Care magasin 2018 nr 1

Page 1

16 ÅR OG PÅ FLUGT Nr. 1 / 2018

Følg Mary Akujos vej tilbage til håbet efter et liv med vold og krig.

/1/


CARE ARBEJDER FOR VERDENSMÅLENE SYMBOLER I MAGASINET Følg vores fælles kamp for at nå verdensmålene. Sammen med artiklerne i magasinet finder du symboler for de mest relevante verdensmål. Læs mere på www.verdensmålene.dk

Indhold

RAPPORT

Kvinder er særligt udsatte, når krisen rammer. Side 10-11

GRØN LØSNING

Fattige skal også have gavn af moderne, grøn teknik. Side 14-15

Følg 16-årige Mary på hendes flugt fra krig, vold og voldtægt Som ung kvinde er Mary Akujo særligt udsat, når en konflikt rammer. Hør Mary fortælle om sin flugt fra Sydsudan, hvor voldtægt og vold mod kvinder er alt for almindeligt. Side 6-9

MEDLEMSREJSE

Følg et CARE-medlem på rejse i Ghana. Side 16-19

AMBASSADØR

Kaspar Colling Nielsen er højaktuel med sin bog om flygtninge. Side 20-21

/ Foto: © CARE Danmark - Jakob Dall /

/2/


#StopKrigModKvinder Når en katastrofe rammer, er det kvinder og piger, der bliver ramt hårdest. Pigerne er de første, der bliver taget ud af skolen. Kvinderne er de første, der må undvære mad og vand. Langt oftere end mænd og drenge bliver de udsat for overgreb under konflikter. Og voldtægt er desværre en alt for almindelig del af at være på flugt som kvinde. I CARE gør vi en særlig indsats for at hjælpe og beskytte kvinder i katastrofer. Fordi vi ikke kan holde til at se på de urimelige pinsler – og fordi vi ikke vil acceptere den forskelsbehandling. Men vi hjælper også fordi, det er sund fornuft, og fordi det nytter. Når et samfund eller en familie skal bygges op efter en tørke, en tyfon eller et jordskælv, er kvinderne afgørende. Det ser vi gang på gang.

Skal vi tænke langsigtet, skal vi derfor gøre kvinderne mere parate til at stå fast under katastrofen – så de efter katastrofen hurtigt kan komme i gang med at bygge op igen. Vi vil gerne hylde disse udsatte, men også viljefaste og ressourcestærke kvinder. De er helt centrale for CARE Danmarks kamp mod sult og fattigdom ude i verden. Derfor fortæller vi et par af disse kvinders historie i dette magasin. God læselyst!

Rasmus Stuhr Jakobsen, Generalsekretær i CARE Danmark

/3/

LEDER


Kort nyt

NY SÆSON MED STORYTELLERS

INVITATION INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING FOR MEDLEMMER AF CARE DANMARKS STØTTEFORENING Den 17. maj 2018, kl. 18.30 Dagsorden: • Valg af dirigent • Formandens beretning • Bestyrelsen fremlægger regnskabet • Kontingent for det kommende år vedtages • Indkomne forslag • Valg af bestyrelse • Eventuelt

CARE Danmarks storytellers holder gratis foredrag i for eksempel foreninger og på skoler. De har alle besøgt nogle af de lokalsamfund, hvor CARE arbejder. Hver især har de personlige fortællinger om deres møde med mennesker, der har skabt sig et liv uden sult og fattigdom. Lige nu forbereder CARES storytellers sig på endnu en sæson med livsbekræftende fortællinger fra vores programlande. Læs mere og book et gratis foredrag på www.care.dk/storytellers

Generalforsamlingen finder sted hos CARE Danmark, Jemtelandsgade 1, 2300 Kbh. S.

TAK FOR STØTTEN TIL DANMARKS INDSAMLING 2018 CARE Danmark var igen i år en del af Danmarks Indsamling, der i februar indsamlede 78.868.425 kroner til børn uden hjem. CARE Danmarks andel af pengene går til at hjælpe børn og kvinder på flugt fra Sydsudan. Tusinde tak til alle, der bidrog til dette flotte resultat.

/ Foto: © CARE Danmark - Jakob Dall /

Krig i Sydsudan har tvunget over en million mennesker på flugt til nabolandet Uganda, og 86 procent af flygtningene er kvinder og børn, der er særligt udsatte for eksempelvis seksuelle overgreb og vold. Med pengene fra Danmarks Indsamling vil CARE Danmark skabe tryghed og sikkerhed for kvinder og børn i flygtningelejrene i Uganda. Vi bygger huse til kvinder og børn og uddanner lokalt ansatte, så de kan hjælpe ofre for vold og overgreb. Desuden bliver frivillige beboere i lejrene uddannet til at lave oplysningskampagner om vold og overgreb, og der bliver lavet et særligt sikkerhedshold, der skaber tryghed og sikkerhed. Du kan læse mere om projektet på www.care.dk/di18

/4/


STØT

CARE DANMARKS ARBEJDE Din støtte skaber muligheder for verdens fattige mennesker. Tak! Ring 35 200 100 www.CARE.dk

NY RAPPORT FRA CARE STØT MED EN SMS Send en sms til 1414 med teksten”CARE” og støt med 150 kroner.

BLIV MEDLEM

CARE-RAPPORT SÆTTER FOKUS PÅ KVINDER OG PIGER I KATASTROFER

Bliv støttemedlem på www.care.dk

I 2017 har kvinder over hele verden fået momentum med #MeToo-kampagnen. En gruppe kvinder står dog fortsat i skyggen. Derfor sætter CARE Danmark i hele marts fokus på kvinder og piger i katastrofer. De er nemlig særligt udsatte både under og efter store katastrofer. Vi ser blandt andet, at rigtig mange kvinder og piger bliver ofre for vold, og mange dør i løbet af graviditet eller fødsel på grund af manglende hjælp.

MOBILE PAY

Hjælp udsatte kvinder på 21 22 30 30

Det kan du læse om her i bladet og i vores nye rapport, Women and Girls in Emergencies, som du finder på vores hjemmeside www.care.dk/women

#StopKrigModKvinder

FØLG CARE PÅ FACEBOOK www.facebook/caredanmark

FÅ 5.000 I TILSKUD TIL DIT TESTAMENTE CARE Danmark er gået sammen med 30 af Danmarks største hjælpeorganisationer om kampagnen ”Det Gode Testamente”. Formålet er at få danskernes øjne op for, at det er vigtigt at tage stilling til arv.

Læs mere på www.DetGodeTestamente.dk, hvor du kan få op til 5.000 i tilskud til at skrive testamente.

/5/

FÅ NYHEDSBREV Tilmeld dig på www.care.dk/nyhedsbrev

REDAKTIONEN Ansvarshavende Hans Beck Gregersen Redaktør Mads Pedersen Redaktion Ida Maria Just, Liv Hübner Østergaard, Kim Frost, Anna Gregersen Bach, Marie Bredkjær Thomsen og Sutikamon Youi Højrup Layout Sutikamon Youi Højrup Korrektur Lene Bruhn Forside foto: © CARE Danmark - Jacob Dall CARE Danmark Jemtelandsgade 1, 2300 København S Telefon 35 200 100 E-mail care@care.dk Website www.care.dk Oplag 15.500 ISSN 1903-878X Produktionen af magasinet er Svanemærket Giro 951-5151


TEMA #StopKrigModKvinder

BARN AF KRIG OG VOLD I en flygtningelejr i det nordlige Uganda føler 16-årige Mary Akujo sig endelig tryg og i sikkerhed. AF IDA MARIA JUST - FOTO AF JAKOB DALL

I

et nøgent rum, skabt af betonvægge og presenninger, sidder Mary Akujo sammen med en flok jævnaldrende piger. De har skubbet nogle grønne plastikstole sammen i en halvcirkel og taler sagte sammen, griner og fniser på den der måde, som kun unge piger kan. Så begynder Mary at fortælle sin historie. Pigernes latter forstummer, og tilbage er kun lydene fra formiddagstravlheden udenfor, som blander sig med Marys stemme. En stemme, der er lige så lys og mild, som hendes historie er mørk og voldsom. Minderne Vi er i det nordlige Uganda i en flygtningelejr, og Mary er flygtning. Hun er 16 år gammel, og hun er flygtet fra krigen og volden i Sydsudan. Med sig har hun kun ganske få ejendele samt det enorme ansvar, der følger med, når begge ens forældre er blevet slået ihjel, og man derfor må passe på sine to yngre brødre. Og så har hun minderne. De er også fulgt med. Minderne om hjemmet i Sydsudan, om krigen og angrebene, der kostede først hendes far og senere hendes mor livet, om flugten til Uganda. Og minderne om overfaldet. Om mændene, der ville voldtage hende. Angrebet I dag er det snart et år siden, at Mary mistede næsten alt på bare én dag, da hendes landsby blev overfaldet af bevæbnede soldater. Angrebet er ikke noget, Mary dvæler synderligt ved. For som barn af krigen i Sydsudan er bevæbnede soldater og frygten for dem en naturlig del af hverdagen.

/6/


SE VIDEO MED MARY PÃ… FACEBOOK

r e d n i v igModK

Kr p o t S # /7/


”Vi vidste, at vi skulle passe på de bevæbnede mænd. Især os piger. Hvis de fik fat i os, ville de voldtage os eller tvinge os til at gifte sig med dem,” fortæller Mary. Men den dag for næsten et år siden, da Marys landsby blev angrebet, var der ingen, der blev tvunget til at gifte sig med soldaterne. For de kom ikke for at finde koner, de kom for at sprede frygt.

begav de tre søskende sig alene afsted på den lange og farlige tur mod Uganda sammen med de fremmede kvinder.

Men selv i det store modtagecenter kunne Mary ikke slippe oplevelsen med mændene. Hun turde ikke gå nogen steder alene, og hun blev bange, hver gang hun så en mand.

Overfaldet En aften, da gruppen gjorde holdt, gik Mary og nogle af de andre unge piger efter vand. På vejen stødte de på en flok fremmede mænd. ”Da mændene fik øje på os, begyndte de med det samme at løbe hen mod

”De voldtog alle de piger og kvinder, de kunne få fat i,” fortæller Mary om soldaternes hærgen og fortsætter: ”Min bedstemor var bange for, at det samme skulle ske for os, så derfor gemte vi os i syv dage ude i bushen.”

Flugten Tilbage i flygtningelejren forlader Mary de andre piger. Hun går ud gennem lejren, hjem til den hytte, som Mary har fået af CARE, og hvor hun bor med sine brødre. Et hjem, der har så stor værdi, at det for et år siden fik hendes bedstemor til at tage beslutningen om at overlade Mary og brødrene til fremmede i håb om, at de skulle nå netop hertil. ”Da vi gemte os ude i bushen, mødte vi en gruppe kvinder, der ville flygte til Uganda. Min bedstemor overtalte dem til at tage mig og mine brødre med,” fortæller Mary. Bedstemoren var for gammel til at klare flugten til Uganda, og derfor

os. Vi løb alt, hvad vi kunne. Nogle af os græd, andre skreg. Jeg kan huske, at mit hjerte hamrede i brystet på mig. Jeg var så bange,” fortæller Mary. Hverken Mary eller de andre unge piger var i tvivl om, hvad der ville ske, hvis mændene fik fat i dem. Heldigvis fik de hjælp fra de andre kvinder, der havde hørt deres skrig, og mændene stak af. Men oplevelsen blev hos Mary. Ankomsten Efter flere dage til fods ankom gruppen med Mary og brødrene til flygtningelejren i Uganda, og de tre forældreløse søskende blev hurtigt spottet af CARE og kom med i et projekt for særligt sårbare flygtninge.

/8/

”En dag holdt nogle beboere, som er CARE-frivillige, et foredrag om seksuelle overgreb og vold mod kvinder. Mens de fortalte, gik det op for mig, at det var dét, der var sket for mig, og efter foredraget tog jeg fat i en af kvinderne og fortalte hende om overfaldet,” fortæller Mary. Hverdagen Efter at have fortalt om sine oplevelser har Mary fået hjælp og rådgivning fra CARE. I dag er hun ikke længere


Mange piger og kvinder, der ligesom jeg kommer her alene, har oplevelser som min. Det er ikke i orden. Verden skal ikke være sådan her. - Mary Akujo

bange for mænd eller for at færdes alene. Eller for hvordan hun skal løfte det store ansvar, hun føler for sine brødre.

tager sig af sine brødre. Men hun gør mere end det. For efter mødet med CAREs frivillige har Mary besluttet at give hjælpen videre.

