1 minute read

Lev det gode liv i Vejle Golf Club

Next Article
Kom godt på banen

Kom godt på banen

For rigtigt mange medlemmer af golfklubben starter fortællingen med det berømte lille ”pling” – første gang man for alvor rammer golfbolden solidt!

Andre lader sig villigt overtale af venner, familie eller gode kollegaer til at tilslutte sig det givende fællesskab, som byder på gode muligheder for at dyrke det sociale samvær. Så er der konkurrenceelementet og de sportslige udfordringer, som golf byder på i så rigeligt mål. Men for alle handler det om at dele ”det gode liv” i en idræt, der er både livsforlængende og rig på oplevelser.

Advertisement

Vejle Golf Club har omkring 1.600 medlemmer og cirka 6.000 årlige gæster. Men vores klub og anlæg kan godt rumme lidt flere, og vi vil rigtigt gerne udbrede golfens glæder til flere.

Vi har derfor et særligt koncept for folk, som ikke har spillet golf før: TRYOUT. Du vil blive taget godt imod af vores begynderudvalg, og det koster kun 300 kr. den første sæson, så du har god tid til at prøve golf uden at forpligte dig yderligere.

Du behøver ikke at være golfspiller for at benytte klubbens dejlige restaurant – Den Lille Kok – der tilbyder et rigt varieret menukort – både til hverdag og fest, i restauranten eller som take away. Klubbens trænerteam tilbyder skræddersyede forløb og udstyr, så alle får det bedste udbytte af deres golf.

Klubben har også gode tilbud til både gæster og erhvervsliv, og vi arbejder løbende på at udvikle klubbens faciliteter, både bane og træningsmuligheder, så vi er attraktive og konkurrencedygtige.

Læs mere om de mange aktiviteter i vores dejlige klub i magasinet her – eller på vores hjemmeside VGC.DK

Velkommen i Vejle Golf Club

CLAUS SVOLD, Formand

This article is from: