1 minute read

Børnecancerfonden

STØT KAMPEN MOD KRÆFT HOS BØRN

Børn med kræft har brug for din hjælp

Advertisement

Mere end hver anden dag får et barn i Danmark kræft. Børnecancerfonden arbejder for, at ingen børn skal dø af kræft, men selv om forskning har udviklet behandlingen af børnekræft markant, er behandlingen stadig ikke god nok. 30 danske børn dør årligt af kræft – og selv om seks ud af syv børn i dag overlever, har halvdelen af børnene varige skader efter sygdommen og den intensive behandling, der giver dem færre muligheder end andre børn.

Kræft hos børn er en yderst kompleks og aggressiv sygdom. Hvis flere børn skal overleve til et liv uden senfølger, er der brug for meget mere forskning i bedre og nye behandlingstilbud. Der er brug for dig.

Børnecancerfonden er en selvstændig fond og den organisation, der siden 1995 har finansieret mest dansk forskning i diagnostik og behandling af kræft hos børn. Vi støtter børn med kræft gennem tre formål: Størstedelen af vores midler går til børnekræftforskning, vi oplyser om kræft hos børn, og vi arbejder på at forbedre omsorgen for både børnene og deres familier. Vi tilbyder bl.a. psykologhjælp og rekreationsophold, og vi støtter uddannelsesaktiviteter for det sundhedsfaglige personale for at forbedre plejen af børn med kræft. Så længe der er børn, der dør af kræft eller får et svært liv med senfølger efter behandlingen, er der brug for al den støtte til forskning og omsorg, vi kan give børnene.

Bestil julekort hos Calligraphen og støt Børnecancerfondens arbejde. Eller kontakt os for at høre, hvordan din virksomhed kan hjælpe børn med kræft.

Kontakt Børnecancerfonden på kontakt@boernecancerfonden.dk

Læs mere om Børnecancerfondens arbejde på www.boernecancerfonden.dk

This article is from: