Magasinet CARE - 03 - 2009

Page 1

V i s æ t t e r i n d , F Ø R k ata s t r o f e n r a m m e r

Du gør hele forskellen! Trods finanskrisen oplever CARE Danmark stigende opbakning. Dette nummer af CARE sætter fokus på en trend i tiden – at hjælpe og tage ansvar.

•1

• Nr.3 • 2009


INDHOLD

4

Frivillighed, fællesskab og den berømte forskel

6

Til trods for finanskrise er der en stærk tendens til, at danskerne gør en forskel – også for os selv.

CARE Danmark yder hjælp til selvhjælp i ulandene. Resultatet er varig og bæredygtig udvikling. Det sker ved at styrke de ressourcer, selv meget fattige mennesker har, så de selv kan løfte sig ud af fattigdommen.

Det forpligter at bo på den rigtige side af jorden

CARE Danmark arbejder med mikrolån, skov- og landbrugsrådgivning og med at sikre retten til jord, vand og sundhed. Målet er at styrke verdens mest udsatte – før katastrofen rammer.

Bitten Helweg har købt æsler for over 20.000 kroner og bidraget til at bygge 20 brønde. Hun føler, at det er hendes pligt.

8

vi sætter ind, før katastrofen rammer

Ingen luksus men stor mening

CARE Danmark er en del af CARE International – en af verdens største humanitære organisationer. CARE International gennemfører udviklingsprojekter og hjælpeprogrammer i 70 ulande og når mere end 55 millioner mennesker.

Mening og personlig tilfredsstillelse driver dem, der vælger en karriere i humanitære organisationer.

10 12 15

Kort nyt

H e r a r b e j d e r C A RE D a n m a r k CARE Danmark har fokuserede programmer inden for katastrofeforebyggelse, bæredygtigt land- og skovbrug samt fattigdomsbekæmpelse i syv lande i Afrika og Asien. Alle programmer bygger på hjælp til selvhjælp.

Bistand eller business? Flere og flere virksomheder samarbejder med humanitære organisationer. Det handler om socialt ansvar – men også om bundlinje.

Humanitære ambitioner

Den tidligere topchef i SAS, Susanne Larsen, er en kvinde, der når sine mål. Nu har hun et nyt: At få flere til at yde en frivillig indsats. NEPAL NIGER

VIETNAM

GHANA

UGANDA TANZANIA MOZAMBIQUE

CARE Danmark

Nørrebrogade 68 B 2200 København N Tlf. 35 200 100 Fax 35 368 878 E-mail: care@care.dk Redak tør & Ans var shavende Marie Sisse Brown Redak t ion Marie Sisse Brown, Thilde Lejre, Iben Moerner Jensen E-ma il redaktionen@care.dk Layout Sutikamon Højrup, Narchie M. Batol For sidefoto Alfapix.DK Oplag: 18.000 - ISSN 0906-2793 Giro 951-5151

WWW.CARE.DK

Sådan arbejder CARE Danmark Kata s t r o f e f o r e b y g g e l s e • •

Støtte til varslingssystemer og vejrmeldinger Nye dyrkningsmetoder, tørkeresistente afgrøder og husdyrhold

• Træning i evakuering og sikring af mennesker, dyr og marker • Etablering af kornbanker

La n d b r u g

Skovbrug • Bæredygtig brug af skovens ressourcer • Genplantning • Sikring af rettigheder til skov

• • •

Nye og bæredygtige dyrkningsmetoder, afgrøder og husdyrhold Bæredygtige vandingssystemer Sikring af rettigheder til jord

R e tt i g h e d e r

Vand • Etablering af brønde, vandreservoirer og regnvandsopsamling • Sikring af latriner og hygiejne

• • • •

Fortalervirksomhed Inddragelse, oplysning og uddannelse Spare- lånegrupper og kornbanker Støtte til ofre for hiv / aids

Læs mere om alle CARE Danmarks programmer på www.care.dk

•2


FRA REDAKTØREN

Hjælp til selvhjælp virker også herhjemme H

MARIE SISSE BROWN

vad får en kvinde i Holbæk til at købe 70 æsler til kvinder i Niger? Hvorfor løber et hold kendte danskere et helt døgn for at samle penge ind til CAREs arbejde? Hvorfor bruger store som små virksomheder i Danmark penge, tid og kræfter på at vise, at de tager ansvar for global fattigdom? Og hvorfor giver en tidligere topdirektør det meste af sin tid til frivilligt arbejde? Det forsøger vi at finde svaret på i dette nummer af CARE. På den måde kommer vi til at vende optikken en tur: Vi plejer at fortælle om CAREs arbejde blandt nogle af verdens fattigste mennesker og beskrive deres liv, udfordringer og sejre på trods. Vi plejer at interviewe magthavere og beslutningstagere. Og vi plejer at fokusere på CAREs ekspertise, resultater og udfordringer. Denne gang vil vi se nærmere på jer, kære læsere og støtter – og på hvad der får jer til at støtte CAREs arbejde på den ene eller anden måde. Alle velgørende organisationer er afhængige af støtte fra private. Derfor kan det være svært at krydse et torv i de større danske byer eller bare at surfe på nettet uden næsten at føle sig plaget til at støtte en række forskellige, men sikkert gode formål. Samtidig er det svært at se, at støtten faktisk hjælper millioner af mennesker, fordi de gode historier fra de varme lande sjældent kommer med i nyhedsstrømmen. Tværtimod hører vi stort set kun nyheder

om bistand, der går tabt. Og endelig trækker finanskrisen veksler på privatøkonomien. Men til trods for kampen om opmærksomhed mellem de mange gode formål, ’Afrika-træthed’ i medierne og en massiv finanskrise oplever vi i CARE en historisk stor opbakning til vores arbejde. Firmaer kontakter os i stigende grad uopfordret og ønsker at samarbejde om konkrete projekter i ulandene. Vi oplever oftere og oftere, at folk tilbyder deres frivillige arbejdskraft. Og vi ser fortsat trofaste støtter, der finder endnu flere støttekroner frem. Samlet betyder det, at CARE Danmark i år forventer at kunne sende mere end 80 millioner kroner af sted til nogle af verdens fattigste mennesker. Artiklerne i dette nummer af CARE kommer rundt om forskellige grunde til at give penge, tid og/eller ekspertise for at hjælpe og støtte CAREs arbejde. Og det er for os i CARE en rigtig god anledning til at sige tak til vores støtter; de faste, de spontane, de store og de små – uden jer var CAREs arbejde ikke muligt. Tak!

Marie Sisse Brown Journalist i CARE Danmark og redaktør for CARE •3


Livsstilseksperten

Frivillighed, fællesskab og den berømte

forskel

Man kan donere sine penge, yde en frivillig arbejdsindsats eller vie hele sit liv til den humanitære branche – og mange gør det. Til trods for finanskrise er der en stærk tendens til, at danskerne bliver mere og mere bevidste om at gøre en forskel – også for sig selv.

Iben Moerner Jensen

’D

et er fuldstændigt fundamentalt for den menneskelige karakter, at vi har behov for at gøre noget godt for andre mennesker for at føle, at vi har en eksistensberettigelse. Ganske enkelt,’ svarer sociolog og livsstilsekspert Emilia van Hauen på spørgsmålet om, hvad der får danskerne til at involvere sig i frivilligt arbejde. Ifølge Emilia van Hauen har det gennem flere årtier handlet om at realisere sig selv – men nu står vi over for et skift i tidsånden. Fokus flytter fra koncentrationen på vores egen identitet og selvrealisering til, hvad formålet med vores liv egentlig er. Spørgsmålet flere og flere danskere stiller sig, er ifølge sociologen: Hvad er det for en forskel, jeg skal gøre? ’Vi flytter os væk fra individfokus og ud i fællesskabet. Og ønsket om at gøre en forskel er eksploderet inden for ganske kort tid. Vi sætter os nu i en fællesskabsmæssig sammenhæng og begynder at tage ansvar. Vi er et rigt samfund. Vi har faktisk råd til at se ud over vores egne behov. Vi skal ikke først overleve hver dag. Så vi har muligheden for at se os selv i en større kontekst,‘ siger Emilia van Hauen.

CAREs ildsjæle På trods af finanskrisen og en presset privatøkonomi oplever CARE Danmark, at flere og flere vælger at støtte organisationens arbejde. Samtidig oplever CARE en stigende efterspørgsel fra folk, der ønsker at bruge deres professionelle baggrund i en frivillig indsats for verdens fattige. ’Det handler om at individualisere éns arbejdsindsats, så det •4

også giver mening for én selv. På den måde gør det både en forskel for dem, der skal modtage hjælpen og dig selv,’ forklarer Emilia van Hauen og peger på CARE Danmarks bestyrelsesmedlem, den tidligere topchef i SAS, Susanne Larsen. ’Susanne Larsen er et eksempel på, at vi flytter os fra selvrealiseringen over i fællesskabet. Hun har været til tops i de kendte hierarkier. Nu handler det for hende om, hvor hun kan gøre en forskel,’ siger Emilia van Hauen og fremhæver også nichevarianten – en hel karriere i den humanitære branche – som hun beskriver som ’et livsformål i sig selv’. Men det er ikke kun individer, der arbejder for at tage et socialt ansvar gennem de humanitære organisationer. Også de danske virksomheder kommer i stadig større grad på banen. Motivationen bunder som regel i lige dele værdier, imagepleje, medarbejdertilfredshed og bundlinje og er ifølge Emilia van Hauen en ’ren win-win situation’. Faktisk mener hun, at virksomhedernes sociale ansvar er tæt på at være et krav fra forbrugere og medarbejdere.

Ansvaret er kommet for at blive ’Vi er begyndt at kræve mere af os selv og derved mere af vores omgivelser,’ forklarer Emilia van Hauen. ’Dét at gøre en forskel, som nu er en enormt fortærsket sætning, hørte du ingen sige for bare et år siden,’ siger hun. Men selvom socialt ansvar og behovet for at gøre en forskel er trendy, så er det ikke et forbigående modefænomen. Konklusionen fra Emilia van Hauen er klar: ’Tendensen har bidt sig godt fast ’.

ijensen@care.dk


ønsket om at gøre en forskel er eksploderet inden for ganske kort tid. vi sætter os nu i en fællesskabsmæssig sammenhæng og begynder at tage ansvar. Emilia van Hauen, sociolog og ambassadør for CARE Danmark

Emilia van Hauen er selv engageret i frivilligt arbejde. Hun blev i foråret udnævnt til ambassadør for CARE Danmark. |Foto: Miklos Szabo|

•5


Bidragyderen

Det forpligter

at bo på den

Det betyder meget for mig at gøre en forskel – det er det, det går ud på. jeg synes ærlig talt, det er for galt, at vi lever i overflod og bliver fede, mens andre i verden dør af sult. Bitten Helweg, bidragyder i CARE Danmark

| Foto: Michael Fay, Getty Images | |Foto: Reimar Juul|

•6

Bitten Helweg får et billede for hvert æsel, hun køber til kvinder i Niger. På et af billederne, kunne hun næsten ikke få øje på æslet, fordi det var fyldt op med brænde. Uden æslet skulle kvinden selv have båret brændet hjem.


n rigtige side af jorden Hun har købt æsler for over 20.000 kroner og bidraget til at bygge 20 brønde i Niger. Bitten Helweg er en af CAREs mest entusiastiske støtter. Hun føler, det er hendes pligt, fordi hun selv er velsignet med en let tilværelse.

Thilde Lejre

D

et falder prompte og præcist. Svaret på hvorfor Bitten Helweg, en særdeles begejstret og trofast bidragyder gennem mange år, støtter CARE: ’Jeg er grænseløst taknemmelig for, at jeg ikke skal ud at vandre ti eller femten kilometer for at få vand, men bare lukker op for en hane.’ Bitten Helweg mener, at alle, der kan, er forpligtede til at hjælpe de mennesker, der ikke er født på de privilegerede breddegrader. ’Fordi du la’r dit ansvar ligge, tror du vist, du har det ikke,’ siger Bitten Helweg med henvisning til Piet Hein og fortsætter: ’Alle os der bliver mætte hver dag, og som i forhold til mennesker i ulandene har en utrolig let tilværelse, vi har pligt til at hjælpe.’ Bitten Helweg har valgt at støtte CARE Danmark ved at købe æsler og investere i brønde. Det gør hun, fordi hun vil være sikker på, at hendes hjælp bliver målrettet kvinderne i ulandene, fordi, hun mener, de lever under de hårdeste vilkår. ’Mændene, de er nogle sløve padder – det er kvindearbejde det hele. Det er da rædselsfuldt, at kvinderne skal vandre så længe for at hente vand. De kan jo ikke nå andet så. Når jeg køber et æsel, så er der en kvinde, der kan hente vand på tre timer i stedet for ti timer. Det er da fantastisk, når man kan hjælpe andre til at skyde genvej.’

Familier ud af fattigdommen Men Bitten Helweg er også af den overbevisning, at kvinderne har betydning for hele familiens velbefindende, og hun mener derfor, at det er vigtigt at fokusere på at hjælpe kvinderne for at løfte hele familier ud af fattigdommen. ’Hvis kvinderne skal gå frem og tilbage hele dagen, så kommer børnene jo heller ikke i skole, og så lærer de kun, hvad man kan i marken. Men når kvinden har fået overskud, så kan hun nå at

få børnene i skole, og så hæver man hele niveauet, ’siger Bitten Helweg, der trods sin idealistiske tilgang til at støtte verdens fattigste ikke er en ukritisk bidragyder – hun vil være sikker på, at hendes penge når frem til verdens fattigste. Derfor får hun et billede fra CARE, hver gang der er blevet bygget en brønd og modtager ligeledes et billede, når hun har købt et æsel. Hun kræver nemlig også noget af CARE Danmark. ’Jeg vil være sikker på, at mine penge går til det rigtige, og jeg kan jo ikke rejse ned og se, hvordan pengene er blevet brugt,’ siger hun.

Inspiration for andre Selvom CARE Danmark ikke er den eneste humanitære organisation, Bitten Helweg støtter, så er det ikke helt tilfældigt, at hun har valgt at støtte lige netop CARE: ’Jeg kan godt lide princippet om at give hjælp til selvhjælp, for de mennesker, CARE arbejder med, er jo ikke dumme. De har bare ikke fået de livsvilkår som os andre, der bliver født med en guldske i munden,’ siger Bitten Helweg og hæver stemmen for at lægge vægt på ordene: ’Det betyder meget for mig at gøre en forskel – det er det, det går ud på. Jeg søger nogen, der kan føre mine tanker videre, for jeg synes ærlig talt, det er for galt, at vi lever i overflod og bliver fede, mens andre i verden dør af sult. Det kan ikke være rigtigt – vi er her for at hjælpe og inspirere hinanden.’ Det med inspirationen tager Bitten Helweg meget alvorligt. Derfor giver hun de æsler, hun køber igennem CARE Danmark i gave til venner og bekendte sammen med en lille note, hvorpå der står skrevet: ’Måske du har lyst til at gøre det samme.’

tlejre@care.dk

•7


Den udsendte

Ingen luksus

men stor mening

Det er hverken stor løn, frynsegoder eller sikre rammer, der venter de mennesker, som vælger at arbejde i felten for de humanitære organisationer. Til gengæld er der mening og personlig tilfredsstillelse i at se, at indsatsen ændrer liv, fortæller Maria Ploug Petersen, der lige nu arbejder for CARE i Uganda. Iben Moerner Jensen

N

år man spørger Maria Ploug Petersen om, hvad hun får ud af at arbejde på kanten af Ugandas regnskov, i enten fugtig kulde eller kvælende varme med udstødte, fattige mennesker, er svaret ’mening’. Hendes personlige succeskriterium er, at hendes anstrengelser sætter varige spor, og at den hjælp, der gives, skal skabe engagement, håb og mindre behov for hjælp i fremtiden. Maria Ploug Petersen arbejder for CARE i Uganda og er ved at udforme et projekt, der skal sikre børnene fra pygmæfolket, batwaerne, skolegang. Batwa-folket, der oprindeligt levede i og af Ugandas regnskov, har måttet vige, da skoven blev inddraget til naturpark. Nu lever de jordløse og udsatte på kanten af skoven. Skolegang kan være med til at sikre dem en ny begyndelse.

Små revolutioner Maria Ploug Petersen har tidligere været praktikant i CARE Danmark. Her har hun arbejdet med ligestilling i Nepal og mikrofinans i Uganda. ’Gennem mit arbejde for CARE har jeg tilbragt megen tid sammen med meget fattige mennesker og set de konkrete og markante forandringer, arbejdet kan bringe med sig for deres levevilkår,’ siger Maria Ploug Petersen og fortæller om sine oplevelser med de liv, hun har set ændres. ’I Nepal er flodbredder, som hyppigt er ramt af jorderosion, blevet tilplantet, så de kan holde på vandet. Det er direkte banebrydende for bønderne, hvis marker før blev vasket væk,’ siger Maria Ploug Petersen, der også fremhæver arbejdet med ligestilling •8

i Nepal, hvor der hersker en betydelig ulighed, både på tværs af køn og etnicitet. ’Fattige kvinder har fået en chance for at lære at læse og skrive og har samtidig lært en række konkrete færdigheder omkring jordbrug, ernæring, hygiejne og demokrati,’ siger Maria Ploug Petersen og fortsætter: ’Jeg mødte kvinder, der nu tør tale foran en forsamling, stille kritiske spørgsmål og gøre en forskel for andre i deres lokalsamfund. Jeg mødte kasteløse, der nu underviser andre, hvor folk tidligere undgik dem og ikke ville sidde i samme lokale’. Maria Ploug Petersen har en kandidatgrad i afrikastudier og international udvikling. Hun kunne have valgt anderledes og prioriteret en højere løn og mere trygge arbejdsvilkår. På spørgsmålet om, hvad der har fået hende til at vælge den humanitære branche, svarer hun: ’En iver efter at bruge mit engagement i noget, jeg tror og ved, er nødvendigt, nyttigt og meningsfuldt. Og så er det fantastisk at få muligheden for at rejse rundt og stifte bekendtskaber på tværs af kontinenter og kulturer. Det er et spændende og udfordrende arbejde.’

ijensen@care.dk


Maria Ploug Petersen arbejder for CARE i Uganda. Her sidder hun sammen med forældre fra Batwa-folket. Sammen arbejder de på en plan, der skal sikre pygmæfolkets børn skolegang.

|Fotos: George Gena og Ami Vitale|

•9


k

|Foto: CARE Danmark|

Spejdere

laver redningsveste

til verdens fattige CARE var i juli med på Danmarks største spejderlejr, ’Blå Sommer’, sammen med 19.000 danske og udenlandske spejdere. Årets tema var klima, og i samarbejde med CARE skulle spejderne komme med gode ideer til, hvordan man kan hjælpe fattige mennesker, der rammes af oversvømmelser med at bygge redningsveste af materialer, de har lige ved hånden. Udstyret med tomme sodavandsflasker og snor var opfindsomheden stor, og spejderne lagde masser af kræfter i at sikre, at konstruktionen var gennemtænkt og kunne holde i vand. For som en deltager kommenterede: ’Det gælder liv eller død for de mennesker.’ Spejdergrupperne kan til efteråret sælge julekort til fordel for CARE og samtidig tjene penge til deres gruppe takket være et samarbejde mellem CARE og Det Danske Spejderkorps. Kontakt CARE Danmarks medlemsservice, Trine Kromann for mere information: tkromann@care.dk, eller 35 200 100

• 10

Bill Gates

støtter CAREs spare- lånegrupper Alle mennesker er lige meget værd. Sådan lyder mottoet for Bill og Melinda Gates Foundation. Derfor har fonden doneret 107 millioner kroner til CARE. Pengene bliver brugt til CAREs arbejde med at hjælpe fattige kvinder, forbedre sundheden under graviditet og fødsler og til nødhjælpsydelser. Mere end 65 millioner fra donationen gik til CAREs spare- lånegrupper, som er en af de mest effektive måder at bekæmpe fattigdom på. Gennem CARE får millioner af fattige mennesker mulighed for at starte projekter, som hjælper både dem, deres familie og på sigt hele deres samfund ud af fattigdommen.


kort nyt

CARE skaber ny viden Klimaforandringerne vil sende millioner af mennesker på flugt. Det er en af konklusionerne fra en ny rapport, ’In Search of Shelter’, som oversat til dansk betyder på jagt efter et tilflugtssted. CARE er medforfatter på rapporten, som er skabt i samarbejde med FN og Columbia University. Rapporten, der tager udgangspunkt i undersøgelser fra syv områder på kloden, der bliver hårdt ramt af klimaforandringerne – enten i form af tørke, oversvømmelse eller cykloner - skønner, at klimaforandringerne vil få 200 millioner mennesker til at migrere. Læs mere om rapporten på www.care.dk under pressemeddelelser.

care står øverst på obamas liste

Hvis den amerikanske præsident, Barack Obama, skrev en liste over de humanitære organisationer, han støtter, ville CARE indtage førstepladsen. CARE er nemlig den humanitære organisation, som præsidenten og hans kone Michelle har doneret flest penge til sidste år. ’Jeg er enormt stolt over og glad for, at Barack og Michelle Obama har valgt at støtte netop CARE. Det viser, at de har tillid til og sætter pris på CAREs arbejde for at forbedre tilværelsen for verdens fattigste og mest marginaliserede mennesker,’ siger Niels Tofte, generalsekretær i CARE Danmark.

Kendte løb

penge ind

Et hold af kendte danskere deltog den 6. og 7. juni i ekstremløbet 24Run. På 24 timer løb holdet 50.000 kroner ind, som blev overrakt til CARE Danmark den 7. juni. Holdet, ’We CARE about Running26’, bestod af tv-værterne Sisse Fisker (se forsiden) og Cecilie Beck samt roeren Eskild Ebbesen og Morten Mauritsen fra ’Kernesund Familie.’ På de kendtes hold løb desuden fire erhvervsfolk, hvis virksomheder hver især donerede 7.500 kroner til CARE Danmark. Løbets hovedsponsor var Running26, der blandt andet arrangerer træningsforløb for virksomheder. Læs mere om løbet på www.care.dk under pressemeddelelser.

|Foto: Alfapix.dk|

• 11


I løbet af Susanne Larsens 37 år i SAS gik hun fra at være kontorassistent til administrerende direktør. Samtidig uddannede hun sig til gestaltterapeut, blev tildelt flere tillidsposter og involverede sig i flere frivillige organisationer - heriblandt CARE Danmark, hvor hun sidder i bestyrelsen.

H

Jeg havde en fornyet karriereplan, der sagde, at nu ville jeg bruge en tredjedel af min tid på frivilligt arbejde, en tredjedel på kulturen og en tredjedel på erhvervslivet. Susanne Larsen, bestyrelsesmedlem i CARE Danmark

• 12


Topchefen

Humanitære ambitioner

Den forhenværende administrerende direktør i SAS, Susanne Larsen, er en kvinde, der når sine mål. Nu har hun et nyt: at få flere til at yde en frivillig indsats.

Iben Moerner Jensen

’J

eg vil være med til at få flere danskere til at yde en frivillig indsats. Bare dét at man er ude med raslebøssen, går ind i længerevarende indsatser, eller har tid en time eller to om måneden. Det vil jeg arbejde for,’ siger Susanne Larsen, der i foråret trak sig efter 37 år i SAS Danmark. Få timer efter, Susanne Larsen meldte sin afgang fra SAS, tikkede der en mail ind til CARE Danmark, hvor den nu forhenværende direktør tilbød sin arbejdskraft. Og det var ikke en spontan indskydelse. ’Jeg havde en fornyet karriereplan, der sagde, at nu ville jeg bruge en tredjedel af min tid på frivilligt arbejde, en tredjedel på kulturen og en tredjedel på erhvervslivet,’ siger Susanne Larsen, der både sidder i bestyrelsen for CARE Danmark og er formand i Frivilligrådet. Hun må dog konstatere, at planen ikke har holdt helt: ’Det er blevet til meget frivilligt arbejde, lidt til kulturen og endnu mindre til erhvervslivet,’ siger hun

Fra business til bistand På spørgsmålet om, hvorvidt Susanne Larsen har lige så store ambitioner for sine resultater i den frivillige branche som i sin fortid i SAS, er svaret ja! ’Jeg er kendt som erhvervsleder og føler, at jeg er en rollemodel. Det er jeg meget bevidst om. At gå i front vil forhåbentligt få andre til at se, at de også skal yde en indsats. Jeg tror, det bliver noget af det, vi

kommer til at se i fremtiden – at folk i højere grad vil yde en indsats inden for det frivillige arbejde,’ siger Susanne Larsen. Og det med at motivere og skabe forandring er noget, Susanne Larsen har konkret erfaring med fra sit eget liv. Hun er ikke født ind i magtens rækker, men kommer fra en arbejderfamilie. Som kun 17-årig blev hun enlig mor, og hun har ved egen kraft og vilje arbejdet sig op gennem systemerne, hvor hun blev en af dansk erhvervslivs mest markante skikkelser. På trods – eller på grund – af dette synes Susanne Larsen, at hun skylder at give noget tilbage. ’Jeg synes, at jeg har fået meget forærende. Det vil jeg godt give tilbage af. Og når vi ser på Danmark, et af verdens rigeste lande, med alt hvad det indebærer, så synes jeg, at vi har en forpligtelse til at hjælpe dem, som ikke har det så godt,’ siger Susanne Larsen. Og det er netop det, Susanne Larsen vil opnå ved at bakke op om CAREs metoder. ’Vi skal ikke kun komme som de rige og tro, at vi ved bedre. Vi kan også lære noget af den måde, folk i Afrika arbejder på. CARE står for hjælp til selvhjælp. Man giver ikke bare nødhjælp, men man giver rent faktisk folk en mulighed for at klare sig selv. Det sætter jeg meget stor pris på,’ siger Susanne Larsen.

ijensen@care.dk

• 13


Virksomhederne

Bistand eller bu De danske virksomheder har fået øjnene op for vigtigheden af at udvise social ansvarlighed. Derfor samarbejder flere af dem med humanitære organisationer. Men dette engagement handler ikke kun om velgørenhed – det er også en god forretning.

Thilde Lejre

S

ocialt ansvar. Et begreb der vækker genklang i de fleste danske virksomheder. Virksomhederne har behov for og lyst til at demonstrere deres sociale ansvarlighed og lægger derfor i stigende grad vægt på at skabe sig en social profil. Det gør de ved frivilligt at bidrage til at løse nationale og globale udfordringer ved at arbejde med sociale, etiske og miljømæssige forhold. Samtidig støtter de et godt formål, og det kommer CARE Danmark og dermed verdens fattigste til gode. CSR (corporate social responsability), som det sociale ansvar kaldes i virksomhederne, er i reglen en kombination af idealistiske og økonomiske grunde. Men i Carlsberg hersker der ikke tvivl om den primære årsag til at tage socialt ansvar. ’CSR er business, og det skal det også være, for Carlsberg er ikke en velgørende organisation,’ fastslår Janda Campos, Carlsbergs koncernchef for CSR.

Reelt ansvar Carlsberg donerer penge til CARE Danmarks projekter og har siden 2006 haft et samarbejde med CARE Cambodja om bedre arbejdsforhold for Carlsbergs salgsmedarbejdere. Janda Campos bemærker, at samarbejdet med CARE skyldes, at virksomheden også føler et reelt ansvar: ’Vi er en del af samfundet, og det betyder, at vi gerne vil engagere os i det. At give penge til CARE er en måde, vi kan gøre det på. Vi ser ikke vores produktion som en isoleret enhed, som ikke har noget med samfundet at gøre. Derfor viser vi et socialt og miljømæssigt

• 14

engagement. Men der er også klare økonomiske fordele ved CSR; når vi for eksempel sparer på energien, sparer vi også penge.’

Filantropi og forretning Der er ikke noget problematisk i at forene det forretningsmæssige med at gøre noget godt for andre, hvis du spørger Carlsbergs CSR-chef. Det er samarbejdet med CARE Danmark et godt eksempel på. ’Der er ikke nogen klar forretning for os i at donere penge til CARE Danmark, men vi kan fortælle vores ansatte, at vi har gjort det. De er stolte af det og glade for det, og en øget motivation hos medarbejderne kan også give penge på bundlinjen,’ siger Janda Campos, som desuden påpeger, at det ikke kun er verdens fattige, der nyder godt af Carlsbergs sociale ansvar. Også kunderne i Danmark har gavn af, at produkterne produceres under ordnede forhold. ’Supermarkederne vil også gerne kunne fortælle deres kunder, at de kan stå inde for de varer, de har på hylderne. Det har en positiv effekt for vores kunder, når vi kan sige, at vi har styr på det hele vejen rundt,’ siger Janda Campos og påpeger, at virksomhedernes trang til at vise kunderne, at de ikke kun er ude på at tjene penge, bliver en selvfølge med tiden. ’Jeg tror, at CSR i fremtiden vil blive betragtet som en helt naturlig del af et produkt, hvilket også kun er rimeligt. Derfor mister det mere og mere signalværdi. Vi er ikke nået dertil endnu, så det har stadig signalværdi, når vi viser, at vi gør noget godt.’

tlejre@care.dk


usiness? Vi har valgt at samarbejde med CARE, fordi vi med sikkerhed ved, at de penge, vi donerer, går direkte til det, de er øremærket til. Desuden er vi selv på vej frem, og CARE er på vej frem i Danmark, så vi er lidt i samme båd. Vi vil gerne samarbejde med nogle, som vi kan bygge noget op sammen med.

CARE arbejder i mange af de lande, Søstrene Grene får varer fra, så det giver god mening at give noget tilbage på den måde. Vi har desuden valgt at samarbejde med CARE Danmark på grund af princippet om hjælp til selvhjælp. CARE laver ikke bare en kortsigtet indsats og forsvinder igen, men fokuserer på langsigtet arbejde. Det er en værdig måde at hjælpe folk på, fordi man giver dem mulighed for at klare sig selv på langt sigt. Mikkel Grene, medejer af Søstrene Grene. Søstrene Grene afholder hvert år en konkurrence for deres kunstnerklub, hvor de ti bedste billeder bliver trykt på postkort og solgt i landets 21 butikker. Overskuddet fra postkortene går til CARE Danmark. Sidste års salg gav over 30.000 kroner til CARE Danmark.

Jacob Juul Gliese, direktør/partner i Running26. Running26 samler penge ind til CARE Danmark ved forskellige løbeevents. Ved 24-timersløbet 24Run i starten af juni samlede Running26 50.000 kroner ind til CARE Danmark.

HVORFOR samarbejder din virksomhed med CARE Danmark

CARE Danmark passer godt til PA Consulting Groups tankegang. Vi vil gerne skabe vedvarende forandringer og forretningsfordele for vores kunder, ligesom CARE gerne vil skabe vedvarende forandringer i ulandene. Vi låner lidt af den goodwill, der er forbundet med CARE, og CARE Danmark låner det forretningsmæssige af os. Henrik Ørholst, International kommunikationschef i PA Consulting Group. PA Consulting Group holder seminarrækker, hvor en række topledere og ministre kommer og taler. Deltagerne ved seminaret betaler 100 kroner per seminar, som går til CARE. Desuden bruger hver af PA Consulting Groups 250 medarbejdere tre arbejdsdage om året på velgørende arbejde for blandt andre CARE.

Der er ikke noget filantropisk i samarbejdet med CARE Danmark. CAREs fokus på klima er interessant for os, fordi DONG Energy også har fokus på det. Desuden arbejder CARE i mange lande, så CARE fungerer som garant for kvalitet og kendskab, og vi kan samarbejde med de lande, som også kender CARE. Det er helt klart en fordel. Villy Dyhr, chef for afdelingen for samfundsansvar i DONG Energy. DONG Energy arbejder i øjeblikket på at skabe et fælles projekt med CARE om CO2-kreditter

• 15


mindesmærket

Når den sidste vil

at hj

At gøre plads til velgørenhed i testamentet og samtidig sikre sin familie del i arven kan lyde vanskeligt, men det ene udelukker ikke det andet. Der er derimod klare fordele ved at indskrive en humanitær organisation i testamentet, og det har danskerne i de seneste år fået øjnene op for. Thilde Lejre

H

un er en enlig dame i 70’erne, som bor i sin lejlighed i hovedstadsområdet. Hun har gennem det meste af sit liv støttet forskellige organisationer, og det betyder meget for hende at hjælpe andre. For nogle år siden valgte hun at skrive en række humanitære organisationer ind i sit testamente og dermed give en del af sin arv til velgørende formål. På den måde kunne hun gøre noget godt selv efter sin død. Sådan lyder den klassiske motivation fra kernebidragyderen for at testamentere en del af sin arv til velgørenhed. Men den er ikke længere forbeholdt hende. En stadig større del af danskerne gør nøjagtigt det samme. Det kan mærkes i de internationale hjælpeorganisationer, som oplever en markant stigning i donationer fra arv. Det opleves også i CARE Danmark, der i marts i år modtog en arv på op mod fire millioner kroner. ’Jeg synes, det er stort, at folk demonstrerer socialt engagement med deres sidste vilje. Det utrolige er, at denne kvinde ikke tidligere har støttet CARE. Donationer fra arv er ikke bare vigtige for os økonomisk, men det er også en moralsk opbakning til CARE Danmarks arbejde, at folk tænker på os, når de skriver testamente, ’ siger CARE Danmarks kommunikationschef, Ulla Jepsen.

Værdierne lever videre Der er flere grunde til, at danskerne vælger at betænke en

• 16

organisation i deres testamente. Ifølge sociolog og forfatter, Emilia van Hauen, er det ikke mindst de moderne familiemønstre, der spiller ind. ‘De familieforhold, der eksisterer i dag, er mere forvirrende og mindre forpligtende, end de har været tidligere. Måske har man ikke nogen børn, eller måske har de allerede rigeligt. Så må man selv bestemme over sin arv. Derfor er der flere, der vælger at give arven til en organisation, hvor man synes, den gør lige præcis den forskel, man gerne vil have.’ Men det er også en fordel at betænke en humanitær organisation, når man skriver testamente, fordi organisationerne er fritaget for at betale arveafgift. Derfor er det reelt arveafgiften, man testamenterer. På den måde får organisationen et bidrag fra arven, uden at det går ud over de øvrige arvinger. Ulla Jepsen fra CARE Danmark mener, at der er en særlig grund til, at folk testamenterer deres arv til en humanitær organisation. ’Man skaber et mindesmærke over sit liv og sociale engagement, når man betænker en humanitær organisation i sit testamente. Og selv om man måske også gør det, fordi arvelovgivningen giver plads til, at man kan gøre det, uden det går ud over ens egen familie, så er det en meget bevidst beslutning, der ligger bag,’ siger Ulla Jepsen.

tlejre@care.dk

Såda

Arveafgi cent, me i afgift. arving, u altså arv Kilde: ww Du kan læ som du k


lje er

jælpe

dan fungerer arvereglerne

iften for børn, børnebørn og forældre lyder på 15 proens søskende, kusiner og nevøer betaler 36,25 procent . Ved at indsætte en humanitær organisation som undgår ens familie at betale afgift til staten. Det er veafgiften, man donerer til organisationen. ww.minadvokat.dk æse mere om arvereglerne i folderen ’Arv og testamente’, kan finde på www.care.dk under ’Hvad kan du gøre?’

Illustration Sutikamon Højrup / Danskernes sidste vilje er i stigende grad at gøre noget godt for andre.

