Magasinet CARE - 01 - 2009 by CARE Danmark

V i s æ t t e r i n d , F Ø R k ata s t r o f e n r a m m e r

2009 bliver året, hvor en ny international klimaaftale skal besegles i København. CARE kæmper for, at verdens fattigste får en stemme i forhandlingerne og hjælp til at klare et endnu barskere klima. •1

• Nr.1 • 2009

INDHOLD

Nødhjælp er h jælp , d er ko m m er fo r sent

CARE har størst erfaring med klimaet

CAREs klimahold

Ethvert menneske skal leve i sikkerhed og værdighed. CARE Danmark arbejder for social og økonomisk udvikling for mennesker i ulandene – og sikrer balance mellem udvikling og miljø. Vores mål er langsigtet. Vi arbejder med hjælp til selvhjælp i lokalt forankrede projekter for at styrke verdens mest udsatte. Før katastrofen rammer.

Når fars viden slipper op

CARE Danmark er en del af CARE International – en af verdens største humanitære organisationer.

CARE kort

CARE International gennemfører udviklingsprojekter og hjælpeprogrammer i over 70 lande. Over 45 millioner mennesker får et bedre liv gennem CAREs arbejde.

CARE har en unik rolle i kampen for at sikre, at verdens fattigste kommer med i en ny klimaaftale. De kæmper for, at verdens fattigste får en stemme i klimaforhandlingerne – og hjælp til at klare klimaudfordringerne.

8 10

Når al viden nedarves fra far til søn, er det svært at omstille sig til klimaforandringer. Kort nyt fra CARE Danmark

Flere penge til de fattiges klimakamp

klimakaldender

Mukupa i mangroven

FRA REDAKTØREN

HER ARBEJDER CARE DANMARK

p r i o r i t er i n g

CARE Danmark arbejder i syv lande i Afrika og Asien med fokuserede programmer inden for fattigdomsbekæmpelse og naturressourceforvaltning

Interview med klima- og energiminister Connie Hedegaard.

Klimaet - et spørgsmål om I

Regn med et uforudsigeligt klima

Sangerinden Karen Mukupa har været i Vietnam for CARE Danmark.

NEPAL NIGER GHANA

VIETNAM UGANDA TANZANIA MOZAMBIQUE

Nepal

CARE Danmark

Nørrebrogade 68 B 2200 København N Tlf. 35 200 100 Fax 35 368 878 E-mail: care@care.dk Redak tør : Ulla Jepsen Ans var shavende : Ulla Jepsen Redak t ion : Hanne Damgaard, Tobias Frost E-ma il : redaktionen@care.dk Layout: Sutikamon Højrup, Narchie M. Batol For side foto : Ami Vitale Oplag: 21.000 - ISSN 0906-2793

WWW.CARE.DK Giro 951-5151

•2

• Kasteløse, kvinder og minoriteters rettigheder • Folkets skoler: folkeoplysning om naturressourcer • Låne- og sparegrupper

V i e t na m • Deltagelse og indflydelse for fattige og etniske minoriteter • Rent vand og sanitet • Kvindeklubber • Låne- og sparegrupper

G h ana • Fattige bønders rettigheder • Adgang til jord og skov for de fattige • Nye dyrkningsmetoder og husdyrhold

N i g er

Mozambique • Rent drikkevand og sanitet • Hiv/aids: støtte til udsatte og forældreløse børn • Bæredygtig skovforvaltning

u g an d a • Marginaliserede gruppers rettigheder • Adgang til naturparkernes ressourcer • Låne- og sparegrupper

Tan z an i a • Samarbejde med virksomheder i Tanzania om miljøbeskyttelse

R e g i o na l t

• Fredens brønde: rent vand og fredelig • Fattigdom, miljø og klimaforandringer sameksistens • Østafrika: bæredygtig skovforvaltning • Ørkenbørn: skolegang for piger og gennem inddragelse af civilbefolkningen nomader • Kornbanker: stabil adgang til fødevarer • Låne- og sparegrupper • Nye dyrkningsmetoder og husdyrhold Læs mere om alle CARE Danmarks programmer på www.care.dk

ULLA JEPSEN

Ghana er høsten for andet år i træk ødelagt af de værste oversvømmelser i 100 år. I Niger har regntiden gennem flere år ladet vente på sig. I Mozambique kæmper de stadig med følgerne af gentagne cykloner. Og i Uganda er der pludselig opstået tropesygdomme, der ikke tidligere er set på de breddegrader. Det er alt sammen et resultat af klimaforandringerne. På vores breddegrader diskuterer vi ikke længere, om klimaforandringerne er en realitet; om de er menneskeskabte; eller hvem der har stået for hovedparten af den CO2-udledning, der har ført til den globale opvarmning. Men det, vi endnu mangler at nå til enighed om, er, hvordan vi hurtigst og mest effektivt hjælper verdens fattigste, der betaler den højeste pris for klimaforandringerne. Og ikke mindst diskutere hvad det skal koste. I CARE Danmark har vi i årevis arbejdet med de mennesker, der rammes allerhårdest af et endnu barskere klima. De som i forvejen lever på kanten af, hvad der er menneskeligt muligt, og for hvem klimaforandringerne nu truer med at være lige nøjagtig den ekstra faktor, der giver dem det sidste skub ud over afgrunden. Hovedparten af vores arbejde handler om at sætte ind, FØR katastrofen rammer og ruste disse mennesker til nye og endnu barskere livsvilkår. For vi ved, hvor klimakatastroferne højst sandsynligt vil slå til næste gang, og vi ved med stor sikkerhed, hvem de vil ramme. I virkeligheden er det, der skal til for at forebygge katastroferne ret enkelt. Det er

uhyre effektivt. Og man kan for forholdsvis få midler gøre en enorm forskel. Det handler om nye dyrkningsmetoder; om risikospredning ved at dyrke flere afgrøder; om at give de fattige bønder adgang til at købe såsæd til en rimelig pris og om at sikre rent vand. Vi, der arbejder med de her mennesker til dagligt, er stærkt bevidste om det ansvar, vi har for at dele ud af den viden, vi har, og hjælpe verdens fattigste med at tilpasse sig det ændrede klima. Men det kræver, at der er andre end os, der er parate til at prioritere. Prioritere den langsigtede og omkostningseffektive udviklingsbistand frem for den kortsigtede og kostbare nødhjælp. Derfor siger vi, at nødhjælp er hjælp, der kommer for sent. Det er også grunden til, at vi i CARE har valgt at prioritere klimaet højt i år. Vi har nedsat et internationalt klimateam, der arbejder på højtryk på at sikre, at de fattige bliver sat på klimadagsordenen, og at der bliver afsat flere penge til langsigtet klimatilpasning ved klimatopmødet i København til december.

Ulla Jepsen Kommunikations- og marketingchef i CARE Danmark og redaktør på CARE •3

CAREs KLIMAROLLE

med klimaet

I 25 år har CARE Danmark arbejdet blandt verdens fattigste, der altid har kæmpet med et barskt klima. Nu er det blevet mere ekstremt og mere uforudsigeligt. CARE har fulgt udviklingen og arbejdet med løsninger gennem alle årene.

hanne damgaard mogensen

r 2009 står i klimaets tegn. Det gælder for medierne, politikerne og for CARE.

’Klimatilpasning er ikke noget nyt og poppet, vi har fundet på, blot fordi der er klimatopmøde i København til december,‘ forsikrer CARE Danmarks bestyrelsesformand, Leo Bjørnskov. Han er tidligere departementschef i Miljøministeriet, Forskningsministeriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og har desuden en fortid i Danida. Regn, tørke, tyfoner og oversvømmelser er blevet hyppigere, kraftigere og mere uforudsigelige de seneste år og har i stigende grad haft katastrofale følger for de fattige i de dele af Sydøstasien og Afrika syd for Sahara, hvor CARE Danmark arbejder. Derfor er det altafgørende at hjælpe og styrke verdens fattigste, så de kan tilpasse sig det ændrede klima. ’De her mennesker er i forvejen hårdt ramt, og nu mærker de klimaforandringerne hver eneste dag. Så det er utroligt vigtigt, at vi laver projekter, der forbedrer deres chancer for at klare sig,’ siger Leo Bjørnskov.

CAREs vigtige rolle CARE International har udpeget CARE Dan-

•4

mark til at lede arbejdet med at få verdens fattigste med i en kommende klimaaftale. Og Leo Bjørnskov understreger, at CARE Danmark er den humanitære organisation, der har den største erfaring med klimatilpasning. Derfor kan og skal CARE spille en vigtig rolle op til, under og efter klimaforhandlingerne i København: ’Ikke nok med at vi har en af verdens største humanitære organisationer i ryggen, vi har også et utroligt stærkt team til at arbejde med klimaforhandlingerne. Det giver os en fantastisk mulighed for at præge aftalen,‘ siger Leo Bjørnskov.

Overblik skaber målrettet indsats Leo Bjørnskov understreger, at CARE Danmark ikke bare kan gøre en forskel ved forhandlingerne. Organisationen arbejder allerede på at styrke de mennesker i ulandene, der bliver ekstra hårdt ramt, fordi de ikke har erfaringen eller ressourcerne til at tilpasse sig det forandrede klima. En rapport, CARE har udarbejdet i samarbejde med FN, sætter som noget helt nyt navn på de steder, der med størst sandsynlig vil blive hårdest ramt af klimaforandringerne de næste 20-30 år, og det gør det muligt at sætte målrettet ind. ’Vi ved nogenlunde, hvor naturkatastroferne vil indtræffe, og nu ved vi også med

stor sandsynlighed, hvem de vil ramme allerhårdest. Og så gælder det om at ruste de her mennesker til at stå imod, så det ikke hver gang udvikler sig til en katastrofe, når klimaet opfører sig så brutalt, som vi har set mange steder de seneste år,‘ siger Leo Bjørnskov.

Billigere at forebygge Men den største udfordring er ifølge bestyrelsesformanden at få vendt holdningen og overbevist verdenssamfundet om, at det er både bedre og billigere at sætte præventivt ind frem for først at reagere, når katastrofen er indtruffet. ’Globalt har svaret på det stigende antal naturkatastrofer været en firedobling af nødhjælp i form af fødevarehjælp. Men den langsigtede bistand, der kunne bremse katastrofecirklen er på samme tid stagneret. Og det giver jo ingen mening, når nu vi ved, at hvor det koster syv kroner at yde akut nødhjælp, så koster det kun én krone at afhjælpe nøden ved at forbygge,’ siger Leo Bjørnskov. redaktionen@care.dk Læs CAREs rapport om klimaets ’hot-spots’ på www.care.dk. En omfattende tørke har kostet dyrt i det nordøstlige Kenya og sydlige Somalia. Når regnen svigter, visner livsgrundlaget for nomadernes kvægflokke – og dermed forsvinder livsgrundlaget for nomaderne selv. | Foto : © 2006 Kate Holt |

•5

KAMPEN OM KLIMAAFTALEN

Til december er Danmark vært for det internationale klimatopmøde. CAREs hold af klimaeksperter arbejder for at sikre, at topmødet munder ud i en klimaaftale, som kommer verdens fattigste til gavn. Her fortæller holdet, hvad der bliver deres og CAREs vigtigste opgave frem mod og under klimatopmødet i København. Tobias Frost

Beatrice Spadacini Phil Franks

Poul Erik Lauridsen ’Vi skal sætte ind lokalt og hjælpe verdens fattigste med at tilpasse sig klimaforandringerne. Og så skal vi sætte klimatilpasning på den politiske dagsorden og sikre, at der bliver afsat tilstrækkelige penge til at gennemføre de nødvendige projekter. Men det er i sig selv ikke nok – pengene skal ud til verdens fattigste og ikke strande på et regeringskontor. Vores opgave er at sikre, at pengene bliver bundet sammen med klare retningslinjer for og krav om, at de når ud til de fattigste, hvor de skal gøre en forskel.’

Poul Erik Lauridsen arbejder på CARE Danmarks kontor i København, hvor han koordinerer klimaarbejdet. Han har været udsendt for CARE Danmark til Ghana, Uganda og Bolivia. Han har udgivet en række publikationer om klimatilpasning. Poul Erik Lauridsen er uddannet antropolog fra Københavns Universitet.

•6

’Opgaven i år er at sikre, at de fattige og marginaliserede gruppers interesser og rettigheder bliver beskyttet i klimaaftalen, som nok rummer muligheden for at komme fattige lokalsamfund til gavn, men samtidig indeholder risikoen for at påvirke dem negativt. CAREs opgave er at påvirke de politiske beslutninger for at undgå de negative og fremme positive konsekvenser af klimaaftalen. Samtidig udvikler vi nye metoder til at hjælpe dem, der er hårdest ramt af klimaforandringerne.’ Phil Franks arbejder på CAREs kontor i Nairobi i Kenya. Han er koordinator for CAREs fattigdoms-, miljø- og klimaforandringsnetværk og har tidligere været projektleder i Uganda og koordinator for et skovforvaltningsprojekt i Kenya. Phil Franks er uddannet naturvidenskabsmand fra Cambridge University.

Morten Fauerby Thomsen ’For at sikre, at verdens fattige ikke bare får en stemme, men også bliver hørt i klimaforhandlingerne, inviterer CARE vores lokale partnere i syd med, hvor tingene sker, og hvor slagene skal slås. Verdens fattigste har masser af ressourcer, og de ved bedst, hvordan deres situation er og hvilken hjælp, de har brug for. Og hvis vi tænker os godt om, kan vi sagtens lave løsninger, der kommer alle til gavn – for eksempel på skovområdet, hvor vi også kan gøre det økonomisk attraktivt for de fattige mennesker, der lever i og af skoven at bevare og genopbygge den.’ Morten Fauerby Thomsen arbejder på CARE Danmarks kontor i København, hvor han koordinerer CAREs arbejde med klimatilpasning og katastrofeforebyggelse. Han har tidligere været konsulent i Udenrigsministeriet, men har i sit arbejde for CARE specialiseret sig i bæredygtig skovforvaltning. Morten Fauerby Thomsen er uddannet i udvikling og internationale forhold fra Ålborg Universitet.

Charles Ehrhart ’På grund af fortidens manglende indsats bliver vi nødt til at tilpasse os klimaforandringernes uundgåelige konsekvenser. En af CAREs vigtigste opgaver er derfor at bidrage til forståelsen af, hvordan konsekvenserne rammer verdens svageste hårdest, og hvordan vi svarer igen ved at sætte gang i projekter, der kan blive modeller for effektiv klimatilpasning. Endelig skal vi få CAREs samarbejdspartnere i syd til at indse, at der er håb, fordi mange af dem allerede besidder de kvalifikationer og den viden, der er nødvendig for at gøre en forskel og bidrage til en løsning.’

’Klimaforandringerne bliver kun dækket i medierne, når der sker en katastrofe. Men i 2009 kommer CARE til at tage journalisterne med helt derud, hvor de kan møde dem, der er hårdest ramt af klimaforandringerne. Min opgave er at sikre, at CARE får kommunikeret, hvad det er, vi laver i de lande, hvor vi arbejder med klimatilpasning. Det skal ske i et samarbejde med store aviser og TV-stationer. På den måde kommer medierne til at spille en rolle, når det gælder om at presse politikerne til at indgå en aftale, der også tager hensyn til de fattigste.’ Beatrice Spadacini arbejder på CAREs kontor i Nairobi i Kenya, hvor hun koordinerer kommunikationen for CAREs klimahold. Hun har i næsten tyve år arbejdet som kommunikationskonsulent for blandt andre Amnesty International og Verdensbanken. Beatrice Spadacini er uddannet i Internationale Relationer og journalistik fra Boston University.

Charles Ehrhart arbejder på CAREs kontor i Nairobi i Kenya. Han er ansvarlig for at udvikle og koordinere CAREs globale svar på klimaforandringerne. Han har rådgivet blandt andet regeringerne i Tanzania og Uganda om miljøtilpasning. Charles Ehrhart har en Ph.d. i socialantropologi fra Cambridge University. •7

BØNDERNES KLIMA

I landbrugssamfund, hvor al viden traditionelt nedarves fra far til søn, opstår der problemer, når far ikke har erfaring med klimaændringer. CARE hjælper ved at uddanne landbrugsrådgivere og introducere nye dyrkningsmetoder. Tobias Frost

det nordlige Ghana er temperaturen allerede steget med én grad. Det lyder ikke af meget, men når nedbøren samtidig er reduceret med op mod 20 procent, har det katastrofale følger. Og det tvinger bønderne til at tilpasse sig, hvis de vil overleve. Men det er svært, når man mangler selv den mest basale viden og ikke har overskud til at afprøve nye dyrkningsmetoder, der måske slår fejl. Det fortæller David Sumbo, der som programkoordinator for CARE i Ghana arbejder med klimatilpasning. Den største udfordring er ifølge programkoordinatoren at få folk til at dyrke andre afgrøder end dem, de har dyrket i århundreder. ’Vi er simpelthen nødt til at tage dem med til områder, hvor nye afgrøder og nye teknikker er blevet brugt med succes, så kan de se, at det virker,‘ siger David Sumbo. Uddannelse af private landbrugsrådgivere spiller ifølge David Sumbo en central rolle i arbejdet. Lokale bønder bliver trænet af CARE til at udføre rådgivende arbejde i landsbyerne, og de rejser rundt og træner folk i nye afgrøder og nye dyrkningsmetoder – herunder hvordan man får større udbytte af sine afgrøder; hvilken type foder, der er bedst for dyrene, og hvordan man behandler sygdomme blandt sine husdyr.

Udpinte marker Også Mozambique er hårdt ramt af klimaforandringerne. Her arbejder Magalhães Matsinhe med klimatilpasning for CARE. Han fortæller, at den årlige tørke i dag varer betydeligt længere end tidligere, og at regnen til gengæld er voldsommere, når den endelig kommer.

Alligevel dyrker bønderne jorden, som de altid har gjort. De kender ikke til andet, og det medfører sult og mangelsygdomme. ’Traditionelt brænder bønderne markerne af for så at flytte til en ny mark næste år, når jorden på den første mark er udpint. Det slider på naturen, men sådan har man altid gjort. Men når der så også mangler vand som følge af ændrede regnmønstre, bliver bøndernes udbytte mindre og mindre år for år,‘ siger Magalhães Matsinhe og fortæller, at CARE blandt andet lærer bønderne at holde på fugten omkring afgrøderne ved at tildække afgrøderne, så de ikke svedes i solen. Dermed mindskes behovet for vand.

Majs afløser hirse David Sumbo fortæller også, at en af de afgrøder, som er ramt af klimaforandringerne i Ghana, er hirse, som ellers er en vigtig afgrøde. Men på grund af det ændrede klima, er udbyttet fra hirseplanterne faldet dramatisk. ’I stedet for hirse har vi introduceret andre afgrøder – blandt andet majs, der er betydeligt mere modstandsdygtig. De første tre år var de lokale kun villige til at teste afgrøderne på meget små jorde. De frygtede simpelthen, at de ikke ville kunne overleve, hvis de omlagde al deres landbrugsjord. Men i dag er der områder, hvor de helt har droppet at dyrke hirse og i stedet er gået over til flere forskellige afgrøder med højere udbytte,‘ siger David Sumbo. redaktionen@care.dk Læs mere om CAREs arbejde med klimatilpasning på www.care.dk.

Oversvømmelser er en naturlig følge af monsunsæsonen, som her i Hambantota på Sri Lanka. Men i takt med, at monsunen ændrer sig, bliver oversvømmelserne værre og fattige familier mister både høst, hjem og fremtid. | Foto : Jason Sangster - CARE |

•8

•9

nyt fra care danmarks egen verden

Løb for ulandene 72 millioner fra Danmarks Indsamling

Running26 er et firma, der med stor succes har specialiseret sig i at lave maratontræning for virksomheder og med erhvervslivets top som deltagere. CARE Danmark har indgået et samarbejde med Running26, der blandt andet arrangerer et efterårsløb, hvor de danske topledere trækker i træningstøj, løbesko og pulsur for at løbe penge ind til CARE Danmark. Læs mere på www.running26.dk

100 Places to see before they disappear

Lørdag den 24. januar blev der samlet over 72 millioner kroner ind til fattige afrikanske familier, da DR1 blændede op for den årlige Danmarks Indsamling. Pengene går til projekter i Danmarks 12 største humanitære organisationer. CARE Danmark får 3 procent af pengene, og de skal i år bruges på at starte kornbanker i Niger. Dermed får flere tusinde fattige familier mulighed for at komme gennem sultperioden uden at måtte gældsætte sig. Læs mere på www.danmarksindsamling.dk

100 fotos af steder på jordkloden, som er i fare for at forsvinde inden for de næste generationer, skal tydeliggøre klimaforandringernes konsekvenser. CARE Danmark har indgået et samarbejde med eventvirksomheden Co+Life, der står bag udstillingen på Kongens Nytorv i København og på Store Torv i Århus, og ud over input til tekster vil CARE være til stede i forbindelse med udstillingerne. Der bliver også lavet 100 TV-spots med billederne, som vises på TV-stationer over hele verden i de sidste 100 dage op til klimatopmødet i København. Læs mere på www.co-life.net

Dokumentarfilm om AIDS i Mozambiqueque

30.000 kroner fra postkort

Filmmageren Marianne Kemp har med støtte fra CARE Danmark og i samarbejde med fagbladet Sygeplejersken lavet en film om to kvinder i et skæbnefællesskab i kampen mod hiv/aids i en landsby i Mozambique. Evelina er en 30-årig hiv-smittet enke med fire børn, hvis mand er død af aids. Maria Alice er en karismatisk kvinde, der har hjulpet Evelina i kampen mod sygdommen. Hun har bragt Evelina til hospitalet og sikret hende behandling. Behandlingen har gjort underværker, og Evelina har genvundet sine kræfter, og det har givet hende håb om en bedre fremtid for hendes fire børn. Med støtte fra CARE arbejder de to kvinder nu i landsbyen med udbredelse af viden om forebyggelse og behandling af den frygtede sygdom, der hærger Mozambique, hvor mere end 15 procent af befolkningen er smittet.

Butikskæden ’Søstrene Grenes’ afholder hvert år en konkurrence, hvor maleglade danskere kan vinde præmier for deres kunst. De ti bedste billeder bliver trykt på postkort og solgt i butikken, og overskuddet går til CARE Danmark. Sidste års salg gav over 30.000 kroner til CARE. Checken blev overrakt ved et arrangement, hvor ti nye postkortkunstnere blev udråbt. Planen er ifølge Søstrene Grenes at udvide sortimentet, så kunsten bliver tryk på andet end postkort.

Fortællinger fra Afrikas hverdag Fra 1. april kommer der bredere fokus på Afrika i de danske aviser. Berlingske Tidende har nemlig ansat en fast korrespondent til at dække verdensdelens rivende udvikling. Nu skal dækningen af Afrika ikke kun handle om krisetider, men også succeshistorier fra det alsidige kontinent. ’Dele af Afrika har haft tocifrede vækstrater, mens andre dele af kontinentet stadig lever i dyb fattigdom og under diktatorer, der holder befolkningerne i et jerngreb. Men der er også eksempler på en ny innovativ kultur, som kan føre dele af Afrika fra bistand til mere velstand,’ skriver avisen. Læs mere på www.u-landsnyt.dk

Se mere på bagsiden af bladet.

• 10

Læs mere på www.grenes.dk

• 11

’De rige lande kan ikke bare finde penge i en pulje, som vi allerede har lovet ulandene én gang og pludseligt kalde dem klimapenge.,’ siger klima- og energiminister Connie Hedegaard.

KLIMAMINISTEREN

CARE har interviewet klima- og energiminister, Connie Hedegaard om, hvordan hun vil sikre, at ulandene får hjælp i kampen mod klimaforandringerne i den kommende klimaaftale. Klimaministeren siger, hun vil øremærke en pose penge specielt til verdens fattigste. hanne damgaard mogensen

Hvem skal betale den her klimaregning – de industrialiserede lande, som har skabt klimaforandringerne, eller skal regningen fordeles lige mellem i- og ulande?

Hvordan vil du sikre, at der kommer hjælp til ulandenes klimatilpasning?

folks vilkår er blevet pillet ud af aftalen ved sidste klimamøde i Poznan?

’Jeg tror, at det allervigtigste er, at der kommer nye penge på bordet. Altså reel ekstrafinansiering. De rige lande kan ikke bare finde penge i en pulje, som vi allerede har lovet ulandene én gang og pludseligt kalde dem klimapenge. For det dur ikke. Der skal nye penge til. Og det er ikke millioner af kroner, vi taler om. Det er milliarder af dollars. Der er heldigvis mange, der allerede begynder at komme med forslag til, hvordan vi kan finde de nye midler.’

’Den diskussion er ikke slut endnu. Den danske regering har det på dagsordnen til den næste forhandling, men vi kan jo ikke sikre, at de krav kommer ind i aftalen igen, hvis vi ikke kan få de andre lande med til det. Men vi kan arbejde for det. Og det gør vi.’

Vil det sige, at du er uenig med udviklingsminister, Ulla Tørnæs, som ikke mener, at der skal sættes flere midler af end den udviklingsbistand, som allerede er lovet til ulandene én gang? ’Nej, jeg tror ikke, det er det, Ulla Tørnæs mener. Diskussionen drejer sig om, hvor meget vi skal sætte af specielt til klima. Vi undersøger, om vi kan finde pengene på en måde, hvor vi slipper for det årlige slagsmål, der er, når de skal drives ind. For eksempel er vi ret optagede af det, der hedder bunker fuels, som er en afgift, man kan lægge på brændstof til al fly- og skibstrafik. Da den trafik er international, vil alle skulle betale, hvis vi lagde, en afgift på. Og de penge skulle så gå til tilpasningsaktiviteter i ulandene. Det ville altså være nogle reelt nye penge. Danmark har netop fået lavet bunker fuels til et EU-forslag. Så vi antager, at EU kommer med et bud, hvor det indgår, inden så længe.’

Hvordan vil du sikre, at der kommer fokus på de fattiges rettigheder i den kommende klimaaftale, når både menneskerettigheder og de oprindelige

kontrol med, at pengene kommer derud, hvor det batter noget, og ikke ender på et regeringskontor, der så bliver forskønnet, for nu at sige det på den grove måde. Penge skal ud at arbejde. Så teknikerne sidder lige nu og arbejder på at udvikle et system, der skal gøre det muligt at måle, rapportere og verificere, hvor pengene ender.’

Flere eksperter anslår, at prisen for klimatilpasning i ulandene er mindst 50 milliarder dollars om året. Hvis vi ikke når det niveau i klimaaftalen, er den så god nok? ’Nu vil jeg ikke sætte mig fast på lige præcis 50 milliarder, men vi er helt givet oppe i tocifrede milliardbeløb.’

Men er aftalen god nok, hvis det ikke kommer hjem? ’Nej, det synes jeg ikke. Vi skal have et tocifret milliardbeløb på bordet. Det er vi nødt til, hvis vi skal komme med et væsentligt bidrag. Det, vi skal være sikre på, er, at vi kan finde pengene og stille dem til rådighed for ulandene. Og så skal vi også være sikre på, at der kommer nogle ændrede vaner derude. Vi skal være sikre på, at de gør noget andet i morgen, end det de gjorde, før de fik de her penge. For ellers bruger vi mange penge uden at få en effekt af dem.’

Hvordan sikrer I, at pengene kommer helt ud til de fattige, og ikke strander i ministerier eller i bureaukrati? ’Det er et af de helt store diskussionsemner i forhandlingerne. For hvordan kan man lave nogle rapporteringssystemer, der sikrer

’Det er uden for diskussion, at langt, langt den største del af regningen på den kortere bane skal betales af ilandene. Det må den nødvendigvis, fordi der skal penge fra nord til syd.’

Men vil ulandene skulle betale noget af regningen på længere sigt? ’Noget af det, vi kigger på lige nu, er, om et tiltag som for eksempel afgiften på skibs- og flytrafik vil have en effekt, hvis vi udelukker små østater og meget fattige lande, eller om nogen vil udnytte det til egen vinding. Men hvis de fattige lande skal betale sådan en afgift, så er der andre måder at kompensere for det på. For hvis pengene alligevel ryger retur til ulandene, så får landet jo pengene mange gange igen. Så det kommer helt an på, hvordan vi stykker det sammen.’

FNs klimapanel siger, at det er afgørende, at jordens gennemsnitstemperatur ikke stiger med mere end to grader. Hvis klimaaftalen ikke kan sikre det, er den så god nok? ’Grundlæggende mener jeg, at den ambitiøse aftale, vi går efter, skal baseres på, hvad videnskaben siger. Men jeg tror, at hvis vi til sidst står og diskuterer, om det er 2 grader eller 2,1 grader, så er det jo ikke det, der bliver afgørende. Nu er Danmark den, der prøver at få alle ender til at hænge sammen. Vi kan ikke være dem, som kommer med de ultimative krav. Men til gengæld har EU en ret klar målsætning om, at vi skal holde to-graders målet.’ redaktionen@care.dk Læs mere om CAREs arbejde for at få verdens fattige med i en ny klimaaftale på www.careclimatechange.org. | Foto : www.kemin.dk |

• 12

• 13

| Foto : CARE International |

Mozambique

KLIMA

Katastrofespiralen

KALENDER

FE BR UA

Cyklon-sæson – Rammer lige inden høsttiden. Afgrøderne ødelægges, befolkningen sulter, og deres huse lægges i ruiner. Cyklonen i februar 2007 ødelagde hospitalet i byen Vilankulo. Det er endnu ikke genopbygget.

Oversvømmelser – Skyller huse bort, ødelægger marker og mange drukner i de meget store vandmasser. Rammer i forlængelse af regntiden, som de seneste år er blevet mere voldsom. Oversvømmelserne i 2008 ødelagde afgrøder for 20 millioner kroner.

niger

redaktionen@care.dk

Oversvømmelser niger

April - september Sult – End ikke en rekordhøst kan sikre familierne mod de fire måneders sultperiode hvert år. Ud af Nigers 14 millioner indbyggere er 62 procent så fattige, at de højst får ét næringsfattigt måltid om dagen.

September - oktober Græshopper – Græshopperne udklækkes i begyndelsen af regntiden og rykker sydpå mod tørrere områder, hvor de invaderer og ødelægger hirsemarkerne lige før høsten.

ghana

| Foto : Allen Clinton - CARE |

Ghana

Cyklon

April - maj September - oktober

MA J

R BE EM PT SE

Klimaforandringerne har voldsomme konsekvenser for befolkningen i ulandene. I Mozambique oplever lokalbefolkningen som alle andre i Afrika, at regnsæsonen er blevet mere uforudsigelig. Men bønderne planter deres såsæd, som de altid har gjort. Så når regnen udebliver, tørrer frøene ind, og de bliver nødt til at så igen. Det er kostbart, og høsten bliver mindre end normalt. Når regnen endelig kommer, er den så voldsom, at der ofte sker oversvømmelser, som vasker markerne væk. Også cyklonerne bliver værre, og der kommer flere af dem. Når cyklonerne rammer, som de ofte gør i februar, ødelægger de afgrøderne, der normalt høstes i marts. Det efterlader befolkningen sultende. AU GU Mozambique har som mange andre lande ST oplevet stigning i temperaturen. Det betyder, at der opstår sygdomme som malaria, der ikke tidligere er forekommet her, og forskning i sammenhængen mellem stigende temperaturer og udbredelsen af pest peger på, at jo varmere temperatur, jo bedre forhold for ødelæggende vira og pest.

• 14

August - september

R MA

Hanne Damgaard Mogensen

JANUAR

December - februar

su lt

| Foto : Amelia Andrews - CARE |

NO V EM BER

Selvom klimaet er blevet mere uforudsigeligt, så kan man regne med katastroferne. Grafikken viser eksempler fra de lande, CARE Danmark har programmer i.

ER MB E C DE

nepal

Hungersnød – Efterårets oversvømmelser har ødelagt høsten. På dette tidspunkt er kornlagrene tomme og markedspriserne høje. En stor del af befolkningen lever i hungersnød.

JULI

JUN

Oversvømmelser – Ødelægger marker, veje, hjem og kornlagre. Oversvømmede brønde giver urent drikkevand og spreder sygdomme. Mange mister deres husdyr. Helt usædvanligt blev det nordlige Ghana i både 2007 og 2008 ramt af omfattende oversvømmelser.

VIETNAM uganda September - januar

| Foto : Stockphoto |

Oktober - december Tyfonsæson – Marker, skove og huse ødelægges. Efter stormene kommer voldsom regn og oversvømmelser, der kræver menneskeliv og ødelægger hele årets rishøst.

Ekstrem nedbør – Ødelægger afgrøderne på marken og medfører fødevaremangel og udbrud af sygdomme. I 2007 oplevede landet den værste oversvømmelse i 35 år. Bønderne mistede 95 procent af deres afgrøder.

T ø rke

• 15

KLIMA OG HIV

CARE Danmarks medlemmer indbydes hermed til generalforsamling i CARE Danmarks Støtteforening onsdag den 27. maj 2009 kl. 15 hos CARE Danmark, Nørrebrogade 68 B, 3. Sal, 2200 København N. Tidligere TV-vært, Hans Georg Møller kommer og fortæller om sine oplevelser fra ture med CARE til Ghana og Vietnam og videregiver de mange indtryk ved hjælp af en række fotos. Dagsorden Evelina Bernado er enke og hiv-smittet. Hun og hendes børn skærer strå, de kan sælge på markedet.

| Foto : CARE Danmark |

Når man som mozambikanske Evelina Bernardo er hiv-smittet, enke og har fire børn og en mor at forsørge, gør det ekstra ondt, når høsten slår fejl. Og selvom hun ikke kender ordet klimaforandringer, mærker hun dem hver eneste dag.

’F

Noget er helt galt Gerson Nombora, der koordinerer et af CAREs landbrugsprogrammer i Mozambique, bekræfter Evelina Bernados fornemmelse af, at noget er helt galt. ’Den årlige tørke varer længere, og regnen kommer ikke, som den plejer. Da regnen endelig kom sidste år, var den så kraftig, at den ødelagde alle afgrøderne,’ siger han.

• 16

Valg af dirigent Formanden aflægger beretning Bestyrelsen fremlægger regnskab Vedtagelse af kontingent for det kommende kalenderår 5. Behandling af indkomne forslag 6. Valg af medlemmer til bestyrelse m.m.

Line Gamrath Rasmussen

or bare to år siden havde vi majs og peanuts på markerne på denne tid af året, men nu, hvor regntiden lader vente på sig, er der ingen afgrøder, og vi har ikke noget at spise,’ fortæller 30-årige Evelina Bernardo. Hun er hiv-smittet, mor til fire og overlever som daglejer og ved at skære strå, der bruges til de traditionelle hytter. Hun har selv kun en meget lille mark og må derfor også arbejde i andres marker. Lønnen bliver udbetalt i peanuts eller majs. Men når klimaet spiller med musklerne og ødelægger afgrøderne, er der hverken noget at høste eller noget arbejde til Evelina Bernado og hendes børn. ’De dage, hvor vi ikke har noget at spise, samler jeg blade, som jeg koger, så børnene i det mindste får lidt i maven,’ fortæller hun.

1. 2. 3. 4.

Både i 2006 og 2007 oplevede Mozambique kraftige cykloner, der medførte store oversvømmelser og ødelæggelser. Gerson Nombora forklarer: ’De lokale høster én gang om året, og normalt har de dermed mad til resten af året. Men de sidste to år er høsten slået fejl, og de har måttet købe majsmel til den daglige xima-grød på det lokale marked – men det er der mange, der ikke har råd til.’ For Evelina Bernado er det ekstra vigtigt at få noget at spise hver dag, for ellers kan hun ikke tåle den livsforlængende hivbehandling. ’Jeg vil hellere tigge mad af naboerne end stoppe behandlingen. For ellers bliver jeg meget syg igen og kan ikke tage mig af mine børn,’ siger hun. Stopper hun behandlingen, bliver hun immun over for medicinen og kan ikke genoptage den.

syningen en stigende risiko for infektioner. Hiv-smittede er langt mere modtagelige over for infektioner, da deres immunforsvar er svækket, og de risikerer derfor at dø af simple sygdomme som diarré og lungebetændelse, der ofte følger i kølvandet på oversvømmelserne. Evelina Bernado og hendes familie har ingen reserver at trække på. Når regnen ikke kommer, høsten fejler, og cyklonen tager forrådet, har hun intet at sælge. Det skete for to år siden, da cyklonen Flavio ramte Mozambique og tog Evelina Bernados hus med i købet. Om håbet for fremtiden siger hun: ’Mit største håb er, at jeg lever længe nok til at sørge for, at mine børn kan vokse op og skabe sig et bedre liv.’

Hiv-smittede er mere sårbare

Mød den hiv-smittede, Evelina Bernado i filmen ’To kvinder på kanten af det mulige: at overleve hiv i Mozambique’. Se filmen på www. care.dk og bestil et arrangement med filmens instruktør Marianne Kemp i menuen ’Storytellers’.

Udover at medføre akut mangel på mad rammer naturkatastrofer også de hiv-smittede på andre måder. I katastrofesituationer kan de blive tvunget til at afbryde deres behandling, fordi der ikke er adgang til hospitalet, og fordi medicinforsyningerne ikke når frem. Derudover medfører oversvømmelser og ødelæggelser af vandfor-

a. V alg af medlemmer til bestyrelsen b. Valg af suppleanter til bestyrelsen c. Valg af statsautoriseret revisor d. Valg af evt. revisorsuppleant

7. Eventuelt Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være sekretariatet i hænde senest den 13. maj 2009. For eventuelle spørgsmål, kontakt venligst Trine Kromann, tlf. 35 200 110

lgrasmussen@care.dk

Læs mere om CAREs arbejde med hiv/aids på www.care.dk.

• 17

SÅDAN STØTTER DU CARE

KENDTE I KLIMAFORANDRING

Mukupa 65 procent af Vietnams mangroveskov er blevet fældet. Det gør landets kyster sårbare over for klimaforandringer. Karen Mukupa, der er sangerinde og ambassadør for CARE Danmark, har besøgt Vietnam for at se et projekt, der genplanter mangroven. Læs en side fra hendes dagbog her. karen mukupa og hanne damgaard mogensen

eg har altid fundet mangrovetræer både grimme og uhyggelige at se på og tænkt, at det var irriterende, at de tog udsynet til havet. Men nu er jeg blevet inviteret på en tur, hvor jeg skal opleve, hvor værdifulde træerne er for økosystemet, og hvad de betyder for befolkningens kamp mod klimakatastrofer. Tænk, at et træ kan beskytte et område mod en tyfon eller en tsunami. Det kan mangrovetræerne. Tidligt i morges kørte vi afsted mod mangroveprojektet. På vejen kom vi forbi nogle af de mange rejebrug. De ligner mest af alt store firkantede fiskedamme på størrelse med tennisbaner. Der var seks-otte af dem ved siden af hinanden. Jeg prøvede at forstille mig, hvordan mangroven engang havde vokset her og fyldt hele området. Fakta: Over 65 procent af Vietnams oprindelige mangroveskove er blevet hugget ned for at gøre plads til store rejebrug, hvor man opdrætter kæmperejer ved hjælp af kunstige næringsstoffer. CARE er med til at genplante 150 hektar mangroveskov. Lokalbefolkningen deltager i arbejdet, og skal selv stå for forvaltningen. Det første, vi skulle se, var nyplantede mangrover – såkaldte stiklinger. Stedet mindede til forveksling om de rejebrug, vi netop havde set på køreturen. Men her stak der et utal af små grønne grene op af vandet. Det var nyplantede mangrover. De små planter stod i lige rækker ude i vandet, og der gik et par mænd, som sørgede for at skrælle muslingeskaller af dem. Muslingerne kan kvæle træet, hvis de suger sig fast på barken. Planterne bliver sat her for at vokse sig stærke og

• 18

| Foto : CARE Danmark |

Din støtte er af afgørende betydning for vores arbejde for verdens fattigste – uanset om du allerede er fast bidragyder og ønsker at hjælpe lidt mere, eller om du vil støtte os for første gang. Husk, at bidrag fra 500 og op til 14.500 kroner om året kan trækkes fra i skat. Læs mere på www.care.dk eller kontakt medlemsservice på telefon 35 200 100.

STØT ONLINE

modstandsdygtige over for sygdom og vind, før de skal plantes ud i havet. Jeg mødte en ældre dame, der bor i landsbyen nær mangroveprojektet. Det viste sig, at hun var en af de mange vietnamesere, som mistede sit hjem under den voldsomme tyfon, der hærgede i landet i 2007. Hendes hus var blevet blæst itu, og hendes ejendele var ødelagte. Hun fortalte mig om et sted lidt længere oppe ad kysten, hvor der stadig står nogle gamle mangrover. Det sted havde ikke været nær så hårdt ramt af stormen. Mangrovetræerne havde fungeret som beskyttelse for landsbyen. Fakta: Mangroven kan afbøde skadeeffekterne af storme og oversvømmelser i kystområderne. Forskere mener, at mangroveskove kan sænke en bølges kraft med 75 procent. CAREs projektleder Nguyen Viet Nghi fortalte os, at fiskene er glade for at lægge æg i mangroverne, da træet kan beskytte ynglen fra at blive spist af andre fisk. Derfor er der et meget aktivt fiskeliv omkring træerne. Med tiden vil de lokale kunne fange fisk her og tjene penge på salget. Det kan de dog ikke gøre endnu i den forholdsvis nye mangroveskov. Selvom det nok tager år, før befolkningen virkelig kan se og mærke skovens fordele, fornemmede jeg tydeligt en stor velvilje til at bevare skoven denne gang. Især fordi de fleste i området blev påvirket, da den sidste tyfon hærgede. Fakta: Mangrovetræerne fungerer som biologiske rensningsanlæg. De optager og anvender de skadelige tungmetaller, som de mange rejebrug udleder. Desuden er mangroven en ideel yngleplads for mange skaldyr og fisk. Grimme eller ej, der er en grund til, at mangrovetræerne er sat, hvor de er. Det gik op for mig, da vi sad i bilen på vej hjem og endnu engang passerede det store bare område, hvor der ligger rejebrug og ubeskyttede landsbyer. redaktionen@care.dk

SMS-DONATION

Ønsker du at støtte CARE Danmarks arbejde med en donation, kan du gøre det via netbank: Reg.nr.3001, kontonr: 951 51 51 eller med kreditkort på www.care.dk

girokort

Det har en effekt hver gang, du kan afse lidt ekstra. Modtager du CARE Nyt med posten, kan du benytte det vedlagte girokort, hvis du gerne vil hjælpe lidt mere.

BLIV MEDLEM

Bliv medlem af CARE Danmark for 195 kroner om året eller bliv fast bidragyder med et valgfrit beløb hver måned. Tilmeld dig betalingsservice på www.care.dk

ARV OG TESTAMENTE

Testamentér penge til Care Danmark og slip for arveafgiften. Du har nemlig mulig-

hed for at begunstige en humanitær organisation, uden at dine pårørende arver mindre af den grund.

GAVER

Køb et æsel i Niger, en perlehøne i Ghana eller en køkkenhave i Mozambique. Det er gaver, der nytter, og de skal med garanti ikke byttes.

www.caregaver.dk

VIRKSOMHED Som virksomhed kan du tegne et medlemskab, støtte et konkret projekt eller indgå et strategisk partnerskab. Ring 35 200 110

Ny film af Marianne Kemp To kvinder på kanten af det mulige – at overleve HIV i Mozambique

En film om to kvinder i et skæbnefællesskab i kampen mod hiv/aids i en landsby i Mozambique. Se trailer eller bestil filmen på www.care.dk Få filmens instruktør ud som storyteller til et gratis arrangement for mere information kontakt: Line Gamrath Rasmussen, Tlf. 35 200 100 og e-mail: care@care.dk Se mere på www.care.dk

Nødhjælp er hjælp, der kommer for sent CARE Danmark sætter ind, før katastroferne rammer!