MAD TIL VERDENS FATTIGE
Nr.2 / 2016
TEMA: Fire danske kokke er rejst til Tanzania for at sætte fokus på, hvordan verdens fattige får mulighed for at skaffe mad på bordet i fremtiden.
/1/
Smilene er store i sparelåne-gruppen i Kasapo i Tanzania. Små lån giver kvinderne mulighed for at åbne forretninger eller udbygge deres landbrug. Det sikrer en fast indkomst og giver mad på bordet til hele familien.
REDAKTIONEN Ansvarshavende Hans Beck Gregersen Redaktør Mads Pedersen Redaktion Marie Torp Christensen, Liv Helstrup Østergaard og Sutikamon Højrup Layout Sutikamon Højrup Korrektur Lene Bruhn Forside foto: © CARE - Sofie Amalie Klougart CARE Danmark Jemtelandsgade 1, 2300 København S Telefon 35 200 100 E-mail care@care.dk website www.care.dk Oplag 22.000 ISSN 1903-878X Produktionen af magasinet er Svanemærket Giro 951-5151
/2/
De smil, vi møder i verdens fattige lande, fortæller os, at vores arbejde virker. Folk får penge på lommen og mad på bordet, når vi satser på den langsigtede udvikling. Og bedst af alt, så betyder det, at vi ikke skal tilbage og hjælpe i de samme områder om to, tre eller fire år igen. CARE Danmarks arbejde og rapportering har senest fået topkarakter i vurderingen fra Danida. Det er vi naturligvis stolte af. Det forsikrer os om, at vi får det bedste ud af de penge, som både Danida og vores faste støtter investerer i vores projekter. Tak for din støtte! Vi har netop haft et hold af danske kokke i Tanzania. De har set, hvordan nye afgrøder, klimasmarte løsninger og uddannelse får optimismen til at spire, selv om floden er tørret ud, og lange tørkeperioder er blevet en fast del af det årlige vejrmønster. I dette magasin tager vi dig sammen med de fire danske kokke til landsbyen Kasapo. Her får du et glimt af de smil, der fortæller os, at vores fælles indsats gør en afgørende forskel.
/ Foto: © CARE - Sofie Amalie Klougart /
Rolf Hernø, programkoordinator i CARE Danmark
/3/
VELKOMMEN
CARE Danmark bedst i test
TEMA ALLE HAR RET TIL MAD
VI MØDES OM MADEN Fire kokke er rejst til Tanzania med CARE Danmark for at sætte fokus på, at “Alle har ret til mad”. Gennem madblogger Ditte Ingemann og den lokale mandazi-bager Amina mødes to madkulturer – én hvor man går rigtig meget op i, hvad man spiser, og én hvor det afgørende er, om man spiser.
/ Foto: © CARE - Sofie Amalie Klougart /
AF MARIE TORP CHRISTENSEN
/4/
Ditte Ingemann og Amina lever normalt to helt forskellige liv. Alligevel skulle der ikke lang tid til, før de fandt hinanden og knyttede bünd gennem deres fÌlles interesse og levevej: Maden.
/5/
Vi har begge to maden som referenceramme... Selv om vi lever vidt forskellige liv, så er vi meget ens. Vi er stærke, selvstændige kvinder - Ditte Ingemann
S
olen bager ned på den lille lysning, som røgen stiger op fra. Over bålet står en stor alugryde med gedekød og koger. Den danske madblogger Ditte Ingemann tørrer pandens sved af i ærmet og tager igen fat om den meterlange grydeske. Uden konstant omrøring brænder det på. Det er hun blevet instrueret om af tanzanianske Amina, der ligesom Ditte Ingemann lever af at lave mad. ”Jeg kan ikke det lokale sprog kiswahili, og Amina, som jeg skulle samarbejde med ved bålgryderne, kan intet engelsk. I starten var jeg en smule usikker på, om det ville lykkes, men hurtigt opdagede jeg, at vi nemt kunne kommunikere,” fortæller Ditte Ingemann om sit første møde med den jævnaldrende Amina. ”Vi har begge to maden som referenceramme og hurtigt blev sprog erstattet af fagter og en forståelse for, at selv om vi lever vidt forskellige liv, så er vi meget ens. Vi er stærke, selvstændige kvinder.” I marts rejste Ditte Ingemann sammen med de tre kokke Gorm Wisweh, Henrik Yde og Thomas Hermann til Tanzania for at smage sig igennem landet og møde indbyggerne i CARE Danmarks klimalandsby, Kasapo. ”Dén varme og de åbne arme, som jeg møder i Kasapo, gør et kæmpestort indtryk på mig. Vi har fået et helt unikt indblik i deres hverdag.” CARE Danmark har siden 2013 arbejdet sammen med bønderne i Kasapo,
der er udfordret af klimaforandringerne med lange tørkeperioder og en lokal flod, der er tørret helt ud. Landsbyen har fået plantet træer, som holder på den næringsrige jord, CARE Danmark har bygget to brønde, og mange af de lokale har fået adgang til små lån gennem spare-låne-grupper, så de kan investere i deres landbrug eller små forretninger. Det betyder, at Amina og resten af Kasapos indbyggere i dag er klædt bedre på til at tackle klimaforandringerne og udfordringen med at skaffe familien mad på bordet.
mandazier. Derfor så Amina også lidt skeptisk til, da Ditte Ingemann brugte de nye krydderier i den lokale specialitet.
Velkommen til det simple liv I lysningen med gryderne begynder der at samle sig flere og flere landsbyboere, som fra bænke og træskamler stikker næsen frem. Ved bålene har de fire gæster skiftet køkkenborde, nyslebne knive og skærebræt ud med taburetter, knæ, låg fra plastikspande og en konstant søgen efter flere knive i de nærmeste huse.
Morgenen efter havde Amina trukket sin lidt skeptiske mine til sig og serverede sine mandazier med et strejf af den overskydende kanel, som Ditte havde givet hende.
”De lever et meget mere simpelt liv, som jeg tror, at både jeg og andre danskere kunne lære af. Der er ingen stress at spore, selvom vi skulle lave mad til næsten 100 mennesker den første dag,” fortæller Ditte Ingemann. En verden til forskel Hver morgen starter Amina sin dag med at bage den tanzaniske morgenmadsbolle mandazi, som hun sælger i sin lille bod ikke langt fra byens torv. Men i løbet af sit besøg i landsbyen introducerer Ditte Ingemann noget helt nyt for Amina: Kanel og kardemomme. To krydderier, hun aldrig har brugt i sine /6/
”Min opgave var at bruge de lokale råvarer, og jeg havde allerede hjemmefra forelsket mig i mandazierne, som jeg gerne ville arbejde med. Derfor tilførte jeg kanel og kardemomme til dejen som fik et fyld af mango- og passionskompot,” fortæller Ditte Ingemann, som fandt krydderierne i lokale butikker og på landsbyens marked.
”I løbet af dagene i Kasapo oplevede jeg, hvor lidt der skal til for at ændre et liv til det bedre. Og for de kvinder, som jeg mødte fra en spare-låne-gruppe, har to sække bønner og en ged gjort en verden til forskel. De har taget kampen op mod fattigdommen ved at spare op sammen med 29 andre og sikre familien mad og børnene en uddannelse.” ”De kvinder tager ansvar for deres familier og fremtiden,” afslutter hun resolut.
STØT MED MOBILE PAY 21 22 30 30 Vælg selv beløb.
www.care.dk/stot
/ Fotos: © CARE - Sofie Amalie Klougart, Lina Jørgensen, Ditte Ingermann og Linne Brade /
I Tanzania starter de dagen med mandazi-bollerne, og Amina er landsbyen Kasapos bedste bager. Du kan finde hendes og Ditte Ingemanns fælles opskrift på CARE Danmarks Facebookside under billeder.
SE VIDEO FRA TUREN OG SMAG PÅ TANZANIA Læs mere om Ditte Ingemann, se hendes opskrifter, og hør, hvorfor hun mener, at “Alle har ret til mad” på www.CARE.dk/mad.
/7/
TEMA ALLE HAR RET TIL MAD
SMÅ LÅN GIVER LIV TIL DRØMME Tanzanias fattige får ikke glæde af den buldrende økonomi. Men i spare-låne-grupper kan småbønderne få mulighed for at skabe et stabilt liv med råd til det nødvendige – hele året rundt. AF LIV HELSTRUP ØSTERGAARD OG LINA VIINBERG JØRGENSEN
41
-årige Esther Samueli sidder i skyggen af et træ og vipper frem og tilbage på en hvid plastikstol, mens hun kigger ud over sin have. Hun har taget flere lån i de lokale spare-låne-grupper i Kasapo i Tanzania for at betale børnenes skolepenge, købe husdyr og opbygge den køkkenhave, hun nu kigger ud over. Hendes kyllinger, høns og geder sætter hver deres lyd i landskabet. ”Uden lånene ville jeg kun lige have klaret at sende mine børn i skole. Men det havde ikke været nemt. Måske måtte vi sulte, eller jeg ville have solgt alle møblerne for at kunne betale,” siger hun bestemt. Fattigdom trods buldrende vækst Fra 2009 til 2014 voksede Tanzanias økonomi med syv procent om året ifølge Verdensbanken. Til sammenligning voksede Danmarks med 0,4 procent. Den høje vækstrate gør Tanzania til en af de såkaldte løveøkonomier: det afrikanske sidestykke til Asiens tigerøkonomier. Men selvom det er imponerende tal, runger jublen ikke over hele Tanzania, hvor tre ud af fire lever for under 20 kroner om dagen. Så mens få bliver rigere, forbliver de fleste afhængige af landbruget og vejrets uforudsigelighed. Det fortæller Søren Jeppesen, der er lektor på Copenhagen Business School:
