Vietnam under overfladen by CARE Danmark

VIETNAM under overfladen

Vietnam under overfladen Naturoplevelser i verdensklasse Vietnams regnskove gemmer stadig på hemmeligheder. Side 18 Sexmisbrugte piger får hjælp

I et boligområde nær floden i Ho Chi Minh City ligger et hjem for unge piger. Side 28 Naturens værn mod flodbølger

Tyfoner og oversvømmelser er en konstant Side 36 trussel mod Vietnams kyster.

Udgivet med støtte af Danida 2009

VIETNAM under overfladen

KINA

• SAPA

• HANOI

MYANMAR

• HAI PONG

• NAM DIHN LAOS

• DONG HOI • HUE • HOI AN THAILAND VIETNAM

CAMBODIA • NHA TRANG

• CAN THO

• HO CHI MINH CITY • VUNG TAU

• BAC LIEU

VIETNAM under overfladen

Tigerøkonomiens tabere kære læser Det blad, du sidder med i hånden, er blevet til i et samarbejde mellem tre humanitære organisationer; CARE Danmark, Dansk Vietnamesisk Forening og Organisationen for Vedvarende Energi. Tre organisationer, der igennem en årrække har arbejdet med udviklingsbistand i Vietnam. I den periode er Vietnam undergået enorme forandringer, ikke mindst som følge af den voldsomme økonomiske vækst, der har givet landet status som ”tigerøkonomi”. Men er det så stadig nødvendigt at yde ulandsbistand til et land med så stor en økonomisk vækst, kan man spørge. Ja, lyder det samstemmende fra de tre organisationer. For selv om der nu sælges biler, fladskærme, mobiltelefoner og computere i enorme antal, er der stadig en stor gruppe vietnamesere, der ikke nyder godt af udviklingen. Når de tre humanitære organisationer stadig arbejder i Vietnam, skyldes det primært fire ting:

Forsiden Tay-kvinde i traditionel påklædning. De mørkeblå og sorte farver er karakteristiske for tay-folkets dragter. Tekst, fotos og redaktion Carsten Broder Hansen/ Tropical Images Assisterende redaktion Ulla Jepsen/CARE Danmark Korrektur Lene Bruhn Design og layout Morten Bak Tryk Svendborg Tryk Papir Omslag: Arctic silk Indhold: Arctiv Volume white

Tak til Danida for støtte til produktion af magasinet

• Vietnam er stadig et af verdens fattigste lande. Regeringen har netop hævet den officielle mindsteløn til 650.000 Dong. Det svarer til 190 kr. - om måneden! • Millioner af mennesker står nærmest helt uden for samfundsudviklingen. Det gælder både dele af den fattige landbefolkning og især en række etniske minoriteter. • Den økonomiske vækst har medført kolossal luft- og vandforurening, rovdrift på naturen, kaotisk infrastruktur og mangel på rent drikkevand. Vietnam behøver hjælp til at klare de mange problemer, der følger med overgangen til et industrisamfund. • Vietnam er et af de lande, der er mest sårbare over for følgerne af de globale klimaforandringer. Store dele af landet rammes allerede nu jævnligt af tyfoner og flodbølger. Og de provinser, hvor risdyrkningen foregår, ligger så lavt, at blot en halv meters stigning af verdenshavene vil medføre hungersnød og oversvømmelser så voldsomme, at det reelt vil afvikle Vietnam som nation. Med dette magasin forsøger vi at gå bag turistfacaden og give et dybere indblik i Vietnam på godt og ondt. Bladet er blevet til med støtte fra Danida. Skulle du efter læsningen – og efter ved selvsyn at have set hvor mange, der fortsat har brug for hjælp – få lyst til selv at hjælpe, så kontakt en af de tre organisationer, der hver dag arbejder med at forbedre levevilkårene for Vietnams mest udsatte befolkningsgrupper. Rigtig god rejse! Carsten Broder Hansen Redaktør

VIETNAM under overfladen

INDHOLD 3

Tigerøkonomiens tabere

Vietnams seværdigheder

Vietnam på første klasse

10 Vietnams historie 13 Dansk bistand 14 Vietnams befolkning 16 Mikrolån til kvinder 18 Regnskoven 20 Det er ris, der bliver spist 22 De tre søer i nord 24 Tay-folkets skove 26 Vietnamsere 28 Et fristed for sexmisbrugte piger

VIETNAM under overfladen

31 Dansk Vietnamesisk Forening 32 Vietnams trafik 34 Rige muligheder for at gøre en indsats 36 Mangroven 38 Kvinden på den gule cykel 40 Vietnams storbyer i rivende udvikling 42 Miljøforbedringer i Hanoi 44 Halongbugten 46 Markeder til lands og til vands 48 Organisationen for Vedvarende Energi 49 Spørgeskema 52 Care Danmark 51 DANSKE REJSEBUREAUER, SOM ARRANGERER REJSER TIL VIETNAM

VIETNAM under overfladen

Vietnam har en utrolig mængde af imponerende huler, der i sig selv kan retfærdiggøre en rejse til landet. Her er det Hang Puong i Ba Be Nationalpark. Det er muligt at sejle tværs igennem denne hule.

VIETNAM under overfladen

Flere af Kejserbyen Hués seværdigheder ligger ved bredderne af Parfume-floden, og en sejltur ad floden er derfor et højdepunkt på de fleste turisters program.

Traditionel vietnamesisk musik og dans fremføres ved Po Nagar Cham tårnene i Nha Trang. Dette oprindeligt hinduistiske tempel blev bygget mellem 7. og 12. århundrede, men det har også religiøs betydning i dag. Mange vietnamesere kommer hertil for at bede og ofre.

Vietnams seværdigheder - natur, kultur og overraskelser

Vietnam er over 1600 kilometer langt fra nord til syd, og landet har så mange og så forskelligartede seværdigheder, at det er helt umuligt at nå blot en lille del på en almindelig ferie. Når man skal vælge blandt de mange flotte kulturelle og historiske mindesmærker og desuden nå at se et par af de store naturscenerier, måske besøge en af bjergstammerne samt tage på jungletrekking på udkig efter sjældne dyr, sejle på floder i Mekongdeltaet, opleve nogle af de vigtigste lokaliteter fra Vietnamkrigen, shoppe i det nærmest uendelige antal butikker og til afslutning også lige have tid til lidt badeferie, kan man næsten blive helt forpustet, inden man overhovedet er kommet af sted. Med lidt god ferieplanlægning kan man dog lave et program, som vil bringe én til flere af de store attraktioner i løbet af en ferie på 2-3 uger. Den allervigtigste seværdighed er utvivlsomt befolkningen, og den møder man heldigvis hver eneste dag på rejsen.

Et turistmål i hastig udvikling Der er efterhånden rigtigt mange, som har opdaget, at Vietnam er en af verdens mest spændende, eksotiske og charmerende feriedestinationer. Turismen boomer, og nye hoteller og turoperatører dukker op konstant. Det har naturligvis sin pris.

Et af Vietnams mest populære turistmål, kystbyen Hoi Ans gamle bydel er præget af små snævre gader, hvor talrige handlende faldbyder varer fra maleriske og velbevarede bygninger. Hoi Ans historiske centrum er med rette udnævnt til World Heritage Site, men ønsket om at sælge mere til turisterne har nu skabt flere store sammenhængende butikker, skillevægge er revet ned, og mange gamle facader er blevet totalrenoveret. Faktisk er det blevet så omfattende, at UNESCO nu truer med at fratage byen sin Verdensarvstatus, hvis ikke ”moderniseringen” ophører. Der er mange turister i Hoi An, Hué,

Halong-bugten og i Hanois gamle bydel, men Vietnam har også mange attraktioner i verdensklasse, hvor der kun kommer ganske få turister. World Heritage Sites og historiske mindesmærker Fra Vietnams tidlige historiske periode er det nok den hinduistiske ruin My Son i Quang Nam-provinsen, som man bør se. Dette imponerende kompleks blev World Heritage Site i 1999 og er et af de vigtigste monumenter fra Champa-riget. My Son består af over 70 tårne og templer placeret i meget smukke omgivelser. Ikke langt fra My Son ruinerne ligger Hoi An og endnu en smule nordligere er nok Vietnams største historiske attraktion, kejserbyen Hué, komplet med ”forbudt by”, utallige pagoder, mausoleer og butikker. Med udgangspunkt i Hué bør man også tage en sejltur på Parfume-floden, der bringer én til endnu flere smukt beliggende monumenter. Hué er også World Heritage

VIETNAM under overfladen

Feriens allerstørste attraktion er vietnameserne selv og de mange overraskende ting man vil opleve på rejsen. På trods af en blodig historie og kommunistisk kommandostyre er vietnameserne på det personlige plan fantastisk venlige, imødekommende og smilende.

Site, og hvis man kombinerer de nævnte tre World Heritage Sites i det centrale Vietnam med Cu Chi tunnellerne uden for Ho Chi Minh City og/ eller et besøg til den demilitariserede zone, er man dækket godt ind både hvad angår Vietnams ældre og nyere historiske tid. Naturattraktioner og etniske folk På trods af sin meget store befolkningstæthed har Vietnam også masser af fantastiske naturområder. De bedste findes logisk nok i det tyndtbefolkede højland og i havet et stykke

ud for kysten. Den mest populære naturattraktion er uden tvivl Halongbugten, men flere og flere rejsende tager nu også et par dages ophold i et af landets regnskovsområder eller i Sapa, hvor bjergene ofte er indhyllet i dramatiske tåger, og hvor de etniske minoritetsfolk har særligt farvestrålende traditionelle dragter. Endelig har Vietnam også en forbavsende stor mængde af eventyrlige huler og grotter, der i sig selv kunne retfærdiggøre en rejse til landet. Den største enkeltgrotte er Phong Nha i Quang Binh-provinsen, og i samme

nationalpark er der yderligere 300 huler. Selv hvis man absolut ikke vil se andet end huler under sit ophold, vil man slet ikke have været igennem dem alle efter 1½ måneds ferie. De helt uventede oplevelser Man kan som nævnt sagtens planlægge en helt forrygende ferie med udgangspunkt i nogle af de talrige seværdigheder, men efter hjemkomsten fremhæver mange de helt uventede begivenheder som feriens største oplevelse. Pludselig beder en vietnameser dig måske om at trække sin vandbøffel, mens han lige går tilbage

VIETNAM under overfladen

[1] Tropisk strand, som man normalt kun ser i en reklamefilm. Ingen mennesker inden for synsvidde, der kan spolere oplevelsen af Bounty-land. Gourmet-restauranten er hensynsfuldt placeret lige bag stranden. Six Senses Hideaway, Ninh Van Bay. [2] Solopgang Ana Mandara Resort Nha Trang. I Vietnam kan man sagtens finde topklasseovernatninger med alle tænkelige faciliteter såsom tennisbaner, arkitektegnede spa-afdelinger, flere restauranter at vælge imellem og al tænkelig service 24 timer i døgnet. Disse steder er kvalitetsmæssigt på samme niveau som mange af de bedste steder i Caribien, på Mauritius eller Seychellerne, men det er også med det samme prisniveau som på øvrige luksusdestinationer. [3] Også i Vietnams største byer er der masser af muligheder for at bo på 5-stjernede hoteller med alle de tilbud og faciliteter, man kan forvente af et luksushotel. Et af de absolut bedste by-hoteller i Vietnam er Hotel Metropole i Hanoi. Billedet viser en del af gårdhaven.

[1]

[4] Ønsker man frokosten serveret i restaurantens øverste niveau med havudsigt, er det intet problem. ”Hvilken årgang Dom Perignon foretrækker herren til sine østers?” Six Senses Hideaway, Ninh Van Bay.

[2]

Efter hjemkomsten fra Vietnam fremhæver mange rejsende de helt uventede begivenheder som feriens største oplevelse.

efter noget han har glemt, et barn på en restaurant viser sig at kunne efterligne Michaels Jacksons sangstemme og dansetrin til perfektion, eller en gruppe unge Buddhist-munke inviterer dig ind i en pagode, for at de kan lære noget om europæisk historie. Selv om den politiske frihed er begrænset, er vietnameserne på det personlige plan uhyre nysgerrige, gæstfri, imødekommende og venlige. Uanset om man kommer for historien, naturen eller befolkningen, vil Vietnam kunne tilfredsstille selv den mest kræsne rejsende

[3]

[4]

Privat strand, champagne og ypperlig gastronomi - Vietnam på første klasse I et af verdens tættest befolkede lande skulle man ikke tro, at det var muligt at finde strande stort set uden andre mennesker. Vel at mærke helt fantastiske strande med det fineste hvide pulversand, strålende klart vand og med en gourmet-restaurant diskret placeret bag palmerne i nærheden, så man kan spise med anstand, hvis man altså ikke foretrækker at få det helt store barbecue-måltid bragt op, tilberedt og serveret i spisestuen eller på verandaen af sin luksusvilla. Vietnam har for længst fået etableret 5-stjernede hoteller i de fleste større byer, og man kan nu vælge at holde sin badeferie på et af de mange topklasseressorts, der er skudt op i og nær de populære kystbyer Mui Ne, Nha Trang, Hoi An og Danang

VIETNAM under overfladen

Vietnams historie

Alleredefor flere tusinde år siden var Vietnam befolket af højtudviklede civilisationer som Dong Son-kulturen, men landet var ikke samlet på dette tidlige tidspunkt.

Fotograf: Ishikawa Bunyo. Billedet er affotograferet i Ho Chi Minh Citys krigsmuseum

Den sydlige del af Vietnam var en del af det cambodianske kongedømme Funan fra det første til sjette århundrede, mens det hinduistiske kongedømme Champa styrede det centrale Vietnam indtil ca. år 1000. I nord regerede Kina helt fra første århundrede og indtil år 938, hvor Vietnam havde held til at løsrive sig. I perioden efter uafhængigheden fra Kina blev Vietnam regeret af flere forskellige selvstændige kejserdømmer, ofte med flere samtidige kejsere i regioner i nord, syd og centrum. Da de franske ambitioner i Indokina så småt startede med flådeangrebet på Danang i 1847, blev det i første omgang kun nogle centrale dele af landet, der blev indlemmet i kolonien. Fransk ekspansion foregik langsomt og med hver ny region underlagt kolonimagten opstod ny modstand mod det europæiske overherredømme. Nogle af de bevægelser, som aktivt bekæmpede franskmændene, var nationalistiske, andre udsprang af religiøse grupper og andre var kommunistiske. I perioden op til anden verdenskrig var der jævnlige protester, optøjer og væbnede konflikter mellem kolonimagten og de mange modstandsgrupper. Ho Chi Minh og kolonistyrets nederlag Ho Chi Minh er Vietnams største nationalhelt og vigtigste historiske person i det 20. århundrede. Han stiftede landets første marxistiske gruppe i 1925 og derpå det egentlige vietnamesiske kommunistparti i 1930. Med

partiet som kerne dannedes den nationalistiske bevægelse Viet Minh, som gjorde oprør mod Frankrigs kolonistyre og ligeledes var særdeles aktivt i bekæmpelsen af den japanske besættelsesmagt under 2. verdenskrig, paradoksalt nok åbenlyst støttet af USA. I magttomrummet efter krigen rykkede Viet Minh ind i Hanoi. Da Frankrig efter krigen igen gjorde krav på Vietnam, var det meste af den nordlige del af landet i realiteten kontrolleret af Ho Chi Minh og Viet Minh. Ho Chi Minh erklærede uafhængighed 2. september 1946, og kort efter kom Viet Minh i regulær krig mod de franske tropper. Krigen varede 8 år og endte i 1954 med Viet Minhs store militære sejr ved den franske hovedbase ved Dien Bien Phu. Sejren fremtvang en international konference i Geneve, hvor stormagterne forhandlede våbenhvile, og hvor Vietnam blev midlertidigt delt ved den 17. breddegrad. Frankrig genvandt aldrig sin militære styrke i Vietnam efter Dien Bien Phu og bad om støtte fra amerikanske militærrådgivere, hvoraf de første var ankommet allerede i 1950erne. Inden forhandlingerne i Geneve havde USA fået sin protege Diem indsat på posten som regeringschef i det sydlige Vietnam, hvor han blev støttet med rådgivere og materiel. Da de sidste franske tropper forlod Vietnam i 1956, havde USA således indledt en regulær militær oprustning i Sydvietnam for at dæmme op for det, som blev set som forsøg på en global kommunistisk magtovertagelse.

”Fransk ekspansion foregik langsomt, og med hver ny region underlagt kolonimagten opstod ny modstand mod det europæiske overherredømme.” Den amerikanske krig I USA blev truslen om en verdensomspændende kommunistisk dominans opfattet som både reel og uhyre realistisk. USA på den ene side og Sovjet og Kina på den anden stod både retorisk og militært stejlt over for hinanden, og begge kommunistiske stormagter støttede Viet Minh med rådgivere og militærudstyr. Denne ”stedfortræder-krig” kan sammen med andre tidlige udløbere af den spirende kolde krig såsom Korea-krigen og senere Cuba-krisen måske forklare, hvorfor USA valgte at involvere sig så dybt i et fjernt og med amerikanske øjne ubetydeligt sydøstasiatisk land. Fra

VIETNAM under overfladen

1965 sendte USA regulære kamptropper til Vietnam. Tropperne voksede efterhånden til over ½ million.

plosiv økonomisk vækst på 4-8 % om året. Udviklingen har da også sat sine tydelige spor overalt.

Vietnam-krigen (som i Vietnam kaldes Den Amerikanske krig) varede helt fra 1954 til 1975. Den kostede 58.000 amerikanske soldater livet, og millioner af vietnamesere blev dræbt, inden landet blev genforenet efter Viet Minhs sidste store offensiv, der nærmest uden modstand fik Saigon-styrets hær til at flygte fra sine positioner og gå i opløsning. Den 30. april 1975 blev Saigon indtaget, og i 1976 blev Vietnam officielt genforenet. De amerikanske styrker var trukket ud i marts 1973 efter år med hjemlige demonstrationer, politiske kriser og en stadigt voksende krigsmodstand i USA’s befolkning.

Nye skyskrabere skyder hastigt op, og overalt etableres nye brede veje for at lette presset fra den voksende trafik, og der bygges nye broer for at skabe tættere forbindelse mellem Vietnams økonomiske centre. En stor del af væksten skyldes de mange vestlige og japanske firmaer, som har etableret fabrikker i Vietnam, men

Efter genforeningen fulgte brutale ”opdragelseslejre” for repræsentanter for det gamle styre, krige med Cambodias røde khmerer og konflikter med Kina, ud over ½ million bådflygtninge der førte til mange år med politisk og økonomisk isolation fra resten af verdenssamfundet.

”Over tre millioner vietnamesere, det tidspunkt svarende til 10 % af landets befolkning, blev dræbt under Vietnamkrigen.” De seneste år Vietnam fik dog snart lagt følgerne af de mange år med krig og den lange nord-syd opdeling bag sig. Sovjetstyrets sammenbrud fik kommunistpartiet til at tillade mere produktion og handel på kapitalistiske vilkår. Landet fremstår uhyre optimistisk, ungdommen ser i dag blot Den Amerikanske Krig som en del af historiepensum i skolen, og den vestlige populærkultur omfavnes og konsumeres begejstret. Først med den aktuelle globale finanskrise er væksten i Vietnam aftaget en smule, men i de seneste næsten 10 år i træk har Vietnam oplevet en nærmest eks-

også landets voksende middelklasse med dens efterspørgsel efter nye forbrugsgoder har fungeret som motor i udviklingen. Luftforurening, pres på naturressourcerne, trafikkaos samt hastigt voksende priser på især boliger er nogle af de forudsigelige følger af væksten. At løse disse problemer uden at ødelægge befolkningens helt forståelige ønske om endnu større velstand, er nu Vietnams helt store udfordring

Den historiske Thien Mu pagode er en af attraktionerne omkring byen Hué.

VIETNAM under overfladen

Dansk bistand støtte til miljø- og klimaområdet i Asien

n række asiatiske lande vil i løbet af få år være at finde blandt verdens største udledere af drivhusgasser. Derfor skal Danmark i fællesskab med disse asiatiske lande finde løsninger, der håndterer de miljø- og ressourcemæssige konsekvenser af den hurtige asiatiske vækst. CO2-udslippet skal ikke mindst reduceres gennem investeringer i energieffektivitet. Mange asiatiske lande mangler teknologi og ressourcer til miljøbeskyttelse og effektiv energiudnyttelse. Derfor er de interesserede i samarbejde og teknologioverførsel. Danmark har i dag en meget stærk ressourcebase med en betydelig viden om vedvarende energi og energieffektivisering samt miljøtek-

nik og – teknologi. Danmark har støttet energi- og miljøaktiviteter i Asien i en lang årrække via Danidas særlige sektorprogrammer, via den særlige miljøbistand, blandede kreditter og via NGO-samarbejdet. Disse tiltag bidrager til at gøre danske kompetencer på dette område kendte. DANSK BISTAND TIL Vietnam Danmarks bistand til Vietnam beløber sig til flere hundrede millioner kr. årligt. Midlerne kanaliseres hovedsagelig gennem fire sektorprogrammer:

• • • •

Landbrug Fiskeri Vand Erhverv

Dansk miljøbistand i Vietnam Den hurtige økonomiske vækst i Vietnam har kostet dyrt på miljøsiden. Biodiversiteten og skovområderne er under pres. Industrier og befolkningskoncentration i byområderne udgør et alvorligt problem. Vand og luftforurening er stigende især i byerne. Fremtidige klimaændringer anslås at ville berøre 20 mio. vietnamesere. Fokus for den danske indsats i Vietnam er: • Forureningskontrol i fattige, tætbefolkede områder • Miljømæssigt bæredygtig udvikling i fattige byområder • Renere produktioner og forbedring af sundheden og sikkerheden i industrien • Miljøbeskyttelse af havområder • Kapacitetsopbygning af Vietnams egen miljøplanlægning

VIETNAM under overfladen

Ung hummer-farmer fremviser stolt en languster. På flydende flåder langt ude på havet lever masser af mennesker af at opdrætte fisk og skaldyr. En ensom tilværelse hvor en hund ofte er eneste selskab.

Vietnameserne har lagt fordums krige og ulykker bag sig. Det er Hollywood-film, vestligt tøj, mobiltelefoner og popmusik, som de unge vietnamesere i dag bruger tid på. Drømmen er et romantisk bryllup, og familien sætter alle sejl til for at iscenesætte brudeparret og arrangere en kæmpe fest.

For en turist er det ofte vanskeligt at skelne folk fra de etniske minoriteter fra øvrige vietnamesere. Khmer-folket har rundere øjne og er hyppigt lidt mørkere i huden.

Vietnams befolkning V

ietnams næsten 87 millioner mennesker er fordelt på ikke mindre end 54 etniske grupper. Omkring 87 % tilhører Viet, der udviklede sig som selvstændig gruppe for flere tusinde år siden, oprindeligt som en blanding af kinesere, indonesere, thaier og de oprindelige lavlandsfolk. Vietnams lavland er i dag helt domineret af disse etniske vietnamesere, og hvis man vil møde de andre etniske grupper, må man søge til højlandet. Højlandsfolk Næsten alle de øvrige folk er koncentreret i Vietnams nordlige, nordvestlige og centrale højlandsområder. Flere af disse etniske grupper har aner i nabolande og andre lande i Sydøstasien, og de deler sprog og kultur med folkeslag i Laos, Burma, Cambodia, Kina eller Thailand.

Officielt er de største af de etniske folk i højlandsområderne: tay (ca. 1,4 million), nung (856.000), thai (1,3 mio.), muong (1,1 mio., h’mong (787..000), dao (620.000), bana (174.000), giarai (317.000) og ede (270.000). Ud over disse højlandsfolk er der en del hoa-kinesere i Vietnam (862.000) som især bor i byerne.. Tilsammen er antallet af højlandsfolk i Vietnam større end Danmarks befolkning,

men som i mange andre lande oplever Vietnams minoritetsfolk politisk marginalisering, og de har kun begrænset brugsret til deres traditionelle landområder. I dag er flere af de oprindelige kulturer under hastig forandring, og tusindvis af unge forlade den traditionelle tilværelse i højlandet og søger mod uddannelse og beskæftigelse i lavlandets storbyer. Khmer-folket i Mekongdeltaget Som den eneste etniske minoritetsgruppe lever Vietnams khmerer i lavlandet. Officielt er der lidt under en million khmerer i Vietnam, men det tal bestrides både af khmererne selv, som mener at de er flere millioner, samt af flere internationale menneskerettighedsorganisationer. Khmer-folket var de første indbyggere i Mekong-deltaget i

det sydlige Vietnam. Ligesom i nabolandet Cambodia tilhører khmererne i Vietnam en anden gren af den buddhistiske tro med egne templer og munkeskoler. Mekong-området blev erobret af det ekspanderende vietnamesiske storrige i det 17. århundrede. Khmer-folket var dog fortsat dominerende i Mekong-deltaet, indtil det franske kolonistyre hjalp vietnamesiske risbønder med at overtage de bedste dyrkningsområder. Den vietnamesiske regering har siden gennemført forskellige integrationstiltag, og mange etniske vietnamesere har på regeringens opfordring bosat sig i Mekong. Nu er khmer-folket en minoritet, og de er blandt de fattigste befolkningsgrupper i Vietnam. De taler fortsat deres eget sprog, men kun få er i dag i stand til at skrive på khmer

VIETNAM under overfladen

”Køb ål, kål og få en håndfuld rejer med gratis”. Ngo Thi Xuan Ha brugte sit lån på 1 million Dong til at udvide sin forretnings varesortiment. Nu handles der lystigt med fisk, skaldyr og grøntsager foran Xuans hus, og hver uge tager hun også til det lokale marked for at sælge sine varer. Xuans mand arbejder på et rejedambrug, og han får en del af sin løn udbetalt i form af rejer. Rejerne indgår også i Xuans forretning

Mikrolån - En genvej ud af fattigdommen

et er måske en overdrivelse ligefrem at kalde det en butik, men sådan omtaler Ly Thi selv det beskedne varesortiment, som hun sælger ud gennem åbningen i familiens hus. Ly Thi er en af de mere end 2.000 kvinder, som har modtaget et mikrolån for at starte en privat forretning eller realisere en idé til at skaffe sin familie en indtægt. Som de fleste andre af disse kvinder tilhører Ly Thi også khmer-folket, den dominerende etniske minoritet i Mekong-deltaet. Khmer-folkene er en af de fattigste befolkningsgrupper i Vietnam, og stort set ingen khmerer har mulighed for at optage lån på almindelige vilkår i bankerne, der desuden

alle ligger i større byer fjernt fra khmerernes land. I de traditionelle khmer-samfund får kvinder sjældent en uddannelse og har næsten aldrig indflydelse på familiens økonomiske beslutninger. Men dette er hastigt på vej til at ændres på grund af mikrolånene. Opsparing giver lånemulighed I de fjerntliggende provinser An Giang og Soc Trang var khmerfamilierne tidligere tvunget til at gå til private lånehajer, når nye initiativer skulle finansieres. Med en rente på op til 10 % om måneden var det umuligt at skabe et nævneværdigt overskud fra en ny forretning, og opspa-

ring var helt urealistisk. Derfor udviklede CARE i 2007 sammen med Vietnams indflydelsesrige kvindeorganisation Women’s Union en model, der tillader fattige kvinder at låne penge under rimelige vilkår. Løsningen blev, at hver landsby udpeger en gruppe på 15 kvinder, som diskuterer og finder løsninger på indbyggernes private og fælles problemer. Hver gruppe vælger desuden en undergruppe til at varetage ’spare-låne-projektet’. Til de månedlige møder medbringer hvert medlem i gruppen det beløb, de har sparet op, som indgår i en fælles pulje, og alle som kommer med en god ”forretningsplan” og har bevist, at de er i stand til at spare op, får mulighed for at låne af den fælles pulje. Store forandringer med små midler Der er virkelig tale om lån på mikroniveau. Det er blot 300 danske kroner (1 million vietnamesiske dong), som hver kvinde kan låne i første omgang. Men det rækker langt i et fattigt vietnamesisk

VIETNAM under overfladen

Bagerst i huset fremviser Ly Thi familiens stolthed og opsparing: Fem svin, som efter planen gerne skulle udvides til 10 dyr i løbet af næste år.

landdistrikt, hvor et stort måltid mad ved et gadekøkken til sammenligning koster under en krone. Betingelsen for at opnå et lån er, at kvinden skal præstere en opsparing på mindst 30 kroner (100.000 dong), og hun skal kunne betale 1,5 % om måneden i rente af lånet. Lånesystemet virker over al forventning. Selv med den høje rente har der foreløbigt været en tilbagebetalingsrate på 100 %. Renterne bruges til at øge kredit- og opsparingsfondens reservekapital, så den får mulighed for at yde lån til endnu flere kvinder fremover. Selv om der nu er 2.000 låntagere i sparelåne-grupperne, er behovet langt større. Og mange ansøgere med gode ideer må i dag gå forgæves,

Ly Thi bag skranken i sin butik, som hun har etableret ved hjælp af et mikrolån på 1 million dong (omkring 300 kr.). Her sælger hun kaffe, the, suppe og andre simple madretter samt småkager, sodavand og slik til forbipasserende.

fordi fonden ikke har tilstrækkelige midler til at yde lån til alle.

fem svin næste år” siger hun, mens hun smider en håndfuld foder ind til grisene.

Kvinder bag succesen Ly Thi viser husets bagerste lokale frem. Her er en indhegning med fem svin, som er Thi’s store stolthed. Svinene er blevet købt for de penge, hun har lånt gennem låne-spare-programmet, og ifølge Thi har grisene og den lille butik nu givet familien et solidt økonomisk grundlag.

Det forekommer måske ikke indlysende, at det kun er kvinder, som kan opnå lånene, men i Vietnam giver metoden særdeles god mening. Dels kunne fremgangsmetoden sikre opbakning fra Vietnams Woman’s Union, som har stor erfaring med at organisere og støtte kvindegrupper, og så har projektet givet fattige, uuddannede og ofte undertrykte Khmer-kvinder muligheden for frit at mødes og tale sammen. At udveksle synspunkter på møder, som kvinderne selv styrer, er for mange af projektdeltagerne en helt ny og næsten mirakuløs forandring

”Tidligere kunne jeg højst tjene 25.000 dong på en heldig dag, men nu tjener jeg 35.000 dong, selv på de dage, hvor der ikke er så travlt i forretningen. Jeg er i gang med at spare endnu mere op, så jeg kan købe yderligere

Dansk-Vietnamesisk Forening, CARE Danmark og Organisationen for vedvarende energi støtter mikrolånene til Kvindegrupperne via PACODEprojektet.

VIETNAM under overfladen

Vietnams

regnskov

VIETNAM under overfladen

Tusindvis af fantasifuldt udseende insekter og smådyr lever godt skjult imellem blade og på træstammer.

ropisk regnskov er den mest varierede, komplekse og artsrige naturtype på kloden. Mangfoldigheden af liv i det brede bælte omkring Ækvator, hvor regnskovene vokser, er et produkt af millioner af års udvikling, stor mængde sollys, relativt stabile og høje temperaturer samt en konstant, stor nedbørmængde. Tilsammen giver disse forhold optimale betingelser for skovvækst. Der falder mellem 2.000 og 4.000 millimeter regn om året over Vietnams regnskove (Danmark har omkring 650 millimeter nedbør på et år). Temperaturen ligger på 24-29 grader i gennemsnit og der er ikke nogen hvile- eller dvaleperiode, så træerne vokser året rundt. I Vietnams lavland blev regnskoven allerede for hundreder af år siden omdannet til agerbrug. I dag findes skovene helt overvejende i de højtliggende nordlige og vestlige områder af landet. Vietnams tilbageværende regnskov er præget af højden over havet og af beliggenheden relativt højt mod nord, hvor sæsonvariationen i nedbør

Man skal til højlandet for at opleve Vietnams regnskov. Her findes en enorm biologisk mangfoldighed, og skovene rummer mange sjældne dyr og planter. I de svært tilgængelige bjergskove findes med stor sandsynlighed endnu uopdagede arter.

Der er mange slanger i Vietnams regnskove, men man skal være meget opmærksom og heldig for at se disse. Her en træ-snog.

og temperatur er markant. I disse såkaldte monsunskove er træerne lavere end ved Ækvator, og der er flere løvfældende arter. Sjældne og sky Selv om meget skov er fældet eller ødelagt under krigen, har Vietnam stadig en enestående rigdom af plante- og dyrearter. 12.000 vilde træer og plantearter, over 800 forskellige fugle og 275 pattedyr, heraf flere sjældne og udryddelsestruede dyr som tiger, honningbjørn, leopard og elefant. Selv verdens sjældneste næsehorn, java-næsehornet, der måske endda har den tvivlsomme fornøjelse at være verdens sjældneste pattedyr overhovedet, lever der stadig nogle få af i Vietnam. Landet er også blevet kendt som det sted i verden, hvor forskere i nyere tid har fundet flest hidtil ukendte arter af dyr. Disse opdagelser er ikke mindst sket i Truong Son-bjergene nær grænsen til Laos og skyldes sandsynligvis kombinationen af utilgængelighed og intakt skovdække gennem tusindvis af år. Mest berømt af fundene er den såkaldte vu quang okse, eller saola, hvis horn blev fundet i 1992, og hvor selve dyret for første gang blev observeret nogle år senere.

Som i andre regnskovsområder skal man som turist i Vietnam være særdeles heldig for at møde nogle af de større dyr. Der lever mange forskellige arter af aber, og dem kan man se med lidt held, men ellers er pattedyr i regnskove fåtallige, sky og ofte kun aktive om natten. De mange planter, fugle og insekter får man nemmere øje på

VIETNAM under overfladen

Det er ris

der bliver spist

å trods af Vietnams mange nye industrivirksomheder og på trods af den buldrende økonomi er landet fortsat et traditionelt landbrugsland. Så snart man kommer et stykke uden for storbyerne, er landskabet præget af enorme arealer af de karakteristiske grønne rismarker i forskellige stadier af oversvømmelse. Her trækker folk deres vandbøfler hjem fra marken, når dyrene er færdige med arbejdet foran ploven, og her sås, udplantes og høstes ris af talrige foroverbøjede mennesker, præcis som det er foregået i hundredvis af år. Det er helt overvejende et manuelt arbejde at producere ris, og ikke mindre end halvdelen af Vietnams befolkning deltager i dette. Vietnameserne er begunstigede af store lavtliggende landområder, der er perfekt egnet til risdyrkning. Det er langs Den Røde Flod i nord og i hele Mekongdeltaet i syd, at den frugtbare jord gør det muligt at høste ris totre gange årligt. Der produceres over 34 millioner tons ris i Vietnam, og selv om der eksporteres nogle millioner tons om året, bliver langt hovedparten spist af vietnameserne selv. De lavtliggende fugtige arealer, som brødføder Vietnams 85 millioner indbyggere er dog på vej mod katastrofen. Vietnams spisekammer er nemlig uhyre sårbart over for følgerne af den globale opvarmning. Verdenshavene skal blot stige få centimeter for, at stort set al risdyrkning må opgives

I Vietnam er meget store dele af landet præget af de karakteristiske grønne rismarker, og millioner af mennesker er beskæftiget med at så, udplante, høste og forarbejde ris.

Når risen er blevet tør, skal risene til en anden type maskine, der fjerner skallen rundt om de enkelte riskorn.

Efter høsten skal risen transporteres til maskiner, der adskiller frøene fra akset. Dernæst skal risen tørres. Vejsider, hustage, flodbredder og enhver anden flade bliver taget i brug til formålet.

VIETNAM under overfladen

De tre sĂ¸er i nord

VIETNAM under overfladen

Af de knap 50 arter af ferskvandsfisk i søen er flertallet glimrende spisefisk.

fter de sidste sving er der frit udsyn ned til søen, der ligger badet i den sene eftermiddagssol. Regnskoven rejser sig nærmest direkte ud af det spejlblanke vand og dækker alle de stejle tinder, der omkranser søen. I det fjerne anes en båd, og båden sætter størrelsesforholdene på plads, så man for alvor bliver klar over, hvor enormt dette landskab i virkeligheden er. Søerne i Ba Be Nationalpark er både store og storslåede.

[tv] Brusende vandfald fra bjergene sørger for en

konstant tilførsel af nyt ferskvand til søerne. Selv i de tørreste perioder er der altid vand i Ba Be’s tre søer. [th] Søerne i Ba Be Nationalpark er hovedattrak-

tionen. Omgivet af regnskovsklædte bjerge til alle sider dukker de tre søer op nærmest som en luftspejling.

Ba Be Nationalpark Ba Be betyder ganske enkelt ”tre søer” på tay-folkets sprog. De er det dominerende folk i regionen omkring Ba Be. De tre søer i Ba Be er forbundne og kan i realiteten betragtes som en enkelt sø med en totallængde på 8 kilometer og visse steder med en bredde på 400 meter. Det er Vietnams største og højest beliggende sø (150 meter over havet). Søen og de stejle kalkstensbjerge, der omslutter den, er nationalparkens hovedattraktion.

Nationalparken har dog også en række andre seværdigheder. Her er både imponerende vandfald, et meget højt antal plante- og dyrearter og et par særdeles spektakulære huler, hvoraf én

først for nylig blev opdaget og for kort tid siden åbnet for offentligheden. Det svære valg mellem det nordlige Vietnams attraktioner Ba Be Nationalpark ligger blot seks timers kørsel fra Hanoi, men forbavsende få turister finder hertil. De fleste turister vælger kun en enkelt højlandsdestination under besøget i Vietnam, og de fleste foretrækker at tage til Sapa nær grænsen til Kina. Her klæder de lokale etniske folk sig i farvestrålende traditionelle dragter, her findes et stort udvalg af overnatningsmuligheder i alle prisklasser, og nær Sapa ligger desuden Vietnams højeste bjerg Fansipan på 3143 meters højde.

Der er langt flere organiserede ture til Sapa end til Ba Be, og man kan komme dertil i et komfortabelt tog. Ba Be har kun få overnatningsmuligheder, og det er ret besværligt at komme dertil med offentlige transportmidler. De turister, som tager til Ba Be, belønnes derfor med en enestående naturoplevelse, som de kun behøver at dele med et fåtal andre

VIETNAM under overfladen

Tay-folket genplanter deres skove

VIETNAM under overfladen

”Min familie blev hårdt ramt. Vores majs- og maniokmarker gav dårligere udbytte for hver sæson, og det var tydeligt, at jorden var blevet helt udpint.” Nguyen Tien Cu tænker tilbage på tiden, før landsbyen begyndte at genplante skovene. Tien er i gang med en rundvisning på sin ejendom, hvor perlen i hans besiddelser er fem hektar skovklædte højderygge i Cho Don distriktet dybt i hjertet af tayfolkets land. Tien selv er en uhyre dynamisk og veltrænet mand, som tydeligvis er helt på hjemmebane i det kuperede terræn. I modsætning til den besøgende danske journalist snubler eller glider Tien ikke, og han hænger heller ikke fast i torne og grene, mens han bevæger sig opad i terrænet. Uden det fjerneste tegn på anstrengelse eller blot hurtigere vejrtrækning standser Tien igen og peger på en stor gruppe unge træer på en skråning for foden af et knejsende bjerg. ”Her lå tidligere nogle af vores maniok-marker. Men udbyttet var magert, og vi var plaget af hyppige jordskred. På bjergskråningen er regnens effekt meget kraftig, og det sidste af overfladejorden var ved at skylle væk for os,” fortæller Tien og fortsætter: ”De fleste af de øvrige familier i landsbyen er også agerdyrkere, og vi var alle i samme fortvivlede situation, da skovprojektet startede”. Skovbruget genopfindes Tay-folket i det nordlige Vietnam lever i svært tilgængelige bjergområder, og som mange andre oprindelige folk er tayernes tilværelse præget af fattigdom og begrænset adgang til uddannelse eller sundhedssystem. De oprindelige folk har kun lidt indflydelse på de beslutninger, der tages i administrationskontorer langt fra deres landsbyer. I dag har tay-folket således kun brugsret til en mindre del af deres traditionelle landområder, og jorden her er ofte uegnet til almindeligt landbrug. Med økonomisk støtte fra Danida gik CARE Danmark derfor i gang med at hjælpe tay-folket med at genplante jorden med træsorter og hårdføre afgrøder, som både beskytter jordlaget og indbringer en højere pris, når produkterne sælges til mellemhandlere eller på regionens markeder. Ifølge Tien har projektet reddet hans familie: ”Vi er ni personer i min nærmeste familie, og nu kan vi leve af afgrøderne fra vores ”nye” skov. Jeg selv, min hustru, min ældste søn og min svigerdatter samt to halvvoksne børn arbejder med at dyrke jorden, behandle afgrøderne og sælge produkterne, og vi lever ganske godt”, siger en storsmilende Tien. Tien’s 5 hektar bjergskråning er nu stærkt på vej til at omdannes til tæt skov med tømmer-træ, bambus og rattan.

Det er nu værdifulde tømmertræer, bambus, rattan (spanskrør), akacier samt andre store træsorter der dækker Tien’s jorde og mange andre af bjergskråningerne omkring tay-folkets landsbyer. Kæmpe marked for bambusskud CARE hjalp ved projektstarten 758 husholdninger i regionen med at anskaffe sig stiklinger af planter, der egner sig til dyrkning i de krævende bjergområder. Desuden bistod CARE med at uddanne folk i nye bæredygtige dyrkningsmetoder, i anvendelse af gødning og med rådgivning om, hvordan de nye produkter kan sælges. Siden da har tayerne selv overtaget projektet og ansvaret for at uddanne naboer og folk fra andre landsbyer i de nye metoder.

Tien er stolt af de resultater, han har opnået, og han demonstrerer gerne sine teknikker for andre. Han får nu jævnligt folk på studiebesøg, også folk der bor helt op til 30-40 kilometer borte: ”Det er især, hvordan man dyrker afgrøder, der kan sælges til en god pris, de er interesserede i at høre om. Jeg har haft størst succes med bambusskud. Når jeg har høstet de unge skud, tørrer jeg dem nogle uger hjemme i hytten, og de tørrede skud kan holde sig i mange år”, siger Tien.

Tien viser sit mest succesfulde produkt frem. Tørrede bambusskud kan sælges for mellem 30 og 60 kr. kiloet. Når de tørrede skud opblødes i vand, er de klar til at indgå i madlavningen eller de indtages under det vietnamesiske Nytår, hvor man bør spise bambus for at ære forfædrene.

Det er en fast tradition at spise bambusskud til det vietnamesiske nytår. At spise bambusskud er en symbolsk handling for at ære forfædrene, og næsten alle familier i Vietnam udfører dette ritual. Med en befolkning på næsten 87 millioner mennesker er markedet enormt. Tien kan til hverdag få omkring 100.000 dong (ca. 30 kr.) for et kilo tørrede bambusskud, men to uger inden nytår kan han sælge for over det dobbelte. Men de færreste har mulighed for at vente med at sælge, til priserne topper, fordi de har behov for en øjeblikkelig indtægt

CARE Danmark støtter skovprojektet i det nordlige Vietnam CARE Danmark hjælper lidt over 4.000 mennesker i to kommuner i Cho Don-distriktet i Bac Kan provinsen. Projektet støtter de etniske minoritetsgrupper tay, dao og h’mong med at administrere og beskytte skovene i området. Lokalbefolkningen opnår rettigheder til begrænset brug af skovressourcerne og får hjælp til at bringe de høstede produkter ud på markedet. CARE er en af verdens største humanitære organisationer. Organisationen yder ulandsbistand til 55 millioner mennesker i 70 lande. CARE arbejder ud fra et princip om at yde ’hjælp til selvhjælp’. Derfor er 98 % af medarbejderne lokalt ansatte, og der arbejdes på at styrke minoritetsgruppernes egne organisationer.

VIETNAM under overfladen

”I vores landsby ejer nogle familier faktisk et tv-apparat, men det virker ikke, fordi vi ikke har strøm”

Ung kvinde fra Bac Kan-provinsen.

Thi Khuyen samler de majs, som landsbyen ikke selv kan spise og videresælger dem i nærmeste by. Hun prøver at spare sammen så landsbyen kan få el-forsyning.

93-årig mand i sin hytte i det nordlige Vietnam.

VIETNAM under overfladen

Dreng fra Can Tho

En ung mand transporterer de spirende ris-planter fra såstedet til nye marker for at undgå rodsvamp.

”Vi vietnamesere tror på fremtiden, hvad enten vi er fiskere, farmere eller forretningsfolk”

Khmer-munk.

VIETNAM under overfladen

Et fristed for sexmisbrugte piger T

hi Hong Dao var ni år gammel, da hendes stedfar misbrugte hende første gang.

”Vi ved ikke hvor mange overgreb hun blev udsat for, inden nabofamilien fik mistanke og kontaktede myndighederne, og vi derfor fik mulighed for at hjælpe ”, forklarer Nguyen Kim Thien, som leder Little Rose Warm Shelter i Ho Chi Minh City. Thi taler nødigt selv om tiden i hjemmet i Mekongdeltaet, hvor hendes indtil da trygge og muntre opvækst pludseligt forandrede sig til et mareridt. Thi Daos historie er desværre uhyggeligt almindelig både i Vietnam og andre steder i verden, hvor børn udsættes for seksuelle overgreb fra familiemedlemmer eller sælges til en slavelignende tilværelse som sexarbejdere. I modsætning til flertallet af andre misbrugte piger i Vietnam fik Thi Dao hjælp til at komme væk fra overgrebene og til at starte på en ny tilværelse i Little Rose Warm Shelter. Det ses da også tydeligt på Thi’s mimik og kropssprog, da hun skifter til at fortælle om sin nuværende tilværelse. Den unge pige får strålende øjne, og hendes ansigt lyser op i et smil:

”Jeg er meget glad for at gå i skolen sammen med mine veninder her, og jeg regner med at få lov til at fortsætte indtil 10. klasse. Vi har også timer om søndagen, men da er det mere afslappende ting som tegning, dans og musik, og om søndagen foregår hele undervisningen her i Little Rose Warm Shelter.” Lang vej ud af mørket Når en ung pige bliver seksuelt misbrugt af sin far, stedfar, bror eller onkel bliver hele hendes normale tilværelse splintret. I de tilfælde hvor overgrebet opdages og meldes til de vietnamesiske myndigheder, kan pigen få hjælp til at komme væk fra misbrugeren. Men de offentlige vietnamesiske ressourcer er begrænsede, og pigerne modtager sjældent den nødvendige psykologiske støtte eller tilbud om ophold i trygge rammer.

Hong Dao (tv) sammen med en af sine nye veninder på Little Rose Warm Shelter. Hong Dao var ni år gammel da hendes stedfar misbrugte hende første gang

Tuyien lærte manicure på Little Rose Warm Shelter. Med dansk støtte har Tuyien fået arbejde på en skønhedssalon i Ho Chi Mihn City, og hun er nu klar til en selvstændig tilværelse.

VIETNAM under overfladen

VIETNAM under overfladen Det store spejl i læseværelset på Little Rose Warm Shelter er en vigtig del af den psykologiske støtte til pigerne. Deres første seksuelle erfaring er sket på den værst tænkelige måde og alt for tidligt. Derfor har pigerne brug for at genopdage sig selv og genopfinde deres identitet.

Little Rose Warm Shelter er et af de få steder, hvor de unge piger får både ophold i et beskyttet miljø, psykologbistand, uddannelse, hjælp til at finde arbejde efter endt skolegang og assistance til at genforenes med familien, når pigerne er parate til det. Siden centret blev oprettet i 1992, er hundredvis af piger blevet hjulpet til en bedre fremtid gennem et ophold. Nguyen Kim Thien har ledet centret siden år 2000, og hun fortæller: ”Nogle af pigerne er stærkt traumatiserede, og de har brug for næsten konstant støtte. Vi har en pige nu, som er bange for at sove, fordi hun plages af stærke mareridt. Hun har vanskeligt ved at læse og har dagligt samtaler med en psykolog. Hun skal have beroligende medicin næsten hver aften for at falde i søvn, og hun vil slet ikke tale om sin familie. Sådanne tilfælde tager lang tid, og de er

kostbare, så støtten fra Dansk Vietnamesisk Forening er helt nødvendig, hvis centret fortsat skal kunne fungere.” Fra misbrug til manicure Lige nu bor der 21 piger i alderen fra 12 til 18 år i Little Rose Warm Shelter. Pigerne har alle en historie om overgreb og seksuel udnyttelse med i bagagen. Selv om nogle af dem har store vanskeligheder med at overvinde traumerne, er der også lyspunkter.

Tuyen kommer fra Ba Ria provinsen omkring to timers kørsel fra Ho Chi Mihn City. Hun er for nyligt fyldt 18 år, og efter to års ophold på centret er hun klar

til at stå på egne ben. Hun lærte manicure samtidigt med sin skolegang og arbejder nu hver dag i en skønhedssalon. Tuyen kommer kun på centret om aftenen for at sove, og hun er blevet genforenet med sin familie. ”Jeg ved ikke, hvad der var sket, hvis ikke jeg var kommet her på Little Rose. Jeg har fået mange veninder her, og det var her, jeg lærte manicure og fik hjælp til at søge et arbejde. Jeg er utroligt glad for mit arbejde og for min nye tilværelse, og jeg håber virkelig, at Little Rose kan hjælpe endnu flere piger, som kommer i samme situation”, fortæller Tuyen

Dansk Vietnamesisk Forening hjælper sexmisbrugte piger Siden 2003 har Dansk Vietnamesisk Forening arbejdet for at støtte de misbrugte piger i Little Rose Warm Shelter og andre tilsvarende steder. I december 2004 bevilgede Danidas Minipulje næsten 1 million kroner til Dansk Vietnamesisk forenings støtte for pigecentret “Little Rose Warm Center” Foreningen har netop fået en ny bevilling på 2,9 millioner kr. for 2009-2012 til et forlænget projekt, der skal udvikle et rehabiliteringsprogram og et forebyggelsesprogram i Little Rose Warm Shelter og 27 andre shelters i Ho Chi Minh City. Shelter-projektet gennemføres i samarbejde med den vietnamesiske organisation Ho Chi Minh Child Welfare Foundation.

VIETNAM UNDER OVERFLADEN

Vil du vide mere om Vietnam? Besøg os på www.davifo.dk

Dansk Vietnamesisk Forening er en venskabsforening der arbejder for kulturel forståelse mellem Danmark og Vietnam. Foreningen har knap 500 medlemmer og har eksisteret siden 1976. Vi fortæller om Vietnam i vores kvartalsblad VietNam Ajour, på offentlige møder og på vores omfattende hjemmeside.

Siden 1979 har vi samlet penge ind til hospitalsudstyr, fra 1980-2008 til Børnehospital nr. 1 i Ho Chi Minh byen, nu til provinshospitalet i Bao Loc. Fra 1991 har vi gennnemført bistandsprojekter, finansieret med næsten 15 millioner kr. fra Danida. Vi har indført forebyggende sundhedsprogrammer og hjulpet med teknisk udstyr direkte på landsbyniveau og på sundhedsklinikker og provinshospitaler. Siden 2005 har vi støttet pigehjemmet Little Rose Warm Shelter, der rehabiliterer misbrugte piger, med midler fra Danidas projektpulje. Vi arbejder med sundhedsprogrammer i PACODE projektet blandt Khmer -minoriteten, og i vores eget nye Child Survival projekt.

SHELTER INDSAMLINGEN

Hjælp socialt udsatte børn i Vietnam De indsamlede midler går ubeskåret til Litte Rose Warm Shelter og Green Bamboo Warm Shelter. Gennem en tryg og kompetent indsats får omsorgssvigtede og misbrugte piger og drenge en ny start på livet. Indsamlingens konto i Nordea: (2290) 6448 4356 85

Støt provinshospitalet i Bao Loc Støt vores indsamling til Bao Loc General Hospital i den fattige provins Lam Dong. Hospitalet modtager syge børn fra hele den sydlige del af provinsen. Vi støtter med udstyr og uddannelse.

Send dit bidrag til Hospitalsudstyr til Vietnam Giro (1551) 7 00 84 30

Dansk Vietnamesisk Forening Nattergalevej 6, 1. sal, 2400 København NV. Tlf. 38 86 07 01

Foto: Jørgen Schytte

VIETNAM under overfladen

Højt læs

Vietnams trafik - Kaosteori i praksis

Selv efter mange ugers ophold i Vietnam bliver man stadig forundret over det totale trafikale anarki, der hersker i Vietnams byer. Den konstante tætte strøm af knallerter og scootere, der tilsyneladende helt uden system strømmer ud i samtlige trafikkryds, er et fascinerende syn. Alle dytter hæmningsløst og absolut uden nogen som helst effekt. Som besøgende tror man i starten slet ikke, det er muligt at få trafikken til at fungere på denne måde, men faktisk virker det overraskende fint. Uheld er langt sjældnere, end man skulle tro, når folk kører uden etablerede regler. Retfærdigvis bør det nævnes, at vietnameserne fortrinsvis anvender højrekørsel, og at lyskryds respekteres nogenlunde. Dette burde sikre et minimum af trafikal orden, men talrige trafikanter foretrækker dog jævnligt at køre mod færdselsretningen, dog

normalt kun på kortere strækninger, hvor det vurderes at være for besværligt at krydse kørebanen. Trafiksignalerne ignoreres ligeledes jævnligt, og som fodgænger skal man slet ikke forvente at blive taget alvorligt, heller ikke selv om man lovlydigt bevæger sig mod grønt lys midt i et fodgængerfelt. Trafikale problemer følger den økonomiske vækst Så længe trafikanterne i Vietnam overvejende bestod af cyklister og knallertkørere forblev trafikken ganske vidst kaotisk, men folk og varer nåede dog frem. Mange år med vold-

VIETNAM under overfladen

Familieudflugt

Og så passer den også de næste mange år

Fletteregel for viderekomne

som økonomisk vækst har imidlertid medført trafikale problemer af en helt anden størrelsesorden. Stadigt flere vietnamesere har nu råd til knallert eller scooter, og utallige nye lastbiler er sendt ud på Vietnams veje, veje som sjældent er dimensioneret til tung trafik. Flere har fået råd til at rejse rundt i landet over store afstande, og derfor kæmper busser nu med lastbiler og de mange knallerter om den begrænsede plads. Væksten har også forøget antallet af privatbiler, hvilket står til at blive det største problem fremover. For 10 år siden var det ganske få familier,

Blind dreng (i midten) cykler til skole med hjælp fra kammeraterne.

som havde råd til at købe egen bil, men i dag afspejles den hastigt voksende middelklasse sig tydeligt i gadebilledet, hvor biler er blevet almindelige. Der er nu hyppige bilkøer i og omkring Hanoi og Ho Chi Minh City. Advarsel. Usædvanligt læs! Ingen kan som vietnameserne læsse et transportmiddel langt ud over, hvad der forekommer muligt. At have 3-4 velvoksne svin, 50 ænder eller flere kubikmeter blandet gods bag på en knallert er nærmest normen.

Det er helt almindeligt, at fire familiemedlemmer kører på samme knallert samtidig, uden at nogen af dem ser ud til at være nervøse. Vietnamesernes opfindsomhed og foretagsomhed viser sig få steder så tydeligt som, når store mængder af dyr, grøntsager og blandet gods skal læsses på et meget lille transportmiddel

VIETNAM under overfladen

Ambassadør Peter Lysholt Hansen på taget af den danske ambassade i Hanoi. I baggrunden anes nye højhuse under opbygning, som vidner om Vietnams rivende udvikling. En udvikling hvor Danmark også spiller en rolle

Rige muligheder for at gøre en indsats - Interview med den danske ambassadør i Vietnam

”V

ietnameserne er på alle måder et fantastisk folk. De har en imponerende vilje til at forbedre deres tilværelse, og de arbejder for forandringer bogstaveligt talt dag og nat. Og det sker med en utrolig energi.” Peter Lysholt Hansen har været Danmarks ambassadør i Vietnam siden 2004. Han fortæller om Vietnams mest markante udfordringer, og om hvordan Danmark kan bidrage til Vietnams udvikling.” Hvad er efter din opfattelse Vietnams største problem på det økonomiske område? Det er helt nødvendigt, at landet får ændret sin industrielle struktur, så der skabes en større værditilvækst

i de færdige produkter. Landet har i mange år eksporteret landbrugsråvarer som eksempelvis kaffe, ris, peber og gummi, mens tekstiler, møbler og andre forarbejdede varer overvejende er blevet produceret af udenlandske virksomheder, som har outsourcet produktionen til Vietnam. Der er behov for, at vietnameserne selv tager ansvar for at fremstille mere avancerede produkter. Klimaændringer bliver også en stor udfordring for Vietnam, der er blandt de fem mest udsatte lande i verden. Er der nogen hindringer for at dette kan realiseres? Det er først og fremmest uddannelsessystemet, der skal forbedres. Der skal bruges højtuddannede, velkvalifice-

rede folk til at udvikle og styre landets industri, så Vietnam kan træde ind i gruppen af mellemindkomstlande. At skabe et bedre uddannelsessystem sker naturligvis ikke fra den ene dag til den anden. Vietnam anvender nu 20 % af det statslige budget på uddannelsessektoren, så de er bestemt på vej. Hvilke politiske og administrative tiltag bør tages? Et af de helt centrale punkter er at afskaffe korruptionen, eller i det mindste at omfanget bliver langt mindre, end det er i dag. Alle - også inden for det politiske system - erkender, at korruption er almindelig overalt, men Vietnam har faktisk en langt bedre og mere vidtgående anti-korruptionslovgivning end de fleste andre asiatiske lande. Vietnam har også underskrevet FN’s antikorruptionskonvention, men det kniber dog endnu med at få udmøntet lovgivningen i praksis. Man kan også pege på, at bureaukratiet skal forenkles og gøres mere gennemsigtigt. Vietnameserne selv har store vanskeligheder med at finde ud

VIETNAM under overfladen

Børn går på en nyopført vandkanal langs rismarker i Ninh Binh-provinsen. At skaffe rent vand til Vietnams fattige husholdninger er et område, hvor Danmark har ydet en markant indsats.

af, hvilke procedurer og tilladelser der er nødvendige for at etablere virksomhed, og for udenlandske firmaer er det ofte ret uoverskueligt. Der er dog sket betydelige fremskridt for at forbedre situationen. Vietnam har fået nye og mere overskuelige forretningsog investeringslove, ligesom regler og tilladelser er blevet forenklet i de seneste år. Mærker den almindelige vietnameser også forandringerne? Efter dansk og europæisk målestok er der selvfølgelig plads til store forbedringer på det politiske og retslige felt. Menneskerettigheder opfattes ikke på samme måde i Danmark og Vietnam og er nok det område, hvor det er vanskeligst at skabe de helt store forandringer. Alle vietnamesere har nu adgang til internettet og til udenlandske TV-stationer, og den almindelige borger føler utvivlsomt, at han eller hun har fået større frihed end tidligere. Men demokrati i vestlig forstand og respekt for menneskerettigheder har lange udsigter.

Hvad kan ambassaden gøre i den sammenhæng? Heldigvis er vietnameserne særdeles åbne og interesserede i at høre andre landes synspunkter, så gennem dialog har vi fået flyttet en del. Tidligere havde en vietnameser, der blev anklaget for kriminalitet, for eksempel ikke nogen rettigheder overhovedet. Nu er begrebet ”forsvarer” indført i Vietnams retslige system, og det er ikke mindst opnået gennem dansk rådgivning. Her på ambassaden støtter vi også to universiteter i henholdsvis Ho Chi Minh City og Hanoi, hvor der er etableret afdelinger, der studerer menneskerettigheder. Dette ville have været utænkeligt for få år siden. Kan du nævne andre konkrete resultater, der er opnået med dansk bistand? Danmark støtter sammen med flere andre vestlige donorlande, vand- og sanitetsforbedringer. Formålet er at skaffe rent vand og forbedre de sanitære forhold i institutioner og private

hjem i fattige landdistrikter. Der bliver lyttet velvilligt til de internationale erfaringer, og når vi først opnår enighed med vietnameserne om mål og metoder, går det hurtigt. På kort tid fik en halv million mennesker rent vand, og yderligere 250.000 børn fik forbedret de sanitære forhold i skoler og institutioner. Det syntes jeg er et flot resultat. Hvad med de danske udviklingsorganisationer. Hvor ser du deres muligheder for at skabe forbedringer for vietnameserne? Jeg mener, at der fortsat er rige muligheder for at gøre en indsats, også i årene fremover. Det er nok især i arbejdet med at udvikle civilsamfundet, at de danske organisationer kan gøre en forskel. Opbygningen af den almindelige vietnamesers engagement på græsrodsniveau er helt afgørende for at skabe demokratiske traditioner. Desuden kan organisationernes erfaringer være nyttige, når man skal forebygge følgerne af de globale klimaændringer, som Vietnam allerede nu er påvirket af

VIETNAM under overfladen

Det kan virke næsten uoverskueligt at udplante og passe de enorme arealer med mangrove, men der er ingen vej uden om, og det haster. Næste flodbølge kan komme om få måneder.

Mangroven – naturens værn mod flodbølger

inkekrabberne piler forskrækket ned i deres huller, og dyndspringerne slår smut over vandet for at komme væk, da rækken af blåklædte skolepiger bevæger sig ud gennem mangroven. Pigerne har fået fri fra skolen og er nu i gang med at passe de tusindvis af nyplantede mangrovetræer, som er landsbyens værn mod fremtidige flodbølger. I september 2005 ramte tyfonen Damrey Thanh Hoa-provinsen på Vietnams centrale østkyst med vindstød på over 100 km/ timen. Flodbølgerne, der fulgte, ødelagde diger, huse og rismarker, og tusindvis af husdyr blev dræbt. Mange familier kom sig aldrig oven på tabet af deres hjem og afgrøder, og de lever

nu i dyb fattigdom helt afhængige af den hjælp, de kan få fra naboer og fjerne slægtninge. Men et enkelt distrikt, Hau Loc, havde kun begrænsede skader efter tyfonen, for her havde man ikke fældet mangroveskoven langs kysten. Effekten var tydelig, også for det vietnamesiske landbrugsministerium. I mange af Vietnams kystprovinser foregår der nu en massiv indsats for at beskytte mangroveskovene og for at genplante ny mangrove. Tropernes naturlige kystsikring Mangrove er en fællesbetegnelse for en særlig type skov, som vokser overalt langs de tidevandspåvirkede kystområder

i tropiske egne. Tidevandet betyder, at træernes rødder dagligt dækkes af saltvand, som er giftigt for de fleste landplanter. Kun mangrovetræerne kan overleve i tidevandszonen. Til gengæld kan de sprede sig uden konkurrence og danne enorme, tætte skove. Udover at danne en effektiv barriere mod bølger og vind fra havet, har mangrove-skovens net af oversvømmede rødder også en vigtig betydning som gyde- og opvækststed for fisk og krebsdyr. Fremtiden for Vietnams kystnære fiskeri afhænger derfor af mangroven, og lokalbefolkningen samler desuden muslinger, krabber og spiselige havsnegle direkte fra træernes stammer og rødder. I de mere permanent vanddækkede områder foregår der produktion af østers, og det har oven i købet vist sig, at visse mangrovetræer har blomster, som tiltrækker bier. Så honningproduktion er nu også ved at blive etableret i flere mangroveområder. I 2006 begyndte CARE International at støtte folk i Da Loc kommunen ved at plante 150 hektar ny man-

VIETNAM under overfladen

groveskov og samtidigt udvikle bæredygtig brug af yderligere 350 hektar eksisterende mangrove. Projektet hjælper 1.070 husstande med over 6.200 personer med at udvikle systemer til effektiv beskyttelse og brug af områdets mangroveskov. The Green Team Selv om pigerne er klædt i blåt, omtaler de med stolthed sig selv som ”The Green Team”. De frivillige skolepigers arbejde med at pleje distriktets tre kilometer nyanlagte mangroveskov vejledes og støttes af voksne fra de små landsbyer bag digerne.

Siden 2006 har Tran Thi Hue været en af vejlederne, og næsten dagligt følger hun med skolepigerne ud i mangroven for at udføre nogle timers arbejde. ”Vi er 700 personer fra seks landsbyer, som er involveret i projektet. Vi fjerner også affald og plastik fra kysten, så det ikke ødelægger de unge træer”, forklarer Tran. ”Nogle steder er mangroven over 800 meter bred, så selv om vi er mange, er det et stort arbejde. Nu har vi lavet vores eget gartneri lige bag udplantningen, og det sparer en del tid, at vi kan hente de unge skud derfra.”

Tran Thi er overbevist om at ideen med at genplante mangroveskoven vil spredes til endnu flere regioner: ”Alle kender folk, som er blevet hårdt ramt af stormene og flodbølgerne. Når havvandet rammer rismarkerne, går der kun ganske kort tid, før risen dør, og vi ved, at det vil ske igen. Men nu har vi med egne øjne set, hvad det betyder, når mangroven beskytter vores hjem og marker.”

følgerne af den globale opvarmning. For i modsætning til et kunstigt dige af jord, sten eller beton, indvinder mangroven nye landområder, når skoven langsomt, men sikkert, vokser ud i havet. For rødderne holder på jorden, og sediment vil ophobes og blive til stabil jord i den kystnære del af mangroven. Efterhånden vil almindelige træer og buske overtage den indre del af skoven, og nyt land er opstået.

Mangrove modvirker stigende havniveau Ud over betydning som kystsikring og indtægtskilde er mangroven også vigtig for Vietnams fugle- og dyreliv. Mange sjældne og enestående dyr lever her, og den hårdføre skov på grænsen mellem hav og land kan desuden vise sig at være en afgørende faktor til at modvirke

Hvis verdenshavene stiger, kan en hurtig beslutning om at udplante og beskytte så meget mangroveskov som muligt derfor betyde redningen for de millioner af mennesker, som nu bebor de stærkt truede lavtliggende kystområder, både i Vietnam og andre tropiske lande

“Nu har vi med egne øjne set hvad det betyder, når mangroven beskytter vores hjem og marker.”

Tran Thi Hue hjælper de frivillige skolepiger med at udplante og passe de unge mangrovetræer. Hun er overbevist om, at beskyttelse og genplantning af Vietnams mangrove er den bedste beskyttelse mod de mange flodbølger, der hvert år spreder død og ødelæggelse.

Hver dag efter skole tager de unge piger ud i mangroven for at fjerne det affald, som tidevandet har efterladt på træerne. Plastikaffald, der sidder fast på blade og rødder, kan ødelægge de unge planters mulighed for at overleve.

VIETNAM under overfladen

Kvinden på den gule cykel Mai Thanh Nga smiler og vinker til beboerne i landsbyen, mens hun cykler ned ad den lille sti på vej til sit næste besøg. Beboerne langs stien vinker tilbage, og flere børn fra husene løber efter Mai, som er let genkendelig på sin gule cykel. Hun har et omfattende besøgsprogram i dag, men behovet er også stort. Antallet af folk i Mekongdeltaet, som rammes af den frygtede Dengue-feber vokser hurtigt. Alene i Soc Trang-provinsen, hvor Mai bor, er der konstateret 2400 tilfælde i de første 5 måneder af 2009. Frivillige forebygger epidemier Mai er sundhedsarbejder i et danskstøttet projekt. Ideen er at uddanne lokale folk i grundlæggende sygdomsforebyggelse og derpå lade disse frivillige tage rundt til alle huse i området for at rådgive familierne om, hvordan man mindsker smitterisici, og hvordan man behandler vand og fødevarer hygiejnisk.

”Jeg var sammen med andre frivillige på kursus på hospitalet i Can Tho, hvor vi blev undervist af læger og sygeplejersker. Lægerne kommer sjældent helt herud til Kmer-folket, så det er en god løsning, at vi selv lærer de mest basale ting om smitte og sundhed”, forklarer Mai. Hun har været frivillig sundhedsarbejder i fire år og har ansvaret for 15 kmer-familier, som hun skal besøge mindst en gang om måneden hver.

”Alt efter årstiden er det forskellige sygdomme, der udgør den største fare. Lige nu er det højsæson for Dengue-feber, så jeg bruger mest tid på at rådgive om, hvordan familierne skal dække vandbeholdere til og forhindre, at der kommer andet stillestående vand her i regntiden, hvor myggene kan udklækkes. Det er også vigtigt at lære familierne, at deres børn skal sove under moskitonet, og at hele familien bør bruge insektspray.” En målbar succes Det er tydeligt, at sundhedsarbejdernes indsats virker. Vietnamesisk TV har jævnligt udsendelser, der gennemgår Dengue-febers smittekilder og introducerer metoder til forebyggelse. Alligevel er sygdommen i vækst mange steder. Kmer-folkets område i Soc Trang var tidligere et af de hårdest ramte i landet, men siden de frivillige sundhedsarbejdere er gået i gang, er antallet af smittede faldet til et langt lavere niveau. Støtten fra Dansk Vietnamesisk Forening omfatter også de frivilliges transportmidler. Der er indkøbt og fordelt ca. 260 gule cykler, så sundhedsarbejderne kan komme nogenlunde hurtigt frem til de ofte fjerntliggende boliger.

”Efter det månedlige besøg skal jeg ugen efter tilbage til familien og se, om anbefalingerne er blevet fulgt, så det er en stor hjælp at have et transportmiddel til rådighed,” forklarer Mai

Dansk bistand til khmer-folket i Mekong-deltaet Dansk-Vietnamesisk Forening, CARE Danmark og Organisationen for vedvarende energi støtter de frivillige sundhedsarbejdere gennem PACODE-projektet. Projektet er skabt for at forbedre levevilkårene for den fattige befolkning i provinserne An Giang og Soc Trang i Mekong-deltatet. Det er først og fremmest den etniske gruppe khmer, som bliver støttet. PACODE står for ”Participatory Community Development” - medvirken i lokalområdets udvikling. På gule cykler kører frivillige sundhedsarbejdere rundt til alle familier i området for at fortælle om, hvordan man kan undgå smitte. Disse cykler er indkøbt med dansk bistand.

Projektet startede i 2005 og har til formål at forbedre fattige familiers indkomster, sundhedstilstand, adgang til vand og sanitet samt fremme et bedre lokalmiljø og mere bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Det sker i samarbejde med vietnamesiske organisationer og de lokale myndigheder. Estimeret budget er18,9 mio. kroner. Projektet finansieres af Danida.

VIETNAM under overfladen

Ho Chi Mihn City og Hanoi Vietnams storbyer i rivende udvikling

ietnams to største byer er økonomiske, politiske og kulturelle kraftcentre, men der er også påfaldende forskelle på de to byer. Som hovedstæder i respektive Nordvietnam og Sydvietnam, da landet var delt, er Hanoi og Ho Chi Minh City (tidligere Saigon) også vigtige historiske symboler, og begge byer har stadig mange karakteristika, som både er følger af den tidlige historie, koloniperioden og Den Amerikanske Krig. Hanoi fylder 1000 år i 2010, mens Saigon først voksede fra en landsby fra 1623 med de første vietnamesiske indvandrere. Syden som motor i væksten Ho Chi Minh City kom under amerikansk indflydelse fra 1954, og byens erhvervsdrivende var efter krigen således i træning med international handel og med vestlig økonomisk tankegang. Da Vietnam igen åbnede sig mod omverdenen, var det derfor logisk for de fleste internationale investorer at have fokus på Ho Chi Minh City og den sydlige del af landet, hvor forretningsaftaler kunne indgås på kendte måder, og hvor befolkningen umiddelbart var fortrolig med vestlig kapitalistisk praksis.

Der er fortsat markant flere udenlandske virksomheder, der slår sig ned i Ho Chi Minh City end i Hanoi, og landets økonomiske vækst foregår i et helt andet og højere tempo i syd end i nord. Ho Chi Minh City præges af nyt og stort byggeri, og de fleste banker og multinationale virksomheder har deres vietnamesiske hovedkontor i Ho Chi Minh City.

Til gengæld har Hanoi umiddelbart langt større appel for turister. Hovedstaden er karakteriseret ved smukke gamle bygninger i fransk kolonistil, åbne grønne pladser, brede boulevarder, søer og et velbevaret historisk centrum, men talrige problemer står i kø både i Hanoi og Ho Chi Minh City. Som i de fleste andre udviklingslande foregår der en massiv tilflytning til de store byer. Fattige landarbejdere valfarter i stort tal til Vietnams største byer for at prøve lykken. Handel, trafik og bynær industri vokser nærmest eksplosivt. Forstæderne og de fattigste byområder har massive problemer med at få rent drikkevand nok til befolkningen og med at få fjernet spildevand og affald på forsvarlig vis. Boligmangelen er katastrofal, og trafikken og luftforureningen er en tikkende bombe under folkesundheden. Hanois industri volder problemer Den voldsomme forurening i Hanois centrum har fået bystyret til at planlægge en udflytning af de mest forurenende industrivirksomheder til særlige industriområder langt fra Hanoi. Der er i første omgang fokus på 422 navngivne virksomheder, der forurener særligt meget eller bruger store mængder af strøm, vand eller andre ressourcer til produktionen. Virksomhederne optager hele 900 hektar i Hanois centrum, så også af pladsmæssige årsager synes ønsket forståeligt. Men det er arbejdskraftkrævende industrier som eksempelvis tekstilfabrikker, der er i søgelyset.

En flytning vil derfor medføre store transportproblemer for de mange fortrinsvis fattige, som arbejder i industrien. Med den månedsløn på blot 1,5 millioner dong (ca. 450 kr.), som en tekstilarbejder har i gennemsnit, er der ikke råd til mange busbilletter, og de færreste arbejdere har deres egen knallert. Flere udflyttede virksomheder opfører derfor allerede nu enorme boligblokke ved siden af fabrikkerne, så arbejderne ikke behøver at transportere sig til og fra arbejdet. Arbejderne afkræves kun en smule i husleje, men normalt må 14-16 arbejdere dele samme rum, og tilværelsen i disse lejekaserner fjernt fra familien er næsten ufatteligt hård og deprimerende

VIETNAM under overfladen

Ho Chi Minh City er en typisk pulserende storby i en spirende tigerøkonomi. Der handles døgnet rundt, og byen tiltrækker masser af udenlandske investeringer

Der er masser af søer i Hanoi. Den smukke Hoan Kiem Lake i den gamle bydel er et yndet mål for både turister og unge vietnamesiske par som prøver at stjæle sig til nogle minutters privatliv

En afslappende stund i Hanois gamle handelskvarter

”Synes du, at trafikken i Ho Chi Minh City er slem? Så bare vent til vi alle får råd til en bil”

VIETNAM under overfladen

Miljøforbedringer i Hanois fattigste boligområder I

slutningen af 1960erne og starten af 1970erne blev der opført en lang række standardiserede boligblokke i flere kvarterer i Hanois centrum. ”Den Amerikanske Krig” (Vietnam-krigen) var i sin kulmination, Hanoi blev rutinemæssigt bombet af amerikanerne, og der var hverken tid, ekspertise eller ressourcer til at lave byggeri af ordentlig kvalitet. Efter krigens afslutning flyttede alle, som havde muligheden, til mere attraktive områder af Hanoi. I dag er beboerne fortrinsvis forarmede land-

arbejdere, som i stort tal kommer til hovedstaden for at søge lykken i den blomstrende tekstilindustri, domineret af udenlandske mærkevarer, som henlægger produktionen til Vietnam på grund af den billige og effektive arbejdskraft. Siden boligerne blev opført, er der ikke foretaget nogen form for modernisering eller større vedligeholdelsesarbejde. I Quynh Mai karréerne bor over 13.000 mennesker i faldefærdige og usunde boliger. Organisation for Vedvarende Energi (OVE) har gennem mange år arbejdet for at forbedre livskvaliteten

for disse mennesker og for fattige i tre andre af Hanois mest forarmede kvarterer. 50 personer om et toilet Det er næsten ikke til at fatte at samtlige indbyggere i den særdeles deprimerende boligblok B2 smiler, er imødekommende og ivrigt fortæller om de ændringer, som allerede er i gang, eller som de regner med snart bliver gennemført.

Pham Thi Huong byder velkommen i familiens lejlighed. I de to rum på

VIETNAM under overfladen

Oldemor Pham Thi Huong sammen med familiens yngste børn på gulvet i deres lejlighed i et af Hanois fattige kvarterer. Her bor fire generationer sammen på 45 kvadratmeter.

i alt 45 kvadratmeter bor Pham med sin mand, tre voksne sønner, to svigerdøtre, tre børnebørn og 5 oldebørn. At fire generationer deler samme lejlighed er helt normalt i Quynh Mai. Pham Thi fortæller: ”Jeg er nu 73 år og arbejder ikke længere, men da jeg var yngre, var jeg ansat i tekstilindustrien, hvor mine tre sønner og to af mine børnebørn nu arbejder. Jeg passer alle børnene og laver mad, mens de andre er væk. Her i blokken bor der i alt 50 personer, og ligesom min familie arbejder de fleste andre også på forskellige tekstilfabrikker.” Blokken har et fælles toilet, så der er altid lang kø om morgenen, inden de voksne skal på arbejde og børnene skal i skole. Pham Thi håber, at hendes blok engang kan få installeret nye toiletter, men ellers mener hun, at hendes familie har nogenlunde gode forhold. ”I mange andre blokke har de intet toilet overhovedet, så vi skal nok ikke beklage os”. Lokal medfinansiering er nødvendig Et af OVE’s konkrete projekter er netop at opføre flere toiletter i Quynh Mai. I første omgang har blok E1 fået nye faciliteter som et demonstrationsprojekt, så hver lejlighed her nu har eget toilet. Siden er de nye toiletter blevet vist frem for beboerne i de andre blokke, og repræsentanter for myndighederne er ligeledes kommet forbi for at se, hvor store forbedringer, der kan skabes med små midler.

Ideen er, at indbyggerne i alle de fire boligområder hvor OVE arbejder, selv skal prioritere de forskellige miljøtiltag og medfinansiere opførslen af nye septiktanke, toiletter, vandbeholdere eller hvad de nu vælger ud som pilotprojekt. Hr. Mai Giang Nam er den lokale leder af miljøforbedringsprojekterne i Quynh Mai. Han forklarer, at den lokale medfinansiering mest sker i form af arbejdskraft, da ingen har særligt mange penge til investering i indkøb af materialer: ”Selv om vi har fået megen hjælp fra Danmark, går det langsomt med forbedringerne. Beboerne har kun begrænset kendskab til, hvad miljøforbedringer kan betyde for deres livskvalitet, så oplysning og undervisning er en stor del af arbejdet. Efter megen diskussion blev vi enige om, at flere toiletter og flere træer til at dæmpe luftforureningen var

det vigtigste for os her i området. Da vores første nye toiletter blev opført i 2006, kostede de 3,7 millioner dong stykket (ca. 1.100 kr.), og de fleste af pengene kom fra Danmark, men her i næste fase hvor vi selv skal betale en større del af nye anlæg går det lidt mere trægt. Desuden er materialer steget voldsomt i pris, så i dag koster det over det dobbelte at installere et nyt toilet.” Alligevel mener Giang, at den lokale medfinansiering er nødvendig: ”Hvis noget skal gennemføres herude, er folk nødt til selv at tage ansvaret for det, og selv om det er hårdt, skal de også mærke, at der er omkostninger ved at udføre forbedringerne. Beboerne bliver meget mere tilfredse med de ting, som de selv har besluttet sig for at anskaffe, og som de selv har betalt noget for, og tingene bliver bedre passet og vedligeholdt”

Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) arbejder i Hanois fattige kvarterer

I centrum af en boligkarré i Quynh Mai-kvarteret. Her samt i tre andre af Hanois fattigste områder har OVE skaffet indbyggerne nye septiktanke, nye rene beholdere til opsamling af regnvand, nye afløbssystemer samt forbedret stierne og udplantet træer til at dæmpe påvirkningen fra luftforureningen.

Hanoi er under pres fra en voksende bybefolkning. Mangelfuld vandforsyning, kloakering og affaldshåndtering kombineret med forurening fra fabrikker og trafik forårsager store sundhedsproblemer hos den fattigste bybefolkning i Hanoi. Projektet ”Local Agenda 21 Activities in Poor and Low income Areas in Hanoi” skal kombinere gennemførelsen af lokale miljøaktiviteter og projekter med informationsaktiviteter rettet mod beslutningstagere hos de myndigheder, der arbejder med bymiljø- og byudviklingsproblemer. Projektet vil udvikle nye modeller baseret på principperne i Lokal Agenda 21 arbejde, som tager sigte på at udvikle situationer, hvor beboeres egne ressourcer anvendes i selvhjælpsprojekter til gavn for miljøet.

VIETNAM under overfladen

Halongbugten - Vietnams største attraktion Det er ikke tilfældigt, at Halongbugten er Vietnams største turistattraktion, og at området allerede blev udnævnt til ”World Heritage Site” i 1994. De skovklædte stejle klippeøer, der rager op over havet, har et næsten magisk samspil med lyset, og få steder i verden kan overgå en solnedgang i dette naturklenodie. Med de mange besøgende er en tur til Halongbugten ikke længere en eksklusiv affære, hvor ens egen båd for første gang udforsker bugtens grotter og de mange snævre passager gennem klipperne. Men selv om illusio-

nen om en ”opdagelsesrejse” hurtigt brister, bliver stort set alle turister alligevel dybt imponerede over bugten. Mere end 3.000 grønne øer og talrige huler og klippeformationer, udformet af vinden og regnens påvirkning i hundredetusinder af år, danner et helt fantastisk og betagende landskab Valg af skib og udflugtsprogram Når et rejsebureau viser Halongbugten i et katalog, er det dominerende foto næsten altid den traditionelle vietnamesiske junke for fulde sejl på en baggrund af bugtens spektakulære

kalkstenklipper, der rager op over et smaragdgrønt hav. Selv om alle turistskibe er bygget, så de ligner de gamle junker, har sejlene i dag mest dekorative formål. Sejlskibe er også en smule besværlige i Halong, hvor der ofte er helt vindstille i læ bag de mange klipper. Så selv om det ser flot ud med sejl, og enkelte af de mest luksuriøse udflugtsskibe endda har fungerende sejl, kan man sagtens være tilfreds med at ens eget udflugtsskib er drevet af en almindelig dieselmotor. Der afgår dagligt snesevis af både fra kajen i Halong City, og der er hundred-

VIETNAM under overfladen

Der er også mange lokale fiskere, som tilbringer arbejdsdagen i bugten. Nogle har bygget hele flydende landsbyer, hvor fangsten opbevares frisk i store bassiner og hvor der findes både butikker og spisesteder.

vis af turister, som går om bord på et skib for at sejle videre ud til hulerne eller til trekkingture i Cat Ba Nationalpark. Udflugterne er blevet en særdeles velorganiseret affære, hvor man sædvanligvis afhentes på sit hotel i Hanoi, og al transport og alle entréer til bugten og de forskellige grotter er inkluderet, ligesom alle måltider, engelsktalende guide, leje af havkajak samt transport og overnatning på Cat Ba også er en del af udflugtspakken. Hvis man har købt en færdig rejse hjemmefra er der på forhånd sørget for disse ting, men den individuelle rejsende har intet problem med selv

at arrangere sin udflugt. Alle rejsebureauer i Hanoi sælger ture til Halongbugten lige fra endagsture til luksuskrydstogter. Man ved selvfølgelig ikke meget om, hvad der kan forventes, og en del turister, der vælger de billigste løsninger, ender da også på skibe, hvor overnatningsforhold og mad er særdeles ringe, og hvor hverken Cat Ba eller sejlads i havkajak er inkluderet. Pris og kvalitet hænger i almindelighed fint sammen, så hvis man vil undgå de værste faldgruber, kan det anbefales at bede operatøren om en ”deluxe” udflugt og betale lidt ekstra for at sikre sig

En båd bygget som en traditionel vietnamesisk junke ser særdeles dekorativ ud med Halongbugtens kalkstensklipper som malerisk baggrund.

VIETNAM under overfladen

Markeder til lands Og til vands Fotoreportage om et handlende folk

Friske forsyninger på vej

Når man har fået nok af nudelsuppe og forårsruller, er der heldigvis altid tusindvis af alternativer

Opfriskning af makeup inden næste kunde

I de overdækkede markeder i Ho Chi Minh City kan man købe stort set alt. Også ting man næppe havde forestillet sig!

Det flydende marked i Can Tho. Hver båd markerer sit udbud ved at sætte varer på en hævet bambusstang. Her sælges græskar. Når båden har udsolgt, er stangen tom.

VIETNAM under overfladen

Det blev fejret den dag, den første brønd og det første pedallokum blev indviet. OVE deltager sammen med Care Danmark og Dansk Vietnamesisk forening i PACODE-projektet i Vietnam.

OVE Organisationen for Vedvarende Energi Dannebrogsgade 8 A 8000 Århus C Tlf.: +45 8676 0444 ove@ove.org www.ove.org

VIETNAM under overfladen

Konkurrence

Vind GAVEKORT Vær med i spørgeskemaundersøgelsen og deltag i lodtrækningen om et gavekort på 5.000 kr

Nævn tre danske humanitære organisationer, der arbejder i Vietnam Hvad er minimumslønnen i Vietnam (2009)? Hvor mange millioner ton ris dyrkes der årligt i Vietnam (2009)? Hvad hedder den største etniske gruppe i Vietnam? Hvem blev Danmarks ambassadør i Vietnam i 2004?

Svarene på spørgsmålene finder du i bladet.

Navn: Adresse: Telefonnummer: E-mail

Ja tak, jeg vil gerne høre mere om ulandsarbejde

Spørgeskemaet sendes til: CARE Danmark Nørrebrogade 68B 2200 København N Mærk kuverten: ”Vietnam”

VIETNAM under overfladen

Du kan ikke stoppe den nĂŚste cyklon

VIETNAM under overfladen

Men du kan hjĂŚlpe hende med at overleve den

travel www.albatros-travel.dk Tlf.: -45 3698 9898

www.cctravel.dk Tlf.: +45 3315 3322

www.dagama.travel Tlf.: +45 3638 0000

www.fdm-travel.dk/vietnam Tlf.: +45 7011 6011

www.gracetours.com Tlf.: +45 3311 7117

ßQG GLQ LQGUH HYHQW\UHU

www.indigorejser.dk Tlf.: +45 7023 0733

www.intertravel.dk. Tlf.: +3315 0077

www.jysk-rejsebureau.dk Århus: +45 8618 2488 Aalborg: +45 9812 3336 Kbh.: +45 3311 1616 Odense: +45 6312 1216 Grupperejser: +45 8618 4288

www.kilroytravels.dk Tlf.: +45 7015 4015

www.marcopolo.dk Tlf.: +45 7012 0303

www.viktorsfarmor.dk

www.nyhavn.dk Tlf.: +45 3332 0320

www.stjernegaard.dk Tlf.: +45 4526 0000

www.topas.dk Tlf.: +45 8689 3622

www.vietnamtravels.dk Tlf.: +45 8678 5050

www.viktorsfarmor.dk Tlf.: +45 8622 7181

Hvis du vil støtte udviklingsarbejde så kontakt en af disse tre organisationer, der star bag dette magasin:

Dansk Vietnamesisk Forening, www.davifo.dk / OVE, www.ove.org / CARE Danmark / www.care.dk