Caritas Caritas Nyt Danmark #3
Juni 2018
N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K
3 Au pair ordningen til høring 4 CHS-certificering i hus 6 Nyt Innovativt samarbejde 8 Unge på dagsordenen 10 Latriner udbredes i Tchad 11 Hjælp til landmænd i Uganda
Caritas Danmark #3 CARITAS NYT Ansvarshavende: Jann Sjursen jsu@caritas.dk Redaktør: Naja Mammen Nielsen nmn@caritas.dk Grafisk design: Elise Nimand Madsen Korrektur: Andreas Riis Papir: 100 g Arctic Matt DETTE NUMMER Caritas Nyt #3 – Juni 2018 Forsidebillede: Pesitho sammen med ingeniørstuderende fra Århus Universitet. Bagsidebillede: Jann Sjursen. Trykoplag: 3.500 ISSN: 13978578 Redaktionen af Caritas Nyt #3 blev afsluttet den 22. maj. UDGIVELSE Caritas Nyt udkommer fem gange årligt. Caritas Nyt sendes til alle, der indbetaler bidrag til Caritas’ arbejde samt samarbejdspartnere. Næste nummer udkommer i september 2018. Adresseændring eller afmelding: caritas@caritas.dk eller tlf. 38180000 Caritas’ kontonummer: 2191-3487254516 UDGIVER Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager.
NATIONALT
Unge i Caritas Kære Læser, Caritas Europa holdt i maj sin generalforsamling i Georgien med repræsentanter fra 42 lande. Georgien selv ligger på kanten af Europa og var tidligere en del af Sovjetunionen. Rusland kan ikke helt slippe det lille land og har besat dele af det så sent som i 2008.
Folketinget diskuterer au pair-ordningen Caritas støtter et lovforslag om afskaffelse af au pair-ordningen, som nu er til behandling i Folketinget. Men forslag til forbedringer er også blevet nævnt i debatten.
Båndene mellem Danmarks Unge Katolikker og Caritas Danmark er blevet styrket i de seneste år. DUK skal senere i år træffe beslutning om et indsamlingsprojekt i samarbejde med Caritas, sådan som det kendes fra de katolske skoler. Forventningen er, at samarbejdet udvikler sig til mere end det.
”Ordningen fungerer i praksis som billig hushjælp til danske familier på vilkår, som ikke stemmer overens med det danske arbejdsmarked,” siger generalsekretær Jann Sjursen i høringssvaret.
Det er en meget glædelig udvikling. Vi har brug for at arbejde sammen i den katolske familie, og vi har brug for alle aldersgrupper – og for både mænd og kvinder. Derfor er det i øvrigt også historisk, at Caritas Europa har valgt den første kvindelige generalsekretær, svenske Maria Nyman.
TEKST: ANDREAS RIIS, NATIONAL KOORDINATOR
Et nyt lovforslag om at afskaffe au pair-ordningen er til debat i Folketinget, og Caritas Danmark har indsendt et høringssvar med støtte til forslaget.
Organiseret social dumping? Karsten Hønge, politisk ordfører for Socialistisk Folkeparti, der har stillet lovforslaget sammen med Dansk Folkeparti, har i et interview med BT kaldt ordningen for ’organiseret social dumping’, og mener, at det er ’uværdigt for alle parter’ at beholde reglerne. Hans Henrik Lund fra Kirkernes Integrations Tjeneste vil dog ikke gå helt så langt:
Læs mere om Caritas Danmark:
www.caritas.dk Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark
CARITAS NYT 2018 #3
Uværdig aftale?
I Georgien er de frivillige og ansatte i Caritas især unge, der vil gøre en indsats for udsatte grupper i samfundet. Ikke mindst i hovedstaden Tbilisi. Så det var et godt valg af værtsland, da generalforsamlingen netop havde unge i Caritas – både på europæisk og på nationalt plan – som hovedtema. De fleste lande havde på opfordring ungdomsrepræsentanter med, herunder Caritas Danmark. Det blev besluttet, at Caritas Europa skal udarbejde en strategi for unges involvering og afsætte ressourcer til arbejdet.
Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) – Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 165 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som er verdens største humanitære netværk.
2
Au pair ordningen til høring
"Jeg vil give Karsten Hønge 100% ret i, at det er forfærdeligt, når fattige eller desperate mennesker udnyttes – det sker blandt andet i det meste af Mellemøsten. Men jeg vil stærkt påpege, at Danmark er et af de få lande i verden, hvor der er ordnede forhold, også set i forhold til resten af Europa. For de kvinder, der kommer hertil som au pair, er det et åndehul, og en mulighed for at få et lidt bedre livsperspektiv. Hvor de ellers ville ende i
udnyttelse, får man faktisk en mulighed for at hjælpe dem," siger Hans Henrik Lund. Forslag til forbedringer I stedet for en direkte afskaffelse har der også været diskuteret en række forbedringsforslag, blandt andet at gøre au pair-personers opholdstilladelse uafhængig af værtsfamilien og at indføre en godkendelsesordning for au pair-bureauer. De ændringer foreslog Caritas netop i et holdningspapir i 2016, og her er der enighed hos FOA: "Vi er sådan set enige i, at tiden er løbet fra au pair-ordningen. Vi mener dog, at man bør gå mod en forbedring af reglerne, så de svarer mere til forholdene på arbejdsmarkedet – og det har vi faktisk haft en del succes med tidligere. Hvis man laver et decideret forbud, vil det nok give en risiko for, at der bliver et endnu større gråt eller sort marked," siger forhandlingsleder Jakob Bang og fortsætter: "Når det er bureauer, der formidler kontakten, skal det sikres, at der ikke bliver taget en urimelig profit, eller at der sker andre former for udnyttelse. Derfor skal der reguleres på det område." Lovforslaget skal til anden behandling i Folketinget den 1. juni. CARITAS NYT 2018 #3
3
INTERNATIONALT
CHS-certificering
Kvalitetsstempling af Caritas’ humanitære arbejde Caritas Danmark har som den fjerde organisation i Danmark fået papir på at opfylde de internationale kvalitetskrav, der stilles i Core Humanitarian Standard (CHS).
Sekretariatet har arbejdet i månedsvis for at blive CHS-certificeret.
TEKST OG FOTO: NAJA MAMMEN NIELSEN
CHS-certificeringen er en blåstempling af Caritas Danmarks arbejde og et vigtigt redskab både på sekretariatet og i programlandene. Forud for certificeringen har et hold af revisorer fra Humanitarian Quality Assurance Initiative (HQAI) gennemgået Caritas’ arbejde og metoder for at vurdere, om organisationen lever op til de internationale anerkendte kvalitetskrav. ”Certificeringen viser over for de mennesker vi hjælper, vores donorer og os selv, at vores arbejde lever op til en lang række kvalitative krav, der er med til at give en bedre bistand. Det er et gevaldigt skulderklap til vores arbejde. Vi har været i gang i månedsvis med at styrke og opgradere finansielle og organisatoriske procedurer – ikke blot i hele Caritas Danmark – men også hos vores lokale samarbejdspartnere,” fortæller Betina Gollander-Jensen, teamleder for Internationalt Team. Udover at forbedre procedurerne i Caritas Danmark har certificeringsprocessen blandt de ansatte skabt fokus på ni forpligtelser, som CHS stiller op (se grafik). Processen har været det hele værd, og Caritas Danmark er nu en af de kun 15 certificerede organisationer på verdensplan. ”Vi har nu fået bevis på det gode arbejde. Men det slutter ikke her. De kommende år vil det løbende blive tjekket, om vi fortsat overholder certificeringen, ellers risikerer vi at miste den igen. Så der ligger en fortsat opfølgning foran os med at overholde standarden,” siger 4
CARITAS NYT 2018 #3
Betina Gollander-Jensen og tilføjer: ”Donorer kræver i stigende grad, at organisationer skal være certificerede. Danida har bl.a. stillet certificeringen som et krav for fortsat at få midler fra Udenrigsministeriet. Vi håber derfor, at certificeringen kan være med til at rejse flere penge til vores arbejde.” En humanitær huskeliste CHS er en hjælp til løbende at kunne vurdere og forbedre kvaliteten af de humanitære indsatser. Dermed reduceres risikoen for fejl, misbrug og korruption – ikke kun til gavn for organisationen, men særligt for de mennesker, som der arbejdes for at hjælpe. CHS er primært tiltænkt den humanitære sektor, men standarderne kan også bruges til at forbedre udviklingsarbejdet. ”Standarden, som vi nu er certificeret til, kan ses som en slags huskeliste over de ting, vi skal inkludere, når vi laver hjælpeprogrammer. Det giver f.eks. god mening, at vi altid husker at inddrage målgruppens ”stemme”, når vi planlægger og gennemfører aktiviteter. Det har vi selvfølgelig altid bestræbt os på, men nu er det blevet mere systematiseret og institutionaliseret, som en del af organisationens DNA,” siger Betina Gollander-Jensen. Standarden vil således give de berørte mennesker vished om, at de gennem Caritas får den hjælp, der passer bedst til deres behov. Som led i denne proces har
Caritas fået implementeret en klagemekanisme, der skal gøre det nemmere for målgruppen at klage over Caritas Danmarks programmer, hvis de føler sig dårligt behandlet.
Caritas Danmark er forpligtet til at overholde de 9 standarder:
Fokus på ansvarlighed Standarden bygger på et princip om ansvarlighed. Den er et redskab, som skal tilgodese samfund og mennesker, der er berørte af kriser, ved at sætte dem i centrum og værne om deres fundamentale rettigheder. Først og fremmest giver den et overblik over, hvordan organisationer skal handle og agere, men den fortæller også, hvad målgruppen kan forvente. ”For målgruppen er der særligt to forhold, som vil gavne dem ved standarden. For det første, at de stadig har rettigheder, selvom de er berørt af krig og konflikt. For det andet har de krav på at blive inddraget og deltage i alle faser af et program. Det har Caritas selvfølgelig altid gjort, men nu skal vi dokumentere, hvordan vi gør det,” fortæller Betina Gollander-Jensen og uddyber: ”Fordelen for partneren ved en CHS-certificering er, at bistanden bliver mere gennemskuelig og forventelig. Det er jo ikke kun Caritas Danmark, som er certificeret, men også andre i Caritas-netværket, så pludselig lever vi alle op til den samme standard og har samme forventninger om procedurer over for partneren. Det gør det nemmere for partneren at vide, hvad de kan forvente fra os – og hvad vi forventer af dem.” CARITAS NYT 2018 #3
5
INTERNATIONALT
Innovativt samarbejde med Pesitho
Solceller skal forhindre røg i køkkenet Et nyt samarbejde mellem iværksættervirksomheden Pesitho og Caritas skal hjælpe flygtninge i Tchad og Uganda med at tilberede deres mad ved brug af solenergi. AF NAJA MAMMEN NIELSEN / FOTO: PESITHO
Udnyttelse af solenergi har gjort et hastigt indtog på verdensplan. Det skyldes blandt andet udbredelsen af solceller, der er faldet markant i pris de senere år. Det er et skridt i den positive retning hen imod målet om at give alle mennesker adgang til pålidelig og moderne energiforsyning, der er til at betale. Det har verdens lande forpligtet sig til gennem vedtagelsen af de globale verdensmål, som skal nås inden 2030. Og verdensmål 7 fokuserer netop på styrkelsen af bæredygtig energi. Selv om solenergi allerede er udbredt, tilbereder langt de fleste mennesker i udviklingslandene stadig mad over åben ild og lider under forurening i husholdningen. Det har givet den midtjyske iværksættervirksomhed Pesitho en idé til, hvordan man kan stoppe den VERDENSMÅL 7: BÆREDYGTIG ENERGI DELMÅL 7.1: GIV ALLE ADGANG TIL MODERNE ENERGI
Inden 2030 skal alle mennesker have adgang til pålidelig og moderne energiforsyning, der er til at betale.
6
CARITAS NYT 2018 #3
giftige røg i køkkenet. Virksomheden er i gang med at udvikle et soldrevet mikrokøkken, som skal gøre det muligt for de fattigste at udnytte solenergien til lave priser, specielt i yderområder i udviklingslandene, hvor adgangen til elforsyning er begrænset. De tre iværksættere fra Herning har mange års erfaring fra vindmølleindustrien, men har længe gået med et ønske om at ændre kurs fra store løsninger og udvikle et mikroprodukt, der kan bruges som humanitær løsning globalt og skaffe strøm til verdens fattige. ”Jeg har altid haft en drøm om at blive iværksætter. Og så synes jeg bare lige pludselig, at vi havde idéen til at kunne gøre en forskel,” fortæller Thorben G. Nielsen, der er direktør og grundlægger af Pesitho. Han har opsagt sin stilling hos Siemens for at hellige sig projektet, som er en mangeårig drøm, der er gået i opfyldelse. Genopladeligt køkken Pesitho har taget udgangspunkt i den ubegrænsede adgang til solenergi, som befolkningerne har i landene syd for Sahara. På den baggrund har de udviklet et produkt, der består af et solpanel, som kan lade et batteri op, der kan give strøm til en kogeplade, tre LED-lamper og en mobiloplader på én gang. Det skal lette byrden
Prototypen af mikrokøkkenet er ved at blive finjusteret (tv.). Pesitho samarbejder bl.a. med ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet (th.).