”Jeg er meget stærkere i dag. Da jeg kom hertil, uden min mor og bedstemor, vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle klare det. Så fik jeg hjælp, og nu ved jeg, at jeg kan klare det.”

”Mange piger og kvinder, der ligesom jeg kommer her alene, har oplevelser som min,” siger Mary, der derfor nu også selv er blevet en af CAREs frivillige, som oplyser andre flygtninge i lejren om seksuelle overgreb og vold mod kvinder.

Og klare det, det gør Mary. Hun passer huset, henter vand, laver mad og

”Det er ikke i orden. Verden skal ikke være sådan her. Så jeg vil gerne møde de andre piger og kvinder, så jeg kan hjælpe dem og være med til at skabe forandring.”

Fremtiden Mary har håb for fremtiden. Håb, som både handler om en bedre dag i morgen og om, at hun ligesom sine brødre snart kan gå fuld tid i skole. Men også håb, som rækker langt ud i fremtiden. ”Jeg vil arbejde lige som alle andre,” siger Mary med en selvfølgelighed, som hun deler med de andre piger, som alle er en del af CAREs ungdomsgruppe for unge kvinder.

SEND CARE TIL 1414 OG STØT KVINDER SOM MARY MED 150 KRONER /9/

Mary vil gerne være socialrådgiver. En af de andre piger vil være læge, og en tredje vil gerne være lærer. Deres håb for fremtiden er forskellige, men fælles er, at de alle tror på en fremtid, som er mere end livet som flygtning i en lejr.


TEMA #StopKrigModKvinder

NY RAPPORT:

VOLD MOD KVINDER STIGER I KRISER Mere end to ud af tre kvinder oplever vold under humanitære kriser. Det viser ny CARE-rapport, der sætter fokus på sårbare kvinder.

/ Foto: © CARE Danmark - Jakob Dall /

AF LIV HÜBNER ØSTERGAARD

Genreralsekretær Rasmus Stuhr Jakobsen besøger 35-årige Betti, der bor alene med sine fem børn i dette telt i en flygtningelejr i det nordlige Uganda.

/ 10 /


S

iden borgerkrigen i Sydsudan startede i 2013 er vold mod kvinder femdoblet i forhold til før krigen, viser tal fra FN. Men ifølge FN er det ikke bare i Sydsudan, at vold mod kvinder stiger under humanitære kriser som krig, konflikt og naturkatastrofe. Her bliver mere end to ud af tre kvinder udsat for forskellige typer af kønsbaseret vold som voldtægt og overfald. Det står i modsætning til tallene på verdensplan, hvor kvinder, der er udsat for kønsbaseret vold, ifølge WHO er lidt over hver tredje kvinde. Altså er kvinder mere udsat for vold under humanitære kriser, hvor hverdagens struktur og samfundets systemer bryder sammen. Volden har mange årsager Generalsekretær i CARE Danmark, Rasmus Stuhr Jakobsen, har arbejdet med nødhjælp under katastrofer i mange år og har så sent som i december 2017 besøgt en flygtningelejr i det nordlige Uganda, hvor mange mennesker fra Sydsudan søger hen.

”På mine rejser har jeg mødt kvinder, der har været udsat for de mest bestialske overgreb. Kvinderne kan fortælle grusomme historier, og det slår mig ofte, hvor forskellige deres historier er. Der er rigtigt mange årsager til volden,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen. Han forklarer, at vold mod kvinder eksempelvis bliver brugt taktisk mellem de krigende parter, fordi det får familier og, hele samfund til at gå i opløsning, hvis omfanget er stort nok. Men også i parforhold stiger volden:

MERE END TO UD AF TRE KVINDER OPLEVER VOLD I FORBINDELSE MED HUMANITÆRE KRISER SOM KONFLIKTER OG NATURKATASTROFER

LIDT OVER HVER TREDJE KVINDE PÅ VERDENSPLAN HAR VÆRET UDSAT FOR KØNSBASERET VOLD

HVAD ER KØNSBASERET VOLD? Det er vold, der begås på grund af ens køn eller sociale forventninger til, hvad det betyder at være kvinde eller mand. Det kan blandt andet være voldtægt, fysisk vold, overfald, børneægteskaber, omskæring og partnervold.

”Der sker simpelthen et sammenbrud af de systemer, der plejer at opretholde lov og orden. Mændene kan ikke længere arbejde og mister deres funktion i familien. Mange af dem har også været igennem stærkt traumatiserende oplevelser og bliver misbrugere af alkohol og stoffer. Og det går så ofte voldsomt ud over kvinden derhjemme.” Desværre er mange flygtningelejre heller ikke sikre steder at opholde

/ 11 /

sig som kvinde. Især ikke, hvis de bor uden deres mand i lejren. Det er i Uganda tilfældet for mange kvinder, der ankommer med deres børn, mens mændene enten er døde eller beskytter jorden derhjemme, fortæller Rasmus Stuhr Jakobsen: ”Situationen er meget trist. Disse enlige kvinder bliver desværre alt for nemt ofre, fordi der ikke er nogen, der passer på dem. Mange af kvinderne har lange og udmagrende flugtruter bag sig og ikke mindst historier om overgreb, men ikke engang i lejrene kan de føle sig i sikkerhed.” Ingen hjælp til kvinder Kun 0,1 procent af pengene til nødhjælp i hele verden blev i 2017 brugt på kvinder, der har været udsat for vold i forbindelse med humanitære kriser. Og det er ærgerligt, at der ikke er mere fokus på dette yderst alvorlige problem, mener Rasmus Stuhr Jakobsen, der ser et stort potentiale i netop at styrke kvinderne: ”Det er ekstremt vigtigt, at vi bliver bedre til at hjælpe kvinderne og forstå deres helt konkrete behov i de her krisesituationer. Både fordi kvinderne har nogle helt særlige behov for beskyttelse, men også fordi kvinderne er afgørende for at skabe forandringer til det bedre i lejrene, særligt i overgangen fra at modtage nødhjælp til at kunne klare sig selv igen.”

DOWNLOAD RAPPORT

om kvinder og piger i katastrofer her: care.dk/women


CARE I HELE VERDEN

I V R E K R I DANMA E T T A S N ENSPLAN 30VA PÃ… ERD

7 0 3 . 9 ER VI


I 2017 hjalp CARE 63 millioner fattige

CARE bekæmper sult og fattigdom i 93 lande

14 millioner fik i 2017 katastrofehjælp af CARE 19 millioner mennesker fik hjælp til at tilpasse sig det nye klima

Din opbakning er afgørende for, at vi i 2018 kan tage endnu et skridt frem mod en verden uden sult og fattigdom.


BÆREDYGTIG UDVIKLING

Forretningerne blomstrer med elektricitet fra det smarte solcelleanlæg.

Under lyset fra den smarte solcellelampe kan små forretninger holde åbent efter solen er gået ned.

/ Foto: © CARE Danmark - Anna Gregersen Bach /

Madlavningen er nemmere og sundere med det klimavenlige komfur. Det giver overskud til andre opgaver.

/ 14 /


GRØNNE LØSNINGER ER OGSÅ FOR VERDENS FATTIGE Klimavenlige solcelleanlæg og komfurer gør nu en forskel for fattige mennesker i Tanzanias små landsbyer. CAREs stærke netværk af spare-låne-grupper sikrer, at de grønne løsninger endelig kan komme helt derud, hvor behovet er størst. AF KIM FROST OG ANNA GREGERSEN BACH

D

uften af aftensmad siver op fra gryden på 34-årige Mariam Ericks komfur. En krydret gryderet står og simrer. Den passer sig selv. Hun hørte om muligheden for at købe et de klimavenlige komfurer gennem sin sparelåne-gruppe og valgte at slå til. Komfuret har en masse fordele: ”Der er stor forskel på at lave mad over bål og på mit nye komfur. Det er ikke kun hurtigere og nemmere, jeg kan også mærke stor forskel i mit bryst. Jeg kan nemmere trække vejret, når jeg laver mad, da komfuret ryger meget mindre end et bål,” fortæller Mariam Erick, mor til fire børn. Et stærkt netværk skaber muligheder Biokomfuret er blot en af de smarte og klimavenlige løsninger, der kan hjælpe verdens fattige. Den helt store udfordring er ofte at få de grønne løsninger helt derud i de små landsbyer, hvor behovet er størst. Den udfordring kan CAREs spare-låne-grupper være med til at løse, fortæller Morten Fauerby Thomsen, programkoordinator i CARE Danmark: ”CARE har i mere end 25 år haft stor succes med spare-låne-grupper, og nu kaster de endnu flere succeshistorier og muligheder af sig. På grund af det store netværk, der er blevet skabt, kan vi udnytte grupperne til at skabe forbindelse mellem producent, sælger og marked.” Gennem CAREs spare-låne-grupper kan virksomheder få deres grønne og klimavenlige løsninger helt ud i landsbyerne, hvor der er / 15 /

behov for moderne løsninger til at sætte gang i udviklingen. Det kan være komfurer som Mariam Ericks eller moderne solcellepaneler og -lamper, fortæller Morten Fauerby Thomsen: ”Men det er vigtigt, at CARE ikke bliver en markedsspiller, for så ville projektet ikke være bæredygtigt. Vi sørger for, at de kvinder, der går med en sælgerdrøm i maven, får mulighed for at udleve den.” ”Her er en forretningsidé og mulighed for at skabe sig en omsætning. Hvis de griber den, etablerer vi kontakten mellem sælgeren og producenten og hjælper dem med at starte forretningen.” Mariams grønne drømme Tilbage i hytten hos Mariam Erick har hele familien fået et bedre indeklima med langt mindre røg. Men det giver også Mariam Erick overskud til at drømme videre: ”På sigt drømmer jeg om at købe et endnu større komfur, så kan jeg nemlig forberede og tilberede morgenmad, frokost og aftensmad på én gang. Det vil spare mig tid i dagligdagen, og så vil jeg kunne bruge STØT KLIMAflere timer på at tage KAMPEN OG KØB ud til nye kunder og VERDENSMÅLSsælge foder til deres GAVE 13 PÅ dyr, så jeg kan tjene CARE.DK/GAVER flere penge.”


ÉN AF OS

MIT STØRSTE IDOL ER MANDELA, MEN HANNAH ER VIRKELIG TÆT PÅ Tasja Wainani Ebersole har været med på CARE Danmarks medlemsrejse til Ghana, hvor hun besøgte vores projekter og lokale partnere. Især én kvinde gjorde indtryk. AF MARIE BREDKJÆR THOMSEN

”E

n ting er at få en historie fortalt, en anden er at se det med sine egne øjne – det gør altid større indtryk. Min respekt for CARE er blevet styrket,” siger Tasja Wainani Ebersole, der har været på medlemsrejse til Ghana med CARE Danmark.

Saamang til at få et guldmineselskab til at trække sig ud af deres lokalområde. Det er vildt, at de har kunnet gøre det,” fortæller Tasja Wainani Ebersole.

Særligt har Hannah Owusu-Koranteng printet sig ind i Tasja Wainani Ebersoles hukommelse. Hun er leder af organisationen Wacam, der er en af CAREs partnere i Ghana. ”Hannah er en virkeligt optimistisk, stærk og inspirerende kvinde. Det er så fantastisk at se, at hun gør så stor en forskel. Hun har blandt andet inspireret kvinderne i

Vilje sejrer over magt I Ghana er den lokale befolkning oppe imod stærke kræfter, når virksomheder med staten i ryggen uberettiget kommer og opkræver bøndernes jord. ”Penge taler desværre ofte højest, og det gør mineselskaber så magtfulde. At de lokale kvinder kunne få dem til at trække sig ud af et lokalsamfund, hvor de kunne have tjent millioner af dollars, det er så fantastisk, synes jeg.

/ 16 /


/ Foto: © CARE Danmark - BlackImage /

45-årige Tasja Wainani Ebersole har været medlem af CARE Danmark siden juni 2017. Hun kommer oprindeligt fra Hawaii og arbejder til dagligt som laborant.

/ 17 /


Mit idol er Nelson Mandela, det vil det altid være, men nu kommer Hannah altså virkelig tæt på – hun er godt nok fantastisk,” fortæller Tasja Wainani Ebersole. ”Jeg fik virkelig udvidet min horisont på turen. Jeg elsker mødet med andre kulturer og at se, hvilke drømme de har for fremtiden. Selvom der er mange håbløse historier i Ghana, er der også meget håb. Det er Hannah fra Wacam et godt eksempel på. Alle disse mennesker, der kæmper for at gøre livet bedre – ikke bare for dem selv, men for andre og for naturen, som de lever af,” siger Tasja Wainani Ebersole, der er vendt tilbage til Danmark med bagagen fyldt med indtryk til eftertanke. ”Man lærer en masse, ikke kun om det land, man rejser i, men også om ens hjemland gennem kontrasten. Det er længe siden, jeg har været på en rejse, hvor jeg er blevet mættet på en god måde på så mange niveauer,” konstaterer Tasja Wainani Ebersole. En god fornemmelse På turen stod Tasja Wainani Ebersole ansigt til ansigt med de mennesker, som CARE støtter.

/ Fotos: © CARE Danmark - BlackImage /

”Det var en god fornemmelse, at man blev mødt med både respekt og taknemmelighed af de lokale i de landsbyer, som CARE arbejder i. Den måde, CARE arbejder på, er meget menneskelig, og jeg har set, at de penge, som doneres til organisationen, gør en reel forskel,” fortæller Tasja Wainani Ebersole.

/ 18 /


CARE DANMARKS FØRSTE MEDLEMSTUR •

I oktober 2017 rejste en gruppe fra CARE Danmark til Ghana, og for første gang kunne vi give medlemmer mulighed for at købe sig med på en rejse sammmen med os.

Turen foregik i det sydlige Ghana og bød blandt andet på besøg hos CAREs lokale partnere og i nogle af de små landsbyer, som vi arbejder i.

SEND CARE TIL 1414 OG STØT LOKALSAMFUND SOM SAAMANG MED 150 KR.

/ 19 /

KVINDERNE I SAAMANG DREV MINESELSKAB PÅ FLUGT Med hjælp fra CARE og den lokale organisation Wacam har landsbyen lært, hvad deres rettigheder overfor mineindustrien er, og det er lykkedes dem at jage mineselskabet ud af deres samfund. Hver morgen ved daggry, sang de krigssange i en hel time, mens de viftede med tørklæder og gik op og ned ad hovedgaden for at guldmineselskaberne kunne høre dem. Det endte med at skræmme guldmineselskaberne væk.


AMBASSADØR

KASPAR COLLING NIELSEN AKTUEL MED BOG OM FLYGTNINGE / Foto: © CARE Danmark /

43-årige Kaspar Colling Nielsen er aktuel med sin seneste bog ”Det Europæiske forår”, der blandt andet handler om en fiktiv flygtningeby i Mozambique. Inspirationen til flygtningebyen har han fra en rejse i Mozambique som ambassadør for CARE Danmark. AF LIV HÜBNER ØSTERGAARD

/ 20 /


Hvorfor valgte du at bruge Mozambique som værtsland for Danmarks fiktive flygtningeby i din nye bog? I 2015 rejste jeg med CARE Danmark til Mozambique som ambassadør, og en af de ting, jeg huskede fra turen, var, at Kina netop havde lejet et stort område i Mozambique til at dyrke ris. Det gav mig idéen til bogen, hvor Danmark har lejet et område i Mozambique, hvor vi tager imod flygtninge fremfor i Danmark. Socialdemokraterne fremlagde for nylig et udspil om modtagecentre for flygtninge i Afrika, hvilket ligger tæt op ad historien i din roman. Hvad synes du om det? I bogen ender flygtningebyen som et trøstesløst sted, fordi man formindsker viljen i Danmark til at betale til byen, når man flytter ‘problemerne’ til Afrika. Måske Socialdemokraterne ikke har læst min bog færdig. Men nu har vi hørt så meget snak om nærområderne fra politikerne, så man kan håbe på, at Socialdemokraternes udspil fører til, at man faktisk undersøger mere konkret, hvor mange flere man kan hjælpe, og hvor skal de bo og under hvilke forhold. Hvad brænder du for som ambassadør for CARE Danmark og i dit forfatterskab? Et af de emner, der optager mig meget, er netop hele migrationsspørgsmålet. Det er i hele verdens interesse at løse problemet, som er tæt forbundet med klimaforandringer. Men det går for langsomt med det politiske system. Det kræver en koordineret indsats på verdensplan. Vi skal have politikere, der handler på verdens interesse og ikke kun deres eget lands. Men det er ikke det, som får dem valgt. Hvordan løser vi problemerne med migration og klimaforandringer? Jeg tror på, at virksomhederne og kapitalfondene kan skabe forandring. De anerkender klimaforandringer og migration som megatrends, der kun bliver stærkere, og det får dem til at gå forrest. De ved, de skal tilpasse sig, hvis de ikke vil miste deres forretning.

DET EUROPÆISKE FORÅR

For 10 år siden var der ingen af dem, der tog det alvorligt, men nu ser de, at vi lever i en ny verden, og at den kræver omstilling.

Bogen finder sted i en nær fremtid, hvor Danmark har været udsat for terror. De velhavende forskanser sig på Lolland, mens flygtninge bliver deporteret til et parallelsamfund i Mozambique for at bo i gamle Mærsk-containere.

/ 21 /


GIV ET VERDENSMÅL I VÆRTSGAVE TIL PÅSKE Lige nu kan du købe en værtsgave til din påskefrokost på care.dk/gaver. Sådan kan du være med til at skabe en verden uden sult og fattigdom. En verden, hvor mænd og kvinder har lige rettigheder. En verden, hvor fattige bønder kan tilpasse sig det nye klima.

Verdensmål 1: Afskaf fattigdom Pris r. k 100

Giv en gave til kampen mod fattigdom Lad din gave støtte CARE Danmarks målrettede arbejde mod fattigdom. Med hjælp til selvhjælp skaber vi sammen en vej ud af fattigdom.

Verdensmål 2: Stop sult Pris r. k 200

Lad din gave bekæmpe sult Din gave giver ny viden og adgang til nye afgrøder. Det sikrer større udbytte fra markerne for fattige familier i Afrika og Asien.

Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene Pris r. k 300

Pris r. k 500

Din gave støtter kvinders rettigheder Med denne gave støtter du kampen for både kvinder og pigers rettigheder og muligheder.

Verdensmål 13: Klimaindsats

Giv en gave, der ruster fattige mod klimaforandringer Sammen ruster vi verdens fattige, så de er forberedt på de nye vejrmønstre. Din gave ruster fattige til klimaforandringerne.

CARE.DK/GAVER


DEBAT

VI FORURENER, DE SULTER Emmeline Maar og Melissa Koc fra 9. klasse på Humlebæk Skole har skrevet projektopgave om klimaflygtninge. Og de faldt i den forbindelse over CARE Danmarks rapport om emnet. De 15-årige piger deler her i ultra kort form udbyttet af en uges hårdt arbejde.

P

å forhånd undrede vi os over, hvordan klimaforandringer påvirker verdens fattigste lande, og hvorfor problemet er så stort.

omfattet af internationale konventioner og love. Det er ofre for klimaændringer ikke, og det gør disse klimaofre mere sårbare.

Ser man på Danmark, ved de fleste danskere godt, at klimaforandringer er alvorlige. Og de fleste kender metoder til at nedbringe CO2 udledning. Men mange af løsningerne er meget tekniske – og som et eksempel er det heller ikke alle, der lige har 50.000 kroner til et solcelle anlæg.

Så selv om det er os i den rige del af verden, der har forurenet mest, er det i høj grad fattige udviklingslande, der lider under konsekvenserne. Det giver os et særligt ansvar – både for at nedsætte vores egen CO2-udledning og for at hjælpe fattige familier med at tilpasse sig det nye klima.

Derfor synes vi, at regeringen skal fortsætte med at arbejde for at reducere udledningen af CO2 – og vi støtter målet om, at Danmark skal være CO2-neutral i 2050. Det vil sætte et godt eksempel for andre lande. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi også bruger penge på at hjælpe verdens fattigste med at tilpasse sig klimaforandringerne her og nu. Tørke, oversvømmelser og skiftende klima betyder, at mennesker i Asien og Afrika ikke får mad nok. Og nogle bliver nødt til at forlade deres hjem, fordi de ikke længere kan overleve der. Et andet problem med ”klimaflygtninge” er, at de ikke har nogen rettigheder. Som et eksempel er ofre for krig

/ 23 /


www.care.dk/gaver

#StopKrigModKvinder Vær med til at skabe en mere lige verden, hvor mænd og kvinder, drenge og piger har lige rettigheder og lige muligheder. Vi kan skabe en verden uden sult og fattigdom, hvis både mænd og kvinder arbejder sammen for at nå i mål. Støt verdens udsatte kvinder og piger og køb verdensmål 5 på www.care.dk/gaver

/ Foto: © CARE Danmark - Jakob Dall /

KØB

VERDENSMÅL 5 OG SKAB EN MERE LIGE VERDEN


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.