• 17


medlemsservice

TA

Velkommen hjem fra sommerferie CARE-venner

Mange af jer fik en opringning i foråret, hvor vi bad jer om mere hjælp til verdens fattigste. Vi har også sendt et sommerbrev af sted til jer med opfordring om mere støtte. Og rigtig, rigtig mange yder den ekstra hjælp, når vi beder om det. Det er flot. Jeres støtte har afgørende betydning for vores arbejde for verdens fattigste mennesker – men den betyder også meget for os, der dagligt arbejder for at samle penge ind til CAREs arbejde. Jeg får ind imellem opringninger eller mails fra medlemmer, som synes, at de penge, vi bruger på at ringe dem op og sende breve og blade, hellere skulle sendes af sted til verdens fattige. Men der er en god grund til, at vi ringer og skriver: I 1990, få år efter at CARE Danmark blev grundlagt, sendte vi en halv million kroner af sted til vores projekter. I år forventer vi, at beløbet vokser til mere end 80 millioner kroner. Det var aldrig lykkedes os at rejse så mange penge, hvis vi ikke brugte penge på at opfordre folk til at støtte CAREs arbejde – og hvis I ikke så generøst havde reageret på opfordringen. Pengene, CARE Danmark samler ind blandt sine trofaste støtter, skal blandt andet bruges til at oprette spare- lånegrupper. For 300 kroner hjælper vi 15-35 kvinder i gang med en spare- lånegruppe, som sikrer kvinderne bedre økonomi, deres døtres skolegang og sundhed til hele familien. Den seneste evaluering fra vores program i Vietnam viser en tilbagebetalingsrate på 100 procent. Den tilbagebetalingsrate, tror jeg, • 18


Sådan kan du gøre en forskel Din støtte er af afgørende betydning for CAREs arbejde med at yde hjælp til selvhjælp til verdens fattigste, uanset om du allerede er fast bidragyder eller ønsker at støtte CAREs projekter i ulandene for første gang. Husk, at årlige bidrag fra 500 - 14.500 kroner kan trækkes fra i skat. Det kræver blot, at du oplyser dit cpr-nummer, så indberetter CARE beløbet til Skat. Det kan gøres via www.care.dk

K!

vil vække misundelse rundt omkring i de danske banker. Men send mig endelig en mail på tkromann@care.dk, såfremt du fremover ikke ønsker at blive ringet op, modtage e-mails, blade og breve.

Hverv et medlem og få en bog med 100 flotte fotos Har du lyst til at hjælpe endnu mere, kan du med vores ’hverv et medlem kampagne’ gøre en KÆMPE forskel. Skaffer du et nyt medlem, kan vi støtte endnu flere kvinder og hjælpe dem ud af fattigdom. Medlemskabet, som koster 195 kroner om året, er samtidig med til at sikre støtte fra DANIDA. Det betyder, at vi kan hjælpe endnu flere mennesker ud af fattigdom. Jeg sender dig et eksemplar af den flotte fotobog ’100 steder at huske før de forsvinder’ som tak for din indsats. For at hverve et medlem skal du udfylde folderen, som bliver sendt sammen med bladet og sende den ind til CARE Danmark. Det kræver, at du oplyser dit navn, din adresse og dit medlemsnummer samt navnet på den ven, der vil være medlem af CARE Danmark. Så snart betalingen fra det nye medlem er gået ind på PBS, sender vi dig gaven. Du kan også tilmelde det nye medlem elektronisk på www.care.dk. Eller du kan ringe til mig på telefon 35 200 100. Endnu en gang tak for hjælpen

sms-donation

Send en SMS til 1414 med teksten ’care’. Så trækkes der automatisk 100 kroner på din næste telefonregning. Du har 14 dages fortrydelsesret.

Støt online

Vil du gerne hjælpe med en enkeltstående donation, kan du gøre det via overførsel fra netbank til CAREs konto: reg.nr. 3001, kontonr. 951 51 51.

Køb og støt

Køb en bog eller en plakat fra udstillingen ’100 steder at huske før de forsvinder’, og støt CAREs arbejde med klimatilpasning i ulandene. Besøg vores gaveshop på www.care.dk

Automatisk betaling

Gør en stor forskel, og vær med til at give en familie et lift ud af fattigdommen. Støt med et valgfrit beløb og tilmeld dit bidrag til PBS på www.care.dk under menuen ’sådan kan du hjælpe’.

ARV OG TESTAMENTE

Du kan begunstige en humanitær organisation, uden at dine pårørende arver mindre, da det alene er arveafgiften, der testamenteres. Ring til CAREs medlemsservice på 35 200 100 og hør nærmere.

VIRKSOMHED Trine Kromann Trine Kromann står for både medlemsservice og fundraising i CARE Danmark

CSR, strategisk partnerskab, skræddersyede projekter eller sponsorat. Ring og hør om CAREs virksomhedssamarbejde hos Corporate Fundraiser, Trine Kromann på telefon 35 200 100.


is all about helping people help themselves

defending dignity

women’s NEEDS fighting poverty

nature & climate

social justice and empowerment

What about YOU ?

Skaf et medlem til CARE og få en gratis fotobog fra udstillingen “100 steder at huske før de forsvinder” læs mere på www.care.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.