NR. 79 • JUNI 2005
Et mirakel?
•
side 4-5
Bloddonorer og medicin Malaria
•
•
side 10-12
side 16-17
Den Internationale Bloddonordag læs side 2-3
www.worldblooddonorday.org
LEDER
VI HÆDRER VERDENS BLODDONORER Den 14. juni fejrer vi verden over de frivillige bloddonorer og deres kostelige gave til syge mennesker. Denne festdag organiseres af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Røde Kors og Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer (ISB). Også blodbanklægernes internationale organisation (ISBT) bakker op, og i 2004 var der lokale arrangementer på donordagen i over 77 lande. Vi fejrer de over 80 millioner blodposer, som hvert år fyldes af mennesker, som vil hjælpe deres medmennesker. Men vi ønsker også at skabe opmærksomhed om donorsagen, for desværre er behovet i mange lande slet ikke opfyldt endnu.
Internationalt samarbejde nødvendigt Mottoet for ISB er, at hverken race, religion eller grænser skal forhindre patienter i at få det nødvendige blod. Målet for vores sammenslutning er selvforsyning med sikkert blod i alle medlemslandene fra frivillige, ubetalte og anonyme bloddonorer. Vi samarbejder for at øge tilliden til de nationale blodforsyninger, gerne ved hjælp af fælles høje standarder for sikkerhed, inspektion o.s.v. Med de verdensomspændende aktiviteter på Den Internationale Bloddonordag vil vi vise, at det kan være sjovt og festligt at være donor - og at alle mennesker kan være med i den gode sags tjeneste som donorer og som frivillige rekruttører. I de senere år har ISB arbejdet for at skabe frivillige donororganisationer i flere lande - bl.a. med direkte støtte fra Danmark til nye organisationer i de baltiske lande.
Den bedste rekruttering af nye donorer foregår ved direkte personlig kontakt. Her kan frivillige organisationer med store netværk være til god nytte - således som det foregår i dag i de danske donorkorps.
Høje krav til donorerne i Danmark Heldigvis har vi i Danmark rigtigt mange frivillige bloddonorer, så vi kan stille meget skrappe krav til vores donorer og stadigt leve op til målet om fuld selvforsyning med blod til alle landets sygehuse. Der er en klar sammenhæng mellem kravene til donorerne og blodets kvalitet, og patienter og donorer kan trygt have tillid til den danske blodforsyning. Selvom vi har verdens højeste blodforbrug pr. indbygger, kan vi sammen løfte opgaven – også i de kommende år. Vi kan også hjælpe andre lande med at få en bedre blodforsyning, bl.a. ved at vise, at det faktisk kan lade sig gøre at blive fuldt selvforsynende med sikkert testet blod. Jeg håber, at mange på Den Internationale Bloddonordag vil sende en kærlig tanke til de mange frivillige donorer, som gør det muligt at sikre den danske blodforsyning – og at vores frivillige vil være med til at støtte aktiviteterne op til den 14. juni for at skabe opmærksomhed om donorsagen.
NIELS MIKKELSEN, GENERALSEKRETÆR DEN INTERNATIONALE SAMMENSLUTNING AF BLODDONORORGANISATIONER
LANDSMØDE I MIDDELFART
2
Lørdag den 24. september kl. 11 holder Bloddonorerne i Danmark landsmøde på Middelfart Kursuscenter. Landsmødets formål er at danne ramme for udveksling af erfaringer og holdninger.
integration af de unge informatører i korpsbestyrelsernes arbejde og det fremtidige blodforbrug i Danmark. Om aftenen er der festmiddag, og senere vil der blive spillet op til dans med levende musik.
Emnerne er bl.a. kommunalreformens betydning for Bloddonorernes organisatoriske arbejde og for landsorganisationens nye vedtægter, den nye blodforsyningslov,
Tilmelding til landsmødet sker via det lokale korps, som bedes tilmelde deltagerne til landskontoret senest den 1. september.
DONOR NYT • JUNI 2005
DEN INTERNATIONALE BLODDONORDAG
Sidste år var der mange fantasifulde tiltag rundt omkring i verden for at gøre opmærksom på den gode sag.
3
1. Cayman Islands: Bliv donor – det kan ikke gå hurtigt nok! 2. Indien: Et af kampagneindslagene var en stor ballon – et andet sted havde man lavet plakater.
1
3. Vestbengalen: Her havde det lokale korps skaffet en bus til deres kampagne – og pyntet den godt op. 4. Tyrkiet: Hverveplakat. 2
5. Libanon: Smil på efter en vellykket dag med uddeling af mange løbesedler. 6. Palæstina: De frivillige brugte dagen til at komme i snak med folk på gaden. Man havde også fremstillet plakater.
4
6
5
7
7. Sydafrika: Lokale mediestjerner markerede dagen – her Michelle Garforth og Heinz Winckler.
www.wbdd.org
DE FIRE ORGANISATIONER BAG DEN INTERNATIONALE BLODDONORDAG
DONOR NYT • JUNI 2005
3
TEKST OG FOTO SØREN FALCK
Anne-Mette Gravgaard blev reddet af en række heldige omstændigheder, heriblandt produktet NovoSeven og 60 portioner blod, efter at hun var blevet kørt over af en lastbil.
ET MIRAKEL? I august 2004 blev Anne-Mette Gravgaard alvorligt invalideret, da hun blev kørt over af en lastbil. Hun er ikke selv et øjeblik i tvivl om, at det er et mirakel, at hun i dag har både liv og førlighed i behold.
Anne-Mette Gravgaard er præst i København. Det er måske dette udtalte forhold til kristendommen, der får tanken om et mirakel til at ligge lige for, når hun fortæller om det grufulde øjeblik, der fysisk invaliderede hende for resten af livet. Om det var en overjordisk indgriben eller skæbnens spil, der reddede hendes liv, kan naturligvis ikke siges. Men der er ingen tvivl om, at der er en række af omstændigheder, der faldt lykkeligt ud til Anne-Mettes fordel. Selv er hun ikke i tvivl om, at der er tale om et mirakel.
Heldigvis er der en kran lige i nærheden, som kommer og løfter lastbilen. Anne-Mette bliver kørt til Rigshospitalet og øjeblikkeligt behandlet på Traumecenterets operationsstue. Men det går hurtigt op for lægerne, at det ikke er muligt at redde Anne-Mettes liv, da de ikke kan få stoppet blødningen. I hvert fald ikke uden en speciel hjælp.
NovoSeven Anæstesilægen, der leder operationen, kender tilfældigvis en overlæge fra intensivafdelingen, der har nogle ampuller af et helt nyt produkt, der kan stoppe blødninger.
Mister arm og ben En sommerdag sidste år blev Anne-Mette kørt ned af en lastbil i det indre København. Lastbilen skulle dreje, men chaufføren så ikke Anne-Mette, der cyklede ved siden af. Hun blev fanget under den store metalmaskine og var ved fuld bevidsthed, da hendes venstre arm og venstre ben blev revet af kroppen. Når et lem bliver revet af kroppen, mister man rigtigt meget blod, fordi de store pulsårer bliver blottede. Hjertet fortsætter ufortrødent med at pumpe blodet ud, som om lemmet stadigvæk sidder der. Får man ikke hurtig hjælp, forbløder man. Grunden til, at Anne-Mette ikke forbløder, er, at der kom en læge.
Plastikkirurg yder førstehjælp Anne-Mette er blevet kørt ned foran plastikkirurgen Jørn Eges praksis, og det er hans snarrådige indsats, der midlertidigt stopper Anne-Mettes blødning. Han forlader en patient midt i en fedtsugning og styrter ned på gaden, hvor han med de bare næver binder knuder på AnneMettes blotlagte og overrevne blodårer. Alt imens hun stadigvæk er ved bevidsthed under lastbilen.
4
DONOR NYT • JUNI 2005
Produktet hedder NovoSeven, men det er ikke frigivet til brug for trafikofre. Anæstesilægen ønsker dog at se, hvordan det virker, og da Anne-Mette alligevel ikke er til at redde, hvorfor så ikke prøve det på hende? Anne-Mette er det første trafikoffer i Danmark, der bliver reddet af NovoSeven. Hendes blødning stopper, efter at hun har fået væsken i de tre ampuller. Måske er det et mirakel, måske er det bare tilfældigheder på en snor, der reddede Anne-Mettes liv. Under alle omstændigheder hjalp de 60 portioner blod, Anne-Mette fik, også til, at hendes liv blev reddet. Det kan ikke kaldes et mirakel, at der er blod til de patienter, der har brug for det. Men hvis ikke Danmark havde mere end 230.000 bloddonorer, der ud fra et menneskekærligt hensyn frivilligt giver noget af dem selv, så ville mennesker som Anne-Mette Gravgaard ikke overleve. Læs mere om NovoSeven på side 6.
DONOR NYT • JUNI 2005
5
TEKST SØREN FALCK FOTO NOVO NORDISK LÆS MERE OM BLODETS STØRKNINGSPROCESSER PÅ WWW.BLODDONOR.DK
Ulla Hedners motivation for at ville hjælpe bløderpatienter var ikke økonomisk, men altruisme, menneskekærlighed, der også motiverer mange bloddonorer.
Produktionen af NovoSeven overvåges på Novo Nordisk fabrikken i Hillerød.
BLODETS FAKTOR 7 En svensk læge skabte grundlaget for én af medicinalindustriens store landvindinger. NovoSeven var oprindelig medicin til bløderpatienter, men behandlingen af en såret israelsk soldat viste, at præparatet har et langt større potentiale. Historien om NovoSeven starter helt tilbage i 1970’erne i Malmø. Her arbejder den svenske læge Ulla Hedner på en hospitalsafdeling, der behandler bløderpatienter. Nogle af patienterne har en sjælden blødersygdom, hvor de udvikler antistoffer mod almindelig blødermedicin. I ren og skær afmagt påbegynder Ulla Hedner egenhændigt arbejdet med at finde en behandlingsform, der kan hjælpe de mennesker, der har sygdommen. Den er så sjælden, at det kun drejer sig om 3.500 mennesker på verdensplan.
gensplejdset (rekombinant) faktor 7 baseret på DNAteknologi. Denne fremgangsmåde er nødvendig, da der ikke er nok blod i verden til at oprense tilstrækkelige mængder af faktor 7. Det lykkedes Ulla Hedner at overbevise ledelsen om at iværksætte et forskningsprojekt på trods af, at det ikke umiddelbart virker rentabelt. Resten er banebrydende medicinalhistorie. I 1988 bruges det nye faktor 7 for første gang ved en operation af en bløderpatient – med ubetinget succes.
En svensk rokketand Første skridt er at undersøge de proteiner, der findes i blodets plasma. Hun finder ud af, at proteinet faktor 7 kan stoppe blødninger hos selv de værst ramte blødere helt uden bivirkninger. Men der er forhindringer. Oprensningen af faktor 7 er absolut ikke en nem proces, og Ulla Hedner kan ikke finde en nødvendig samarbejdspartner fra medicinalindustrien. Det ser sort ud, men heldigvis tændes der et spinkelt lys. Sammen med en ph.d.-studerende begynder hun den ualmindeligt besværlige og langsommelige proces med at oprense faktor 7 fra bloddonorernes plasma. I 1981, halvandet år senere, har de oprenset nok til at behandle nogle få patienter. Første patient er en svensk dreng, der er ved at skifte sine mælketænder. Hver tand, der løsner sig, betyder normalt ulidelige smerter og ugelange kampe for at stoppe blødningen. Ulla Hedner får sundhedsmyndighedernes tilladelse til at give drengen en injektion med faktor 7. Blødningen stopper øjeblikkeligt – det første gennembrud er nået.
Gensplejdset faktor 7 I 1983 begynder Ulla Hedner at arbejde for Novo Nordisk. Her er hun tilknyttet en afdeling, der arbejder med forebyggelse af blodpropper. Men hun slipper ikke taget i det, der nu kan kaldes hendes hjertebarn. Hun vil forsøge at få Novo Nordisk til at satse på at fremstille
6
DONOR NYT • JUNI 2005
Den israelske soldat Det rekombinante faktor 7 præparat døbes NovoSeven. I 1999 bliver en hårdt såret israelsk soldat bragt på hospitalet og er ved at forbløde. Hospitalspersonalet kender til en læge, som arbejder med et blødningsstandsende middel i forbindelse med behandling af bløderpatienter. Produktet hedder NovoSeven. Lægen bruger det som et sidste forsøg på at redde mandens liv. Blødningen stopper, og soldaten overlever. Novo Nordisk har en guldfugl siddende på skulderen. Præparatet kan bruges til mange andre end bløderpatienter, og man har endnu slet ikke set dets fulde potentiale. I øjeblikket forskes der i NovoSeven i forbindelse med rygsøjlekirurgi. Men allerede nu bruger man for eksempel NovoSeven til mennesker, der på grund af trafikuheld har svære blødninger, og man håber, at NovoSeven også kan bruges til at behandle mennesker med hjerneblødning. Ulla Hedner var ildsjælen, der tog det første skridt til at hjælpe en lille gruppe udsatte mennesker. Hendes utrættelige kamp vil i fremtiden komme til at redde menneskeliv – langt flere end hun oprindeligt havde forestillet sig.
SPØRGSMÅL OG SVAR
Hej Donor Nyt Jeg er netop blevet tappet på Rigshospitalet. I den forbindelse blev jeg spurgt, om jeg også ville donere blodplader. Jeg sagde indledningsvis ja til anmodningen, men fik ikke megen information om, hvad jeg kunne forvente. Jeg er informeret om, at tapningen tager 1,5 time, og at jeg vil få den resterende del af mit blodpladerensede blod retur.
Har du lægefaglige spørgsmål om f.eks. medicinbrug eller spørgsmål ved din indkaldelse til tapning, skal de stilles til din blodbank. På www.bloddonor.dk under 'kontakt' finder du adresserne på alle landets blodbanker. På landskontoret kan vi desværre ikke svare på lægefaglige spørgsmål. Vi svarer derimod gerne på spørgsmål om bloddonation (f.eks. 'Hvor meget blod afgives ved en tapning?' 'Kan jeg tåle at få 0 Rhesus D negativt blod, selvom min blodtype er B Rhesus D positiv?' el. lign.). Du kan sende dit spørgsmål til kontor@bloddonor.dk. DATAGRAF
BLODPLADEDONOR?
