Markedet for stokerfyr er en jungle. Fritidsmarkedet nr. 108 2015

Page 1

6

FOKUS

Skoven, planter og maskiner

Biobrændselskedlen blev installeret i begyndelsen af december 2014 i et hjemmebygget fyrrum.

Magasinet rummer en kubikmeter brændsel, som giver varme i fire døgn, inden det skal fyldes igen.

Markedet for stokerfyr er en jungle Valget af biobrændselsfyr er svært, for der er masser at vælge imellem. Hans Christian Mortensen fandt efter lang tids søgen den rigtige model. Af Jens Frandsen

Hvilket stokerfyr skal man vælge, når man står med 60 kubikmeter flis i maskinhuset? Det spørgsmål stillede fritidslandmand og elektriker Hans Christian Mortensen sig selv, da han i efteråret 2014 skulle tage hul på den store bunke flis. Ganske vist har Teknologisk Institut en oversigt over typegodkendte biobrændselskedler, men Hans Christian Mortensen mener ikke, at alle modeller er taget med i oversigten. Desuden findes der ikke tal for de testede kedlers el-forbrug ved delbelastninger. - Der er masser af stokerfyr på markedet, så jeg søgte oplysninger på nettet for at finde de mest interessante, fortæller han og uddyber: - Jeg havde udvalgt tre favoritter, men stokerfyret fra CN Stoker i Gram var særligt interessant blandt andet på grund af designet på magasinet. Det er nemlig helt glat, og det gør, at hvis man kommer til at hælde lidt ved siden af, ryger det bare ned på gulvet og kan let fejes op igen. De andre fabrikater har motorer på magasinerne, og det gør, at brændslet havner på svært tilgængelige steder, hvis man kommer til at hælde ved siden af. Hans Christian Mortensen lægger også vægt på, at magasin og fyr på CN Stokers C15 er bygget sammen, så man undgår, at overskydende brændsel havner på sneglen. Den rigtige vej Et besøg og en rundvisning på CN Stokers fabrik i Gram overbeviste ham om, at det var den rigtige vej at gå. Samtidig lagde han vægt på, at CN Sto-

kers kedler helt igennem er fremstillet herhjemme. - Jeg forstår ikke, hvorfor nogle virksomheder køber kedlerne i udlandet - typisk fra Østeuropa og samler dem herhjemme. Ikke fordi der nødvendigvis er noget i vejen med de udenlandske kedler, men når prisforskellen mellem en 100 procents dansk kedel og en udenlandsk ikke er så stor, så synes jeg, at man skal vælge den danske, siger Hans Christian Mortensen. Hjemmebygget fyrrum Biobrændselskedlen blev installeret i begyndelsen af december 2014 i et hjemmebygget fyrrum ved hans fritidslandbrug ved Fredericia. En udrangeret kølecontainer har nemlig på elegant vis fået en ny funktion ved, at Hans Christian Mortensen har beklædt indersiden med brandhæmmende gipsplader for at få installationen godkendt af skorstensfejeren. - Nu har fyret kørt siden december, og det eneste, jeg fortryder, er, at jeg ikke købte det for længe siden. For det er så dejlig nemt. Magasinet rummer en kubikmeter brændsel, som giver varme i fire døgn, inden det skal fyldes igen. Samtidig har fyret et overraskende lille strømforbrug - under en kW pr. døgn, fortæller den elektrikeruddannede Hans Christian Mortensen. Han har installeret en bimåler, så han kan følge strømforbruget på stokerfyret. Middelgodt isoleret hus Fyret opvarmer stuehuset, der er i to plan med et samlet boligareal på 175 kvadratmeter. Huset er ifølge Hans Christian Mortensen middelgodt isole-

Røgrørene skal renses, men der er ikke meget at komme efter - kun lidt støv, siger Hans Christian Mortensen. Fyret bruger under en kW pr. døgn, fortæller Hans Christian Mortensen. ret, så han er godt tilfreds med brændselsforbruget. - Vi har kørt med et halmfyr i mange år, hvor vi skulle fyre hver dag. Halmfyring giver store temperaturudsving mellem fyring og afkøling, hvor den nye kedel har en meget jævn temperatur. Alt i alt er den nye kedel en gevinst på flere måder, siger han. Man kan fyre med både flis og piller i C15-fyret, og der er også mulighed for at fyre med større brændestykker ved spidsbelastninger. - Man sætter bare en rist ind i forbrændingskammeret, og så kommer man brænde på, forklarer Hans Christian Mortensen. Når magasinet efter fire døgn skal fyldes, er det også tid til at rense fyret. Han renser brændkam-

Der er også mulighed for at fyre med større brændestykker ved spidsbelastninger. mer og røgrør, men der er ikke meget at komme efter. - Forbrændingen er virkelig god, for der er kun et ganske tyndt lag af gråt støv, siger en tilfreds Hans Christian Mortensen.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.