VI HAR SAMLET ALT DET BEDSTE FRA
BORNHOLM bornholmbornholmbornholm.com
BORNHOLM, BORNHOLM, BORNHOLM ER STEDET, DER FORTÆLLER DEN GODE HISTORIE OM BORNHOLM
BORNHOLM UD I VERDEN Når jeg skal fortælle mine venner og familie om Bornholm, eller når jeg har skrevet om øen i mine ledere i Bornholms Tidende, så plejer jeg at bruge ordet ”appetitlig”. Bornholm er appetitlig, siger jeg. Jeg plejer også at sige, at lige præcis det budskab om øen, det kan vi blive meget bedre til at få fortalt. Ikke kun til resten af landet. Hele verden skal da høre om Bornholm. Så unik er Bornholm, at øen i mine øjne sagtens kan konkurrere med mange af de helt store turistattraktioner i verden. Og lidt til endda. Den bornholmske natur er en historie for sig selv, men i det store billede om Bornholm finder vi også historien om de mange lokale fødevarer og produkter, som er med til at brande øen og gøre fortællingen om Bornholm helt unik. Den fortælling skal ud i verden, og det er i virkeligheden baggrunden for, at Bornholms Tidende i
samarbejde med en række af øens fødevareproducenter, keramikere og designere i dag præsenterer et nyt varehus på nettet. Et ”varehus” for bornholmske produkter og producenter. Det gør vi under overskriften ”Bornholm, Bornholm, Bornholm”. Bornholm, Bornholm, Bornholm er stedet, der fortæller den gode historie om Bornholm. Webshoppen, hvor det bedste fra Bornholm er samlet på en flot og eksklusiv måde. De lækre bornholmske varer har med ”3XBornholm” fået en lækker indpakning, og forhåbentlig kan vi med dette fornemme visitkort blive endnu bedre til at sælge det ”appetitlige” Bornholm. Til hele verden. Men gå selv på opdagelse i det nye univers – og lad dig inspirere.
Forhåbentlig bliver du ligesom jeg bekræftet i, at Bornholm vitterligt er noget helt specielt. At Bornholm har noget at byde på. God fornøjelse! Venlig hilsen Søren Christensen, chefredaktør og direktør, Bornholms Tidende
ALT DET BEDSTE FRA BORNHOLM SAMLET PÅ ET STED Bornholm, Bornholm, Bornholm er et fælles varehus for bornholmske produkter og producenter. Bornholms Tidende har, med hjælp fra Væksthus Hovedstadsregionen og Business Center Bornholm, skabt et unikt bornholmsk varehus med en række små og store bornholmske producenter samlet under et tag. På bornholmbornholmbornholm. com kan du gå på indkøb hele døgnet, hele året. I starten består vareudvalget af udvalgte fødevarer, tøj, tekstiler, skønhedsprodukter, glas, keramik og ure. Men indenfor nær fremtid vil vi også tilbyde abonnementer på bornholmske fødevarekasser bestående af born-
holmsk skovgris, røget skinke, pølser, spegepølser, fisk, grønsager, mel og mejeriprodukter. Til turister vil vi tilbyde et unikt produkt – Feriekasser – med alt hvad der skal bruges til at tilberede lækre bornholmske måltider i ferien. Feriekasserne bestilles og betales på forhånd og leveres på døren i dit sommerhus eller din ferielejlighed på ankomstdagen. Har du idéer til produkter eller funktioner vi burde tilbyde i vores varehus? Skriv til os på hej@bornholmbornholmbornholm.com - vi er meget åbne for alle idéer og indspil.
Følg os gerne på Facebook. Vi sætter stor pris på alle som deler budskabet om vores nye fælles varehus. Vi har begrænsede midler til markedsføring og bruger alle de penge vi tjener på at videreudvikle vores digitale varehus. Al omtale er derfor guld værd for os. Du finder os på facebook.com/ bornholmbornholmbornholm Solskinshilsen fra Bornholm
SIGNE BAY FROST LÆBEPOMADE
Find Signe’s læbepomader på bornholmbornholmbornholm.com Læs mere på signebayfrost.dk
SIGNE PÅ ALLES LÆBER Signe Bay Frost har længe haft en drøm om at producere sin egen læbepomade. Som storforbruger af læbepomade er hun optaget af, at læbepomade ikke skal indeholde alle mulige unaturlige ingredienser. I foråret 2014 blev Signe derfor certificeret som producent af læbepomader og gik i gang med at producere naturlige læbepomader med økologisk kokosolie, økologisk
mandelolie, økologisk jojobaolie og E-vitamin. Signe starter ud med tre varianter: En klassisk læbepomade med en blid smag af vanilje, en piget læbepomade med en fremtrædende duft af roser og en frisk læbepomade med en mild smag af mynte.
