Donor Nyt 83 by Bloddonorerne i Danmark

nr. 83 • oktober 2006

Blod fra og til hjertet

•

side 2

Sådan får du et jernhelbred

•

side 8-9

Hvad vil det sige at være sund?

•

side 10-11

Koldt vand er sagen side 6-7

leder

blod fra og til hjertet Hver dag har et sted mellem 15 og 25 patienter med hjertekarsygdom glæde af, at der eksisterer mennesker med hjertet på det rette sted. Mennesker, som er villige til at donere blod. En femtedel af donorernes blod bruges til patienter med forkalkninger i hjertets kranspulsårer eller i den store hovedarterie (aorta). Til en operation i hjertets kranspulsårer bruges der normalt kun ganske få portioner blod, men hvis aorta pludselig brister, kan der blive tale om 20 til 50 portioner. I sjældne tilfælde bruges der helt op til 100 portioner blod. Mange hjertekarpatienter kan takke bloddonorerne for deres liv og helbred. Desværre kan de ikke gøre gengæld ved selv at donere blod. Brug af hjertemedicin er ikke foreneligt med bloddonation. En del hjertekarsygdomme er livsstilsbetingede og kan forebygges ved at leve sundt. Derfor gør vi i Hjerteforeningen meget ud af at forske i metoder til at forebygge livsstilssygdomme og informere om den sunde livsstil. De hjertesunde råd om kost og motion er ikke kun forbeholdt mennesker med risiko for hjertekarsygdom. Alle

kan have gavn af at leve hjertesundt – også bloddonorer. En sund livsstil kan være med til at sikre, at blodet er i orden, og sikre, at bloddonoren ikke bliver utilpas af at forære noget af det væk. Hvis man spiser sundt, motionerer dagligt og undlader at ryge, kan man være heldig at holde sig sund og rask i mange år. Er man sund og rask medfører det også en god blodproduktion. Det er bloddonorerne her i landet heldigvis klar over, og det er en af grundene til, at den danske blodforsynings troværdighed er i top. Bloddonorerne passer godt på sig selv, og derfor har deres blod høj kvalitet. Blodforsyningen i Danmark skulle gerne fortsat være blandt verdens bedste. Derfor er det vigtigt, at donorerne bliver ved med at passe på sig selv og deres helbred – for deres egen skyld, men også af hensyn til landets patienter. Med hjertelig hilsen

Susanne Volqvartz Direktør, Hjerteforeningen

Lempelse af Tyrkiet-karantæne I løbet af nogle måneder lempes karantæneområdet for Tyrkiet. Det betyder, at donorer, der har besøgt byerne Antalya, Side og Alanya, ikke vil komme i karantæne. Fremover vil Middelhavskystområdet øst for 32° østlig længde være karantæneområde.

Donor Nyt nr. 83 37. årgang oktober 2006

donor nyt • oktober 2006

Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk

Redaktion: Marie-Louise Baden Kristian Broberg Mads Peter Aagaard Madsen Thorkild Hansen Karin Magnussen Mikkel Dybtved Andersen Malou Rode

Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen

Lægefaglige konsulenter: Karin Magnussen og Ellen Taaning

Design og tryk: Datagraf Trykt på svanemærket papir Forsidefoto: Bloddonorerne i Danmark Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse. Oplag: 225.000 ISSN nr: 0902-2643 Næste udgivelse: Februar/marts 2007

spørgsmål og svar

Hvorfor bliver jeg svimmel? Hej Jeg vil gerne være bloddonor, men har tidligere i forbindelse med blodprøver oplevet, at jeg bliver svimmel. Hvad skyldes det? Er det et problem, hvis man gerne vil være donor? Venlig hilsen Klaus .............. Hej Klaus Hverken en blodprøve eller en regulær blodtapning bør forårsage svimmelhed – og slet ikke som følge af blodtabet, som i begge tilfælde er meget begrænset. Har man en meget lav hæmoglobinværdi (tidligere kaldt blodprocent), vil man imidlertid godt kunne blive svimmel efter en tapning. Af hensyn til donor bliver man derfor ikke tappet, hvis hæmoglobinværdien er for lav. Før en tapning skal hæmoglobinværdien være mindst 8,4 for mænd og 7,8 for kvinder. Men man kan også blive utilpas eller svimmel, hvis man ikke har spist eller drukket tilstrækkeligt, inden man bliver tappet. Det er derfor vigtigt at sørge for ikke at være i væske- eller kostunderskud, inden man giver blod. (Se artiklerne på side seks og syv om vand og på side otte og ni om jern og kost). Med venlig hilsen Mads Peter Aagaard Informationsmedarbejder Bloddonorerne i Danmark

Er det nødvendigt med ekstra jerntilskud? Hej Donor Nyt Kan jeg erstatte det jern, jeg mister ved en tapning, gennem kosten, eller er det nødvendigt med et ekstra jerntilskud? Hilsen Iben ............. Hej Iben Bloddonorer bliver normalt tappet for ca. 450 ml, hvilket svarer til et jerntab på omkring 200 mg. Hvorvidt man kan kompensere for dette tab af jern gennem kosten, afhænger af, hvor ofte man giver blod. Hvis man bliver tappet regelmæssigt – det vil sige flere gange om året – er det svært at genoprette jernbeholdningerne mellem hver tapning. Derfor er det for de fleste bloddonorer en god idé at få et ekstra tilskud af jern. Det gælder særligt for kvinder i den fødedygtige alder. I forbindelse med en enkeltstående tapning af blod intensiveres kroppens jernoptagelse. Det betyder, at en større del af jern fra kosten og kroppens depoter udnyttes. Godt fyldte jerndepoter og en god jernholdig kost kan derfor i nogle tilfælde kompensere for jerntabet uden risiko for jernunderskud. Men som nævnt har mange bloddonorer godt af et ekstra jerntilskud. Med venlig hilsen Karin Magnussen Overlæge Københavns Amts Sygehuse

oktober 2006 • donor nyt

Tekst og foto Mads Peter aagaard madsen

En drøj omgang Fem år efter sin blodprop er Harald Jørgensen tilbage i sadlen.

