Eltang i udvikling by Rambøll, Byudvikling & Landskab

ELTANG I UDVIKLING - et nyt byområde ved Eltang

KOLDING KOMMUNE RAMBØLL AUGUST 2014

Udarbejdet for Kolding Kommune af RambĂ¸ll, Byudvikling & Landskab, November 2013 - august 2014. Publikationen kan downloades fra www.kolding.dk/borger/planer-og-projekter/nyt-boligomrade-i-eltang Kontaktperson hos Kolding Kommune er Lars-Uffe Hansen lufh@kolding. dk. Kontaktperson hos RambĂ¸ll er Camilla H. Horsted cahh@ramboll.dk 2

VI DESIGNER LIVET – I ET HELT NYT BYOMRÅDE Kolding Kommune ønsker at tilbyde en vifte af ekstraordinære og attraktive bomuligheder i Kolding, hvor der afprøves og vises nye veje for nye muligheder. Der mangler flere bygge- og bomuligheder nord for Kolding Fjord, og derfor er det interessant at se på udviklingsmulighederne ved Eltang. Kolding Kommune ønsker endvidere, at opgaven med udviklingen af et nyt boligområde ved Eltang skal opfylde kommunens nye vision ”Kolding – vi designer livet”. Derfor er det vigtigt, at det i praksis vises, hvordan en plan- og designproces baseret på dialog med interessenter kan skabe fundamentet for et nyt og velfungerende boligområde. Planlægningsprocessen skal vise nye veje for fremtidens fysiske planlægning. Denne helhedsplan for det nye byområde ved Eltang beskriver det overordnede indhold og viser hvordan udformningen af det nye byområde etapevis kan udvikle sig gennem de kommende år. Helhedsplanen er blevet til gennem en proces bestående af undersøgelser, overvejelser, dialoger og workshops. I processen er dele af planen blevet ”trykprøvet” i en dialog med de interesserede borgere og andre ressourcepersoner, som har været involveret i processen. Byområdet ved Eltang har udviklet sig over to begreber, som er blevet meget tydelige gennem processen – Landskabet og Mennesket. Helhedsplanen af-

spejler i sit indhold og den fysiske udformning disse begreber. I processen med udviklingen af helhedsplanen har der vist sig flere interessante punkter, hvor vi i den fysiske planlægning af nye byområder og den efterfølgende byggemodnings- og salgsproces, kan gøre tingene på nye måder, hvor eksempelvis de lokale beboere i højere grad bliver inddraget. Dette projekt danner således grundlag for afprøvning af nye måder hvorpå vi kan gøre det og bedre i fremtiden – så Kolding Kommune kan gå foran med at tilbyde attraktive nye bygge- og bomuligheder, som tager højde for fremtidens tendenser og udvikling. Det nye byområde vil danne forbillede for nye byområder i kommunen. Flytter du til Eltang får du muligheder for at flytte ind i din drømmebolig i et moderne byområde, som bygger på et stærkt fællesskab, ligger i et smukt landskab med gode naturoplevelser, centralt placeret i Trekantområdet med kort afstand til motorvejsnettet og kort afstand til bylivet i Kolding. God læselyst! Jørn Pedersen Borgmester

INDHOLD VI DESIGNER LIVET – I ET HELT NYT BYOMRÅDE VISIONEN Kommuneplanen om nyt byområde i Eltang Design-visionen Bæredygtigheds-strategien Klima-strategien Sundheds-strategien Værdierne SAMSPIL MED OMGIVELSERNE FRA VISION TIL VIRKELIGHED PLANLÆGNING GENNEM PROCES ELTANG I UDVIKLING BYEN I LANDSKABET - TERRÆN AFLØBSRETNINGER BEPLATNING VIND SKYGGE STØJ LANDSKABSOPLEVELSE EGNET TIL BEBYGGELSE VEJADGANG STIFORBINDELSER OFFENTLIG TRANSPORT

03 06

08 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36

VI BYGGER EN BY MED- OG MODSPIL FRA LANDSKABET EGNET TIL BEBYGGELSE MOBILITET FORBINDELSER MED OMGIVELSERNE BEPLANTNING STØJVOLD VEJBETJENING PARCELLER BEBYGGELSE FÆLLESSKAB – FÆLLEDSKAB DEN SMARTE BY EL OG VARME DRIKKEVAND, REGNVAND OG SPILDEVAND STYR PÅ AFFALDET

38 38 40 40 42 44 46 48 50 52 58 60 61 62 63

VISIONEN Det nye byområde ved Eltang skal forene en række visioner og strategier, som er formuleret af Kommunen. Nogle af udsagnene er helt konkrete vedrørende Eltang, mens andre er generelle. Her kommer en sammenfatning heraf.

Kommuneplanen

Af kommuneplanen 2013 fremgår bl.a.: ”Målet er at skabe nutidige bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Tæt bebyggelse skal prioriteres med henblik på at skabe bymæssige kvaliteter og sikre rationel udnyttelse af ressourcer.” Områdets nye boligområder syd for Eltang og ved Nr. Bjert knytter sig til Eltangs og Nr. Bjerts bystrukturer og skal bidrage til at udvikle serviceniveauet lokalt. Ny bebyggelse skal sikre et varieret bomiljø i høj arkitektonisk kvalitet, der tager hensyn til de landskabelige værdier i området. Om det konkrete område fremgår det af kommuneplanen 2013 at: ”Den nye boligbebyggelse ved Eltang skal knytte sig til det nærliggende landsbysamfund for således at udnytte og understøtte allerede eksisterende service, netværk og forsyning bedst muligt. […] Området syd for Eltang omfatter stærkt varierede landskabsformer fra den småbakkede moræneflade til skråningsarealer mod de vandløb, der gennemstrømmer området i markante dalstrøg.

I de nye boligbebyggelser skal der udlægges fælles opholdsarealer, for at sikre udsynet mod de omgivende landskaber og skabe adgang til større rekreative områder. Området skal tilplantes med tætte grupper af træer for at forsinke afstrømning af nedbør og for at skærme mod udtørring. På den måde opnås en vigtig klimaregulerende effekt, der forebygger overbelastninger af områdets spildevandsanlæg og gavner levestederne for dyr og planter. For at bevare mest muligt af stedets karakter, skal ny bebyggelse tilpasse sig terrænets former, værdifulde kulturmiljøer og beskyttet kulturarv i området. Det åbner op for et varieret boligbyggeri fra fritliggende boligbebyggelse på plane arealer til række- eller klyngehuse, hvor det plane areal er begrænset. Disse forhold skal medvirke til at give boligområderne en selvstændig identitet.” Design-visionen Kolding Kommune har vedtaget en vision, der skal udvikle Kolding Kommune frem til år 2022. ”Kolding – vi designer livet”. Med baggrund i denne vision er tilblivelsen af helhedsplanen for et nyt boligområde ved Eltang foregået gennem en designproces. Det betyder, at processen er bygget op omkring en dialog med borgere i lokalsamfundet, videnspersoner i Kolding mfl. og senere også dialog med fremtidige beboere i området. Det betyder også, at der på et tidligt tidspunkt skal annonceres efter nye beboere, der er interesseret i at skabe rammerne

