tilhører i dag de 5%, men der skulle over 100 portioner blod til for ikke at blive en del af flertallet på 95%.

Georg Knudsen kommer fra Sydsjælland, og der har han boet stort set hele sit liv. Det har givet ham den djærve facon, der kendetegner mennesker fra netop denne hjemstavn i Danmark. Han taler roligt og bruger mange pauser. Ikke fordi han ikke ved, hvordan han skal udtrykke sig, men fordi han tænker over det, han siger. Man behøver derfor ikke presse ham unødvendigt med spørgsmål, for det hele kommer af sig selv. Stille og roligt. Som en jolle, der langsomt flyder ned ad Susåen. Før eller siden når den sit udløb.

Lyn fra en klar himmel Georg Knudsens historie starter, som så mange andre historier man kan læse om i Donor Nyt, som lyn fra en klar himmel. Han står udenfor sit sommerhus og taler med en VVS-mand. Sommerhuset ligger ikke langt fra helårshjemmet. Det er en dag i starten af juni måned og vejret er ganske udmærket. Han kan ikke lige erindre, hvad snakken gik om, men pludselig mærker han et stik i siden.

DONOR NYT • MARTS 2005

Som et kraftigt sidestik, der kommer helt uden varsel. Der er ikke tale om en egentlig smerte, bare et voldsomt stik. Av for satan, udbryder han nærmest per refleks og falder omkuld. Det sidste, han klart kan huske, er, at han forsøger at rejse sig, men han kan simpelthen ikke komme op at stå. Alt bliver sort. Forløbet, som her bliver fortalt, husker Georg Knudsen ikke selv, men har efterfølgende fået det hele genfortalt. Næste gang, han er ved fuld bevidsthed, er på Amtssygehuset i Roskilde, men inden da har han været akut patient på to andre sygehuse. Tilbage ved sommerhuset. VVS-manden er vaks og ringer øjeblikkelig efter en ambulance. Der går nok et kvarter, mener Georg. Ambulancen henter ham og kører ham til Storstrømmens Sygehus i Næstved. Et par uger tidligere havde Georg i forbindelse med sit medlemskab af Rotary været på besøg på den lokale Falck-station. Her fik han fremvist alt det tekniske isenkram, der nu er med til at redde hans liv.

Aorta kaldes også hovedpulsåren eller legemspulsåren. Den løber fra hjertet og ned, hvor den forsyner mavens organer med blod for derefter at dele sig i bækkenet til to bækkenpulsårer.

FAKTA Aorta kan briste, hvis der kommer en udposning på den (en aneurisme). Problemet er, at der oftest ikke er gener ved udposningen, og derfor opdages de som regel kun i forbindelse med andre rutinemæssige undersøgelser af maven.

Den røde cirkel på tegningen markerer en udposning.

Udposningen kommer på grund af åreforkalkning. Åreforkalkning kan gøre pulsårens væg så tynd, at der dannes en udposning. Med årene kan udposningen vokse, og der er risiko for, at den kan briste. Uden behandling vil man forbløde.

Ambulancen har allerede kontakt til en læge på sygehuset, og ved hjælp af alle de himstregimser, der er sat overalt på Georgs krop, er diagnosen allerede stillet, da han ankommer til sygehuset. Aorta er sprunget, og når der først går hul på den, bliver blodet pumpet ud uden at cirkulere tilbage til hjertet. Risikoen for at forbløde er meget stor.

Evigheden tur/retur På sygehuset scanner de ham og sender ham straks videre til Rigshospitalet, da det er det eneste sted på Sjælland, hvor de kan klare den type operationer. Her er det nok et held, at Georg ikke er ved fuld bevidsthed, for de omkring 80 kilometer, der er fra Næstved til København, kunne nemt komme til at føles som evigheden tur/retur. Alligevel vågner han et par gange i ambulancen, men det eneste, han husker, er de hylende sirener. Både fra ambulancen, der transporterer ham, og fra den eskorte af politibiler, der følger ham på vejen mod Riget. Undervejs har Georg hjertestop to gange, men han har slet ingen fornemmelse af, hvad der sker. På Rigshospitalet får han udskiftet aorta med en plastikprotese. Protesen kaldes en

bukseprotese, på grund af dens form som et par benklæder. Efter operationen ligger han i respirator i fem dage, og han registrerer slet ikke, at han har været på Rigshospitalet. Han vågner først til fuld bevidsthed, da han, efter at de fem dage er gået, er blevet overført til Roskilde Amtssygehus. Her ligger han i sengen med plastikslanger og rør stort set alle steder på kroppen, og det er her, det går op for ham, hvad han har været ude for. Efter endnu fem dage på Roskilde Amtssygehus bliver Georg til sidst sendt tilbage til Næstved Sygehus, hvor han er i tre dage, før han kommer hjem.

Øjnene taler sit tydelige sprog Georg har altid haft en god fysik, og det er derfor, han hurtigt og relativt smertefrit er kommet på fode igen. Da han bliver konfronteret med, at det ikke er til at se på ham, at det er under et halvt år siden, aorta bristede, svarer han tørt; næ. Men der er ingen tvivl i Georgs øjne. Han ved, at Danmarks frivillige bloddonorer indirekte har reddet hans liv, og at budskabet, om hvor vigtigt den frivillige bloddonation er, skal fortælles til alle, der ønsker at høre historien.

Hvem kan få udposninger? • Mennesker med åreforkalkninger • Ældre mennesker (men kan forekomme allerede fra 40-års alderen) • Rygere er mere udsatte end ikke-rygere Hvordan behandler man det? Den eneste behandling er en operation. Jo større udposning jo større er risikoen for, at den brister. Derfor anbefaler man operation til ellers raske personer, når udposningen er over en vis størrelse.

Hvordan forebygger man det? • Hold op med at ryge • Spis mindre fedt og mange grøntsager • Hvis man er overvægtig, er det vigtigt at tabe sig • Motion er vigtig • Et enkelt glas rødvin om dagen er godt, men hold igen med øl Kilde: Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet. www.karkirurgi.rh.dk

MARTS 2005 • DONOR NYT

TEKST LÆGE OG JOURNALIST HENRIK HERLØV-NIELSEN ARTIKLEN HAR VÆRET BRAGT I HELSE NR. 1, JANUAR 2005

SPIS EFTER DIN BLODTYPE – HOLDER DET? Blodtypediæten er for alvor over os. Diæten er bygget over en teori om menneskets udvikling siden stenalderen. I denne artikel fortælles om baggrunden for diæten - og om nogen af de indvendinger, som er fremkommet i den faglige debat. Bøger om blodtypediæten sælger i millionoplag verden over. Folk går til lægen for at få bestemt blodtype på sig selv og deres børn, så familiens kost kan tilrettelægges efter det. Herhjemme kan man finde adskillige bøger med vejledning i at lægge sit liv om efter sin blodtype. Og selv kändis-kokke er blevet så overbeviste, at diætens forskrifter nærmest går forud for gastronomien i opskrifterne.

Indviklet teori Det svirrer med videnskabelige begreber i D’adamos lære, og der fremføres beviser i form af laboratorieforsøg og beretninger om enkeltpersoners kostomlægning, der har ført til et nyt og bedre liv. Det kan være svært, også for fagfolk, at bide over D’adamos kæmpesandwich af en teori, der jo bygger på elementer fra vidt forskellige videnskabsgrene inden for bl.a. medicin, ernæringsvidenskab, arkæologi og psykologi.

Fra mammutbøffer til hvedebrød Diæten er bygget på en teori om menneskehedens udvikling gennem tiderne. Teorien er skabt af den amerikanske naturopat Peter J. D’adamo. Ifølge D’adamo har menneskers blodtype og psyke ændret sig i takt med, at vi har udviklet vores samfundsstruktur og dermed sammensætningen af vores kost. I stenalderen levede vi hovedsageligt af kød. Vi havde et primitivt immunsystem og en lige så primitiv jægerpsyke. Og så havde vi altså det, som hedder blodtype 0 (nul). Siden blev vi bønder, og mammutbøfferne blev afløst af kornvarer og mælkeprodukter - blodtype A var kommet til verden, med et dertil hørende stærkt immunforsvar og et mere samfundsorienteret sind. Ca. 10-15.000 år f. kr. kom så blodtype B til som et resultat af klimaforandringer og en opblanding mellem kaukasiske og mongolske folkestammer. Den sidste blodtype, som hedder AB, er kun 1-2000 år gammel og opstod på grund af mongolske horders fremtrængning i Europa. I nutiden har vi alle fire blodtyper i en uskøn blanding på tværs af folkeslagene. Og en IT-konsulent i år 2004 født med blodtype 0 skulle altså ikke alene have fået tildelt en rigtig stenalderpsyke - han bør også holde sig til sine behårede forfædres primitive kostvaner, hvis han skal holde sig sund og rask.

DONOR NYT • MARTS 2005

Men eksistensen af blodtyperne A, B, AB og 0 er i hvert fald en realitet. Til gengæld halter rækkefølgen i D’adamos udviklingslære lidt i forhold til sagkundskaben på området. Vor viden om den biokemiske baggrund for blodtyperne peger mod, at den oprindelige blodtype hos menneskeheden må have været type A. Og altså ikke type 0, som D’adamo mener. De australske aboriginals, som længe var et af verdens mest isolerede folk, havde i øvrigt denne blodtype, før de blev blandet op med andre folkeslag.

Den oprindelige kost Det er også spørgsmålet, om D’adamos udlægning af menneskehedens diæt op gennem tiderne passer med, hvad eksperterne rent faktisk ved - bortset fra at ingen ved særlig meget om, hvad mennesker gik og lavede for 20.000 år siden. Men det tyder i hvert fald på, at stenalderkost var en langt mere varieret sag, end D’adamo mener at vide. For eksempel levede stenalderfolket på et tidligt tidspunkt fortrinsvis af frugt og bær, de var altså samlere, før de blev jægere, hvilket modsiger D’adamos lære om køddiæten som vores “oprindelige”.

Stenalderkost med tilskud Så hele den episke forhistorie holder altså ikke. Et andet spørgsmål er så, om det er sundt at følge D’adamos anvisninger? Svaret er både og. Såvel “stenalderdiæten”

(type 0) som “bondediæten” (type A) kan for mange personer faktisk være en ændring til det bedre. Følger man diæterne, vil man få fedt svarende til det anbefalede, og man vil få flere sunde sager, såsom umættet fedt, vitaminer og fibre, end mange danskere normalt får. Det samme gælder for type B- og ABdiæterne, som er variationer af de to “oprindelige”. Til gengæld har eksperter hæftet sig ved, at type-0-diæten indeholder for lidt kalk, fordi mejeriprodukter er forbudt for “stenaldermennesker”. Derfor bør man supplere en ren type 0-diæt med et kalktilskud. Det er også tvivlsomt, om stenalderkostens høje indhold af protein er sundt i det lange løb. For type A-kosten, som er en delvis vegetarisk, gælder, at man kan komme i underskud af både D-vitamin og jern, og derfor bør man supplere med tilskud af disse vigtige stoffer.

Når mad og blodtype mødes Men selvom teorien bag diæten altså er svag, kan det jo godt være rigtigt, at der er en sammenhæng mellem blodtype, kost og helbred. Blodtyperne skyldes nemlig nogle bestemte sukkerstoffer, som sidder udenpå de røde blodlegemer i vores blod. De samme sukkerstoffer går igen også i andre organer, bl.a. i tarmslimhinden, som jo er kroppens første kontakt med føden. Nøglen i D’damos lære er mødet mellem disse vore cellers sukkerstoffer og så lektinerne. Lektiner er en række proteinforbindelser af vidt forskellig beskaffenhed, som findes i næsten alle fødevarer. Og her kommer så forsøget på at føre videnskabeligt bevis for diæten: Når man blander blod fuld af røde blodlegemer sammen med de forskellige lektiner, medfører det, at blodet klumper sammen. Lektiner fra ansjoser klumper sammen, når de blandes med en bestemt blodtype, mens lektiner fra kalvekød klumper sammen, når de blandes med en anden. Spiser du nu den kost, der får netop din blodtype til at klumpe sammen, ja så sætter det sig altså

som sygdom og ubehag i din krop. Og hvem har også lyst til det?

Virkeligheden i et reagensglas Problemet med al denne hvidkitlede videnskabelighed er bare, at det alt sammen er noget, der foregår i et reagensglas. Det findes ingen holdepunkter for at mene, at den nævnte sammenklumpning af blodet også skulle foregå inden i kroppen. Blodet strømmer til enhver tid frit som en flod igennem os - og hvis ikke, ja så havde vi jo en blodprop. Og så ville vi utvivlsomt have bemærket det hver især, når vi spiste de forkerte lektiner. Og menneskeheden som art havde næppe haft den helt store succes her på jordkloden med sådan en tikkende bombe i blodårerne.

Der mangler undersøgelser Selv om disse laboratorieforsøg altså intet beviser om mødet mellem madens lektiner og kroppens celler, kan man alligevel godt forestille sig, at dette møde skulle have en vis indvirkning på os. Men det er altså foreløbig rent gætværk. Der mangler noget helt fundamentalt, før blodtypediæten skal kunne fortjene sit videnskablige image. Der mangler, at den bliver afprøvet under systematiske forhold. Helt på samme måde som den ernæringsvidenskab, der ligger til grund for de almindelige anbefalinger, de fleste af os prøver at følge så godt vi kan. Og denne afprøvning kunne faktisk gøres gennem ufarlige og ret enkle forsøg på rigtige mennesker. D’adamo har solgt sin bog i millionoplag og formentlig tjent ganske godt på den. Men så vidt det vides, har der ikke været initiativ til at investere pengene i sådanne simple forsøg. Disse undersøgelser ville ellers kunne underbygge blodtypediæten langt mere elegant og overbevisende end den imponerende snak om reagensglas og stenaldermennesker. Men teorien kunne selvfølgelig også vise sig at falde sammen som et korthus.

MARTS 2005 • DONOR NYT

TEKST LÆGE PETER SCHIELLERUP, MAVETARMINFEKTIONSENHEDEN, AFDELING FOR BAKTERIOLOGI, MYKOLOGI OG PARASITOLOGI, STATENS SERUM INSTITUT FOTO PREBEN SCHMIDT, DANSK ORIENTERINGS-FORBUND HENRIK CARSTENS

FAKTA Bakterien Bartonella henselae og Bartonella quintana er de to mest kendte Bartonella-typer. Bartonella henselae giver typisk en mildt forløbende sygdom med let feber og kræver sjældent behandling. Sygdommen forekommer oftest hos børn og ses typisk efter et krads fra en kat. 20-50% af katte er bærere af denne bakterie. Bartonella quintana er kendt for at kunne give “skyttegravsfeber”, som fortsat ses med års mellemrum, men som er mest kendt fra 1. Verdenskrig, hvor 1 million mennesker blev ramt af sygdommen. Bartonella quintana vides at kunne overføres mellem mennesker med kropslus og giver oftest feber som eneste symptom.

Tak Forfatteren vil gerne rette en tak til bloddonorer fra blodbankerne i Hillerød, Århus (Skejby Sygehus) og Odense for deres deltagelse i undersøgelsen. Indsamling af blodprøver samt konfirmerende analyser af blodprøver er sket i samarbejde med WHO-laboratoriet i Marseille samt blodbankerne ved Hillerød Sygehus, Odense Universitets Hospital og Skejby Sygehus. Eventuelle spørgsmål kan rettes til forfatteren på: pet@ssi.dk

Læge Peter Schiellerup brugte 159 bloddonorer som kontrolgruppe i undersøgelsen af eliteorienteringsløbere.

DONOR NYT • MARTS 2005

16 dødsfald blandt svenske eliteorienteringsløbere fik en læge til at foretage en undersøgelse af danske løbere.

DANSKE ORIENTERINGSLØBERE SKAL IKKE FRYGTE BAKTERIE Danske forskere brugte 159 bloddonorer som kontrolpersoner for at undersøge, om uventede dødsfald blandt svenske orienteringsløbere kunne overføres til danske forhold. Det viste sig heldigvis, at danske orienteringsløbere ikke har grund til frygt. Svenske eliteorienteringsløbere blev i perioden 1979-1992 rystet af 16 uventede dødsfald. Hovedparten af dødsfaldene skete inden for 30 minutter efter et løb, og årsagen var akut betændelse i hjertet. De svenske undersøgelser pegede på, at bakterien Bartonella var skyld i dødsfaldene, da den blev fundet i lunge- og hjertevæv hos de døde orienteringsløbere. Svenskerne sammenlignede to orienteringsløbere med en kontrolgruppe af bloddonorer, og resultatet var overbevisende, idet 30% af løberne havde haft Bartonellainfektion mod 6% af bloddonorerne.

Dansk undersøgelse Den danske undersøgelse byggede på 43 eliteorienteringsløbere, 63 indendørs elitesportsfolk samt en kontrolgruppe på 159 bloddonorer. Alle deltagere afgav en blodprøve, da undersøgelsen startede, og eliteorienteringsløberne og bloddonorerne afgav også en blodprøve efter 4-6 måneder. Ved første blodprøve udfyldte deltagerne et spørgeskema, hvor de blev spurgt om ophold/træning i skov, udlandsrejser, herunder eventuel træning i udland, flåtbid, træningsmængde, kroniske sygdomme og behandling af disse.

I forhold til den svenske undersøgelse var de danske resultater overraskende. Hvor svenskerne fandt 31% positive eliteorienteringsløbere, fandt vi kun 2%. Hvad denne iøjnefaldende forskel skyldes, er der mindst to mulige forklaringer på. Enten er og har der aldrig været et problem med hyppige infektioner med Bartonella i Danmark, eller også er det et problem, der ikke længere eksisterer - hverken i Sverige eller Danmark.

Resultat Vores undersøgelse giver ikke belæg for, at eliteorienteringsløbere skulle have hyppigere infektioner end den øvrige befolkning. Da der imidlertid er så betydelig forskel mellem de svenske og de danske resultater, og der ikke kan gives en endegyldig forklaring på denne, bør man først konkludere endeligt på resultatet efter en opfølgning, som kunne være en fælles nordisk undersøgelse. Pludselige uventede hjertedødsfald er fortsat aktuelle i andre sportsgrene, og spørgsmålet er, om man ikke skylder elitesportsudøverne at udvide disse undersøgelser til at omfatte undersøgelser af elitesportsfolk fra andre sportsgrene?

SPØRGSMÅL OG SVAR

LØBETRÆNING OG BLODDONATION

HOMOSEKSUELLE OG BLOD

Hej Bloddonorkyndige Jeg har været bloddonor gennem de seneste fire år. Generelt har min hæmoglobinværdi ligget i den lave ende efter tapning, men nu er den blevet så lav før tapning, at jeg ikke er blevet tappet de sidste to gange. Jeg har ikke nogen fysiske sygdomme, men nævnte, at jeg var begyndt at løbetræne mere end tidligere. Jeg fik at vide, at man ved kraftig fysisk træning får en lavere hæmoglobinværdi. Hvordan kan det være? På forhånd mange tak C.K. Hansen

Hej Donor Nyt Sidder med Donor Nyt 77 og læser de nye karantæneregler. Pludselig falder det mig i øjnene (og for brystet), at der står, at “samleje mellem mænd medfører permanent udelukkelse.” Jeg er klar over, at nogle homoseksuelle mænd er i stor risiko for at pådrage sig HIV, hvis de dyrker usikker sex. Men det gælder vel også for heteroseksuelle? Det være sig mænd og kvinder?

......... Kære C.K. Hansen Forklaringen er, at når man løbetræner, bliver ens fødder udsat for stød. Disse stød beskadiger de røde blodlegemer og forkorter deres levetid. Det er muligt, at du har brug for et jerntilskud, men der kan være andre grunde, og derfor vil jeg anbefale dig, at du går til din egen læge for at få kontrolleret din jernstatus.

Homoseksuelle mænd, som lever med faste partnere eller sørger for at beskytte sig ved samleje, er vel lige så “sikre” som heteroseksuelle? Er der noget, jeg har overset, eller har blodbanken en “gammeldags” holdning?

Med venlig hilsen Karin Magnussen Overlæge Blodbanken, Amtssygehuset i Herlev

Mvh. Mona

TANDLÆGEBESØG

......... Kære Mona Vi har fået flere henvendelser om emnet, efter at vi bragte de samlede karantæneregler i sidste Donor Nyt.

Med venlig hilsen Dinna B. ......... Kære Dinna B. Tak for din henvendelse. Det er godt, at du valgte at spørge, ellers havde du nemlig skulle gå forgæves i blodbanken. Det forholder sig sådan, at man kommer i karantæne i en uge, efter at man har fået fjernet en tand. Derfor skal du kontakte blodbanken og aftale en ny tid, når din karantæne er overstået. Der er mange, der ikke ved, at det giver én dags karantæne, når man har fået en almindelig tandrensning. Det skyldes, at man kan få en mindre mængde bakterier i blodet efter et tandindgreb. Bakterierne tager kroppens immunforsvar sig af indenfor et døgn, og så er man er igen klar til at give blod. Undgå derfor, at tandlægebesøget falder sammen med et besøg i blodbanken. Med venlig hilsen Søren Falck Informationsmedarbejder Bloddonorerne i Danmark

DATAGRAF PIXBASE

Hej Bloddonorer Jeg skal til tandlæge i næste uge for at få fjernet en visdomstand. To dage efter har jeg en aftale i min blodbank, hvor jeg skal give blod for 13. gang. Jeg regner ikke med, at det er et problem, men jeg ville lige være helt sikker.

Lad mig starte med at sige, at blodbankerne ikke har en gammeldags holdning til spørgsmålet. Det er påvist, at sex mellem mænd indebærer en øget risiko for overførsel af vira, også selvom de dyrker sikker sex. Den permanente udelukkelse gælder ikke homoseksuelle generelt. Lesbiske kan for eksempel godt give blod, da der ikke er samme risiko forbundet med sex mellem kvinder. Af hensyn til de patienter, som modtager blodet, må vi acceptere, at mænd, der dyrker sex med mænd, er udelukket som bloddonorer. Det er vigtigt, at blodbankerne tager alle videnskabeligt baserede forholdsregler for at undgå overførsel af smitte. Med venlig hilsen Søren Falck Informationsmedarbejder Bloddonorerne i Danmark

MARTS 2005 • DONOR NYT

DONOR INFO FOTO SCANPIX DATAGRAF PIXBASE

BLODDONORER OG ALLERGI Fat inhalationssprayen og husk din allergimedicin. Pollenkalenderen har sit første udsving i midten af februar og flader først ud sidst i august. Det er tiden, hvor omkring 400.000 danske næser så småt begynder at løbe hos de mange pollenallergikere. Hvis du er allergiker, og samtidig er bloddonor, så er der god grund til at læse med her.

I Danmark findes der knapt en million allergikere, der lider af mange forskellige former for allergi. Hassel, el, elm, birk, græs og bynke er de mest udbredte årsager til allergi, og sommeren igennem hører man om pollental alle vegne. Nikkel-, latex-, støvmide-, lægemiddel-, og fødevareallergi er også typer, som rigtigt mange mennesker døjer med. Her kan du læse om de forskellige former for allergi, og om hvornår du må give blod, hvis du er allergiker.

Hvad er allergi? Allergi betyder overfølsomhed. Ved allergi er man overfølsom over for et stof (allergen), som får kroppen til at reagere med en såkaldt allergisk reaktion. Den allergiske reaktion kan være, at næsen løber, at øjnene klør, eller at vejrtrækningen er besværet. Den kan også vise sig som hævelse af slimhinderne i svælget, udslæt i huden med kløen og svien (nældefeber) eller i værste fald som kredsløbschok.

DONOR NYT • MARTS 2005

Som eksempler på allergener kan nævnes pollen, husstøvmider, lægemidler, dyr og fødevarer. Overfølsomhed opstår af endnu ukendte årsager og består som regel i mange år, ofte hele livet. Den allergiske reaktion kan inddeles i: • Hævet, kløende udslæt i huden (nældefeber) fra en enkel rød plamage til store væskeansamlinger overalt på huden • Tårer og kløen i øjne, næse og hals (høfeber) • Besværet vejrtrækning (astma) • Kredsløbschok (anafylaktisk reaktion) • Irritation af mave og tarmkanal

Hovedregel Hvis du har allergi, bliver du udelukket fra tapning enten midlertidigt eller permanent - hvis tapningen kan

Pollenkalenderen er lavet på baggrund af gennemsnitsværdier fra målestationen i København for perioden 1984 til 2001. Den er baseret på det såkaldte døgntal, som er mængden af pollen pr. kubikmeter luft fra kl. 0.00 til kl. 24.00. Kilde: Astma-Allergi Forbundet, www.astma-allergi.dk

skade dig, eller hvis dit blod kan skade den patient, der får det. Derfor er det vigtigt, at du inden tapning fortæller personalet i blodbanken, om du har allergi.

Bakterier trives godt i hud angrebet af eksem. Der er derfor risiko for, at blodportionen kan blive forurenet, hvis der er eksem ved indstiksstedet.

Astma og høfeber

Fødevare-, insekt-, latex- og lægemiddelallergi

Du må tappes i de perioder, hvor du ikke har symptomer. Det kan for eksempel være i vinterhalvåret, hvis du har sæsonbetinget høfeber (pollenallergi), eller hvis du er symptomfri, fordi du får lokal behandling med medicin (astmaspray/-inhalator, næsespray eller øjendråber). Er du under hyposensibilisering, medfører det karantæne i tre døgn efter hver dosis. Du må ikke tappes i perioder med udtalte symptomer, eller ved behandling med medicin, der ikke kun anvendes lokalt, men spises eller indsprøjtes og derfor findes i hele kroppen. Har du kronisk astma, der behandles med tabletter eller indsprøjtninger, medfører det permanent udelukkelse.

Eksem Eksem udelukker fra tapning, hvis der er udslæt ved indstiksstedet for tappekanylen.

Disse former for allergi udelukker fra tapning for altid, hvis der har været udtalte og svære symptomer som for eksempel allergisk chok. Du bør undersøges af en allergolog, hvis du lider af denne type af allergi. Du må tappes, hvis en provokationsundersøgelse, hvor du udsættes for allergenet, for eksempel ved en priktest, er negativ. Er der sikker oplysning om, at indtagelse af lægemiddel kun gav anledning til milde eller tvivlsomme allergiske reaktioner, må du tappes.

FAKTA Hvem får allergi? Der er flere faktorer, der har betydning for udvikling af allergi. Arvelighed er en vigtig faktor. Miljøfaktorer som for eksempel tidlig fast ernæring, udsættelse for allergener som husstøvmider og pelsdyr, indeklima, tobaksrøg, luftforurening og den måde, vi lever på i dag, har også stor betydning. På Astma-Allergi Forbundets hjemmeside www.astma-allergi.dk kan man læse meget mere, blandt andet om hvordan man aktivt kan forebygge allergi hos sine børn.

Allergen: Et allergen er et stof, der kan fremkalde allergi. Astma: Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne med gentagne anfald af åndenød, hoste og hvæsende vejrtrækning. Astma kan udløses af de stoffer, man er allergisk overfor. Astmaanfald kan desuden fremprovokeres af stoffer, der virker uspecifikt irriterende på luftvejene og af infektioner i luftvejene.

Nikkelallergi Nikkelallergi udelukker fra tapning, hvis der er opblussen af symptomerne i forbindelse med tapning på grund af nikkel i tappekanylen.

Hyposensibilisering: Kaldes også for allergen-specifik immunterapi. Udføres ved indsprøjtning i huden af meget små mængder af det allergen, man er overfølsom overfor. Mængden af allergen øges ganske langsomt over en periode. På den måde bliver kroppen vant til stoffet, og man får færre symptomer. Giver karantæne i tre døgn efter hver dosis. Kredsløbschok: En akut reaktion i kroppen, der viser sig ved lavt blodtryk og hurtig puls. Fører til, at man besvimer. Kan i meget svære tilfælde have et dødeligt forløb. Kaldes også for en anafylaktisk reaktion. Kan udløses af for eksempel insektstik (især bier og hvepse), latex, lægemidler og fødevarer.

MARTS 2005 • DONOR NYT

TEKST SØREN FALCK FOTO ZLB BEHRING

FAKTA Blodplasma 55% af blodet er blodplasma, som er den væske blodcellerne befinder sig i. Plasmaets funktion er blandt andet at transportere blodets celler, næringsstofferne og affaldsstofferne rundt til organerne i kroppen. Blodplasma består af 93% vand. Resten er forskellige plasmaproteiner, salte, næringsstoffer, hormoner, affaldsstoffer, vitaminer og sukkerstoffer. Der findes flere hundrede forskellige plasmaproteiner med forskellige funktioner. Nogle proteiner har simple transportfunktioner, og andre har helt specifikke funktioner. For eksempel bestemmes blodets evne til at størkne af nogle stoffer i blodplasmaet. Det er også blodplasmaets sammensætning, der bestemmer styrken af vores immunforsvar, da nogle plasmaproteiner har en enestående evne til at bekæmpe sygdomme. Ved blodtapning øges mængden af plasma, lige så hurtigt som blodet løber ud, fordi der siver saltvand ind fra vævene. På den måde opretholdes blodvolumen.

Fraktioneringsprocessen

Blodet skal fraktioneres for at blive omdannet til medicinalprodukter. Fraktionering betyder, at man adskiller blodet i forskellige dele – også kaldet komponenter. Selve processen er kompliceret, og den kan bedst sammenlignes med produktionen på et mejeri eller på et raffinaderi. Først bliver blodet centrifugeret, og blodcellerne slynges ned i bunden, og blodplasmaet samles øverst som en klar gul væske. ...

DONOR NYT • MARTS 2005

ZLB Behring er et datterselskab af det australske selskab CSL, der er Australiens svar på Statens Serum Institut. Fabrikken i Bern har 750 ansatte, og den er specialiseret i at producere immunglobulin.

BLODPLASMAET FLYDER TIL SCHWEIZ - OG TILBAGE IGEN Det danske blodplasma er det sidste år blevet bearbejdet til plasmaprodukter hos ZLB Behring i Schweiz. Det har dog ingen reel betydning for de danske bloddonorer, for de færdige plasmaprodukter er nemlig ligeså danske, som de hele tiden har været. Mange danske bloddonorer blev overraskede, da de i Donor Nyt for et års tid siden kunne læse, at det danske blodplasma, doneret af frivillige danske bloddonorer, pludselig skulle sendes til Bern i Schweiz i stedet for til Statens Serum Institut på Amager. Der var også en vis bekymring over den nye blodforsyningslov, fordi den gav mulighed for at restprodukter, der ikke var efterspurgt i Danmark, kunne sælges til andre lande.

Blodplasma på farten Nu har det danske blodplasma været sendt til Schweiz i over ét år, og den måske væsentligste forskel er, at lastbilen skal køre noget længere end før. Blodplasmaet bliver

stadigvæk samlet op i blodbankerne rundt omkring i landet, og det bliver stadigvæk kørt ud til Statens Serum Institut. Her opbevares det, indtil det afhentes af en lastbil, der fragter den værdifulde last ned gennem Europa. Da blodplasma skal opbevares frossent, har lastbilen et fryseanlæg, der garanterer, at temperaturen aldrig overstiger den tilladte grænse. Fryseanlægget er konstrueret på en sådan måde, at temperaturen hele tiden bliver målt flere steder i kølerummet uafhængigt af hinanden. Ved målet ankommer lastbilen til fabrikken udenfor Bern, hvor alt det tekniske udstyr sørger for,

Man fraktionerer plasmaet, når det skal omdannes til medicinalprodukter. Selve processen er kompliceret, og den kan bedst sammenlignes med produktionen på et mejeri eller på et raffinaderi.

Efter plasmaet er blevet adskilt, nedfryses det til under minus 30 grader celsius, og det kan nu enten anvendes direkte til transfusion, hvis det bliver optøet, eller sendes videre til yderligere fraktionering hos ZLB i Schweiz. Her bliver plasmaet centrifugeret, og dernæst nedsænket i forskellige ethanolopløsninger. I hver proces adskiller man de proteiner og antistoffer, der bruges til at fremstille medicin.

PLASMAPRODUKTER De mest kendte medicinalprodukter, der udvindes af blodplasma, er:

Albumin Albumin er et æggehvidestof, og det bruges som erstatning for blodplasma efter store blodtab og svære forbrændinger. Det anvendes også i visse tilfælde ved nedsat produktion af æggehvidestof i leveren. Ved at nedsænke plasmaet i forskellige ethanolopløsninger, udskiller man de proteiner og antistoffer, der blandt andet bruges til at fremstille immunglobulin, albumin, Faktor VIII og Faktor IX.

at blodplasmaet bliver behandlet ligeså effektivt, som det altid er blevet behandlet. For at undgå menneskelige fejl, er hele produktionen og behandlingen af blodplasmaet automatiseret, men der er stadigvæk menneskehænder bag den endelige kvalitets- og sikkerhedskontrol af de mange blodprodukter.

Plasmaprodukterne er danske Hvordan kan vi være sikre på, at de plasmaprodukter, vi får hjem igen, er lavet af det blodplasma, vi sendte af sted? Den aftale, som ZLB Behring har underskrevet med de danske amter, giver god mulighed for at kontrollere, at det rent faktisk er det danske blodplasma, der bliver brugt til de plasmaprodukter, vi får retur. ZLB Behring har

løbende kontrol af alt blodplasmaet og plasmaprodukterne, og den portion blodplasma, som hr. eller fru Larsen donerer i Terndrup, kan via et elektronisk sporbarhedssystem følges hele vejen fra tappestedet, til Schweiz og tilbage til Danmark igen. Blodplasmaet er derfor ikke blevet ringere af, at det sendes til Schweiz. Det behandles med lige så stor påpasselighed og øje for sikkerheden, som det altid er blevet. ZLB Behring kan behandle meget større mængder blodplasma end Statens Serum Institut kunne, og stordriften gør det billigere. Det er baggrunden for, at det danske blodplasma i dag sendes til Schweiz.

Immunglobulin Immunglobulin styrker immunforsvaret ved at bekæmpe infektioner forårsaget af mikroorganismer som for eksempel bakterier og virus. Immunglobuliner er naturligt forekommende antistoffer, og det bruges blandt andet i forbindelse med stivkrampevaccinationer, til at behandle patienter, der ikke selv producerer immunglobuliner og som forebyggelse mod smitsom leverbetændelse og mod mæslinger.

Faktor VIII og Faktor IX Faktor VIII og Faktor IX er stoffer, der har betydning for blodets evne til at størkne. Produkterne gives til blødere, hvor blodet, på grund af en arvelig egenskab, mangler evnen til at størkne.

MARTS 2005 • DONOR NYT

TEKST KRISTIAN BROBERG, FORMAND FOR BLODDONORERNE I VIBORG FOTO AALBORG STIFTSTIDENDE SØREN FALCK

Billedet her er fra forsiden af januarnummeret af Jydske Trænregiment i 1968. I bladet kan man under overskriften "Soldater-blod" læse major K. Storchs artikel om, hvor vigtigt det er, at man melder sig frivilligt som bloddonor. Soldaterne på billedet er ukendte, men vi hører gerne fra læserne, hvis de virker bekendte.

FORLEDEN I BLODBANKEN Da jeg for en tid siden lå på tappelejet i vores lokale blodbank, kom den søde tappedame hen til mig og fortalte, at det nu var tapning 92, vi var i gang med. Tapning nummer 92! Det satte nogle tanker i gang. Der er godt nok sket en udvikling fra dengang i 1964, da jeg donerede blod for første gang, til nu. Jeg var kun 17 år gammel, og som nyindkaldt forrettede jeg tjeneste ved militæret. En af de mange undersøgelser og test, vi skulle igennem, var, at der skulle tages en blodprøve til bestemmelse af blodtype. Ved samme lejlighed blev vi opfordret til at donere en portion blod. Ganske frivilligt, naturligvis, men: Alle mand udkommanderet til at give møde på infirmeriet kl. 0800 – sharp! At jeg ikke allerede på det tidspunkt blev skræmt fra nogensinde at blive bloddonor, kan undre mig den dag i dag. Den gode militære værnepligtige reservelæge, som forestod blodprøveudtagningen på infirmeriet, var ikke videre rutineret i den ædle kunst at få en nål til at ramme ind i en vene. Det var ikke fordi, han ikke kunne se nålen, den forekom mig nemlig at være af gigantiske dimensioner. Først tre stik i venstre arm, uden at det lykkedes at finde blod. Et hurtigt skift til højre arm gav heldigvis øjeblikkelig resultat, og det lykkedes at få fyldt en tappepose. Jeg har senere tænkt på, om nålen var af en sådan dimension, at det var en kunst i det hele taget at finde en vene, der var stor nok?

DONOR NYT • MARTS 2005

Et af incitamenterne for at lade sig tappe var løftet om, at man kunne holde resten af dagen fri. En anden og ikke mindre væsentlig grund var udsigten til gratis øl, som var stillet i udsigt som tak for veludført dåd. Om det var den gode reservelæges dispensering for manglende evne til at stikke eller hans medfødte gavmildhed, skal jeg lade være usagt, men han beordrede et styk pilsner for hvert stik. For mit vedkommende blev der således stillet fire pilsnere frem. Også flere andre af mine soldaterkammerater var i samme situation som mig, og snart sad vi med et varierende antal flasker foran os. Jeg må sige, at det var en flok soldater i løftet stemning, der forlod infirmeriet, og jeg kan nu godt indse det fornuftige i, at der blev givet en halv fridag! Der er nu gået 40 år siden denne begivenhed, og jeg er stadig bloddonor. Jeg har ikke tænkt så meget på, hvorfor jeg er bloddonor, det er faldet mig helt naturligt. Det, at blive indkaldt til tapning cirka hver tredje måned, er blevet en indarbejdet del af dagligdagen, som noget naturligt i ens livsstil. En så naturlig del af tilværelsen, at man kan mærke på sin krop, når tiden nærmer sig for næste tapning. En væsentlig forskel fra dengang er, at indstiksnålene synes meget mindre og ikke mindst, at tappepersonalet er blevet meget kønnere.

TEKST OG FOTO SØREN FALCK

KRÆFTEN FIK BAGHJUL Et besøg i blodbanken må aldrig opfattes med et helbredstjek. Men hvis Jens Grønlund ikke havde været bloddonor, var hans kræft ikke blevet konstateret i tide. For Jens Grønlund var tredje gang lykkens gang. Sådan blev det ikke opfattet, da det skete, men her et halvt års tid efter, hvor forløbet står i et mere afklaret lys, er han ikke tvivl. Var han ikke blevet sendt hjem tre gange i træk fra blodbanken med uforrettet sag på grund af en drastisk dalende hæmoglobinværdi, så havde han ikke opsøgt sin egen læge. Jens Grønlund startede som bloddonor i 1974. Han var lige flyttet til Næstved, og i flyttemappen lå der en opfordring til at melde sig som bloddonor. Han fulgte opfordringen, for han mente - og det gør han stadigvæk - at man skal give blod, når man er sund og rask. Det er en samfundspligt.

undrer han sig over, at den pludselig, og uden nogen umiddelbar grund, falder til et niveau, hvor han må forlade blodbanken med ligeså meget blod i kroppen, som da han ankom. Han kan ikke mærke nogen fysisk svækkelse, så han tænker, at det jo sikkert kan være så meget. Da han for anden gang i træk bliver sendt hjem uden at have doneret blod, har han jernpiller med fra blodbanken. Kosten i hjemmet bliver ændret, så den i højere grad indeholder jern. Men det har ingen effekt. Hæmoglobinværdien er stadigvæk for lav, og han bliver sendt hjem for tredje gang med beskeden om, at han burde tage kontakt til sin egen læge for at få undersøgt, hvad den lave hæmoglobinværdi skyldes.

Faldende hæmoglobinværdi Jens Grønlunds hæmoglobinværdi har altid ligget i den høje ende af skalaen. Derfor

Jens har kræft Jens Grønlund besøger sin egen læge, og efter en række forskellige tests ender han på Bispebjerg Hospital, hvor han får foretaget en kikkertundersøgelse. Her finder de en rød svulst, der straks bliver taget en biopsi af. Svulsten er ondartet; han har kræft. Han bliver sendt til scanning og møder kirurgen. Heldigvis har lægerne opdaget kræften i tide, så den har ikke spredt sig. Indgrebet forløber smertefrit, og kræftsvulsten bliver skåret væk. Det sker i juni sidste år. Når Jens Grønlund ønsker at fortælle sin historie, er det fordi han vil huske de danske bloddonorer på, at det at give blod, ikke er et helbredstjek. Men han opfordrer også bloddonorer, der oplever markante fald i deres hæmoglobinværdi, til at opsøge deres egen læge så hurtigt som muligt.

Ungdomsdrømmen

Jens Grønlund vil gerne huske bloddonorerne på, at det at give blod, er ikke det samme som at få et helbredstjek. Det er derfor vigtigt at huske at besøge sin egen læge, når man mener, der er behov for at få helbredet tjekket efter i sømmene.

Jens Grønlund fejrede sejren over kræften ved at realisere en ungdomsdrøm. Han købte sig en motorcykel - en chopper. Mundvigene trækker op ad, og øjnene smiler, når han fortæller om sin Yamaha Virago, der har været med til at lukke Bakken i år, og som helt sikkert skal åbne forlystelsesparken igen til foråret. Jens Grønlund nåede at give over 70 portioner blod, inden han på grund af kræften måtte stoppe som bloddonor.

FAKTA Kræft Man bliver udelukket som bloddonor, når man har haft kræft. Det gør man af to grunde. Dels af hensyn til donor, som man ikke vil risikere at svække under sygdommen, eller hvis sygdommen eventuel kommer igen. Men det er også af hensyn til den, der modtager blodet. Man kan nemlig ikke udelukke, at en kræftcelle, som overføres i blodet, i meget sjældne tilfælde vil kunne vokse videre i modtageren. Normalt bliver bloddonorer først henvist til sin egen læge, når de tre gange i træk har haft for lav hæmoglobinværdi. Jens Grønlund har været med til at ændre den procedure i Københavnsområdet, der nu henviser til egen læge, allerede første gang en bloddonor oplever et markant fald i hæmoglobinværdien.

Hæmoglobinværdi Hæmoglobinværdien (eller det man tidligere kaldte blodprocenten) er et udtryk for blodets evne til at transportere ilt. Hæmoglobinværdien før tapning skal for mænd ligge mellem 8,4 og 11,2 mmol/l og mellem 7,8 og 10,2 mmol/l for kvinder.

MARTS 2005 • DONOR NYT

ILLUSTRATION ANNETTE CARLSEN

orerne Bloddi Doannmark 7014 Tlf. 7013 k ddonor.d www.blo

Kunstneren Annette Carlsen har tegnet en ny flot plakat til Bloddonorerne. Den viser, hvad blodet består af og fordelingen mellem ABO-blodtyperne i den danske befolkning. Hvis du har lyst til at have 16

DONOR NYT • MARTS 2005

plakaten hængende eller kender et godt sted, hvor den kan vække opmærksomhed, er du velkommen til at bestille den på donor-nyt@bloddonor.dk – så længe lager haves. Plakaten er gratis, men der kan være lidt ekspeditionstid.

FOTO DANSK FOLKEFERIE

VIND ET WEEKEND-OPHOLD Send svarene på de 13 spørgsmål til Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C på et postkort eller på bagsiden af en lukket konvolut. Man kan også sende besvarelsen til donor-nyt@bloddonor.dk. Besvarelsen skal mærkes ”Konkurrence” og skal være os i hænde senest mandag den 11. april 2005. Der bliver udtrukket tre vindere blandt de rigtige svar. Vinderne modtager hver et gavekort til et weekend-ophold i et af Dansk Folkeferies feriecentre i Danmark. Opholdet inkluderer ikke fortæring.

Dansk Folkeferie har sat tre weekend-ophold på højkant, som Donor Nyts læsere kan nyde godt af. Læs mere om feriecentrene på www.danskfolkeferie.dk

1. Hvor lang tid kommer man i karantæne, når man har fået fjernet en tand?

3. Hvad transporterer ilt til kroppens organer ved hjælp af hæmoglobin?

1: Man kommer ikke i karantæne X: 1 måned 2: 1 uge

1: Hvide blodlegemer X: Røde blodlegemer 2: Blodplader

2. Hvad er en informatør? 1: Person under 32 år, der hjælper med at rekruttere unge bloddonorer X: Person i blodbanken, der oplyser bloddonorerne om karantæneregler 2: Person, der registrerer blodtyper

4. Hvor meget skal man mindst veje for at være bloddonor? 1: 45 kilo X: 50 kilo 2: 55 kilo

5. Hvilken patientgruppe modtager mest blod? 1: Patienter med hjerte-, kar- og lungesygdomme X: Patienter med hofte- og knæskader 2: Patienter med kræft

6. Bloddonorer er altruistiske mennesker, men hvad betyder det? 1: Menneskekærlige X: Egenrådige 2: Demokratiske

7. Hvornår fandt den første frivillige og ubetalte bloddonation sted i Danmark? 1: 28. juni 1927 X: 19. marts 1946 2: 21. maj 1932

11. Hvor gammel skal man være for at blive bloddonor, og hvornår er man for gammel? 1: 18 år og 65 år X: 16 år og 70 år 2: 20 år og 75 år

8. Hvor stor en procentdel af Danmarks bloddonorer er AB Rhesus negative? 1: 1% X: 4% 2: 8%

9. Hvor mange liter blod har kvinder i gennemsnit i kroppen? 1: 4 liter X: 5 liter 2: 6 liter

10. Hvor bliver det danske blodplasma behandlet? 1: Statens Serum Institut X: Octapharm 2: ZLB Behring

12. Hvor meget blod tappes pr. gang? 1: Cirka 450 ml blod X: Cirka 500 ml blod 2: Cirka 550 ml blod

13. Hvis røde blodlegemer opbevares ved 4 grader celsius, hvor længe er de så holdbare? 1: Op til 1 uge X: Op til 3 uger 2: Op til 5 uger

Få hjælp til alle svarene her i bladet eller på vores hjemmeside www.bloddonor.dk. MARTS 2005 • DONOR NYT

LANDET RUNDT

JUBILÆUMSRECEPTION I SKANDERBORG Skanderborg: Bloddonorkorpset i Skanderborg har afholdt en festlig reception, hvor de tog afsked med de bloddonorer, der er faldet for aldersgrænsen. Men der var også tid og lejlighed til at hylde 10 jubilerende bloddonorer. Eftermiddagen startede med en velkomsttale af formand og praktisk leder for bloddonorkorpset i Skanderborg, Karen-Bodil Ravn. Senere takkede overlæge Henrik Sølling fra Silkeborg Blodbank alle de fremmødte bloddonorer for deres flotte indsats.

WWW.LISSOERENSEN.DK

På billedet ses Jenny Bruun og Svend Erik Andersen, der begge har givet blod 50 gange.

KÆMPESHOW I THISTED Thisted: Bloddonorerne i Thisted kunne iføre sig stadstøjet og vende mundvigene opad, da de i februar blev inviteret til festivitas i Thy-Hallen. Først underholdte den saftige kvartet Ørkenens Sønner med deres humor, der mestendels foregår under bæltestedet, og bagefter spillede Lis Sørensen en smuk akustisk koncert med band. Efter pausen var det komikeren Finn Nørbygaards tur, og han forsøgte at presse den sidste latter ud af mellemgulvet på publikum. Thisted melder om en rigtigt god aften.

SUCCES I SUPERMARKEDET Lolland: Vestlollands Bloddonorkorps har i de senere år oplevet en større afgang end tilgang af bloddonorer. Det besluttede bestyrelsen at sætte en stopper for, og derfor tog de initiativ til en bloddonorkampagne. Først blev der indrykket en annonce i avisen, og dernæst tog bestyrelsen og personalet fra blodbanken deres gode bloddonortøj på og gik ned til det lokale supermarked, hvor de hvervede nye bloddonorer i to dage. Viggo Vestergaard, formand for korpset i Nakskov, (det er ham, der står yderst til venstre på billedet) fortæller, at succesen var intet mindre end overvældende. Over 100 nye bloddonorer meldte sig til i supermarkedet, og de fik med det samme booket tid til den første blodprøve i blodbanken. Det samme antal nye bloddonorer reagerede på annoncen i avisen, så to dages indsats plus det løse gav en tilgang på over 200 nye bloddonorer.

DONOR NYT • MARTS 2005

BLODSUGERE FRA SØNDERBORG Sønderborg: Der er sket mange ting på bloddonorfronten i Sønderborg. Først var der stor aktivitet på Kultur- og idrætsnatten, hvor blodbankspersonalet og repræsentanter for Sønderborg Bloddonorkorps havde slebet hugtænderne og var hoppet i den transsylvanske nationaldragt for at indfange nye ofre. Ved samme lejlighed blev Faldskærmklubben Sønderborgs nye faldskærm vist frem. Den er sponseret af donorkorpset og har påtrykt Bloddonorernes bloddråbe og en opfordring til at blive bloddonor. 129 tilmeldinger blev det til på en rigtigt hyggelig dag og aften. Sønderborg har også holdt fest for deres bloddonorer. Det foregik i Frihedshallen, hvor Birte Kjær sang sine gyldne evergreens, The Bootles spillede covers fra The Beatles’ sangbog, og Melodi Grand Prix veteranen Johnny Logan, Irlands søn, sluttede festen med manér.

DANMARKS MEST TROFASTE BLODDONOR? Roskilde: Da Bent Andersen i 1959 meldte sig som bloddonor, var han netop fyldt 18 år. I de 46 år, der nu er gået, har han ikke holdt pause fra bloddonorgerningen. Derfor kunne han den 17. januar 2005 lade sig tappe for 171. gang. Alle tapningerne har fundet sted på Roskilde Amtssygehus, og det skal de sidste fem tapninger også, inden alderen sætter sin naturlige stopper. Bent Andersen meldte sig som bloddonor, fordi det at give blod er en samfundspligt, og når det kvindelige tappepersonale samtidig er flinke og imødekommende, så kan han slet ikke se, hvordan han skulle kunne holde sig væk.

ER DU SUND OG RASK, MELLEM 18 OG 60 ÅR OG VEJER OVER 50 KILO, KAN DU BLIVE BLODDONOR. BRUG DENNE KUPON ELLER TILMELD DIG PÅ WWW.BLODDONOR.DK

Desværre eksisterer der ikke en samlet oversigt over antallet af tapninger for de enkelte bloddonorer. Men både Bent Andersen og Bloddonorerne i Danmark vil meget gerne høre, om der er nogen, der kender til aktive bloddonorer, der har givet blod flere gange end Bent Andersen? I så fald kan man sende en e-mail til donor-nyt@bloddonor.dk, eller et brev til Bloddonorerne i Danmark, Vesterbrogade 191, 1800 Frederiksberg C.

Sendes ufrankeret Bloddonorerne betaler portoen

BLODDONORERNE I DANMARK VESTERBROGADE 191 +++ 6046 +++ 1931 FREDERIKSBERG C

10 VINDERE AF DONOR KRYDS Vinderne af konkurrencen i Donor Nyt 77 er udtrukket. Donor Nyt modtog 2.829 besvarelser, hvoraf langt de fleste havde fundet Donor Krydsens skjulte kodeord: Risengrød. Vi takker for opmærksomheden og for alle de festlige og venlige jule- og nytårshilsner, der fulgte med mange af besvarelserne. Vinderne er:

1. præmie (rødvin og bloddonorjakke): Anne Dorte Kristensen, Odder

2. og 3. præmie (rødvin og bloddonor-t-shirt): Frits Ohrt, Skive Hanne Pedersen, Albertslund

4.-10. præmie (rødvin og bloddonorparaply): Thorbjørn Madsen, Aars Lotte Sølvbjerg Larsen, Blommenslyst Peter Weng, Aalborg Otmann Svendsen, Brønderslev Ib Petersen, Hårlev Jeanette Jacobsen, Roskilde Majbritt Larsen, Silkeborg Jesper Theilgaard, meteorolog på DRs TV-Avisen, tøvede ikke mange sekunder, da han blev spurgt, om han ville udtrække vinderne fra konkurrencen. Jesper Theilgaard er selv bloddonor, og han har netop afleveret sin 73. portion til blodbanken.

I dette nummer af Donor Nyt kan man quizze i stedet for at krydse. Se konkurrencen og præmierne på side 17.

WWW.BLODDONOR.DK

✂ DONORTILMELDING

DN 78/2005

Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk

Stilling/Navn Gade Postnr.

DONOR NYT NR. 78 36. ÅRGANG MARTS 2005

Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen

Personnr./Fødselsdato

Telefonnr.

Arbejdssted

Telefonnr. / lokalnr.

Har du tidligere givet blod?

Nej

Hvor Evt. blodtype

Evt. bemærkninger

Redaktion: Kristian Broberg Søren Falck Henrik Hansen Thorkild Hansen Karin Magnussen Troels Nipper Nielsen Malou Rode Lægefaglige konsulenter: Karin Magnussen og Ellen Taaning Design og tryk: Datagraf Auning AS Trykt på svanemærket papir Forsideillustration: Scanpix

Ønsker at blive tappet i (stednavn)

Dato

Underskrift

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse. Oplag: 225.000 ISSN nr: 0902-2643 Næste udgivelse: Juni 2005