SAMMEN
STÅR VI STÆRKERE
Fællesskab og bred opbakning er afgørende for CARE Danmarks arbejde. Både ude og hjemme Nr. 04 - 2014
| FRA REDAKTØREN |
SAMMEN
ER VI STÆRKEST I dette nummer sætter vi fokus på fællesskaber. Store og små fællesskaber. Lokale og nationale fællesskaber. Klassiske fællesskaber og nye typer af fællesskaber. For selvom mange dropper forsamlingshuset til fordel for Facebook, interagerer vi stadig med hinanden. Det foregår bare i stigende grad i digitale fællesskaber. Mere end tre millioner danskere er på Facebook. Næsten to millioner danskere bruger Linkedin. Godt 500.000 danskere har en profil på Instagram – for ikke at nævne Twitter, YouTube og Google Plus. De digitale fællesskaber er ikke kun forbeholdt de unge, som er født med en mobiltelefon i hånden. Seniorerne er også med på den digitale bølge. Det er kort sagt en bred samfundstendens. Men selvom fællesskaberne flytter sig til cyberspace, giver udvekslingen mellem mennesker stadig vores liv værdi. Det giver os følelsen af at være en del af et større fællesskab. Og danskerne bakker op om fællesskabet. Her i magasinet kan du for eksempel læse, at 64 procent sidste år gav penge til velgørenhed, og 71 procent mener, at vi er forpligtet til at hjælpe andre. CARE Danmarks arbejde handler også om fællesskab. Opbakning fra danskerne er grundstenen i vores arbejde. Det er her vi samler kraft og midler til at styrke civile fællesskaber i ulandene, hvor den slags mobilisering sjældent har et stærkt rodfæste. Og at stå sammen er essentielt, hvis man vil sikre sine rettigheder og skabe forandring i politisk svage stater. Det har de blandt andet lært i Ghana. Læs hvordan på side 4. Med de nye digitale redskaber ophæves landegrænserne, og vi kan nemt kommunikere på tværs af kloden. Det betyder blandt andet, at du kan komme helt tæt på indbyggerne i vores klimalandsby Kasapo i Tanzania ved at besøge Care.dk eller følge klimadebatten på vores facebookside. Vi bliver glade hver gang vi får et like på Facebook, et besøg på Care.dk og et klik på vores elektroniske nyhedsbrev. Det vidner nemlig om, at I bakker op om CARE Danmarks fællesskab. Allermest glade er vi dog for vores medlemmer. Jer der holder fast og tiltrækker nye medlemmer til CARE-fællesskabet. Vi har interviewet tre trofaste CARE-medlemmer om fællesskab. Mød dem på side 16.
Mette Noppenau, redaktør
REDAKTIONEN ANS VAR SHAVENDE Marianne Haahr REDAK TØR Mette Noppenau REDAK T ION Liv Helstrup Østergaard, Nanna Apergis, Helene Chéret, Sutikamon Højrup E-MA IL redaktionen@care.dk L AYOUT Sutikamon Højrup KORREK T UR Lene Bruhn | 2
C ARE DANMARK Jemtelandsgade 1, 2300 København S T ELEFON 35 200 100 E-MA IL care@care.dk WEBSI T E www.care.dk OPL AG 31.000 - ISSN 1903-878X GIRO 951-5151 FOR SIDE Illustration: CARE Danmark
| Foto: © CARE Danmark - Nikolaj Houmann Mortensen |
De, du og jeg er en del af det globale fællesskab. Et fællesskab som i en tid med konflikter og klimakriser kræver at vi rykker tættere sammen og hjælper hinanden. For sammen er vi stærkest.
Vi kendte lovgivningen, og vi vidste, at mineselskabet skulle have talt med os, før de begyndte at grave i vores jord. Så vi ville ikke lade dem arbejde her.
LANDSBYER STÅR STÆRKT I FÆLLESSKAB ’Hvis du underviser mennesker i deres rettigheder og i, hvad de kan få ud af at deltage i politiske processer, så kommer resten af sig selv. De ved præcis, hvad de skal gøre, og de går i gang med det samme. Hvis lokalsamfundene står sammen, kan de opnå meget.’ Samuel M. Mawutor, programkoordinator i CAREs partnerorganisation, Civic Response.
| 3
| FÆLLESSKAB |
LOKALT FÆLLESSKAB BANKER MINEGIGANT PÅ PLADS Tre kvinder fra en lille landsby i det vestlige Ghana ville ikke finde sig i, at et mineselskab stjal deres jord. Efter at have modtaget undervisning i deres rettigheder af CARE, arrangerede kvinderne en demonstration, og sammen med deres landsby jagede de mineselskabet væk. Nikolaj Houmann Mortensen, CARE Danmarks praktikant i Ghana
’S
å må det vist være nok,’ siger Ana Gyetua, efter at hun og hendes to veninder er blevet fotograferet på kryds og tværs fra flere forskellige vinkler.
Ana Gyetua på 55 år, Teresa Darko på 47 år og 44-årige Elisabeth Obeng er alle fra landsbyen Saamang i det vestlige Ghana. Ingen af de tre kvinder virker synderligt begejstrede for at få pladsen i rampelyset, da CARE er på besøg for at høre, hvordan de tog kampen mod et multinationalt mineselskab op. En ulige kamp, som kvinderne og deres landsby alligevel vandt.
ET STIGENDE PROBLEM FOR LOKALBEFOLKNINGEN De tre kvinder i Saamang står langt fra alene med problemet om minegiganterne. I mange dele af det vestlige Ghana har minedrift ført til voldsom forurening af vandet. Den ghanesiske regering giver mineselskaberne lov til at foretage boringerne mod en betaling til regeringen. Ofte ser de lokale familier, der må afgive deres landbrugsjord til mineselskaberne, kun en symbolsk del af det beløb. I værste fald får de slet ingen kompensation for den tabte jord.
ressourcer fra Ghanas skove, skal konsultere landsbyens beboere og have deres tilladelse, før de kan begynde arbejdet i lokalområdet.
SIGER NEJ TIL FORURENING OG JORDTYVERI Den viden havde Ana Gyetua og hendes to veninder fået gennem CARE, da mineselskabet Golden Star Resources i 2011 kom til landsbyens skov for at gøre klar til udgravningerne. ’Vi havde lært om lovgivningen, og vi vidste, at mineselskabet skulle have talt med os fra lokalområdet, før de begyndte at grave i vores jord. Så vi ville ikke lade dem arbejde her,’ siger Ana Gyetua. Ana Gyetua, hendes ægtemand og deres otte børn lever, ligesom Elisabeth Obeng, Teresa Darko og de fleste andre af Saamangs 2.500 indbyggere, af familiens lille landbrug i udkanten af landsbyen. Og netop udsigten til at miste eller få forurenet deres landbrugsjord var især, hvad der fik kvinderne til at tage handling over for mineselskabet.
Vi kendte lovgivningen, og vi vidste, at mineselskabet skulle have talt med os fra lokalområdet, før de begyndte at grave i vores jord, så vi ville ikke lade dem arbejde her
’Regeringen går ikke så meget op i, hvordan befolkningen lever, så længe politikerne kan vise en flot nationaløkonomisk vækst på papiret,’ siger Lisbeth Møller, der er programchef hos CARE Danmark. For at komme problemet til livs støtter CARE Danmark to lokale ghanesiske organisationer, Civic Response og Forest Watch Ghana, som tager kampen op sammen med lokalbefolkningerne. Kvinderne og deres naboer i Saamang har gennem undervisning fra de to lokalorganisationer opdaget, at de har rettigheder. Blandt andet siger loven, at et selskab, der vil udvinde
| 4
’På det tidspunkt var vores største frygt, at vi ville blive frataget vores jord, hvis mineselskabet rykkede ind i landsbyen. Vi var også bange for, at vi ville miste vores drikkevand, fordi floderne blev forurenet. Og at de penge, mineselskabet ville betale os som kompensation, ikke engang ville række til, at vi kunne tage os af vores børn,’ siger Ana Gyetua.
PRESSE OG PROTESTER SKRÆMMER GULDGRAVERNE Da Ana Gyetua og resten af Saamangs indbyggere erkendte, at Golden Star Resources ikke havde tænkt sig at overholde lokalbefolkningens rettigheder, kontaktede de CAREs ghanesiske partnere. Civic Response hjalp dem med at stable et pressemøde
Faktabokse: Uddannelse i rettigheder g skaber modstand I Ghana udnytter mine- o skaber ofte lokalbefolkn lende viden om lovgivn 2005 har CARE Danmark u landsbyer i deres rettighed har Forest Watch Ghana, C og deres samarbejdspartne fra CARE Danmark holdt ’Forest Forums’ i lokalsam bliver de lokale bliver op
| Fotos: © CARE Danmark - Nikolaj Houmann Mortensen |
Uddannelse i rettigheder giver store selskaber modstand
Når store mineselskaber rykker ind i skoven med deres maskiner og udstyr, risikerer det at gå ud over de lokales landbrugs-jord. Vandet i området bliver også ofte forurenet, så det ikke længere kan drikkes. Det har enorme konsekvenser for den fattige lokalbefolkning. Derfor er det vigtigt, at de lokale bliver hørt, før regeringen siger ja til mineselskabernes aktiviteter og penge – som befolkningen oftest aldrig ser en krone af.
på benene. Her fik lokalbefolkningen udtrykt deres bekymringer over for både den lokale og den nationale presse. Pressen mødte talstærkt op, da mineselskabet kort efter kom til Saamang med deres udstyr for at sætte gang i boringerne. De tre kvinder og flere andre kvinder fra landsbyen arrangerede omgående en protestdemonstration, der kom til at tælle stort set alle lokalområdets indbyggere. ’Vi var rasende, tog vores undertøj af og viftede det op i hovedet på mineselskabets ansatte for at vise vores utilfredshed. De blev så bange, at de flygtede. De ved, at sådan en opførsel på ingen måde er normal for en afrikansk kvinde,’ siger Teresa Darko.
SELSKABET LIDER NEDERLAG Golden Star Resources trak sig tilbage, og efter både medieomtale og pres fra lokale myndigheder gik selskabets ledelse med til at møde lokalbefolkningen for at diskutere en aftale. Men efter timers forhandling ville Saamangs indbyggere stadig ikke lade selskabet grave i deres jord, og Golden Star Resources måtte pakke deres udstyr sammen og forsvinde. Og det udfald
fortryder ingen af de tre kvinder fra Saamang:
»»
I Ghana udnytter mine- og tømmerselskaber ofte lokalbefolkningers manglende viden om landets lovgivning og deres egne rettigheder.
»»
Siden 2005 har CARE uddannet landsbyer i rettigheder. Efterfølgende har Forest Watch Ghana og Civic Response med støtte fra CARE Danmark holdt folkemøder. Her diskuterer lokalbefolkningen rettigheder og løsninger på fælles problemer.
’Andre landsbyer, der har ladet mineselskaber arbejde uforstyrret, har nogle gange svært ved at få nok at spise. Her har vi stadig mad året rundt, og vores vand har ikke taget skade,’ siger Teresa Darko.
Hvis et mineselskab en anden gang lægger op til at sætte ind i området omkring Saamang uden først at forhøre sig hos den lokale befolkning, siger de tre kvinder i kor: ’Vi vil gøre det samme igen.’ På de følgende sider kan du læse, hvordan beboerne i landsbyen Gyasikrom i Ghana smed et storstjælende tømmerfirma på porten.
| 5
| FÆLLESSKAB |
STORSTJÆLENDE TØMMERFIRMA FÅR SPARKET AF LANDSBY Indbyggerne i landsbyen Gyasikrom i Ghana er bevis på, at det kan betale sig at stå sammen – selv over for store magtfulde selskaber. I årevis forsøgte et tømmerfirma at stjæle landsbyens træer, men beboerne fik stoppet selskabet med en vejblokade.
Nikolaj Houmann Mortensen, CARE Danmarks praktikant i Ghana
LÆS
Emanuel Gyimahre og de øvrige indbyggere i landsbyen Gyasikrom i det vestlige Ghana stod sammen og lavede en vejblokade, så et tømmerfirma må stoppe deres plyndring af naturressourcerne i den lokale skov. En skov fuld af træer, som er afgørende miljøet, naturen og lokalbefolkningens overlevelse. | Foto: © CARE Danmark - Nikolaj Houmann Mortensen |
MERE
OM
I
det vestlige Ghana kæmper lokalsamfund dagligt mod store tømmerfirmaer, der stjæler skoven omkring deres landsbyer. Indtil for få år siden var denne kamp meget ulige. Men efter CARE Danmark og to ghanesiske samarbejdspartnere har undervist lokalsamfundene i deres rettigheder til skoven og organiseret lokalbefolkningen i grupper, er kampen blevet mere jævnbyrdig. 66-årige Emanuel Gyimah fra Gyasikrom i det vestlige Ghana er en af dem, der er gået ind i kampen: ’Tømmerselskaberne ved godt, hvad de skal gøre for at inddrage os, men de prøver at snyde. Nu viser vi dem, at vi ikke vil finde os i det længere. Uddannelse i skovrettigheder har fået os til at presse på, så vores rettigheder bliver overholdt,’ siger Emmanuel Gyimah.
omkring Gyasikrom, uden det kom lokalbefolkningen til gode. Derfor begyndte Emanuel Gyimah og hans naboer i Gyasikrom at lægge pres på virksomheden. ’Da vi først kontakter selskabet, siger de, at de allerede har lavet en aftale med vores øverste høvding. Men vi ved, at sådan en aftale altid skal forhandles med alle i lokalbefolkningen,’ fortæller Emanuel Gyimah. Landsbyen indgår derefter en aftale med firmaet, der forpligter sig til at levere en vis mængde cement og tagplader til byen som kompensation. Byggematerialerne skal bruges til at renovere landsbyens nedslidte skolebygninger. Men det viser sig snart, at Ayum Forest Products ikke har tænkt sig at overholde aftalen. Selvom selskabet bliver ved med at fælde den omkringliggende skov, ser landsbyen intet til de aftalte byggematerialer. Indbyggerne i Gyasikrom kontakter derfor forskellige lokale og regionale myndigheder ad flere omgange. Det kommer der intet ud af. Derfor beslutter beboerne at arrangere deres eget skovforum.
Tømmerselskaberne ved godt, hvad de skal gøre for at inddrage os, men de prøver at snyde. Nu viser vi dem, at vi ikke vil finde os i det længere
Siden 2010 har Gyasikroms 300 indbyggere modtaget undervisning fra den lokale organisation Rudeya. Den er en del af partnernetværket Forest Watch Ghana, som CARE Danmark støtter. Her lærer de lokale blandt andet om deres ret til at blive oplyst, spurgt til råds og kompenseret for tab af indkomst, når private firmaer udnytter naturressourcerne i deres lokalområde. Rudeya har også organiseret de lokale landsbyer i et såkaldt skovforum, så de regelmæssigt kan mødes og udveksle viden og erfaringer.
VEJBLOKADE SÆTTER TØMMERFIRMA UNDER PRES Emanuel Gyimah er gift og har otte børn, som alle er flyttet hjemmefra. I dag bruger han meget af sin tid som frivillig i skovforummet. Han deltager også i skovfora på distriktsplan. Han ved, hvad han taler om. I 2010 fældede tømmerfirmaet Ayum Forest Products træer fra Skoven er skoven
lokalbefolkningens livsnerve »»
»»
»»
Skoven holder jorden frugtbar og danner hjem for de vilde dyr, som beboerne lever af. Hvis skoven forsvinder, søger dyrene et andet sted hen. Træerne sikrer også regn til markerne og giver læ for vind og vejr. Uden træerne ville landskabet hurtigt ligne Sahara. Ifølge ghanesisk lovgivning har lokalbefolkningen ret til at blive oplyst, spurgt til råds og kompenseret for deres tab, når private firmaer forsøger at udnytte naturressourcerne i deres område. Ifølge lovgivningen skal et selskab på forhånd indgå en aftale med dem, der bor i og omkring skoven, så en vis del af selskabets indtjening kan gå til udviklingsprojekter efter lokalbefolkningens ønske.
’Til mødet snakker vi om, at tømmerfirmaet snart er færdigt med arbejdet i området, og vi indser, at de vil snyde os, hvis vi ikke tager nogle andre metoder i brug. Så vi træffer en beslutning: Mænd og kvinder begynder at samle kasser og tønder sammen, og så blokerer vi vejen til skoven,’ siger Emanuel Gyimah. Da de ansatte fra tømmerfirmaet forsøger at vende hjem efter dagens arbejde i skoven, kan køretøjer og udstyr ikke passere landsbyen. Efter en hel nats blokade fører det til, at tømmerfirmaets bestyrer går med til at levere halvdelen af den aftalte mængde cement og tagplader med et løfte om at levere resten hurtigst muligt. Men selskabet vender aldrig tilbage for at levere den sidste halvdel. Selvom landsbyens beboere ikke fik alt, hvad de var blevet lovet, er deres blokade et bevis for, at det kan betale sig at kræve sin ret og en andel af selskabernes udbytte. Og som Emanuel Gyimah siger, har landsbyen lært en vigtig lektie: ’Nu ved vi, at vi ikke skal stole på et tømmerselskab en anden gang!’. Læs mere om CARE Danmarks arbejde med skov på www.care.dk/skov
Mange af deltagerne i skovforaene bruger deres nye viden om rettigheder til at dobbelttjekke, hvor mange træer, tømmerfirmaerne fælder. De tjekker også, om selskabernes tilladelse for eksempel kun giver dem ret til at hente døde og allerede fældede træer. | 7
64% af danskerne gav i 2013 penge til velgørenhed
53 procent af danskerne hjalp i 2012 en fremmed. Fra 2011 til 2012 faldt Danmarks placering på listen over verdens mest velgørende lande fra en tiende plads til nummer 25 – 16 procent færre danskere donerede penge til velgørenhed. De tre mest velgørende lande i verden var USA, Canada og Myanmar. Internationale hjælpeorganisationer, som CARE Danmark, modtager lidt mere end en fjerdedel af alle donationer til velgørenhed i Danmark. I 2013 var kønsfordelingen blandt velgørende sjæle i Danmark 50,9 procent kvinder og 49,1 procent mænd. Danskere med en mellemlang videregående uddannelse, som lærere, og erhvervsfaglige uddannelser, som frisører, udgør næsten halvdelen af alle velgørere i Danmark. Akademikere udgør en syvendedel.
Kilder: ’World Giving Index 2013’ af CAF og ’Danskerne og velgørenhed anno 2013’ af ISOBRO.
| 88
| FÆLLESSKAB |
DANSKERNE OG FÆLLESSKAB Siden 2010 har den britiske velgørenhedsorganisation Charities Aid Foundation (CAF) hvert år udgivet World Giving Index, som handler om velgørenhed i 135 lande. Rapporten er baseret på Gallups globale spørgeundersøgelse og tæller cirka 1.000 adspurgte i hvert land. Deltagere har svaret på, om de inden for den seneste måned har doneret penge til velgørenhed, arbejdet frivilligt for en organisation eller hjulpet en fremmed, som havde brug for hjælp. I Danmark undersøgte indsamlingsorganisationernes brancheorganisation ISOBRO sidste år danskernes velgørenhedsvaner. Her betragter man velgørenhed som en donation af penge, materiel, tjenester, tid eller arbejde. Organisationerne definerer velgørenhed lidt forskelligt, men begge betragter frivilligt arbejde som et bidrag til velgørenhed. Fællesskaber og engagement i sager, man brænder for, er også bidrag til at udrydde fattigdom.
M
EN S
ES
SA M
T
| FÆLLESSKAB |
K R TÅR VI STÆ
Fællesskab og folkelig opbakning er grundstenene i det fundament, der udgør CARE Danmarks arbejde. Den brede opbakning er vigtig i både CARE Danmarks projekter i udviklingslandene og herhjemme i Danmark. Formand for Udenrigpolitisk Nævn, Mette Gjerskov, fortæller hvorfor. Nanna Apergis, journalist, CARE Danmark
J
orden har den samme størrelse, som den altid har haft. Der er stadig 40.077 kilometer rundt om ækvator, og man skal stadig kigge mod øst om morgenen, hvis man vil se solen stå op. Alligevel er det, som om verden er blevet mindre.
netop fællesskaberne, der er helt essentielle for det arbejde, CARE Danmark udfører. CARE er afhængig af, at danskerne engagerer sig i vores arbejde, bakker op om det og involverer sig. For de bedste resultater skaber vi i fællesskab.
Problemer, der opstår på den anden side er kloden, er nemlig også problemer, der vedkommer Danmark. Når klimaet ændrer sig, betyder det, at floderne i Niger tørrer ud. Men det betyder også, at de danske kældre bliver fyldt med vand, og at den kollektive trafik går i stå, fordi vejene bliver oversvømmet. Derfor er der ikke længere noget, der hedder et afrikansk eller et europæisk problem. Vi er alle i samme båd, og det kræver fælles løsninger.
UDVIKLINGSBISTAND KRÆVER OPBAKNING De fleste danskere bakker op om udviklingsbistanden. Faktisk er hele 65 procent fælles om at mene, at den udviklingsbistand, Danmark hvert år leverer til verdens fattigste lande, er en god idé. Det er udviklingsbistanden, der hver dag sørger for at ruste verdens fattigste mod sult. Den sikrer overlevelse og fremskridt de steder, hvor folk har det allersværest.
Når den danske befolkning involverer sig i ulandsbistanden, betyder det, at danskerne selv kan få indflydelse
Verden ændrer sig, og især på grund af internettet har vi fået helt nye muligheder. Der opstår nye forbindelser, nye netværk og nye måder at komme i kontakt med folk på, selvom de sidder på den anden side af kloden. Hvis du for eksempel vil have et indblik i livet hos beboerne i landsbyen Kasapo i Tanzania og følge med i, hvordan de kæmper mod klimaforandringerne, kan du gøre det fra den bærbare hjemme i sofaen. På den måde er et land som Danmark tæt forbundet med resten af verden. Det skaber nye fællesskaber på tværs af folkeslag, sprog og kontinenter: Grænserne bliver flydende. Og det er | 10
Men udviklingsbistanden skal have opbakning fra den brede befolkning for at fungere. Det mener Socialdemokraternes udviklingsordfører Mette Gjerskov, som også er formand for Udenrigspolitisk Nævn. ’Folkelig forankring er helt afgørende for ulandsbistanden. Vi skal have et folkeligt engagement for at sikre, at kvaliteten af udviklingsarbejdet bliver så høj som mulig. Når den danske befolkning støtter ulandsbistanden, betyder det, at de selv kan få indflydelse. Men det betyder også, at det er nemmere for befolkningen at holde politikerne og beslutningstagerne op på
65% af danskerne bakker op om, at Danmark yder udviklingsbistand.
Sammen spreder vi gode nyheder fra ulandene. Sammen bliver alting meget sjovere.
Sammen hjælper vi verdens fattigste.
Sammen sikrer vi kysterne i Vietnam. Sammen sikrer vi handel mellem Kenya og Danmark.