SEBASTIAN FROST URE
Find Sebastian Frost’s ure på bornholmbornholmbornholm.com Læs mere på sebastianfrost.dk
DET NYE BORNHOLMERUR I 15 år har Sebastian Frost haft guldsmed i det gamle ishus på Listed havn. Sebastian blev kendt for sine smykker og ringe - du har måske hørt om den svævende diamant men i de seneste år har kunderne fået øjnene op for hans klassiske og underspillede ure. Med sin serie på tolv ure kan Sebastian finde et ur, som passer lige præcis til dig.
Alle modeller har schweizisk urværk, ridsefrit safirglas og læderrem. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe Sebastian på 20 22 53 05.
LOV I LISTED KERAMIK
Find Lov i Listed’s keramik på bornholmbornholmbornholm.com Læs mere på lovilisted.dk
KERAMIK MED KÆRLIGHED Lov i Listed er Torben Lov og Susanne Glerup Lov. De bor og arbejder i Listed på Bornholms østkyst. Med havet som have og skoven som baggård inspireres de dagligt af den smukke bornholmske natur. Kadeau er deres bud på et nordisk gourmetstel til måltider lidt udover det sædvanlige. Med inspiration fra stranden og skoven kommer stellet
i seks forskellige farver. Hverdag et stel som tåler at blive kigget på og brugt - hver dag, hele året. Lov i Listed har 3 måneders leveringstid, men vi har fået dem til at producere en serie krus til vores shop. Bestil i dag. De ryger hurtigt.
HØSTET HAVTORN
Find Høstet’s havtorn marmelade på bornholmbornholmbornholm.com Læs mere på høstet.dk
SØDT, SUNDT OG SYRLIGT Mads og Camilla flyttede familien til Bornholm i 2009, for at etablere, på det tidspunkt, en af Danmarks første plantager med havtorn. De købte en gård i Ibsker med udsigt over Østersøen og i foråret 2010 kom de første 450 havtorn stiklinger i jorden. Plantagen dyrkes økologisk og fik sin autorisation i maj 2013.
Deres første produkt er en økologisk havtorn-marmelade. Den har en frisk, let syrlig, eksotisk smag og kan bruges på brød, til oste eller på yoghurt. Fortæl gerne om din favoritmåde at anvende den på Høstet’s Facebook-side.
HØSTET B O R N H O L M
GAARDEN - BORNHOLMS MADKULTURHUS I Melsted ved Gudhjem kan alle madglade snart opleve en helt ny og enestående attraktion, når Gaarden - Bornholms madkulturhus folder det omfattende spisekort ud. Gaarden er det naturlige udgangspunkt for at komme helt tæt på alle de gode bornholmske produkter og der er rigelige muligheder for at lege, smage og sanse. Gaarden - Bornholms madkulturhus bliver bygget på Grønningen – græsstykket umiddelbart syd for Melstedgård ved Gudhjem. Og både Bornholms beboere og gæster kan godt begynde at glæde sig, for i det imponerende store køkken er der god plads ved komfuret. Køkkenhaven på Gaarden og hele marken indbyder til tilladt rov efter sprøde,
GAARDEN BLIVER DET NATURLIGE OMDREJNINGSPUNKT FOR ALLE ØENS FØDEVAREPRODUCENTER friske og aldeles lokale råvarer. Gaarden binder bornholmsk mad og kultur sammen og glæder sig til at byde alle gæster velkommen i maj måned 2015. Hver dag i højsæsonen foregår der en masse aktiviteter. Prøv fx en urtetur, hvor du lærer at samle urter og bær til egne kulinariske eksperimenter. Eller hvad med familiens madlab, hvor naturvejlederen leder børnefamilierne igennem en
række smagsoplevelser, sjove forsøg og aha-oplevelser, som giver jer en bedre forståelse for råvarer og madkultur. Vi laver også festivaller og events, fx Brændevinsfestival, Æblets Dage og Bornholmsmesterskabet i Røg. Og meget, meget mere. Gaarden – Bornholms madkulturhus bliver desuden det naturlige omdrejningspunkt for alle øens fødevareproducenter. Og www. bornholmbornholmbornholm.com bliver den naturlige handelsportal på nettet for alle de munddryppende kvalitetsfødevarer.
Fakta: Bornholms Museum har født idéen med at forny landbrugsmuseet og sammen med Gourmet Bornholm – en del af Regional Madkultur, Bornholms Landbrug, HORESTA, Destination Bornholm, Campus Bornholm, Bornholms Regionskommune, Væksthus Hovedstadsregionen og LAG Bornholm, skaber de nu Gaarden – Bornholms Madkulturhus, sammen. I en stedbunden og fleksibel arkitektur skal huset skabe et unikt kulinarisk mødested for alle, som interesserer sig for mad og kultur. For her vil madkulturen udvikle sig gennem smag, leg og produktion – mod et mere frugtbart bornholmsk fødevareunivers.
OPSKRIFT: SKOVGRIS FRA VASAGÅRD MED HAVTORNRELISH 1 flaske Stærke Preben fra Svaneke Bryghus 1,5 kg bryst af skovgris salt rosmarin løg hvidløg laurbær peberkorn brun farin Brystet trimmes for fedt og gnides med salt. Lægges i køleskabet i 4 timer. Kød, urter, øl og krydderier kommes i en gryde, toppes op med vand, så det dækker. Koges i ca. 3 timer, til kødet er helt mørt. Det tages op, drysses med rosmarin og lægges i pres på køl natten over. Lagen koges godt ind - konsistensen skal være som en barbeque-sovs. Den smages til med farin og evt. citronsaft. Kødet skæres ud i skiver, dyppes i lagen og grilles, til det er lysebrunt. Havtornrelish (for stor en portion, men kan gemmes og spises til andet) 1/2 kg havtorn fra plantagen i Ibsker 6 olivenoliesyltede vilde porrer (se opskrift herunder) løgkarseblade (vokser ved skovbryn og langs vandløb - du kan bruge lidt karse og hvidløg i stedet) rørsukker salt og peber 1 stor pastinak skåret i små tern Havtorn drysses med et pænt lag sukker og står en times tid. Pastinakken dampes mør i vand. De vilde porrer, havtorn, og pastinakken koges op med lidt
vand. Smages til og hakket løgkarse kommes i. Hele herligheden serveres med et godt brød. Olivenolie-syltede porrer 4 porrer 1 citron 1 spsk. groft salt Peberkorn 1 laurbærblad Olivenolie Rens porrerne og skær dem i stykker, der passer til det sylteglas,
du vil bruge. Læg porrerne på en rygende varm grillpande og giv dem 3-4 min. på hver ”side”. De skal have flotte grillmærker hele vejen rundt. Skær citronen i kvarter og grill også disse på skæresiden, til de får farve. Kom porrer, citron, salt, peberkorn og laurbærblad i et sylteglas og hæld olivenolie på, til det dækker. Sæt glasset på køl i mindst 2 uger.
SVANEKE BRYGHUS ØL
Find øl fra Svaneke Bryghus på bornholmbornholmbornholm.com Læs mere på svanekebryghus.dk
UFILTRERET NYDELSE I Svaneke brygges øl med hovedsagelig fire ingredienser: Malt, humle, gær og vand. Den femte ingrediens er tid. I inspirerende omgivelser producerer Svaneke Bryghus ufiltreret kvalitetsøl. At brygge ufiltreret øl er et bevidst valg, da øllet her bevarer samtlige smags- og duftnuancer, der giver øllet ekstra karakter.
Øllet har et moderat kulsyreindhold, da det bedst komplementerer de mange smagsnuancer, der er i ufiltreret øl.
KOKOLORES TEKSTIL
Find Kokolores’ halsedisse på bornholmbornholmbornholm.com Læs mere på kokolores.dk
FINURLIGT DESIGN Midt i Svaneke, midt i verden, midt på Brænderigænget har Timmi Kromann egen tekstilproduktion, eget værksted og egen butik. Kokolores er et gammeldags tysk slangord, som betyder noget i retning af finurlighed. Halsedissen er med lynlås og fremstillet i 100% Lambswool. Efter strikningen bliver kraven let valket.
Behandlingen gør, at den føles extra blød og behagelig mod huden. Halsedissen er et alternativ til det klassiske tuberør. Forskellen ligger i lynlåsen, som gør det unødvendigt at trække kraven over hovedet, og som tilfører designet et overraskende element.
DELUXE KAFFE KOMPAGNIET KAFFE
Find kaffe fra Deluxe Kaffe Kompagniet på bornholmbornholmbornholm.com Læs mere på deluxkaffekompagniet.dk
HJEMMERISTET KAFFE Michél Rodel flyttede fra Zürich til Bornholm for at starte Deluxe Kaffe Kompagniet. Han brænder for at tilbyde dig den bedste kaffe og rister al kaffe i sit eget risteri i Rønne på Bornholm. Kaffen ristes og males manuelt i små partier, for at den skal blive så frisk som muligt.
Du finder kaffe fra Deluxe Kaffe Kompagniet hos udvalgte forhandlere og i vores shop. Bestil i dag, så kan du måske dufte til Mitch’s nyristede Fair Trade bønner i morgen.
LEHNSGAARD RAPSKIMOLIE OG SENNEP
Find Lehnsgaard’s koldpressede rapskimolie og sennep på bornholmbornholmbornholm.com Læs mere på lehnsgaard.dk
KOLDPRESSET KVALITET Lehnsgaard producerer koldpresset rapskimolie, sennep og en lang række specialiteter. Alt er dyrket og forarbejdet på Bornholm. Rapsfrøene afskalles, før de bliver koldpresset. Det forfiner smagen og giver olien den rene, klare gyldne farve. Lehnsgaard rapskimolie kan bruges til al madlavning og findes i mange smagsvarianter.
Lehnsgaard sennep tager afsæt i traditionsrige opskrifter og metoder, og producerer både mild og stærk sennep af bornholmske råvarer - bl.a. sennepsfrø og rapsolie fra Lehnsgaard og øl fra Svaneke Bryghus.
KARAMEL KOMPAGNIET KARAMELLER
Find Karamel Kompagniet på bornholmbornholmbornholm.com Læs mere på karamelkompagniet.dk
GUDHJEM KARAMELLER Karamel Kompagniet er blandt de ganske få i hele Europa, der fremstiller ægte bløde karameller, og det er der en enkel forklaring på: det er meget sværere end de hårde. Karamel Kompagniets karameller er lige så lækre og udsøgte som en håndtaske fra Hérmes eller et automatisk ur fra Schweiz. Det er ægte
håndværk, lavet efter historiske traditioner, med sans for hver en detalje, og præget af passion for kvalitet. Hver enkelt variant af karamellerne er blevet skabt med omhu og respekt for de fine ingredienser.
ELIZABETH LØVEGAL SKØNHED
Find Elizabeth Løvegal på bornholmbornholmbornholm.com Læs mere på loevegal.dk
NATURLIG HUDPLEJE Brændesmark Urtegaard ligger på et højdedrag med udsigt over Østersøen og Christiansø. I den fede østbornholmske muld avles blandt andet isop, lavendel, kongelys, mynte, kvan, morgenfrue og salvie. Jorden er dyrket biodynamisk siden 1978 og godkendt som økologisk i 1992. Haven er omkranset af vilde roser, birk, røn og mirabeller, der
giver et rigt fugleliv. Lægeplanterne tørres straks efter høsten og udvindes i destilleret vand eller olier. Urtegården har eget laboratorium, hvor produkterne blandes, røres og tappes på glaskrukker og flasker. Fabrikationen finder sted i små serier.
ndesmark Urtegaard æ r B ELIZABETH LØVEGAL 374 NATUR - HUDPLEJE lm 0 Svaneke Bornho
BORNHOLM PÅ ALLE SKÆRME
Bornholm, Bornholm, Bornholm er et fælles varehus for bornholmske produkter og producenter. Gå ind på www.bornholmbornholmbornholm.com og se hvor nemt det er blevet at lægge alt det bedste fra Bornholm i din indkøbskurv og få det leveret til din dør, uanset hvor du bor.
Følg os på facebook.com/bornholmbornholmbornholm