CARE 2 2011 by CARE Danmark

Penge er ikke alt 02|2011

Spare-låne-grupper giver fattige mulighed for at spare egne midler op og låne af den fælles opsparing. Men det giver også selvtillid og et socialt sikkerhedsnet. Og så kan det være en vej ind i politik.

NEPAL M

VIETNA

NIGER GHANA

UGANDA IA TANZAN IQUE MOZAMB

For hver krone vi investerer i at forebygge en klimakatastrofe, sparer vi syv kroner i nødhjælp. Derfor sætter CARE ind, før katastrofen rammer og skaber sammen med verdens fattigste mennesker løsninger, der holder på lang sigt. CARE er en af verdens største humanitære organisationer. I 2010 styrkede CAREs arbejde 82 millioner mennesker i 87 lande. CARE Danmark har projekter i syv af dem.

indhold

Spare-låne-grupper er sikker mikrofinans

Kan mikrofinans bruges til at bekæmpe fattigdom, eller er det en direkte vej til dybere fattigdom? CARE har positive erfaringer efter 20 års arbejde med en metode, der er baseret på opsparing.

’Nigers svar på en jurauddannelse fra Harvard’ I Niger bliver flere og flere kvinder politisk aktive. Mange af dem får modet gennem deres lokale sparelåne-gruppe, som kvinderne også kalder for ’Nigers svar på en jurauddannelse fra Harvard’.

Tillid betyder alt Spare-låne-gruppen ’Gonzani’ i Mozambique har eksisteret i to år. Den består af 26 medlemmer, som er nødt til at stole på hinanden, fordi de låner af hinandens opsparing. Og det fungerer indtil videre.

Ans var shavende Marie Sisse Brown C ARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 København N Redak tør Dorte Dalgaard T elefon 35 200 100 Redak t ion Jannie Elisa Fjordside, Sutikamon Højrup E-ma il care@care.dk Lene Bruhn, Liv H. Østergaard Opl ag 29.000 - ISSN 0906-2793 E-ma il redaktionen@care.dk Giro 951-5151 L ayout Sutikamon Højrup, Poul K. Gylling websi t e www.care.dk For side Johanna Mozequimbe Mutondo er forkvinde for en spare-låne-gruppe i Mozambique. Her betyder tilliden til hinanden alt for medlemmerne. Foto: © 2011 CARE Danmark |2

| Fra redaktøren |

Mikrofinans på den gode måde Årets anden udgave af magasinet CARE er dedikeret til at fortælle dig om vores spare-låne-grupper. I starten af året var der en del polemik i pressen om mikrofinans. Den udpræget negative debat gjorde os lidt urolige her i CARE. For vi ønsker selvfølgelig, at du skal føle dig tryg ved at støtte CARE og dermed også etableringen af de vigtige spare-låne-grupper.

Internt i CARE er spare-låne-grupperne noget af det, vi er allermest stolte af. 20 års erfaring viser os, at metoden virker. Og grupperne kan mere end at fungere som ’andelssparekasser’.

Lige nu ses en interessant tendens i Niger, hvor CARE etablerede den allerførste spare-låne-gruppe tilbage i 1991. Her har det stærke fællesskab i grupperne medvirket til, at flere og flere kvinder har fået selvtilliden og opbakningen til at gå ind i politik. De Mikrofinans dækker som begreb over mange metoder, ønsker ganske enkelt at hjælpe deres lokalsamfund og som du vil kunne læse, så bygger CAREs metode og gøre noget for deres land som helhed. på opsparing. I en spare-låne-gruppe sparer medlemmerne op i fællesskab og låner til hinanden. Det sikrer stærk tilbagebetaling, og at renteindtægter Dorte Dalgaard forbliver i lokalsamfundene. Redaktør

| MIKROFINANS |

Fakta • CARE oprettede den første spare-låne-gruppe i Niger i 1991 • Siden har CARE støttet oprettelsen af mere end 100.000 grupper med over tre millioner medlemmer verden over • Cirka 70 procent af gruppernes medlemmer er kvinder • Gennem projektet Access Africa vil CARE frem til 2020 udbrede spare-låne-grupperne til 30 millioner af Afrikas fattigste i 39 lande • Mange steder opstår der i dag selvstændige grupper med inspiration fra CAREs spare-låne grupper • Andre humanitære organisationer har taget CAREs metode i brug | Foto: © 2011 CARE Danmark |

CAREs spare-låne-grupper er sikker mikrofinans Siden dokumentarfilmen ’Fanget i mikrogæld’ blev vist på DR1 den 31. januar, har der været god gang i debatten om mikrofinans: Kan mikrofinans bruges til at bekæmpe fattigdom, eller er det en direkte vej til dybere fattigdom? CARE har overvældende positive erfaringer med mikrofinans efter 20 års arbejde med en metode, der udelukkende er baseret på opsparing. Jannie Elisa Fjordside

ikrofinans kan føre til dybere fattigdom, men det kan i høj grad også bekæmpe den. Tom Heinemans dokumentar ’Fanget i mikrogæld’ fortæller om fattige mennesker, der har taget mikrolån for at øge deres indtjening, men som i stedet er endt i dyb gæld på grund af voldsomt høje renter. Mikrofinans er dog et begreb, der dækker over mange metoder, og det behøver langt fra at være negativt.

’Andelssparekasser’ med fuld gennemsigtighed CAREs spare-låne-grupper adskiller sig fra andre former for mikrofinans ved at fokusere på opsparing. En spare-låne-gruppe består typisk af 15-35 medlemmer, der mødes en gang om ugen. Medlemmerne sparer hver især lidt op og kan tage lån fra den fælles kasse. Og grupperne ejes og styres udelukkende af medlemmerne selv.

indkøbt til avl og salg kan dø, før forretningen giver overskud. Der vil altid være en usikkerhed forbundet ved at tage et lån, men i CAREs spare-låne-grupper er risikoen gjort minimal. Lånene er mere sikre, fordi de små. Medlemmerne kan maksimalt låne tre gange deres egen opsparing, og på den måde undgås gældsfælder. Når et medlem får bevilget et lån, sker det i samråd med hele gruppen. Spare-låne-gruppen fastlægger selv renten og tidsfristen for tilbagebetaling, og det mindsker alt sammen risikoen for, at lån og investeringer kører af sporet for den enkelte. Men spare-lånegruppen har også en anden funktion. ’Grupperne fungerer både som økonomiske og sociale netværk. På grund af fællesskabet og den lokale tilknytning udviser medlemmerne stor ansvarlighed over for hinanden. Og der er også en større forståelse for, hvis noget går galt, og lånet ikke kan betales tilbage inden for den aftalte tid,’ forklarer Christian Kruse.

’CARE låner ingen penge ud og tjener heller ingen penge på spare-låne-grupperne. CAREs eneste rolle er at introducere principperne bag spare-låne-metoden og træne medlemmerne i begyndelsen. Herefter er grupperne selvkørende og finansierer også sig selv,’ siger CARE Danmarks Christian Kruse, der som formand for Dansk Forum for Mikrofinans desuden understreger, Gruppernes medlemmer er også fælles om at spare op til en særlig social fond, som går til at dække akutte udgifter til for at der findes flere velfungerende metoder. eksempel sygetransport, medicin eller begravelser. På den måde I en spare-låne-gruppe foregår alle transaktioner i fællesskab på kan hele gruppen gå sammen om at hjælpe et enkelt medlem, de ugentlige møder, og det sikrer fuld gennemsigtighed, så ingen der har problemer. Det er med til at sikre hverdagen for gruppens bliver snydt. Samtidig får alle gruppens medlemmer del i medlemmer og deres familier. renteindtægterne, der udbetales proportionalt med deres opsparing.

Sikre lån og socialt netværk Selv små investeringer kan gå tabt. Høsten kan slå fejl og ødelægge indtjeningen fra investeringer i afgrøder. Kvæg

Læs mere om CAREs spare-låne-grupper på www.care.dk/spare-laane-grupper

| SELVSTÆNDIGGØRELSE |

’Nigers svar på en jurauddannelse fra Harvard’ Af Jannie Elisa Fjordside

I Niger tager kvinder fra spare-låne-grupper i stigende grad del i det politiske liv. Succeshistorierne gør, at kvinderne også kalder grupperne for ’Nigers svar på en jurauddannelse fra Harvard’.

et var i Niger, at CAREs allerførste spare-låne-gruppe blev dannet for 20 år siden. I dag ses en spirende bevægelse af nigerske kvinder, der går ind i politik. Og ifølge Peter Wright, der er udsendt af CARE Danmark som teknisk rådgiver i miljø- og naturressourceforvaltning i Niger, får mange af dem modet til det gennem deres lokale spare-låne-gruppe. ’Gennem spare-låne-grupperne får kvinderne muligheden for at opdage og udvikle deres eget potentiale som ledere, og sammenholdet med gruppens andre kvinder giver dem en følelse af at være bakket op. Det giver dem selvtilliden og modet til at deltage aktivt, når der skal træffes beslutninger,’ forklarer han.

Kvinder på vej Kvinderne lærer om deres rettigheder i grupperne, hvor de også bliver undervist i, hvordan det politiske system hænger sammen. Lokalt i Niger hedder CAREs spare-låne-grupper ’Mata Musa Dubara’, som betyder ’kvinder på vej’. Men kvinderne kalder også spare-låne-grupperne for ’Nigers svar på en jurauddannelse fra Harvard’, fordi nogle kvinder er nået så langt, at de har stillet op til parlamentsvalg.

Også lokalt er der kvinder, hvis talent, mod og hårde arbejde får en afgørende betydning for mange mennesker. Som for eksempel Mamata Tinou fra landsbyen Genki.

Talent og omtanke skaber vækst Mamata Tinous succes var uventet. Som ældre enke uden børn og med fysiske men efter poliosygdom var hun fattig, selv efter nigerske standarder. Men hun kom med i en spare-låne-gruppe, hvor hendes talent for forretning fik lov til at udfolde sig. Sidenhen blev hun leder for et stort netværk af spare-lånegrupper i regionen. Under Mamata Tinous lederskab har netværket etableret kornbanker, som sikrer mad til normale priser, når den årlige sultperiode sætter ind og sender priserne i vejret. Det betød for eksempel, at der var mad nok til alle i Genki og de omkringliggende landsbyer under katastrofen i Niger i 2010, hvor over halvdelen af landets befolkning måtte sulte. Samme år blev den ældre kvinde valgt ind i det regionale råd som den første kvinde nogensinde. Hendes forretningstalent og omtanke for lokalsamfundet har været med til at løfte hele området, og det er hun højt respekteret for.

Læs mere om Mamata Tinou og se filmen om hende her www.care.dk/mamata

Mamata Tinou står i den lokale kornbank, som hun selv har taget initiativ til. Hun ligner ikke en typisk leder. Hun er enke, ældre og barnløs, hun halter kraftigt på grund af polio, og så forsørger hun sin mor og otte grandniecer og -nevøer. Mamata Tinou har været fattig - selv blandt de fattige - i hele sit liv. Sidste år blev hun som den første kvinde nogensinde valgt ind i det regionale råd.

Fakta • Niger så sin første kvindelige kandidat ved præsidentvalget i marts 2011 • Andelen af kvinder i parlamentet er steget fra fire procent i 2004 til 13 procent i dag • Ud af de 107, der blev valgt til parlamentet i 2011, er 14 kvinder • Samtlige af de valgte kvinder har været medlemmer af spare-låne-grupper • CARE har etableret over 7.300 spare-låne-grupper i Niger

| spare-låne-gruppen ’Gonzani’ |

Tillid betyder alt 26 medlemmer mødes engang om ugen i Chigamane, en lille landsby i provinsen Inhambane i Mozambique. Johanna Mazequimbe Mutondo er forkvinde for deres fælles spare-låne-gruppe. De stoler på hinanden i forhold til at betale lån tilbage. Og endnu har ingen svigtet. Sutikamon Højrup og Dorte Dalgaard

Spare-låne-gruppen ’Gonzani’ I dag er kun 12 ud af spare-låne-gruppens i alt 26 medlemmer mødt op. Og det er helt i orden, så længe man får en af de andre medlemmer til at sætte penge ind på sin opsparing for sig. Kvinderne har navngivet deres gruppe ’Gonzani’. Det betyder ’bliv ved med at lære’ på det lokale sprog Shitswa.

Et bedre liv Johanna Mazequimbe Mutondo er 53 år og forkvinde for sparelåne-gruppen. Hun er også mor til seks børn. Den ældste er over 20 år og gift. Johanna vil ikke ud med, præcist hvor godt det går økonomisk, efter spare-lånegruppen blev en del af hendes liv for to år siden. Men hun fortæller, at de fem yngste børn alle går i skole, og at hun bruger penge på møbler og porcelæn. Det er et tegn på velstand, og det giver status over for gæster. Før solgte hun trækul, som hun selv fremstillede. I dag dyrker hun majs, peanuts, cassava og bønner, som hun sælger. Og så drømmer hun om at bygge sig et hus.

Den ugentlige opsparing skal i kassen Her er Johanna Mazequimbe Mutondo og to andre medlemmer ved at finde deres ugentlige opsparing frem fra deres capulanaer, som østafrikanske kvinder har tradition for at bære. Pengene skal i kassen og føres til protokols i sparekassebøgerne. Når et medlem har sparet 1000 meticais op - cirka 163 kroner - kan hun låne op til tre gange så meget. Man bestemmer selvfølgelig selv, hvad lånet skal bruges til. |9

Den høje rente går til gruppen Det koster ti procent i rente at låne penge, hvilket medlemmerne er blevet enige om. Midlerne går til fællesskabet. Nogle af pengene lægges til side i en social fælleskasse. Gruppen kan så træde til og hjælpe et medlem, hvis hun er kommet i økonomiske vanskeligheder eksempelvis ved sygdom. Resten af overskuddet gemmes og fordeles ligeligt blandt gruppens medlemmer ved regnskabsårets slutning. Gruppen har eksisteret i to år og har endnu ikke oplevet, at et lån ikke blev betalt tilbage til tiden.

Alle anerkender indsatsen

Når et medlem har sat penge ind på spa alle medlemmer på en helt særlig måd Men der er ingen nåde, hvis et medlem skal hun betale en bøde til fælleskasse

Spare-låne-møderne prioriteres højt Et spare-låne-møde tager en time til halvanden, og medlemmerne kommer ofte langvejs fra. Derfor er det ikke ualmindeligt, at et medlem tager et af børnene med sig. Her sidder en ung mor og venter på, at det bliver hendes tur til at sætte penge i sparekassen. Opsparingscyklussen er ni til 12 måneder. | 10

Alt skal gå rigtigt til Hver gang et medlem har betalt penge ind på sin opsparing, er det pengetællerens job at tælle efter og vise alle hver en mønt, så gruppen kan se, det går rigtigt til. Gruppens medlemmer har stor tillid til hinanden. Det er de nødt til, for hvis et medlem ikke betaler et lån tilbage, så rammer det alle. Men det er ikke sket for denne gruppe.

a rekassebogen, synger og klapper e for at vise deres anerkendelse. m kommer for sent til et møde. Så n.

Der skal tre til at åbne kassen

guiden er guld værd

Gruppen har en præsident, en sekretær, to pengetællere og en kassemester. De har en pengekasse, en regnemaskine, sparekassebøger og stempler, som de lærer, hvordan de skal bruge. Alle i gruppen er med til at sikre, at tingene går korrekt for sig. Der må heller ikke være to fra en familie i samme gruppe. Og der skal tre forskellige nøgler til at åbne pengekassen - et job, der går på skift hos medlemmerne.

Maria Fernanda er Field Officer i CARE og i dag er hun med til gruppens møde for at sikre, at alt stadig går, som det skal. De to pengeoptællere når ikke frem til det samme resultat, så Maria Fernanda må gennemgå, hvordan de skal tælle pengene op. Hun får hele gruppen til højlydt at repetere, hvordan det skal gøres, så alle er med.

| 11

9 :10

| 12

Når en fattig kvinde tjener 10 kroner bruger hun de 9 på sin familie

| Foto: © Heiko Junge - SCANPIX |

SPARE-LÅNE-GRUPPER CAREs spare-låne-grupper er mikrofinans baseret på opsparing. Spare-lånegrupperne fungerer som andelssparekasser, der oftest ejes og drives af fattige kvinder. De lærer at spare deres penge op i fællesskab, ligesom de låner ud af puljen til hinanden til en rente, gruppen selv fastsætter og forvalter. Lånene bruges typisk til at skabe forretning. Et medlem kan for eksempel låne penge til at købe nogle umodne avokadoer, som hun så kan sælge igen til en merpris, når de er modnet. På den måde tjener hun penge og kan skabe en bedre tilværelse både for sig selv og sin familie.

| 13

| KORT NYT |

CARE samarbejder med Rockwool Fonden om spare-låne-grupper CARE har indgået et samarbejde med Rockwool Fonden om at introducere spare-lånegrupper i Tanzania. CARE skal stå for opstarten af 52 spare-låne-grupper samtidig med, at den lokale ngo RECODA (Research, Community and Organizational Development Associate) skal opbygge kapacitet til selv at etablere flere. Samarbejdet sker som del af Rockwool Fondens program ’Rockwool Initiatives for Poverty Alleviation in Tanzania’ (RIPAT).

ROCKWOOL FOUNDATION

Smag på Afrika i Odense Kom og smag på Afrika på Odense Havnekulturfestival sidste weekend i maj. Fredag klokken 16.30 skyder CARE Danmarks protektor prins Joachim festivalen i gang sammen med Jan Boye, rådmand i Odense Kommune. CARE samarbejder med Korsløkke Ungdomsskole, der er en af hovedarrangørerne bag festivalen. Og CARE deltager på festivalen om søndagen, hvor Søren Ejlersen fra Årstiderne sætter gang i gryderne med velsmagende afrikansk mad. Indtægterne fra salget går ubeskåret til CARE Danmarks arbejde.

Børneløb for verdens fattigste Der var brug for både svedbånd og velsnørede løbesko, da Berlingske Media afholdte B.T. Børneløbet i maj måned og derved støttede CARE Danmark. Det to kilometer lange løb foregik i Zoo i både København og Aalborg, hvor børnene satte det lange ben foran til fordel for verdens fattigste. Ti dage før løbet blev hver deltager udstyret med en skridttæller finansieret af sponsormidler fra TrygFonden, Sportmaster og BookingQueen. De børn, der havde nået 75.000 skridt vandt et par Newline løbestrømper i ekstrapræmie. | Foto: © 2010 Michael Bothager - SCANPIX Denmark |

Testamentering af arv og arveafgift MEDLEMSARRANGEMENT Når du skriver testamente, kan du vælge at testamentere selve arveafgiften til CARE Danmark. Det berører ikke arven til dine pårørende. Vil du gerne vide mere om testamentering af arv og arveafgift, inviterer CARE til et eftermiddagsarrangement tirsdag den 21. juni. Her vil en uvildig jurist komme og fortælle om de regler og muligheder, der er på området. Der bliver også lejlighed til at stille spørgsmål, ligesom der vil være et kort oplæg om CARE Danmarks arbejde. Tilmelding skal ske senest den 31. maj til Lise Hansen Jepsen på mail ljepsen@care.dk eller på telefon 35 200 100.

| 14

Rettelse

I 2010 har CARE globalt hjulpet over 82 millioner fattige og udsatte mennesker i 87 lande. I årets første magasin skrev vi 57 millioner, men tallet er siden blevet revideret i CARE International.

Formanden for CARE Danmarks bestyrelse Leo Bjørnskov overrækker CARE Prisen 2010 til (fra venstre) Klaus E. Olsen, Claus Møldrup, Kristian Fischer og Esben Toftdahl Nielsen fra PA Consulting Group, der modtager prisen på vegne af hele konsulentvirksomheden for deres samarbejde med CARE Danmark.

PA Consulting group vinder CARE Prisen 2010 PA Consulting Group har vundet CARE Prisen 2010 på grund af deres store indsats med at hjælpe CARE med udarbejdelsen af en strategi for erhvervspartnerskaber. Og det er konsulentvirksomheden stolt af. ’Det giver en god følelse for alle medarbejderne, at vores ekstra indsats bliver anerkendt. Det viser, at vi ikke bare er en traditionel konsulentvirksomhed, men at vi tænker ud over det og forsøger at give noget tilbage til samfundet,’ siger Kristian Fischer, der arbejder som Management Consultant i PA Consulting Group og er leder af ’giving back’-programmet i Danmark.

Programmet går til dels ud på at stille arbejdstimer til rådighed for deres medarbejdere, som så selv kan vælge, hvor de ønsker at gøre en ekstra indsats. Ti medarbejdere valgte sidste år at bruge deres ’giving back-timer’ på at arbejde målrettet og tæt sammen med CARE i udformningen af en strategi for organisationens erhvervspartnerskaber. ’Vi er utroligt glade for det meget gennemarbejdede, professionelle produkt, der har stor, stor anvendelse for CARE,’ siger CAREs formand Leo Bjørnskov, som overrakte CARE Prisen til medarbejdere fra PA Consulting Group.

| 15

| storyteller |

Over vejen og ind i landsbyen

Flemming Pless er præst, fotograf og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden. Han er en engageret samfundsdebattør, og så er han storyteller for CARE Danmark. I januar rejste han med CARE til Nepal, hvor han krydsede vejen og gik ind i en landsby uden for Janakpur. Flemming Pless

sfalten koger allerede, og det er endnu morgen. Støvet rejser sig okkergult over de tørre marker. Små børn løber med tøndebånd, en kvinde kigger frygtsomt frem bag en bunke halm, hun malker sin ko, og geder går og nipper til vasketøj i strålende farver. Jeg skal besøge en gruppe medborgere i denne landsby uden for Janakpur i det sydlige Nepal. Det er fortrinsvis kvinder, der møder mig i det blændende solskin. Vi mødes under banyatræet og sætter os på plastikpresenningen. Jeg sidder over for 30 ibenholtsorte kvinder, der har iklædt sig deres fine tøj til lejligheden. CAREs repræsentant, deres ærbødige, kommer for at høre om projektet.

| 16

Det handler om selvbestemmelse, nærmere bestemt evnen til at få lov at bestemme og gøre en forskel. Woman is the Nigger of the World, sang John Lennon. Her er sagen i en nøddeskal: kvindekamp. For det er her, som i Afrika, kvinderne, der skal rykke for alvor i tredjeverdensudviklingen. Jeg stiller de relevante spørgsmål i forhold til CAREs arbejde. Spørgsmål og svar skifter i bedste forståelse. Men jeg sidder også umageligt, der er en sten under presenningen, der er også en sten i situationen. Jeg beslutter mig for at fortælle, at jeg føler mig ydmyg over for opgaven at skulle berette om deres situation. Og jeg foreslår, at de spørger mig om, hvad der nu falder dem ind.

Nepalesiske småbørn bærer ofte kraftig sort øjenmakeup som beskyttelse mod ondskab. Ligesom pigen på billedet til venstre, som Flemming Pless møder i en landsby uden for Janakpur. Hendes bedstemors spørgsmål får sat store tanker i gang hos præsten fra Christianshavn.

meget af dem, som vi kunne lære dem. Jeg vil personligt gerne (gen)lære nødvendigheden af at være en samlet flok, en familie, der ikke blot kan, men skal leve i nærhed. Jeg vil gerne lære af deres nøgternhed og styrke til at være mennesker i modgang. Jeg ville gerne lære af deres evne til at lytte og tage imod. Jeg vil gerne lære dem om alle de fejl, vi har gjort, fordi vi på et eller andet tidspunkt holdt op med at tænke på, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde. Fordi det bare hele tiden skulle blive mere nemt, mere glinsende, mere smart, mere moderne. Jeg vil gerne finde ord til at fortælle, hvorfor et materialistisk samfund på et eller andet tidspunkt udløser en virus, der forhærder til En ældre kvinde … og så er det lige, at det ikke helt er til at se, hvor et tidselgemyt. Jeg lægger i det hele taget ikke bånd på mig selv. gammel man er på de kanter. Sol, sved, hårdt arbejde på marken fra ganske lille er hårdt for den kvindelige teint. Men altså, en ældre kvinde Stenen under min bagdel gør ikke ondt mere. Den har tjent sin formål. har siddet længe og lyttet. Det er den lille piges bedstemor. Nu siger Alt det andet, der også er givet, at kvinder i Nepal skal tjene fremtiden hun med en ru og mørk stemme, ’Kan du ikke fortælle noget om der, med meget større styrke, at vi sammen skal håndtere klimaforandringerne, eller sikre en demokratisk verden, står til troende med hvor du kommer fra?’ Det er et godt spørgsmål. uformindsket styrke og betydning. Der bliver helt stille, drengen med den onde latter og den nu brækkede pind er forsvundet. I stedet har en nuttet ged besluttet sig for at stille Den ældre kvinde med barnet, der nu hiver i gedens hale, siger efter sig midt i kredsen. Men jeg tænker på, hvad det egentligt vil sige at en stund, ’Jamen, så har vi jo en hel del godt her i vores liv.’ Det kunne være ydmyg over for opgaven som storyteller i CARE. Jeg beslutter at jeg ikke være uenig med hende i. Og det går op for mig, da hun ganske forbavsende giver mig et knus, at jeg er ganske helfortælle om hverdagen i Danmark, om de mange børn, hvis forældre dig ved at være gået over vejen og ind i netop bliver skilt, om at begge forældre har denne landsby øst for Janakpur i det sydlige udearbejde for at betale huset, bilen, Nepal. udlandsrejsen, fladskærmen; om at blive afleveret i børnehave klokken otte og hentet igen klokken 16.30; om Artiklen er alene udtryk for skribentens ulvetime, stress, kø, skattetryk, holdning. uopnåelig sexpræstation i alt for få frie stunder; om de ældre på plejehjem, om hjemløse, flygtninge, om den skjulte alkoholiker og kokainmisbruger; om Flemming Pless besøger individualisme og alt det andet, der gerne skoleklasser, præger os på en eller anden måde hver foreninger eller andre for at fortælle om CARE dag. Danmarks arbejde gratis. Imens det sker, ser jeg ud ad øjenkrogen en treårig pige blive slået med en pind af en ondt smilende dreng, måske hendes bror. Får lyst til at tage ham ved vingebenet og lære ham et og andet. Inden jeg når det, er den flygtende pige løbet ind i en kalkun – jeg tror, det var en kalkun – der nu skiftevis hakker hende i benet, og holder hende i de stumpede bukser. Tumult og hvin. Jeg brækker drengens pind. Den hvide mand træder i karakter. Nu surmuler dreng uden pind nede langs husrækken. Det her besøg går ikke ubetinget godt. Men måske er det bare min fornemmelse.

Jeg bliver faktisk ret veltalende på en måde, som når man letter sit hjerte. Det er ikke skidt alt sammen. Jeg gør en del ud af at fortælle, at de fleste af os i Danmark mere skal tænke på at vælge fra end at finde overskud til at vælge til.

Ring og book ham som storyteller på telefon 35 200 100

Jeg fortæller, at jeg i de sidste otte dage i Nepal har indset, at jeg kunne lære lige så

| 17

| FRA PROGRAMAFDELINGEN |

Mikrofinans kr mere nu K

ører du en tur igennem det bakkede landskab i det sydvestlige Uganda, vil du ofte passere en gruppe af kvinder og mænd, der sidder under et træ med en pengekasse i gang med det ugentlige spare-låne-møde. Udover de grupper CARE har trænet i området, er der alle de nye grupper, som starter op på eget initiativ, fordi de har set deres naboer få glæde af de lokale ’sparekasser’. Det er bæredygtig udvikling, så det batter. Efter indledende træning driver folk selv aktiviteterne videre, og spredningseffekten viser den store efterspørgsel og det store ejerskab lokalt. De triste historier i medierne om fattige, ulykkelige mennesker, der ikke kan betale de høje renter til bankerne, svarer ikke til det billede, vi ser i vores arbejde med mikrofinans. Spare-låne-grupperne udgør nemlig et fattigdomsvenligt alternativ til den kommercielle sektor. Gennem 20 år har CARE trænet over tre millioner fattige kvinder og mænd i selv at forvalte opsparing og udlån i lokale spare-låne-grupper. De mange tusinder spare-låne-grupper er finansielt og institutionelt uafhængige af de kommercielle banker. CAREs erfaringer viser, at medlemskab af spare-låne-grupper har en positiv effekt på fattige familiers indkomst og på kvinders selvtillid og selvstændighed. Men der er også eksempler på, at selv små investeringer foretaget med et spare-låne-gruppe-lån kan gå galt. I langt de fleste tilfælde lykkes det at betale tilbage med en vis forsinkelse, uden at familien bliver ruineret - ikke mindst på grund af lånets beskedne størrelse, der maksimalt må være tre gange større end medlemmets opsparing. Spare-låne-grupper er ikke velegnede til vækstorienterede entreprenører, da lånene ofte vil være for små til at foretage større investeringer. Til gengæld giver de mulighed for at udligne de indkomstsvingninger, der er forbundet med livet som fattig bonde mange steder i verden.

Støttemedlem

GØR EN FORSKEL

Bliv støttemedlem på www.care.dk Her kan du tilmelde dig PBS og give et fast, valgfrit bidrag.

Støt CARE og hjælp verdens fattigste med at hjælpe sig selv.

GAVE-GAVER

Køb en gave-gave og overrask din ven eller familie og giv samtidig en gave til en fattig familie, for eksempel i form af fem ænder der sikrer dem mere mad. Se udvalget på www.caregaver.dk

Årlige bidrag på 500 - 15.000 kroner trækkes automatisk fra i skat, når du oplyser dit cpr-nummer til CARE. • 18

| 18

kræver uanceret debat Jeg kender for eksempel en kvindelig kaffebonde i Uganda, som tager lån fra sin spare-låne-gruppe til at købe mad i perioden op til høsten, hvor familien mangler penge. Når kaffebønnerne bliver modne, sælger hun dem til en god pris og tilbagebetaler lånet med et overskud. Før i tiden måtte hun tit sælge bønnerne til en lav pris, inden de var modne, fordi familien sultede. I CARE vil vi gerne bidrage til at nuancere diskussionen om mikrofinans som udviklingsredskab. Billedet er nemlig ikke sort/ hvidt. Det siger næsten sig selv, at gæld ikke altid fører noget positivt med sig. Nogle fattige bliver fattigere af at tage lån, som de ikke kan betale tilbage. Mikroopsparing øger derimod sikkerheden for den enkelte familie, og derfor satser CARE på en model, der lægger stor vægt på netop opsparing. Hvis mikrofinans foregår på de fattiges præmisser, så kan det være et godt redskab til at reducere fattigdom og lette fattige familiers økonomiske bekymringer. Derfor træner CARE nye spare-låne-grupper hver eneste dag. Stadig flere grupper dukker op i landskabet i Uganda, og tager man en tur ud i landskabet om fem år, så sidder de der helt sikkert endnu.

Maria Ploug Petersen Programkoordinator for Nepal og Vietnam

Læs mere om emnet i min kronik på www.care.dk/mikroopsparing

Støt online

STØT MED EN SMS

ARV OG TESTAMENTE

VIRKSOMHED

Donér et valgfrit beløb til CAREs konto: reg.nr. 3001 kontonr. 951 51 51

Du kan begunstige CARE ved at testamentere arveafgiften til organisationen, uden at dine pårørende arver mindre. Ring til CAREs medlemsservice på 35 200 100 for at høre nærmere.

Send en sms til 1414 med teksten ’CARE’ og støt med 150 kroner. Pengene trækkes automatisk på din næste telefonregning. Der er 14 dages fortrydelsesret.

CAREs virksomhedssamarbejde inkluderer CSR, strategisk partnerskab, skræddersyede projekter og sponsorater. Ring til fundraiser Trine Kromann for at høre mere på telefon 35 200 100

| 19

: 9 10

N책r en fattig kvinde tjener 10 kroner bruger hun de 9 p책 sin familie