71%
af danskerne mener, at vi er moralsk forpligtede til at hjælpe andre. Sammen samler vi pant på Roskilde Festival.
deres løfter og sikre, at arbejdet bliver udført, som det skal,’ siger Mette Gjerskov.
INTERNATIONAL UDVIKLING MED VED MIDDAGSBORDET Ifølge Mette Gjerskov er der mange måder at involvere sig i udviklingsarbejdet på, og det behøver ikke at være økonomisk. I stedet handler det om at gøre brug af fællesskaber og netværk. Man kan for eksempel – som det allerede er tilfældet for hver tredje dansker – være frivillig. Men noget af det Mette Gjerskov synes, er allervigtigst, er, at danskerne aktivt diskuterer og reflekterer over udviklingsarbejdet. ’Det ville være fantastisk, hvis udviklingsarbejdet kom på dagsorden i de danske hjem. Tænk, hvis danske familier diskuterede bistand som et helt naturligt supplement til aftensmaden. Så ville vi allerede være virkelig langt,’ siger hun. Faktisk mener Mette Gjerskov, at vi slet ikke har mulighed for at lade være med at engagere os: ’Hele verden er efterhånden forbundet på kryds og på tværs. Derfor kan man ikke se isoleret på ét land. Danmark er ikke et
land, der skal klare sig helt alene i verden, det er umuligt. Vi hænger sammen med resten af verden i et enormt fællesskab, og derfor er det også vigtigt, at vi hjælper hinanden,’ siger Socialdemokraternes udviklingsordfører. Men er det overhovedet Danmarks ansvar at hjælpe verdens fattigste mennesker? ’Selvfølgelig skal vi hjælpe folk i nød. De stærkeste skuldre skal bære det tungeste læs. Det er i alles interesse. Hvis vi hjælper ude i verden, er vi også med til at stabilisere den. Og det kan kun være en fordel for Danmark, at det fællesskab, vi er en del af, er stabilt,’ siger Mette Gjerskov.
GLOBALE LØSNINGER KRÆVER GLOBALE HANDLINGER Noget tyder på, at danskerne er enige med udviklingsordføreren. I hvert fald mener 71 procent af danskerne, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre. Det er også én af grundene til, at CARE Danmark arbejder for at gøre livet bedre for verdens fattigste mennesker. ’Vi har en pligt til at hjælpe af den simple grund, at vi kan. Men | 11
85%
af danskerne mener, at udviklingshjælp skal fungere som hjælp til selvhjælp.
I fællesskab samler vi ind og styrker Afrika.
I dialog kommer vi tættere på hinanden.
I fællesskab lærer vi om klimaforandringerne.
Når vi lytter, forstår vi hinanden bedre.
61% Udveksling styrker fællesskabet.
af danskerne mener, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande.
vores udgangspunkt er, at verden i fællesskab har vedtaget nogle internationale menneskerettigheder, som skal efterleves. Det er vores opgave at sikre, at det sker,’ siger CARE Danmarks generalsekretær Niels Tofte. ’Man skal huske, at næsten alt, hvad vi foretager os herhjemme, påvirker resten af verden. Vi laver national politik i Danmark, men det har altid internationale perspektiver. Globale problemer kræver globale løsninger, og de kan lige så godt begynde i her i Danmark,’ fortsætter Niels Tofte.
MOTIVERNE ÆNDRER SIG Der er mange grunde til at støtte udviklingsarbejde og bakke op om udviklingsbistand. Det kan være ønsket om at gøre en forskel eller at være en del af et fællesskab. Men det kan også være et ønske om at skabe stabilitet i sit nærmiljø. Spørger man danskerne, mener 61 procent, at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra verdens fattigste lande. Det kan umiddelbart lyde egoistisk, men det skal ifølge Niels Tofte forstås på den måde, at folk erkender, at verden hænger sammen: ’Før i tiden var verden mere adskilt. Der var langt fra Danmark | 12
Fællesskab styrker lokalsamfundene.
til problemerne i Afrika og Asien, og derfor bundede danskernes støtte til OG STØT MED 150 KRONER verdens fattigste i solidaritet. Når vi havde det godt her, skulle folk også have det godt andre steder. I dag er verdensbilledet forandret, og derfor har motiverne ændret sig. Nu banker problemerne i andre verdensdele også på vores dør,’ siger han.
SMS CARE TIL 1414
UDVIKLINGSBISTANDEN TILHØRER OS ALLE Danmark giver 16 milliarder kroner i udviklingsbistand om året. Sammen med de penge, som CARE Danmark får ind via private bidrag og medlemsskaber, betyder det, at CARE Danmark kan udføre sit arbejde og hjælpe verdens fattigste mennesker til at klare sig selv. Derfor er udviklingsbistand ikke kun udviklingsorganisationernes sag. Det er hele den danske befolkning sag. ’Udviklingsbistanden er den danske befolknings penge. Derfor tilhører bistanden os alle sammen, og hvis vi står sammen, kan vi skabe de allerbedste løsninger,’ siger Niels Tofte. Læs mere om CARE Danmarks arbejde på www.care.dk
| FÆLLESSKAB |
POLITIK PRÆGET AF
EGOISME
Vinterdepressionen plejer først at melde sig, når mørket fylder det meste af dagen, og skellet mellem nat og dag er udvisket. Men i år er det anderledes for CARE Danmarks ambassadør Jacob Holdt: Mørket kommer ikke fra universet i år, men fra danske politikere, som er holdt op med at drømme, holdt op med at kæmpe for værdier, holdt op med at tegne klare politiske projekter. I stedet løber de afsted med en folkestemning, der er præget af egoisme. Danmark er blevet en lille bitter nation, når vi ikke engang er villige til at hjælpe verdens fattigste og forfulgte. Nødvendighedens politik gennemsyrer den demokratiske samtale. Nu har den også fundet vej til kernen i værdidebatten: hjælp til verdens fattigste. Værdipolitiske budskaber er helt fraværende i debatten om at tage tyve procent fra verdens fattige. Politikernes vigtigste projekt er ikke længere at værne om værdier, men at tænke på økonomien. Det mest udbredte politiske argument i dag er, at et tiltag ’betaler sig’. Og medierne går ikke efter at stille politikerne til ansvar for at handle i overensstemmelse med deres påståede værdier, men efter om regnestykkerne holder vand. Det er sjældent, at en politiker træder ud af regnearkslogikken for at tale fra et værdimæssigt ståsted. I debatten fremhæver politikerne, at det er ærgerligt, men nødvendigt at de fattige må betale for flere flygtninge i Danmark.
Om den visionsløse politik eller om den stigende egoisme i befolkningen kommer først, er en diskussion om hønen eller ægget. Det avler egoisme, når politikerne tordner frem med, at vi enten kan hjælpe os selv eller hjælpe de andre. Det skaber en forståelse i befolkningen af, at pengene er så knappe, at vi ikke har noget valg. Men vi har et valg. Det er et politisk valg, og vi kan altså godt finde penge andre steder end på danske hospitaler. Politikere med visionerne i behold ville lede efter de penge. Hjælpen til verdens fattigste var et af de sidste værdipolitiske ståsteder, som nu også er blevet underlagt nødvendighedens politik. Debatten om solidaritet, medmenneskelighed og hvilken rolle, Danmark vil spille i verden, er forsvundet. Det er svært at få øje på politikere, som tør eje og forsvare udviklingsbistanden som politisk projekt. Når politikerne ikke selv gør det, smitter det af på befolkningen, som ikke kan få øje på værdien i at hjælpe andre. Det skubber mig ud i politisk hjemløshed, når en grundværdi om at hjælpe verdens svageste forsvinder. Når politikerne stopper med at kæmpe for grundlæggende idealer og værdier, bliver den politiske virkelig trist og grå. En sund og stærk nationaløkonomi er fint, men det sætter ikke ild i mit politiske engagement. Det sparker til faren for at blive ramt af en tidlig vinterdepression!
| Foto: © Ulrik Hasemann |
Jacob Holdt, ambassadør for CARE Danmark
| 13
| BESØG KASAPO |
Kasapo
KABONGO MCHOME Enkemand og far til syv børn Bonde og biavler 82 år
SAUMU ISSA Bonde og bager Enlig mor til fire børn 49 år
OM PROJEKTET I Kilimanjaro-regionen i Tanzania ligger landsbyen Kasapo. I lange perioder rammes området af tørke. Det er en trussel mod den fattige befolkning, som lever af landbrug og dyrehold. Når regnen udebliver, slår høsten fejl, og både dyr og mennesker mangler mad.
DAVID WILSON
Går på gymnasiet i Makanya Bor i Kasapo sammen med sine forældre og to søstre 15 år
Projektet My Village hjælper landsbyen med at tilpasse sig det udfordrende klima i området. Gennem My Village bygger CARE Danmark to brønde, planter 15.000 træer og opretter 21 spare-låne-grupper.
2
brønde
15.000 træer
21
spare-låne-grupper
| 14 14
SHADIA SENKONDO
Går på gymnasiet i Makanya Bor i Kasapo sammen med sin far og lillesøster 14 år
FATUMA HASSAN
NTEKANIWA SETTI
Bonde og medlem af spare-låne-gruppe Enlig mor til tre børn og forsørger for sin søsters tre børn 38 år
Bonde og træekspert Enlig far til fire børn 70 år
RAJABU MOHAMED
Bonde, skrædder og vandekspert Far til 10 børn 68 år
MØD OTTE BEBOERE FRA KASAPO SAFINA SHABANI
Safina Shabani ejer to hektar land og nogle høns, og hun drømmer om en dag at have en hel hønsegård. Safina Shabani dyrker primært majs, som brødføder familien. Ugali, majsgrød, er et billigt måltid i Tanzania, som typisk spises flere gang om dagen. Safina Shabani dyrker også solsikker, ærter og sorte bønner, som hun sælger på markedet for at sikre sig en indkomst.
Bonde og medlem af spare-låne-gruppe Enlig mor til fire børn 48 år
Men Kasapos klima er ikke let at arbejde i. Stigende temperaturer, tørke, stærke vinde og oversvømmelser har skadet og reduceret mængen af Safina Shabanis afgrøder. Mangel på vand er det største problem for bønderne. Den golde og udpinte jord er svær at dyrke, og når regnen endelig falder, kan jorden ikke optage de store mængder vand, som derfor skyller planter og det øverste og mest frugtbare jordlag væk.
LÆS MERE OM KASAPO PÅ WWW.CARE.DK/MYVILLAGE | 15
| EN AF OS |
DE ER EN DEL AF CARE DANMARKS FÆLLESSKAB CARE Danmark har 13.000 medlemmer og 24.000 bidragydere. Mød tre af dem her og hør, hvorfor det giver mening for dem at støtte CAREs udviklingsarbejde. Helene Chéret
ED’
SGERRIGH ’VÆKKE ELEVERS NY Gitte Rose, 45 år nd Lilleskole Lærer på Albertslu Medlem siden 2006
Hvordan bruger du CARE Danmark? Jeg bruger CARE-magasinet i timerne: Vi læser op af bladet og klipper billeder ud. Vi har også booket storytellers. Mit mål er at give eleverne indblik i børns liv andre steder i verden. Eleverne er nysgerrige, men de har samtidig svært ved at forholde sig til det. Jo oftere de støder på livet i fattige lande, jo større forståelse får de. Hvad handler fællesskab om for dig? Det er betydningsfuldt for mig at være en del af et fællesskab – som i min taekwondoklub. Jeg får en masse positiv respons og energi ved at hjælpe og interagere med andre. Som folkeskolelærer har jeg fællesskabet for øje – både det nære i klassen, dét på skolen og det globale fællesskab, som et barn kan føle med en jævnaldrende i en anden verdensdel. Betyder fælleskab mindre i dag end tidligere? Sommetider kan jeg mærke, at fællesskabet ikke er, hvad det har været. Hos forældrene handler det nogle gange mere om 'mit barn’ end om ’os og klassen’. I min basketklub er det blevet sværere at få folk til at hjælpe. Samfundet har ændret sig. Men samtidig kan jeg se, at mine kollegaer bruger delebiler, flytter i bofælleskab, går op i genbrug og tænker mere over forbrug. | 16
’AT SE UD OVER EGEN NÆSETIP’ Mary Ann Bormann Rosenørn, 69 år Pensioneret ortopædkirurg Medlem siden 1994 Hvorfor blev du medlem af CARE Danmark? Hele mit liv har jeg har deltaget i indsamlinger til humanitære organisationer, men det var CARE Danmarks måde at hjælpe lokalbefolkningen til selv at engagere sig, som stak ud og gjorde indtryk på mig. Her handler det om at sætte folk i gang med bæredygtige projekter. Og så synes jeg godt om arbejdet med at få kvinderne til at tage teten i lokalsamfundene.
