15. udgave-oktober 2017 Bønnerupkontakten

Page 1

Kontakten

BØNNERUP UDGAVE 15 · OKTOBER 2017

Byskiltet står så tæt på byen, at trafikken ikke når at tage farten af, før den er langt inde i beboet område.

Nyt loft i Bønneruphuset HVER GANG BønnerupKontakten skal tale med formanden, Michal Lønsgren Andersen, om ‘Nyt fra Borgerforeningen’, som denne artikel lægger spalteplads til i hvert nummer, virker han lidt opgivende og undskyldende. Det er sjældent, han synes, der sker noget, sådan rigtigt. Men det gør der altså. Også denne gang. Som formand for borgerforeningen tænker han naturligvis på, hvad der kan gøres af godt for byen. Og det er ikke svært at finde på. Noget helt andet at skaffe penge til det. Det gælder for eksempel borgerhuset, som Michal fortæller om senere i artiklen.

Der mangler frivillige men heldigvis er det ikke alle ideer, der koster penge: For eksempel går Michal og ærgrer sig over, at det ind imellem er svært at få fat i tilstrækkeligt med frivillige til de mange aktiviteter, der er i byen. Det er ofte ‘Tordenskjolds Soldater’ altså de samme mennesker - der engagerer sig i flere forskellige aktiviteter og derfor tit kører træt og må opgive det hele. Når man rækker hånden frem til gavn for byen, sker det, at man får armen revet af. - Så bliver folk trætte, siger Michal. - De løber sur i det og springer fra. (Fortsættes side 2)

Læs om ...

Læs også ...

Vild succes for kunststien ...

Stenalderminder uden for Bønnerup ...

Side 12 og 13

Side 6 og 7


2

BØNNERUP NYT

(Fortsat fra side 1) - I en lille by som vores er der grænser for, hvor mange vi kan mobilisere til frivilligt arbejde, og derfor for meget, at mange foreninger har en bestyrelse på 7-10 mennesker. Det tapper byen for frivillige kræfter, og vi får svært ved at gabe over alle de opgaver og udfordringer, vi har lige nu. Og som der kommer flere af i fremtiden. Michal mener, at borgere, der har lidt tid til overs, og som melder sig under fællesskabets faner, hurtigt får så travlt, at der ikke er plads til fritid. Det betyder igen, at når byen - altså fællesskabet - bliver inddraget i nye ting udefra som for eksempel det helt nye projekt med landsbyklynger, så er der ingen, der har tid eller kræfter til det.

Formanden har en idé

Formand Michal tror, at der kan gøres noget for at løse problemet - eller i alt fald løse noget af det: - Vi skal samarbejde mere, end vi er vant til, siger han. - Men det betyder ikke, at vi skal arbejde mere.

Vi bør reducere bestyrelserne og bruge de frigjorte ressourcer til det frivillige arbejde, vi ikke har folk til. - Desuden har flere foreninger sammenfaldende arbejdsområder eller fælles mødesteder og må altså kunne samarbejde og spare lidt på kræfterne. Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken mere end én gang. Alle har en økonomi at tage sig af, men ofte med meget få bilag, og det må derfor ligge lige til højrebenet at have fælles kasserer og revisor. - Desuden bør aktiviteter og arrangementer koordineres, så vi ikke stjæler hinandens publikum. Det er ikke smart, at foreningerne arrangerer deres større begivenheder på samme dato. - Vi bør organisere det frivillige foreningsarbejde under en koordinerende organisation, som dels kan sikre en fornuftig afvikling af årets aktiviteter, men også være behjælpelig med at organisere en mere rationel udnyttelse af den frivillige arbejdskraft. - Vi har altså brug for et samarbejdsorgan, der kan være med til at organisere det frivillige arbejde mere rationelt. Vi vil arrangere et borgermøde, hvor vi må drøfte, om der er interesse for sagen.

KOLOFON

AVISEN udgives i et samarbejde mellem Bønnerup og Omegns Borgerforening og en interessegruppe bestående af redaktionen. Avisen er uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser. Redaktionen påtager sig intet ansvar for returneringen af stof og fotos, der uopfordret sendes til bladet.

Ansvarshavende for det redaktionelle indhold er Jens Brønden, der også er avisens redaktør og redaktionens tovholder. Avisen udkommer den første dag i hvert kvartals første måned (januar, april, juli og oktober). Redaktionelle indlæg til avisen samt meddelelser om mærkedage sendes til:

bk@boennerup.dk, der læses af alle redaktionens medlemmer, eller til: Jens Brønden, Bønnerupvej 54, 8585 Glesborg. Trykning: Grefta Tryk, Grenaa

REDAKTIONEN:

Bjarne Lind, Redaktion

Vita Glad Petersen

Annette Appel

Mogens Lundetoft Clausen Redaktion mogens.clausen1@skolekom.dk

Jens Brønden

Grafisk tilrettelæggelse/ombrydning appelgraphic@mail.dk

Mie Christensen

Mogens Lyng

Redaktion og distribution mie@nrdn.dk

Næstformand i borgerforeningen b.lind@primanet.dk

Redaktion mogenslyng@yahoo.dk

Redaktion vitagladpost@hotmail.com Redaktion jensbroenden@gmail.com


BØNNERUP NYT

Bønneruphuset lukker i november

Borgerforeningen har også mere konkrete planer. Loftet i borgerhuset trænger til en omgang, og da vi jo alle kender akustikken i salen, skal en renovering af loftet udføres med lydabsorberende materiale. Når der er mange mennesker, er det svært at høre hvad sidemanden siger eller dem på den anden side af bordet. Alle taler derfor højere og højere, og så går det helt galt. Michal fortæller, at akustikken bliver væsentlig bedre efter renoveringen. Loftet bliver ændret til kip og isoleres med Troltex, der er lydabsorberende og sammen med de skrå vægge vil mindske støjproblemerne. - På grund af tagkonstruktionen bliver der ikke skråt loft i hele salens bredde, fortæller Michal. - Der bliver en bort langs salens langsider, fordi vi er nødt til at følge spærenes placering. Hvad kommer renoveringen til at koste? - Det ved vi faktiske ikke, men regner med at de bliver noget i retning af 60-70.000 kroner. Har vi pengene? - Nej endnu ikke, men vi har de bedste forhåbninger om, at vi får dem i tide, slutter formanden. Loftet ombygges i november, og huset er lukket hele måneden.

3

Fartregulering

Borgerforeningen har i samarbejde med nogle borgere i Stendalen og på Bønnerupvej henvendt sig til politiet og kommunen med forslag om at regulere hastigheden et par steder i byen. Først og fremmest skal farten sænkes ved indkørslen ad Skibsbyggervej, hvor byskiltet er opstillet klods op ad byens første huse. Det betyder, at mange bilister kommer ind i byen med 80 km. i timen, og først tager farten af derefter. I henvendelsen til myndighederne har borgerforeningen derfor bedt om at få byskiltet flyttet et godt stykke syd for Hjertestien og fortovets begyndelse. Oversigtsforholdene ved indkørslen til byen er dårlige og risikoen for alvorlige ulykker store. Desuden har borgerforeningen anbefalet et forslag fra beboerne i Stendalen og genboerne på den anden side af Bønnerupvej om at reducere farten forbi udkørslen fra Stendalen, hvor en stor del af trafikken kører alt for hurtigt. Oversigtsforholdene langs Bønnerupvej er meget ringe, og der bør opsættes chikaner for at sikre nedsættelse af hastigheden til de 50 kilometer, der gælder for almindelig bykørsel. - jens

Bønnerup Svømmeklub er igen oven vande Efter en forårssæson uden svømmehold er der nu igen plask, sjov og gang i Bønnerup Svømmeklub. Her ses de 5 friske trænere. Fra venstre er det Josefine Westermann Bøgelund Nielsen, Johanne Høyer Gyldenvang Bøgelund, Stine Kristensen, Karoline Kristine Schou Søgaard og Matilde Pedersen.

DER SVØMMES IGEN i Bønnerup Svømmeklub efter pausen i foråret. Pausen skyldes, at det på generalforsamlingen i februar ikke var muligt at samle en bestyrelse. Men nu er svømningen heldigvis i gang igen.


4

BØNNERUP NYT

(Fortsat fra side 3) Det er Gjerrild/Bønnerup Idrætsforening, der henover foråret og sommeren har arbejdet på at overtage svømmeklubbens drift, og det er heldigvis lykkedes, så der igen kan tilbydes svømning for børn i alderen 3-12 år. Børnene fordeles på tre hold efter alder og svømmefærdigheder - Forældre/barn - Plask og leg - Let øvet / Øvet. Forældrene til de små vandhunde retter en stor tak til Gjerrild/Bønnerup Idrætsforening, der nu har medvirket til, at børn i Bønnerup og omegn kan lære at svømme og blive fortrolige

med vand. Der er over 50 børn tilmeldt og træningen foregår mandage og tirsdage i Feriecenter Bønnerup Strand. Der er plads til endnu flere børn, og er man interesseret, er man meget velkommen til at kontakte svømmekoordinator Maren Mortensen. Dette gælder også, hvis man har lyst til at give en hånd med i det frivillige arbejde, eller man har spørgsmål til svømmeklubben. Maren kan kontaktes på enten SMS 2018 6494 eller på mail: maren.bella.mortensen@ gmail.com. - vita

Landsbysamarbejdet Og hvad har de danske gymnastikforeninger så med udviklingsarbejdet for danske landsbyer og yderområder at gøre? Det kan være svært at få øje på, men DGI har altså sammen med Lokal og Anlægsfonden og Realdania skaffet penge til det storstilede projekt. Fra miniseminaret om landsbyklynger i Knebel, hvor der bydes velkommen til interesserede fra hele Djursland.

DER ER RIGTIG gode muligheder i det landsbysamarbejde, der i øjeblikket spirer frem mange steder i landet. I alt 24 landsbyklynger er mere eller mindre under opbygning, og der er afsat 650.000 kr. til hver af dem i opbygningsfasen. Det er et stort og tidskrævende arbejde, der venter de mange frivillige, der skal organisere vores lokale landsbyklynge ‘Midt på Norddjurs’. Af samme grund er der ingen garanti for suc-

ces. Den afhænger nemlig af, at indsatsen og entusiasmen fortsætter efter, at pengestrømmen standser. Og det gør den efter halvandet år, hvor de allerfleste af midlerne - mere end en halv million er spenderet på en konsulent, der i den korte procesperiode er deltidsbeskæftiget med landsbyklyngen. Konsulenten er tilknyttet Sekretariatet for Landsbyklynger under Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.

Ingen mursten

DGI er en landsdækkende idrætsorganisation, Lokal og Anlægsfonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid, og Realdania er en forening, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø overalt i samfundet. Men trods flere af disse foreningers formål er der ingen ‘mursten’ i landsbyklyngeprojektet. Projektet efterlader ingen materielle faciliteter, men en organisa tionsstruktur af frivillige,


5

BØNNERUP NYT

En af de drivende kræfter i landsbyklyngen MIN, Dorthe Lyk fra Gjerrild, dybt koncentreret ved miniseminaret på Mols.

der skal formidle lokale fremskridt i landsbyklyngen og selv skaffe midlerne til det. De 24 initiativer over hele landet er altså blot etablerings- eller opstartsprocesser for denne struktur - et arbejde, der afsluttes 18 måneder efter igangsættelsen.

Mols er den første landsbyklynge

Men hvis man griber det an som dem på Mols, er der spændende muligheder i projektet. Her har entusiastiske borgere vist, hvad landsbyklyngerne kan, hvis man møder udfordringerne med optimisme, sammenhold og gå-på-mod. Det fremgik af et miniseminar, som LAG Djursland holdt i Knebel for nylig. BønnerupKontakten var med for at høre, hvordan man har tænkt sig, at vores lokale landsbyklynge på det midterste Norddjurs skal organiseres. Koordinator Helle Reindahl fra LAG Djursland og Lise Grønbæk fra DGI orienterede om processens fem faser.

Senere redegjorde Grith Mortensen, der er formand for klyngen ‘Mols i Udvikling’, for arbejdet på Mols. Her er opstartsprocessen afsluttet efter de første 18 måneder, og nu fortsætter organisationen sit omfattende arbejde uden konsulenthjælp og økonomisk bistand. For fremtiden skal de økono miske midler skaffes gennem fondraising og indtægtsgivende arrangementer. I opstartsfasen har der især været fokus på, at organisationen skal samarbejde og koordinere områdets aktiviteter på tværs af landsbyer. Forståelsen for fællesskabet i klyngen skal udvikles med respekt for de enkelte landsbyer. For at opnå det, skal kommunikationen/oplysningen i klyngen effektivt ud til borgerne. Kun derved kan man opnå den sammenhængskraft, som er nødvendig for at få klyngerne til at fungere.

Eksempel på samarbejde

På miniseminaret i Knebel blev Kunststien mellem Bønnerup Strand og Fjellerup brugt som eksempel på den slags samarbejde, der kan etableres mellem landsbyerne. Det var stiens idemand og initiativtager, Bent Sølyst fra Fjellerup, der mente, at samarbejdet mellem Fjellerup og Bønnerup er en dokumentation for, at samarbejde mellem to landsbyer er muligt -

også der, hvor man skulle tro, det ikke kan lade sig gøre. Han fortalte blandt andet, at bønnerupperne hverken var til at hugge eller stikke i efter de første mange henvendelser. Der var slet ingen respons, forklarede han. Alligevel lykkedes det at få et frugtbart samarbejde mellem de to byer, og når det kan lade sig gøre at samarbejde med Bønnerup, kan det lade sig gøre med hvem som helst, mente han. Og således oplyst af optimismens blændende lys gik mødedeltagerne til pause med sandwich, øl og vand - vi fra Bønnerup måske med en lidt tvær smag i munden. Men pyt... Det kan jo være, manden har ret.

Midt i Norddjurs

Som omtalt i sidste nummer af BønnerupKontakten er vores lokale landsbyklynge godkendt og er nu i fuld gang med opstarten. Der er ansat en konsulent, som skal støtte de frivillige i det store arbejde, det er at organisere klyngen. Landsbyklyngen ‘Midt i Norddjurs’, som til daglig omtales MIN, kommer foreløbig til at bestå af Gjerrild, Glesborg, Bønnerup, Ørum, Stenvad, og flere kan komme på tale, inden grænserne lægges endeligt fast. Kontaktpersonen fra Bønnerup er Karina Søndergaard Andersen. - jens


6

BØNNERUP NYT

Stenalderminder uden for Bønnerups havelåge

Lige her ved skrænten gik havet til i Stenalderen og i et 2030 meter bredt bælte ligger anslået 20 millioner skaller.

KØKKENMØDDING er et af de meget få danske ord, som er blevet internationalt. Det hedder køkkenmødding, uanset om man taler dansk, tysk, engelsk eller fransk. Enhver kan forestille sig de besværligheder, en franskmand har med at udtale køkkenmødding, når nu ø nu ikke findes på fransk, og når de to bløde d’er er lige så svære som i ”rødgrød med fløde”. Hvorfor skriver vi nu dette i BønnerupKontakten? Det gør vi, fordi et af de mest berømte eksempler på køkkenmøddinger ligger lige uden for Bønnerups havelåge i Nederskoven, cirka en kilometers penge nord for Meilgård Slot.

Ifølge Danmarks Kulturarvs Forenings publikation Danske Fortidsminder er Meilgård-køkkenmødddingen en klassisk arkæologisk lokalitet med en omfattende og spændende historie. Den starter omkring 1845, da Hofjægermester Olsen ejede Meilgård. I hans tid blev mange af skovvejene anlagt, og når man havde brug for vejfyld, blev det hentet der, hvor køkkenmøddingen senere blev lokaliseret.

sendte fundene til Oldnordisk Museum (nu Nationalmuseet) som på foranledning af den arkæologiinteresserede Kong Frederik d. 7. gennemførte de første udgravninger i 1851. Udgravningerne beviste, at dyngerne med deres indhold af millioner af østers, hjerte- og blåmuslinger, strandsnegleskaller og menneskebearbejdet flint, benredskaber, ildsteder og andet bopladsaffald var spor efter menneskers ophold og fortæring. Efter at man ved Meilgård for første gang konstaterede, at køkkenmøddingerne er menneskeskabte, blev der foretaget udgravninger mange andre steder - herunder ved Ertebølle syd for Løgstør, hvorfra periodebetegnelsen ‘Ertebøllekultur’ stammer.

Stenalderværktøj i vejfyldet

Olsen blev opmærksom på, at vejfyldet indeholdt hjortetakker, benspidser og forarbejdede flintredskaber. Han ind

Ved de store bøgetræers rødder kan man stadig finde skaller.


BØNNERUP NYT

7

Folk med nogle år på bagen kan fra deres skoletid huske denne - måske ikke helt nøjagtige, men interessante - skildring af stenalderlivet.

I de seneste årtier har det også vist sig, at køkkenmøddingerne også har tjent som gravsted. Køkkenmøddingerne ved Fannerup i Kolindsund og Nederst cirka fire kilometer øst for Kolind by har bidraget med nogle af de ældste begravelser, vi kender fra Danmarks oldtid. Disse spændende grave er nu udstillet på Djurslands Museum i Grenaa, hvor også historien om køkkenmøddingen ved Meilgård indgår som en del af museets nye permanente udstillinger. Meilgård-møddingen er udgravet flere gange, og undersøgelserne har vist, at køkkenmøddingen er cirka

125 meter lang, 20-30 meter bred og indtil 1,2 meter tyk og indeholder anslået 20 millioner skaller. Da bopladsen var i brug for cirka 6.000 år siden, lå den helt ud til havet. Kattegat nåede da helt ind til bopladsens vestside, hvor Sortå nu løber. Siden hen har landet hævet sig og derfor ligger bopladsen nu fem til syv meter over havets overflade.

Jagt på skovens store dyr

Meilgård-køkkenmøddingen er resultatet af stenaldermenneskers gentagne besøg, måske som sommerboplads. I skovene bagved blev der

jagtet kronhjort, vildsvin og rådyr, og der er fundet knogler fra sæler, småhvaler, ål, torsk og fladfisk samt diverse fugle. Et tykt muldlag, hvorpå der vokser smukke, opstammede bøgetræer, dækker i dag det meste af køkkenmøddingen ved Meilgård, men enkelte steder kan man se skaller og flintaffald. Da det er et af vores meget værdifulde fortidsminder, er det naturligvis ikke tilladt at grave på stedet, ligesom man heller ikke må tage noget med derfra. Men kigge må man, og det kig er nok en travetur værd. - mogens l


8

A K T I V I T E T S K A L E N D E R 4 . K VA R TA L 2 0 1 7

Bankospil Allerførst:

Redaktionen anmoder allervenligst alle Jer, der repræsentere en eller anden forening eller interessegruppe om at sende redaktøren Jeres email-adresse, så I kan komme med på adresselisten, der bruges til indkaldelse af meddelelser til aktivitetskalenderen på disse sider. Dem, der ikke råder over email, skal selv holde øje med datoen og lægge meddelelser i postkassen hos redaktøren, Bønnerupvej 54 senest den 10. i kvartalets sidste måned. Det vil desuden glæde redaktøren, hvis I tænker meddelelserne godt igennem inden I afleverer dem, så han ikke skal rette dem både to og tre gange. Det vil gøre det frivillige arbejde med avisen noget nemmere. På forhånd tak! - jens

Bønneruphuset lukket i november!!!

Bønneruphuset er ifølge borgerforeningens formand, Michal Lønsgren Andersen, lukket hele november på grund af ombygning af loftet (se artiklen på side 3-4). De generelle oplysninger herunder skal derfor tages med forbehold for november-lukningen.

Der spilles banko hver anden søndag kl. 19:15 i ulige uger.

Biblioteket i Kulturcafeen

Biblioteket har åbent hver onsdag kl. 16:00-18:00

Bønnerup Strand Petanque Klub

Der bliver spillet tirsdag og torsdag kl. 19:00 og søndag kl. 10:00. I oktober spilles også torsdag kl. 14:00 for dem, der kan.

Bønnerup Vandværk

fortsætter med at udskifte målere. Med de nye målere bliver det muligt at koble sin mobiltelefon og ens måler sammen. Værket vil gerne , om nogen er interesseret i dette.

Cykelklub for alle

Hver mandag kl. 14:00 mødes alle, der har lyst til en cykeltur på ca. 1 time. Vi mødes ved bænken på Havet 82.

Onsdagsklubben

Onsdagsklubben mødes i Kulturcafeen alle tirsdage i ulige uger. Alle er velkommen.

Strikkeklubben

Mødes første onsdag i okt. kl. 19:00 og fra november hver onsdag kl. 19:00. Alle er velkomne.

201 7

KALENDER

Lørdag 14. oktober kl. ca. 18:00 Lørdag 7. oktober kl 14:00

Bønnerup Strand Bådelaug Standerstrygning i Fælleshuset på havnen.

Lørdag 14. oktober kl. 16:30

Bønnerup Havnefest Forening Generalforsamling foregår fra kl. 16:30 i Bønneruphuset. Kom og giv dit besyv med om årets Havnefest og kom med idéer til næste års fest.

Bønnerup Havnefest Forening - Hjælperfest for alle der har hjulpet til ved årets Havnefest. Der er gratis adgang for alle hjælpere, der på den ene eller anden måde har givet en hånd med. Andre er også velkomne, men skal betale 100 kr. Havnefestforeningen byder på en bid mad, mens drikkevarer sælges til rimelige priser. Tilmelding skal foretages til en fra bestyrelsen, til Vita på tlf. 5189 4811 eller til festudvalg@boennerup.dk senest d. 7. oktober 2017.


9

KALENDER

Lørdag den 14. oktober kl. 08:00

Bønnerup Strand Strandjagtog lystfiskerforening Fisketur måske fra Bønnerup, hvis vejret er til det. Ellers kan det blive Randers Fjord? Nogle ideer? Vi mødes til morgenkaffe kl. 8:00. Indvejning kl. 14.00. Tilmelding senest onsdag den 11. oktober.

Lørdag den 21. oktober kl. 09:30

Bønnerup Strand Strandjagtog lystfiskerforening Haglbøssejagt. Mødested: Stendyssevej 68, Stenvad. Foruden jægerne skal bruges tre jagthunde og et par klappere. Det nedlagte vildt kan købes på dagen. Efter jagten finder vi på noget drikkeligt og spiseligt til de sædvanlige lave priser. Tilmelding senest onsdag den 18. oktober.

Torsdag den 26. oktober kl. 10:30

Sognehøjskolen i Gjerrild Præstegaard. Foredrag i Gjerrild Præstegård, hvor cand. mag. Elsebeth Kirk, Risskov kommer og fortæller om ‘Livet med og uden djævelsens penge’. Det er en familiekrønike fortalt med udgangspunkt i Hans Kirks roman, ‘Fiskerne’ Alle er velkomne. Det koster kr. 40,00. Husk madpakken.

Lørdag den 28. oktober kl. 18:00

Bønnerup Strand Strandjagtog lystfiskerforening Ålegilde. Der bliver stegt ål i lange baner til en pris af 170 kr. pr. mand. Der kan også laves andet for de kræsne, men så skal det meddeles ved tilmeldingen. Da der kun er plads til 45 personer er det først til mølle. Tilmelding senest fredag den 20. oktober.

Torsdag d 23. november kl. 10:30

Sognehøjskolen i Gjerrild Præstegård Lisa Kock Nielsen, Rønde, kommer med ‘Julens sange og traditioner’. Hun hjælper os gennem musik, sang og fortælling at komme i advents/julestemning. Alle er velkomne, det koster kr. 40,00. Husk madpakken.

Lørdag 25. november kl. 13:00

Bønnerup Strand Bådelaug Julefrokost for foreningens medlemmer.

Torsdag 7. december kl 14:00

Interessegruppen Julehygge som i gamle dage, hvor Bernhard Kiel spiller til julesangene. Desuden kaffebord med efterfølgende underholdning med den syngende post (kendt fra Danmark har talent). Plus amerikansk lotteri. Tilmelding til Ruth 2341 7325.

Fredag 23. marts 2018

Interessegruppen Karneval. Hermed kan alle nå at prikke datoen ud i kalenderen. Ruth lover indtil nu blot, at Interessegruppen ‘prøver at arrangere karneval som i gamle dage’. Musikken bliver Allan Aabenhus.

FØRSTEHJÆLPSKASSE

Fredag 3. november kl. 18:00

BønnerupHusets førstehjælpskasse er blevet opdateret med øjenskyllere, plastre, forbindinger og alt andet godt, man kan få brug for, hvis uheldet er ude.

Søndag 12. november kl. 9:00

BønnerupHuset sig tusind tak til ”Førstehjælp For Dig” ved Kjeld Thaisen for venligst at sponsorere alt indholdet til kassen.

Interessegruppen i samarbejde med borgerforeningen Ruths og Ingers årlige fiskebuffet i Bønneruphuset. Tilmelding til Ruth på tlf. 2341 7325. Bønnerup Strand Petanque Klub Andespilspetanque på banerne på Åvej.


10

BØNNERUP NYT

Atter liv i Strandhuset som også driver Danbolig forretninger i Grenaa og Kolind, har lejet sig ind i huset i Bønnerup for at komme tættere på kunderne i det, de ser som et potentielt rigtig

Mikkel Thingvad Kristensen glæder sig over, at bygningen med den centrale place- ring i Bønnerup, er blevet sat i god stand.

DE HAR HAFT travlt med at lave en ny butik ud af det, der engang var Strandcafeen og meget andet, men som nu efter en markant make-over er blevet forvandlet til en ejendomsmægler forretning. Danbolig står der nu på skiltene på huset, og vinduerne er fyldt med flotte billeder af sommerhuse og helårshuse, som er til salg eller for nogles vedkommende allerede har fået et stort skilt ”Solgt” tværs hen over. Mikkel Thingvad Kristensen og Klaus Fischer Jørgensen,

fint marked på Nordkysten af Djursland. Det er en helårs boligbutik, som har åbent hver hverdags eftermiddag hele året med Louise Lindum som den faste bemanding. I sommerperioden er der desuden åbent et par timer om lørdagen. Butikken åbnede i starten af maj, og Mikkel Thingvad Kristensen, som BønnerupKontakten træffer en lørdag i butikken, fortæller, at der kommer mange forbi, og at der er rimelig godt gang i efterspørgslen efter huse.

Det er især sommerhusene, som handles flittigt i øjeblikket. Århusianere, der oplever stigende friværdi på deres ejendomme, er på jagt efter sommerhuse på Djursland, og mange bliver solgt. Medvirkende er også, at man nu kan låne op til 75 procent i realkredit til sommerhuse, og at pensionister kan bo i deres sommerhus som helårsbolig efter bare et år, hvor det tidligere var 7 år. Også helårsmarkedet er i langsom stigning, og det sker i ringe, der breder sig længere og længere ud fra Århus. De nye forretningsdrivende i Bønnerup har lejet hele bygningen på den markante placering i krydset ved havnen, og de arbejder sammen med ejeren på at få udnyttet de dele af bygningen, som de ikke bruger. Der er både plads til en butik i gadeplan og hvem ved: Måske kan det lykkes at få genetableret en restaurant/ cafe i lokalerne i underetagen, som bare står og venter på det. - mogens l


11

BØNNERUP NYT

Løb for hele familien

Tre glade løbere (Martin Jensen, Jeanette Friis Pedersen og Mette Kristensen) fra den nystartede lokale løbeklub: Norddjursløberne. Dag Christoffersen ( Norge ) krydser målstregen sammen med Søren Rønn ( Grenaa ) efter 21,1 km løb.

FOR TREDJE ÅR i træk blev Bønnerup Strand Familieløb skudt i gang første torsdag efter Havnefesten. Med 230 deltagere i 2015, 254 i 2016 og hele 290 i år var der lagt op til en rigtig spændende aften. I år havde løbet også internationalt deltagelse med tre tyskere og en nordmand. Nordmanden hed Dag Christoffersen og løb sin første halvmarathon nogensinde. Dag kom over målstregen sammen med Søren Rønn fra Grenaa, der med tiden 1:36 satte ny PR. Der var i det hele taget gode tider ved årets familieløb.

Løbet har god opbakning fra løbere og deres foreninger fra store dele af Østjylland, blandt andet Grenaa Motionsløbeklub, Hammel GF, Viborg, Hadsten og Århus 1900. Også løbere, fra den nystartede lokale løbeklub Norddjursløberne, hjemmehørende i Gjerrild/Bønnerup, var at finde blandt deltagerne og sågar også på podiepladserne. Over 40 frivillige stillede op for at hjælpe til med afviklingen af løbet. Mange af hjælperne var gengangere fra tidligere år, men også

nye havde meldt sig, og arrangørerne retter en stor tak til alle. Som bekendt har det danske sommervejr ikke vist sig fra sin bedste side denne sommer - heller ikke den 13. juli, hvor løbet blev afholdt. Der blæste en strid vestenvind, og løberne mærkede virkelig vestenvindens sus hele vejen langs havet. Men i det mindste regnede det ikke. Alt i alt en dejlig aften på Bønnerup Havn, hvor arrangørerne allerede glæder sig til næste års familieløb, der ‘løber’ af stablen den 12. juli 2018. - vita Hjælperne mødes til de sidste informationer inden løbet. Over 40 frivillige gav en hånd med både før, under og efter løbet.


12

BØNNERUP NYT

Vild succes for kunststien

Arbejdsgruppen bag projektet på den flotte bro på den våde åbningsdag. Broen får nyt liv på Meilgård.

- VI HAVDE GODT nok forventet en pæn, positiv interesse for kunststien, men at det skulle blive så vild en succes, det havde vi ikke engang turdet drømme om. Sådan siger Carmen Rios, repræsentant for Bønnerup i arbejdsgruppen, som skabte projektet ‘Broen over Sortå – kunststi ved Kattegat’, som blev afviklet i seks forrygende sommeruger som en del af Kulturby Aarhus 2017. Projektets overordnede mål var at udvikle samarbejdet mellem Fjellerup og Bønnerup på nordkysten af Djursland, og det bidrog en række frivillige kræfter og kunstnere til. Carmen Rios fortæller, at en mand fra Fjellerup, der bor ved stien nær Fjellerup,

og som har fungeret som en form for kustode for kunststien, har lavet statistik over antallet af besøgende på stien, og han er nået frem til at der har været 20.000 til 22.000 besøgende på stien i de 6 uger. - Det passer meget godt med, at vi har fået lavet 11.000 foldere om kunststien. Vi startede med 5.000, men fandt hurtigt ud af, at det slet ikke var nok, fortæller Carmen Rios. Hun tilføjer, at de lokale har støttet markant op om projektet, men folk er også kommet langvejs fra for at se de udstillede værker i naturen. Der har været en forbilledlig opbakning til projektet fra kunstnerne, som ikke fik noget for at udstille. Mange

frivillige i de to byer har taget et slæb, og mange har været sponsorer for den logistik, der har været nødvendig for at få det hele til at lykkes. I Bønnerup har der været et godt samarbejde med restauranterne om at gøre deres vægge til udstillingsrum i perioden, og i Fjellerup er gården Thomasminde blevet restaureret ved kommunens mellemkomst, og er blevet til et permanent udstillingssted. Og hvad så nu?

Fremtiden

Så meget succes bringer selvfølgelig tanken frem til, om man skal forsøge at gentage successen på et tidspunkt. - Arbejdsgruppen mødes i november, og så vil vi prøve


BØNNERUP NYT

13

Et af de mere foruroligende kunstværker - af Henrik Bennetzsen - for er disse væsener på vej væk eller på vej ind til os?

at kigge fremad, og jeg er ret overbevist om, at der på et tidspunkt vil ske noget igen imellem Fjellerup og Bønnerup og måske også med Gjerrild inddraget. Men det skal nok ikke være det samme, for successen denne gang har været så stor, at en anden gang næsten kun kan skuffe, og det er der jo ingen grund til, hvis vi kan få en

Strikkeklubben fra Bønnerup bidrog med denne installation, som markerede indgangen til kunststien fra Bønnerup siden.

ny og lige så god idé, siger Carmen Rios. Mange har undret sig over, at den flotte bro over Sortå, som blev bygget som symbol for samarbejdet, er fjernet igen, men det har hele tiden været meningen.

