1 minute read

Leder af Hjalte

Next Article
Skolekredsen

Skolekredsen

Leder af Hjalte Lund

Slutningen på endnu et kapitel

Advertisement

Det er svært at tro er der gået et helt år siden vi sidst sendte et årsskrift ud. Hvad der er endnu vildere er, at vi skal næsten to år tilbage før vi i hele Brejning Efterskole Elevforening har kunne mødes. Det var tilbage i november 2019, da vi alle var med til et brag af en fest, GEW anno 2019. De sidste år har ikke budt på meget medgang, men det er slut nu! For få måneder siden kunne vi se lyset for enden af tunnelen. Sammen tog vi de sidste tunge skridt mod en normal hverdag. Vi ser nu frem til et GEW, hvor alt tyder på, at det bliver den vildeste, bedste og fedeste Weekend i flere år og det er ikke mange gange vi har kunne sige det! Bestyrelsen knokler alt hvad rammer og tøj kan holde for at forberede den fest, som så mange af os har ventet på siden 2019, da vi med ømme hoveder forlod skodborghallen. GEW bliver i år det første GEW for ikke bare en, men to årgange. Vi skal nemlig byde årgang 23 og 24 hjertelig velkommen til GEW i år. Samtidig kan vi fejre 5 års jubilæum for årgang 20, samt for de forsømte medlemmer fra årgang 19, der ikke fik lov til at 2 fejre deres jubilæum i 2020. Jeg ser også frem til at byde en ny og frisk bestyrelse hjerteligt velkommen efter generalforsamlingen. De kan se frem til at lave nogle gode arrangementer efter den lange nedlukning.

På trods af, at vi har været lukket ned, har vi i Elevforeningens Bestyrelse ikke spildt tiden. Tiden er blot blevet brugt på et tungt kasserer skift og oprydning i alt fra drev til mailservice. Det skarpe medlem har nok opdaget at vi har fået et helt nyt udseende på hjemmesiden. Dette er resultatet af den førnævnte hovedrengøring. Vi har udnyttet situationen det sidste år til at få skiftet dyre og besværlige løsninger ud med billigere og nemmere alternativer. Det vil altså sige at I fremover vil kunne forvente højere kvalitet af service fra bestyrelsens side!

This article is from: