CARE Nyt - 2007 - 04 by CARE Danmark

CARE NYT 4 N OV E MBE R 2007

CARE Gaver Aller og æslet SIDE 3

Kickstart et bedre liv SIDE 4

Da æslet tog over ved brønden SIDE 6

Verden under vand SIDE 8

Ansigter i klimaforandringerne SIDE 16

LEDER

INDHOLD

Æsler kan hindre graviditet blandt 13-årige Blandt de fattige fulanier i Niger er det ikke ualmindeligt, at piger har fået op til seks børn, inden de er fyldt 20 år. Og det ses ofte, at piger på 13 år er gravide. De negative menneskelige konsekvenser af for tidlig sex og graviditet er åbenbare. Men også fysisk kan følgevirkningerne være katastrofale for de unge mødre. Piger, der ikke er fuldt udviklede, kan få ødelagt urinvejssystemet af en sygdom, der kaldes Fistula. Fistula bevirker, at pigerne ikke kan holde på urinen. Den løber og skaber stank fra underlivet. Syge piger bliver udstødt af landsbysamfundet med svære sociale konsekvenser til følge. CARE Danmark etablerer skoler i Niger. Æsler kan bruges som motivation til at få fattige forældre til at sende deres døtre i skole. For at sende deres piger i skole skal forældrene lade dem blive boende hjemme, frem for at lade dem flytte ind hos deres kommende svigerforældre. Jo længere tid pigerne bor hjemme, jo mindre er risikoen for for tidlig graviditet. CARE Danmark har med succes uddelt æsler til familier, der beholder deres piger i skole. Et æsel er nemlig et effektivt og værdifuldt arbejdsdyr i Niger. Kvinder og børn, især piger, bruger op til ni timer på at hente vand dagligt. Med et æsel kan det klares på en tredjedel af tiden. Pigerne kan få tid til at gå i skole, og kvinderne kan tage på markedet og tjene penge. Kommer pigerne i skole, udsætter det som regel alderen for første graviditet. Forældrene ser nemlig hurtigt skolegang som en bedre investering end at gifte pigerne bort. På caregaver.dk vil vi derfor gerne have, at æselsalget boomer. Vore kollegaer i CARE Niger kan nemlig godt finde anvendelse for 6.000 æsler. Caregaver.dk er en let og sjov måde at give bidrag til et direkte formål på. Inden for 5-6 klik er der sat gang i en proces, der virkelig kan gøre en forskel. Og allerede fra starten af det nye år kan man følge med i historier fra de forskellige lande om, hvilken forskel for eksempel æsler kan gøre i dagligdagen for en fattig.

Ole Bisleth Kommunikationschef, CARE Danmark

Læs mere om CARE Danmark på www.care.dk. Få flere nyheder på mail. Tilmeld dig e-nyt på www.care.dk.

C A R E N Y T · N OVE MBE R 2 007

Forsidefoto: Ole Bisleth - Pigen hedder Fatima Garba - 8 år Skolen udsætter hendes ægteskab til hun er 16 år.

3 ALLER OG ÆSLET CARE Danmark ambassadør Betinna Aller giver venner og familie meningsfyldte julegaver. 4 KICKSTART ET BEDRE LIV Gaver til verdens fattige er pop-bistand, lyder kritikken. Men det er muligt at integrere gaver i den langsigtede udviklingsbistand. 6 DA ÆSLET TOG OVER VED BRØNDEN Reportage fra Niger. Æslet giver frie kvindehænder og tid til skolegang. 8 VERDEN UNDER VAND Efteråret har budt på omfattende oversvømmel ser i udviklingslandene. Er det klimaforandrin gerne, der allerede nu viser tænder? 10 REGNEN ER OPHØRT, MEN KATASTROFEN FØRST LIGE BEGYNDT Reportage fra oversvømmelserne i Ghana, hvor vandet har vasket årets høst væk. 12 BREMS KATASTROFECIRKLEN Langsigtet udvikling skal sammentænkes med katastrofeforberedelse – og derved spare dyr nødhjælp. 14 LANDSBY BEKÆMPER KORRUPTION OG ILLEGAL FÆLDNING Den illegale skovhugst er eksploderet i Tanzanias skove. Beboerne i Kanga kæmper for at forsvare deres beskyttede skovområde. 16 ANSIGTER I KLIMAFORANDRINGERNE Med en ny international fotoudstilling stiller CARE Danmark skarpt på de mennesker, der rammes hårdest af klimaforandringerne. 18 KORT NYT & KALENDER Overblik over CARE Danmarks aktiviteter

CARE Danmark Nørrebrogade 68 B 2200 København N Giro 951-5151 Tlf. 35 200 100 Fax 35 36 88 78 E-mail care@care.dk www.care.dk

Redaktør: Marie Sisse Brown Redaktion: Andreas Antoni Lund, Helene Chéret Ole Bisleth, Niels Tofte(ansv.) E-mail: redaktionen@care.dk Layout: Emma Witkowski, Jes Bosgaard Madsen, Sutikamon Højrup og Datagraf Oplag: 21.000 ISSN 0906-2793

Bettina Aller har før været ude og se CAREs arbejde i felten. Her er hun i Ghana, hvor hun blandt andet har set æslets betydning for kvindernes hverdag. Foto: Ole Bisleth

Aller og æslet Bettina Aller har købt et æsel i CARE Danmarks gavebutik, caregaver.dk. Her fortæller hun, hvorfor hun synes, gavebutikken er et godt sted at gå hen, når årets julegaver skal købes. Af Andreas Antoni Lund

vad tiltrækker dig ved gavekam pagnen? 'Der er mange, der synes, det er besværligt at finde på julegaver, og man stresser rundt med sine lange lister. Der skal købes en gave til den, den og den. Og mange af dem, man giver en gave, har det meste. De aner ikke, hvad de skal ønske sig. Hvis man giver et gavekort på et æsel eller en perlehøne, gavner man sig selv, og kan få streget en gave af listen og blive mindre stresset. Derudover kan man få et smil frem hos den, der modtager gavekortet juleaften.

Og endelig kan man gøre en kæmpe, kæmpe forskel for den kvinde, der modtager æslet eller perlehønen.'

Hvilken betydning får gaverne? 'De kan jo ændre en stor del af hendes hverdag - så forhåbentlig er det hende, der i sidste ende får det største smil på læben. På en måde kan man sige, at man slår tre fluer med et smæk. Man får selv lidt mindre stress, det er en sjov gave at give, og det er en gave med omtanke.'

Hvilken rolle spiller hjælpeorganisationerne? 'Jeg synes, at man har pligt til at hjælpe, når man har det så godt, som vi har det. Men jeg kan jo ikke selv personligt tage ned og begynde at dele høns og æsler ud. Det kræver en stor organisation, der kan finde ud af, hvor gaven kan gøre størst forskel. CARE Danmark giver mulighed for at hjælpe netop de steder, hvor der er brug for det - på grund af det store globale netværk organisationen har - og fordi CARE har følere i jorden i

modtagerlandene, kan de finde ud af, hvor der er behov for gaverne. Det er den slags organisation, vi har brug for, for at kunne hjælpe i udviklingslandene.'

Hvilke kompetencer har CARE Danmark? 'Det er vigtigt at se, at æslet ikke bare bliver solgt og pengene brugt på alkohol. Det sker ikke. Gaverne bliver virkelig brugt, i den ånd de er givet i, og de ender ikke som en flaske brændevin. Desuden er CARE International en af de største hjælpeorganisationer i verden. Det er et verdensomspændende netværk, som CARE Danmark kan trække på. CARE er godt organiseret, og det, CARE gør, hjælper.' alund@care.dk

Køb æsler og andet på www.caregaver.dk. Læs mere om Betinna Allers engagement i CARE Danmarks gavekampagne på www.care.dk under Presserum.

CAR E N YT · N OVEMBER 200 7

v i l e r d e b t e t r a t s k c i K Gør dine venner til velgørere. Det er filosofien bag bistandsorganisationernes gavekampagner, der prøver at prakke danskerne nye julegaveideer på. En trend, som kritiseres for at skabe en illusion om nemme, hurtige løsninger på komplekse udviklingsproblemer. Men det er faktisk muligt at løse julegavekvaler og give meningsfuld bistand på samme tid, mener CARE Danmark Af Andreas Antoni Lund

avekampagner er blevet et hit blandt bistandsorganisationer. Men også blandt danskerne, der sidste jul købte geder nok til at afgræsse i forvejen golde områder i Afrika. I hvert tilfælde, hvis man skal tro den kritik, der er fulgt i kølvandet på en af sidste års store julegavetrends. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre at kombinere poppede marketingfremstød med langtidsholdbart udviklingsarbejde. ’Jeg mener ikke, at kampagnerne rykker ved de fundamenter, der fastholder folk i fattigdommen. De adresserer derimod nogle symptomer, der er let identificerbare og let salgbare,’ mener professor Henrik Secher Marcussen ved RUCs Institut for Samfund og Globalisering og efterlyser, at bistandsorganisationerne sætter deres gaver ind i en bredere sammenhæng.

Oplysningsarbejde er afgørende ’Det er vigtigt at lave ledsagende oplysningsarbejde, der forklarer, hvordan tingene hænger sammen. Fordi det ikke er gjort med at sælge for eksempel 3.000 huse i en flygtningelejr i Tanzania, når der

er 50.000 flygtninge. Der er ikke gjort, når man ikke oplyser om, hvad der er de reelle årsager til flygtningesituationen. Jeg mener, at bistandsorganisationerne har en stor forpligtelse til at formidle disse større grundlæggende mekanismer. Ellers kan det let blive for overfladisk,’ siger professor Henrik Secher Marcussen. CARE Danmark er en af de organisationer, der har et bud på en gavebutik, hvor oplysningsarbejdet er en hjørnesten. ’Vi følger løbende op på gaverne og modtagernes situation.

Dermed bliver det også muligt for gavegiverne at få historier om de mennesker, der modtager gaverne,og som det hele drejer sig om – verdens fattigste,’ siger Ole Bisleth, der er ansvarlig for CARE Danmarks gavekampagne, og fortsætter: ’Det er vigtigt, at vi giver danskerne indblik i modtagernes liv og hverdag. Derfor gør vi os umage med at fortælle om forholdene i de lande gavemodtagerne kommer fra, og hvad det er for mekanismer, der ligger til grund for fattigdommen,’ siger Ole Bisleth.

Distributionen af gaverne Men en ting er at formidle problemstillinger i modtagerlandene til danskerne, en anden er at løse de praktiske problemer, der kan opstå i forbindelse med uddelingen af gaverne. ’Man risikerer at komme til at løbe ud af nogle tangenter, der har en mobiliserende rolle, men kun

Fakta Sådan fungerer det: Man giver en ven ven, en bekendt eller et familiemedlem den de gave, at gøre dem til velgørere. Vedko Vedkomne modtager et donorbevis, og en nøje udvalgt familie i et uland modtager sel selve gaven. Gaven kan for eksempel være materialer ma til og undervisning i at bygge et vandfilter, der kan rense inficeret fl flodvand. Læs mere om gavekampagnen og køb gaver på www.caregaver.dk.

4 4

C A RC EA RNEY TN Y·T N·OVE NOVE MBE MB R ER 2002007 7

en meget svag faglig vurdering. Folkekirkens Nødhjælps gede-kampagne viste sig jo for eksempel at blive så stor en succes, at det blev for meget for nogle af de lokalsamfund, som modtog gederne,’ siger professor Henrik Secher Marcussen. Ole Bisleth vil ikke gå ind i en vurdering af andre organisationers gavekampagner, men han mener, at det er muligt at give gaver, der ikke går ged i. Men det forudsætter et omfattende arbejde i planlægningen af distributionen. ’Der er udarbejdet planer for hvor mange gaver, der er brug for hvor. Det omfatter også planlægning af i hvilket tempo, vi kan købe gaverne og begynde at fordele dem. Køber vi for eksempel for mange æsler for hurtigt på et enkelt lokalt marked, stiger priserne. Det er ikke

fair over for de lokale, der rent faktisk selv har råd til at købe et æsel, så derfor skal det selvfølgelig tænkes med i distributionsplanen,’ siger Ole Bisleth.

Hjælp til selvhjælp CARE Danmark har samtidig prøvet at sammentænke gavetanken med de grundsyn og projekter organisationen i forvejen arbejder med og har erfaringer fra. ’Giv en mand en fisk, og han bliver mæt i dag. Giv en mand et fiskenet, og han bliver mæt i morgen.’ Det er læren i et gammelt kinesisk ordsprog, det er læren i CARE Danmarks generelle arbejde, og det er hovedlæren i CAREs forsøg på at finde gaver, der giver langtidsorienterede løsninger. Mikrofinanskit, som er en af CARE Dan-

Job i CARE DANMARK

marks gaver, består for eksempel af værktøjerne til at drive en låne- og sparekasse. Det vil sige, at modtagerne får undervisning i regnskabsføring, økonomisk planlægning og vedtægtsformulering. ’Deltagerne skal lægge et fast ugentligt beløb i en pengekasse, men får til gengæld mulighed for at tjene renter og tage lån. På den måde hjælper deltagerne sig selv økonomisk. 15 års erfaring viser, at det er en effektiv måde at hæve levestandarten for hele landsbyer på,’ siger Ole Bisleth. alund@care.dk

VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR FAT TIGE KVINDER I AFRIKA OG ASIEN!

Få et nyt netværk og udnyt dit salgstalent! CARE Danmark søger deltidsmedarbejdere til vores telemarketingafdeling. Vi kan tilbyde dig • • • • •

gode personaleforhold med god fast løn at være med til at nedbryde fattigdom i udviklingslandene muligheden for at præge en nyoprettet telemarketingafdeling at blive en del af et resultatorienteret og engageret team et godt miljø med godt humør

Vi forventer • • • • • •

du kan sælge den gode sag du er udadvendt og tillidsvækkende du har en god telefonstemme og et smil, der kan ”høres” du er ansvarsbevidst og målrettet du har lyst til at arbejde om aftenen at du kan starte hurtigst muligt

Kan du leve op til vores forventninger, er din baggrund ikke så vigtig, men erfaring med telemarketing er en fordel. Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven. Samtaler afholdes løbende Arbejdssted: Nørrebrogade 68B 2200 Kbh. N

For yderligere information, ring til Søren Holm Knudsen på 35 200 118 el. send ansøgning inkl. CV til sknudsen@care.dk

CARE Danmark arbejder for, at verdens fattigste får hjælp til selvhjælp, lige rettigheder og bæredygtig adgang til naturens ressourcer. Kvinderne er udgangspunkt for projekterne, fordi hjælp til kvinder kommer hele familien til gode og skaber holdbare resultater.

Læs mere på www.care.dk

CA RE N YT · N OVEMB ER 2 007

Dayaba Jahaya fik for tre år siden et æsel i forbindelse med et Care Danmark-projekt i Niger. Det sparer hende kostbar tid samt slidte hænder og ryg i arbejdet med at få vand op af brønden, og det letter turen til markedet. Hjælpen i husholdningen giver familien mulighed for at sende deres piger i skole i et land, hvor kun 15 procent af kvinderne kan læse og skrive

Da æslet tog over ved brønden Af Helene Chéret

t reb kører over hjullejet ved kanten af brønden og lader en skurende, rusten lyd fylde luften. Tre skikkelser i farvede gevandter hiver hurtigt i rebet i en flydende bevægelse uden at sige et ord. Hænderne arbejder hurtigt. En lille bule på en af kvindernes ryg afslører, at et barn er viklet fast om hendes krop og gemmer sig under sjalet i skygge for solen. Det er 38 grader varmt. Først når en stor spand dukker op over kanten af det 40 meter dybe hul, stopper den skurende lyd. Kvinderne retter sig op, får vejret og begynder derefter at fylde vandet i gule vanddunke. Så kaster de rebet og spanden ned igen. Et dybt hult plask lyder fra brøndens bund, kvinderne griber fat i rebet, og den skurende lyd går i gang igen. Brønden ligger i en landsbyen Adalak Goga, nord for Dakoro i det sydlige tørre Niger en dags kørsel fra hovedstaden Niamey. Også i dette afrikanske land, hvor dele af befolkningen ofte sulter, når tørken har svitset al vegetation og tørret vandhullerne ind, er det kvindernes job at hente vand. De fleste er til fods og bærer flere gange om dagen med rank ryg vandet hjem i kar tungt balanceret på hovedet. Familier, der har dyr til at bære vandet, slipper for at gentage vandreturen flere gange om dagen og for selv at slide

C A R E N Y T · N OVEMBER 2007

hænder og ryg i arbejdet med at hive vandet op af brønden. Dayaba Jahaya er midt i 20’erne, har tre børn og ejer et æsel. ’Tidligere gik jeg morgen, middag og aften til brønden sammen med to andre kvinder for at have vand nok til husholdningen. Men nu har jeg et dyr, der kan gøre arbejdet for mig. Så kan jeg nøjes med at gå til brønden hver morgen ved daggry,’ siger hun.

En dyr vare for verdens fattigste befolkning Siddende på en taburet med sit barn på skødet, husker hun tilbage på dagen, da hun fik æslet. Helt korrekt var det hendes datter på syv år, der fik det udleveret.

’For tre år siden blev der uddelt æsler i landsbyen, men kun til kvinder, der

havde en datter i landsbyens skole. Min lille pige fik udleveret et nummer, og det samme gjorde de andre piger. Så samledes hele byen på den store plads, hvor æslerne stod. De havde også fået et nummer. Senere på dagen kunne min datter trække æslet, mærket med samme nummer, hjem til vores familie.’ Hun havde aldrig selv haft råd til at købe et æsel. På markedet i Dakoro koster et lille æsel 15-20.000 CFA, hvilket svarer til 150-200 danske kroner, mens et stort æsel koster 300 kroner. For mange mennesker i Niger er det en dyr vare. 60,6 procent af befolkningen i Niger lever for under en dollar om dagen. Det placerer landet på bundpladsen af FN’s fattigdomsrangering over 177 lande. Dayaba Jahaya nøjes nu med at tage på markedet en gang om ugen for at sælge hirse i større mængder i stedet for at gå frem og tilbage med kornet på hovedet. Hirse er den kornart, befolkningen dyrker på deres marker i Niger og lever af morgen, middag og aften. Om aftenen kommer hun tilbage med tøj, sæbe og luksusmadvarer som ris, majs og makaroni. Det hænder, at hun lader en fra familien tage turen til markedet med æslet, så hun selv kan blive i landsbyen. ’Det giver mig tid til at arbejde i marken og med husholdningen, og så

slipper børnene for noget af arbejdet, som f.eks. at hente vand. Det gør æslet for mig. Desuden får jeg færre vabler,’ siger hun og strækker åbne håndflader ud for at vise de to-tre vabler, der buler op fra huden på hver hånd. Hun har aldrig overvejet at sælge æslet, da det er alt for værdifuldt. Når de mangler penge, sælger de gederne og hønsene. Æslet spiser resterne fra hirsemarkerne og græsser på sletterne. Selv når familien mangler mad til sig selv, beholder de æslet, for man spiser ikke æsler i Niger.

Styrker kvindernes position Fra Dakoro fører røde jordveje til Nigers næststørste by, Maradi. På vejen vugger Tuareg-normader langsomt af sted på kameler, mens lastbiler spækket med sække og mennesker hængende på siderne kører forbi. Vognene river røde støvskyer op omkring sig i farten. Boulama Jatoumboumou har været knyttet til et æselprojekt i regionen Diffa i det østlige Niger og er på besøg i Maradi. Hun arbejder med et Careprojekt, der skal styrke de nye kommuner i Diffa-regionen og deres muligheder for at sikre sig fødevarer hele året.

’Æslerne kommer hele familien til gode, og mændene er ofte meget interesserede i, at kvinderne får de æsler. Så kan de selv bruge dem til at slæbe ting på markedet, ’ siger hun. Ved at have talt med mange kvinder i de små landsbyer, erfarer hun, at kvinderne er helt bevidste om, hvordan et æsel i hjemmet kan forbedre deres hverdag. Det kan være med til at styrke deres position i hjemmet. Især en hændelse står klart i hendes erindring fra æselprojektet i Diffa. Efter en lodtrækning og fordeling af æsler i en landsby, stod en skuffet kvinde tilbage på pladsen med sin mand. ’Hun stod med sit nummer i hånden, nr. 33, men der var intet æsel til hende. Det viste sig, at æslet nr. 33 var blevet sorteret fra, fordi det ikke var stort og stærkt nok,’ siger Boulama Jatoumboumou. De fandt det frasorterede æsel, men manden trak kvinden væk. Han var ikke interesseret i et så lille æsel, da han ikke ville kunne bruge det til at transportere sine større varer til markedet. ’Kvinden gik bort for sig selv og tænkte sig om. Og så skete det overraskende: Hun gik tilbage, tog fat om

halsen på æslet og tog det med hjem. På trods af sin mands ord. Det er en sjælden ting, for kvinder må ifølge traditionen og religionen ikke handle imod deres mænds ønsker. Det er en sejr for den kvinde, at hun tør handle. Hun ved, at det dyr vil lette arbejdet med at hente vand, slæbe hirse fra marken og aflaste børnene. Dette er en kvinde, der kæmper,’ siger Boulama Jatoumboumou.

Et æsel i hjemmet og børn i skole I Niger er kvinderne ikke vant til at tale deres sag og slet ikke foran mænd. De ejer for det meste ingenting. Mændene låner dem et stykke land, de selv kan dyrke. Afgrøderne sælger de for at købe tøj og andre varer til sig selv og børnene. Men hvis de bliver skilt, eller manden dør, får mandens familie jorden tilbage. I gennemsnit får en kvinde 11 børn, hvoraf 4 dør. 15,1 procent af kvinderne i landet kan læse og skrive, modsat 42 procent af mændene. Tilbage i landsbyen nord for Dakoro er æselejeren Dayaba Jahayas datter i dag 10 år og går stadig i skole. Moren har bestemt sig for også at sende sine andre børn i skole i håb om, at det kan give andre fordele senere hen. ’Nu har jeg oplevet, hvad det gav at sende min første datter i skole. Hvem ved hvilke lettelser, det vil bringe at sende mine andre børn i skole senere hen?’ Siger hun. Børn fra landsbyen har sat sig under et træ. Deres stemmer flyder sammen med en hul banken, som stammer fra en kvindes arbejde med at male hirse i en morter. En anden genkendelig lyd fortsætter fra hjullejet ved brønden, hvor et æsel og en kvinde arbejder. Med rebet om halsen trækker dyret spanden op af det mørke hul, mens kvinden er parat til at gribe den. De andre personer ved brønden arbejder videre i en gruppe på tre. En af dem er 12 år. Hun er med for at lære teknikken og bevægelserne. Bevægelser hun vil gentage tre gange om dagen hele livet. Lyden skurrer i eftermiddagssolen. hcheret@care.dk

Øverst til venstre / Landsbyen Adalak Goga, foto: Helene Chéret,CARE Danmark Portræt modsatte side / Dayaba Jahaya i Adalak Goga, foto: Ole Bisleth, CARE Danmark Nederst til højre / Dayaba Jahaya med sit æslet, foto: Ole Bisleth, CARE Danmark Frigiv flere kvindehænder, køb et æsel på www.caregaver.dk

CARE N YT · NOVEMBER 2007

KLIMAFORANDRINGER FRIKENDT FOR OVERSVØMMELSER - INDTIL VIDERE

Klimaforandringer frikendt for oversvømmelser - indtil videre

Klimaforsker ved DMI frikender global opvarmning for oversvømmelserne i Afrika og Østasien i denne omgang, men forudser at klimaforandringerne i fremtiden vil forstærke og ændre tropiske vejrfænomener som monsunen og La Niña

Af Helene Chéret

n sommermonsun, der rammer Indien og Bangladesh med dobbelt så voldsom styrke som tidligere, og store mængder regn, der falder ned over det tørreste Afrika. Koblingen mellem sommerens ekstreme oversvømmelser og klimaforandringer er nærliggende, men ifølge klimaforsker med speciale i tropisk meteorologi ved DMI, Wilhelm May, er det ikke særligt sandsynligt, at global opvarmning er skyld i, at oversvømmelserne blev så voldsomme i år. ’Regnskyllene skyldes specielle forhold i atmosfæren og havet. Men vi har indtil videre ikke set tegn på, at disse forhold er blevet påvirket af den globale opvarmning,’ siger han. I Østasien var det monsunen, der var skyld i de døgnlange regnskyl. Hvert år optager vejrsystemet fugt fra det Indiske Ocean, bevæger sig op langs Afrikas kyst og fortsætter øst over mod Indien. I den periode, hvor monsunen ligger her, falder der sædvanligvis kraftig regn med enkelte voldsomme regnskyl i 7 til 14 dage over to perioder. Ind imellem er der forholdsvist tørt. I år åbnede himlen sig fire gange over New Delhi med hver en uges konstant regn, og flere af dagene var præget af voldsomme regnskyl. Det skabte store oversvømmelser. ’Det var især voldsomt for New Delhi, men vi har set lignende situationer før. De adskilte perioder med kraftfuld regn opstår som et resultat af specielle forhold i atmosfæren, som vi endnu ikke præcist kan forklare. Men vores klimamodeller viser ingen tegn på, at de højere temperaturer i havet og luften, der skyldes global opvarmning, har en effekt på det mønster, monsunen følger,’ siger Wilhelm May, men tilføjer, at modellerne viser noget andet for fremtiden.

C A R E N Y T · N OVEMBER 2007

La Niña slog til i Vestafrika I Afrika var det vejrsystemet La Niña, der har været med til at sætte 22 lande fra Mauretanien til Kenya under vand. Vejrfænomenet dukkede op i løbet juni i Stillehavet, men fik først styrke nok til at lave ravage, da det nåede Atlanterhavet, hvor det førte til høje vandtemperaturer ud for Afrikas kyst. Jo højere temperaturer, jo mere vanddamp afgiver havet til luften, hvilket virker som brændstof for de tropiske vejrsystemer. Resultatet er voldsomme regnskyl over Sahel-området i Vestafrika, og det ses ofte, når La Niña opstår og påvirker kontinentet hvert tredje eller fjerde år. Heller ikke for La Niña er der beviser for, at global opvarmning spiller en rolle endnu, siger Wilhelm May fra DMI. Men i fremtiden vil den måske føre til værre oversvømmelser. ’Jeg har foretaget studier ud fra klimamodeller, der viser, hvilken effekt global opvarmning i fremtiden vil få på vejrfænomener som monsunen. Når havtemperaturerne på et tidspunkt når højere værdier, kan de begynde at tilføre mere energi til vejrsystemerne. Det vil kunne påvirke deres mønstre og forøge mængden af regn, de fører med sig,’ siger Wilhem May. FNs klimaorganisation WMO (World Meteorological Organization) tegner de samme fremtidige scenarier. Ifølge deres observationer er der ikke nogen statistisk signifikante tendenser i La Niñas styrke, der i dag kan relateres til temperaturændringer i havet. Men de er bekendt med forskning, der forudser, at global opvarmning vil forøge intensiteten af ekstreme tropiske vejrfænomener. Generelt vil fremtiden være præget af et mere ekstremt klima, og allerede de sidste 50 år har der været flere orkaner og flere hedebølger end tidligere.

’Temperaturerne stiger på grund af menneskets udledning af drivhusgasser. Det betyder, at de steder, der oplever hedebølger, vil blive mere tørre, og de steder, hvor der falder meget regn i dag, vil få endnu mere regn i fremtiden. Derudover vil tørre områder opleve stærkere regnskyl i korte perioder, selv om de i gennemsnit får en mindre mængde vand årligt,’ siger Wilhelm May. hcheret@care.dk Læs mere om klimaforandringerne på www.care.dk/nyheder

Øverst til venstre: Floden Jumana i Bangladesh gik i sommers over sine breder, foto: Care International Øverst til højre: Oversvømmelser i Nepal, foto: Care International Nederst: Kenya er et af de 22 afrikanske lande, der er blevet ramt af voldsomme regnskyl, foto: Irin News

Baobabtræer som våben i klimakampen

Niger er et af de 22 afrikanske lande, der har oplevet oversvømmelser i år. Klimaforandringer presser sig ind over Sahel-regionen i form af længere tørkeperioder og kortere regntid men med kraftige regnskyl. Befolkningen er begyndt at udvikle strategier, der kan hjælpe dem med at overleve en fremtid med et ekstremt klima

Niger blev i år udsat for kraftige regnskyl og oversvømmelser. Samtidig breder ørknen sig, og der bliver mindre og mindre af den frugtbare jord. Foto: Helene Chéret, CARE Danmark

Af Helene Chéret

ndringer i klimaet er et emne, der optager befolkningen i Niger. De lokale bønder taler godt nok ikke om global opvarmning, drivhusgasser og CO2-kvoter, men de er fokuserede på regnen. For regnen afgør, om de kan få hirsehøsten i hus, og dermed om de skal sulte i den efterfølgende periode med tørke. Jean-Yves Gapihan er koordinator for CARE Danmark i Niger og har beskæftiget sig med udviklingshjælp og landbrug i Afrika siden 1975. I dag arbejder han specielt med lokalbefolkningen i det sydlige og vestlige Niger. ’Det, befolkningen taler om, er, at regnmønstret har ændret sig. Regnen starter senere og stopper tidligere, og de oplever mere kraftige og voldsomme regnskyl end tidligere. Oversvømmelserne, som ramte Niger i år og sidste år, er noget nyt i Sahel,’ siger Jean-Yves Gapihan. Ændringerne i regntiden er der, men om de skyldes menneskeskabte klimaforandringer eller er en naturlig ændring af Afrikas klima, lader han eksperterne vurdere. Han frygter, at fremtiden vil bringe værre tilstande i Niger. ’Det værste scenarium ville være, hvis landet om 15 år ryger ud i en kombination af at være midt i en situation med længere tørkeperioder og samtidig bliver påvirket af de klimaforandringer, som skyldes drivhusgasser. Det ville kunne føre til alvorlige problemer med hungersnød og konflikter om naturressourcer om 25 år.’

Bønderne tilpasser sig tørken NGOer og andre miljøfortalere taler i disse dage meget for, at regeringer i de rige lande skal tage ansvar for den effekt, deres industri har på især de fattige lande, der ikke forurener. De skal hjælpe den fattige del af verden med at tilpasse sig klimaændringerne og håndtere de situationer med tørke og oversvømmelser, der vil ramme dem endnu mere i fremtiden. Alt imens diskussionen bølger, har lokale bønder i afsides landsbyer i Niger været i gang med at håndtere ændringer i klimaet. ’Faktisk er befolkningen selv ved at tilpasse sig ændringerne. For to uger siden var jeg ude ved nogle bønder i Zinder, og det er et helt utroligt antal træer, de har på deres marker,’ siger Jean-Yves Gapihan. Bønderne lader træerne gro modsat tidligere, hvor man opfordrede dem til at fjerne dem fra markerne, så de ikke optog al næringen fra jorden. De sælger træet for at få korn og kan på den måde skaffe sig mad, når de ikke selv har mere hirse på lager. Blandt andet udnytter de baobabtræerne. Kvinderne bruger træernes næringsrige blade til at lave en sovs, og bladene sælger godt på markedet. Andre træarter, som er nyttige i marken, har den egenskab, at de smider bladene i regntiden, giver næring til kornet og skygger ikke for lyset. ’Denne strategi har hjulpet mennesker med at overleve hungersnøden i 2005 uden at få mad af nødhjælpsorganisatio-

ner, netop fordi de har arbejdet med at integrere træer mellem deres hirseplanter. Det er en virkelig fascinerende måde at tilpasse sig klimaforandringer på,’ siger han.

Har intet valg Samtidig er befolkningen også begyndt at tage en hirseart i brug, der er kortere tid om at blive moden. Årsagen er, at de arter, der normalt sås, ikke længere når at modnes i løbet af regntiden. Vækstperioden er for lang til den korte regnperiode. ’De lokale initiativer skal ulandsorganisationer støtte og være med til at udbrede. Vi skal ikke pådutte dem noget, men sørge for at de forskellige landsbyer får forbindelse med hinanden, så de kan udveksle erfaringer,’ siger Jean-Yves Gapihan. Tidligere fældede bønderne træerne på et stykke nyt land og dyrkede det, indtil det blev udpint, og forlod det igen for at tage nyt land i brug. Efter flere regnperioder voksede en vegetation op, og jorden blev frugtbar på ny. I dag er der ikke vand nok til den proces. Desuden er befolkningsstørrelsen steget så meget, at alt frugtbart land allerede bliver dyrket. ’Derfor er befolkningen nødt til at udvikle nye måder at udnytte jorden bedre. De ved, de ikke længere har valget. Hvis det ikke virker, vil de ikke kunne overleve,’ siger Jean-Yves Gapihan. hcheret@care.dk

CARE N YT · NOVEMBER 2007

Af Christina Elisabeth Gadiel, informationsmedarbejder, CARE Ghana

et er lidt over en måned siden, at de voldsomme overFamilien Abachbar-Awanyeka, Tiemdema svømmelser bredte sig over store dele af det nordlige James Abachbar og hans familie hører til den fattigste del af Ghana. Det er nu starten af oktober, og vandet har trukGhana. De lever i den lille landsby Tiemdema, vest for Bolgatanket sig tilbage mange steder. Fra de veje, der er tilgængelige, ga i Upper East Region. Husene i landsbyen ligger spredt, så der ligner landskabet nogenlunde sig selv på denne tid af året: Saer plads til afgrøder og husdyr mellem naboerne. Helt præcist vannen er dækket af højt grønt græs, mens baobab-, akacie- og bor der 701 mennesker i landsbyen. 561 af dem er blevet hårdt sheatræerne står med grønne blade. Der står mudret vand i ramt af oversvømmelsen. I resterne af James Abachbars hjem vandhullerne, og brisen er næsten ikke eksisterende, varmen ligger en lille pige og sover på nogle bjælker i skyggen af et slår ind fra alle sider – også i skyggen, der byder på 35 grader. stort træ. En kvinde tager det sovende barn op og binder hende Oktober er en frodig tid på fast på ryggen i et traditionelt, året i dette landskab, der i farverigt stykke stof. Barnet er de mange tørre måneder er helt slapt og febervarm af malaOversvømmelserne i Nordghana fulgte efter klædt i brunt. ria og skal nu på en længere en lang tørkeperiode. Da regnen endelig Men alting er ikke som vandretur under den bagende sol kom, fladt den hårdt og længe på de tørre det plejer. Ødelagte veje, for at blive tilset på den lokale jorder og satte veje, huse og afgrøder under isolerede landsbyer, erodeklinik. På disse kanter er malaria vand. Vandet er efterhånden væk i området rede områder ved White en dødelig sygdom. Inden for få – det samme er årets høst. CARE Nyts udVolta floden, væltede træer, dage med høj feber kan den tage ødelagte afgrøder, sammenlivskraften fra mennesker. Her i sendte, Christina Elisabeth Gadiel, besøgte styrtede huse og ikke regntiden trives myggene og made hårdt ramte områder i begyndelsen af mindst tomme maver fylder lariaen storartet. Særligt i disse oktober. nu hverdagen i det fattige områder, hvor mange ikke har nordlige Ghana. råd til - eller under oversvømDet er nu eftervirkningerne fra oversvømmelsen viser sine melsen har fået ødelagt - de myggenet, der burde beskytte faspidse tænder. Øget fattigdom, sult og forvirring sidder i landmilien mod nattens malaria. skabet og i de ødelagte landsbyer, så snart man kører fra ho'Det styrtregnede uafbrudt i tre dage, 72 timer i træk. På den vedvejen. Mennesker, der har mistet deres huse, deres husdyr, tredje dag, da vi alle lå og sov, opdagede jeg, at den hytte, vi deres madforråd. En katastrofe, der ikke er slut endnu, selvom sov i, begyndte at gå fra hinanden. Da jeg gik ud, så jeg at hele regnen er stilnet af for flere uger siden - for høsten er for manhuset var ved at falde sammen,' fortæller James Abachbar. Han ge blevet ødelagt. En høst, der skulle have brødfødt tusindvis af er 51 år, har to koner og i alt ni børn. Hver kone havde et hus mennesker hele det kommende år. Alt bliver investeret i en bestående af flere små hytter af ler, der omkranser en mindre høst. Fejler den, er der ikke meget tilbage, når man tilhører en gårdsplads. I dag er der enkelte hytter, der står tilbage, mens af de fattigste befolkningsgrupper i verden og i forvejen lever resten står med væltede mure og faldne tage. Rundt omkring på for under 1 doller om dagen. Tilbage står desperationen. jorden ligger ituslåede potter, et par sko, knækkede grene og

C A R E N Y T · N OV EMBER 2007

bunker af væltet ler. ’Indelukkerne, hvor dyrene stod om natten, faldt sammen og maste mange af dyrene. Bækken, der normalt løber forbi huset, var gået langt over sine bredder. Da jeg gik ud, stod jeg i mudder til lårene. Jeg besluttede hurtigt, at vi måtte flygte i et forsøg på at redde alle vores børn. Vi gik igennem regnen til nogle familiemedlemmer et stykke herfra. Jeg måtte forlade dyrene… kunne ikke nå at redde dem,’ siger han.

Mistet alt Inden oversvømmelsen havde familien både køer, geder, får, høns og perlehøns. I dag er der nogle få dyr, der går rundt på gårdspladsen og kigger efter føde. Gedekiddene er meget tynde, flere af dem har mistet deres mor, inden de var klar til selv at finde føde og døjer nu med sygdomme, som bønder som James Abachba ikke har set før. I resterne af hans ejendom ligger et gedekid livløst, mens fluerne svirrer. ’De dyr, der er tilbage, dør fra os…,’ siger James stille og fortsætter: ’Også vores forråd af hirse gik til under oversvømmelsen – regnen ødelagde det - og det, der var tilbage spiste de overlevne dyr, mens vi var indlogeret hos familiemedlemmer.’ I forvejen stod det sløvt til med høsten hos familien AbachbaAwanyeka. ’Det har ikke regnet til tiden i år, og da det endelig begyndte at regne, var det stort set uden ophold. Det betyder, at de små planter har haft svært ved at få fat, så vi gik glip af den første høst tidligere i år. Jeg har heller ikke kunnet kunstgøde, som jeg plejer, på grund af vedvarende regn – majsene er halvt så store, som de burde være på det her tidspunkt,’ siger James Abachba.

Kun et måltid om dagen – også for børn Sulten er altoverskyggende. Familien har siden oversvømmelsen været tvunget til at gå fra tre til et måltid om dagen – sidst på eftermiddagen får alle i familien én mindre portion hirsegrød eller en lille portion ris. Brønden, hvor familien tidligere hentede rent vand, blev forurenet under oversvømmelsen. Familien henter nu vand fra den nærliggende å og koger det for, at det er sikkert at drikke. 'Hvis bare vi kunne få mere mad. Som det er nu, er der ingen af os, der har kræfter til at genopbygge,' siger en tydelig påvirket James Abachbar og fortsætter: ’Det er svært at tænke, når man er så sulten. Jeg kan ikke organisere os, så vi kan begynde at genopbygge. Vi er forvirrede og chokerede. Vi har intet sted at lægge vores hoveder og hvile os - og vores husdyr er væk.' Normalt hjælper indbyggerne i Tiemdema hinanden med at restaurere huse, når høsten er i hus i begyndelsen af januar. Men snart vil de, der har noget at høste, have travlt med det. ’Realistisk set skal vi sove under åben himmel de næste tre måneder,’ funderer James Abachbar, der ikke har råd til at betale nogen til at hjælpe sig med restaureringen, og ser frem for sig: ’Regnen har overrasket os i år, jeg kan ikke huske, jeg nogensinde har oplevet en så konstant regn… Hvis vi ikke boede i lerhytter, men havde råd til at bygge i cement, ville vi måske være mere modstandsdygtige i forhold til regn en anden gang. Ingen kan forudse naturen, men i år var den så voldsom, at vi måtte flygte,’ siger James Abachbar. redaktionen@care.dk

'Ingen kan forudse naturen, men i år var den så voldsom, at vi måtte flygte… vi har mistet meget. Hvis bare vi kunne få mad nok – vi lever nu på ét lille måltid om dagen og har ikke kræfter til at genopbygge noget af det vi har mistet.' - James Abachbar, Tiemdema, Nordghana.

Fakta Nødhjælp til Tiemdema Ifølge James Abachbar er der ingen NGO’er, der har eller har haft varige projekter i Tiemdema. CARE har på baggrund af grundig research i hele det nordlige Ghana udvalgt 20 oversvømmelsesramte landsbyer, til i disse uger at modtage nødhjælp. Tiemdema er blandt disse landsbyer, da 561 ud af landsbyens samlede indbyggertal på 701 er hårdt ramte af oversvømmelsen. CAREs førstehjælp består af en 20-dages nødration af majskorn. Den 6.10 modtog James Abachbar og hans familie 50 kg majs for at holde sulten for døren, mens en nærmere plan lægges for de ramtes familiers fremtid. Det er første gang i CAREs historie, at der er blevet udleveret nødhjælp i Ghana, da der normalt arbejdes med langsigtede landbrugsstrategier og naturressourceforvaltning. CARE Danmark støtter genopbygningen af landbruget i de landsbyer som er værst ramt af oversvømmelserne. Læs mere om oversvømmelserne på www.care.dk/nyheder

Foto: Christina Elisabeth Gadiel,CARE Ghana CA RE N YT · N OVEMBER 2007

Venter på mad. Nødhjælp fordeles i en lejr for internt fordrevne tæt ved Niyama i Darfur i Sudan. Foto: Evelyn Hockstein/CARE

Først skyllede regnen huse og afgrøder væk. Nu står 22 afrikanske lande over for hungersnød og epidemiudbrud. Og det er ikke sidste gang Afrika skubbes ud over kanten af ekstreme klimafænomener tværtimod. Hvis ikke det internationale og meget dyre katastrofeberedskab skal døgnbemande Afrika i fremtiden, skal donorerne konsekvent tænke langsigtet og katastrofeforebyggende – det er tilmed 80 gange billigere. Af Marie Sisse Brown

BILLIG NYTÆNKNING KAN BREMSE KATASTROFECIRKLEN

ouleymane Diallo brugte 55 år på at bygge de ti muddervægge og det stråtag, der indtil for nylig udgjorde hans families hjem. Det tog regnen tre timer at rive huset ned igen. Sådan starter en af historierne på CAREs hjemmeside om de massive oversvømmelser, der har ramt Afrika dette efterår. Historien handler om, hvordan en familie mistede alt på en nat. Det, oversvømmelserne ikke ødelagde, blev stjålet, fortæller Souleymane Diallo fra det vestlige Mali i historien. Tyvene tømte også det forrådskammer, der skulle brødføde Souleymane Diallo og hans 29 familiemedlemmer gennem de næste måneder. Dermed slutter familien Diallos bekymringer ikke, når vandet igen forsvinder. Sammen med hundredetusinder andre ofre for oversvømmelser står familien nu over for de mest bistre prøvelser.

C A R E N Y T · N OVE MB ER 2 007

Sult og sygdom truer Regnen har i mere end 22 afrikanske lande druknet de afgrøder, der skulle udgøre det kommende års måltider. Samtidig giver det stillestående vand, der flere steder stadig dækker veje og marker, ideelle betingelser for bakteriedannelse og dermed spredningen af infektionssygdomme. Hjælpeorganisationer har gennem den sidste måned advaret på tværs af kontinentet om sygdomme som diarré, kolera, malaria og dysenteri, der oftest følger i kølvandet på oversvømmelser. ’Vi drikker ikke rent vand længere, fordi alle brøndene blev forurenede, da latrinerne flød over. Vi kan ikke købe vand på flasker, så vi bliver nødt til at drikke fra brøndene. Vi ved det er farligt, og at vi bliver syge, men vi har ikke noget valg,’ fortæller Souleymane Diallo.

Samtidig griber fødevaremanglen om sig. Mange landsbyer er blevet afskåret fra omverden, og nødhjælpen har på grund af vandmasserne ekstremt svært ved at nå frem. Men problemet er ikke kun akut, for den manglende høst i år vil gøre et kæmpe indhug i mængden af næste års forråd i Afrika. For ofrene for oversvømmelserne står det umulige valg mellem basale fornødenheder: Mad på bordet eller tag over hovedet? ’Hvad skal vi leve af, hvis vi bruger pengene på at genopbygge huset?’ spørger Souleymane Diallo.

80 gange billigere at være på forkant Spørgsmålet er helt centralt, og det viser præcis det dilemma, som de mennesker, der lever på kanten af det mulige står overfor, når de udsættes for yderligere og uventet

CARE NEPAL ETABLERER VARSLINGSSYSTEM Der er naturkatastrofer i Nepal hvert år. Det drejer sig om oversvømmelser og brande. Men der findes ingen velfungerende varslingssystemer, og det er børn, kvinder og gamle, der bliver ofrene Af Andreas Antoni Lund

e tilbringer livet i deres hjem afskåret fra omverdenen og hinanden. Derfor kan de ikke høre manden, der råber fra landsbyens højeste punkt for at advare om flodbølgen. Det er som regel årsagen, når børn, kvinder og gamle bliver ofre for vandmasserne, der hvert år skyller ind over nepalesiske landsbyer. Og det er den slags kulturelle rammer, der gør, at kvinder er mere udsatte under naturkatastrofer end mænd. ’Årsagerne til at flere kvinder end mænd dør under katastrofer er mange. Primært er det, fordi kvinderne er i husene, hvor advarselssystemet ikke kan råbe dem op. Derudover tager mændene radioer og mobiltelefoner med sig på arbejde,’ forklarer Rita Dhakal, der er CARE Nepals specialist i katastrofeforebyggelse. Ved katastrofer skal et advarselssystem træde i kraft. De findes, men fungerer ikke. I landsbyer advares der fra bjergtoppe eller templer med råb i mikrofoner og til tider med klokker. Problemet er, at børnene,

pres. Souleymane Diallo er nødt til at prioritere mad til familien – men uden tag over hovedet er familien yderligere udsat i forhold til nye trusler fra et mere barskt klima. I det hele taget har oversvømmelserne ramt egne og folk, der ikke var forberedte. Derfor skal det internationale samfund rykke ud med katastrofeberedskabet. Og det er dyrt – både menneskeligt og økonomisk. Da sultkatastrofen i Niger i 2005 havde bidt sig fast, kostede det 80 dollar at redde et underernæret barn. Ifølge Jan Egeland, der er FNs under-generalsekretær for humanitære forhold, havde det kun kostet en dollar at forebygge underernæringen, hvis verden havde reageret i tide. Med forbyggende indsatser og langsigtet udviklingsarbejde ville også omfanget og omkostningerne af dette års begyndende

kvinderne og de gamle, der befinder sig indendør, simpelthen ikke kan høre dem.

Kønsroller koster kvindeliv Kun i omkring hvert fjerde hus er der mænd om dagen. Mændene arbejder i byen eller i marken. Det er en kønsinddeling med lange traditioner, men den har fatale konsekvenser i katastrofetider. ’Et stort problem er, at kvinderne ikke kender verden udenfor. Den er fremmed og angår dem ikke,’ mener Rita Dhakal. ’Derfor føler kvinderne ansvar for de umiddelbare ting og redskaber i husholdningen og prøver at redde dem i stedet for sig selv.’ Det er den slags sociale mekanismer, der koster menneskeliv. ’Under oversvømmelserne i Bangladesh flød en kvinde, der kun var halt ved bevidsthed, i en flod. Hun rakte hånden ud til en gruppe mænd for hjælp, men da hendes klædedragt var røget af, og hun var nøgen, turde mændene ikke at hjælpe hende. De ville ikke risikere at få kastet social skam over sig for at røre ved en nøgen kvinde og lod hende derfor flyde videre med strømmen – overladt til sin egen skæbne,’ fortæller Rita Dhakal.

Forbedringen af katastrofeberedskabet Opbygningen af et velfungerende katastrofeberedskab i Nepal er løbet ind i to udfordringer. På den ene side har man på regeringsplan kun arbejdet med katastrofeberedskab i fem-seks år. En beredskabsplan er først på vej ind i lovgivningen nu, men politiske uroligheder udskyder processen. På den anden side har befolkningen ikke

humanitære katastrofe have været mindre. ’Der er ingen hurtige løsninger i forhold til naturkatastrofer, der bliver til humanitære katastrofer. Det handler grundlæggende om ekstrem fattigdom og sårbarhed og hermed ringe mulighed for at håndtere katastroferne, når de rammer,’ siger Nanna Callisen Bang, der er programkoordinator i CARE Danmark og blandt andet var vidne til sultkatastrofen i Niger i 2005. ’Nødhjælp er kun en akut form for hjælp – det forhindrer ikke situationen i at opstå igen og igen. Oversvømmelserne nu bør derfor gøre det helt, helt synligt for donorerne, hvor centralt det lange seje træk med langsigtet udviklingsbistand er. Langsigtede indsatser skal styrke befolkningen, så den bedre kan stå i mod, når krisen igen rammer. Det er sådan, vi bremser katastrofecirklen,’ siger Nanna Callisen Bang og un-

overskud til også at forholde sig til den type problemer. Hverdagsproblemerne er simpelthen for store og presserende. Derfor består arbejdet med katastrofeberedskab i at styrke det eksisterende advarselssystem. ’Det sker dels ved at øge viden om risiciene. Dels ved at forberede hvor folk skal løbe hen, og hvad de skal tage med. Folk evakueres typisk i skoler, og det er vigtigt at gennemgå ruten til nærmeste skole på forhånd,’ siger Rita Dhakal. ’Inden katastroferne tegnes der evalueringskort med ruter til sikre huse. Der laves øvelser. Man identificerer risiciene og forklarer, hvordan de kan imødekommes. Det sker ved undervisning. Derudover trænes, undervises og orienteres lokale politikere og ledere samt skoleelever og skolelærere,’ forklarer eksperten i katastrofereduktion.

Særligt henblik på kvinder CARE Nepal arbejder også for at hjælpe kvinderne. Kvinderne gives ledende roller i katastrofe-beredskabet, der skal indeholde mindst 50 procent kvinder. ’Kvinderne sikres undervisning i førstehjælp, hvilket normalt er et mandearbejde. I skolen skal pigerne, der normalt er tavse i forhold til drengene, deltage. Advarselssystemet skal styrkes med højere mikrofoner (til advarsler fra bjerge og templer). Kvinder skal henvende sig til kvinder – det kan og vil mænd ikke. Men mændene skal også forstå og deltage, hvis det skal fungere optimalt,’ vurderer Rita Dhakal. alund@care.dk Læs analyse tryk i Politiken: ’Ulighed. Når klimaet rammer kvinderne’ på www.care.dk

derstreger, at verden skal indstille sig på og planlægge i forhold til, at der pludselig kommer vand – og/eller tørke – i lande og regioner, hvor vi ikke tidligere har set det, og hvor folk derfor ikke er parate til at reagere. ’Derfor er det samtidig vigtigt, at de organisationer, der arbejder med langsigtet udvikling begynder at tænke katastrofeforebyggende. Det er os, der allerede er i felten. Det er os, der er tæt på de mennesker, der igen og igen rammes af et barskere klima. Og det er os, der kan tage erfaringer fra et område med til et nyt. Sådan kan vi spare menneskeliv, nød og lidelse – og penge,’ slutter Nanna Callisen Bang. sbrown@care.dk Læs mere om CARE Danmarks arbejde med klimaforandringerne på www.care.dk eller på www.careclimatechange.org

CARE N YT · NOVEMBER 2007

Landsby bekæmper korruption og illegal fældning

Af Mikala Satiya Rørbech, freelancejournalist, Tanzania

af organisationen TRAFIC, uften står bomstille der overvåger handel med under bliktaget. dyr og naturressourcer. Her er så varmt, at Rapporten nævner også sveden triller i små dråber udbredt korruption fra langs rygraden ved den landsby- til regeringsnimindste bevægelse. De 22 veau som en forstærkende mænd og kvinder fra årsag til, at der siden landsbyens naturressour1970erne er forsvundet ti cekomite sidder tæt samFoto: Mikala Satiya Rørbech millioner hektar skov i men på lave bænke og venter tålmodigt. Det har Den illegale skovhugst er eksploderet i Tanzanias skove Tanzania. CAREs modsvar på prode gjort i snart et år. De de senere år, og det er en kendt sag, at højtplacerede blemet med tømmerinduventer på, at de regionale embedsmænd og myndigheder vender det blinde øje til strien er med projekt myndigheder giver grønt den illegale eksport af værdifuldt tømmer. Derfor har LIVING at give den lokale lys for det sæt ordensregbeboerne i landsbyen Kanga besluttet selv at forsvare befolkning i Kanga og 23 ler og initiativer, som deres beskyttede skovområde mod illegal fældning. omkringliggende landsbylandsbyen har foreslået Men det er lettere sagt end gjort. er bedre viden om de værfor at beskytte skoven, dier, der rummes i naturen hvor de bor. Men myndig- både på kort og lang sigt. hedernes velvilje lader vente på sig. De såkaldte bylaws vil Den viden har allerede hjulpet landsbyerne til at udarbejde nemlig gøre det muligt for landsbybeboerne at tage sagen i deres bylaws. På lidt længere sigt skal landsbydrevne mikrobanegen hånd og skride mere aktivt ind over for den ulovlige tømker og iværksætterinitiativer inden for biavl, juiceproduktion, merhugst, der truer med at tage livet af det unikke plante og fiskeopdræt og håndværk udgøre en kontant modvægt til kordyreliv, forurene vandløbene og forvandle Kanga Forest Reserve ruptionen og de smarte forretningsmænd, som kommer til til endnu en grå plet på Tanzanias engang så grønne landkort. landsbyerne og lokker med kontant betaling til dem, der sniger 'Når de fælles regler om drift af skoven bliver til noget, kan ingen gå ind i skoven uden først at spørge os. Men vi har ventet sig ind i reservatet og hjælper med at fælde store uerstattelige træer, som for eksempel mahogni, der er mindst 50 år om at længe på at få myndighederne til at give os lov. Det er et stort vokse sig rigtigt store, forklarer Francis Songela, der er leder af problem,' siger Hashim Madinga, en ældre mand, der ligesom de CAREs projekt. andre i forsamlingen er stærkt involveret Han fortæller, at i virkeligheden er den i opsynet med skovreservatet i Nguru illegale fældning en rigtig dårlig forretbjergene. Sammen med sine naboer paning for de lokale, som bryder loven og truljerer han jævnligt i den beskyttede sælger videre til tømmerfirmaerne. I beddel af skoven og udskriver bøder til dem, ste fald får de et par kroner per meter som afsløres i at fælde eller transportere træstamme. Men det er peanuts, sammenillegalt tømmer. lignet med de svimlende summer, der cirKorruption fra bund til top kulerer længere oppe i systemet. Når træet eksporteres ud af landet, er det tyHer, som mange andre steder i Tanzania, pisk til en pris på 3000 US dollars per kuer ulovlig afskovning blevet et stort problem blandt andet på grund af kraftig vækst i den globale efter- bikmeter. Rapporten fra TRAFFIC anslår da også, at Tanzania hvert år spørgsel på massivt træ. Det dokumenteres i en går glip af 58 millioner kroner i mistede indtægter, fordi der er opsigtsvækkende rapport om tømmerindustrien i Tanzania lavet

C A R E N Y T · N OVE MB ER 2 007

så dårlig kontrol med tømmeret. Organisationens direktør kalder det for en national katastrofe, at så mange penge forvinder i de forkerte lommer frem for at holde en potentielt bæredygtig skovindustri oppe.

Motiveret af klimaændringer 'Problemet nu er, at hele sektoren er spundet sammen af bestikkelse og korruption,' siger Charles Meshack, der er direktør i Tanzania Forest Conservation Group og CARE Danmarks lokale samarbejdspartner i LIVING projektet. 'Folk ude i landsbyerne ved godt, det er forbudt at fælde træerne i de beskyttede områder. Men når man mangler mad på bordet, er det svært at modstå. Derfor gælder det om at give alternative muligheder for at tjene penge. For eksempel gennem bæredygtig plantagedrift og støtte til små virksomheder,' siger han. Håbet er, at den øgede indflydelse får landsbybeboerne til at indse, at de får mere ud af at værne om naturen end at nedbryde den. For eksempel ved at tiltrække flere turister og forskere og ved at få regeringens anerkendelse af, hvor vigtigt skovområdet er for vandforsyningen i egnen. Det er disse fremtidsperspektiver, som holder modet oppe hos de 22 mænd og kvinder i det efterhånden smeltende varme mødelokale. Faktisk synes de allerede, at der er kommet mere vand i floderne, og at regnen er vendt tilbage, siden de er begyndt at passe bedre på skoven. 'Hvis ikke vi var her nu, ville endnu mere af skoven være for-

svundet, sådan som man ser det i andre landsbyer heromkring. Situationen er blevet bedre, og vi har fået mere viden,' siger Hashim Madinga og tilføjer: 'Jeg så gerne, at skoven kunne få lov at vokse op igen. Jeg kan godt lide de store, høje træer, og vi har heldigvis stadig nogle af de store træer tilbage, som man skal være mere end tre mand for at nå rundt om.' Mødet slutter, og ud på eftermiddagen bliver varmen opløst af vindFoto: Mikala Satiya Rørbech stød, der fejer hen over den røde jord i landsbyen. For hvert minut samler skyerne sig tættere og tættere omkring den spidse bjergtop i Kanga Forest Reserve. Ud på natten falder regnen i tunge, våde dråber. redaktionen@care.dk Læs mere om CARE Danmarks arbejde med at redde Afrikas skove på www.care.dk

EU giver fornyet håb for Ghanas sidste regnskov Ghanas regnskov fældes illegalt og så intenst, at den inden for de næste fem til ti år vil forsvinde, hvis tempoet fortsætter. Ghana arbejder derfor på en aftale med EU, der i fremtiden kun vil tillade, at legaliseret træ eksporteres til Europa. CARE Danmarks partner på skovområdet, Forest Watch Ghana, er inviteret med til forhandlingerne. Af Christina Elisabeth Gadiel, informationsmedarbejder, CARE Ghana

Det går hurtigt og i den gale retning i Ghanas skove. Tidligere havde landet en positiv kuldioxid-balance, eftersom Ghana havde så meget skov, at landet bandt mere CO2, end der blev udledt. I dag efter årtiers massiv skovhugst er CO2 balancen tippet. I 2003 vedtog EU en handlingsplan om tropisk træ, og samtlige medlemslande blev opfordret til at undgå illegalt træ i offentligt byggeri. Ghana kan meget vel blive det første af en række udviklingslande, der indgår en aftale med EU omkring eksport af legaliseret træ. En aftale som både europæere og ghanesere på lang sigt kan have gavn af. En stigende bevidsthed hos den europæiske forbruger

om den tropiske skovs indvirkning på klimaforandringer og udsigten til øget fattigdom i en række udviklingslande har været startskuddet til de forhandlinger, der nu er i gang.

CARE og Forest Watch Ghana spiller en central rolle Det er Forest Watch Ghana, en lokal koalition af 35 NGO’er, der leder forhandlingerne for Ghanas civilsamfund med EU. Forest Watch Ghana blev dannet i 2004 med støtte fra CARE i erkendelse af, at det ikke er nok alene at plante nye træer. Igennem mange år har den ghanesiske stat uofficielt administreret skovsektoren ud fra en her og nu fortjeneste, hvorfor den officielle lovgivning, der findes om fældning, ejerskab og fredninger, hverken overholdes eller er bekendt for de lokale indbyggere. ’Derfor er det nødvendigt at arbejde på politisk niveau, hvor de lokale uddannes i deres rettigheder og muligheder, så de i fremtiden kan gå i dialog med de enorme økonomiske kræfter, der er på spil i tømmerindustrien og den uofficielle ende af Ghanas regeringsførelse,’ siger Poul Erik Lauridsen, der er programkoordi-

nator i CARE og bosiddende i Ghana.

De fattige betaler prisen I dag eksporteres 60 procent af Ghanas tømmer til EU. De sidste 100 år har Ghana ifølge Albert Katako, der er programkoordinator for CAREs skovprogram i Ghana, mistet hele 80 procent af sin oprindelige skov, og fældningen går hurtigere og hurtigere år for år. ’I dag er den illegale træfældning i Ghana så intens, at der inden år 2017 ingen skov vil være tilbage i landet. Det vil være katastrofalt – særligt for de 60 procent af den ghanesiske befolkning, der er afhængige af skoven for at kunne overleve. Skoven er deres hjem og deres overlevelsesgrundlag,’ siger Albert Katako og understreger, at der skal ske noget NU, hvis Ghana skal have en chance for at bibeholde noget af sin oprindelig regnskov. ’Hvis alt går vel bliver aftalen om legaliseret træ til EU sat i effekt i løbet af 2008, hvorefter de europæiske forbrugere vil have mulighed for at købe legaliseret træ fra Ghana. En legalisering, der kan give fornyet håb til Ghanas sidste regnskov og dens indbyggere,’ siger Albert Katako. redaktionen@care.dk Artiklen er forkortet, læs mere om kampen for de afrikanske skove på www.care.dk.

CARE N YT · NOVEMBER 2007

Ansigter i klimaforandringerne ’Normalt forbinder man klimaændringerne med smeltende poler, men millioner af verdens fattigste oplever forandringerne i form af en hårdere dagligdag. Landbrugsjorden er blevet sværere at dyrke, og der er blevet længere til rent vand. Vi håber, at udstillingen kan blive en øjenåbner, som kan hjælpe med til at lukke op for den politiske vilje og de ressourcer, der er nødvendige for at håndtere udfordringerne i forbindelse med klimaforandringerne,’ siger Morten Fauerby Thomsen, der er CARE Danmarks klimaekspert. CARE Danmark har lavet en fotoudstilling, ’The human face of climate change’. Eller på dansk: ’Klimaforandringernes menneskelige ansigt’. Udstillingen blev vist på ’European Development Days’ i Lissabon den 7.-9. november og rejser derefter videre til FNs klimatopmøde i Bali 3.14. december. ’Formålet med udstillingen er at vise ansigterne på de mennesker, der rent faktisk mærker klimaforandringerne,’ forklarer Morten Fauerby Thomsen. alund@care.dk

C A R E N Y T · N OVEMBER 2007

CAR E N YT 路 N OVEMBER 200 7

KO RT NY T

Fact-finding-mission til Niger Kornbankprojektet i Niger fik i oktober besøg af en delegation fra CARE Danmark. Formålet var at følge med i, hvordan projektet udvikler sig og samle materiale til artikler og film. Materialerne skal bruges til CARE Nyt, care.dk og informationsmateriale til de firmaer, der i partnerskab med CARE Danmark opfører kornbanker. Læs mere på www.care.dk under ’Niger’. Foto: Helene Chéret

Nobels Fredspris til Al Gore og FNs klimapanel Nobels fredspris 2007 gik til den tidligere amerikanske vicepræsident og miljøforkæmper, Al Gore og FNs Klimapanel (IPCC). CARE Danmarks generalsekretær Niels Tofte mener, det kan sætte større fokus på klimaforandringer i fremtiden: ’Det er ikke kun Al Gore og FNs klimapanel, der får fredsprisen. Det er alle de mennesker, der arbejder for, at vi tager klimaforandringerne alvorligt. I CARE tror vi også, at det vil betyde mere hjælp til verdens fattigste, når de skal lære at leve med konsekvenserne af global opvarmning’.

Foto: www.filmweb.no

Ghana blogger på care.dk Hvor kan man læse uafhængig journalistik om ulandene? Ingen steder, hævder kritikerne, for ingen journalister dækker området uden, at de inviteres på felttur af hjælpeorganisationerne. I CARE Danmark mener vi, at der er masser af god, kritisk og uafhængig ulands-journalistik i de danske medier. Men vi vil gerne gå skridtet videre og formidle ufiltrerede informationer fra felten direkte til de danske donorer. I løbet af vinteren vil forskellige uafhængige, lokale journalister og andre i CARE Danmarks programsamarbejdslande med tilknytning til udviklingsarbejdet blogge på care.dk. Startskuddet vil blive annonceret i CARE Danmarks elektroniske nyhedsbrev, E-Nyt. Tilmeld dig på www.care.dk/nyheder.

Afrika drukner i 2007, 2008, 2009… Klimaet er blevet barskere, og det bliver værre i fremtiden – især for verden fattigste, som er de mest sårbare. Fattigdom kombineret med ekstreme vejrsituationer skaber katastrofer. Derfor mener CARE Danmark, at donorer skal tænke nyt og integrere ulandsbistand, katastrofeforberedelse og nødhjælp. Tænkes der forebyggende og langsigtet, kan der spares mange liv. Læs CARE Danmarks Generalsekretær Niels Toftes kronik i Information på www.care.dk.

Foto: Irin News

KAL E N DE R

7.-9. NOVEMBER CARE Danmarks fotoudstilling ’The Human Face of Climate Change’ vises på European Development Days i Lissabon, hvor programkoordinator Morten Fauerby deltager. Læs mere i bladet her og se alle billederne på www.care.dk

foreningen Danmark-Niger. Den 30. november besøger hun CARE Danmarks partnervirksomhed, Metro Service, for at fortælle om sit arbejde med skolebørnene i et land, hvor hungersnøden konstant truer.

28.-30. NOVEMBER Fourera Aboulaye fra Niger besøger Danmark. Hun leder CARE Danmarks projekt Ørkenbørn, som arbejder for at få flere piger og etniske børn i skole. Den 28. november holder Fourera Aboulaye et i foredrag Venskabs

3.-14. DECEMBER Klimatopmøde på Bali, hvor mandatet for klimatopmødet i København 2009 skal udstikkes. CARE Danmarks klimaekspert, Morten Fauerby Thomsen, deltager – og igen vises CARE Danmarks fotoudstilling, The Human Face of Climate Change.

C A R E N Y T · N OVEMBER 2007

caregaver.dk

I verdens fattigste land Niger bruger kvinder op til ni timer på at hente vand dagligt. Et æsel kan klare det samme arbejde på tre timer. Giv et æsel til en kvinde i Niger; det koster kun 300 kr. Køb et æsel på caregaver.dk

hjælp til selvhjælp i ulandene

CAR E N YT · N OVEMBER 200 7

Så er det NU!

www.pango.dk 11582

Priseksemplerne er ugepriser i perioderne 31/5-28/6 og 23/8-6/9

Kapløbet om feriens bedst beliggende sommerhuse er i gang...

0,fra 1.70

KOMFORT

★★★★

0,fra 3.10

LUKSUS

★★★★★

DanCenter gi’r jer de bedst beliggende sommerhuse i Danmark, Norge, Sverige, Nordtyskland og Sydeuropa.

ROYAL

★★★★★

80,fra 23.1

Send mig gratis katalog/er over feriehuse i:

Uanset om I er til hytte eller slot, kan DanCenter tilbyde jer et fantastisk bredt udvalg af skønne ferieboliger. Fra klassiske sommerhuse over spahuse, poolhuse og strandhuse i Skandinavien til herregårde og franske slotte. Men som bekendt, er det altid de bedst beliggende huse, der bliver optaget først! Så bestil nu og kom først til mølle... Klik ind på www.dancenter.dk eller ring 33 63 02 71 efter gratis katalog.

0,fra 5.30

Danmark, Nordtyskland & Sydeuropa Norge og Sverige

Navn

Care 12/07

KLASSISK

★★★

Adresse Post nr. / by Tlf. ONLINE BOOKING: WWW.DANCENTER.DK - TLF. 33 63 02 71

DanCenter støtter CARE Danmark

E-mail Sendes i lukket konvolut til DanCenter, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø