Kvinden i buret by Bog & idé

17 00

18 01

19 02

20 03

21 04

22 05

23 06

07 01 02 05 06 07 08 09 10 11

KVINDEN I BURET

12 13

krimith riller

14 15 16 17 18 19

– Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

”Jussi Adler-Olsen har bragt velkommen ny energi ind i en ellers noget klaustrofobisk og kliché-plaget dansk krimipraksis.”

★★★★★

KVINDEN I BURET

Spørgsmålet er, om Carl og Assad kan nå at forpurre den, eller om de selv vil blive ofre for den.

jussi adler-olsen

Først da den utraditionelle og hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl Mørck sættes i spidsen for Afdeling Q, politiets nyoprettede afdeling for ‘sager under særlig bevågenhed’, sker der et afgørende skred i efterforskningen. Og snart er Carl Mørck og hans assistent Hafez el-Assad på sporet af en hensynsløs forbryder, som drevet af had har lagt en helt afsindig plan.

jussi adler-olsen

En smuk vinterdag forsvinder den unge, fremadstormende folketingspolitiker Merete Lynggaard sporløst. Medierne kaster sig grådigt over historien, og overskrifterne gætter på alt fra selvmord, mord, en tragisk ulykke og kidnapning til frivillig forsvinden. Politiet sætter straks en storstilet eftersøgning i gang - men uden resultat. Merete Lynggaard er som sunket i jorden.

Ekstra Bladet

★★★★★ ISBN 978-87-56 7-875 4-3

Jyllands-Posten

24 25 26

Layout:thomas@eyelab.dk +45 51 84 51 51

tirsdag 05/07/11 09:39

Kvinden i buret HB AFDELING Q POLJOB 2011.indd 1

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 3 SESS: 35 OUTPUT: Wed Sep 14 09:20:33 2011 /first/politiken/ODT2/1392_Kvinden_i_buret_electra_145x220/Materie

J U S S I A D L E R-O L S E N

KVINDEN I BURET KRIMITHRILLER

POLITIKENS FORLAG

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 7 SESS: 35 OUTPUT: Wed Sep 14 09:20:33 2011 /first/politiken/ODT2/1392_Kvinden_i_buret_electra_145x220/Materie

P R O L O G

hun krattede fingerspidserne til blods på de glatte vægge og bankede knytnæverne mod de tykke ruder, til hun ikke længere kunne mærke sine hænder. Mindst ti gange havde hun famlet sig frem til ståldøren og sat neglene i sprækken og flået i den, men døren var urokkelig og kanten skarp. Til sidst, da kødet slap neglene, faldt hun tilbage på det iskolde gulv, tungt åndende. Et øjeblik stirrede hun ud i det buldrende mørke med opspilede øjne og hamrende hjerte, og så skreg hun. Skreg, til det ringede for ørerne, og stemmen svigtede. Så lagde hun nakken tilbage og mærkede igen den friske luft, der strømmede ned fra loftet. Måske kunne hun springe derop, hvis hun tog tilløb, og få fat i noget. Måske der så ville ske noget. Ja, måske ville satanerne derude være nødt til at komme ind til hende. Og hvis hun så sigtede efter deres øjne med fremstrakte fingre, kunne hun måske blinde dem. Hvis hun var hurtig nok og ikke tøvede, så kunne hun måske. Og så kunne hun måske også slippe ud. Et øjeblik suttede hun på sine blødende fingre, satte dem så i gulvet og pressede sig op. Hun stirrede blindt op mod loftet. Måske var der for langt at springe. Måske var der ikke noget, hun kunne få fat i. Men prøves skulle det. Hvad ellers? Hun trak sin jakke af og lagde den omhyggeligt i et hjørne, så hun ikke skulle falde i den. Så satte hun af i et sæt fra gulvet og strakte armene så langt i vejret, hun kunne, men ramte ingenting. Gjorde det et par 7

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 8 SESS: 35 OUTPUT: Wed Sep 14 09:20:33 2011 /first/politiken/ODT2/1392_Kvinden_i_buret_electra_145x220/Materie

gange mere, før hun trådte tilbage mod endevæggen, hvor hun stod og sundede sig et øjeblik. Så tog hun tilløb, og med al sin kraft sprang hun opad i mørket med armene hvirvlende efter håbet. Da hun ramlede ned, skred den ene fod på det glatte gulv, og kroppen faldt til siden. Hun stønnede tungt, da skulderen ramte betonen, og skreg, da hovedet hamrede ind i væggen og bankede hjernen fuld af lysglimt. I lang tid lå hun ganske stille og ville bare græde, men gjorde det ikke. Kunne hendes fangevogtere høre hende, så ville det blive misforstået. De ville tro, at hun var ved at give op, men det var hun ikke. Tværtimod. Hun ville passe på sig selv. For dem var hun kvinden i buret, men afstanden imellem tremmerne bestemte hun. Hun ville tænke tanker, der åbnede sig ud mod verden og holdt sindssygen på afstand. De skulle aldrig nogensinde få hende ned med nakken. Det besluttede hun der på gulvet, mens skulderen dunkede dybt, og hævelserne omkring øjet lukkede det i. En eller anden dag skulle hun nok slippe væk.

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 9 SESS: 35 OUTPUT: Wed Sep 14 09:20:33 2011 /first/politiken/ODT2/1392_Kvinden_i_buret_electra_145x220/Materie

2007 carl trådte et skridt frem mod spejlet og førte en finger hen over tindingen, hvor kuglen havde strejfet ham. Såret var helet, men arret tegnede sig tydeligt under hårene, hvis nogen ellers gad se efter. ‘Hvem fanden skulle gide det?’ tænkte han, mens han granskede sit ansigt. Nu kunne det ses, at han havde forandret sig. Furerne omkring munden var blevet dybere, randene under øjnene mørkere, og blikket signalerede inderlig ligegyldighed. Carl Mørck var ikke længere sig selv, den erfarne kriminalefterforsker, der levede og åndede for sit arbejde. Ikke længere den lange, elegante jyde, der fik øjenbryn til at hæves og læber til at skilles. Hvad fanden skulle han også bruge det til? Han knappede sin skjorte, tog jakken på, kylede den sidste sjat kaffe indenbords og hev hoveddøren hårdt i efter sig, så husets øvrige beboere kunne forstå, at de måtte se at komme ud af fjerene. Hans blik faldt på dørens navneskilt. Nu var det var på tide at få det skiftet ud. Det var allerede længe siden, at det var længe siden, at Vigga var flyttet. Og selv om de ikke var skilt endnu, så var det løb kørt. Han vendte sig om og satte kurs mod Hestestien. Nåede han toget om tyve minutter, så kunne han være en god halv time oppe hos Hardy på hospitalet, inden han skulle videre ind til Politigården. Han så kirken rage rødt op over de nøgne træer og prøvede at minde sig selv om, hvor heldig han trods alt havde været. Bare to centimeter til højre, og Anker havde stadig levet. Bare én centimeter til venstre, så var han selv blevet dræbt. Lunefulde centimeter, der havde skilt ham fra tu9

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 10 SESS: 35 OUTPUT: Wed Sep 14 09:20:33 2011 /first/politiken/ODT2/1392_Kvinden_i_buret_electra_145x220/Materie

ren langs de grønne marker og de kolde grave nogle hundrede meter foran ham. Carl havde prøvet at forstå det, men det var svært. Han vidste ikke ret meget om selve døden. Kun at den kunne være uforudsigelig som lynnedslag og uendelig stille, når den havde indfundet sig. Til gengæld vidste han alt om, hvor voldsomt og meningsløst det at dø kunne være. Det vidste han virkelig. bare et par uger efter afgangen fra Politiskolen havde synet af det første mordoffer brændt sig ind på Carls nethinde. En lille, spinkel kvinde, der var blevet stranguleret af sin mand og nu lå med matte øjne og et ansigtsudtryk, der gjorde Carl elendig i ugevis. Siden var masser af sager kommet til. Hver morgen havde han gjort sig klar til at se det hele. Det blodige tøj, de voksblege ansigter, de iskolde fotos. Hver dag havde han lyttet til menneskers løgne og undskyldninger. Hver dag sin forbrydelse i en ny afskygning, efterhånden mere og mere uvedkommende. Femogtyve år i politiet og ti i drabsafdelingen hærdede. Sådan var det gået indtil den dag, hvor der kom en sag, som trængte gennem hans panser. de havde sendt ham og Anker og Hardy ud til en rådden barak på en mørbanket grusvej på Amager, hvor et lig lå og ventede på at fortælle sin helt egen historie. Som så ofte før havde det været stanken, der havde fået en nabo til at reagere. Bare en eneboer, der havde lagt sig fredsommeligt i sit eget skidt og udåndet sine sidste sprittåger, kunne man tro, til man opdagede sømmet fra en sømpistol banket halvt ind i kraniet. Det var på grund af det søm, at Københavns Politis drabsafdeling var gået ind i sagen. Den dag var det Carls hold, der stod for tur, hvilket hverken han eller hans to assistenter havde specielle indvendinger imod, selv om Carl som sædvanlig brokkede sig over arbejdspresset og de øvrige holds langsommelighed. Men hvem kunne også vide, hvor fatal denne sag ville blive? At der kun skulle gå fem minutter, fra de trådte ind i ligstanken, til Anker 10

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 11 SESS: 35 OUTPUT: Wed Sep 14 09:20:33 2011 /first/politiken/ODT2/1392_Kvinden_i_buret_electra_145x220/Materie

lå i en blodpøl på gulvet, Hardy havde gået sine sidste skridt, og Carl fik slukket den brand i sig, der var absolut nødvendig for at være opdager i Københavns Politis drabsafdeling.