”Mange steder i Afrika er der en politisk elite, som sørger for, at både penge, adgang til lån, jord og meget mere tilfalder dem selv og deres netværk men ikke til den bredere befolkning.” En vej ud af fattigdom Spare-låne-grupper er et af de værktøjer, CARE Danmark bruger til at skabe muligheder for nogle af verdens fattige mennesker. Og det er ganske effektivt, fortæller programudvikler Maria Ploug Petersen: ”Spare-låne-grupper er for alle. Her er du ikke for fattig til at være med. De hjælper kvinder og mænd til at få nok penge til at starte en lille forretning eller udvide deres landbrug. Når de har tjent lidt penge, kan de betale lånet tilbage, tage et større lån og investere det. Ofte er det nok til at bryde med afhængigheden af landbruget og mindske den fattigdom, der tit følger med.” Sikkerhedsnet under de fattige Søren Jeppesen, der selv har evalueret sparelåne-grupper for Dansk Forum for Mikrofinans, tilføjer: ”Spare-låne-grupperne kan give den nødvendige finansiering og hjælp, som dele af befolkningen ikke kan få andre steder. De kan understøtte private behov til betaling af medicin, lægebesøg, skolegang og mad på bordet. Kort /8/
/ Foto: © CARE - Sofie Amalie Klougart /
FØLG CARE DANMARKS ARBEJDE TILMELD DIG PÅ CARE.DK/NYHEDSBREV
Esther Samueli fodrer sine høns i gården foran sit hus. Bag ved ligger hendes nye køkkenhave, som hun har skabt med pengene fra en spare-låne-gruppe. Hendes drøm er at udvide køkkenhaven og sælge grøntsagerne.
sagt giver de et økonomisk sikkerhedsnet og social sammenhængskraft i samfundene.” Små lån indfrier fremtidsdrømme Tilbage i Kasapo er Esther Samueli godt tilfreds med køkkenhaven og husdyrene, der giver hende en mere stabil og sikker indtægt. Men hun drømmer fortsat om at få mere ud af familiens lille jordlod.
”I juni vil jeg tage et stort lån, på 1.000.000 shillings (2.950 kroner, red.). Med det vil jeg bygge et hegn om min grund og forny min have. Jeg vil plante grøntsager og sælge dem. Og så vil jeg bygge en tank, så jeg kan opbevare vand til haven,” fortæller hun smilende og siger til sidst: ”Uden spare-låne-grupperne ville mine fremtidsdrømme ikke være mulige.” /9/
SE FLERE BILLEDER FRA CAMBODJA PÅ FACEBOOK
FOTO REPORTAGE
www.facebook.com/caredanmark
NYT PROGRAMLAND:
CAMBODJA KLAR TIL AT KLIMAFORANDRINGER / FOTOS: ©CARE - CYRIL LE TOURNEUR D’ISON, JOSH ESTEY OG JAKUB MICHANKOW /
Udsat for klimaudsving
Cambodja er et af de mest sårbare lande i verden, når det kommer til klimaforandringer. Det skyldes først og fremmest, at Cambodja oplever store udsving i, hvornår de tørre og våde perioder rammer. Her er det især de fattigste befolkningsgrupper, som ofte lever af små landbrug, det går hårdest ud over. CARE Danmark arbejder derfor på at støtte de fattige bønder med at udvikle deres små landbrug, så de kan modstå klimaforandringerne.
/ 10 /
MODSTÃ…
/ 11 /
Klimasmart i Cambodja
I Cambodja lever især kvinder og etniske minoriteter et udsat liv. CARE Danmark arbejder derfor for at give netop disse grupper bedre viden om vejrforhold, klimaforandringer og lære dem om klimasmarte landbrugsteknikker. Sådan kan de bedre planlægge deres arbejde på markerne og sikre sig mad på bordet, selv når klimaet forandrer sig.
/ 12 /
/ Foto: © Privat /
AF MARIE TORP CHRISTIANSEN
AF MADS PEDERSEN
D
et er vigtigt at huske støtten til den langsigtede og forebyggende indsats mod sult og fattigdom, lyder det fra Benedicte Anemone Holm, der har været medlem af CARE Danmark i fire år. Hun bor med sin mand, Tobias Sejbæk, i Nyborg med deres to børn Lui Emil og Villum. Engagementet startede, da Benedicte Anemone Holm mødte en af CARE Danmarks hververe på gaden i København. Hvorfor er I medlem af CARE Danmark? Vi har været medlem i flere år, og først kendte jeg ikke så meget til organisationen. Men jeg mødte en hverver, som fortalte mig om CARE Danmarks fokus på forebyggende udviklingsarbejde med langt sigte, og der var jeg bare fuldstændig enig.