for deres fremtidige boligområde. Dialogprocessen gennemføres med udgangspunkt i respekten for det følsomme landskab og kulturmiljøet i Eltang. Design-processen skal resultere i, at de nye beboere og lokalsamfundet føler et fælles ejerskab til byudviklingsplanerne i Eltang/Nr. Bjert. Bæredygtigheds-strategien ”Bæredygtig byudvikling er det bærende princip for Kolding Kommunes fremtidige planlægning. Bæredygtig byudvikling omhandler mange ting, for eksempel byfortætning, udvikling af gode transportmuligheder, klimatilpasning, øget sundhed og energiminimering i boliger og andet byggeri – både i nybyggeri og i den eksisterende bygningsmasse. Det handler også om god kvalitet i byrum og god arkitektur, hvor den brede designsatsning skal styrke Kolding Kommunes design- og arkitekturmæssige profil og indvirke på beslutninger inden for alle områder. Vi vil fortsætte med at fremme bæredygtig byudvikling i planer og projekter i byerne, landsbyerne og det åbne land.” (Kolding Kommunes Bæredygtighedsstrategi, 2012-2015). Klima-strategien ”Kolding Kommune er en foregangskommune på klimaområdet og vil de kommende år fortsat arbejde ambitiøst på området, både med mindskning af CO2-udledningen og klimatilpasning.

Vi vil arbejde for at mindske energiforbruget, fremme bæredygtig transport, øge andelen af vedvarende energi og bruge energien mere effektivt.” (Kolding Kommunes Bæredygtighedsstrategi, 2012-2015).

DESIGN

BÆREDYGTIGHED

KLIMA

SUNDHED

Sundheds-strategien Sundhedspolitikken for Kolding Kommune har som overordnede mål at øge den generelle folkesundhed, at give alle borgere mulighed for forebyggelse og sundhedsfremme, og at mindske den sociale ulighed i sundhed. – Fokusområder er i perioden 20112014 fysisk aktivitet, rygning, alkohol, mental sundhed og sund mad. (Kolding Kommune: Sundhed og trivsel for alle, Sundhedspolitik 2011-2014). Konkret for Eltang indebærer dette fokus på mulighederne for at spadsere, cykle eller/og lettere motion. Det betyder også fokus på den mentale sundhed i form af tryghed, fællesskab og rummelighed. Og så betyder det fokus på den sunde livsstil i det hele taget. Værdierne Som det fremgår, er der tæt sammenhæng og synergi mellem de forskellige visioner, strategier og planer. Mennesket er i centrum, og udviklingen skal – via en designproces - pege frem mod bæredygtighed og sundhed.

SAMSPIL MED OMGIVELSERNE Det nye byområde ved Eltang ligger med sine 20 ha. lige i smørhullet: Midt i Trekantområdet med kort afstand til masser af arbejdspladser, kulturoplevelser, naturoplevelser, indkøbsmuligheder osv. Og så ligger det nye byområde midt i et storslået landskab, omgivet af fjord, skove, dalstrøg og andre herligheder. I tilgift fås naboskabet til det bevaringsværdige kulturmiljø i og omkring det gamle Eltang, med flotte gårde og andre gamle huse, landsbymiljø og engagerede mennesker. 5 km

10 km

15 km

20 km

Det nye byområde ved Eltang skal indgå i et konstruktivt samspil med disse omgivelser, til gensidig berigelse. Det nye byområde ved Eltang er velsignet med værdifuldt landskab til alle sider. Inden for gå- og cykelafstand findes alt fra fjorde og vige, skove, enge og dalstrøg, moser og åbne agre. Flade arealer varierer med kuperede områder og flotte udsigter. Stier og småveje giver forbindelser til naturparadiset på Houens Odde, fritidslandskabet ved Eltang skole og golfbanen ved Birkemose. Om få år måske også en golfbane på Drejenshalvøen.

Det nye byområde ligger midt i Trekantområdet med kort afstand til masser af arbejdspladser, kulturoplevelser, naturoplevelser, indkøbsmuligheder osv.

Bo tæt på grønne områder I Regions Syddanmarks byanalyse fra 2009 under temaet ”Bo og leve” har man lavet en undersøgelse om, hvad der har betydning for valg af bolig. Under punktet ”at bo tæt ved grønne områder, natur, skov eller strand”, har 43% angivet det som afgørende betydning, 30% som stor betydning kun 3% siger at det ingen betydning har. Derefter er deltagerne blevet bedt om at pege på tre parametre, som de tillægger størst betydning i forhold til bosætning, og her kommer, at bo tæt ved grønne områder, natur, skov eller strand klart ind på en første plads med 61%. Svarene understreger kraftigt, at nærhed til grønne områder har virkelig høj prioritet, når det drejer sig om at bo godt.

Det nye byområde ved Eltang er velsignet med værdifuldt landskab til alle sider. Inden for gå- og cykelafstand findes alt fra fjorde og vige, skove, enge og dalstrøg, moser og åbne agre.

FRA VISION TIL VIRKELIGHED Kolding Kommune har vedtaget en vision, der skal udvikle Kolding Kommune frem mod år 2022. ”Kolding - Vi designer Livet”. Med baggrund i denne vision er tilblivelsen af helhedsplanen for det nye byområde ved Eltang foregået gennem en designproces. Tankegangen er, at designprocessen skal tage udgangspunkt i en brugerdrevet innovationsproces, som bygger på en involverende proces. Her bliver iteration kombineret med kommunikation og designudvikling frem mod et resultat, hvor de involverede parter oplever en medindflydelse og dermed tager ejerskab, som et stærkt fundament for den videre udvikling. Billedligt talt har processen forløbet i cirkler, hvor idéer blev genereret, udviklet og afprøvet, før man gik videre til næste fase.

1. fase omhandlede forberedelse – indsamling af materiale og fakta. 2. fase bestod i at udarbejde et program – registrere, lytte og drøfte. 3. fase bestod i at udarbejde et hovedgreb - udvikle, perspektivere og formgive. 4. fase bestod i at udarbejde en helhedsplan. 5. fase var færdiggørelse af helhedsplanen. Efter færdiggørelsen af helhedsplanen i juli 2014 påbegynder Kommunen lokalplanlægningen for byområdet, og senere følger byggemodning, grundsalg og byggerier (fra 2015).

Indsigt

Udfordring

Identificere

Den gennemførte proces har løbet fra vinteren 2013/14 til sommeren 2014.:

Koncept

Opdage

Skabe

Prototype

4. – 6 klasse på Eltang Skole var arkitekter for en dag og designede i grupper deres helt egne forslag til det nye byområde i Eltang. I mange af modellerne var det vigtigt at der var friarealer til at lave fællesaktiviteter. På Facebook-siden (www.facebook.com/nyeltang) kan man se filmklip hvor børnene fortæller om deres modeller.

PLANLÆGNING GENNEM PROCES Det nye byområde ved Eltang har udviklet sig gennem en dynamisk proces, hvor input fra interessenter og ressourcepersoner har påvirket forløbet, indholdet og den endelig helhedsplan. Interessenterne i processen har været en Fokusgruppe og en Pionergruppe. Fokusgruppen bestod af udvalgte nøglepersoner, som har ageret tænketank og dermed har været med til at diskutere hvad Kolding i fremtiden skal kunne tilbyde af bygge- og bosætningsmuligheder og diskutere indholdet og formgivning af det ny byområde. Fokusgruppen har bestået af forskellige kompetencepersoner som var relevante i en planlægningsproces som denne. Deltagerne i fokusgruppen var Hanne Faaborg, ejendomsmægler fra HOME Kolding, Ole B. Jensen, professor fra AAU Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Lena Gade, arkitekt fra GadePlan, Louise Werge, rumdesigner fra RUMLIGHED, Ulrik Jungersen, designchef fra Kolding Designsekretariat og Martin Brynskov, lektor fra Urban Living, Aarhus Universitet (Smart Aarhus). Der har været afholdt tre workshops med Fokusgruppen, hvor de forskellige delresultater er blevet ”trykprøvet”. I de tre workshops har også deltaget medarbejdere fra Kolding Kommune, som har givet input og hurtig respons i diskussionerne.

Invitationen og rekruttering til Pionergruppe gik bredt ud til alle, som fandt det interessant at deltage i en proces som denne, eller hvis man var en potentiel beboer/nybygger i det nye byområde. Resultatet var en Pionergruppe på 25 – 30 personer som deltog i to workshops. Pionergruppen bestod af en stor del nuværende beboere fra Eltang, et alment boligselskab og personer som måske er interesseret i at flytte til byområdet. Som ekstra lag i processen har børn fra Eltang skole være involveret i forløbet med en dagsworkshop for 4.- 6. klasse og en mindre workshop med 1.-3. klasse. Der har ligeledes også været en løbende dialog med nuværende borgere i Eltang gennem interviewes og feltarbejde, hvor tre familier har videregivet deres opfattelse af byen: Hvor er de gode steder, hvor kunne der laves forbedringer og hvilke ønsker er der til det nye byområde?

Tredje og sidste workshop med Fokusgruppen. Gennemgang af dispositionsplanen. Diskussion af hvordan man fortsat kan holde momentum i projektet.

Gennem hele forløbet er processen blevet opdateret og formidlet gennem projektets Facebook-side (www.facebook.com/nyeltang). Facebook-siden vil også være aktiv videre frem i forløbet.

Første workshop med Fokusgruppen. Diskussion gik lystigt omkring ønsker og visioner for det nye byområde. Projektnavnet ”Ny Eltang” blev ændret til ”Eltang i udvikling”.

Anden og sidste workshop med Pionergruppen. Ved de enkelte grupper blev gruppernes kommentar til planforslaget gennemgĂĽet. Generelt var deltagerne meget positive over, at de i planen kunne genkende mange af de Ă¸nsker og kommentar de var kommet med i processen.

ELTANG I UDVIKLING To vigtige nøgleord, som kom meget tydligt frem i processen, var Landskabet og Fællesskabet. Landskabet – at bebyggelsen placereres så den følger og understreger det smukke og bølgede terræn, og at der bevares en god tilgængelighed til de særligt værdifulde steder i landskabet i det nye byområde og i nærheden. Fællesskabet – at der gives plads og rum, så fællesskabet kan gro og dermed være en vigtig byggesten i områdets disponering. Gennem processen kom der også ønsker om at det nye byområde skal indeholde forskellige botyper både eje, leje og andel (gerne tæt/lav) til forskellige aldersgrupper, og et byområde tilpasset den eksisterende landsbykarakter. Gennem processen kom også følgende udsagn: Man skal kunne gå gennem området og blive overrasket. Lad fællesskabet tage udgangspunkt i de gode steder. Kan vi overraske med hvordan en forstad ser ud? På baggrund heraf er det nye byområdes hovedtræk i høj grad også formet ud fra det omkringliggende landskab. Det kuperede terræn, den omkringliggende natur, beplantningen, den eksisterende bebyggelse og vejene danner afsættet for byområdets hovedgreb.

20 29

1514

2 21 2

20 15

48.5

13 13

31 23 289 0

222 1223426

15 16

32 31 33

13 14

Houens Odde

13 14

15 14 13

49.

41 .5

30 31 32

4 440

2221

511.5 5

44 43

23 25 26 27 28 29 30 31

5 7.

27 26

Landskabet ved Houens Odde.

26 34

50 34

30 39

Det nye byområde omgivet af et værdifuldt landskab. 4

19 21

32 32

4 423 40 39

27 31

36 30

49 48

.5 47

.5 5501 52

37 36

49 50

48 49 49

26 27

33 34

49 50

41.5

Landskabet ved det nye byområde kendetegnes af et kuperet39terræn, som byder på25arealer med og uden 37 udsigt, skråninger med forskellig orientering, næsten vandrette arealer, et par vandhuller, et læhegn 40 mod vest og et par mindre bevoksninger mod syd. Størstedelen at terrænet inden for det nye byområ3134 28 30 de er ikke så kuperet som37det omkringliggende landskab. På den nordlige side af Eltangvej er en meget 4bakkeskråning med juletræsbeplantning, 2 4markant 6 45 43 44 som danner en ryg for det nye byområde. 2 Sydøst 49 33 3 for området er et smukt forløb af skovklædte bakkeskråninger og mod sydvest skovbeplantning i et flot 21 bølgende landskab. Disse landskaber er værdifulde som udkigspunkter

39.5

35 32.5

Eltang er velsignet med værdifuldt landskab til alle 31 33 sider. Inden for gå- og cykelafstand findes alt fra fjor32 35 3433 36 39 de og vige, skove, enge og dalstrøg, moser og åbne 8 2 3 4 34 36 35 39 med kuperede områder agre. Flade arealer41varierer 41 og flotte udsigter. Stier og småveje giver forbindelser 46 til naturparadiset på Houens Odde, fritidslandskabet 43 ved Eltang skole og golfbanen ved Birkemose. Om få år måske også50en golfbane på Drejenshalvøen. Største udfordring er her at sikre adgangsvejene og udsigterne ud til de omgivende naturområder. 47 40

40 BYEN I LANDSKABET - TERRÆN 3

27 4 38 73

18 19

26 33

34 33 32

26 27

27 29

48 49

24 25

23 24

35 34 3

32 30

34 31

32 29

2 09 211 24

2727

27 25

55 m

23 16 18

1145

26 17

Områdegrænse

37 38

31 28

31 33

SIGNATUR

19 18

29 32

2 28 9

17 2 26 3 27

31 30 25 24

15 20

37 41

25 26 27

31 32

30 31 35

26 27

2221 2 24 282726 5

29 32

29 29 29

27 26

22 22

31 29

30 2729 2526

24 23 22

18 19 20 21

35 34 33

44 43

38 35

40 37

34 33

35 36 37 38

116 187 12

22 2 1

37 36

48 48 49

43 4 3 35

2 231 30

44 46

13 14

7 336

15 11

28 26

18 19

3376

AFLØBSRETNINGER I det nye byområde giver det let kuperede terræn nogle naturlige afstrømningsretninger for regnvandet og steder, hvor der kan dannes lavninger. Lavningerne gør det muligt at gennemføre et regnvandskoncept, hvor al afledning af regnvand sker lokalt. Centralt i området er en svag lavning og derudfra opdeles området naturligt i fire kvadranter, hvor hver kvadrant lokalt kan håndtere regnvandet. Det to nordlige kvadranter afleder naturligt mod nord, til lavningen/slugten her, hvor der kan etableres små søer og nedsivningslavninger efter behov. Og gerne en dam med permanent vand, som et nyt gadekær.

De to sydlige kvadranter afleder naturligt mod syd, hvor der kan etableres tre nye vådområder / nedsivningslavninger efter behov. Både mod nord og mod syd vil der blive tale om at grave ud hertil og etablere små opdæmninger. Det eksisterende vandhul nær Nr. Bjertvej er naturbeskyttet (§ 3-område). Dette bør oprenses og plejes, men bør ikke have tilledt regnvand.

Den eksisterende lavning centralt i det nye byområde.

Det tilgroede vandhul og skovbeplantningen i den sydligste del af det nye byområde.

39 30 35

41 37 36

52 43

35 36 37 38

34 33

34 34

34 31

24 23

25 26 27

30 36

SIGNATUR

30 28

31 30

25 24

21 2109 18

Afløbsretninger

19 18

37 38

1 145

38 32

11 34

Lavninger 44

23 27

31 33

29 32

Områdegrænse

2 2 25 4 28 27 6

30 29

27 26

2 27 25 6

19 20

37 35

22 2 1

16 1187

48 48

30 27

48 48

27 29

21 23 26

37 36

45 41

3736

37 41

35 31

22 21

BEPLANTNING Det nye byområde er i dag udlejet som landbrugsjord og indeholder kun meget lidt beplantning. Omkring søen ud mod Nr. Bjertvej er der en plet af beplantning og i den sydlige del af området er der et mindre areal med skovbeplantning. Området afgrænses mod vest og mod nord af et levende hegn som tegner landskabets former, er med til at danne lidt læ men også tager en del at den gode udsigt med vest. På den østlige side af Eltangvej står der ligeledes et levende hegn.

Skovbeplantningen i den sydligste del af området.

SIGNATUR Områdegrænse Beplantning 21

VIND For at skabe et behagelig lokalklima i et nyt byområde er det væsentligt at se på vindpåvirkninger i området. DMI’s vinddata fra Koldingegnens Lufthavn viser, ikke helt overraskende, at de fremherskende vindretninger er fra vest (sommerhalvåret). Her er det levende hegn mod vest med til at taget noget af den vind, men kun i en vis udstrækning. Omkring den lille skovbeplantning mod syd og beplantningen ved søen mod Nr. Bjertvej skabes der læ. Det levende hegn nord for Eltangvej skaber læ for den kolde nordøstenvind (vinter,) som også rammer området. Der vil være behov for yderligere lægivende tiltag, særligt i den centrale del af området.

Station 06108 KOLDINGEGNENS LUFTHAVN 01-01-91 - 31-12-98 Hele perioden

10%

40 15%

20%

Procent: > 11.0m/s

25%

5.0 - 11.0m/s

0.2 - 5.0m/s

SIGNATUR Områdegrænse Læ zone 23

SKYGGE På samme måde som med vind er det også væsentligt at kigge på skyggepåvirkninger for at forebygge gener i området. Da området indeholder et meget begrænset omfang af beplantning, er herikke de store skyggegener. Der dannes skygger omkring det levendehegn mod vest og det to klumper af beplantninger. I den nordlige del af området er en markant nordvendt skråning, hvor der vi være begrænset solindfald og derfor ikke er velegnet til bebyggelse.

Den nordlige skråning som ikke er egnet til bebyggelse.

Det levende hegn mod vest.

SIGNATUR Områdegrænse Skygge zone Skygge nordvendt skråning 25

STØJ Jernbanen gennemskærer landsbyen Eltang, men området går lige fri fra støjkonsekvenszonen fra jernbanen, som kun lige rammer den nordlige del af området. Derimod vil der være nogle støjpåvirkninger fra Nr. Bjertvej, som skal håndteres. Der er en årsdøgnstrafik på mellem 5000 - 6000 køretøjer på Nr. Bjertvej. Støjpåvirkningen kan nedbringes ved at lave afskærmningsforanstaltninger langs Nr. Bjertvej, der kan sikre den fremtidige beboelse mod støjgener. En ca. 3 meter høj støjvold (målt i forhold til kørebanen) vil give en meget effektiv støjmæssig og visuel afskærmning i forhold til vejen.

Nr. Bjertvej.

Krydset ved Nr. Bjertvej og Eltangvej.

SIGNATUR Områdegrænse Støjzone jernbane Støjzone Nr. Bjertvej 27

LANDSKABSOPLEVELSE Ud over de faktuelle forhold i området er der også en række landskabelige betragtninger, som er med til at definere nogle rammer hvorudfra helhedsplanen kan tage form. Mod nord er en flot mark og en gammel gård, som giver en flot afgrænsning af området mod nord og er en fin overgang og sammenkobling med det eksisterende Eltang. Mod nordøst danner den store bakkekam en markant ryg for området. Terrænet danner mod nord og nordøst ud mod Eltangvej en gryde, hvor terræn falder ned mod byen. Det er også her hvor det vil være interessant at etablere en forbindelse mellem det nye byområde og den eksisterende bebyggelse. Centralt i arealet samt i den sydlige del af området nord for skovbeplantningen er der også gryder / lavninger i landskabet. Disse gryder kan blive naturskønne steder i området med en særlig landskabsmæssig kvalitet.

Ved hegnet mod vest findes en bakketop. Hvis man rydder en del af hegnet på denne strækning, vil man her få et 360 graders view ud over landskabet. I den sydlige del af område er der ligeledes en bakketop, hvorfra man har et fantastisk udsyn over landskabet og skovbeplantningen mod syd. På størstedelen af strækningen af Nr. Bjertvej vil støjgenerne skulle behandles. Kun omkring den sydlige bakketop, hvor terrænet ligger højere end vejen, kan man undlade at lave støjreducerende tiltag. De støjreducerende tiltag skal gøre det muligt at bevare det flotte kig til landskabet mod sydøst. På den sydligste del af Eltangvej har man et levendehegn på den ene side og en stejl vejskråning på den anden side, hvilket skaber en hulvejskarakter på denne strækning.

Udsigten over landskabet mod vest.

VEJ

GÅRD

FLOT MARK

GRYDE LEVENDE HEGN AFGÆNSER OG VISER TERRÆNFORMERNE

STOR BAKKEKAM LET BØLGET TERRÆN

UDSIGT OVER DALSTRØG OG LANDSKAB (SOLNEGANG)

“HULVEJ”

UDSIGT 360� GRYDE

LET BØLGET TERRÆN

TRAFIK NATUR

GRYDE

UDSIGT FRA BAKKETOP

UDSIGT MOD SKOVE

SKOV OG SKOVBRYN

TRAFIK

SIGNATUR Områdegrænse 29

EGNET TIL BEBYGGELSE Ud fra de landskabelige betragtninger og de aktuelle forhold i området er der tilbage et felt, som er egnet til bebyggelse. Mod nord friholdes gryden for at skabe respektafstand til den gamle landsby og samtidigt et nyt fælles areal for hele bysamfundet. Gryden centralt i området friholdes ligeledes som en lavning. Bakketoppene friholdes for bebyggelse men fremhæves som udkigsposter.

Terrænet længst mod sydvest gør det svært at bebygge her. Derfor er dette areal eller ikke med i arealerne, som er egnet til bebyggelse.

Der holdes god afstand til Nr. Bjertvej, så her er god plads til foranstaltninger, som nedsætter støjen og uroen fra vejen, og dermed ikke genere den fremtidige bebyggelse. Der holdes ligeledes god afstand til de to beplantede områder.

Den syd-vestlige del af området.

SIGNATUR Områdegrænse Egnet til bebyggelse 31

VEJADGANGE Vejadgangen til det nye byområde skal ske én eller flere steder fra Eltangvej. Nr. Bjertvej er temmelig trafikeret og terrænet på denne del af vejstrækningen gør det ikke muligt at vejbetjene området herfra. Det er også vigtigt at der skabes en god relation mellem det eksisterende Eltang og det nye byområde, og derfor er det vigtigt at området vejbetjenes fra Eltangvej. Terrænmæssigt er der også de bedste forudsætninger for at etablere en god vejforbindelse her, som ikke kræver de store terrænbearbejdninger.

Det nye byområde skal vejbetjenes fra Eltangvej.

SIGNATUR Områdegrænse 33

STIFORBINDELSER Forbindelsen mellem den eksisterende bebyggelse ved Eltang og det nye byområde er vigtig, for at byområdet bliver en integreret del af landsbyen Eltang. Først og fremmest er det vigtig med en god og sikker forbindelse til Eltang Skole i den nordlige del af Eltang. En sti ud fra den nordlige del af det nye område som kobler sig det eksisterende fortov vil sikre en god skolevej. Fortovet mangler i viadukten under jernbanen. Her forslås det, at man etablerer fortov under viadukten og dermed indskrænker kørebanen. Der er endvidere en mulighed for en sti/ smutvej bag om den første del af bebyggelsen ud mod Eltangvej. Her fører et gammelt vejareal ud mod Eltangvej og åbner dermed for muligheden for endnu en stiforbindelse her.

ket også er blevet pointeret flere gange gennem processen. For børnene handler det ikke kun om at komme sikker til skole, men også om deres relationer med skolekammeraterne, da mange ikke vil cykle til Eltang på grund af trafikken på Nr. Bjertvej. Hvis et stort nyt bæredygtigt byområde, som der er tale om her, skal blive en succes, må man skabe gode forbindelser til skolerne m.m. Det er derfor essentielt at etablere en stiforbindelse fra den sydligste del af området og over Nr. Bjertvej mod Kolding/Nr. Bjert/Drejens. Denne forbindelse vil ikke kun være for de nye beboere, men også for de som bor i den eksisterende del af Eltang. Der skal etableres sikker skolevej til Eltang skole.

Eltang Skole huser 0. – 6. klasse. Fra 7. klasse skal eleverne gå på Lyshøj Nord, som ligger i Drejens. Skolevejen til Lyshøj Nord er i dag ikke optimal, hvil-

Eltang skole og børnehave.

EN MULIG SMUTVEJ

LANDSBY SKOLE NATUR

BUSSTOP

HOUENS ODDE NATUR

SKOLE NR. BJERT KOLDING NATUR

SIGNATUR Områdegrænse Ny sti

NY BRO

Eksisterende sti 35

OFFENTLIG TRANSPORT Den offentlige transport til og fra Eltang er i dag meget begrænset. Fra sommeren 2014 nedlægges bybusruten og tilbage er kun muligheden for at tage skolebussen eller regionalbussen Kolding-Middelfart fra Nr. Bjertvej. Her er ventefaciliteterne dog ikke optimale. Her står kun busskilte tæt på vejkanten, og her står en stor del af byens børn hver morgen i al slags vejr, uden mulighed for at stå i et læskur eller lignende. Ved det nye byområde kan der gøres plads til en vendeplads til en bybus, så bybussen fra Nr. Bjert evt. kunne vende her og køre retur mod Kolding. For at det nye byområde skal være et bæredygtigt byområde, med beboere i alle aldre, er det vigtig at overveje om den offentlige transport underbygger de ønsker, som er for stedet. Vort moderne samfund er i høj grad bygget op omkring mobilitet, men ændrede ressourceforhold og ændret adfærd kan meget vel betyde mere fælles/kollektiv transport. Ved det nye byområde peger dette i retning af behov for busbetjening - og eventuelt på langt sigt et nærbanestop på jernbanelinjen.

Busstoppested på Nr. Bjertvej.

SIGNATUR Områdegrænse Evt. nyt stop for bybus Busstoppested 37

VI BYGGER EN BY

MED- OG MODSPIL FRA LANDSKABET

Erfaringen fra mange års byplanlægning viser tydeligt, at flotte tegninger og smarte bygninger ikke er nogen garanti for gode bymiljøer. Man skal starte et helt andet sted: Først byliv, så byrum, og så husene. Det er med andre ord livet i og mellem husene, kombineret med fællesskabet, der er fundamentet. Og dette kan finde sted i forskellige bygningsformer. En anden grundregel for gode bymiljøer er mangfoldighed og rummelighed. At byområderne giver plads til forskellige mennesker. Vore behov er meget forskellige, og skifter med tiden: Ung, single, børnefamilie, senior, gammel. Vore ønsker om boform og fleksibilitet er meget forskellige: Eje, leje eller andel. Individuel eller fællesskabspræget. Høj eller lav boligudgift. Og så udvikler det vores rummelighed, at her er plads til forskellighed.

Disponeringen og formgivningen af det nye byområde tager udgangspunkt i de forudgående analyser, fakta og betragtninger samt med de klare ønsker fra processen, at området skal bygges op omkring landskabet og fællesskabet. Som første skridt i formgivningen af området udpeges de ”gode” steder i landskabet. Disse skal friholdes til fællesskabet og være tilgængelige for alle beboerne i området. Første landskabelige element som friholdes er de eksisterende lavningerne som sammen med nye lavninger skal gøre det muligt at området kan afvandes lokalt ved store regnskyl. Dermed arbejder med et regnvandskoncept, hvor al afledning af regnvand sker lokalt via et åbent, naturpræget regnvandssystemsystem.

En tredje grundregel er at skabe et byområde med forskellige funktioner, frem for kun et boligområde. Her kan man finde helhed i tilværelsen: Både bo, arbejde, rekreere, lære, finde tryghed og sociale relationer, og måske skifte til en anden bolig i nærheden, når behovene forandrer sig.

BILLEDER LAVNINGER Lavninger indpasset i de landskabelige omgivelser.

Lavningerne er ikke søer men vådområder som overrisles med vand afhængig af nedbørsmængden. Disse lavninger vil være naturskønne områder med forskellige rekreative muligheder. Dernæst friholdes de to udsigtspunkter, bakketoppen ved det levende hegnet mod vest og bakketoppen i den sydlige del af området. Fra disse udsigtspunkter har man et fantastisk view ud over det smukke landskab.

Lavning som overrisles ved store regnskyl.

EGNET TIL BEBYGGELSE Analysen resulterer i et defineret areal, som er egnet til bebyggelse. De næste spørgsmål er så hvordan vejbetjenes området, hvordan forbindes det til den eksisterende bebyggelse, hvordan skabes der gode forbindelser til skolerne og hvordan skabes der et godt klima i det nye byområde?

Vore transportmønstre vil ændre sig i fremtiden. Vort moderne samfund er i høj grad bygget op omkring mobilitet, men ændrede ressourceforhold og ændret adfærd kan meget vel betyde mere fælles/ kollektiv transport. Det nye byområde peger dette i retning af behov for busbetjening - og eventuelt på langt sigt et nærbanestop på jernbanelinjen.

MOBILILTET

Ved skabelsen af et nyt byområde med fokus på bæredygtighed er det også vigtigt at kigge på mobilitet, på den måde, hvor der arbejdes med rammerne for beboernes mobilitet, herunder anlæggelse af stier og parkering mv., og at der også arbejdes med holdninger og adfærd. Det er vigtigt at fokusere på mulighederne for at anvende forskellige transportmidler til forskellige behov, og på at skabe gode vilkår for at kombinere de forskellige transportmidler. Det handler om at skabe en god samlet løsning, som tager udgangspunkt i området og beboersammensætningens specifikke behov og mulighed for at påvirke beboernes transportvaner, når de flytter ind i området. Den relative korte pendlingsafstand til Kolding gør, at cyklen og måske særligt el-cyklen har et potentiale i det nye byområde.

Hvordan bevæger vi os, og hvad sker der når vi bevæger os? Denne mobilitet kan og bør iscenesættes således, at det ikke blot er et spørgsmål om at komme effektivt og sikkert fra A til B, men også en bevægelse med indbyggede oplevelser, invitation til aktivitet og samvær. Her ligger adskillige potentialer for at berige bylivet og bevæge sig væk fra den traditionelle opfattelse af transport og trafik. Frem for at sprede de forskellige transportformer hver for sig og adskilt fra andre byfunktioner, bør disse i højere grad integreres, tænkes sammen og i bedste fald berige hinanden og byens liv. Her ligger en spændende udfordring, som kan munde ud i anderledes udformninger af byområdets udearealer og –rum. Her ligger også en spændende mulighed for at profilere det nye byområde ved Eltang som noget andet, end de sædvanlige parcelhuskvarterer.

El-cyklen har potentiale i det ny byområde.

Delebiler var en mulighed i det nye byområde.

FORBINDELSER MED OMGIVELSERNE Analysen viser, at der kunne være én eller flere indkørselsmuligheder til området, men at det skal være fra Eltangvej. Kommer man fra Nr. Bjertvej og drejer ind ad Eltangvej ligger vejen på den første strækning lavere end området. Det gør det vanskeligt at lave vejadgang herfra, plus at det er tæt på vejkrydset ved Nr. Bjertvej. Derfor er en vejadgang her ikke hensigtsmæssig. Forsætter man ad Eltangvej kommer der et punkt, hvor det nye byområde og vejen er i niveau. Der skaber gode forudsætninger for at lave en vejforbindelse her. Stiforbindelserne er som beskrevet tidligere vigtige at få etableret, for at understøtte det nye bæredygtige byområde. Der skal etableres forbindelse til Eltang Skole så der er mulighed for sikker skolevej. En ny stiforbindelse fra den sydlige del af området og over Nr. Bjertvej er en vigtig forbindelse for kontakten til Kolding centrum, Nr. Bjert og skolen i Drejens - Lyshøj Nord. Stiforbindelsen vil også få stor betydning for de eksisterende beboere i Eltang. Hvis man vil skabe et bæredygtigt nyt byområde, hvor man ikke behøver 2 biler for at få sin hverdag til at fungere, er det vigtigt at skabe gode stiforbindelser som også koblerspå byens eksisterende stisystem. Det er en stor men afgørende investering.

Hvor vejen og området ligger i samme niveau er det muligt at etablere en adgangsvej til området.

BEPLANTNING For at skabe mere læ i det nye byområde etableres et nyt levende hegn nord-syd gennem området. Etablering af et nyt levende hegn gennem området skaber tillige en nye opdeling af arealet, som dermed gør det mere naturligt at opdele og dermed etablere byområdet i forskellige tempi. Beplantningen ved vandhullet ud mod Nr. Bjertvej tyndes ud, men bevares som et landskabeligt element.

Skovbeplantningen i den sydvestlige del af området udbygges og tilføres ny skovbeplantning, så det kommer til at strække sig helt ned mod Nr. Bjertvej, og leder videre mod beplantningen syd for vejen. Det mindre skovområde skaber mulighed for gode rekreative oplevelser som hulebyggerier, klatre i træer m.m.

Bygge huler i skoven mod syd.

Nyt hegn med blandet løvtræsbeplantning, her iblandt forskellige frugttræer, plantes nord-syd gennem området.