Harald er uddannet landmand og tidligere sælger. Sammen med sin hustru, Rosa, har han i dag en lille gård med grøntsagshave på Fyn. De to ægtefolk har efterhånden været sammen længe. – Men du kan ikke se på min kone, at hun har været gift med mig i 49 år, smiler fynboen med stille humor, men også med stolthed. I det hele taget lægger Harald ikke skjul på, at han er godt tilfreds med sin tilværelse i dag. For lidt over fem år siden, var udsigterne mindre gode. – I nogle år havde jeg gået og været dårlig, og jeg var godt klar over hvorfor, fortæller gårdejeren ærligt. – Det var en forkalket kranspulsåre.

Komplikationer undervejs Desværre var hospitalsopholdet ikke helt problemfrit. – Det var drøjt, for der opstod komplikationer undervejs. Normalt får man ikke blodtransfusion, når man skal bypass-opereres, oplyser Harald. – Men der var altså problemer under operationen, der gjorde, at jeg endte med at få tre portioner blod. Det viste sig dog forholdsvis snart efter operationen, at den havde været en succes. Harald fortæller om den første tid efter udskrivningen: – Jeg garanterer for, at jeg kunne mærke en forskel. Det var som at være født på ny.

Cykler hver dag To tilstoppede hjerteårer Modvilje overfor sygehuse og angst for smerter betød imidlertid, at Harald ikke fik gjort noget ved det, før det var meget tæt på at være for sent. Den 26. april 2001 fik han en blodprop i hjertet og blev indlagt på Odense Universitetshospital. – Jeg lå på sygehuset i godt en måned, og det var en drøj omgang, fortsætter han. – Jeg blev undersøgt, og man besluttede, at jeg skulle bypass-opereres. Det var galt med fire årer: De to af dem var tilstoppede med 95 procent! fortæller Harald udramatisk, men levende, om forløbet. – Jeg vidste, at det ikke var godt. Men jeg var glad for, at der nu i det mindste skete noget.

Men den tidligere hjertepatient har endnu ikke glemt tiden før operationen. – Før operationen kunne jeg ikke gå 25 meter for smerter. I dag behøver jeg ikke at tage særlige hensyn til noget som helst. Jeg har det som om, at jeg ville kunne spadsere til verdens ende, stråler Harald, inden han med et smil tilføjer: – Godt nok ikke lige så hurtigt, som jeg kunne engang. Men jeg er jo også 76 år gammel. Udover at gå ture cykler fynboen også gerne: – Syv-otte km hver dag. Jeg har også en kondicykel, så jeg kan cykle inden for om vinteren.

Blod reddede måske mit liv I dag kan Harald sætte tiden som hjertepatient i

donor nyt • oktober 2006

FAKTA Bypass-operation:

perspektiv. Både hjertesagen og bloddonorsagen har fået ny betydning for ham. – Jeg er så imponeret over, at man i den grad kan blive hjulpet. Før min blodprop havde hjertesagen ikke interesseret mig særlig meget. Men efter genoptræningen på sygehuset, kom jeg på et gymnastikhold hos Hjerteforeningen, hvor alle deltagere havde været igennem det samme som mig. Jeg har været med på det hold lige siden, og det vil jeg fortsætte med. Samværet med de andre er en fantastisk støtte. Til bloddonorerne har Harald følgende hilsen: – Der er næsten ingen ende på min taknemmelighed overfor de mennesker, der giver blod. De har måske reddet mit liv. Jeg har altid selv haft lysten til at blive bloddonor, men på grund af et hektisk liv med mange rejser blev det desværre aldrig til noget. Det tænker jeg meget over i dag.

Rigtig kost Men der er én person, som Harald gerne vil sende en særlig tak til. – Jeg vil meget gerne understrege min kones støtte under hele sygdomsforløbet og efterfølgende også med kosten. Sådan noget som kolesteroltal skal jo være i orden. Det er der mange, der ordner ved at tage piller, men det har jeg aldrig gjort. Alligevel ligger mit kolesteroltal fint, og det kan jeg takke min kone for. Vi får den rigtige kost derhjemme. Og råvarerne til den kost henter Harald og Rosa i baghaven.

Harald fik en bypassoperation, som krævede tre portioner blod. I dag cykler han syv-otte km hver dag.