Men - bliver jeg dårlig/træt eller på anden måde fysisk påvirket af en sådan tapning? Hvor ofte er det i givet fald aktuelt at donere? Kan jeg fortsætte som almindelig bloddonor og samtidigt være blodpladedonor? Med venlig hilsen Pia M. .............. Kære Pia M. Ved en blodpladetapning bliver blodet centrifugeret under tapningen, så blodpladerne bliver udskilt. De røde blodlegemer og en del af plasmaet bliver ført tilbage til donoren. For at undgå at blodet i maskinen størkner, er der tilsat citrat, og der vil derfor være lidt citrat i det blod, som bliver givet tilbage til donor. Citrat kan medføre, at man føler en snurren i læberne. For at undgå dette giver man et calciumtilskud. Meget få donorer får det dårligt i forbindelse med blodpladetapningen, og langt de fleste har det fint og bliver ikke trætte. Fordi kroppen har et stort lager af blodplader og hurtigt danner nye, kan man tappes hyppigere end ved almindelige tapninger. Man kan godt være almindelig bloddonor og blodpladedonor samtidig. Det tilstræbes, at man kun bliver tappet fire gange årligt. Ved særlige behov kan man dog tappes med kortere mellemrum. Mellem en almindelig tapning og en blodpladetapning skal der gå mindst 14 dage. Med venlig hilsen Karin Magnussen Overlæge Blodbanken, Amtssygehuset i Herlev
GRAVID 0 RHESUS D NEGATIV Hej Bloddonorer Jeg er 0 Rhesus D negativ og har gennemført to graviditeter, hvor jeg har dannet antistoffer. Kan jeg være bloddonor? Hvis jeg selv skulle få brug for blodtransfusion, vil det så være anderledes for mig på grund af antistofferne? Venlig hilsen Gitte .............. Kære Gitte Når du har dannet antistoffer, kan du desværre ikke være bloddonor. Hvis du selv får brug for en blodtransfusion, vil vi udvælge blod, hvor der er taget hensyn til dine antistoffer, så det vil ikke være et problem. Med venlig hilsen Karin Magnussen Overlæge Blodbanken, Amtssygehuset i Herlev
DONOR NYT • JUNI 2005
7
TEKST ANNA BRIDGWATER FOTO LINDA HANSEN
FAKTA Hvad er knoglemarv? Knoglemarv findes i hulrummet i vores knogler og består af stamceller, der flyder rundt i en væske. Stamcellerne danner de røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen, de hvide blodlegemer, der udgør en stor del af vores immunforsvar, og blodpladerne, der stopper blødninger.
EN SØSTER MED KRÆFT OG ET LIV I ANGST
Hvordan donerer man knoglemarv? Knoglemarvstransplantation foregår mellem en rask donor og en syg modtager. Knoglemarv består af celler i en væske. Derfor kan man faktisk udtage knoglemarv blot ved hjælp af en nål. Der skal kun bruges en mindre mængde, og kroppen gendanner hurtigt den manglende knoglemarv. At donere knoglemarv koster højest et par dages ømhed og er ikke noget stort indgreb. Hvem kan donere knoglemarv? Alle raske mennesker kan melde sig som knoglemarvsdonorer. Man fastsætter vævstypen ved hjælp af en blodprøve, og donoren skrives derefter ind i det internationale knoglemarvsregister. Hvis en patient et sted i verden en dag får brug for ens knoglemarv, vil man blive kontaktet. Hvordan melder man sig? Normalt skal man være bloddonor for at melde sig som knoglemarvsdonor. Næste gang du er i blodbanken, kan du melde dig for at blive vævstypebestemt. Læs mere www.bloddonor.dk www.knoglemarv.dk www.immunologi-riget.dk www.sundhed.dk Anna Bridgwater (til højre) er magtesløs over for sin søster Margarets livstruende kræft. Men en fremmed donor kan måske redde søsterens liv.
8
DONOR NYT • JUNI 2005
Min søsters kræft farver hele familiens liv. Måske findes der et menneske, der kan redde min søster med en knoglemarvstransplantation. Men ingen ved, hvor og hvem det menneske er. Imens er ventetiden fyldt med rædsel.
En fredag eftermiddag for tre år siden ringede min lillesøster og fortalte, at hun skulle indlægges akut. Hun havde voldsom blodmangel, og hun fejlede nok noget alvorligt, sagde hun. Fra da af rykkede angsten pludselig ind og farvede hele tilværelsen. Og angsten blev endnu mørkere, da min søster ugen efter fik at vide, at hun havde leukæmi. Eller AML, akut myeloid leukæmi, som diagnosen helt præcist lyder. Leukæmi er en slags kræft, hvor knoglemarven ikke er i stand til at producere sundt blod, men i stedet producerer alt for mange hvide blodlegemer og alt for få røde blodlegemer. Ubehandlet AML ender altid med døden, men min søster havde 65% chance for helbredelse, fik vi at vide. Og behandlingen hed kemoterapi.
Andre gener I dag, efter tre år, en masse kemoterapi, to tilbagefald, svamp i lungerne og blodforgiftning, er min søster stadig i live, men ikke rask. Ingen taler længere om hvor mange procents chance, der er for helbredelse. Hun får en eksperimental form for kemoterapi, men det bedste ville være en knoglemarvstransplantation. Det vil sige, at et sundt menneske med en vævstype, der matcher min lillesøsters, giver hende knoglemarv. Hvis alt går godt, vil min lillesøster igen producere sundt blod. Matchende vævstyper findes som regel inden for samme familie. Men det gælder ikke i min søsters tilfælde. Min smukke lillesøster med kruset hår og café latte hud har fået sine gener et helt andet sted. Da jeg var fem, og min søster to måneder gammel, rejste mine forældre til England og adopterede hende. Hun var den skønneste lille nougatbaby, og min bror og jeg voksede op med hende uden at tænke på, at hendes biologiske ophav boede i et andet land. Vi var bare tre søskende og en mor og far, der boede sammen i et parcelhus, glade for hinanden og sikre på, at familiefølelsen ikke afhænger af biologi.
Jagten på en match Da det var helt sikkert, at kemoterapien ikke havde slået leukæmien ned, begyndte min søsters læger at tale om knoglemarvstransplantation. Så min søsters biologiske familie – mor, far og halvsøskende - i England blev opsporet og testet. Men ingen af dem er en match. Eneste mulighed er nu en fremmed donor. Der skal ske det mirakuløse, at et ubeslægtet menneske har en vævstype, der ligner min søsters, og at dette menneske
også melder sig til det internationale knoglemarvsregister. Chancerne for, at to ubeslægtede mennesker har samme vævstype, er én til 2000, og der er bedre odds for at finde en match inden for samme etniske gruppe. Da min søster genetisk er sat sammen af halvt hvid englænder og halvt sort caraibier, er det mest sandsynligt, at hendes match findes hos et lysebrunt menneske – men det udelukker ikke en lillebitte mulighed for, at en kulsort eller en kridhvid person har den knoglemarv, som min lillesøster står og mangler. For mig er alle mennesker, især de lysebrune, potentielle knoglemarvsdonorer. Jeg har svært ved at forstå, at alle ikke melder sig. Det koster dem jo intet. Desværre kan jeg ikke tvinge nogen til at lade sig registrere som knoglemarvsdonor. Jeg kan ikke tage blodprøver fra alle lysebrune mennesker, som jeg ser på gaden. Jeg må ikke råbe af kolleger, der ikke gider lade sig teste. Eller tage fat i kraven på venner, der ikke synes, min søsters sygdom kommer dem ved. Selvom jeg godt kunne tænke mig at gøre det.
Hver dag med angst Min søster og jeg taler aldrig om, hvad der sker, hvis ingen donor dukker op. Emnet er for stort og uoverskueligt. Hverdagene fortsætter, men hele tiden med angsten lige om hjørnet. Da min søster blev meget syg af svamp i lungen som en af kemoterapiens bivirkninger, var angsten så stor, at jeg undgik at tænke mere end fem minutter frem i tiden: "Nu skal der købes ind, nu cykler jeg ud til Rigshospitalet, nu skal arbejdsopgaven klares." Her og nu fyldte alt, fremtiden var for skræmmende. Den samme angst blusser op, hvis jeg ligger søvnløs, hvis min søster er i dårligt humør, eller hvis jeg tænker for meget på den tomhed, min søster ville efterlade, hvis hun dør. Eller hvis hun "ikke klarer den", som hun selv udtrykker det. Ordet død er for skræmmende til at blive sagt højt. Angsten forsvinder ikke, så jeg lever med den. Men jeg lægger ikke planer mere end en måneds tid ud i fremtiden. Jeg prøver at arbejde mindre, så jeg kan være til stede i min søsters liv. Familien er blevet mere dyrebar, fordi den er truet. Det er vigtigt for mig, at min søster lærer min lille søn at kende, og at min søster og jeg har gode oplevelser sammen. Og ellers kan jeg kun vente og håbe og sørge for, at livet med min søster er så godt som muligt lige nu.
DONOR NYT • JUNI 2005
9
DONOR INFO TEKST ULRIK SPROGØE, OVERLÆGE, PH.D. KLINISK IMMUNOLOGISK AFD. ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL FOTO DATAGRAF
BLODDONORER OG MEDICIN HVOR LANG KARANTÆNE FÅR JEG, NÅR JEG HAR TAGET...? Personalet i blodbanken må ofte vurdere, om en donor, som er i medicinsk behandling, igen er tappeegnet.
Reglerne Hvornår donor kan tappes, er beskrevet i retningslinierne Transfusionsmedicinske Standarder, TMS, som alle landets blodbanker anbefales at følge. Men det er ikke et myndighedskrav, at TMS’en følges, og der kan derfor være mindre variationer fra blodbank til blodbank.
Medicin er ikke kun hostesaft Blodbankens spørgsmål om medicinindtag skal forstås meget bredt. Det omfatter enhver form for behandling med medicinske præparater, dvs. tabletter, miksturer, tyggegummi, salver, cremer, inhalationspulver, spray, dråber mv. Det er underordnet, om medicinen er købt i håndkøb, er receptpligtig, eller om det drejer sig om naturmedicin. Når jeg i det efterfølgende skriver "medicin" eller "præparat", inkluderer det altså salve, der smøres, spray, der inhaleres, osv. Grundlaget for reglerne, om hvor meget og hvilken medicin donor kan tage uden at få karantæne, kan opdeles i hensynet til patienten og hensynet til donor.
Da donor skal være både rask og velbefindende, er det ikke en gangbar løsning, hvis donor på eget initiativ holder pause med en behandling for at kunne blive tappet.
Hvilke præparater er tilladte? Det er ikke en hindring for tapning at have taget præparater indeholdende paracetamol (f.eks. Panodil, Pamol). Det er også tilladt at anvende inhalationsmedicin (f.eks. Bricanyl, Ventoline, Serevent, Becotide, Spirocort) til astmabehandling, forudsat at tilstanden er stabil og velbehandlet. En række hormonpræparater (f.eks. Eltroxin, mandlige og kvindelige kønshormoner, herunder P-piller), som tjener til erstatning for en hormonmangel hos donor, er tilladte.
Hensynet til patienten
Anvendelse af de fleste former for øjendråber, øredråber, næsespray, cremer og salver er tilladt.
Det er af stor vigtighed for blodbanken at få information om donors forbrug af medicin, idet medicinrester kan medføre alvorlige komplikationer hos en patient, som modtager en blodtransfusion. Dette kan ske, enten fordi den medicin, som donor har indtaget, har virkning på patienten, eller fordi patienten reagerer allergisk. Afhængigt af de nærmere omstændigheder kan medicinrester i blodet således medføre bivirkninger, der spænder lige fra forbigående utilpashed over hjerterytmeforstyrrelser til livstruende allergiske reaktioner.
Et særligt forhold gælder præparater med acetylsalicylsyre (f.eks. Aspirin og Kodimagnyl). Dette stof blokerer virkningen af blodplader op til en uge efter indtagelse af en enkelt tablet. Konsekvensen er, at indtagelse af præparater med acetylsalicylsyre medfører, at blodportionen ikke anvendes til fremstilling af blodplader, når donor er tappet i dette tidsrum. Bemærk dog, at acetylsalicylholdige præparater altid giver én dags karantæne fra tapning.
Hensynet til donor Når donor indtager medicin, kan det være udtryk for, at en tapning medfører en risiko for, at donors sygdom kan forværres. Derfor gælder det for en række typer medicin,
10
at donor vurderes til ikke at være tappeegnet - alene af hensyn til donors helbred. Som eksempler kan nævnes præparater, som bruges til behandling af forhøjet blodtryk, hjertesygdomme, gigtsygdomme og kræft.
DONOR NYT • JUNI 2005
DONOR INFO
Naturmedicin Naturmedicin og kostpræparater er normalt tilladte, såfremt de indtages i en dosering, som svarer til det, der anbefales på pakningen.
Eventuelt kan du medbringe selve pakningen. Det sidste gælder især, hvis du har fået medicin under et ophold i udlandet. Fortæl om al medicin, du har indtaget de seneste tre måneder før dagens tapning (de sidste fire uger er de vigtigste).
Hvad er ikke tilladt? Det er ikke tilladt at anvende præparater, som anvendes til behandling af diabetes, gigtsygdomme (f.eks. leddegigt), kræft, blodmangel, blodsygdomme, hjertesygdomme og forhøjet blodtryk. Behandling med disse præparater vil i langt de fleste tilfælde medføre, at donor skal udmeldes af donorkorpset som følge af den tilgrundliggende sygdom.
Den store mellemgruppe af præparater Den største gruppe af præparater placerer sig lige mellem det, der altid er tilladt, og det, der altid gør donor uegnet til tapning. De nuværende regler er udformet således, at de med hensyntagen til de enkelte præparaters omsætning i kroppen afmåler en karantæne således, at en tappet portion blod aldrig indeholder mere end 1% af en dosis af det pågældende stof. På grund af en særlig risiko for allergiske reaktioner på antibiotika (f.eks. penicillinpræparater) gælder det for denne præparatgruppe, at en portion blod ikke må indeholde mere end 1 milliontedel af stoffet. Det svarer til, at der skal gå fire uger, fra at man har afsluttet en penicillinkur, til at man kan tappes. Forudsat naturligvis, at donor er helt rask.
Hvad med medicin i gråzonen? Fortæl også blodbanken, om du har indtaget (spist, røget, sniffet eller injiceret) dopingstoffer og narkotika. Denne information er yderst vigtig af hensyn til patientens sikkerhed. Ikke alene på grund af de indtagne stoffer, men også fordi den måde, de er indtaget på (særligt snifning og injektion i blodåre, muskel eller fedtvæv), kan medføre en risiko for smitte af patienten med alvorlige sygdomme.
Jeg glemte at fortælle... Har du forladt blodbanken og kommer i tanke om, at du i forbindelse med tapningen glemte at fortælle, at du havde taget medicin eller andet? I det tilfælde er det vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter blodbanken og giver disse oplysninger eller anfører, at du ønsker, at din portion skal kasseres. Blodbankerne er vant til at håndtere disse henvendelser, har tavshedspligt og stiller kun de spørgsmål, der er nødvendige for at afgøre, om du kan fortsætte som donor.
Kan min praktiserende læge hjælpe? I det omfang, det har været muligt, er de specifikke forhold vedrørende et præparat og tappeegnethed blevet anført ud for de enkelte præparater i Lægeforeningens Medicinfortegnelse. Du kan derfor spørge din praktiserende læge om karantæneregler for det præparat, han eller hun ønsker at behandle dig med. Lægens vurdering af karantæneforholdene bør du opfatte som vejledende. Den endelige og samlede vurdering af tappeegnethed er blodbankens ansvar.
Hvad kan jeg selv gøre? Det er en stor hjælp for blodbankens personale, hvis du medbringer navnet og dosering på det præparat, du er blevet behandlet med.
