DIGITAL MYSTIKZ OLOF DREIJER THE BUG KASPER BJØRKE KENTON SLASH DEMON S Q UA R E P U S H E R TONY LIONNI MAR GARET DYGAS AERA SBTRKT FANTAS TIC MR FOX TORO Y MOI ELEKTRO GUZ ZI JOHN TALABOT MANO LE TOUGH THE XX PERLON
Tekst, Mathias Bacher, Terne Thorsen, Kasper Bjørke, Logo, Julie Falk, Layout, Mads Bacher
#2
NYT
SPOT ON
ALBUM ANBEFALINGER
MÅNEDENS BIDRAG
NYT
Toro Y Moi klar med sit nye projekt Les Sins til November Chaz Bundick er en travl herre. Dette forår debuterede han under sit alias Toro Y Moi med albummet ’Causers Of This’, og mens han stadig turnerer verden rundt, er han eftersigende allerede godt i gang med sit andet album. Bundick har dog stadig haft tid til en række andre musikalske projekter, og er til november klar med det første af slagsen. Projektet hedder Les Sins og er et af Bundicks nye aliasser, der genremæssigt nok vil overraske de fleste. Her er chillwave-lyden nemlig lagt til siden, og i stedet
har Bundick bevæget sig ud i en genre, der mest kan beskrives som fransk filter house á la Ed Banger. Bundick beskriver det selv som et forsøg på at udforske sine egne evner inden for klubmusikken, og projektet kan derfor ses som udlevelse af hans fascination af de elektroniske genrer. Indtil videre er det blevet til to numre, der udkommer på singlen ’Lina’ til november. Lina udkommer den 9. november på Carpark.
Wood Wood starter eget Muzak projekt Gadedrengene fra Wood Wood har samarbejdet med de største mærker på i danske og internationale modebranche, og fletter nu også fingre med musikbranchen med deres nyeste projekt Muzak. Muzak er en udvidelse af Wood Woods hjemmeside, hvor de hver måned præsenterer mindst ét mix fra en eller flere af husets venner. Nogle mix er perfekte til at flade ud på en søndag, mens andre er til fest og ballade. Projektet startes med hele tre mix fra henholdsvis den spanske discofanatiker Hugo Capablanca, den danske dj-dronning Djuna Barnes og Dr. Dunk, der blander undergrundsdisco med house og rock. woodwood.dk/muzak
The xx forbedreder nye projekter Efter at have vundet Barclaycard Mercury Prize for deres storhittende, selvbetitlede debutalbum, løftede Romy Madley Croft fra The xx, sløret for bandets videre færden. “Jeg er begyndt at høre en hel del af Jamies musik,” udtalte hun, “bands som Mount Kimbie og folk som Joy Orbison og James Blake fylder en hel del i det jeg lytter til lige nu, og det er jeg helt sikker på vil komme til at få en indflydelse på musikken – også selvom vi ikke er bevidste om det”. Hun nævner desuden deres nuværende interesse i band som Zola Jesus, Warpaint og Beach House, men hævder, at The xx er “mere inspireret af dance riffs end noget andet”. Der er dog langt fra sat udgivelsesdato på den engelske trios dubstepinspirerede album. “Det vi har opnået med dette album er langt mere, end vi nogensinde kunne have drømt om. Der-
for har vi slet ikke travlt med det næste album. Vi vil sikre os, at det bliver gjort rigtig og give os god tid, og det eneste, der faktisk er sikkert, er, at det bliver helt anderledes,” slutter Romy, der er bandets kvindelige forsanger. Derimod er Jamie Smith, der er bandets beatsmed og producer, rygtet til at være ved at lægge sidste hånd på sit eget debutalbum, der udkommer på XL Recordings, der har landsmænd som Thom Yorke, Dizze Rascal og Friendly Fires i stald. Hans første soloudspil udkommer dog på pladeselskabet Numbers i form af ep’en ’Far Nearer’, der kommer på gaden i begyndelsen af november. Derudover er han gået i gang med et remixalbum for en af hans prominente pladeselskabskammerater, der dog i skrivende stund er uden navn.