•B ypass betyder omkørsel på engelsk. • En blodåre (tages ofte fra patientens underben) sys på hovedpulsåren i den ene ende. Den anden ende sys på kranspulsåren neden for det forsnævrede sted. På den måde ledes blodet udenom forsnævringen. • Inden operationen køles hjertet ned. En såkaldt hjertelungemaskine fører blodet uden om hjertet og lungerne. Den sørger for, at blodet iltes og pumpes rundt i kroppen. • Operationen tager normalt to til tre timer. Bagefter opvarmes hjertet igen og går i gang enten af sig selv eller med et elektrisk stød. Derefter overtager hjertet og lungerne deres normale funktioner. • Resultaterne af operationen er gode. 95 procent af hjertepatienterne får det umiddelbart bedre, og mange bliver helt fri for medicin.

oktober 2006 • donor nyt

Tekst Jan Milandt, cand. scient. konsulent, Danmarks Idræts-Forbund Foto Privat Datagrafs pixbase

Koldt vand er sagen – Både hvis man vil tabe sig, styrke sig eller give blod.

Husk at drikke vand, inden du giver blod … Vand slukker tørsten og kan drikkes i ubegrænsede mængder. Det giver ikke tomme kalorier i modsætning til sodavand, saftevand og sportsdrikke. Sodavand – også light – skader desuden tænderne på grund af det høje syreindhold. Også for bloddonorer er det en god idé at drikke vand. Faktisk oplever blodbankerne ofte, at donorerne er i væskeunderskud. Det skyldes både, at mange drikker for lidt vand, og at mange drikker kaffe, te eller alkohol, som er vanddrivende. Hvis man ikke er opmærksom, kan man derfor risikere at dehydrere. Er man dehydreret, inden man giver blod, løber blodet langsommere. Dermed øges risikoen for at blive dårlig. Dehydrering kan desuden medføre træthed og overophedning – og i værste fald, at man besvimer. Det er også en god idé at drikke ekstra om sommeren. Om sommeren har man brug for mere væske, og hvis man ikke tænker nærmere over det, kommer man let til at mangle.

... men også bagefter Det er lige så vigtigt at drikke væske efter tapningen, som det er at gøre det før. Det manglende blod erstatter

donor nyt • oktober 2006

kroppen med væske fra vævene indenfor nogle få minutter – under forudsætning af, at man ikke er i væskeunderskud. Derfor er det vigtigt, at man har spist og drukket rigeligt inden tapningen, og at man drikker i forbindelse med tapningen. Efter tapningen er det også vigtigt, at man hviler sig i ti minutter, så blodvolumen kan nå at indstille sig igen.

Flere liter er bedst Vand udgør 60-70 procent af kropsvægten. Hvert døgn mister man to-tre liter, men ved hård fysisk indsats kan væsketabet udgøre endnu flere liter. Det skyldes primært fordampning og sved. Derudover har flere forsøg vist, at man ikke af sig selv drikker den væskemængde, der svarer til det, man har mistet. Dette er kritisk, da man ved et væsketab på bare to procent mister op til ti procent i ydeevne. Pointen er, at man ved særlig fysisk anstrengelse faktisk bør drikke mere, end man umiddelbart har lyst til. Hvis man er bloddonor, er det bedste derfor at drikke flere liter vand, inden man giver blod.

Bloddonorer bør drikke flere liter vand, inden de giver blod.

Nogle tommelfingerregler:

Nyttig viden:

Gode donorråd:

Man kan opstille følgende grundregler for indtagelse af væske ved fysisk indsats:

•D et er muligt at optage 1,2 liter væske i timen • Normalt dagligt væsketab, når man ikke yder hård fysisk indsats, er to til tre liter • Hvis man drikker for meget væske, udskilles det som urin. Der er derfor under normale omstændigheder ingen risiko ved at drikke for meget væske • Urinen er en god indikator for, om væskebalancen er i orden. Er urinen meget gul, er det et tegn på væskemangel • Det er altid fornuftigt at drikke væske, efter man er færdig med træning eller hårdt fysisk arbejde

•S luk tørsten i vand • Drik rigeligt med vand – både før og efter tapning • Væske bør indtages à fire til seks portioner i timen • Væsken bør indeholde maksimalt fire til seks procent kulhydrat

•E r varigheden under 30 minutter, er der ingen fysiologisk grund til at indtage væske under aktiviteten hverken ved lav eller høj intensitet • Er varigheden over 45 minutter, bør man overveje at indtage væske afhængig af de klimatiske forhold samt intensiteten i aktiviteten. Jo varmere og jo højere intensitet, desto mere væske skal man indtage • Er varigheden over 60 minutter, skal væsketabet erstattes løbende for at undgå træthed, uanset klimatiske forhold og intensiteten

oktober 2006 • donor nyt

DONOR INFO Tekst Karin magnussen overlæge, københavns amts sygehuse Foto privat

jern og kost Flere og flere trykte magasiner giver råd om, hvad der er fornuftigt at spise. Donor Nyt er ingen undtagelse. Kostens sammensætning og mængde er nemlig vigtig for menneskers daglige velbefindende – og har også stor betydning for evnen til at give blod. Jernholdig kost er godt for bloddonorer

Jernmangel

Som udgangspunkt bør kosten være alsidig for at indeholde alle de stoffer, organismen har brug for. Den hyppigste mangeltilstand – også på verdensplan – er jernmangel. Og det er især kvinder og bloddonorer, som er udsat for jernmangel.

Ved hver tapning afgiver en bloddonor cirka 450 ml blod, hvilket svarer til et jerntab på mellem 50 og 200 mg. Hvis man som bloddonor ikke har jerndepoter at tage af, vil der være for lidt jern til opbygningen af nye røde blodlegemer. I værste fald vil dette medføre blodmangel. Mangel på blod vil kunne opleves som træthed og svimmelhed. Desuden vil meget små jerndepoter kunne give anledning til nedsat udholdenhed og øget følsomhed overfor kulde. Bloddonorer bør derfor altid være opmærksomme på at få tilstrækkeligt jern i kosten.

Hvilken rolle spiller jern? Jern er en vigtig bestanddel af blodet. Det indgår som en væsentlig del af det protein i blodets celler, der hedder hæmoglobin. Hæmoglobin er det farvestof, som giver blodet den røde farve, og som binder ilten i blodet. Stoffet transporterer ilt fra lungerne til kroppens celler og kuldioxid fra cellerne tilbage til lungerne. I kroppens muskler findes der et tilsvarende jernholdigt stof, der hedder myoglobin. I princippet har myoglobin samme funktion som hæmoglobin, nemlig iltbinding. Desuden er jern en nødvendig del af flere forskellige proteiner, som hver har en vigtig funktion. Nogle er for eksempel vigtige for immunforsvaret, andre har betydning for produktionen af energi til cellerne, andre igen er væsentlige for funktioner i hjernen. Efter optagelsen i kroppen opbevares jernet i et protein, der fungerer som jerndepot. Dette protein kaldes ferritin. Fra ferritin afgives jern, når det for eksempel skal anvendes i genopbygningen af de røde blodlegemer efter en tapning. Ferritin-depoterne skal derfor helst altid være godt fyldte.

donor nyt • oktober 2006

Kan man gøre noget for at undgå jernmangel? Ja, det kan man godt. Man skal være opmærksom på at spise den rigtige kost, og i den forbindelse er der flere ting, som er vigtige. Dels er der mad, som indeholder forholdsvis meget jern, og dels er der er mad, som fremmer optagelsen af jern. Desuden er der en del mad, som hæmmer jernoptagelsen. Herudover findes kostens jern i to forskellige former. Den ene form er hæmjern, hvor jernet er bundet til protein. Den anden form er non-hæmjern, hvor jernet findes som salte. Hæmjern optages lettere fra tarmen (5 til 35 procent) end non-hæmjern (2 til 20 procent).

Nogle gode råd Der findes jern i små mængder i næsten alle fødevarer – både animalske og vegetabilske. Nogle fødevarer er imidlertid mere jernholdige end andre.

Kostens jernmængde pr. 100 gram:

De bedste jernkilder er: • Indmad (lever, hjerte, blodpølse, leverpostej m.m.) • Kød, skaldyr og fisk • Langtidshævet groft brød • Grønne grøntsager (grønkål, broccoli, rosenkål, grønt drys m.m.) • Tørrede frugter (rosiner, abrikos m.m.) • Bælgfrugter (ærter, bønner, linser m.m.) Som sagt fremmer nogle stoffer optagelsen af jern, andre stoffer hæmmer jernoptagelsen. Derfor er måltidets sammensætning vigtig. Stoffer, der fremmer optagelse af jern: • Hvis kosten indeholder C-vitamin, bindes jern til det. Det gør, at jernet bliver lettere at optage fra tarmen. C-vitamin beskytter også mod binding til hæmmende stoffer. • Protein fra kød og fisk virker sandsynligvis på tilsvarende måde Stoffer, der hæmmer optagelse af jern: Polyfenoler og fytin binder jern, så det ikke kan optages fra tarmen. Polyfenoler findes i store mængder i te, kaffe, kakao, chokolade og rødvin. Fytin

findes i klidlaget på korn, hvor det binder mineraler, indtil kornet spirer. I korn findes også fytase, som er et enzym. Dette enzym nedbryder fytin, så jern og andre mineraler bliver frigivet. Fytase bliver aktiveret af fugtighed og varme (op til 40º C). Det tager dog lang tid at nedbryde fytin, så mineralerne kan frigøres. Ved brødbagning er det derfor bedst, hvis hele kerner står i blød natten over, og hvis brødet langtidseller surdejshæves. Den letteste måde at få tilstrækkeligt med jern på, er derfor at spise C-vitaminholdig kost sammen med jernrig kost – gerne kød, skaldyr eller fisk. Kaffe og te bør man nøjes med at drikke mellem måltiderne. Hvis det er nødvendigt med jerntilskud, bør det ikke tages i forbindelse med et måltid. Det er bedre at tage det om aftenen for eksempel med et glas juice. Der er forskel på, hvor meget jern mænd og kvinder har brug for. Mænd anbefales at indtage cirka 10 mg pr. dag. Kvinder rådes til at spise mellem 12 og 18 mg pr. dag. Denne mængde er nok til at opretholde jerndepoterne i kroppen under normale omstændigheder – men for bloddonorer er behovet dog ofte lidt større.

Kanel: 38,1 mg Blodpølse: 16,2 mg Kogte muslinger: 7,7 mg Paté: 6,0 mg Leverpostej: 5,5 mg Rå dild: 5,5 mg And, brystkød: 4,5 mg Cornflakes: 4,3 mg Persille: 3,6 mg Havregryn (ikke beriget): 3,7 mg Kogte rejer: 3,1 mg Lakrids, salt: 3,1 mg Rå østers: 3,0 mg Rosiner: 2,4 mg Hakket oksekød (med lavt fedtindhold): 2,3 mg Frugtpålæg, figen: 2,2 mg Roastbeef: 2,1 mg Valnødder: 2,1 mg Grønkål: 2,0 mg Marcipan: 1,9 mg Grønne ærter: 1,8 mg Brun sennep: 1,8 mg Torskerogn (konserves): 1,6 mg Rugbrød (fuldkorn): 1,5 mg Svesker: 1,1 mg Røget makrel: 1,1 mg Kartofler: 1,0 mg Grønne bønner: 1,0 mg Grillkylling: 0,9 mg Hakket svinekød (med seks procent fedt): 0,9 mg Sylte: 0,9 mg Rødkål (konserves): 0,8 mg Broccoli: 0,7 mg Rødbeder, rå: 0,6 mg Røget laks: 0,5 mg Kirsebær: 0,3 mg Rå græskar: 0,2 mg Danske æbler: 0,1 mg Sammensæt selv en god jernholdig kost ved hjælp af Danmarks Fødevareforsknings fødevaredatabank på www.foodcomp.dk Find mere information på: www.bloddonor.dk www.dif.dk www.sygehusviborg.dk www.agrsci.dk

donor nyt • oktober 2006

tekst Stina Thorsvang professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Foto Privat Illustrationer annette carlsen

De fleste bloddonorer har hørt det før: Man skal være mellem 18 og 60 år, veje mindst 50 kg og være sund og rask for at blive bloddonor.

Hvad vil det sige at være sund? Der er fire forskellige måder at opfatte sundhed på. Alle fire opfattelser er vigtige, men for at give det bedste billede af, hvad sundhed kan være, foreslår jeg at tilføje en femte opfattelse. Jeg tror, at de fleste danskere kan identificere sig med én eller flere af disse fem måder at opfatte sundhed på.

Sundhed er lig fravær af sygdom Den første opfattelse er, at sundhed er lig fravær af sygdom. Det er den opfattelse, der bruges, når der hverves nye bloddonorer. Man skal være sund og rask for at kunne blive bloddonor, og det er man, når man ikke er syg. Det vil sige, at man ikke fejler noget, der kan smitte gennem blodet eller noget, hvor en tapning belaster ens helbred. Opfattelsen af sundhed som fravær af sygdom ses typisk i medicinske sammenhænge, hvor det handler om at gøre syge mennesker raske, og hvor syg og rask er modsætninger. Det vil sige at i forhold til det at være bloddonor, er det at være sund og rask altså det samme. Men mange af os føler os ikke sunde, blot fordi vi ikke er syge.

Sundhed er lig med korrekt sundhedsadfærd Den anden opfattelse af sundhed er, at sundhed er lig med korrekt sundhedsadfærd. Det er denne opfattelse, der for eksempel afspejles i tv-programmet ”Lev stærkt, dø gammel”. Programmet handler om livsstil og om almindelige mennesker, der i de fleste tilfælde godt kunne være bloddonorer. De plages ikke af sygdom, på trods af at deres sundhedsadfærd ikke er den mest hensigtsmæssige. Deltagerne i programmet får målt kondital, fortæller om deres livsstil, og på baggrund af oplysningerne udregner lægen i programmet, hvor gammel hver deltager kan regne med at blive. For de flestes vedkommende lyder buddet på 58-65 år, hvilket er langt under den gennemsnitlige levealder. Herefter får deltagerne at vide, hvad de skal ændre ved deres livsstil. De kan for eksempel stoppe med at ryge, dyrke motion regelmæssigt, skære ned på alkoholforbruget, og så skal de spise sundt. Sundhed er altså ifølge denne opfattelse, at man er sund, hvis man lever sundt. Deraf: Hvis du lever sundt, bliver du ikke syg.

donor nyt • oktober 2006

Sundhed er en ressource

Sundhed er lig med livskvalitet

Den fjerde opfattelse af sundhed er, at det er en ressource. Denne opfattelse af sundhed handler om de faktorer, der beriger et liv. Opfattelsen ligger tæt op ad Verdenssundhedsorganisationens sundhedsbegreb, som lyder: ”Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom”. Hvis man betragter sundhed som en ressource, er det imidlertid ikke helt det samme som Verdenssundhedsorganisationens definition. Sundhed som ressource handler om adfærd og ikke blot en tilstand. Man handler ud fra en viden om og en holdning til forskellige områder, der påvirker ens liv. Sundhed er efter denne opfattelse en evne til at træffe sunde valg og tage ansvar for sit eget liv på baggrund af de ydre vilkår, der præger den enkelte – herunder opvækst, boligforhold, sociale forhold, arbejdsmiljø, viden om sundhed m.m.

Den tredje opfattelse er, at sundhed er lig med livskvalitet. Det vil sige, at hvis man har det godt psykisk, så er man også sund. Man kan føre den livsstil, man vil, for det handler om at have det godt her og nu. Det er op til den enkelte at definere egen livskvalitet. Ud fra denne sundhedsopfattelse gælder det om at have det så godt som muligt, så længe man lever. Man vurderer selv, hvad der er sundt. Deltagerne i tv-programmet ”Lev stærkt, dø gammel” gav nogle eksempler på denne opfattelse af sundhed. Smøgerne, de våde varer og den begrænsede motion gav deltagerne livskvalitet, hvilket – ud fra denne sundhedsopfattelse – også er lig sundhed.

Sundhed er en ressource til fysisk, psykisk og socialt velvære Sundhed kan dog også betragtes som en ressource til fysisk, psykisk og socialt velvære. Det er min opfattelse, at man godt kan være sund, selvom man er syg. Mange mennesker lever med en kronisk sygdom, men har et sundt liv – trods sygdommen. De kender til deres sygdom og ved, hvordan de skal leve for at have det bedst. Lever man usundt som almindeligt, raskt menneske, går der for de flestes vedkommende mange år, før der kommer konsekvenser af livsstilen. Lever man usundt med en kronisk sygdom, for eksempel diabetes eller en nyresygdom, kommer der hurtigere en afregning. Har man ressourcerne til fysisk, psykisk og socialt velvære trods sygdommen, ja, så er man ifølge denne femte opfattelse sund. Der er altså mange måder at opfatte sundhed på. Sundhed kan sagtens betyde noget andet end det, blodbanken mener med begrebet. For tappepersonalet hænger sundhed og det at være rask imidlertid tæt sammen: Efter blodbankens opfattelse er sundhed nemlig lig med korrekt sundhedsadfærd og fraværet af sygdom. Begge dele skal sikre, at bloddonorerne holder sig raske, så de kan tappes i mange år. Hvis vi i fremtiden fortsat skal have glæde af en sikker og stabil blodforsyning til glæde for landets patienter, er nogle sundhedsopfattelser derfor mere egnede til det formål end andre.

oktober 2006 • donor nyt

Tekst og foto Tommie Mynster, overlæge, dr.med., mavetarm-kirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital

Med støtte fra Bloddonorernes Forskningsfond har overlæge Tommie Mynster undersøgt de røde blodlegemers holdbarhed.

Hvor længe kan røde blodlegemer holde sig? Alt biologisk materiale tager skade af opbevaring – også blod. Derfor virker det måske logisk, at det er bedst at give ”friskt” blod til en patient. Overlæge Tommie Mynster har undersøgt, om den logik er rigtig.

Røde blodlegemers holdbarhed I Danmark kan vi opbevare røde blodlegemer på køl i op til 35 dage. Opbevaringen kan finde sted ved hjælp af opbevaringsvæsker, som ikke reducerer de røde blodlegemers levetid på omkring 120 levedage. I princippet betyder det, at de kan blive 120 plus 35 dage gamle. De røde blodlegemer ældes ikke under opbevaringen, men de tager skade på andre måder. Derfor forsvinder en del af dem fra blodkredsløbet indenfor de første døgn efter, at en patient har modtaget en blodtransfusion (se figur 1). For at kunne fremstille en pose med røde blodlegemer, er det nødvendigt at centrifugere blodet. Efter en centrifugering er der stadig cirka 20 procent af de hvide blodlegemer (leukocytter) tilbage. Hvide blodlegemer tåler ikke opbevaring på køl. De fleste af dem går til grunde i løbet af de første 21 dage og afgiver derved deres forskelligt virkende stoffer til opbevaringsvæsken. De afgivne stoffer bruges i kroppen til bekæmpelse af for eksempel bakterier, og i høj koncentration kan stofferne skade de røde blodlegemer i blodposerne. Det kan derfor ikke undgås, at de røde blodlegemer tager skade under opbevaringen. En del mister deres oprindelige form, men mange genvinder den, når de bliver transfunderet til et varmt miljø med ny næring. Man ved dog ikke præcist, hvilken betydning det har for modtageren af blodet.

Risiko for infektion Undersøgelser viser, at patienter har større risiko for at få en komplicerende infektion, som for eksempel lungebetændelse eller sårinfektion, hvis de får foretaget en operation, der kræver blodtransfusion. På trods af antibiotika er dette specielt udtalt for patienter, der har

donor nyt • oktober 2006

været opereret for kræft i tyk- eller endetarmen. Det skyldes måske, at der i forvejen er en stor risiko hos patienter, som opereres i et organ, fyldt med bakterier. I en forskningsgruppe tilknyttet mavetarm-kirurgisk afdeling på Hvidovre Hospital undersøgte vi patienter, som har været opereret for kræft i endetarmen. Undersøgelserne viste, at den samlede risiko for at få en infektion efter operationen var 24 procent blandt patienter, som ikke fik transfusion. Blandt de patienter, som fik transfusion, var risikoen for infektion 40 procent. Forskellen mellem de to patientgrupper skyldtes ikke udelukkende, at den sidstnævnte gruppe havde fået foretaget alvorligere indgreb end den førstnævnte. Vi analyserede også blodposernes alder ved brug. Poserne blev inddelt efter, om en patient udelukkende havde fået ”under 21 dage gammelt blod”, eller om vedkommende havde fået ”mindst én blodportion over 21 dage gammel”. Førstnævnte gruppe fik infektion i 34 procent af tilfældene. Sidstnævnte gruppe fik infektion i 46 procent af tilfældene. Ved en anden lejlighed undersøgte man en række patienter opereret for tyktarmskræft. Undersøgelserne viste en risiko for infektion på 19 procent – men ingen forskel mellem modtagerne af ”frisk” og ”gammelt” blod. Ifølge denne undersøgelse var infektionsrisikoen blandt tyktarmsopererede modtagere af blod altså lavere end blandt endetarmsopererede.

Blodtransfusion i behandlingen af kræft Der er ingen tvivl om den gavnlige effekt af blodtransfusion. Ved en svær operation med massivt

Figur 1

Figur 2

Røde blodlegemer efter henholdsvis fem og 35 dages opbevaring på køl. På figur 1 øverst i midten ses en helt normal rød celle (med dobbeltkonkav form). Allerede efter fem dage begynder en del af cellerne at antage stjerneform, hvilket blandt andet ses i højre side af billedet. Figur 2 viser røde blodlegemer efter 35 dages opbevaring. Næsten alle cellerne har unormal stjerneform eller er opsvulne. Billedet er forstørret ca. 2.200 gange.

blodtab vil ingen kirurg være foruden blodets livreddende effekt. Mange læger kan sikkert også genkende oplevelsen af en patient med blodmangel, som efter blodtransfusion giver udtryk for en fornemmelse af ”nyt liv”. Det betyder dog ikke, at der ikke er grund til at interessere sig videnskabeligt for effekten af blodtransfusion. Størstedelen af donorernes blod går til kræftpatienter, og derfor undersøges blodets betydning for kræftbehandlingen løbende. Selve kræftlidelserne har også været undersøgt i forbindelse med blodtransfusion. Mistanken er, at en transfusion øger risikoen for, at kræften vender tilbage efter operationen – måske fordi transfusionen hæmmer de immunceller, som burde holde kræften nede. For at vurdere risikoen for at kræften vender tilbage efter operationen, undersøgte vi de ovennævnte patienter, som var blevet opereret for tyk- og endetarmskræft. Undersøgelserne viste, at de transfunderede havde 30 procent større risiko for at dø i løbet af de første syv år efter operationen. Et resultat som skal tolkes med forsigtighed på grund af besvær med statistisk korrektion for alvorligheden af sygdommen blandt de transfunderede. Efter at vi havde analyseret blodets alder, fik vi imidlertid en overraskelse. Patienterne med den største risiko for igen at få kræft, var de patienter, som udelukkende havde fået blod, der var under 21 dage gammelt. Altså det modsatte resultat af undersøgelserne for infektionsrisikoen ved blodtransfusion. Selve mekanismen omkring blodets virkning på immunsystemet og immunsystemets virkning på kræftcellerne er imidlertid kompleks. Det er ikke oplagt, at mekanismen

ved udvikling af infektion og stimulation af kræftceller er den samme. Derfor kan der fortsat ikke gives gode råd med hensyn til, om det er bedst at transfundere ”frisk” eller ”gammelt” blod.

Blodtransfusions betydning for træthed Transfusion med røde blodlegemer burde i teorien give en bedre ilttransport og have en positiv virkning på patientens træthedsfornemmelse. Under efterprøvningen af denne teori blev der foretaget undersøgelser af ilttransporten efter transfusion med ”frisk” og ”gammelt” blod. Undersøgelserne har givet interessante resultater: I rotteforsøg synes ældre blod faktisk at nedsætte ilttilførslen til vævet. Dette er også tidligere vist blandt patienter indlagt på intensiv afdeling, men det har ikke kunnet eftervises. Man har imidlertid heller ikke kunnet se nogen forbedring af ilttilførslen efter transfusion af hverken ”frisk” eller ”gammelt” blod. Derfor har vi undersøgt patienter på Bispebjerg Hospital med blodmangel. Patienterne er blevet undersøgt for, hvordan de vurderer deres træthed på en skala fra et til ti før og efter blodtransfusion. Patienterne angiver, at de bliver mindre trætte efter transfusion, men den endelige analyse af undersøgelsesresultaterne mangler stadig. Vi må derfor vente med at vurdere, om der på dette område er forskel på at modtage ”gammelt” og ”frisk” transfusionsblod.

”Jeg er politiker – og jeg redder liv”

oktober 2006 • donor nyt

landet rundt

en sommer i det grønne Sommerens arrangører af Grøn Koncert, Tuborg og Muskelsvindfonden, inviterede Bloddonorernes informatører indenfor, så vi kunne udbrede kendskabet til bloddonation. Og vi fik en god start i det vestjyske, hvor det i Esbjerg lykkedes at få 129 nye tilmeldinger. Desværre fik vi hurtigt armene ned igen, da vi ikke kunne stille hold i Aalborg og i Århus ikke havde det held, vi plejer at have. Men resten af turen gennem landet gik glimrende med 100 nye tilmeldinger i Odense og 69 stk. i Næstved.

På turens sidste dag ankom hele cirkuset til Valbyparken i København. Vi var fire friske unge af begge køn, som brugte en eftermiddag på at cirkulere rundt blandt de glade koncertgæster. Med brede smil tog vi imod den ene tilmelding efter den anden fra de festglade mennesker. Da dagen var gået, havde vi fået cirka 182 nye tilmeldinger, hvilket vist godt kan betegnes som et ganske fint resultat. Så med et samlet landsresultat på lidt over 500 nye tilmeldinger kan landets informatører se tilbage på Grøn Koncert som et arrangement, vi godt kan blive ved med at deltage i. Af Morten Fevre, informatør

”Tapning” på Københavns rådhusplads den 14. juni København: På Den internationale Bloddonordag kunne mange københavnere lære deres blod lidt bedre at kende. I et telt midt på Rådhuspladsen var der mulighed for at melde sig som donor og få taget den første blodprøve. De forbipasserende med donorerfaring kunne booke en tappeaftale. Begge dele lod sig gøre, fordi der i dagens anledning var etableret direkte tilslutning til Storkøbenhavns fælles edb-system: Blodflödet. Udenfor de to telte kunne interesserede kigge nærmere på forskelligt informationsmateriale om blod og bloddonation, tale med blodbankpersonalet og nogle af de unge frivillige informatører eller bare slappe af til lidt levende jazz-musik og gøgler-optræden, som arrangørerne også havde sørget for. Dagen var tilrettelagt af Bloddonorerne i Storkøbenhavn, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Københavns Amts Sygehusvæsen og gav stor opmærksomhed samt en masse tilmeldinger.

Michael Falch hjælper bloddonorerne Nykøbing F: Den kendte musiker, Michael Falch, mødte op i blodbanken på Sygehuset i Nykøbing F for at ”døbe” en AutoVue – en ny maskine til blodtypebestemmelser. Hvad mon den kom til at hedde? “Falchen”, selvfølgelig! Der er i øjeblikket mangel på bloddonorer i Storstrøms Amt, men den lokale kampagne i Nykøbing F, ”Bliv bloddonor – gør en forskel”, kan måske ændre lidt på situationen. Michael Falch er selv bloddonor i Storstrøms Amt, så da han tilbød at hjælpe kampagnen til at få lidt mere opmærksomhed, tog donorkorpset imod tilbuddet med glæde. Michael Falch blev ikke selv tappet, men da han havde døbt maskinen, gav han en prøve på sine musikalske evner.

donor nyt • oktober 2006

Ungdomsforum i tunesien 13 lande fra hele verden, herunder Danmark, deltog i august ved årets konference for unge bloddonorer. Så der var tale om ”blod-søstre og -brødre” fra nær og fjern, som mødtes til gavn for donorsagen. For at få så meget ud af konferencen som overhovedet muligt, afholdtes der fire workshops dagligt. To for førstegangsdeltagere og to for erfarne deltagere. Arbejdsgrupperne drøftede temaer som unge donorers indflydelse, rekruttering og fastholdelse af donorer samt markedsføring og synliggørelse af bloddonorsagen. Da nogle lande har mere indflydelse end andre, var aktivitetsniveauet forskelligt fra

land til land. Danmark hører til blandt de mere indflydelsesrige lande, så danskernes fornemste opgave var at bidrage med viden og erfaringer, så vi kan hjælpe de lande, hvis blodforsyning endnu ikke er veletableret.

tak til bloddonorerne

Heldigvis blev der også tid til lidt leg. Hver aften havde vi sociale aktiviteter som sange, lege og danse, der var typiske for vores hjemlande. 13 vidt forskellige kulturer deltog i årets ungdomsforum, men i både arbejde og fritid var vi fælles om vores nærhed til sagen. Af Maria Schleimann, informatør

Holbæk: Før jeg blev nyresyg i 2000, skænkede jeg det aldrig en tanke, at der rent faktisk er mennesker, som frivilligt er med til at redde andres liv. Jeg har siden da – flere gange – på egen krop mærket betydningen af jeres indsats. Det synes jeg bare, I skal have en stor og ubetinget tak for! Tak for livet… Mange hilsner Gitte Salomon Hansen

er du sund og rask, mellem 18 og 60 år og vejer over 50 kilo, kan du blive bloddonor. Brug denne kupon eller tilmeld dig på www.bloddonor.dk

Sendes ufrankeret Bloddonorerne betaler portoen

Bloddonorerne i Danmark

Vesterbrogade 191 +++ 6046 +++ 1931 Frederiksberg C

Bloddonorerne i Danmark vesterbrogade 191, 1800 frb. C

Suppesæsonen og Halloween nærmer sig! Græskarsuppe • • • • • • •

500 g græskarkød uden kerner og skræl 1 løg 7 dl grønsagsbouillon 1 dl fløde 9 % salt og peber 100 g bacon i tern 2 gulerødder

Kassér stegefedtet. Riv gulerødderne groft og svits dem et par minutter på en tør pande. De må ikke blive bløde. Servér suppen kold med gulerødder, bacon og brød.

Skær græskarkødet i tern og løget i både. Kog det i bouillon ca. 20 minutter. Blend suppen og tilsæt fløde. Smag suppen til med salt og peber, og stil den koldt. Steg bacon sprødt på en tør pande og afdryp den på et stykke køkkenrulle.

Tip: I opskriften er der brugt store, orange pumpkin-græskar med gult kød. Andre græskar kan benyttes. Suppen kan med fordel tilberedes i forvejen, da den serveres kold. Tilbehør: Surdejshævet grovbrød. www.bloddonor.dk og www.hjerteforeningen.dk har flere opskrifter på sund kost.

www.bloddonor.dk

✂ donortilmelding

DN 83/2006

Stilling/Navn Gade Postnr.

Personnr./Fødselsdato

Telefonnr.

Arbejdssted

Telefonnr. / lokalnr.

Har du tidligere givet blod? Ja Nej

Hvor Evt. blodtype

Evt. bemærkninger Ønsker at blive tappet i Dato

(stednavn)

Underskrift