Hvorfor er den langsigtede og forebyggende indsats mod sult og fattigdom så vigtig for dig? Jeg tænker, at der er et større udviklingspotentiale med langsigtet forebyggende arbejde sammenlignet med nødhjælp og reparationsarbejde, når der sker en katastrofe. Men jeg synes, at begge dele er nødvendigt. Det tager tid at skabe forandringer, men jeg ved også, at det er muligt. Jeg tror på, at der er et stort potentiale for at bekæmpe sult og fattigdom i det forebyggende arbejde, som CARE Danmark laver. På den måde tror jeg, det er muligt at skubbe på en positiv udvikling i verdens fattige lande.
STØT
CARE DANMARKS ARBEJDE BLIV MEDLEM
STØT MED EN SMS
FÅ NYHEDSBREV
Bliv støttemedlem på www.care.dk
Send en sms til 1414 med teksten ”iCARE” og støt med 50 kroner.
Tilmeld dig på www.care.dk/nyhedsbrev
/ 13 /
LIKE OS PÅ FACEBOOK www.facebook/ caredanmark
Aldrig har din støtte været så vigtig. Du er sammen med CARE Danmark med til at skabe muligheder for verdens fattige. Tak! Ring 35 200 100 www.CARE.dk
EN AF OS
DET LANGE SEJE TRÆK
KLIMAFORANDRINGER
200 MILLIONER
TVUNGET PÅ FLUGT
Livsgrundlaget for millioner af mennesker forsvinder, når tørker og manglende regn ødelægger landbrugsjorden og får høsten til at skrumpe. I 2050 vil 200 millioner være jaget på flugt fra klimaforandringerne, vurderer den Internationale Organisation for Migration. AF MARIE TORP CHRISTENSEN
J
ordens sprækker får Nana Moumouni fra Niger til at kigge mod himlen. Hun og resten af beboerne i Garin Mahaman regionen venter på de livsvigtige regndråber, som skal få deres afgrøder til at spire og vokse sig til måltider og indkomster. Men regnen kommer ikke mere, som den plejer her i verdens mindst udviklede land.
”Mine børn og jeg lever af vores jord. Men de sidste fem år er der faldet mindre regn, og jorden har ikke givet os det samme som før,” fortæller 28-årige Nana Moumouni, der er mor til fem. ”Tidligere dyrkede vi forskellige afgrøder og holdt dyr, men det forsvinder jo mindre regn, der kommer, og jo varmere vejret bliver. Min mand har
Mine børn og jeg lever af vores jord. Men de sidste fem år er der faldet mindre regn, og jorden har ikke givet os det samme som før. - Nana Moumouni
forladt mig, derfor er jeg familiens overhoved nu. Det er min opgave at sikre familien mad på bordet.” Millioner mister deres mad Nana Moumounis mand valgte at flygte fra klimaforandringerne, og han er ikke den eneste. Ifølge Norsk Flygtningehjælp drev vejret 32 millioner mennesker på flugt alene i 2012. / 14 /
”Det bliver varmere alle steder, og helt generelt bliver tørre områder endnu tørrere, og de områder, som lider under for store mængder vand, bliver vådere. Generelt kommer der flere kraftige regnskyl. Udvidelsen af ørkener, længere tørkeperioder og flere skybrud vil give yderlige problemer i mange tropiske lande, ikke mindst i Afrika,” siger Martin Stendel fra DMI, der har forsket i, hvordan klimaforandringerne påvirker de afrikanske lande. De millioner af mennesker, som får revet deres livsgrundlag væk, flygter i første omgang ikke langt. De kan eksempelvis flygte til naboregionen eller nabolandet. Men det er ikke en holdbar løsning, for klimaforandringerne rammer ikke kun enkelte områder men hele lande og verdensdele. ”Den eneste løsning, som holder på langt sigt, er i dag at hjælpe de mennesker, som klimaforandringerne vil drive fra hus og hjem i morgen. De har brug for støtte til at lære om vejrforholdene og nye landbrugsmetoder. Det kan også være hjælp til at opbygge en lille forretning ved siden af landbruget.
Eksempelvis med hjælp fra en sparelåne-gruppe. Det er dét, vi i kalder nødvendig klimatilpasning,” siger CARE Danmarks klimaekspert Rolf Hernø. Nye afgrøder har sikret familien I Niger valgte Nana Moumouni at give sit hjem en ekstra chance, og med hjælp fra CARE har hun lært nye landbrugsmetoder og er blevet undervist i vejrforhold, så hun bedre kan planlægge, hvornår hun skal så sine afgrøder.
/ Foto: © CARE - Jonathan Berg Møller /
”Det første skridt var at lære, hvad der har forandret sig, og hvad vi kan gøre ved det. Nu har jeg en regnmåler, som jeg har lært at så mine afgrøder ud fra.” ”Jeg er også begyndt at bruge nye afgrøder, som vokser hurtigere og giver et bedre afkast. En høst sikrer mig godt 300 kilo bønner om året, som har gjort det muligt for mig at sælge en del på markedet. Jeg har allerede købt en ged for overskuddet, og det næste skal være en vogn, som vil gøre mit arbejde meget lettere,” siger Nana Moumouni glad, for hun bruger ikke længere så meget tid på at kigge op mod himlen efter regn.
FOKUS PÅ KLIMAFLYGTNINGE LÆS MERE OM VORES ARBEJDE PÅ CARE.DK/KLIMA
/ 15 /
KLIMAFORANDRINGER
LANDBRUGSJORDEN FORSVINDER Tørke, oversvømmelse og ødelagt landbrugsjord er kun et par eksempler på, hvordan klimaforandringerne allerede påvirker millioner af mennesker i verdens fattige lande. Se, hvordan klimaforandringerne påvirker livsgrundlaget i Afrika. AF MARIA TORP CHRISTENSEN OG ULRIK KENJI FUJISAWA OKSBJERG
65% AF LANDBRUGET RAMT AF KLIMAET
I dag er landbruget livsvigtigt for millioner af mennesker i Vestafrika, og det er vejret som afgør, hvor god høstsæsonen er. En god høst sikrer familierne mad på bordet og en ekstra indkomst, men der bliver længere imellem dem. Ikke mindst, fordi 65 procent af landbrugsjorden er blevet sværere at opdyrke. (CARE, In Search of Shelter)
65%
af landbrugsjorden er blevet sværere at dyrke
20% MINDRE REGN
I Ghana er gennemsnitstemperaturen steget med én grad de sidste 30 år. Selv om det ikke lyder af meget, så betyder det, at der nu falder 20 procent mindre regn.
20 mindre
(CARE, In Search of Shelter)
1/3 AF VESTAFRIKAS VAND KAN VÆRE VÆK I 2050
Mere end 300 millioner mennesker i Vestafrika lever med knappe vandressourcer. Det gør det allerede i dag besværligt at vande den tørre landbrugsjord samt at finde vandhuller til dyrene og rent drikkevand til familien. Derudover viser prognoser, at en tredjedel af de eksisterende vandressourcer forsvinder frem mod 2050. (CARE, In Search of Shelter)
STØT MED GIROKORT
Læs om vores arbejde med klimatilpasning i det vedlagte brev med girokortet.
www.care.dk/stot
/ 16 /
200 MILLIONER PÅ FLUGT INDEN 2050
Det er ikke til at sige med sikkerhed, hvor mange mennesker klimaforandringer vil tvinge fra hus og hjem. Men 200 millioner mennesker vil inden 2050 være flygtet fra deres nuværende levested, vurderer den Internationale Organisation for Migration. (International Organisation for Migration)
200 millioner på flugt inden 2050
62.000 MENNESKER OM DAGEN
62.000
mennesker om dagen
Hver eneste dag river 62.000 mennesker deres liv op, vurderer Nansen Initiative. Det svarer til, at alle indbyggerne i Randers må flytte hver eneste dag. (Nansen Initiative)
ØDELÆGGENDE REGN
0% e regn
ØDELAGT Regn smadrer høsten
I Tanzania brænder solen ned på jorden, som bliver knastør. Og når regnen endelig falder, skylles det øverste næringsrige jordlag væk af den ekstreme nedbør. (CARE )
1/3
del af Vestafrikas vandressourcer kan være væk i 2050
100.000 hjemløse
REGN GØR 100.000 HJEMLØSE
Regnsæsonen 2014-2015 var ekstrem i det sydøstlige Afrika. I efteråret faldt der næsten ingen regn, mens kraftig regn i januar gjorde over 100.000 mennesker hjemløse i Malawi og Mozambique. Høsten blev ramt katastrofalt, og majsproduktionen blev reduceret med 21 procent. (FN’s Fødevareprogram)
/ 17 /
VI FÅR DET BEDSTE UD AF DINE STØTTEKRONER
TAK FOR DIN STØTTE CARE DANMARK FÅR TOPKARAKTER AF DANIDA I den seneste bedømmelse uddeler Danida topkarakter til CARE Danmarks evaluering og resultater. ”Sådan en positiv evaluering fra Danida er virkelig et skulderklap. Det underbygger vores tro på, at vi er på rette vej. CARE Danmarks langsigtede fokus viser resultater i kampen mod sult og fattigdom,” siger Rolf Hernø, programkoordinator i CARE Danmark. Spare-låne-grupper er et af de vigtige værktøjer, CARE Danmark bruger, når vi arbejder for at skabe muligheder for de fattige lokalt. De giver fattige adgang til små lån og dermed mulighed for at skabe et bedre livsgrundlag. Derudover arbejder CARE Danmark målrettet på at styrke civilsamfundet, fordi vi ved, at hjælp til selvhjælp skaber varige resultater.
STØT MED SMS SEND “CARE” TIL 1414 OG STØT MED 150 KR.
/ 18 /
FÅ OPSKRIFTER FRA DE FIRE KOKKE LÆS MERE PÅ CARE.DK/MAD
Ditte Ingemann, Henrik Yde, Gorm Wisweh og Thomas Herman er rejst til Tanzania for at finde inspiration til opskrifter og sætte fokus på budskabet: Alle har ret til mad. Her står de i Kasapo sammen med Amina, Mama Esta, Saumu Issa og Billhuda. / Foto: © CARE - Sofie Amalie Klougart /
EN GOD SMAG I MUNDEN
Et nyt samarbejde med RetNemt.dk sætter fokus på, at ”Alle har ret til mad”. Her udvikler fire kendte kokke opskrifter til RetNemt.dk, som sender 20 kroner videre til CARE Danmark, hver gang du køber en WeCare-måltidskasse. AF MADS PEDERSEN
R
etNemt.dk leverer nem og god mad til danskerne i form af måltidskasser med friske råvarer og gode opskrifter, der leveres direkte til døren. Men direktør Klaus Toft mener, at alle har ret til mad. Derfor støtter RetNemt.dk CARE Danmarks arbejde. ”Det giver rigtig god mening for os, fordi vi kan være med til at støtte et godt formål. Samtidig får vores kunder spændende opskrifter udviklet specielt til dem af topkokke. Det er jeg sikker på, at mange af vores kunder gerne vil være med til at prøve – også fordi det
giver fattige mennesker mulighed for at få mad på bordet hver dag.”
der har solgt de de første WeCaremåltidskasser i foråret.
Et strejf af Afrika og Asien Sammen med CARE Danmark har de fire kokke været i Tanzania for at udvikle opskrifter. Det bliver til i alt 12 såkaldte WeCare-måltidskasser, som bliver solgt på RetNemt.dk over det kommende år. ”Man skal ikke forvente total afrikansk mad, men det er inspireret af Afrika. En del af opskrifterne har også et indisk præg, for der er meget indisk mad i Tanzania og Østafrika,” siger Klaus Toft, / 19 /
SMAG PÅ AFRIKA MED RABAT Efter sommerferien kan du igen købe køb WeCare-måltidskasser på RetNemt.dk. Tilmeld dig CARE Danmarks nyhedsbrev, og få medlemsrabat: CARE.dk/nyhedsbrev.
CARE DANMARK PRISEN
PÅ TOPPEN
DET HER ER KOMAL, KOMAL GÅR MED SJAL. KOMAL BOR PÅ EN BJERGTOP I NEPAL. KA’ GODT LI’ SIN SKOL’, VIL IKK’ NØJES MED DET HALV’ HELLER’ HA’ DEN FORDOBLET OG FÅ PROPPET SIN SKAL. FAR SI’R: “DU BEHØVER IKK’ AFSTED, FOR MOR OG MIG VIL HELLER’ HA’
DET HER DET ’ KARL, KARL ER EN KRAFTKA’L. HAN BOR I NR. 12 – HELT OPP’ PÅ ANDEN SAL. KA’ GODT LI’ SIN SKOLE, MEN KU’ GODT NØJES MED DET HALVE, ISÆR OM MORGENEN NÅR ØJNENE ER SPRÆKKER, DER ER MEGET SMALLE. MOR SI’R: “NU SKAL DU ALTSÅ AFSTED, FOR
TOPPES M DIG HJEMM’ TIL AT PASSE GEDER!” OG KOMAL VED, VEJEN DEN ER STEJL OG STEN’T, MEN HUN VIL IKK’ KOMM’ FOR SENT. OP KLOKKEN FEM, SÅ HUN NÅR RINGETIDEN. TO TIMERS TRÆLS TRAVETUR NED AF BJERGSIDEN. MEN NU SIDDER HUN SÅ DER … PÅ SIN STOL, LYKK’LIG FOR AT KOMM’ I SKOL’
FAR OG MIG VIL HA’ EN LEDER, IKK’ EN EFTERSIDDER!” OG KARL FORSTÅR GODT, HVAD HUN MENT’ OG DET ER IKKE FORDI HAN VIL KOMME FOR SENT. OG SKOLEN LIGGER LIGE OVRE PÅ DEN ANDEN SIDE AF VEJEN, HAN HAR BARE LIGE SÅ GODT GANG I LEGEN. NU SIDDER HAN SÅ DER – PÅ SIN PLADS, OG JO, HAN GÅR I EN GO’ KLASS’! GODE VENNER, GODE LÆRER’, MEN HAN LÆNGES HJEM TIL NR. 12 TIL FODBOLD OG SPILKONSOL.
FOR NÅR GEDERNE BRÆG’R, LÆNGES HUN EFTER SIN KLASS’ FOR DET ‘ DEN EN’STE VEJ UD AF DET BJERGPAS
SÅ HÅNDEN OP: “MÅ VI FÅ TIDLIGT FRI”? DET ER SVÆRT AT SIDDE STILL’ PÅ EN RØV MED ILD I!
SÅ HÅNDEN OP! HUN VIL VÆRE FRI. FRI TIL SELV AT VÆLG’ PRÆCIS HVA’ HUN VIL BLI’…
FOR VI ’ PÅ TOPPEN, OG VI KA’ IKK’ KOMM’ NED. FOR VI ER PÅ TOPPEN – TOPPEN – TOPPEN. MATHI! – MATHI! HAMI SABAI BHANDA MATHI! – MATHI! HAMI SABAI BHANDA – MATHI!
/ Foto: © CARE Danmark /
FOR VI ’ PÅ OG VI KA’ IK FOR VI ER P TOPPEN – TOPPEN. MATHI! – M HAMI SIKOR MATHI! – M HAMI SIKOR
FIND OS PÅ FACEBOOK
Se musikvideoen til ‘På toppen’ på CARE Danmarks Facebook-side.
www.facebook.com/caredanmark
/ 20 /
Å TOPPEN, K’ KOMM’ NED. PÅ TOPPEN –
MATHI! RMA! MATHI! RMA! – MATHI!
MED ORD P Per Vers har netop modtaget CARE Danmark Prisen 2015 for sit arbejde med sangen “På toppen” til Børnenes U-landskalender. Mød rapperen, der med ordene i sin magt flytter et voksent emne ned i børnehøjde. AF MADS PEDERSEN
ers Vers blev Danmarksmester i freestyle rap tre gange, inden han vendte ryggen til konkurrencedisciplinen for at bruge sine ord på egne præmisser. Nu dedikerer han sit arbejde med ord til dybere og mere meningsfulde projekter.
“Freestyle er for mig det hurtige knald, mens de skrevne tekster er den dybe elskov,” siger Per Vers, der blandt sine seneste projekter har skrevet sangen ’På toppen’ til Børnenes U-landskalender 2015, hvor overskuddet gik til CARE Danmarks projekt i Nepal ’Himalayas glemte børn’. Langt fra Danmark til Nepal Debatten om Folkeskolen rasede herhjemme, mens Per Vers skrev ’På toppen’. Det var netop kontrasten fra den danske debat til forholdene for børnene på toppen af Himalaya-bjergene, der blev omdrejningspunktet for Per Vers. Han lod den rene fortælling om Komal fra Nepal og kraftka’l Karl være centrale for teksten. Trods de store kontraster, føler Per Vers ikke en trang til at moralisere og løfte pegefingre: ”Jeg er bange for at sætte for specifikke ambitioner på mine teksters vegne. Så bliver det hurtigt et kampskrift, der voldtager historien. Jeg kan hurtigt høre en nærmest grædende Nik & Jay-stemme, der fortæller,
/ 21 /
/ Fotos: © CARE Danmark /
Jeg betragter ikke ’På toppen’ som en børnesang... Småbørn vil gerne fjolle, men de større børn vil bare gerne have, at man siger tingene, som de er. - Per Vers
hvor hårdt det er for hende at gå op ad bjerget for at komme i skole. Det ville dræbe min tekst.” ”Nogle rappere dramatiserer deres emner som om, det er en krimi, hvor de så endda fortæller, hvem gerningsmanden er i første kapitel. Jeg vil gerne lade teksten stå ren og åben for fortolkning. Ellers låser jeg den fast og forhindrer, at historien vokser inde i folk. Det er her, det bliver magisk, når der sker noget inden i dem, der lytter.” Nej, det er ikke en børnesang Normalt bruger Per Vers, med det borgerlige navn Per Uldal, et mere voksent sprog i sine tekster, som kunstnernavnet også så indiskret antyder. Men det var ikke fremmed for ham at skrive en sang til børn, selv om det er et seriøst og voksent tema, der er i fokus. Det handler om fattigdom og kampen for at komme i skole: ”Jeg betragter ikke ’På toppen’ som en børnesang, men jeg har renset ud i de helt svære ord, for normalt er der tårnhøje lixtal i mine tekster. Småbørn vil gerne fjolle, men de større børn vil bare gerne have, at man siger tingene, som de er. Det forsøger jeg at gøre, når vi møder både Karl og Komal.” Så forskellige og alligevel så ens Børnenes U-landskalender har for Per Vers været et fast og vigtigt kulturfænomen hele vejen op gennem barndommen. Derfor var Per Vers hurtig til at engagere sig i projektet, da han fik tilbuddet. Og selv om Per Vers ikke selv har besøgt Nepal, var det ikke svært for ham at skrive ’På toppen’: ”Jeg fandt hurtigt frem til Komal, der for mig var vejen ind i historien. Hun har et utroligt
HIMALAYAS GLEMTE BØRN I Nepals fjerne egne må tusindvis af børn i vintersæsonen migrere ned til lavtliggende områder med deres familie for at finde føde til deres får. Mange af bjergbørnene har derfor svært ved at bestå eksamen, når de mangler flere måneders skolegang om året, og nogle år slet ikke er hjemme til eksamen. Projektet sørger for, at både piger og drenge får en god skolegang. Børnene modtager intens undervisning i sommersæsonen for at indhente vinterens fravær. Læs mere på www.2015.ulandskalender.dk Her kan du møde Puja Karki, som historien om Komal bygger på.
stærkt drive for at lære. Dén inspirerende drift og energi bliver omdrejningspunktet i teksten. Der ligger en verden mellem Karl og Komal, men de har også rigtig meget til fælles – uanset om man kæmper for at blive fri for at komme i skole, eller om man kæmper for at komme i skole for at blive fri,” siger Per Vers. Fortællingen om Karl og Komal har med gentagne visninger på DRs kanaler Ultra og Ramasjang og tusindvis afspilninger på Youtube ramt børn som voksne helt ind i kroppen, og den har givet indblik i kontrasterne på tværs. For sin tekst og indsats med ’På toppen’ gik CARE Danmark Prisen 2015 derfor til Per Vers. / 22 /
DEBAT
FLERE PARTNERSKABER TAK
Partnerskaber mellem virksomheder og organisationer er afgørende for at nå de nye verdensmål, mener Marie Gad, chefkonsulent i Dansk Industri. Der er endnu ikke gjort mange erfaringer, men CARE Danmark er en af de få organisationer, der tør gå forrest, skriver hun. AF MARIE GAD, CHEFKONSULENT I DANSK INDUSTRI
L
eder man efter gode eksempler på partnerskaber mellem virksomheder og udviklingsorganisationer herhjemme, er CARE Danmark svær at komme uden om. Organisationen har været en af de pionerer, der har turdet at indgå i en tæt dialog med virksomheder og tage springet ind i et reelt partnerskab. Der er stadig relativt få succesfulde partnerskaberskaber mellem udviklingsorganisationer og virksomheder – både i Danmark og globalt. Det er fordi, det er svært. Netop derfor er det så vigtigt at få sat fokus på de gode eksempler og på erfaringerne derfra. For partnerskaber kommer til at spille en vigtigere rolle i fremtiden. Det er nævnt specifikt i de nye Verdensmål for bæredygtig udvikling (en del af mål 17). Og det er forventningen blandt både udviklingsorganisationer og virksomheder. I Corporate-NGO Partnership Barometer svarer 77 procent, at de forventer, at partnerskaber mellem virksomheder og udviklingsorganisationer bliver vigtigere eller meget vigtigere i de kommende år. Samtidig forventer langt størstedelen af de adspurgte blandt både NGO’er og virksomheder, at de over de kommende tre år vil investere flere ressourcer i partnerskaber. Udfordringer ved partnerskaber Det var den positive historie. Bagsiden er, at det er så svært at få partnerskaberne til at lykkes på / 23 /
en måde, så begge partnere bliver tilfredse. Et projekt med utilfredse partnere opfylder sjældent sine mål, og det bliver meget småt med de langsigtede resultater. CARE Danmark har for nylig været med til at lave en Partnerskabsguide, der samler erfaringer og giver gode råd om partnerskaber mellem NGO’er og virksomheder. Råd nummer et er, at der skal være en fælles vision. Det er et godt råd. Virkeligheden er bare, at virksomheder og NGO’er er meget forskellige – både når det kommer til mål, strukturer, kultur og motivationsfaktorer. Partnership Barometer 2015 viser da også, at den primære årsag til, at virksomheder går i partnerskab med NGO’er er for at styrke deres brand, rygte og troværdighed. For NGO’erne er den primære motivation adgang til finansiering. I Dansk Industri ser vi mange muligheder for partnerskaber, der kan levere en perlerække af andre effekter, der kan komme verdens fattige til gode – og være til fordel for de involverede partnere. Men det kræver mod fra både virksomheder og organisationer. Og det kræver en stædig indsats for at finde målbare succesparametre, der både styrker organisationens sociale formål og virksomhedens business case.
ALLE HAR RET TIL MAD
DIN STØTTE HJÆLPER 65 MILLIONER FATTIGE GENNEM CARES PROJEKTER
Sms “CARE” til 1414 og støt med 150 kroner, støt os på www.CARE.dk eller ring 35 200 100.
Du kan være med til at sikre, at Alle har ret til mad. Bliv medlem, giv et medlemskab i gave eller øg dit bidrag. Det skaber langtidsholdbare resultater for verdens fattige mennesker. Ring til os på 35 200 100 eller støt på www.CARE.dk.