DONOR NYT • JUNI 2005
11
DONOR INFO
FRA BLODDONORERNES PJECE „BLODDONORER OG MEDICIN“
MEDICIN, MAN IKKE MÅ HAVE TAGET FØR TAPNING Acetylsalicylsyre og ibuprofen Du må ikke have taget stoffet acetylsalicylsyre (f.eks. Kodimagnyl, Albyl, Treo og Idotyl) i et døgn forud for en tapning. For de såkaldte ibuprofenpræparater (f.eks. Brufen, Nurofen og Ibumetin) er karantænen ligeledes et døgn. Disse almindeligt anvendte smertedæmpende midler påvirker blodpladernes evne til at klumpe sammen og dermed blodets evne til at størkne. Selv små mængder acetylsalicylsyre – f.eks. magnyl, der tages for at forebygge blodpropper – påvirker blodpladerne, så de ikke kan bruges. Nogle gange vil man alligevel tappe en donor, der har taget acetylsalicylsyre. Så bruger man ikke blodpladerne, men resten af portionen.
MEDICIN, MAN GODT MÅ HAVE TAGET FØR TAPNING
Antibiotika
Paracetamol
Penicillin og lignende stoffer må ikke findes i donorblod på grund af risikoen for reaktion, hvis modtageren er overfølsom. Man må ikke tappes i fire til seks uger efter sidste dosis (afhængig af præparatet).
Hvis man er bloddonor og har brug for et smertestillende middel, kan man f.eks. bruge Panodil, Pamol eller Pinex. I normale doser er disse stoffer ikke skadelige for modtageren.
Blodtryksnedsættende medicin
Medicin til inhalation, drypning af næse, ører eller øjne eller til påsmøring af huden
Man må ikke tappes, hvis man behandles med blodtryksnedsættende medicin. Heller ikke selvom blodtrykket er normalt.
Nogle hormoner, f.eks. væksthormon, giver permanent udelukkelse. Andre hormoner giver kortere eller slet ingen karantæne. Spørg altid i blodbanken.
De fleste typer medicin, som ikke er til indtagelse gennem fordøjelseskanalen (f.eks. inhalationsmedicin til behandling af astma), er tilladt, idet de ikke overføres med blodet. Det er selvfølgelig en forudsætning, at donoren er fuldstændigt velbefindende, og at sygdommen i sig selv ikke udelukker fra, at man kan blive tappet.
Psykofarmaka
Andet
Lægemidler, som påvirker en persons adfærd eller psyke, skal være helt ude af kroppen før blodgivning. Stofferne kan give uønskede reaktioner hos modtageren, ikke mindst hvis han eller hun selv får medicin i forvejen.
Normal indtagelse af p-piller, afføringspræparater og de fleste midler mod for meget mavesyre skader heller ikke modtageren.
Hormoner
Vaccinationer Karantæneperioden ligger mellem 0 dage og 4 uger, alt efter om man benytter svækkede mikroorganismer eller kunstigt/genfremstillede vacciner. Man skal selvfølgelig være uden gener efter vaccinationen.
12
DONOR NYT • JUNI 2005
Naturlægemidler er i langt de fleste tilfælde tilladte – blot de ikke indtages i en dosering, der overstiger den på pakningen anbefalede. Men SELVFØLGELIG må man kun give blod, såfremt man i øvrigt er sund og rask.
TEKST KENDALL CROOKSTON MD PH.D., UNIVERSITY OF NEW MEXICO FOTO KENDALL CROOKSTON
WHY WE GIVE! Kendall Crookston, overlæge på University of New Mexicos hospital, er i Danmark i et år som gæsteprofessor på Københavns Universitet. Her fortæller han om mødet med Danmark og forsøger at give en forklaring på, hvorfor mennesker verden over vælger at give deres blod.
Kendall Crookston har skrevet en mere omfattende artikel på dansk om "Hvorfor giver vi blod?" Her forklarer han om fem forskellige grader af tjenestegerning og om, hvordan bloddonation står i forhold til dem. Ifølge Crookston kan en tjenestegerning forstås ud fra en kristen baggrund som en positiv handling, der har værdi alt efter, hvor personlig den er. Hele artiklen kan læses på www.bloddonor.dk.
Jeg er overlæge på University of New Mexicos hospitals transfusionstjeneste og er også en af overlægerne ved United Blood Services, som er USAs anden største blodindsamlingsorganisation.
stedet, rulle op i vores skjorteærme og vente på at blive stukket med en ret stor kanyle? Og selvom det gør ondt og nogle besvimer, går vi væk med et smil – hvordan kan det være?
Jeg var første gang i Danmark for 25 år siden som Rotary udvekslingsstudent på gymnasiet i et år. Denne gang er jeg tilbage med min kone og vores seks børn. Vi ønskede at gøre noget særligt som en familie for at lære mere om verdenen, samtidig med at vi lærte mere om os selv og skabte et tættere familieforhold. Det var klart, at Danmark var stedet, vi ønskede at komme til. Børnene går i danske skoler, og vi prøver alle på at tale dansk sammen. Jeg tror, at man skal lære sproget for helt at kunne påskønne den danske kultur.
Noget af det mest personlige, man kan gøre, er at give en del af sig selv. Det mener jeg bogstaveligt. Måske er det bedste eksempel en kvinde, der føder et barn. I ni måneder er barnet en del af hendes krop, og hvis næring mangles, så får barnet først. Efter fødslen giver hun også af sin kraft, idet hun ammer barnet. Organdonation er ligeledes en måde at give en del af sig selv. Det, bloddonorerne giver, er blod. Vi giver noget, som ikke kan laves af et farmaceutisk firma; noget, som er meget personligt.
Blodindsamling i USA
Jeg håber, at det kan være med til at sætte vores liv i perspektiv. Der er et indre lys i os alle sammen, som hvisker, at det er rigtigt at hjælpe vore medmennesker. Selv om ikke alle hører denne hvisken, og selvom den ikke altid når bevidstheden, tror jeg, at det er med til at forklare: "Why we give!"
Det danske bloddonorsystem er ret enestående, og jeg er meget imponeret. Jeg har selv været spejder i 34 år og kan godt forstå, hvordan Bloddonorerne i Danmark blev stiftet efter 2. Verdenskrig som en udløber af spejderbevægelsen. Blodindsamlingsystemet i USA er privat. Blod til transfusion bliver doneret frivilligt i USA og må ikke sælges, men det koster meget at indsamle blodet og tjekke for smitsomme sygdomme for derefter at aflevere det til hospitalerne. Det er non-profit organisationer, som for eksempel American Red Cross og United Blood Services, der står for dette arbejde. Kvaliteten af blod- og donorscreening er højt reguleret i USA, men bloddonorerne selv får ikke den samme behandling alle steder. I store byer er der ofte ikke så stort fremmøde, men i de små byer kan det godt være en lokal begivenhed, når der skal indsamles blod. Det er indsamlingsorganisationerne, som har med donorerne at gøre — de fleste arbejder tæt med frivillige koordinatorer fra kirken, skolen eller firmaerne, hvorfra blodet skal indsamles. Meget af blodet i USA bliver indsamlet med mobilt udstyr, som køres ud til befolkningen.
Hvorfor giver vi blod? Hvorfor bruger vi vores tid på at komme til tapnings-
DONOR NYT • JUNI 2005
13
1. Røde blodlegemer med RhD molekylet fra et RhD positivt foster kommer over i den RhD negative, gravide kvindes blodcirkulation. RhD molekylet opdages af kvindens immunsystem, og der dannes antistoffer. 2. Ved næste graviditet kommer igen røde blodlegemer med RhD molekyler fra et RhD positivt foster over i den nu immuniserede RhD negative gravide kvindes blodcirkulation. Denne gang dannes der tidligt større mængder antistoffer, som kan passere moderkagen, og en destruktion af fostrets røde blodlegemer begynder, hvilket kan afstedkomme alvorlig sygdom eller død hos fostret. Denne situation kan undgås med den forebyggende behandling.
ET FOSTERS RHESUS D TYPE Forskere, støttet af Bloddonorernes Forskningsfond, har fundet en metode til at bestemme et fosters blodtype allerede fra 15. uge. Det kommer til gode for kvinder med blodtypen Rhesus D negativ, der bliver gravide med et Rhesus D positivt foster.
FAKTA
Hvis en gravid kvinde med blodtypen Rhesus D negativ (RhD neg) bærer et Rhesus D positivt (RhD pos) foster, kan hun udvikle antistoffer mod fostrets blodlegemer. Det kan medføre den livstruende tilstand kaldet hæmolytisk sygdom hos fostre og nyfødte. Et kendskab til et fosters RhD type under graviditeten vil øge mulighederne for bedre at kunne opfølge disse graviditetskomplikationer medicinsk. Vi har i H:S Blodbank på Rigshospitalet videreudviklet en risikofri metode, der kan forudsige fostrets Rhesustype.
Læs mere I Donor Nyt 76 fra september 2004 kan man læse meget mere om Rhesusblodtyper. Tidligere udgaver af Donor Nyt kan altid læses på www.bloddonor.dk.
Forskningsfonden Bloddonorernes Forskningsfond yder økonomisk støtte til forskning i anvendelse af blod eller bloderstatningsmidler i sygdomsbekæmpende øjemed. Interesserede kan få tilsendt ansøgningsskema fra Bloddonorerne i Danmark på telefon 70 13 70 14 eller ved at sende en e-mail til kontor@bloddonor.dk. Sidste frist for ansøgninger til Bloddonorernes Forskningsfond er den 31. august kl. 12:00.
14
DONOR NYT • JUNI 2005
Forebyggende behandling Siden slutningen af 1960'erne har man med stor succes forebygget hæmolytisk sygdom hos fostre og nyfødte ved at give en injektion af anti-D immunglobulin umiddelbart efter fødslen. Det kaldes anti-D forebyggelse. AntiD immunglobulin hæmmer dannelsen af antistoffer, og moderens immunforsvar vil derfor ikke angribe fostret ved næste graviditet. Anti-D forebyggelse gives i dag til alle kvinder med Rhesus D negativ blodtype, der føder et Rhesus D positivt foster. På trods af det, er der dog stadig kvinder som danner antistoffer, og som derfor vil være i risiko ved deres næste graviditet. Hvis man kan forudsige fostrets type, vil man kunne forudsige, hvorvidt en allerede immuniseret kvinde vil løbe ind i graviditetskomplikationer. Så kan man tidligt iværksætte behandling og ikke mindst undgå unødig bekymring hos familier, hvor fostret ikke er positivt. Det er anerkendt, at forebyggelsen vil være mere effektiv, hvis den blev givet
under graviditeten. Det gør man flere steder i udlandet, og med kendskab til fostrets Rhesustype kan man undgå unødig forebyggelse og spare på det kostelige anti-D. Der er derfor behov for en risikofri, nem og billig analyse til bestemmelse af fostrets Rhesustype.
Forudsigelse af fostres RhD blodtype Forskningen på dette område har i de sidste 10 år været fokuseret på moderens blodplasma. I modsætning til fostervandsprøver og moderkagebiopsier, der er forbundet med en vis risiko for ufrivillig abort, er en blodprøveanalyse risikofri. Ved hjælp af en følsom DNA-teknik kan vi undersøge foster-DNA, som er sivet over i moderens blodcirkulation. Ved at kigge på dette DNA kan vi forudsige fostrets RhD blodtype. For at se hvor godt vi kunne forudsige fostrets RhD blodtype, undersøgte vi blodplasma fra 57 RhD negative, gravide kvinder, og sammenlignede forudsigelserne med fostrets egentlige RhD blodtype. Den blev bestemt ved almindelig blodprøve fra barnet efter fødslen. Der var 100% overensstemmelse. Der var 61% RhD positive fostre og 39% RhD negative fostre. Prøverne var fra 15.-36. graviditetsuge. Vi har hermed en analyse klar, i tilfælde af at man ønsker at indføre forebyggelse under graviditeten i Danmark. Herudover kan analysen hjælpe immuniserede kvinder. I fremtiden vil vi forsøge at udvikle lignende analyser inden for andre blodtypesystemer, der på samme vis kan forårsage graviditetskomplikationer.
FIGUREN ER LAVET AF HEIDI JUUL PETERSEN
TEKST FREDERIK BANCH CLAUSEN CAND. SCIENT., H:S BLODBANK, RIGSHOSPITALET FOTO GRETHE RISUM KROG
TEKST OG FOTO MIKKEL DYBTVED ANDERSEN
SØLVBRYLLUP I INDIEN I januar holdt de frivillige bloddonorer i Vestbengalen en spændende international konference. Organisationen, De Frivillige Bloddonorer i Vestbengalen, indbød til konference i den indiske millionby Calcutta. De over hundrede deltagere kom fra hele verden, men størstedelen var fra Indien og nabolandene. Baggrunden for konferencen var, at den lokale bloddonororganisation nu har været aktiv i 25 år. Konferencen strakte sig over fire dage, og en stor del af deltagerne var frivillige, som har været med til at udbygge en, efter forholdene, udmærket blodforsyning, hvor antallet af donorer er oppe på 400.000. Men selv om der er mange donorer i Vestbengalen, så er det ikke nok. Calcutta er en af verdens største byer, og med et indbyggertal på mindst 15 millioner rækker 400.000 donorer ikke langt. Flere gange under konferencen pointerede de lokale læger, at blod kun måtte blive brugt som livreddende medicin, og ikke som i Danmark, hvor blodet også bliver brugt livsforbedrende. I Indien bliver lægerne også nødt til at bruge førstegangsdonorer, da de ellers ikke vil have nok blod selv til de allermest syge patienter.
Højt fagligt niveau Talerne på konferencen var en bred vifte af læger og frivillige, som skulle forklare de tilstedeværende frivillige om alt fra
donorhvervning til opbygning af stærke donororganisationer.
FAKTA
En ung delegeret fra Singapore medbragte en meget spændende lille film om unge mennesker, som var ude for at hverve med høj musik og dansere. Det skaber opmærksomhed i gadebilledet i stedet for at bruge mange penge på avis- og TV-annoncer, som alligevel ikke har nogen nævneværdig effekt. Til trods for aldersgennemsnittet blandt tilhørerne og den høje og meget moderne musik blev dette indslag fulgt af mange klapsalver.
Vestbengalen ligger i det nordøstlige Indien og har Calcutta som hovedstad. Regionen grænser op til Bangladesh, Nepal, Sikkim, Bhutan og det Indiske Ocean.
Danske bidrag
Der er god fremgang i antallet af frivillige, ubetalte donorer i Vestbengalen. Men situationen i resten af Indien er ikke særligt god, og der er mange betalte donorer.
Generalsekretær for Bloddonorerne i Danmark, Niels Mikkelsen, fortalte bl.a. om, hvordan den danske donororganisation er opbygget. Undertegnede fortalte om, hvordan unge mennesker indgår i det daglige arbejde i Danmark - samt om det internationale ungdomssamarbejde. Programmet var delt ind i 16 sektioner, og hele showet blev styret ned til mindste detalje af et minutiøst program og et stort rødt digitalur, som talte ned under indlæggene. Hvis talerne ikke kunne overholde tiden, trykkede ordstyreren på en alarmklokke for at få folk til at blive færdige.
Den lokale donororganisation er meget velordnet og har et hovedkontor, som har åbent 6 dage om ugen. Kontoret drives udelukkende af frivillige.
Organisationen bag de Frivillige Bloddonorer i Vestbengalen er medlem af den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer, ISB. Læs mere på www.fiods.org
DONOR NYT • JUNI 2005
15
TEKST OG FOTO SØREN FALCK
MALARIA FAKTA Husk blodbanken inden ferien! Blodbankerne kan komme under pres i ferieperioderne, da mange bloddonorer melder afbud til tapning. Det er derfor vigtigt at huske på, at hvis man bliver indkaldt til tapning i ferieperioderne, skal man så vidt muligt møde op. Skal man rejse til malariaområder, bør man informere blodbanken om rejsen, så personalet er informeret om karantæneperioden. Kræver ferien en vaccination, skal man være opmærksom på, at nogle vacciner medfører karantæne i kortere eller længere tid.
Malaria og bloddonorer Personer, som har haft malaria, eller som har fået påvist positiv test for malaria, udelukkes permanent som bloddonor. Personer, som er født eller opvokset i malariaområder, skal undersøges for antistof mod malaria og må kun tappes, hvis testen er negativ. Er man født eller opvokset i et malariaområde, kan man tidligst give blod 3 år efter sidste ophold. En ferierejse til malariaområder er nok til, at man får en ny 3 års karantæne. Andre personer, der har rejst til et malariaområde, uanset opholdets varighed, har karantæne i 6 måneder efter hjemkomsten.
16
DONOR NYT • JUNI 2005
Sommeren står for døren, og ferien er for manges vedkommende planlagt. Danskerne rejser i højere grad til lande uden for Europa. I takt med at danskernes globale nysgerrighed vokser, bliver køen af karantæneramte bloddonorer længere. Malaria er den hyppigste årsag til, at man som bloddonor kommer i rejsekarantæne, men hvad er malaria egentlig?
Selvom antallet af malariatilfælde har været faldende siden 1990’erne, fordi forebyggelses- og behandlingsmetoderne er blevet mere effektive, er malaria på ingen måde en sygdom, man bør spøge med, når man som dansker rejser på opdagelse under fremmede himmelstrøg.
Malaria på verdensplan WHO anslår, at 40% af verdens befolkning lever i områder, hvor de er i fare for at blive smittet med malaria. Årligt bliver mindst 300 millioner mennesker akut syge af malaria, og mindst en million mennesker mister livet. Sammen med HIV og tuberkulose er malaria den største trussel for udviklingen i verdens fattigste lande. I Danmark blev der i 2004 registeret lidt over 100 tilfælde af malaria. Malaria er udbredt i alle tropiske og subtropiske egne af verden. Der findes fire typer malaria, der kan overføres til mennesker: Plasmodium Vivax, Plasmodium Falciparum, Plasmodium Ovale og Plasmodium Malariae. De to første er de mest udbredte. Plasmodium Falciparum er den eneste, der er dødbringende. Den forekommer oftest i Afrika syd for Sahara, men er i fremmarch i store dele af troperne.
Dårlig luft I dag ved langt de fleste mennesker, at myg
og malaria er uløseligt forbundet med hinanden. Men oprindeligt troede man, at malaria kom fra ildelugtende mose- eller marskområder, og gav derfor sygdommen navnet “mal aria”, der betyder dårlig luft. I 1880 fandt forskere imidlertid ud af, at malaria kom fra den encellede parasit, Plasmodium. Parasitten overføres gennem stik fra hunmyggen af myggearten Anopheles. Blodet transporterer parasitten til leveren, hvor den formerer sig. I denne periode er der ingen sygdomstegn, og man kan derfor ikke vurdere, om man er smittet. Parasittens overflade er i konstant forandring, og på den måde undgår den immunforsvaret. Når parasitten har formeret sig, spreder den sig på forskellig vis i blodet gennem de røde blodlegemer. Den dødelige Plasmodium Falciparum nedbryder hæmoglobinen i de røde blodlegemer, den befinder sig i. Hæmoglobin er det stof, der giver blodet den røde farve, samt det stof, der gør, at blod kan binde ilt. Når parasitterne har opbrugt alt hæmoglobinen og formeret sig, spreder de sig eksponentielt til flere røde blodlegemer. Når parasitterne har inficereret cirka 1/3 af de røde blodlegemer, er det sjældent muligt for et menneske at overleve infektionen. Det er en proces, der tager cirka en uge, hvis
Karantæneområder Man undersøger en blodprøve i et mikroskop, hvis der er mistanke om malaria. Da alle ens røde blodlegemer ikke er smittet af malaria, gentages denne undersøgelse tre gange med en dags interval mellem hver undersøgelse. Her er det Grethe Gomme fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet, der er i gang med at undersøge en blodprøve.
man er smittet med Plasmodium Falciparum. De tre andre malariatyper er ikke dødelige, men de er meget ubehagelige.
Gode råd til rejsen På Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet arbejder afdelingslæge Jørgen Kurtzhals og bioanalytiker Grethe Gomme med malaria. Da der ikke findes en vaccine mod malaria, anbefaler de begge, at man enten konsulterer sin egen læge, eller en af de mange vaccinationsklinikker, før man rejser til et malariaområde. De kan rådgive én, om man bør medbringe malariamedicin og i så fald hvilken type. Går turen til Afrika, syd for Sahara, så er der ingen tvivl om, at man bør spise malariapiller. Er man i et malariaområde, skal man generelt undgå myggestik, men da malariamyggene oftest stikker efter mørkets frembrud, er de natlige stik de farligste. Man skal have myggebalsam på kroppen de steder, der ikke er dækket af tøj, og man skal sove under et imprægneret myggenet. Overholder man disse forholdsregler, minimerer man risikoen for at blive smittet.
måneder efter, at man er blevet smittet, alt efter hvilken type malaria man er smittet med. Symptomerne kan forveksles med influenza eller en mave-tarminfektion. Det er derfor vigtigt, at man holder et skarpt øje med feber, hovedpine, muskelsmerter og maveonde, når man vender hjem efter et besøg i et malariaområde. Hvis man får ovenstående symptomer efter at have været i et malariaområde, har man malaria, indtil det modsatte er bevist – ikke omvendt.
Kan malaria helbredes? Hvis man kommer i behandling tids nok, er det i dag muligt at helbrede folk for alle fire typer malaria. Før i tiden var det ikke usædvanligt, hvis raskmeldte mennesker pludselig fik tilbagefald efter en lang periode uden symptomer. Nu kan man give patienten en ekstra behandling, der betyder, at alle parasitterne i organerne bliver udryddet. I nogle tropiske lande går en væsentlig del af donorernes blod til spædbørn, som har malaria. Børnene kan kun overleve, hvis de modtager blod fra raske donorer.
• Tyrkiet (undtagen Istanbul og det vest herfor liggende Ægæiske havs kystområde) • Mellemøsten (undtagen Israel, Jordan, Kuwait, Bahrain, Abu Dhabi og Qatar) • Asien (undtagen Rusland, Kasakhstan, Mongoliet, Taiwan og Japan – men inklusive de tidligere Sovjet-republikker i Kaukasus-området) • Indien • Sydøstasien • Afrika (undtagen Tunesien og Marokko) • Mellem- og Sydamerika (undtagen Argentina og Chile) Flyrejser til og ophold inden for bymæssig bebyggelse i følgende storbyer i karantæneområderne medfører ikke karantæne: Rio de Janeiro, Riyadh, Singapore, Hong Kong og Seoul. Mellemlanding og ophold i international lufthavn medfører ikke karantæne, selvom lufthavnen er i et karantæneområde.
Malaria i Danmark Langt op i 1800-tallet var der malaria i Danmark, men kun af den relativt fredsommelige Vivax type.
Symptomer Bliver man alligevel smittet med malaria, skal man ikke være nervøs, men man skal søge læge med det samme. Symptomerne på malaria kommer fra en uge og op til flere
Kilde Man kan læse mere om malaria på WHOs hjemmeside www.who.org
DONOR NYT • JUNI 2005
17
LANDET RUNDT
BLODDONORER MED AMBITION Hørsholm: Bloddonorkorpset søger flere bloddonorer, og musicalforeningen søger mere publikum. Derfor har Hørsholm Bloddonorkorps og den lokale musicalforening Ambition etableret et spændende samarbejde. – Ved at gå hånd i hånd med Ambition kan vi være med til at oplyse nye potentielle bloddonorer, udtaler Helen Rolf Jacobsen, formand for Hørsholm Bloddonorkorps. Bloddonorerne har betalt for en reklame, der er synlig under alle Ambitions shows. – Vi arbejder begge på frivillig og ulønnet basis. Ambition med klare kulturelle mål og Bloddonorerne for en sundhedsmæssig sag, siger Kasper Olsen, formand for Ambition. Billedet er fra en koncert i Hørsholm Midtpunkt, hvor korpset havde opstillet en stand, og Ambition optrådte på scenen iført de velkendte bloddonor t-shirts.
EN BLODIG FAMILIE Grindsted: Familien Rørbæk Nielsen består af mor, far, to sønner og en datter. Ud over at have efternavnet til fælles, så er alle fem også bloddonorer. Knud har givet blod 73 gange, og han startede helt tilbage i 1965. Lise er nået op på 40 tapninger, men startede først sin karriere som bloddonor i 1980. Sønnerne Uffe og Lasse er tappet henholdsvis tre og syv gange. Datteren Nanna, der i øjeblikket er i karantæne, har også haft armen med det opsmøgede ærme fremme tre gange. Kvinden i midten med det hjertelige smil er sygeplejerske Margrethe Gammelgaard. Far Knud har nok haft en lille finger med i spillet for at få resten af familien til at melde sig som bloddonorer, men familien erklærer, at det var helt frivilligt. Bloddonorkorpsene i Ribe Amt har kørt en rekrutteringskampagne her i foråret. Forhåbentlig har det fået mange nye bloddonorer til at melde sig – ganske frivilligt!
DU ER LIGE MIN TYPE!
Er der andre bloddonorer, der har glemt at fortælle deres blodbank, at de er flyttet, kan man på www.bloddonor.dk finde kontaktinformation på alle landets blodbanker. Man skal melde flytning til sin gamle blodbank. De sørger for at få overflyttet ens data til den nye blodbank, og man bliver herefter automatisk indkaldt til tapning igen.
18
DONOR NYT • JUNI 2005
JOAN REFSING, JYDSKE VESTKYSTEN
Hobro: Fem timers hvervning på Store Torv gav bonus i Hobro. Korpset fik 78 tilmeldinger og fik delt 250 tilmeldingskort ud til kommende bloddonorer. Derudover kom korpset også i kontakt med mange eksisterende bloddonorer, der var flyttet til Hobroegnen, uden at have meldt flytningen til deres tidligere blodbank.
BLODDONORER TIL VALG Roskilde: I forbindelse med folketingsvalget den 8. februar tog bestyrelsesmedlemmer, bioanalytikere, sygeplejersker, sygeplejerskestuderende og informatører ud på fire valgsteder for at hverve nye bloddonorer. Udstyret med plakater og pjecer kom de i snak med rigtigt mange mennesker, men "desværre" var mange af dem bloddonorer i forvejen.
KVINDER GAV BLOD Bornholm: Tirsdag den 8. marts var det kun kvindelige bloddonorer, der fik lov til at afgive blod i blodbanken på Centralsygehuset i Rønne. For at markere kvindernes internationale kampdag havde blodbankens personale valgt kun at sende bud efter kvindelige donorer denne dag. Samtidig kunne den rene kvindedag være med til at sætte fokus på det frivillige donorarbejde, flere end 2.000 bornholmere deltager i.
Det skyldtes måske, at korpset tidligere havde rekrutteret på de samme valgsteder. Derfor har korpset i Roskilde allerede nu indhentet tilladelse til, at de ved EU-valget den 27. september står ved fire nye valgsteder og endnu fire nye steder til kommunalvalget den 15. november.
Ideen til dagen opstod hos sygeplejerske Vibeke Thøgersen, der syntes, at det kunne være sjovt med en ren kvindedag, der samtidig kunne reklamere lidt for blodbankens arbejde. - Det er en måde at gøre dagen lidt festlig, fortæller Vibeke Thøgersen. Blodbanken havde indkaldt 16 kvinder til at afgive blod i dagens anledning.
ER DU SUND OG RASK, MELLEM 18 OG 60 ÅR OG VEJER OVER 50 KILO, KAN DU BLIVE BLODDONOR. BRUG DENNE KUPON ELLER TILMELD DIG PÅ WWW.BLODDONOR.DK
En af tirsdagens kvindelige donorer var Ingrid Eriksen, der er afdelingsleder ved blodbanken. – Jeg har været bloddonor, siden jeg var 18 år, fortæller Ingrid Eriksen. Allerede dengang havde hun tilknytning til blodbanken, hvor hun var elev. I dag er hun bloddonor, fordi hun ved, hvilket behov, der er for blod. – Mit blod kan hjælpe andre, fastslår Ingrid Eriksen.
Et mirak el? • sid e 4-5 Bloddon orer og medicin Malaria • side 16-17
•
side 10 -12
NR. 7 9 • J UNI
2005
BLODDONORERNE Den Inte rnation ale Bloddon ordag læs sid e 2-3
www.w orldbloo ddonord ay.org
I DANMARK VESTERBROGADE 191 +++ 6046 +++ 1931 FREDERIKSBERG C
HVEM VANDT ET WEEKEND-OPHOLD? I sidste Donor Nyt satte Dansk FolkeFerie weekend-ophold på højkant til tre af de læsere, der kunne svare rigtigt på 13 spørgsmål om blod og bloddonation. Og det var der rigtig mange, der kunne! Derfor måtte vi have lidt hjælp til udtrækningen af de tre heldige vindere. Det fik vi heldigvis af Maibritt Saerens, som mange læsere måske bedre kender som Søs fra Krøniken på DR, men som i øjeblikket også er aktuel i teaterstykket ”En nat i den svenske sommer.”
De tre vindere er: • • •
Carsten Rønn, Vejlby Vænge 26, 8240 Risskov Christina Christensen, Reberbanevej 9, 1.tv., 8900 Randers Birger Stenå Nielsen, Lyngevej 174, 3450 Allerød
De rigtige svar på de 13 spørgsmål er: 21X - X21 - 21X - 2112 Vi siger tak for interessen og de mange besvarelser. Vi håber, at de, der ikke vandt, har lyst til at være med igen næste gang, vi har en konkurrence i Donor Nyt.
Maibritt Saerens var lykkens gudinde i vores konkurrence. Her har hun netop trukket Carsten Rønns besvarelse.
WWW.BLODDONOR.DK
✂ DONORTILMELDING
DN 79/2005
Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk
Stilling/Navn Gade Postnr.
DONOR NYT NR. 79 36. ÅRGANG JUNI 2005
By
Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen
Personnr./Fødselsdato
Telefonnr.
Arbejdssted
Telefonnr. / lokalnr.
Har du tidligere givet blod?
Ja
Nej
Hvor Evt. blodtype
Evt. bemærkninger
Redaktion: Kristian Broberg Søren Falck Henrik Hansen Thorkild Hansen Karin Magnussen Mikkel Dybtved Andersen Malou Rode Lægefaglige konsulenter: Karin Magnussen og Ellen Taaning Design og tryk: Datagraf Auning AS Trykt på svanemærket papir Forsideillustration: www.wbdd.org
Ønsker at blive tappet i (stednavn)
Dato
Underskrift
Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse. Oplag: 230.000 ISSN nr: 0902-2643 Næste udgivelse: okt. 2005