Flyttet til Meilgaard

Carmen Rios fortæller, at der var en klar forventning om, at den første store vinterstorm ville rive broen med sig i havet, og det var der jo ingen grund til, men broen er på ingen måde gået tabt efter at den er blevet pillet ned. - Godsejer Michael Juel på Meilgård har erhvervet broen, som allerede er flyttet til Meilgård, hvor den skal indgå som en del af en rhododendron-sti, som Meilgård vil lave, og hvortil der skal være offentlig adgang, fortæller

Carmen Rios. Nogle af de fine træskulpturer bliver også udstillet på den nye sti ved Meilgård, og andre er blevet erhvervet af en mand i Fjellerup, som er i gang med at lave en mindre skulpturpark i sin have. Så en del af kunstværkerne fra kunststien 2017 har fået nyt liv.

Affaldsskulpturen på havnen i Bønnerup vakte også stor opsigt.


14

PORTRÆT

Snegledræberen på Hjertestien

Villy Nielsen på sin daglige udryddelsestur på Hjertestien, hvor han nærmer sig 150.000 dræbte dræbersnegle.

DER ER NÆPPE nogen i Bønnerup med så mange drab på samvittigheden som Villy Nielsen på Bolthersvej. I alt fald ikke, hvis vi fraregner fiskerne, der jo har mange våde liv på samvittigheden. Villy slår dog alle rekorder, for han er selv fisker - eller var engang. Nu er han ‘fiskeskipper emeritus’ og har derfor tid til sine mange ‘morderiske’ raids på Hjertestien, hvor dræbersneglene snart burde have fattet, at de er ‘non-grata’ så tæt på Villys have. Han vil simpelthen ikke have dem ind og æde alt det grønne, som han og konen er så glade for. Derfor finder man Villy på Hjertestien hver eneste morgen, han er i byen. Og når han går hjem, er den blevet til et sneglefrit ‘brandbælte’ - undtaget vinbjergsneglene, der får lov at være. Alligevel

havde han taget en posefuld med hen til ‘den gamle redacteur’ den dag, vi skulle snakke sammen om livet og Verden (jeg spiser dem). Og hverken livet eller Verden er ukendt for Villy. Det blev jeg klar over allerede første gang, vi mødtes. Han gik med sin tang og samlede de fede, grimme snegle op i en spand. Selv ville jeg ikke have kunnet rette mig ud efter det foroverbøjede udslettelses-raid langs stien. - Jo, jeg kan da godt mærke det, sagde Villy. - Men det går over. Pibet er han ikke...

Mariner på opmåling

Villy kender en del til Grønland, og det var sådan, vi første gang kom i snak. Han har mange ungdomsminder derfra, fordi han som mariner kom til Grønnedal og sejlede med Søkortarkivets SKAbåde, der målte skærgården op til de nye søkort. - De gamle kort var ikke pålidelige, fortæller Villy. Og det kan undertegnede bekræfte efter at have gennemsejlet den grønlandske vestkyst flere gange. - Somme tider måtte vi ‘flytte’ en ø, der var placeret helt forkert på de gamle kort, fortæller han. Det var længe før satellitnavigationen (Villy er nu 72 år). Vi brugte nogen tid på at

snakke sejlads i Grønland, og Villy kan fortælle mange sjove historier, men det er først og fremmest de danske farvande, den halvgamle fisker færdes i. Villy begyndte at fiske med sin morbror, da han var 15 år gammel. Det var i 1960. Hans egen første båd var en 10 tons kutter, som senere blev udskiftet med en på 20 tons. Han har været med til mange slags fiskeri både i Kattegat og på Vestkysten. Før i tiden havde man mulighed for at flytte fiskeriet efter forholdene, men det har EU sat en stopper for. Og det beklager han sig over. Nedgangen i fiskeriet i Kattegat kan efter Villys mening have mange årsager, men det er ikke fiskernes og fiskeriets skyld. Heller ikke han mener, at trawlfiskeriet skader, og han har selv fisket ‘aktivt’, som det hedder nu til dags, det meste af sit liv. Også Villy mener, at havbunden skal ‘pløjes’ eller grattes godt op, for at give mere liv til fiskeriets ‘afgrøder’, og derfor er det kun godt at trække trawl henover bunden. - Vi har jo set det overalt, forklarer han. - Med hummerne har det altid været sådan, at der ligefrem kommer flere, jo mere vi fisker. Det samme gjaldt rødspætterne før i tiden, og det var som regel det sidste træk om


15

PORTRÆT

aftenen, der var bedst. - Man skulle jo tro, at fangsten skrumpede noget ind, hvis det er rigtigt, at trawlfiskeriet ødelægger havbunden. Men det er lige modsat. Vi kan trawle i samme bane den ene gang efter den anden, og hver gang er der god fangst.