for især kvinderne, der bruger mange kræfter på at samle brænde for at kunne tilberede maden over åben ild, og minimere risikoen for afskovning, der er et alvorligt problem i mange udviklingslande. Samtidig undgår familierne at indånde de store mængder røg fra bålet og kan tilmed få lys om aftenen og have strøm til anden anvendelse, som f.eks. at oplade deres mobiltelefoner. Navnet ’Pesitho’ er sammensat af de tre iværksætters navne: Peter, Simon og Thorben. Den nyopstartede virksomhed manglede en partner, som kunne identificere behovet for de soldrevne køkkener, og som de kunne lave en holdbar løsning til – og her er Caritas kommet ind i billedet. For Caritas giver det god mening at være en del af pilotprojektet, da organisationen ønsker at afprøve nye metoder i programlandene. ”Vi synes, at samarbejdet byder på spændende, nye vinkler til Caritas’ arbejde. Samtidig er vi også begejstrede for at starte et partnerskab med en nystartet dansk iværksætter-virksomhed samt studerende og forskere fra Aarhus Universitet. Vi tror, det vil bringe nye kompetencer om bord, som vil bidrage positivt i de humanitære indsatser, hvor vi nu tester produktet – og som, forhåbentlig, på længere sigt kan bredes ud til flere lande og mennesker,” siger Betina Gollander-Jensen, Teamleder for Internationalt Team. Imødekommer et behov I første omgang er der indgået en aftale for en 1-årig periode, hvor Pesitho vil levere 100 mikrokøkkener,
som skal distribueres til flygtningelejre i Uganda og Tchad. I testperioden vil mikrokøkkenerne blive færdigudviklet på laboratorierne på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus Universitet og værksteder i Herning og samlet i Thorben G. Nielsens kælder og derfra fragtet med container til Uganda og Tchad. Prototypen forventes færdig i løbet af juni og vil i slutningen af året nå ud til en udvalgt gruppe flygtninge, der vil teste dem over tre måneder. Thorben Nielsen vil selv instruere familierne i, hvordan de skal bruge køkkenerne, og undervejs vil et hold af forskere og ingeniørstuderende fra Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus Universitet evaluere projektet, så Pesitho kan optimere produktet. ”Caritas håber, at samarbejdet med Pesitho kan være med til at teste nye mulige løsninger på de hverdagsproblemer, som mange fattige og sårbare mennesker står overfor i vores partnerlande. Da dette produkt reducerer forbruget af træbrændsel og den tid, man bruger på at samle brænde, kan det potentielt have store fordele både for miljøet og for den enkelte person, der vil kunne bruge tiden mere produktivt,” fortæller Betina Gollander-Jensen og tilføjer: ”Særligt i Tchad risikerer kvinderne at blive udsat for voldelige overgreb, når de bevæger sig ud af lejrene for at samle brænde. Vores partnere har efterspurgt løsninger på denne type problemer, så vi håber, at testen af prototypen går så godt, at en egentlig produktion kan blive startet op.” CARITAS NYT 2018 #3
7
INTERNATIONALT
Regionalkonference i Georgien
Rejsebrev:
”Unge. Solidaritet. Europa.” Caritas Europa var samlet den 7.-9. maj til den årlige regionale konference. Her skulle der vælges formand, næstformand og bestyrelse for de næste 4 år, men i år var der også fokus på de unge i Caritas. Christopher Bonde, formand for Danmarks Unge Katolikker, fortæller om sin deltagelse. TEKST: CHRISTOPHER BONDE, FORMAND FOR DANMARKS UNGES KATOLIKKERS (DUK) HOVEDBESTYRELSE FOTOS: CHRISTOPHER BONDE OG JANN SJURSEN
Andreas Rude, Christopher Bonde, Lea Noval og Jann Sjursen.
Jeg har ikke tidligere lavet frivilligt arbejde i eller med Caritas. Et par gange har jeg gennem mit arbejde i Danmarks Unge Katolikker (DUK) samarbejdet med Caritas Danmark, men jeg tror det kan tælles på én hånd. Derfor så jeg med spænding frem til denne konference, som for mig ville være den første af sin slags. Hver af Caritas Europas medlemsorganisationer blev inviteret til at tage to ungdomsdelegerede med. I den forbindelse inviterede Caritas Danmark to med fra DUK. Dermed bestod den danske delegation af Caritas Danmarks generalsekretær Jann Sjursen og næstformand i Caritas’ bestyrelse Andreas Rude samt to repræsentanter fra DUK’s hovedbestyrelse, Lea Noval og mig selv. Søndag d. 6. maj tog vi afsted fra Kastrup. Vi mellemlandede i Istanbul, og her mødte vi andre både unge og ældre, der var på vej til Tbilisi i Georgien for at deltage i konferencen. Jann og Andreas hilste på dem, de kendte fra tidligere konferencer, og det var tydeligt, at gensynet og forventningsglæden var stor. Da vi landede i Tbilisi, blev vi hentet i busser – vi var en 20-30 mennesker fra hele Europa. Hvis ikke man vidste, hvilket arrangement vi skulle deltage i, kunne det udefra godt ligne en gammel-elev-fest: Folk hilste, gav krammere og grinede allerede højlydt som ved et glædeligt gensyn. Disse konferencer, der afholdes hvert fjerde år, er tydeligvis noget, alle ser frem til. 8
CARITAS NYT 2018 #3
Lejrskole-stemning Mandag formiddag gik med ankomst og indregistrering af resten af de delegerede. Hotellet hvor vi boede, var også der, hvor konferencen blev afholdt. For at blive i gensynsterminologien emmede hele hotellet derfor af lejrskole-stemning, folk var spændte og parate til at komme i gang – i gang med at debattere, træffe beslutninger, med at udveksle erfaringer, knytte nye bekendtskaber og arbejdsforbindelser. Resten af dagen gik med åbnings- og velkomsttaler samt valgtaler fra kandidater, der var på valg til diverse Caritas Europa-poster. Men for mig var to af talerne langt mere interessante og fængslende end alle de andre: Alice fra Young Caritas (YC) Wien, og Poul fra YC Luxemburg. De kom på som de sidste af talerne, de skiftedes til at tale, de var nervøse, men velforberedte, de havde et stærkt budskab og et klart mål: inddrag og omfavn de unge!
Kampagner på fremmedsprog Tirsdag begyndte med en paneldebat med et panel bestående af delegerede i alle aldre. De diskuterede unges plads i Caritas’ mission. Endnu en gang var det tydeligt, at de unge i Caritas var kommet for at blive, for at blive hørt og ikke mindst for at provokere ”de ældre” til i højere grad at tænke unge mennesker ind i Caritas’ arbejde og virke, som en del af fremtiden. Debattens mål var at sætte gang i tankerne hos de delegerede, da den indledte næste programpunkt som var ”World Café”. 12 stationer, hver med et emne, hver med et ungt menneske som mødeleder. Emnerne var bl.a. unges engagement, brugen af sociale medier og frivilligkultur. Her fik vi lov til at vælge 3 emner at diskutere. Referaterne af disse diskussioner skulle bruges senere.
Til stede var også Caritas Internationalis’ generalsekretær, Michel Roy.
Om eftermiddagen var der et særligt program for de ungdomsdelegerede. Vi blev inddelt i grupper, fik tildelt en håndfuld af Caritas Georgiens unge frivillige og skulle med dem ud og udbrede viden om deres organisation og arbejde. Mit hold stod i en park i øsende regnvejr og delte balloner, saft og flyers ud. Det var en spændende oplevelse – vi kunne hverken forstå, hvad der stod på de flyers, vi delte ud, eller hvad folk spurgte os om, når vi gav dem flyers og balloner – men oplevelsen af at lave frivilligt arbejde for Caritas med andre unge mennesker i et fremmed land var det hele værd.
De unges anbefalinger Onsdag var konferencens sidste dag, hvor vi besøgte et ”Caritas House” som også lå i Tbilisi. Her skulle vi arbejde videre med konklusionerne fra tirsdagens ”World Café”, der pegede på muligheder for at inddrage unge i Caritas. Afslutningsvis skulle vi lave anbefalinger til Caritas Europa og deres medlemsorganisationer. Efterfølgende er resultaterne af afstemningen om anbefalingerne blevet sendt ud til alle Caritas-organisationer i Europa, så deres bestyrelser og frivillige kan arbejde videre med disse emner. Det bliver spændende at følge ikke bare Caritas Danmarks, men også Caritas Europas arbejde – for ungdommen er ikke bare fremtiden for kirken i morgen, men også i dag. CARITAS NYT 2018 #3
9
UDVIKLING
Latrineprojekt i Tchad
Latriner bekæmper sygdomme i Tchad Det er nemt at tage adgangen til et toilet for givet. Men for mere end en milliard mennesker på verdensplan er det ikke en selvfølge. Værst står det til i Tchad, hvor kun 9,5 procent af befolkningen har adgang til basale toiletforhold.
Billede til venstre: De fleste familier har selv lavet deres latriner. Billede i midten: Flere landsbyer i Tchad betegnes nu som “udendørs afføringsfrie”, som stadfæstes med et skilt. Billede til højre: Et korps af landsbyboere formidler og oplyser resten af borgerne om vigtigheden af latriner.
TEKST: NAJA MAMMEN NIELSEN / FOTOS: CECILIE ØRSNES
På trods af, at det er det mest naturlige i verden, kan det være meget tabubelagt at tale om toiletforhold. Det oplever Caritas i det fattige centralafrikanske land Tchad, hvor de sanitære forhold er i bund og store dele af befolkningen besørger i det fri. Tchad ligger i toppen af listen over lande med dårligst adgang til basale sanitets- og toiletforhold, kun overgået af Etiopien. Caritas arbejder derfor på at få bragt tallet ned. I landsbyerne nær de to flygtningelejre Milé og Kounongou, i den østlige del af landet, har Caritas Danmark, gennem den lokale partner, bidraget til at etablere offentlige latriner for at forbedre saniteten og hygiejnen. De dårlige sanitære forhold betyder nemlig, at mange landsbyområder er omdannet til åbne toiletVERDENSMÅL 6: RENT VAND OG SANITET DELMÅL 6.2: GIV ALLE ADGANG TIL TOILET, SANITET OG HYGIEJNE
Alle mennesker skal opnå adgang til tilstrækkelig og ligelig sanitet og hygiejne inden 2030, hvilket blandt andet betyder, at alle skal have adgang til et ordentligt toilet. Med særligt fokus på pigers og kvinders særlige behov, og også inkludere mennesker i sårbare situationer. 10
CARITAS NYT 2018 #3
ter og bakteriebomber, der særligt udsætter børn for sygdomme som diarré, og det anslås, at der hvert år dør omkring 9.150 børn i Tchad som følge af diarré. Undervejs har man erfaret, at de offentlige latriner ikke har virket efter hensigten, og der er brug for en adfærdsændring. Derfor er der nu fokus på at etablere latriner i folks hjem. Men de skal selv gøre det.
Alle har et ansvar Det er nemmere sagt end gjort at fortælle folk, hvad der er bedst for deres helbred og prikke til deres uvidenhed. Caritas har derfor taget særlige metoder i brug for at understrege nødvendigheden af ordentlige sanitære forhold. Blandt andet ved at demonstrere, hvor tæt de åbne toiletter ligger på beboelserne, og hvordan fluer frit bevæger sig frem og tilbage mellem ekstrementer, som ligger i det fri, og madvarer, som folk spiser. Samt sammenhængen mellem åbne toiletter tæt på vandområder og spredningen af sygdomme. Oplysningerne og dialogen har ført til, at beboerne selv kan se nødvendigheden af at etablere latriner for at undgå sygdomme. I den forbindelse er et korps af landsbyboere, som i forvejen nyder stor respekt, fået støtte til formidle og oplyse resten af borgerne. Det er en væsentlig indfaldsvinkel, fremfor at komme udefra med gode råd og presse en tilgang ned over folk, fortæller programkoordinator Cecilie Ørsnes. Desuden frem-
hæver hun, at metoden giver målgruppen ejerskab, da det er dem selv, der står for at etablere latrinerne. ”Vores partner har rådgivet folk i, hvordan de selv kan konstruere latrinerne, hvorfor det er vigtigt, og hvordan de kan formidle dette videre. Efterfølgende har landsbyboerne stået for konstruktionen i de enkelte hjem,” fortæller hun og tilføjer: ”Der er stor forskel på konstruktionerne, som varierer meget i kvalitet. Men det vigtigste er, at folk kan se vigtigheden af god hygiejne og er åbne overfor nye tiltag.”
Afføringsfrie landsbyer De sundhedsmæssige konsekvenser, som er forårsaget af dårlig sanitet, fastlåser mennesker i fattigdom. Derfor har verden forpligtet sig til at forbedre toilet- og sanitetsforhold for alle. I 2015 skrev FN’s 193 medlemslande under på at opfylde de 17 globale verdensmål inden 2030. Delmål 6.2 er netop rettet mod dette område og har yderligere fokus på piger, kvinder og folk i sårbare situationer, som har hver deres særlige behov for ordentlige toiletforhold. Caritas har derfor også et øget fokus på kvindernes forhold i landsbyerne. Verden har et ansvar for at forbedre forholdene, men erkendelsen skal helst ske indefra. Det er til gengæld gået stærkt for beboerne i 12 af de nærliggende landsbyer til Milé og Kounongou, der har modtaget flygtnin-
ge. "I løbet af seks måneder har 92% af landsbybeboerne etableret latriner. Tre af byerne er allerede på 100%. Den positive retning er blevet stadfæstet med et skilt ved indgangen til landsbyerne, hvor der står, at man bevæger sig ind i en ”udendørs afføringsfri” landsby. Landsbybeboerne kan da også se en fordel ved latrinerne, og i dag giver de udtryk for, at de ikke længere har ondt i maven,” fortæller programkoordinator Cecilie Ørsnes.
FAKTA OM TCHAD • Siden 2015 har Caritas opført omkring 70 offentlige og familie latriner i Tchad. • I 2017 byggede landsbyboerne selv 474 latriner. • 90,5 % af Tchads befolkning har ikke adgang til basale toiletforhold. • 6 ,7 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænse i Tchad. • Gennemsnitslevealderen i Tchad ligger på 52 år. • 2,3 milliarder mennesker mangler adgang til basale toiletforhold. Kilde: WHO/ Caritas Danmark
CARITAS NYT 2018 #3
11
UDVIKLING
Super unge i Uganda
Unge
skal hjælpe landmænd i Uganda Trods stor arbejdsløshed i Uganda er det svært at få de unge i yderområderne til at engagere sig i landbrug og mere traditionelle erhverv. Den tendens skal et nyt forsøgsprojekt gøre op med.
TEKST: NAJA MAMMEN NIELSEN / FOTO: MAJ FORUM
Rehema Naigaga (tv.) og Yuna Ndyeki er stolte af at være en del af Super Youth-projektet.
VERDENSMÅL 2: STOP SULT DELMÅL 2.4: GØR FØDEVAREPRODUKTIONEN MERE BÆREDYGTIG
Der skal implementeres robuste landbrugsteknikker, der både øger produktiviteten og hjælper med at bevare økosystemer, og som styrker tilpasningen til klimaforandringer, ekstremt vejr, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer. 12
CARITAS NYT 2018 #3
Gennem en årrække har Caritas Danmarks partnere forsøgt at promovere mere bæredygtige landbrugsteknikker for at forbedre høsten i de kooperativer, hvor de fattige bønder har forenet sig. Det har imidlertid ikke været nogen nem opgave, da teknikkerne er fysisk hårde, og det kræver en ekstra stor indsats for de hårdtarbejdende bønder. I Luka-distriktet i den østlige del af Uganda har Caritas Danmarks partner, EADEN, igangsat et forsøgsprojekt, der skal fremme de bæredygtige metoder. Helt utraditionelt forsøger de at aktivere de unge i området til at være foregangspersoner for landbrugsmetoderne. I det ugandiske samfund har man ellers mest tradition for at rådføre sig hos den ældre generation. At bringe de unge mere i spil er derfor en ny vej at gå. Under betegnelsen ”Super Youth” (super-unge, red.), har EADEN udvalgt omkring 60 unge mennesker, som de vil træne i metoderne og give viden om, hvordan de kan guide og vejlede bønderne. Derudover er det meningen, at de unge vil blive udstyret med cykler,
redskaber og t-shirts med påskriften ”Super Youth”, så ingen er i tvivl om, hvem de er og hvad de kan. Det har vist sig at være en god metode til at tiltrække de unge og engagere dem i landbrug og i at tale kooperativernes sag. ”Indtil videre har pilotprojektet fået rigtig god respons på tværs af generationer, og de unge har fået et godt ry. Kooperativerne har taget godt imod dem og ser dem som en styrke, da de kan tage godt fat og hjælpe med at udføre de fysisk hårde opgaver,” fortæller programkoordinator Maj Forum.
En redningsplanke For mange af de unge, som er blevet en del af projektet, har det været en øjenåbner, og det har ændret deres syn på landbrug, som de nu kan se muligheder i at engagere sig i. ”Det giver os en chance for at gøre en indsats sammen,” fortæller 28-årige Rehema Naigaga, som er viceformand i én af ungdomsgrupperne. Hun bor sammen med sin familie på ti personer, der råder over et lille
stykke land på en halv hektar. ”Inden jeg blev en del af projektet, følte jeg mig meget ensom, da det er svært for de unge at finde arbejde. Men landbrug er redningsplanken ud af fattigdom, og vi super-unge har en plan,” tilføjer hun. De unge skal ses som en ressource i kooperativerne, og det er meningen, at de skal have betaling for deres assistance. ”Jeg er glad for, at vi kan dele vores viden med andre, og det gavner også os unge, da det kan give os en indtjening,” fortæller Yuna Ndyeki. Han er 20 år og sekretær i ledelsen. Han uddyber: ”Vi vil gerne kunne lægge penge til side, og landbrug er vores eneste mulighed for at overleve.” Både Rehema Naigaga og Yuna Ndyeki er stolte af at være en del af ”Super Youth”, hvor de begge er en del af ledelsen. Selvom projektet stadig er ved sin spæde opstart, er det allerede blevet en vigtig del af deres identitet. Efter planen vil de trænede unge være klar til at assistere i kooperativerne fra juli – september måned i år. CARITAS NYT 2018 #3
13
KORT NYT
Fra ind- og udland
Frivillige til VBN Fasteindsamling 2018 Bispedømmets årlige fasteindsamling blev skudt i gang askeonsdag og er nu ved at være afsluttet. En del af de indsamlede midler går til at fylde Katastrofefonden op, og resten går til at hjælpe tørkeramte bønder i Uganda. Ved redaktionens afslutning var der kommet 720.548 kr. ind. Det endelige resultat vil fremgå af Caritas Nyt nr. 4, som udkommer i september.
Den årlige event ”Verdens Bedste Nyheder” finder sted fredag den 7. september 2018. Har du lyst til at sprede det gode budskab og dele aviser ud sammen med din skole eller sogn mellem kl. 7.00 – 9.00, så skriv til kampagnemedarbejder Josefine Sochacka-Ebbesen: jse@caritas.dk
Der har været en masse aktiviteter i forbindelse med fasteindsamlingen rundt omkring i menighederne. I Sct. Albani Kirke i Odense indsamlede DUK palmesøndag ca. 5.500 kr. ved at sælge mad og kaffe efter messerne. I Århus var Caritas-gruppen på gaden med indsamlingsbøsser og samlede i alt 5772 kr. ind
Caritas’ Årsmøde holdes i år lørdag den 29. september på Magleås Kursuscenter. Caritas Dagen foregår søndag den 30. september i Sankt Knud Lavard Kirke og skole.
Caritas
Vi takker mange gange for de fine bidrag fra både menigheder og private bidragydere, og glæder os over opbakningen til Caritas’ arbejde.
Over to lørdage i Horsens kan par i alle aldre få redskaber til at styrke parforholdet med et PREP-kursus. Kurset finder sted på Sct. Ibs Skole den 22/9 og 6/10. Alle kan tilmelde sig. Der vil være let forplejning i løbet af dagen. Inden kurset, den 6. september kl. 19.00, vil der blive holdt et informationsmøde, hvor man kan deltage og stille spørgsmål. Læs mere på caritas.dk/prep-kurser 14
CARITAS NYT 2018 #3
CENTER STENOSGADE
Caritas på vigtige poster
Sommerens lukketider i Caritas Center
Generalsekretær Jann Sjursen er valgt til at indtræde i bestyrelsen hos Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD) som repræsentant for Globalt Fokus, hvor han sidder i styregruppen. Desuden er Sjursen blevet medlem af Foreningen Folkemødet med 17 medlemmer i alt, som står bag Folkemødet i Allinge på Nordbornholm.
I sommermånederne tager de frivillige tilbud i Stenosgade en velfortjent pause til at hvile, evaluere og planlægge den kommende sæson.
Medarbejdernyt: Få nye vitaminer til parforholdet
Årsmødet & Caritas Dagen 2018
Mette Olsen er startet den 1. maj som ny programkoordinator for Uganda. Hun kommer fra en stilling hos Aktion Børnehjælp og har stor projekterfaring. Velkommen til nye sognerepræsentanter: Ursula Ljungqvist, Jesu Hjerte Kirke, Vesterbro Sarah Abels, Sankt Josefs Sogn, Nykøbing F. Rakul Guðjónnson, Mariukirkjan, Færøerne Jonalyn Tabile Magusara Møller, Vor Frue Kirke, Århus Jean Vasthy Mwepele, Sakramentskirken, Nørrebro Charlotte Christensen, Sankt Therese Kirke, Hellerup
Løb for syriske flygtninge I midten af april kridtede eleverne på Niels Steensens Gymnasium løbeskoene. Anledningen var Caritas sponsorløbet, hvor eleverne løb til fordel for Caritas’ arbejde med syriske flygtninge i Jordan. Eleverne fik tilbagelagt mange kilometer, da det lykkedes dem at samle ikke mindre end 45.000 kr. ind.
Lukketiderne er som følger: Stille tilbedelse: Hele maj-august Caritas Elders' Café: Hele juli. Åbner igen 1. august. Åben Rådgivning: Lukket den 20. juni til 15. august.
Svensk kvinde blev generalsekretær Caritas Europa holdt generalforsamling i maj i Georgien med særligt fokus på unges engagement i Caritas. Derfor deltog formand og næstformand for Danmarks Unge Katolikker, Christopher Nybro Bonde og Lea Noval. Ellers var Caritas Danmark repræsenteret ved næstformand Andreas Rude, og generalsektæren, Jann Sjursen. Til den vigtige post som generalsekretær fra 2019 blev svenske Maria Nyman valgt (billedet). Hun er den første kvinde på posten i Caritas Europa. CARITAS NYT 2018 #3
15
id nr.: 46663
HJÆLP CARITAS MED AT HJÆLPE FLERE BRUG VENLIGST BLOKBOGSTAVER OG UDFYLD ALLE RUBRIKKER
Jeg ønsker at bidrage:
Navn Adresse Postnr
By
Telefon E-mail
Hver måned
50kr.
Hvert kvartal
150kr.
Hvert år
300kr.
Andet beløb :
Pengeinstitut Reg. nr. CPR. nr.
Konto nr.
Dato Underskrift
Udfyld kuponen og send i en lukket kuvert til: Caritas Danmark, Gammel Kongevej 15, 3. 1610 København V