Olof Dreijer remixer for opmærksomhed til Sudan I The Knife var Olof Dreijer aldrig bange for at overskride grænser og bryde med forestillingen om, hvordan musik skal lyde, og med sit soloprojektet Oni Ayhun, har han bevist, at han ikke kun er grænsesøgende sammen med sin søster. Talenter række dog endnu længere og sammen med den tyske deep house-veteran Henrik Schwarz, har Olof Dreijer remixet den prisvindende sudaneser Emmanuel Jals nummer ’Kuar’. Nummeret var oprindelig udarbejdet til kampagnen Sudan Votes Music Hopes, hvis mål var at opmærksomhed omkring folkeafstemning i det sydlige Sudan gennem musik. Formålet med remix ep’en er at skabe international opmærksomhed om projektet, og med to af den elektroniske scenes mest spændende musikere, ser det ud til, at i hvert fald ét af målene bliver nået. Kuar remix EP kan købes via Innercityvisions.com
Walls udgiver ny ep på Kompakt Det tyske pladeselskab Kompakts succesduo Walls er snart klar med ep’en ’Gaberdine’, der bliver den sidste single fra deres anmelderroste debutalbum før de går i gang med opfølgeren. Udover titelnummeret, byder ’Gaberdine’ på intet mindre end fem remix. To af disse kommer fra Nathan Fakes hånd, mens Infant, Radiant Dragon og Marc Lansley and Shumis Shuffle Truffle hver har bidraget med et hver. Udgivelsen bliver fuldt op med en Europaturné, der blandt andet bringer det tyskbritiske band forbi Reykyavik til Iceland Airwaves. Gaberdine Ep udkommer den 18. oktober på Kompakt
Ny udgivelse på vej fra The Bug Sidst vi hørte noget fra Kevin Martin og hans alias The Bug, var da han for godt to år siden, udgav albummet ’London Zoo’, der af mange anmeldere blev anset som en af årets bedste udgivelser. Siden har han sammen med vennerne Roger Robinson og Kiki Hitomi udgivet albummet ’Waiting For You’ som King Midas Sound, men nu er han igen tilbage som The Bug med en udgivelse, der skal bygge bro mellem før nævnte ’London Zoo’ og hans kommende dub battles-projekt med Adrian Sherwood. Første del af udgivelsen, der har fået navnet ’Infected’, byder på to nyfortolkninger af ’London Zoo’-numrene ’Skeng’ og ’Poison Dart’. På ’Skeng’, der nu hedder ’Catch A Fire’, er Killa P. og Flow Dans vokalarbejde skiftet ud med King Midas Sounds Kiki Hitomi, mens ’Poison Dart’, der ligeledes har fået nyt navn, ’Tune In’, og ny vokal – denne fra ingen andre end Roots Manuva. Anden del af udgivelsen byder på remix fra Warp-duoen Autechre og Hyperdubs Schratcha DVA, der hver især har givet deres byd på, hvordan førnævnte numre bør lyde. Hele udgivelsen udkommer som en 2x12” på pladeselskabet Ninja Tune, og skulle efter planen rammer pladebutikkerne i midten af november. Infected udkommer den 15. november på Ninja Tune
Dubsteplegender besøger Store Vega Siden Vega Natklub i midten af halvfemserne, åbnede som et banebrydende tiltag for den danske klubscene, har natklubben i takt med, at flere nye og mindre klubber er åbnet i Købehavn, mistet en del af sin oprindelige tiltrækningskraft. Til trods for, at mange københavnere ynder at brokke sig over Vega, er det stadig stedet for nogle af de bedste klubarrangementer i København. Netop i denne måned byder Vega på sådan et arrangement, når spillestedet afholder dubstep-aften for viderekomne med genrepionererne Digital Mystikz. Med deres sammensatte lyd, der blander dub, jungle og garage med reggae-inspirerede rytmer og mystiske melodier, har Digital Mystikz’ udgivelser været milepæle i dubsteppens evolution. Med sig på Vega har de pladeselskabskammeraterne Sgt. Pokes, der er en af de dygtigste og mest erfarne mc’er på scenen, og som også ledsagede Skream og Benga, da de optrådte i Store Vega i april, og dj’en og pro-
duceren Loefah. Loefah, der sammen med Sgt. Pokes og Digital Mystikz har skabt pladeselskabet DMZ, regnes også for at være en af nøglepersonerne i genrens udvikling. Den danske dubstep-scene vil også være repræsenteret denne aften, når JSL/RUF præsenterer et af sine forrygende livesets, mens OHOI!’s 2000F, Kristobal & Tim Driver vil stå for aftenens pladevending. Det hele løber af stablen den 9. oktober i Store Vega, hvor der til lejligheden er hyret den anerkendte lydtekniker Glenn Rottland og lejet ekstra bas-enheder til Vegas i forvejen eminente lydanlæg. Digital Mystikz gæster Store Vega lørdag d. 09 oktober. Køb billetter via Billetlugen.
Perlon udgiver kæmpekompilation
Til trods for, at vi stadig har den officielle trackliste til gode, har Perlon netop løftet sløret for de kunstnere, der kommer til at medvirke på “Superlongevity Five”, der er den femte i rækken af succesrige kompileringer fra det tyske pladeselskab. Til denne kompilering har Perlon, der har haft internationalt anerkendte kunstnere som Ricardo Villalobos, Shackleton og San Proper i stald, lagt sig i selen og fået alle medvirkende kunstnere til at diske op med uudgivet materiale. Derudover er “Superlongevity Five” rig på sideprojekter fra blandt andre Zip og Sammy Dee, der er sammen som Pantytec for første gang siden 2006. Sammy Dee er også på tracklisten sammen med Bruno Pronsato som Half Hawaii, mens Matthew Dear medvirker som Jabberjaw og Perlonsupergruppen Narcotic Syntax samler atter Zip, Markus Nikolai, Uwe Giegler og James Dean Brown under fælles alias. Superlongevity Five udkommer på Perlon den 8. november.
John Talabot og Mano Le Tough sammen om fælles projekt Spanske John Talabot og irskfødte Mano Le Tough er begge forholdsvis nye på den internationale klubscene, men har ikke desto mindre vist sig, at være nogle af de mest talentfulde. Derfor er det heller ingen overraskelse, at de begge er efterspurgte verden over, og begge er gang i flere projekter. John Talabot er blandt snart klar med en ny ep på engelske Young Turks, hvor den amerikanske sangerinde Glasser vil levere vokalarbejdet, mens Mano Le Tough arbejder med sit debutalbum for Prins Thomas’ pladeselskab Internasjonal. Det har dog ikke taget alt deres tid, og derfor har de valgt at starte et samarbejde under initialerne JTMT. Foreløbig er der ikke meget at finde om den spændende duo, men leder man med lys og lygte kan man læse, at de sammen arbejder på et remix af irske Lazer Tom & the Blast Crew, og skulle ifølge John Talabots Facebook have færdiggjort et remix af Teengirl Fantasys ’Cheaters’. Alt dette er dog stadig på rygtebasis, men hvis det holder stik, skulle der vist for alvor være noget at se frem til.
Kenton Slash Demons Oktoberguide Med blot få udgivelser i bagagen, har Jonas Kenton og Silas Moldenhawer som Kenton Slash Demon markeret sig som et af de mest interessante navne på den danske såvel som den internationale elektroniske scene. Første del af deres The Schwarzschild Solution triologi, ’Sun’, udkom denne sommer, og mens efterskælvet fra denne succes-ep stadig runger, kan vi så småt begynde at glæde os til efterfølgeren ’Matter’. ’Matter’ viderefører ’Suns’ blanding af disco og house, men med en mere upoleret, maskinel lyd, der giver kant til Malte Fischers mumlende falset. I forbindelse med ’Matter’, der udkommer den 18. oktober, har vi bedt den talentfulde duo om at give deres bud på oktobers bedste koncerter, kunstnere og udgivelser. Matter udkommer den 18. oktober på Tartelet Records. Loppen: Ariel Pink’s Haunted Grafitti Søndag den 24. oktober kl. 21 Entré: 130 kroner Vega: MF Doom Mandag den 1. november kl. 20 Entré: 285 kroner Loppen: Health Onsdag den 3. november kl. 21 Entré: 115 kroner
- Hvad skal spises og hvor? En tallerken på Ahaa Shawarma i Blågårdsgade. Sammen med Kosk på Nørrebro Station, er det den bedste shawarma i byen. - Hvilke koncerter skal ses? Ariel Pink og Health på Loppen, og MF Doom i Vega. - Hvilket album skal høres? Jeg skal høre Grinderman 2. Jeg er helt vild med Nick Cave og endnu mere vild med Warren Ellis, der er den hårdeste violinist jeg nogensinde har set. Når man er færdig med den, skal man gå ud og købe Chimes & Bells nye album - det er helt fantastisk. - Hvilken film skal ses? Jeg synes kvaliteten af actionfilm har tage et alvorligt dyk i løbet af det sidste årti. Når man ser de gode actionfilm fra halvfemserne er der en helt anden personskildring, hvor man kommer rigtigt ind under huden på karaktererne og her må Heat med Al Pacino og Robert De Niro, stå som bannerføreren. - Hvilken kunstner skal læres at kende? Det amerikanske one-man band How To Dress Well kan sgu noget. Jeg er ellers ret træt af hele chillwave-surf scenen, der har kørt det sidste års tid, men jeg synes, at How To Dress Well har en nerve som nogle af de andre mangler. Udover smukke stemninger og ditto melodier, så er lyden radikal dårlig og det klæder virkelig musikken. - Hvor er det bedst at gå i byen? Dunkels ejer er modig, og tør tage chancer med opskure bookninger. Udover det, så er Dunkel stedet, hvor upcoming artister fra den danske undergrund får en chance for at spille for et oprigtigt musikinteresseret publikum.
SPOT ON
AERA (DE)
Fans af Floating Points, Kassem Mosse og Teengirl Fantasy bør spidse ører, for denne tekst kan meget vel omhandle en kommende favorit. Kunstneren vi taler om, går under navnet Aera og kommer fra en lille by i området omkring Hamburg. Født ind i en musikalsk familie, fik han sin første synthesizer i en alder af elleve og forelskede sig siden i samme årtis store genre acid house, hvis futuristiske lyd fascinerede ham. Gennem storebroderen fandt han også inspiration i jungle, men hans karriere tog først for alvor fat, da han sammen med vennen Till Von Sein, udgav deres første plade på Trenton Records i 2006. Siden har karrieren ført ham til et job hos WordAndSound, der efter et møde med Henry Behring, var begyndelsen på endnu et projekt, Goldwill. I år valgte Aera imidlertid at flytte til Berlin, og efter at have startet sit eget pladeselskab, har han allerede udgivet to singler, hvoraf den sidste, ’Continental Drift’, udkom i sidste måned.
SBTRKT (UK)
En af årets mest hyperaktive og produktive producere inden for britisk post-garage, må unægtelig være Aaron Jerome. Dette siger nok ikke så mange så meget, men det gør Sbtrkt, der er Jeromes alias og persona når han iført stammemasker optræder med sine livesets. I år har han allerede lavet en håndfuld remix af kunstnere som Modeselektor og M.I.A., og har udgivet hele fire ep’er i eget navn. Det ser dog ikke ud til at stoppe her, for allerede i starten af november er han klar med endnu en ep. I det hele taget er hypen omkring Sbtrkt så stor, at han i øjeblikket er nødt til at takke nej til remix og holde sine numre off air, for som han selv har sagt i interview med pitchfork ”så ender de altid på Youtube inden en time, efter at have været i radioen.” Der er dog også noget om snakken. Det beviste han tydeligt med sin ’2020’-ep, der over fire numre tværede grænserne ud mellem deep house, funky techno, broken beat og UK funky. Den kommende ep,’Step In Shadows’, udkommer den 1. november på pladeselskabet Young Turks, der også har haft landsmændene i The xx under sine vinger.
ELEKTRO GUZZI (AT)
På en scene, hvor de fleste liveshows består af en enlig fyr bag sin MacBook, er østrigske Elektro Guzzi et friskt pust. Den Wien-baserede trio er nemlig noget så sjældent som et elektronisk band, der spiller alt deres musik analogt med det mest klassiske af alle opsætninger: bas, guitar, og trommer. Men uanset hvor traditionelle de kan se ud som band, tyder alt på de er fast besluttede på ikke at lyde som et. For hvor en sådan opsætning i de fleste tilfælde leder ud i lange improvisationer, så er Elektro Guzzi langt mere interesseret i struktur, med et ønske om, at hvert enkelt element i et nummer er præcis, hvor det skal være. Det har kunne høres live fra Berghain til Sonar, og selv på debutalbummet ’Elektro Guzzi’ er det svært at tro, at hvad man hører, er 100% live. ’Elektro Guzzi’ udkom på Macro i maj.
FANTASTIC MR. FOX (UK)
Ligesom Pariah, Darkstar, James Blake og Mount Kimbie, tilhører engelske Stephen Gomberg den nye skole af dubstepproducerer, der med en forkærlighed for melankolske, soulede vokaler, har pustet varme og inderlighed ind i den følelsesforskrækkede genre. Som Fantastic Mr. Fox gjorde Gomberg for alvor opmærksom på sig selv, med et remix af Untolds ’Yokon’, der udkom på Untolds pladeselskab Hemlock sidste år. Mere imponerende var hans ep ’Sketches’, der udkom tidligere i år på Black Acre, og hvis opfølger ’Evelyn’ er klar til november. Han er netop blevet hyret som opvarmningskunstner på The xx’s amerikanske turné, og arbejder desuden sammen med gruppens beatsmed, Jamie Smith, om en række nye numre.
ALBUM ANBEFALINGER
Fritz Kalkbrenner Here Today Gone Tomorrow
Fritz Kalkbrenner blev fanget af musikken den dag hans storbror Paul Kalkbrenner og hans ven Sascha Funke, der begge var – og stadig er – bidt af den tyske techno, besluttede sig for at ryste hiphoppen ud af hovedet på Fritz og sneg ham ind på den legendariske berlinerklub Suicide Circus, hvor han hørte tech house for første - men bestemt ikke sidste - gang i sit liv. Fritz blev dog først sent klar til at følge i brorens musikalske fodspor og arbejdede som kultur- og musikjournalist, da han i 2002 vokaldebuterede på Sascha Funkes debutalbum. Siden er det gået slag i slag med udgivelser på Bpitch, Suol og Baalsaal Music, men det var først med nummeret ’Sky and Sand’, der blev det største hit
på soundtracket til Paul Kalkbrenner film Berlin Calling, at Fritz – ironisk nok – kravlede ud af storebrors skygge. På hans debutalbum ’Here Today Gone Tomorrow’, der udkommer på det berlinske pladeselskab Suol i midten af denne måned, jonglerer Fritz Kalkbrenner med så uforenelige genrer som pop, techno og singersongwriting, men taber på intet tidspunkt den røde tråd – den melodiøse minimalisme, der manifesteres af Kalkbrenners smørbløde stemme. Here Today Gone Tomorrow udkommer på Suol den. 15. oktober.
Margaret Dygas - How Do You Do
Født i Polen som Malgorzata Dygasiewicz, men opvokset i USA, flyttede Margaret Dygas til London, da hun blev bidt af den britiske dancescene. Siden fik den elektroniske musik hende til at bosætte sig Berlin, hvor hun har udgivet på pladeselskaber som Perlon og Powershovel Audio, og optræder månedligt på de berlinske klubkoryfæer Berghain og Panorama Bar. Nu er hun klar med debutalbummet, der med navnet ’How Do You Do’, er inspireret af ’Peoplewatching’ - den kontroversielle britiske zoolog Desmod Morris’ guide til kropssprog. How Do You Do udkommer den 25. oktober på Powershovel Audio
Squarepusher Shobaleader One: d’Emonstrator
Tom Jenkinson er efter en udenomsaffære franske Ed Banger, der udgav hans single ’Cryptic Motion’ under hans nyeste alias, Shobaleader, igen tilbage på sit vante pladeselskab Warp Records. Her udgiver han sit første album i to år – albummet ’d’Emonstrator’, der som hans seneste single bliver udgivet under aliasset Shobaleader. Efter hans flirt med Ed Banger, er det svært at regne ud, hvad Jenkinson kan finde på, men der er nok at glæde sig til, når albummet udkommer i oktober. D’Emonstrator udkommer på Warp den 9. oktober.
Tony Lionni - As One
Født i Manchester og bosat i Berlin, er Tony Lionni nu endelig klar med sit debutalbum. Efter at have rodet med musikken i mere end to årtier, tog hans karriere for alvor fart i 2008, hvor han udgav på respektere pladeselskaber som Ostgut Ton og Freerange, og Lionni anses nu som en af de bedste undergrundsproducerer i Berlin. Debuten har fået navnet ’As One’ og indeholder flere nye numre samt hittet ’Found a Place’ fra sidste år i den opdaterede version ’Found Another Place’. As One udkommer den 11. oktober på Free Range Records
MÅNEDENS BIDRAG
Jeg har besluttet at bekende mine synder eller en af dem i hvert fald - man skal jo starte et sted. Muligvis fremprovokeret af min fødselsdags-blues; milepælen, der venter lige om hjørnet: Jeg er en sucker for cheesy ballader. Ost med ost på. Det er pudsigt, at der nærmest eksisterer en mild form for tabu omkring dét at blive emotionelt påvirket af at lytte til visse sange. Måske er det bare mig; men det virker ikke specielt nærliggende for mænd at erkende overfor sine homeboys, at hønsene bliver vandet, når man hører ’Halo’ med Beyonce. Det er muligvis fordi, at jeg de seneste år er kommet så fandens meget i kontakt med mine følelser, men ikke desto mindre har ballader altid fyldt meget i mit musikalske landskab og jeg har endda præsteret selv at producere et par stykker gennem min karriere - både sammen med Filur og på egen hånd (You & I, Into The Wasteland m.fl. red.). I min verden har der vist altid eksisteret to kategorier af ballader. Der er dem som man til hver en tid vil vedkende sig – som for eksempel ’Wicked Game’ med Chris Isaac – og så er der dem, der trigger nogle følelser i en uden, at man vil stå ved det. Det kunne for eksempel være Jamie Walter ’Hold On’. Alle, der er vokset op med 90210 har på et eller andet tidspunkt taget sig selv i at nynne med på den her lidt fjollede sang, men har nok på et tidspunkt gemt cd’en væk – vel at mærke uden at importere den ind i sit iTunes bibliotek. For dem, der kender mig godt, er mine guilty pleasures ingen hemmelighed. I festligt lag stemmer jeg altid i med holdet af selvudnævnte skønsangere, når soundtracket skifter fra de opdaterede playlister til dem, der viser os som dem vi virkelig er.
Al den ballade af Kasper Bjørke Ikke noget Mount Kimbie, Gold Panda, Salem eller andet blogsmart indie disco her. Vi snakker klæbrig pop og puddelhunderock, der ikke kigger sig tilbage, når der bliver hevet store klicheer ud af ærmet – ikke mindst i videoerne. Den visuelle - og mindst lige så vigtige - side, tilhører typisk fordums tid, da MTV var eneherskere, når det gjaldt musik frem for reality-tv (en af mine nyere laster). Kamera turer med helikopteren, vindmaskiner, flakkende stearinlys en masse, bryllupper, begravelser, skjorter med flæser, nøgne kroppe, silkelagner, regn, tårer – også en masse - vold, biluheld - you name it. Metaforer og klichéer flyver en om ørerne og akkompagneres af storladen lyrik og smukt arrangerede produktioner. Tekster om tabt kærlighed, ultimativ lykke, svigt, utroskab og eller sorg indhyllet i masser af rumklang, strygerorkester og klagende guitar eller det der er værre - harpe, for eksempel. De inspirerer mig og kan rent faktisk påvirke mit humør. Balladen er som et pornoblad på et teenagedrengeværelse; gemt - men ikke glemt. De fortæller min historie. Ja; musikken spiller kun for mig. Som da Backstreet Boys for nogle år siden gjorde deres comeback med det strygerindsvøbte opus ’Incomplete’. Der talte drengene direkte til min indre romantiker og har siden givet anledning til adskillige bramfri - men bestemt ikke alkoholfri - skrål-med sessions med tilhørende voksendans. Man måtte bøje sig i støvet for både produktionen og den rørende video, malede et ligeså storslået billede med stormrevne bølger, løbende sand gennem spændte fingre og de smerteforvredne ansigter på de fire ældede boyband-medlemmer, der måtte ned på knæ i ren kærlighedserklæring. Men tro nu ikke, at jeg fuldstændigt ukritisk labber sødsuppen i mig uden at smage på varen. For uanset, hvor meget jeg elsker
ingefær (og min kæreste), kan jeg slet ikke mærke Burhan G’s nyeste single og dertilhørende D’Angelo spin-off musikvideo ’Tættere På Himlen’ – hverken i mit hjerte eller andre steder. Nuvel - beundringsværdig præstation at blive så stærk i træningscenteret – men for mig halter den altså i produktionen og prikker slet ikke til mit følelsesregister. Og Jannicks rap om ingefær og Himalaya fjerner fokus, og får mig i stedet til at fnise. Hatten af for, at drengene går hele vejen, shaver deres kønsdele og stiller sig nøgne frem for mænd, kvinder og jantelov – men det gør det jo ikke automatisk til en god ballade. For mig virker det nærmere som om, at videoen skal sælge sangen og ikke omvendt, og det gør mig lidt trist, for jeg kunne faktisk godt forstå pointen i ’Mest Ondt’ med Medina og Burhan i følsom duet. Men aaahh, hvilken indre befrielse, der gennemstrømmer min krop, mens jeg nedfælder disse sidste linjer. På trods af faren for at blive stenet næste gang jeg træder ind på Culture Box eller Dunkel; ja, så kan ingen tage fra mig, at jeg nu føles ti kilo lettere - og paradoksalt nok - lidt tættere på himlen?
Ballade Top 10: Mazzy Star: Fade Into You The Cure: Pictures of you Massive Attack: Unfinished Sympathy Depeche Mode: Walking in my shoes This Mortal Coil: Song to the Siren Radiohead: Exit Music (For a film) Prince: Purple Rain Björk: All is Full of Love Portishead: Over Chris Isaac: Wicked Game
Guilty Pleasure Top 10: Backstreet Boys: Incomplete Jamie Walters: Hold On Maria Carey: Without You Guns N Roses: November Rain Whitney Houston: I will always love you Berlin: Take My Breath Away Beyonce: Halo Heart: All I wanna do is make love to you Whitesnake: Is This Love Tears For Fears: Woman In Chains
BER TRA MYG EHT PMALSAG EHT SLEB TELETRAT RELLIK REPUS SDROCER & AKSOR REHCTIP ,EKRØJB DLOTNU UD AHTNAP DOFRAB REPO 0042 ECNIRP EKALB SEMAJ ROTA EW MELAS RESSALG ODELLOBER EVOL SALOCIN AMOTAJ VITKELLOK RAAJ ESSARTSMRUT