Miljøaktivisme

Det undrer en hel del, at Villy, der er vel kendt i fiskeriet og har fisket med trawl en stor del af sit liv, sejler med miljøkutteren ‘Anton’. For at skåne havmiljøet og havbunden opfordrer besætningen og ‘Levende Hav’ - med Knud Andersen fra Hemmed i spidsen - til en omlægning af hummerfiskeriet til passivt fiskeri med tejner. Villy har været med på en del af ‘Anton’s togter her i sommer, og mange spørger ham, hvad han egentlig laver der. Det spørger BønnerupKontakten ham så også om. - Jamen, jeg har jo kendt Knud i mange år. Vi har fisket sammen og er gode kammerater. Så selvom vi er uenige på flere områder kan vi godt sejle sammen. Knud opfatter mig som en slags ‘djævlens advokat’, der med 50 års erfaring som fisker kan sætte tingene på plads, når det er nødvendigt. Det vedkender jeg mig, og det fungerer godt. Villy indrømmer dog, at det nogle steder kan være svært for folk at forstå hans bevæggrunde, og det har også vakt vrede imod ham.

- Så må jeg jo gå en bitte omvej tilbage til kutteren, siger ham med et smil.

Dialog nødvendig

Villy mener, at det er nødvendigt at have en dialog om, hvad man skal gøre for at bevare miljøet i havet. Men det er ikke kun miljøfolkene, der skal høres. - Tænk på, at der er mange fiskere, der kun lige akkurat kan få det til at løbe rundt, hvis de er så heldige, forklarer Villy. - De er nødt til at lande så meget som muligt. Måske er de medejere af en lille fabrik, der er afhængig af flest mulige råvarer. Eller konen arbejder på en fabrik for at få familiens økonomi til at løbe rundt. Der er ikke plads til at tage nogle miljømæssige hensyn, som man alligevel ikke tror har nogen effekt på miljøet.

Villy Nielsen mener, der er brug for dialog mellem de ulige interesser i fiskeriet.

- Derfor har vi brug for en dialog, der respekterer de synspunkter, der nu er, for gennem samtaler og oplysning at sikre havmiljøet for fremtidens generationer.

Ikke kun dræbersnegle

Udover konflikterne i fiskeriet er Villy ikke kun oppe imod dræbersnegle. Mosegrise og muldvarpe behøver efter hans mening ikke at rende rundt under græsplænerne. De kan holde sig ude på engen, og derfor sætter han fælder. Når han gør det, sætter han sig grundigt ind i tingene. Ligesom han ved næsten alt om dræbersneglenes adfærd, forplantning og vaner, ved han en masse om at sætte fælder. Der er en grund til, at undertegnede endnu aldrig har fanget mosegrise eller muldvarpe i græsplænen på Bønnerupvej. Ifølge Villy må man nemlig ikke røre fælden med fingrene, så den lugter af menneske. Man skal heller ikke bruge en plasticspand til at dække over hullet, for når solen skinner på spanden, lugter den af varm plastic, og det kan hverken mosegrise eller muldvarpe fordrage. Vi fik ikke talt om, hvor mange af de små pattedyr, Villy har fanget. Men sneglene har han tal på. For tre år siden, da han begyndte, kom han op på 52.000 døde snegle, året efter kun 35.000 og ved redaktionens slutning midt i september var han nået op på 50.000 i år. Men selvom sæsonen er tæt på sin afslutning, har han ikke opgivet håbet om at slå rekorden fra det første år. - jens.


16

BØNNERUP NYT

Havnefesten holder generalforsamling og hjælperfest

LØRDAG d. 14. oktober 2017 holder Bønnerup Strand Havnefestforening generalforsamling med efterfølgende hjælperfest i Bønneruphuset. Generalforsamlingen indledes kl. 16:30, og her vil der være mulighed for at komme med ris, ros og kommentarer til dette års Havnefest samt ideer og forslag til næste års store begivenhed. Årets Havnefest bød på flot sommervejr, rigtig mange besøgende og et pænt overskud, som fortrinsvis vil blive brugt til konsolidering af kassebeholdningen. Der skal være plads til at dække et eventuelt fremtidigt underskud, ligesom der er god mening i at opbygge et økonomisk råderum i forbindelse med havnefestens 50 års jubilæum i 2019. Havnefestbestyrelsen med-

deler, at forslag og emner, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal meddeles til formand Gitte Herde Sørensen tlf. 6013 6395 senest d. 7. oktober 2017. Bestyrelsen siger også, at hvis nogen skulle have lyst til at være med i bestyrelsesarbejdet, er der god mulighed for det. I år er der nemlig brug for mindst ét nyt medlem, så er man interesseret kan man bare kontakte et bestyrelsesmedlem, som også kan fortælle, hvad det hele går ud på.

Gratis øl

Der er frit fremmøde til generalforsamlingen, mens tilmelding til Hjælperfesten, der starter cirka klokken 18, er nødvendig. Ved hjælperfesten er der gratis adgang til fest og

spisning for alle, der har hjulpet til ved Havnefesten, mens øvrige spisende skal betale 100 kr. Som noget helt specielt er der ved årets hjælperfest gratis øl til alle hjælpere hele aftenen. Øllet sponsoreres af DjursFad, som et lille plaster på såret for det kaos, der opstod lørdag eftermiddag, da det gik vildest til, og hvor ølhanerne ikke kunne følge med... Øvrige drikkevarer kan købes til rimelige priser. Tilmelding senest den 7. oktober til en fra bestyrelsen, festudvalg@boennerup.dk eller til Vita Glad Petersen tlf. 5189 4811. Næste års havnefest er berammet til dagene fra torsdag d. 5. juli til og med søndag d. 8. juli. - vita


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.