Caritas Nyt #3 2014 by Caritas Danmark

Caritas Caritas Nyt Danmark #3

JUNI 2014

N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K

TEMA UDVIKLING

GENNEM ORGANISERING SIDE 6 C A R I TA S N Y T 2 0 1 2 | 2

Caritas Danmark

NR#3 CARITAS NYT

Ansvarshavende: Jann Sjursen Redaktør: Toke Nyborg - tny@caritas.dk

At være kirke...

Grafisk design og Layout: Nanna Rosenørn Ørsted & Toke F. Nyborg Korrektur: Marianne Lipka

Kære læser,

Papir: 90g matt. DETTE NUMMER

Caritas Nyt#3 - Juni 2014 Tryk oplag: 3200 ISSN: 13978578 Forsidebillede: Flickr Common Share UDGIVELSE

Caritas Nyt udkommer fem gange om året. Caritas Nyt fremsendes til de, der har givet et bidrag til Caritas´ arbejde indenfor det sidste år og til samarbejdspartnere. Næste nummer udkommer september 2014 Adresseændring eller afmelding: ssm@caritas.dk eller tlf: 38180000 UDGIVER

Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde Flere oplysninger om Caritas Danmark og kontaktinfo på ansatte finder du på

www.caritas.dk

Caritas Danmark arbejder solidarisk for

Midt i mylderet på Folkemødet stod den der, Mobilkirken, og med Peterskirken afbilledet på siderne, som stod man foran den på pladsen i Rom. De fleste hastede vel forbi. Nogen fik en snak om kirken og i særdeleshed den katolske. Andre dristede sig ind i rummet/kirken på traileren, der gav plads til stilhed og eftertanke midt det hektiske folkemøde i Allinge på Bornholm. Et sted at søge ly - også for regnbygerne. Hvad vil det sige at være kirke? Kirkens Herre kom selv til os gennem Jesus Kristus. Han mødte og tjente mennesker, der hvor de var, og som de var. Ja, han gør det sådan set stadig. Gennem andre mennesker, gennem kirker – også mobilkirker. At være Caritas handler også om at møde mennesker og ikke mindst tjene mennesker i deres nød ved sikre, at de får den hjælp, de har brug for. Ved at arbejde for fred og retfærdighed og bæredygtig forvaltning af de fælles goder. Kort sagt, at skabe bedre rammer for vores fælles liv. Caritas er en del af den katolske kirke, fordi Kirkens Herre manifesterer sig, når Ordet forkyndes, Sakramenterne forvaltes og Guds kærlighed genspejles gennem karitativt arbejde. Det gav god mening, at både Mobilkirken og Caritas var til folkemøde på Bornholm.

og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager. Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 164 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som hermed er et af verdens største humanitære netværk.

| 3 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2014 2 0 1 2| 3 2

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas

INDHOLD 4 AU PAIR NETWORK

Caritas bliver en del af samarbejdet i Au Pair Network, som FOA og KIT hidtil har stået bag.

10 ÅRET DER GIK

Caritas fastholder omsætningsniveau og øger omfanget af den humanitære og langsigtede udviklingsindsats.

12 EFTERÅRSKAMPAGNE Caritas går nye veje for at fortælle om det danske udviklingssamarbejde.

14 KOMMENTAR

Forfatter og foredragsholder, Else Marie Kjerkegaard, opfordrer til fælles ansvar og socialt engagement.

16 JULEINDSAMLING 2013

Juleindsamlingen er omsat til konkret vandprojekt. Sudanesiske flygtninge i Tchad sikres nu rent vand.

18 KORT NYT

”Vi skal ikke kun lære fattige at fiske, men gøre dem i stand til at kræve deres

rettigheder som fiskere”

TEMA Trods økonomisk vækst i mange lande og

markante fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom er uligheden stigende – både globalt og nationalt. Skal vi de grundlæggende årsager til fattigdom, ulighed og uretfærdighed til livs, er det nødvendigt med en anden tilgang til udviklingssamarbejdet; mennesker, der lever i fattigdom, skal have mulighed for at organisere sig og stille krav om demokratiske og bæredygtige alternativer. Vi skal i højere grad arbejde politisk for at bekæmpe fattigdom.

SIDE 6-9

www.facebook.com/caritasdk CARITAS C A R I TA S NYT N Y T 2014 2 0 1 2| |3 2

Indland Nyt au pair-samarbejde

For første gang deltog Caritas Danmark i Folkemødet på Bornholm. Det skete i forbindelse med en debat om den danske Au Pair-ordning

Caritas indgår samarbejde med KIT og FOA om Au Pair Network [Tekst: Jann Sjursen . Foto: Kirsten Munk]

agforeningen FOA og Kirkernes Integrationstjeneste (KIT) stod bag invitationen, og FOA’s formand Dennis Christensen, Folketingsmedlem Pia Adelsteen (DF) og Caritas generalsekretær Jann Sjursen debatterede. Fire indlæg fra au pairs, der fortalte om deres egne og andres erfaringer med at være au pair i Danmark, kastede bolden op til debat. AU PAIR-ORDNINGEN FORBEDRET Dennis Kristensen glædede sig over, at regeringen har bebudet ændringer i forhold til gravide au pairer, som ikke længere umiddelbart må forlade Danmark som følge af graviditet. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil desuden øge lommepengene til au pairer til kr. 4.000 om måneden. Panelet var enigt om, at ændringerne dog ikke løser alle problemer for au pairer, der lever i et spændingsfelt mellem en ordning, der | 2 2 4 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2014 2 0 1 2| 3

reguleres på baggrund af bestemmelser om kulturudveksling og så det faktum, at arbejdet for værtsfamilierne for at kunne sende penge hjem til f.eks. Filippinerne, er en meget afgørende drivkraft bag opholdet i Danmark. NY INSTANS FOR AU PAIRER NØDVENDIG Jann Sjursen støttede på Caritas’ vegne ønsket om yderligere regulering. Alle tre debattører fastslog, at der er brug for en instans, der både kan kontrollere forholdene for au airs og sanktionere, når reglerne overtrædes. Det sidste kan være, hvis f.eks. lommepenge ikke bliver betalt som aftalt eller, når au pairer arbejder mere end 30 timer ugentligt. Debatten på Bornholm var et udtryk for, at Caritas er blevet en del af samarbejdet i Au Pair Network, som FOA og KIT hidtil har stået bag. Caritas træder ind i samarbejdet, der dermed komme

til at omfatte nogle af de væsentligste aktører på au pair-området i Danmark. Samtidig inddrager netværkssamarbejdet andre organisationer. Det gælder f.eks. de filippinske organisationer, der både har aktiviteter for au pairs og filippinerne der f.eks. er dansk gift. NYE MULIGHEDER FOA, KIT og Caritas vil i fællesskab søge at opnå fortsat offentlig støtte til Au Pair Network (APN) fra 2015. APN vil give au pairer information om de rettigheder, de har, samt give viden om Danmark. Samtidig vil der være tilbud om rådgivning for de au pairer, der får problemer i forbindelse med deres ophold i Danmark. Sidst men ikke mindst vil APN tilbyde aktiviteter lokalt, som kan være med til at give au pairer et stærkere fodfæste i Danmark, og modvirke ensomhed. Bestyrelsen for Caritas Danmark har tiltrådt aftalen mel-

lem de tre organisationer, og bestyrelsesformand Christa Bonde er begejstret over det nye og for Caritas lidt utraditionelle samarbejde med en fagforening: ”Jeg er sikker på at samarbejdet mellem de tre organisationer vil være en kæmpefordel au pairer, fordi de komplimenterer hinanden. Sammen kan vi gøre det bedre. FOA er stærke på spørgsmål om rettigheder, og Kirkernes Integrationstjeneste og Caritas på netværk og mødesteder, der kan være platform for information og rådgivning. Så jeg ser frem til samarbejdet, der forhåbentlig vil betyde, at Caritas kan bidrage til at styrke arbejde med au pairer i de katolske sogne”. Samarbejdet betyder i øvrigt ikke, at de tre organisationer skal mene det samme eller, at alle aktiviteter skal være fælles.

|1 22 CARITAS CCARITAS A R I TA S NYT NNYT Y T 2014 22014 0 1 2| |3

Tema

Udvikling gennem organisering

UDVIKLINGSSAMARBEJDET ÆNDRER KARAKTER. DET GÆLDER OGSÅ I CARITAS, SOM I HØJERE GRAD VIL ARBEJDE POLITISK FOR AT BEKÆMPE DEN GLOBALE FATTIGDOM

FATTIGE SKAL HAVE

[Tekst: Toke F. Nyborg]

STYRKE OG STEMME

Udviklingsarbejdet har gennem årene ændret karakter. Det gælder også for Caritas’ udviklingsindsats i Afrika, Asien og Sydamerika. Fra et fokus på serviceydelser, hvor danske NGO’er groft sagt byggede brønde og skoler for udviklingsmidlerne, har fokus gennem tiden ændret sig til styrkelse af civilsamfundsgrupper, så de selv kan producere fødevarer, igangsætte indkomstskabende aktiviteter og sikre uddannelse og sundhed. Alt sammen i tæt partnerskab med lokale organisationer, som kender problematikkerne indefra og er tættest på de mennesker, som det handler om. Caritas bygger fortsat udviklingsarbejdet på partnerskaber, men fokus vil i endnu højere grad være på en styrkelse af civilsamfundet gennem organisering og oplysning. Populært sagt skal vi ikke længere kun lære den fattige at fiske, men gøre ham eller hende i stand til at kræve sine rettigheder som fiskere.

| 2 2 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2014 2 0 1 2| 3

ULIGHEDEN STIGER TRODS VÆKST Trods økonomisk vækst i mange lande og markante fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom er uligheden stigende i mange lande – både globalt og nationalt. I takt med den stigende ulighed sker der mange steder en indskrænkning af civilsamfundets råderum og af menneskers indflydelse på udviklingen i de samfund, de er en del af. Årsagen til den stigende ulighed skal findes i de samfundsmæssige mekanismer, som skaber en uretfærdig fordeling af ressourcer og gør det muligt for et mindretal at forblive rige og magtfulde blandt andet det internationale frihandelsregime og den fortsatte overførelse af værdi fra Syd til Nord gennem kapitalflugt, gældsbyrder, privatisering af naturressourcer, osv. BÆREDYGTIGE ALTERNATIVER Skal disse mekanismer og grundlæggende årsa-

1% RIGESTE

”Vi skal ikke kun lære fattige at fiske, men gøre dem i stand til at kræve deres rettigheder som fiskere”

43% RIGDOM 80% FATTIGSTE

[Foto: Flickr common share]

ger til fattigdom, ulighed og uretfærdighed til livs, kræver det en fundamental og reel forandring af de internationale strukturer. Og strukturer kan ændres, når mennesker står sammen om at udfordre eksisterende magtstrukturer, holde deres myndigheder ansvarlige og kræve deres rettigheder. Det kræver viden om rettigheder og en fælles forståelse for demokrati, men også stærke partnere som formår at mobilisere civilsamfundet og bringe emner på den politiske dagsorden. Derfor arbejder Caritas for at give mennesker, der lever i fattigdom, mulighed for at organisere sig og stille krav om demokratiske og bæredygtige alternativer, der både tager udgangspunkt i menneskerettighederne og den katolske kirkes sociallære. LANDBRUG SOM POLITISK LØFTESTANG Til grund for dette arbejde ligger Caritas’ mangeårige fokus på fattigdomsbekæmpelse gennem

6% RIGDOM

[Kilde: Afrika Kontakt]

effektiv og bæredygtig landbrugsudvikling. Udviklingssamarbejdet har derved fået et politisk og praktisk fokus; praktisk, når bønderne lærer nye innovative landbrugsteknikker, som kan sikre fødevaresikkerheden. Politisk, når denne viden lægges til grund for et krav om bedre vilkår for landmænd og investeringer i landbruget. Populært sagt er det i dag civilsamfundet, som skal være med til at sikre, at lokale myndigheder bygger de brønde, som internationale NGO’er før har bygget. Det er bæredygtig udvikling.

» Caritas arbejder gennem lokale partnere. Det skaber lokalt ejerskab og engagement, og partnerskabet sikrer, at hjælpen er forankret lokalt og når ud til de fattigste.

| 22 CARITAS CCARITAS A R I TA S NYT NNYT Y T 2014 22014 0 1 2| |3

Tema

Udvikling gennem organisering

Indflydelse er vejen frem I Nordøstindien er det på et enkelt år lykkedes Caritas-støttede landsbykomiteer og selvhjælpsgrupper at få kommunale bevillinger til udviklingsprojekter svarende til 4,7 millioner danske kroner!

I Nordøstindien, hvor 60 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, arbejder Caritas for at gøre fattige landbrugsfamilier i stand til selv at ændre de grundlæggende og strukturelle årsager til fattigdom og ulighed. Regionen er kendetegnet ved statens manglende tilstedeværelse. Mange familier lever marginaliseret. Oftest har familierne på landet ikke adgang til basale fornødenheder som uddannelse og sundhed. Derfor støtter Caritas bøndernes organisering, så de kan få indflydelse på lokalpolitik og adgang til serviceydelser og ressourcer fra det offentlige. Og den politiske organisering virker. Caritasstøttede landsbykomiteer og selvhjælpsgrupper har opnået kommunale bevillinger til udviklingsprojekter svarende til 4,7 millioner danske kroner. Det er dobbelt så meget som Caritas' lokale partner, Jirsong Asong, gennem de sidste tre år har brugt på at forberede og træne grup-

| 2 2 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2014 2 0 1 2| 3

perne til fortalervirksomhed: ”Det viser med al tydelighed, at Caritas' langsigtede tilgang til udvikling bærer frugt, og fokus på organisering og træning giver mærkbare resultater for de mennesker, vi arbejder for og med,” forklarer Peter Blum Samuelsen, programkoordinator i Caritas og ansvarlig for Caritas’ Asien-program. Komiteerne modtog 54 offentlige tilskud, mens selvhjælpsgrupperne fik 60 tilskud til gavn for lokalsamfundet. Pengene blev givet i form af materialer til opbygning af infrastruktur som vand-, el- og vejnet, ligesom grupperne fik adgang til træning og lån til landbrugsaktiviteter, redskaber og maskiner i form af større samlede bevillinger. I alt fik mere end 3000 personer direkte gavn af gruppernes egen fortalervirksomhed.

[Tekst & foto: Toke F. Nyborg]

FN'S MÅL om at halvere andelen af mennesker, som lever i ekstrem fattigdom, er nået, men vi mangler fortsat at løfte en milliard mennesker ud af fattigdom. FN og udviklingsorganisationer fra hele verden diskuterer nye internationale målsætninger for udviklingssamarbejdet. Skal den globale fattigdom bekæmpes, er det nødvendigt, at fattige selv søger indflydelse på de politiske processer, som har indvirkning på deres liv og udviklingsmuligheder. Det kræver træning og organisering!

Caritas styrker fattiges indflydelse på og

adgang til offentlige støtteordninger

CARITAS C A R I TA S NYT N Y T 2014 2 0 1 2| |3 2

2013

Resultater & regnskab

[Tekst: Bjarne Jørgesen]

Caritas fastholder omsætningsniveau fra 2012

idragene til Caritas’ arbejde, fortrinsvis i udviklingslandene, fastholdt i 2013 det høje niveau og udgjorde i alt 60,1 millioner kroner. Omsætningen fordeler sig stort set ligeligt mellem humanitær nødhjælp og langsigtet udviklingsarbejde. Det fremgår af årsregnskabet for 2013, som kan læses på caritas.dk/regnskab HER KOM PENGENE FRA Caritas modtog knap 27,2 mio. kroner fra Danida til arbejdet med bæredygtig udvikling i landområderne i Afrika, Asien og Sydamerika. Det er cirka samme niveau som i 2012. Til nødhjælpsarbejdet modtog Caritas 24,8 mio. kr. fra Danida i form af den løbende humanitære partnerskabsaftale og ekstrabevillinger, hvilket blot er en anelse lavere end året før. Bidrag fra privatpersoner, virksomheder og fonde i Danmark udgjorde i 2013 lige knap 5,1 millioner kroner. Det er samme niveau som året før, og igen et meget flot resultat. Medvirkende til resultatet var ikke mindst stor vilje til at støtte ofrene for krigen i Syrien og ofrene for naturkatastrofen i Filippinerne, hvor til Caritas indsamlede henholdsvis én million kroner og 700.000 kroner. Hertil kom stor opbakning til de faste årlige indsamlinger til både udvikling og nødhjælp. DET GIK PENGENE TIL Caritas anvendte i det forgangne år 61 millioner kroner på aktiviteter i ind- og udland. Af midlerne gik 30,4 mio. kr. til udviklingsprojekter i Afrika, Asien og Sydamerika, mens 25 mio. kr. gik til katastrofe- og flygtningehjælp i verdens brændpunkter. Det nationale diakonale arbejde omsatte i 2013 for 300.000 kroner. De resterende midler gik til en vifte af aktiviteter i Danmark, herunder fundraising, oplysning og administration.

10 C A R I TA S N Y T 2 0 1 2 | 2

HER KOMMER PENGENE FRA 8%ivate

Pr rag bid

Andre indtægter

41% 45%

Danida, nødhjælp

Danida, udvikling

DET GIK PENGENE TIL 0,5% Diakonalt arbejde i DK

50% Udvikling

8,5%

Sekre

tariat

40% Nødhjælp

SYRIEN: Caritas hjælper 3.690 internt fordrevne

NIGER: Caritas har hjulpet 72.681 maliske flygtninge og lokale (2013-2014)

NIGER: Caritas yder støtte til 35.000 bønder

INDIEN: Caritas yder støtte til 100.000 bønder

(2013)

MYANMAR: Caritas hjælper 13.794 internt fordrevne MALI: Caritas har hjulpet 1.890 lokale og internt fordrevne (2013)

Syrien Jordan

Indien Myanmar

Niger Mali

Thailand

Tchad

Filippinerne

MYANMAR: Caritas yder støtte til 10.100 bønder

Uganda

BOLIVIA: Caritas yder støtte til 5.200 bønder

Bolivia

JORDAN: Caritas har hjulpet 11.840 irakiske flygtninge og lokale (2013-2014)

Zimbabwe

FILIPPINERNE: Caritas har hjulpet 5.225 ofrer for tyfonen Haiyan (2013)

TCHAD: Caritas hjælper 52.685 sudanesiske flygtninge og lokale

JORDAN: Caritas har hjulpet 33.750 syriske flygtninge og lokale

UGANDA: Caritas yder støtte til 35.100 bønder

(2012-2014)

THAILAND: Caritas hjælper 9.379 burmesiske flygtninge

ZIMBABWE: Caritas yder støtte til 4.750 bønder

|1 22 CARITAS CCARITAS A R I TA S NYT NNYT Y T 2014 22014 0 1 2| |3

Kampagne Verdens Bedste Nyheder

STOR OPBAKNING TIL ULANDSBISTAND TRODS SKEPTIS Caritas går nye veje for at fortælle om det danske udviklingssamarbejde og deltager for femte år i træk i udviklingsorganisationernes største kampagne

VI KAN

AFSKAFFE

FATTIGDOM

BLIV AMBASSADØR FOR DET GODE BUDSKAB Som frivillig uddeler vil du på eventdagen uddele kampagneaviser i dit lokalområde sammen med andre sogne-medlemmer, skolekammerater, arbejdskollegaer eller ansatte fra Caritas. Deltagelsen tager to til tre timer. Vi har også bruge for frivillige koordinatorer, som vil engagere deres uddannelsesinstitution, sogn, arbejdsplads eller netværk. Som koordinator har du/I ansvaret for uddelingen af Verdens Bedste Nyheder i Dit/Jeres lokalområde og rekrutteringen af frivillige. Caritas yder vejledning og hjælper til, hvis Du/I har brug for det. Har du lyst til at blive frivillig uddeler eller frivillig koordinator så skriv en mail til Caritas’ kampagnemedarbejder Josefine SochackaEbbesen på mail jse@caritas.dk

| 2 12 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2014 2 0 1 2| 3

[Tekst: Toke F. Nyborg . Foto: Ulrik Jantzen / Verdens Bedste Nyheder]

il september sætter danske udviklingsorganisationer fokus på resultaterne af dansk ulandsbistand. Det sker i en tid hvor opbakningen til dansk udviklingsbistand debatteres, og flere organisationer spørger sig selv, hvordan de skaber mere folkelig forankring og større opbakning til den danske udviklingsbistand? 65 procent af den danske befolkning er fortsat tilhængere af udviklingsbistand, og selvom det er fire procent mindre end sidste år, er det stadig et fint tal. Men der er også plads til forbedringer, for mere en halvdelen af danskerne ved slet ikke hvor godt, det går; fattigdommen er halveret, børnedødeligheden er faldet og HIV/AIDS epidemien er bremset – for blot at nævne nogle af de mange fremskridt, der er sket i udviklingslandene.

65%

støtter op om dansk ulandsbistand !

NYE VEJE Vi skal derfor fortsætte med at fortælle de positive historier fra udviklingssamarbejdet. Det gør Caritas blandet andet gennem kampagnen Verdens Bedste Nyheder, som formidler gode nyheder fra udviklingslandene og markerer, at kampen mod fattigdom bærer frugt. Samtidig går Caritas nye veje for at fortælle historier fra vores udviklingssamarbejde i Syd. Det sker gennem et pilotprojekt, som til efteråret sender unge ud i verden for at få viden om og indsigt i lokale udviklingsforhold. De unge udsendte vil efterfølgende formidle deres oplevelser på en større foredragstourné rundt om i landet. VBN PÅ GRØNLAND Verdens Bedste Nyheder nåede sidste år hele vejen til Grønland, hvor sognet i Nuuk stod for uddelingen af kampagneaviser. Caritas-frivillige mødte også danskerne i Århus, Ålborg, Nykøbing Falster, samt på Hovedbanegården i København og i Lyngby, hvor det var skoleelever fra Skt. Knud Lavard Skole, der sammen med byens borgmester, stod for uddelingen. I år vil Caritas gerne nå endnu længere ud med budskabet og vise at Caritas nok har hovedsæde i København, men så sandelig også er til stede i resten af Danmark i form af vores mange støtter. Caritas inviterer derfor alle til at uddele kampagneaviser fredag den 12. september, hvor vi går på gaden, sammen med en masse andre udviklingsorganisationer, for at sprede positive historier om det danske udviklingssamarbejde. Læs mere på www.caritas.dk.

| 22 CARITAS CCARITAS A R I TA S NYT NNYT Y T 2014 22014 0 1 2| |3

Kommentar Socialt arbejde

"Caritas har taget et værdifuldt initiativ ved at indbyde de katolske sognemenigheder til et samarbejde om diakoni i praksis"

af ELSE MARIE KJERKEGAARD forfatter og foredragsholder

Nye muligheder "Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig." Jesu ord ifølge Matthæus kan ikke misforstås. Som kristne skal vi tage vare på de allermest sårbare og marginaliserede mennesker i samfundet. Dem, vi kan have svært ved at identificere os med. Lige siden 1960'erne, hvor den økonomiske vækst for alvor satte ind, har det i Danmark ligget lige for at opfordre stat og kommuner til at tage sig af samfundets sociale problemer. Det har gradvist givet os et velfærdssamfund, vi bør takke for hver dag. Men det sociale omfordelings- og bistandssystem har aldrig været uden huller. Derfor har der altid været behov for at supplere med private initiativer; et behov der er blevet større i de senere år. SYNLIG FATTIGDOM I 1979 rejste jeg rundt i USA, hvor jeg i gaderne blev smertefuldt konfronteret med landets hjemløse. Aldrig ville noget sådant ske i Danmark! Og det er det så alligevel. Fattige og hjemløse er blevet synlige i gadebilledet. Antallet af unge hjem| 2 2 14 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2014 2 0 1 2| 3

løse er voksende. Antallet af familier, der bliver sat ud af deres bolig, er steget under finanskrisen. Ludfattige menneskers flugt fra nød og elendighed i deres hjemland presser sig på. Og bag nogle af dørene til hjem og institutioner lever der børn, unge, enlige forældre, handicappede, gamle, indvandrere og asylansøgere, som lider under mangel på social kontakt og fællesskab. SOCIAL ISOLATION Nogle af disse problemer, ikke mindst probleNogle af disse problemer, ikke mindst problemerne med ensomhed og social isolation, har det offentlige hjælpesystem svært ved at tackle. Personaleressourcerne er blevet knappere, og situationen bedres næppe i en overskuelig fremtid. At henvise til, at det må de professionelle tage sig af, er ikke gangbart. Vi må selv involvere os. Alle har vi en tendens til at omgive os med mennesker, der ligner os selv socialt, kulturelt, religiøst. Det gør os fattige på indlevelse i den virkelighed, andre grupper lever i. Af uvidenhed kommer vi derfor let til at besvare spørgsmålet om skyld og

ansvar forenklet og fordomsfuldt, for vi har ikke medmenneskets unikke baggrund og eksistens inde på livet. I længden kan det undergrave den politiske opbakning til den skattefinansierede hjælp til "disse mine mindste brødre". Også dette perspektiv forpligter os. PÅ CYKELTUR For nylig så jeg i Københavns gader en slags ladcykel. To damer i plejehjemsalderen sad side om side foran på cyklen, godt pakket ind i tæpper, mens pedalerne blev sindigt trådt af en frivillig. Situationen var iøjnefaldende, ikke så meget på grund af situationens karakter, men fordi de to cykel-passagerers ansigter bare strålede. De to damer var på en ekstraordinær tur rundt til steder, de gerne ville opleve eller gense. Den slags cykler ser man oftere og oftere i bybilledet. Et eksempel på et frivilligprojekt, der skaber glæde og meningsfuldhed hos alle involverede. NYT DIAKONI-INITIATIV Men hvordan griber jeg det lige an, hvis jeg har lyst til at blive frivillig i det sociale arbejde? Hvordan finder jeg ligesindede, og hvordan kommer vi i gang? Caritas har taget et værdifuldt initiativ ved at indbyde de katolske sognemenigheder til et samarbejde om diakoni i praksis. Caritas stiller rådgivning og projektmedarbejdertid til rådighed, og menighederne byder ind med fællesskab og motivation til diakoni. Hertil kommer føling med lokalområdets behov og kompetencerne i menigheden. To workshops for interesserede har allerede fundet sted, og ideer til projekter er blevet formuleret. Nu er faklen ført videre til menighedsråd og præster. Vi ved, vi har Pavens støtte. Han ønsker en fattig kirke for de fattige og opmuntrer til, at Kirken bliver mere udadvendt. Han gør det, fordi Jesus så klart peger på den diakonale opgave, men mon det ikke også er, fordi han ved, det er vitaliserende for Kirken? Jeg har oplevet, hvor positivt det frivillige arbejde blandt fattige indvirker på en menighed, da jeg sidste år for en stund var del af Sant' Egidio fællesskabet i Rom, et fællesskab som Paven fremhæver som et forbillede.

MED AT

CARITAS ANDRE

Et fast bidrag til Caritas betyder, at Caritas kan planlægge arbejdet bedre og sikre en langsigtet og sammenhægende hjælpeindsats, der hvor der er brug for den. Desuden sparer Caritas penge på administration.

Det er nemt og sikkert at oprette en -aftale. Du kan oprette en aftale på følgende måder:

Ring til Caritas på: 38180000 Opret en aftale via www.caritas.dk eller din

netbank

Caritas kan ikke hjælpe alle, men med dit faste bidrag kan caritas hjælpe flere! PÅ FORHÅND TAK!

|2 12 CARITAS CCARITAS A R I TA S NYT NNYT Y T 2014 22014 0 1 2| |3

FUNDRASING

Tchad

VANDPROJEKTET SOM CARITAS SAMLEDE IND TIL SIDSTE DECEMBER ER I FULD GANG. DET FORTÆLLER INGUNN SAMDAL VIKENE, SOM SIDSTE MÅNED VENDTE HJEM FRA EN LÆNGERE REJSE TIL TCHAD

[Foto: Ndoyom Roland/Caritas Tchad]

[Tekst: Toke F. Nyborg ]

Første sten er lagt C

aritas’ programkoordinator for nødhjælp besøgte i maj måned den afrikanske stat Tchad, for blandt andet at besigtige vandprojektet, som Caritas samlede ind til i december sidste år. De indsamlede midler har foreløbig finansieret materialer til en ny vandtank i flygtningelejren Milé, som ligger i den østlige del af landet på grænsen til Darfur-regionen i Sudan. Lejren huser op mod 21.000 sudanesiske Darfur-flygtninge. Sidste måned gik så selve opførelsen af vandtanken i gang. Ingunn lagde selv den første sten og initierede dermed konstruktionen af den 95 kubikmeter store tank:

| 2 2 16 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2014 2 0 1 2| 3

”Rent drikkevand er tiltrængt, og jeg er stolt over at kunne igangsætte vandprojektet,” fortæller Ingunn og retter en tak til de mange, som har støttet juleindsamlingen: ”Flygtningene lever i et udstrakt ørkenområde, hvor nedbøren er sparsom, og hvor dagtemperaturen når 50 grader. Adgang til vand er derfor absolut afgørende for familiernes overlevelse.” Med den nye vandtank vil alle lejrens 20.571 flygtninge få forbedret vandforsyning, og der tages godt imod projektet: ”Flere fortæller, at vandtanken vil betyde større sikkerhed og tryghed for familierne, særligt i tørkeperioder, da de er garanteret konstant vandforsy-

[Foto: David Vincent Nielsen]

HJÆLPEN I TAL: Vandtanken koster 200.000 kroner. Halvdelen finansieres med indsamlede midler. Den anden halvdel med midler fra Caritas’ katastrofefond. I alt blev der indsamlet 110.190 kroner i december.

ning og dermed rent drikkevand,” fortæller hun. BÆREDYGTIGT PROJEKT For at sikre projektets bæredygtighed trænes medlemmer af lejrens vandkomité i vandrensning og vedligeholdelse af tanken og lejrens vandinfrastruktur: ”Flygtningene er afhængige af de vandboringer og tanke, Caritas er med til at opføre. Vandhygiejnen er derfor afgørende for familiernes sundhed,” forklarer Ingunn. Desuden udgør åbne vandkilder en stor risiko for spredning af sygdomme, da myg og andre insekter tiltrækkes af vand. Tanken skal derfor også holdes tæt. Det kræver løbende vedligeholdelse. Caritas har foreløbig trænet en række flygtninge i vandrensning og etableret en vandkomité i Milé-lejren.

byggematerialer og transport af disse til de afsidesliggende flygtningelejre, der nemmest nås med fly, mens flygtningene selv deltager i byggearbejdet ved at indsamle grus og sand. Men det er ikke nemt at bygge i 50 graders varme, og cementen skal vandes dagligt for at undgå sprækker og porøs konstruktion, mens cementen tørrer. Alligevel forventer Caritas Tchads bygningsingeniør, at vandtanken vil stå færdig om to måneder. Det fortæller Inguun: ”Både komitéens medlemmer og frivillige arbejder dagligt på projektet. Fundamentet skal støbes, cementen vandes og tanken rejses og kobles til et sirligt netværk af rør og pumper. Hvis alt går efter planen, vil lejren kunne tage vandtanken i brug allerede i juni.”

ALLE DELTAGER De indsamlede midler går primært til indkøb af | 22 CARITAS CCARITAS A R I TA S NYT NNYT Y T 2014 22014 0 1 2| |3

KORT NYT

Fra ind- og udland

PREP virker fastslår forskning [Foto: Flickr Common S hare}

De skilsmisseforebyggende PREP-kurser virker. Det konkluderer en rapport udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som har undersøgt 13 forskellige metoder (rapporten kan læses på www.caritas.dk). Tre af metoderne har dokumenteret positiv effekt. Størst effekt har det amerikanske system PREP, som er det eneste af metoderne, som er afprøvet på dansk grund. Caritas har udbudt PREP-kurser siden 2011: ”Der er behov for at tænke forebyggende omkring parforhold på politisk niveau. De mange samlivsbrud har store negative konsekvenser både samfundsøkonomisk og menneskeligt – ikke mindst for børnene. Brudte forhold giver udgifter her og nu til f.eks. skilsmissesager, øgede børnebidrag og fripladser i daginstitution,” forklarer national koordinator i Caritas, Mia Toldam Korsgård. Hun lægger til: ”På sigt har skilsmissebørn større risiko for at klare sig dårligere i skolen, blive kriminelle og få psykiske helbredsproblemer. Det koster samfundet dyrt, og ikke mindst har det store menneskelige omkostninger for det enkelte barn.”

BILLIGE KURSER SKAL NÅ ALLE Caritas udbyder løbende PREP-kurser. Prisen for et kursus er kun 1.000 kroner per par. Og det er helt bevidst, at prisen holdes lav, forklarer, Mia Toldam Korsgård: ”Vores PREP-certificerede undervisere arbejder alle frivilligt. Det gør det muligt at tilbyde kurserne forholdsvist billigt, så også økonomisk pressede par og familier kan deltage.”

Foreløbig status Bispedømmets årlige fasteindsamling blev skudt i gang askeonsdag med en personlig opfordring fra biskop Czeslaw til alle katolikker om at støtte indsamlingen og dermed vise solidaritet og give håb til bønder i Uganda. Den opfordring har rigtig mange heldigvis taget til sig! Indsamlingen har nu rundet 697.000 kroner og der indgår stadig beløb fra både private bidragyde| 2 18 CARITAS C A R I TA S NYT N Y T2014 2 0 1 2| 3

re og fra menigheder. Indsamlingens endelige resultat er derfor endnu ikke opgjort. Resultat vil blive offentliggjort i det kommende nummer af Caritas Nyt og Katolsk Orientering nr. 9. Vi takker mange gange for de fine bidrag til bondefamilier i Uganda og glæder os over opbakningen til Caritas´ arbejde. Du kan læse mere om årets fasteindsamling på www.caritas.dk.

København: Fem mandage aftener kl. 19-22 i uge 44-48 (27/10, 3/11, 10/11, 17/11 og 24/11) Midtjylland: Weekendkursus 7/11-9/11. Nærmere information følger. Spørgsmål kan rettes til Mia Toldam Korsgård på 38180003 eller mail mtk@caritas.dk. Tilmelding: prep@caritas.dk

[Foto: Toke F. Nyborg]

Fasteindsamling 2014:

PREP-kurser i efteråret 2014

[Foto: Toke F. Nyborg]

Pilotprojekt skal styrke ulandsoplysningen

Caritas Danmarks virksomhed er i de senere år stille og roligt vokset. Aktiviteterne både internationalt og nationalt er blevet styrket, og det er sekretariatet på Gl. Kongevej i København også. I alt er 18 personer ansatte inklusive tre studentermedhjælpere og en på deltid. Endelig er der også flere frivillige tilknyttet Caritas' sekretariat, som nu får en ny ledelsesstruktur: ”Vi er meget taknemmelige for de muligheder, vi gennem de senere år har fået for at styrke vores arbejde til gavn for fattige og nødlidende internationalt og for at kunne påbegynde et arbejde i Danmark. Det er resultaterne af vores arbejde, der tæller, og ikke antallet af ansatte på sekretariatet. På den anden side kan arbejdet ikke gennemføres uden et sekretariat og ansatte, der arbejder professionelt på at forvalte en omsætning på mere end kr. 60 mio. årligt.” Det siger formanden for Caritas Danmark, Christa Bonde, der i over to år har stået i spidsen for Caritas.

Organisationsændringerne sker umiddelbart inden for den nuværende personalenormering, idet den administrative koordinator, Bjarne Jørgensen, der har arbejdet for Caritas i 16 år, fratræder senere på året. Udover administrationschefen, som forventes at tiltræde efter sommerferien, så er Jesper Juel Rasmussen og Dolores Halpin Bachmann udnævnt til teamledere med det daglige ansvar for henholdsvis udvikling og nødhjælp. Teamlederne indgår således i Caritas’ samlede ledelsesstruktur: ”Det er vigtigt, at sekretariatet nu bliver tilpasset den størrelse, organisationen har i dag og får en struktur, hvor det ikke alene er generalsekretæren, der står med ledelsesansvaret. En administrationschef skal løfte den del af ledelsesansvaret, der vedrører personale og økonomi, og vedkommende kan samtidig være stedfortræder for generalsekretæren,” forklarer generalsekretær Jann Sjursen.

[Foto: Jann Sjursen}

Caritas Danmark og Sankt Vincent Grupperne har aftalt, at det er mest hensigtsmæssigt, at det kun er Sankt Vincent Grupperne, der er involveret i forhold til at videreføre og udvikle afdøde Peter Tantholdt Hansens arbejde i Peru. I konsekvens heraf vil Caritas Danmark nu overføre hensatte midler på i alt kr. 379.129,47, som organisatioTil efteråret rejser totilunge til Zimbabwe for nen har stående formålet. OverførsCaritas Danmark, hvortilde opholde sig i len skal være med atskal sikre, at skoleen måned. Her vil de få viden om, og indsigt bespisningsprojektet i Marcapata, som i, hvordan Danmark arbejder, og hvilke var enCaritas hjertesag for Peter Tantholdt resultater fattige bønder opnår med udvikHansen, kan videreføres og gerne gølingsindsatsen. Ideen også, at de skal møde res bæredygtig, såer det økonomisk kan andre unge fortælle danske Hansen forhold. hvile i sigog selv. Peterom Tantholdt Tilbage igen i Danmark skal de på mødetourné var jesuitter præst og arbejdede over over40 det ganske land for at fortælle om, hvad år i landet. de har oplevet: Poul Skallerup og Christa Bonde, der ”Nu vil vi gerne afprøve et nyt pilotprojekt ved at inddrage unge, der er blevet færdige med gymnasiet, i vores oplysningsarbejde. De unge brobyggere får garanteret selv en oplevelse for livet, men jeg er sikker på, at de også vil være med at give andre et godt førstehåndsindtryk af Caritas udviklingsarbejde,” forklarer generalsekretær i Caritas, Jann Sjursen. De Unge BroByggere bliver godt forberedt på rejsen og opgaverne, der venter dem. Indsatsen bliver honoreret med et månedligt beløb på SU-niveau samt med rejser og ophold betalt.

Ny ledelsesstruktur

Valfarter fører os tættere sammen

Traditionen tro deltog Caritas i årets valfarter med en lille bod, hvor formand Christa Bonde og ansatte fra Caritas satte fokus på organisationens arbejde: ”Det er vigtigt for Caritas at deltage i valfarterne. Vi kan møde sognerepræsentanter og få talt med alle støtterne, og være fælles om vores tro," forklarer Christa Bonde.

| 22 CARITAS CCARITAS A R I TA S NYT NNYT Y T 2014 22014 0 1 2| |3

id nr.: 46663

Vil DU også være med til at bekæmpe fattigdom, beskytte miljøet og give familier på flugt en værdig tilværelse?

Benytter du netbank, skriv venligst “CARITAS"

www.caritas.dk

Afrives inden betaling

86214318

Caritas Danmark

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V

20 C A R I TA S N Y T 2 0 1 2 | 2

Caritas Danmark

2981

Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V