Beplantningen ved søen tyndes ud så søen bliver mere synlig.

STØJVOLD Med en årsdøgnstrafik på mellem 5000 - 6000 køretøjer på Nr. Bjertvej vil der være behov for en støjafskærmning på store dele af vejstrækningen. En støjvold på ca. 3 meter vil give en meget effektiv støjmæssig og visuel afskærmning set fra det nye byområde. Skråningen ud mod Nr. Bjertvej vil være stejl – som en vejskråning - for at optage mindst mulig plads. Ind mod beboelsesarealerne vil volden kunne formes som bakker med en meget blød, og vil hermed blive integreret i det eksisterende bølgende terræn.

VEJBETJENING Vejbetjeningen i det nye byområde er skabt ud fra fællesskabstanken. Derfor er vejarealerne, ud over at være et transportareal, også her hvor en stor del af livet i området skal udspille sig. Livet skal forgå synligt på forsiden af boligerne. Vejarealerne vil være shared space, hvor brugerne deler det offentlige rum med hinanden, uden at der er nogen gruppe, der er dominerende. Alle trafikantgrupper integreres og færdes på samme areal. Trafikanterne tilpasser deres adfærd til hinanden. Den fysiske udformning af shared space er uden den traditionelle opdeling i gang- og kørearealer og har et minimum

af skiltning og afmærkning. Det betyder, at vejarealerne i det nye byområde vil være arealer hvor leg, ophold, gangtrafik, cykling og langsomt kørende biler skal fungere sammen og der gives plads til at livet kan udfolde sig her. En primær vej vil lede én rundt i byområdet og dermed, åbenhed, liv og dynamik. Ud fra den primære vej fører mindre veje ind i de boliglommer. Dermed undgås blinde vejsystemer. Dette skaber større samhørighed og mere tryghed.

Denne disponering af færdsels- og forarealerne skaber en inddeling i forskellige zoner: En offentlig zone, hvor livet især udspiller sig. Dernæst har vi forhaverne som den semi-offentlige/semi-private zone, hvor man på afstand tager del i livet. Og endeligt boligen som den private zone. - En inviterende udformning frem for adskillende. En samling af aktiviteterne frem for at sprede. Et fysisk miljø af god kvalitet, som fremmer aktivitetsniveauet.

PARCELLER Ud fra vej- og landskabsstrukturen opdeles det nye byområde i storparceller. Størstedelen af det areal, som er egnet til bebyggelse, er udnyttet maksimalt, da der ikke behov for store interne grønne områder. Livet skal i høj grad udspille sig på færdsels- og forarealerne, og landskabet omkring det nye byområde byder på mange forskellige landskabelige kvaliteter.

man mødes og er sammen, og til aktiv anvendelse. Denne aktive anvendelse kan være ganske forskellig: Fælledarealer mellem boligerne, leg og ophold, nyttehaver, vinmarker, græsning, grøfter, lavninger og damme til afledning af regnvand, fælles solvarmeanlæg og fælles solcelleanlæg, samt lægivende beplantninger.

Planen indeholder også udearealer, som ikke er vurderet egnet til bebyggelse. Disse arealer prioriteres herfor mere til aktive arealer, som inviterer til at

Storparcellerne kan sælges som storparceller eller kan opdeles og udstykkes som enkeltparceller.

Vinmarker på fællesarealerne.

Får som græsser på friarealerne.

Fælles nyttehaver.

Fælles solvarmeanlæg.

BEBYGGELSE Det nye bområde ved Eltang skal være et mangfoldigt byområde, hvor mange forskellige mennesker har mulighed for at bosætte sig og leve et godt hverdagsliv. Parcelhuset er stadig den foretrukne boligform for mange, men meget er under forandring. Vi ønsker fleksibilitet og frihed, samtidigt med tryghed i forhold til økonomi og omgivelser. Der er nye tendenser i markedet, hvor mange f.eks. vælger en lejebolig frem for en ejerbolig. Boligerne skal ikke mere være så store, men gerne med fællesfaciliteter. Familiemønstrene ændrer sig meget i retning mod mindre familier og single-husstande. Vi ønsker nemme boliger, energivenlige boliger og sunde boliger. Bofællesskaber, flergenerationsboliger og olle-koller dukker også op på dagsordenen. Tendensen viser også flere familien ønsker at på sammen. Vi syntes at det er praktisk at bo sammen, fordi familier kan være sammen om f.eks. børnepasning. Fremtidsforskerne forudser, at denne udvikling vil fortsætte men på en mere tidssvarende måde end man kender det fra de gamle kollektiver.

Eksempler på boliger i 1-2 etager .

Snit A-A, Støjvold mod Nr. Bjertvej og lavning.

HELHEDSPLAN FOR DET NYE BYOMRÅDE LAR

GADEKÆR

FÆLLED

LAR

FÆLLESHUS RESERVERET AREAL

TÅRN

VOLD

LAR

SØ

Antal boliger (ca.) = 224

LAR

TÅRN

LAR

NY SKOV VOLD BRO

Læg hertil, at vi efterhånden har masser af fri tid, som gør at vi er aktive på helt nye måder. Mange arbejder også anderledes, fleksibelt, hjemmefra eller andet. Dette peger på, at vi ikke mere skal bygge ”sovebyer” af ensartede boliger, men meget hellere blandede byområder, men plads til både at bo, arbejde, lære, rekreere, handle osv. – Dette fremmer både bylivet og begrænser behovet for transport. Det nye byområde giver plads til forskellige boligtyper som familieboliger, singleboliger, seniorboliger, flergenerationsboliger, bofællesskabsboliger. Planen giver plads til forskellige ejerformer som eje, leje og andel, samt forskellige bygningstyper som énfamiliehuse, dobbelthuse, forskellige typer tæt-lav bebyggelse samt etageboliger. I planen tilpasses bygningshøjderne til landskabet, bygningerne skal være med til at understrege det bølgede og kuperede landskab. På den østlige side af det nye hegn må der derfor bygge i 1-2 etager (maks. 8,5 meters højde), hvor man på den vestlige side af det nye hegn må bygges i op til 4 etager (maks. 15 meters højde). Det nye byområde bebygges med en bebyggelsesprocent på maks. 40. Planen giver mulighed for fornyende, eksperimenterende byggeri og arkitektur. Planen lægger op til tæthed, så flest mulige får glæde af stedet, bylivet underbygges, arealressourcerne udnyttes godt, investeringerne udnyttes godt og grundpriserne holdes nede.

Visualisering af det centrale grønne område og lavning i det nye byområde.

Snit B-B, Eksisterende bebyggelse p책 Eltangvej og bebyggelse i det nye omr책de.

1 - 2 ETAGER Eksempler på forskellige boligtyper i det nye byområde. Arealerne øst for det nye hegn må der bygges i 1- 2 etager.

3 - 4 ETAGER Eksempler p책 forskellige boligtyper i det nye byomr책de. Arealerne vest for det nye hegn m책 der bygges i 3 - 4 etager.

FÆLLESSKAB OG FÆLLEDSKAB Fællesskabstanken har været gennemgående helt fra starten af processen og sammen med den fysiske plan er det vigtigt at fællesskabet fra starten skal være indtænkt, som en integreret del af det nye byområde. Fællesskabet er en vigtig byggesten i det nye byområdes identitet, og det fremmer tillid, tryghed og livskvalitet. Fællesskabet vil ligeledes være en vigtig del af den videre proces hen mod etableringen af det nye byområde.

Fællesskab spænder vidt, fra det meget uforpligtende til det meget forpligtende, fra det flygtige til det langvarige, fra store til små fællesskaber. Fælledskaber er det skridt videre, hvor man har noget at være fælles om, det at gøre noget sammen og det at forvalte den fælles ressource. Her genopstår landsbyfællesskabet i en moderne fortolkning.

For at understøtte fælledskabet i det nye byområde lægger planen op til, at man som noget af det første etablere et fælleshus – et moderne forsamlingshus - finansieret helt eller delvist gennem byggemodningen. Ligeledes er der i planen reserveret arealer til fremtidige aktiviteter, fællesfaciliteter og til initiativer, som vi på nuværende tidpunkt ikke kan forudsige.

Visualisering af det nye fælleshus og de grønne fællesareal ud mod Eltangvej.

LAR

GADEKÆR

FÆLLED

LAR

FÆLLESHUS RESERVERET AREAL

TÅRN

VOLD

LAR

SØ

LAR

TÅRN

LAR

NY SKOV

Stederne markeret med hjerter er steder hvor livet og fællesskabet skal udfolde sig.

VOLD BRO

DEN SMARTE BY I disse år er der megen fokus på hvordan vi skaber fremtidssikrede, smarte byer. Her er det vigtigt at slå fast, at ”smarte byer” først og fremmest er en anderledes måde at tænke på. Her er tale om en kulturel og organisatorisk omstilling, hvor der opereres i nye samarbejder – partnerskaber – på alle niveauer. Disse partnerskaber kan være mere eller mindre formelle, og være mere eller mindre varige, alt efter de behov og muligheder som opstår. Initiativet kan både komme oppefra og nedefra. De udvikler sig efter behov, og piller ved vores traditionelle opfattelse af hvem der bør gøre hvad. Som eksempler herpå kan nævnes udviklingen af alle mulige apps, hjemmesider og sociale medier, hvor f.eks. beboerne i en by kan kommunikere. Her kan også nævnes digitale platforme for bytte af ting eller ydelser. Andre eksempler er nye tjenesteydelser som netbank, indkøb via nettet og samkørselsordninger.

Fremtidssikringen handler naturligvis også om at sikre de nødvendige digitale kommunikationsformer i form af højhastigheds netforbindelser og god mobildækning. Og så handler det om en fremtidssikret forsyning med hensyn til el, varme, vand og spildevand. Det nye byområde ved Eltang kan forene det bedste med det bedste: Her kan man selv vælge, om man vil koble sig af og søge roen, eller være på og aktiv.

EL OG VARME Energiforbruget til el og opvarmning er både miljøbelastende og kostbar. Det nye boligområde skal naturligvis være et energirigtigt lokalsamfund, hvor man opfører sig energibevidst, og hvor al ny bebyggelse opføres som lavenergibygninger. Her skal også være gode muligheder for at udnytte vedvarende energi i form af sol-varme og sol-el. Der arbejdes videre på at klarlægge hvilken varmeforsyning, som er mest hensigtsmæssig i området. Her kan både være tale om nye eksperimenterende innovative energikoncepter f. eks. i form af et lokalt varme- og energisystem, eller helt individuelle løsninger så området som det første i Kolding Kommune kan være 100 procent forsynet med vedvarende energi. Ved en ny løsning på el- og varmeforsyning kan der med fordel også gøre overvejelser om, hvorvidt den eksisterende del af Eltang ligeledes kan kobles på det et nyt system. Planen for det nye byområde giver mulighed for både individuelle og fælles solvarmeanlæg på bygninger eller på terræn, og individuelle og fælles solcelleanlæg på bygninger eller på terræn.

Der er gode forudsætninger for at etablere et fælles solvarmeanlæg på fællesarealerne.

DRIKKEVAND, REGNVAND OG SPILDEVAND Drikkevand er en vigtig ressource, som vi skal omgås med varsomhed. Der skal naturligvis spares herpå i det nye byområde. Prisen på vand, moderne hvidevarer og fornuftig adfærd hjælper med hertil. Planen for det nye byområde gør det muligt at regnvandet kan afledes lokalt. Her er ikke særlige drikkevandsinteresser, som skal beskyttes, hvorfor det er fuldt acceptabelt at arbejde med lokal nedsivning, forsinkelse og/eller bortledning. Dette er en miljømæssig god løsning, som aflaster kloaksystemet og recipienterne. Og som bonus får man flere naturoplevelser samt mere plante- og dyreliv i området. Dermed arbejdes der med et regnvandskoncept, hvor al afledning af regnvand sker lokalt via et åbent, naturpræget regnvandssystemsystem. Regnvandet fra tage, private arealer, veje og stier afledes via faskiner, vandrender, grøfter, lavninger og damme. I stedet for saltning af veje og stier bør man anvende grus, for at skåne beplantningen i regnvandssystemet. Hvis man ønsker det, kan regnvand også samles og genbruges til vanding, rengøring, tøjvask, toiletskyl og lignende. Spildevandet fra husholdningerne bør afledes traditionelt, så her sker den nødvendige rensning før udledningen til Kolding fjord og Lillebælt.

Regnvand afledes via vandrender, grøfter, lavninger og faskiner i området.

STYR PÅ AFFALDET Vi danskere producerer meget store mængder affald, som på mange måder belaster miljøet. I det nye byområde skal der gennemføres et både godt og fremtidssikret system til håndteringen af affaldet, så miljøbelastningen begrænses mest muligt. Dagrenovationen vil stadig blive afhentet tæt ved hver enkelt bolig, men der kunne gøres en yderligere indsats, som kunne fungere gennem en frivillig indsats blandt beboerne. Her tænkes f.eks. på: • Et veludbygget og fleksibelt system for håndtering af genanvendelige materialer, restaffald, haveaffald m.v. Både ved boligerne (miljøstationer) og mere centralt. • Lokal kompostering af overskudsmateriale fra haver og grønne områder. • Etablering af byttecentral, genbrugs, reparationsværksted og lignende. • Etablering af en lokal genbrugsplads som også kunne bruges af den eksisterende del af Eltang. En byttebørs på den lokale genbrugsplads.