’ ’VI ER SÅ FORKÆLEDE Eric Beselin, 52 år us Symfoniorkester Solofagottist i Aarh Medlem siden 1999 Hvorfor støtter du humanitært arbejde? Vi er så forkælede her i Vesteuropa, så jeg synes, vi skal vise taknemlighed og betale lidt tilbage ved at hjælpe dem, som ikke er så heldige. Derfor støtter jeg flere humanitære organisationer – blandt andet CARE Danmark, som gør et fornuftigt og godt stykke arbejde. Når jeg nu har overskud i min økonomi, kan jeg ikke være andet bekendt.
Hvad betyder det for dig at være medlem af CARE Danmark? Det letter min dårlige samvittighed og den frustration, jeg oplever, når jeg for eksempel ser nyheder om fattigdom, undertrykkelse, analfabetisme og problemer med miljø og klima. Jeg ved, vi kan hjælpe med at gøre verden til et bedre sted. Det føles langt bedre end bare at trække på skuldrene. Jeg har Hvordan indgår du i et fælleskab? desværre ikke tid til at læse alle medlemsJeg er ikke med i foreninger, tager til borger- bladene, der dumper ind i min postkasse. Jeg møder eller spiller bridge. Mit daglige fælles- betaler pengene, men engagerer mig ellers skab er min familie, som betyder meget for ikke i udviklingsarbejdet. mig. Hvad angår udviklingsarbejde, er fællesskab meget vigtigt i de små samfund. Når en Hvornår er du en del af et fællesskab? landsby i et udviklingsland får en køkkenhave Når jeg spiller med Aarhus Symfoniorkester, til at fungere eller bygger en brønd, sker det er vi fælles om arbejdet. Her skal vi løfte i i fælleskab. Det er vigtigt at bringe den slags flok, trække vejret sammen og spille musikhistorier videre herhjemme, så alle kan få ken i fællesskab. Hvis vi ikke gør det sammen, indblik i, hvordan CARE Danmark arbejder. lyder det jo ikke godt. Hvad betyder støtten til CARE Danmark? Jeg er glad for at være med til at gøre en forskel. Til jul plejer jeg at give mine børn og børnebørn CAREgaver. På den måde forsøger jeg at opdrage min familie til at engagere sig, at se ud over egen næsetip og føle et fælles ansvar for at hjælpe andre.
| CARE NYHEDER |
Følg os på facebook: facebook.com/caredanmark
VERDENS FATTIGSTE
SKAL IKKE BETALE REGNINGEN Den danske regering har planer om at tage 2,5 milliarder kroner fra udviklingsbistanden og bruge dem til modtagelsen af asylansøgere i Danmark. Politikerne vurderer, at det vil være en engangsløsning, men behovet for at hjælpe folk, der flygter fra forværrede forhold i deres hjemland, er ikke et engangsproblem. Det behov vil stige på længere sigt. Hvis vi igen og igen tager fra udviklings-bistanden, er kassen snart tom. Vi har brug for langtidsholdbare løsninger. Ved at spare på hjælp til de fattige risikerer vi bare at sende flere desperate skæbner i vores retning. 'Vi skal hjælpe via udviklingsbistand, så flugt ikke bliver den eneste vej ud af fattigdom. Danmark har råd til at løfte verdens fattigste. Det er ikke et valg mellem velfærd i Danmark og hjælp til fattige i verden, ’ siger CARE Danmarks generalsekretær Niels Tofte. CARE Danmark og en række af landets NGOer har skrevet en fælles erklæring, som vender sig mod regeringens foreslåede besparelse på udviklingsbistanden til verdens fattigste. Læs den fælles erklæring på www.care.dk
STØT CARE-PROJEKT I ETIOPIEN MED GAVEMÆRKER FRA H&M
CARE i Holland har indledt et partnerskab med H&M Conscious Foundation, som hører under tøjkæden Hennes & Mauritz. Det betyder, at du frem til jul kan støtte CAREs arbejde i H&Ms butikker over hele landet ved at købe de særlige gavemærker til årets julegaver. Pengene fra samarbejdet går til et projekt i Etiopien, som blandt andet gennem spare-låne-grupper styrker kvinder. Læs mere på www.care.dk/givingtogether
UNGE FÅR STYR PÅ KLIMAET MED NY FOTOUDSTILLING En ny plakatudstilling med 20 klimaløsninger blev i slutningen af oktober sat op på 2.000 folkeskoler i Danmark. De tankevækkende og flotte plakater – som viser både helt enkle og højteknologiske klimaløsninger – skal lære eleverne om klimaforandringernes påvirkninger og inspirere dem til at tage deres ansvar i klimakampen. ’Det er de unge, der skal bære klimakampen. Det er dem, som kan gøre den helt store forskel, og det er deres fremtid, det gælder. Tænk hvis vi blandt de unge kan opdyrke troen på, at de er en aktiv del af løsningen på klimaproblemerne. Måske kan de endda skubbe til deres forældre og få dem til at melde sig ind i kampen,‘ siger CARE Danmarks klimaekspert Rolf Hernø. CARE Danmark og firmet LIFE Exibitions sætter med udstillingen ’Styr på klimaet’ klimaet på dagsordenen i danske folkeskoler. 40.000 plakater om 20 bæredygtige klimaløsninger og tilhørende undervisningsmateriale landede i slutningen af oktober hos ikke mindre end 666.666 danske skoleelever. Læs mere om klimprojektet på www.care.dk | 17
| MY VILLAGE - KASAPO |
GV EN GIA VE For:
plante100 krone r du fir e nye r træer plante250 krone r du 10 r nye træ er giver d 195 kron u en k v deer i en sp e are-låin ne-grun plads ppe
Giv familierne i Kasapo en julegave
Klimaforandringerne har gjort livet svært for familierne i Kasapo. Konstant kæmper de for at få mad på bordet og tjene penge til børnenes uddannelser. My Village støtter Kasapo, så indbyggerne får en bedre tilværelse og et håb om en bedre fremtid. Kontakt Mette Mørck Mortensen på 35 200 100 eller STØT NU nu på www.care.dk/myvillage
| 18
| DEBATTEN |
DET GLOBALE FÆLLESSKAB BANKER PÅ I udviklingsbistandens storhedstid i 1960’erne og 70’erne var fællesskabet en samfundsnorm. Vi indrettede os i bofællesskaber, vi var politisk aktive i meningsfællesskaber og mulighederne for at engagere sig i udviklingsarbejdet i fælleskab med andre var mange. Vi engagerede os i solidaritetsfællesskaber. I år 2000 kom den amerikanske forsker Robert Putnam med bogen ’At bowle alene.’ Budskabet var, at fællesskabet er fortid. Nu er individet i fokus. Før var bowlinghallen et sted, hvor folk mødtes i grupper for at bruge en eftermiddag sammen. Fællesskabet var det primære formål, mens selve spillet var knapt så vigtigt. I 1990’erne begyndte vi at bowle alene. Individuelle resultater kom i fokus. Fællesskabet blev ligegyldigt.
Opdelingen af verden i to simple kategorier, i- og ulande, er brudt sammen. Vi bor ikke længere i komfortabel afstand fra verdens værste problemer. Når sulten, konflikterne og klimaforandringerne rammer, sender det desperate mennesker på flugt mod vores del af verden. Når skrøbelige sundhedssystemer ikke kan håndtere ebola, er det kun et spørgsmål om tid, før sygdommen banker på i vores del af verden. Færre og færre problemer ejes kun af enkelte lande og folkeslag. Flere og flere problemer er fælles problemer. Derfor er vi forpligtet til at finde løsninger i det globale fællesskab.
Det er i denne nye virkelighed, at udviklingsbistanden spiller en vigtig rolle som et fælles projekt. Det er vigtigt, at vi i fællesskab tager ansvar for at skabe en bistand, som giver løsninger på vores globale udfordringer. Vi I dag, halvvejs gennem 2010’erne, står vi midt skal have diskussionerne om bistandens rolle i en opblomstring af nye fællesskaber. Nogle ind i folkeskolen, ind i familierne og ind i alle fællesskaber har vi selv valgt at være en del de andre fællesskaber, vi færdes i. af. Andre er vi tvunget ind i. Digitale fællesskaber som Facebook, Twitter og Linkedin Det er i samskabelse, vi kan opnå de bedste kan vi frit vælge til og fra. Foreninger, partier resultater. Derfor mener vi i CARE Danmark, og organisationer kan vi også selv vælge, om at det folkelige engagement og et stærkt vi vil engagere os i. Kort sagt kan vi målrettet fællesskab er afgørende for vores fremtid. engagere os i de fællesskaber, som vi har lyst til at være en del af.
Niels Tofte, generalsekretær
Men der er ét fællesskab, vi ikke frit kan vælge. Et fællesskab som vi ved fødslen automatisk bliver en del af; det globale Niels Tofte, fællesskab, som er ved at forme sig. generalsekretær i CARE Danmark
MØD OS HER Care.dk
På www.care.dk finder du information og nyheder om CARE og vores arbejde. Du kan følge events og kampagner, booke en af vores storytellers og tilmelde dig vores nyhedsbreve. Du kan også blive medlem af CARE Danmark og donere penge til vores hjælpearbejde.
På facebook fortæller vi kort og godt om små og store ting, som er relevante for CAREs arbejde. Vi lægger billeder og historier op på siden, inviterer til events og opdaterer fra vores aktiviteter. Følg med og 'like' os på www.facebook.com/ caredanmark
Magasin
Fire gange om året sender vi et magasin på gaden. Det går i dybden med de emner, som fylder i vores hverdag. Det er også her du kommer tæt på de mennesker, vi hjælper i Afrika og Asien. Magasinet ligger også elektronisk på www.care.dk/ care-magasin
Storytellers
Har du en forening, som gerne vil have noget underholdning med mening, kan du booke en af vores storytellers. De kommer ud og fortæller medrivende om deres oplevelser med CARE Danmark i udviklingslandene. Book en gratis storyteller på www.care.dk/det-gor-vi
Nyhedsbrev
Vi sender jævnligt et elektronisk nyhedsbrev ud med nyt fra CARE Danmark og om vores arbejde ude i verden. Brevet giver dig også mulighed for at melde dig til events, deltage i konkurrencer og få nyheder før alle andre. Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.care.dk | 19
SAMMEN KAN VI ÆNDRE
VERDEN Bliv medlem af CARE eller giv et medlemskab i julegave. Det skaber langtidsholdbare resultater for verdens fattige. Ring på 35 200 100 eller støt vores arbejde på www.care.dk
JO FØR I JO BEDRE