gruppe_7

Gruppe 7

Indholdsfortegnelse

2

Indledning

s. 3

Målgruppe

s. 4-5

Kommunikationsplan

s. 6-8

Historie

s. 10-11

Storyboard

s. 12-13

Berettermodellen

s. 14

Filmiske virkemidler

s. 15

Historiens grundlag

s. 16

KASIER idell

s. 17

Blue Note Pladeomslag

s. 18-19

Mickey Baker

s. 20

Konklusion

Litteraturliste

s. 21

Fodnoter

s. 23

s. 22

Indledning Gruppe 7

Vi har med det givende ikon (Christian Dells ”KAISER idell” lampe), musikken af Mickey Baker og stilarten ”Blue Note pladeomslag” lavet et interaktivt kampagnesite. Reklamefilmen har til formål at skabe et univers samt et nyt udtryk for KAISER idell lampen. Reklamefilmens tema er femme fatale og omhandler en kvindes begær for KAISER idell lampen. I forbindelse med reklamefilmens tema har vi da også valgt sloganet: ”Worth killing for. Worth dying for. Worth going to hell for. Amen.” For at understrege og fremprovokere budskabet.

De tre ovenstående komponenter kommer til udtryk i filmens kontraster, minimalistiske farvevalg, samt den dominerende typografi. En sammensætning der stilmæssigt er tilsvarende Blue Note pladeomslagene. Mickey Bakers musik fungerer som den bærende stemningssættende faktor i filmens forløb og understreger filmens tema.

Reklamefilmen er udviklet i forhold til vores målgruppe og de elementer som definerer den.

Der er derfor intet i filmen, målgruppen ikke kan flashproduceret site. Sitet kommer til at fungere som en dynamisk ramme med filmen i centrum, identificere sig med, eller har kendskab til.

Det færdige produkt vil blive præsenteret på et både visuelt og interaktivt.

3

Målgruppe

Gruppe 7

Den primære målgruppe er single storbykvinder i alderen 30-35 år, som har en akademisk uddannelse som f.eks. en kandidat i kommunikation. De har en indtægt, der ligger mellem 300.000 til 500.000 kr. om året brutto. Kvinderne hører under den kreative klasse og er venstreorienterede.

For at give et klart billede af en eventuel horisontal opinionsleder i vores primære målgruppe, har vi lavet en karakteristika: Sarah Johansen er 31 år gammel og single. Hun har ingen børn og bor i egen ejerlejlighed ved kødbyen på Vesterbro i København.

Sarah har en bachelor i film- og medievidenskab og derudover en Cand. Merc. i kommunikation. Hendes indkomst er på 300.000-400.000 kr. om året brutto, hvoraf den primære indtægt kommer fra jobbet som højskolelærer og hendes sekundære indtægt bliver finansieret af freelance-jobs som selvstændig kommunikationskonsulent.

Hun er en kvinde med succes i både sit arbejdsog privatliv, hvilket kommer til udtryk i hendes kulturelle, sociale og professionelle engagement. Hun er stilbevidst og betegnes som en 4

horisontal trendsætter indenfor den omgangskreds hun færdes i.

Sarahs klædeskab består indholdsmæssigt af en kombination mellem bæredygtighed og nyt, da det består af second hand fund og mærkevarer.

Når Sarah køber varer, er det med kvaliteten i fokus. Dette gør sig gældende i hendes valg af leverandører indenfor brugskunst og interiør, f.eks. Illums Bolighus eller på online auktionshuset Lauritz.com.

Sarah har en forkærlighed til film og foretrækker biografer som Dagmar, Vester Vov Vov og Gloria Cinema, hvor de antikommercielle film hovedsagligt er i højsædet. Samtidig har hun medlemskab til Cinemateket.

Hun lytter til P1 og opdaterer sig dagligt på nyhedssites, som Information.dk, Weekendavisen. dk og Politikken.dk. Tilmed får hun som aktiv bruger af det sociale medie Twitter.com opdateringer omhandlende hendes omgangskreds samt andre portaler indenfor den kreative verden, som hun finder interessant.

Generelt forholder Sarah sig skeptisk i forhold til hverdagens medieeksponering. Umiddelbare intetsigende reklamer og informationer har ingen større effekt på hende.

Sarah konkretiserer sin søgen og opmærksomhed ud fra specifikke interesser, eller viden hun allerede er tildelt. Hun fordyber sig gerne i de ting, hun møder for at få et fuldbyrdet helheds indtryk.

Sarah bruger det offentlige rum blandt andet cafébesøg til både arbejds- og fornøjelses relaterede situationer. Hvorvidt det er bøgerne Chuck Palahniuk’s ”Fight Club” eller Richard Floridas ”The Rise Of The Creative Class”.

Sarah stemmer på Enhedslisten, hovedsagligt fordi hun er grøn i sin tankegang både i forhold til økologi og miljø. Hun handler helst lokalt, om det er i Netto, Irma eller den lokale grønthandler er uden betydning, så længe det er et økologisk alternativ blandt dagligvarerne i butikkerne. Af princip cykler Sarah på arbejde hver dag og hun løber en tur rundt om Søerne 2 gange om ugen.

Vores sekundære målgruppe er mænd og kvinder inden for det samme uddannelses-, stil- og interessemæssige niveau som den primære målgruppe.

5

Kommunikationsplan Gruppe 7

Vi vil ud fra Lasswells kommunikations model skitsere essensen af vores kommunikationsplan. (se fodnote 1) Who: Gruppe 7 -> Says what: Køb KAISER idell lampen -> In which channel: Internet via den interaktive og virale reklame, samt visninger i biografer -> To whom: Personer i alderen 30-35 år (se fodnote 2) -> With what effect? Interesseen stiger, og der bliver skabt en awareness omkring produktet, som primært påvirker vores målgruppe. Den awareness der skabes skal generere salg, puste nyt liv i produktet og markedsføre det med en ny identitet.

Overordnet ligger reklamens budskab i lampens værdi; den er unik og det er et tidsløst design.

Lampens budskab stemmer derfor også overens med valget af sloganet ”Worth killing for.

Worth dying for. Worth going to hell for. Amen”.

For at sikre at reklamefilmen overleverer det rette budskab og den rette effekt til modtageren, vil vi bruge Stuart Halls teorier omhandlende indkodning og afkodning (Hall S. (2001 (1980)): s. 122-123), hermed udvides ovenstående kommunikations model. Igennem rapporten vil vi redegøre for brugen af bestemte symboler og effekter, samt hvordan disse medvirker til en dy6

7

bere forståelse af filmens konnotative lag.

Set i forhold til den primære målgruppe, har vi i vores positioneringsplatform brugt strategierne beskrevet indenfor USP, ESP og ISP (Jens, Andersen (2011)). Under USP har vi lagt vægt på lampens styrker indenfor det tidløse design og kvalitet. Vores ESP (ibid) har fokus på reklamens plot i forhold til kvindens følelsesmæssige ofringer for at erhverve sig lampen. Strategien ISP kommer til udtryk i reklamefilmens historie, som udspiller sig på en ironisk måde i forhold til kvindens handlinger i forhold til lampen og dens værdi.

Måden vi vil opnå størst eksponering på, er primært ved at lave aftaler med relevante biografer og derigennem eksponere filmen som et reklamespot under biografvisninger. Vi vil også reklamere med bannerreklamer på relevante sites. (se fodnote 3) Sekundært er den ønskede effekt viral eksponering omkring reklamen via Facebook.com, Twitter.com og bannerreklamerne på andre relevante sites. Derudover eksponeres vores reklamefilm på Vimeo.com og Youtube.com.

For at undgå eventuel støj i forbindelse med reklamen og dens budskab vil der på reklamens site være et direkte link til lampens forhandlingssted. Linket til lampens forhandlingssted vil være den umiddelbare klare definition på, hvad filmen helt præcist repræsenterer.

For at give et klarere billede af hvor og hvordan målgruppen møder reklamen, har vi skitseret to brugerscenarier.

Vi tager udgangspunkt i Sarah Johansen (se fodnote 4) og hendes hverdag.

Da Sarah er skeptisk overfor den høje rekla8

meeksponering, der er i hverdagen, har vi valgt at lægge vægt på, hvad der interessemæssigt kan fange målgruppens accept af vores reklame. Filmen er designet til Sarah og hendes målgruppe. I filmens plot og effekter er der tilmed taget højde for målgruppens interesser. (se fodnote 5) Scenarie 1: Hun sidder ved sin computer og holder sig opdateret på de danske sites, som hun hver dag gør; det er Cinematekets site samt andre biografsites, ”Blogland” og ”Lauritz.com”.

På disse sites vil vores bannerreklamer være eksponeret og via links kunne føre Sarah direkte til reklamens site.

Scenarie 2: Sarah sidder ved sin computer, og holder sig opdateret på venner og nyheder på Twitter.com. En af Sarahs venner har været i biografen og har i den anledning set KAISER idell reklamefilmen. Efterfølgende har han postet en kommentar om reklamefilmen på Twitter.com, hvor Sarah er aktiv. Vennen skaber herigennem en viral eksponering. Sarah ser sin ven som en pålidelig kilde og som filminteresseret vækkes hendes nysgerrighed af indlægget. Hun trykker på linket og kommer ind på KAISER idell’s reklameside.

I forbindelse med valget af medieelementer har vi i opgaveformuleringen fået udleveret et medieelement (Flash), hvori opgaven skal løses igennem.

9

Historie

Gruppe 7

Hele filmen bliver en ”cartooniseret” fortælling, hvor kun symbolske genstande i billedet vil indikere omgivelserne af de forskellige scener.

Stemningen er sat: Vi befinder os i mørke. Det er aften og baggrundsmusikken spiller ”Gloomy Sunday” af Mickey Baker. I det fjerne kan man høre lyden af et par højhælede skos klikken, der bliver tydeligere og tydeligere. Lyden kommer fra en kvinde, der går. Hendes ben kommer til syne i billedet efter et par sekunder. Kameraet følger kvinden. Der formes en tekst ud fra de skridt, hun tager. Teksten fungerer, som den sti hun går på (Der er stadig fokus på kvindes ben).

Teksten fortæller os, hvad hendes mission er “go get him back, whatever it takes”, med en mystificeret stemning som undertone (se fodnote 6), hvem/hvad er det hun ”wants back”?

Beskueren får intet endegyldigt svar på kvindens gøremål.

Et stykke hen ad “tekststien” dukker der en gadelygte op, som definerer, i hvilke omgivelser kvinden befinder sig i. Vi ser nu kvinden bagfra.

Vi følger kvinden hen til en åbning, åbningen bliver symboliseret ved trappetrin (se fodnote 7). Trappen fører op til en dør, dette bliver symboliseret ved en skitseret trappe og en skitseret 10

dør (se fodnote 8). Kvinden går op ad trappen til døren, og langs trappen dannes der tekst, hvorpå hendes tanker står beskrevet. Stadig uden endegyldigt svar på hvad der er i vente.

Hun åbner døren og træder ind på en bar, rummet er stadig helt mørkt, men omgivelserne er understreget ved brug af ganske enkle og genkendelige rekvisitter. Stedet er en bar, visualiseret ved et cafebord, hvorpå der står en drink, et enkelt askebæger og en enkelt lampe der lyser ned på det som et spotlight (se fodnote 9).

Ved bordet sidder en mand, som kigger genkendende op på hende, han ryger, han er afslappet, han er iklædt hvid skjorte, sort blazer, slips og briller. Kemien mellem dem er venligsindet og varm.

Hun sidder sig ved bordet med blikket rettet mod ham. Der bliver i klipningen lagt fokus på at

kvinden er i besiddelse af en taske.

Ydermere er der ved mandens side på gulvet placeret en gammel kuffert, den tilhører ham.

Der bliver endnu ikke fortalt nogen relation til tasken og grunden til dens position.

Hun tænder en smøg, mens han kigger på hende. Stemningen er intens.

(Omgivelserne former deres replikker i typografi: kvinden: “………” manden: “……..”)

Kvinden puster røgen ud i rummet, hun er sensuel og seriøs.

Vi ser hende trække hånden ned mod tasken for at finde en lighter, men hun i stedet trække en pistol op af tasken. Hun peger nu pistolløbet mod ham. Hun sidder stadig ned, da hun med kølig mine skyder manden. Hun rejser sig, skodder sin cigaret ved siden af liget med spidsen af sin sko, tager kufferten og går ud af baren.

Kvinden er nu hjemme, hvilket er indikeret ved et nyt bord og på bordet står en ramme med et portræt af manden og kvinden og lampen sammen. Kufferten er placeret vandret på bordet.

Hun kigger spændt på kufferten og åbner med forsigtighed.

Fra den nu åbnede kuffert ser man nu, hvad indholdet i kufferten er. Det er Kaiser Idell lampen.

Hun tager lampen op af kufferten og placerer den på bordet ved siden af billedrammen.

Fra lampens lys formes der teksten: ” Worth dying for. Worth killing for. Worth going to hell for.

Amen.”

11

Gruppe 7

Storyboard 1. Halvtotal. Frøperspektiv. panorering følger hende ud af billedet.

2. Klip til halvtotal, bagfra i frøperspektiv. Hun forsvinder ud af billedet. Klip på døren der smækker.

3. Establismentshot af manden, med kufferten, ved bordet. Kuffert er i fokus ved siden af manden. Klip på mand der kigger op.

4. Total af kvinden som smiler og sætter sig foran manden. Klip på smil.

5. Nær af manden der smiler affekteret tilbage.

6. Ultranær af munden, der tænder en cigaret og puster røg ud forførende. Røg i kamera klip.

7. Halvnær fra siden. 1. med tilt. 2. med to klip12

ninger og zoom på sidste billede af pistol 8. Halvnær af kvinde, som tager pistolen frem og peger den mod manden. Klip 9. Nær af pistolens løb, BANG klip. hvid skærm, tilbage til establismentshot, mand død. pistol med røg. Klip.

10. Fugleperspektiv. Total af død mand på gulvet, blod der flyder. Klip.

11. Establishmentshot fra siden. Kvinden smider smøger, træder på den. Hun tager kufferten og forsvinder ud af billedet.

12. Halvnær, fulgeperspektiv. Hun åbner kufferten. Klip. Total af lampen som ligger i kufferten.

13

Gruppe 7

Berettermodellen

• Anslaget: Kvindebenene der går mål

rettet hen ad fortovet, op ad en trappe

og ind af en dør.

• Præsentationen: Vi ser en mand sidde

og vente ved et bord på en bar. Han

har en kuffert placeret foran sig. Kvin

den træder ind på baren og sætter sig

ved mandens bord.

• Uddybningen: Manden tænder kvindens

cigaret, de sidder i stilhed. Noget er på færde.

• Point-of-no-return (PONR): Da manden

vender opmærksomheden væk fra

kvinden et øjeblik, trækker kvinden en

pistol ud af sin håndtaske, og skyder

manden i hovedet.

• Konfliktoptrapningen: Kvinden går hen

til manden, der ligger livløs på gulvet,

sparker let til ham, og forsvinder ud af

baren med kufferten i sin hånd.

• Klimaks/udtoningen: Kvinden er hjemme

hos sig selv, hvor hun åbner

kufferten på sit skrivebord. Indholdet er

KAISER idell lampen, som hun

nænsomt tager ud af kufferten, kæler for

og placerer på skrivebordet.

14

Filmiske virkemidler Gruppe 7

I filmen er der brugt en narrative fortællerteknik gennem typografi i udvalgte scener.

Filmen indeholder en optrappende konflikt, der skaber en fremdrift, hvilket bevirker, at modtagerens nysgerrighed bliver vakt, og det skaber et ønske om at vide hvad der vil ske i det videre forløb.

Plottet i historien gør brug af en dramatisk ironi, i og med kvinden dræber sin partner for at få fat i lampen. En handling der forekommer ekstrem og aparte udenfor filmens univers. Formålet med dette er, at fremprovokere en reaktion samt vække interesse hos modtageren, fordi lampen fremstilles så ønskværdig, at den er værd at dræbe for. Pistolskuddet indikerer berettermodellens point of no return.

Filmen gør brug af det gyldne snit. Disse harmoniske skæringspunkter skaber en række opmærksomhedszoner, der henleder modtageren på de vigtige elementer i billedet, som for eksempel i barscenen er de to hovedpersoner.

For at opbygge intensitet bliver der klippet til halvnær og nær og derudover brugt slowmotion i barscenerne. Disse elementer bruges til at understrege scenens atmosfære og hovedpersonernes relation.

Der er brugt frøperspektiv i starten af filmen, hvor kvindens ben filmes i halvtotal og der skabes en mystificering omkring hvem kvindens identitet.

Der er brugt fugleperspektiv sidst i filmen, hvor kvinden åbner kufferten. Dette giver modtageren vished om filmen og historiens formål.

Filmens set up sker, når kvinden skyder manden. Modtageren opnår ingen forløsning før til sidst i filmen, hvor pay off bliver afsløret, da hun tager lampen op af kufferten. I filmens afsluttende scene ses KAISER idell med det valgte slogan ”Worth dying for, worth killing for, worth going to hell for, amen.” Hvilket understreger lampens værdi og forklarer kvindens handling.

15

Gruppe 7

Historiens grundlag

Reklamefilmen er visuelt inspireret af Quentin Tarantinos værker og Frank Millers filmatisering af kulttegneserien ”Sin City”. Det sort/hvide tema, sensualiteten og de barske undertoner, er nøgleord for det visuelle udtryk. Derfor er der gennemgående blevet brugt low key belysning i filmen, som skaber en lignende stemning tilsvarende Sin Citys.

Målgruppen er defineret som filminteresserede med en skepsis overfor kommercielle reklamefilm. Derfor indeholder reklamefilmens plot filmiske elementer som drab, blod, rygning og et blasfemisk slogan.

Alle disse elementer er til for, at fange målgruppens opmærksomhed og kan være med til at skabe en viral eksponering, som i første omgang vil fokusere på filmen som helhed og senere lampen som det egentlige produkt.

Filmens hovedperson besidder en femme fatale karakteristik for at appellere til brugerprofilen, Sarah Johansen. Sarah er en kvinde i kontakt med sin feminine side, og som horisontal trendsætter udstråler hun selvstændighed og succes. Hovedpersonens femme fatale karakteristik 16

skal være en kvinde, som Sarah kan identificere sig med på et konnotativt niveau.

Historien er en universel kærlighedshistorie om relationen mellem mand og kvinde, hvor kærlighed er blevet til had. Historien kan sammenlignes med en skilsmissefamilies, hvor mand og kvinde er gået fra hinanden i fjendskab. De er bundet sammen af et fælles barn (lampen red.) som de må dele på trods af deres modvilje. Dette scenarium er en smule distanceret for Sarah, da hun er single, men intet desto mindre kan hun genkende kønnenes kamp i netop denne historie.

I filmen symboliserer lampen dét, som tilfredsstiller kvindens behov, men da lampen ikke fuldt ud er hendes, vælger hun at dræbe for at få den for sig selv. Hun er styret af lysten, hvilket vores brugerprofil Sarah også kan identificere sig med, i forhold til hendes egen passion for design og kunst.

KAISER idell Gruppe 7

Designeren bag KAISER idell lampen er Christian Dell, som oprindeligt var uddannet sløvsmed, designer og lærer (se fodnote 10).

I årene 1907-11 var han i lære, som sløvsmed hos “Sächsische Kunstgewerbeschule” i Hanau. Fra 1912-13 studerede han i Weimar under Henry Van de Velde. Fra 1922-25 arbejdede han som rådgiver hos “Metalwerkstatt Bauhaus” i Weimar. I 1926 blev han forfremmet til værkfører for “Metalwerkstatt” på Frankfurter Kunstschule. Kort efter det National Socialistiske parti overtog magten i Tyskland i 1933, blev Frankfurter Kunschule lukket, hvorefter Christian Dell blev fyret og gik under jorden(ibid).

Han forblev dog i Tyskland.

Efter Anden Verdenskrig genoptog han sin profession som sølvsmed og i 1948 åbnede han en juvel butik, som han succesfuldt holdt indtil 1955, hvor han gik på pension(ibid).

I perioden 1926-34 designede Christian Dell talløse lamper, det var denne periode at KAISER idell lampen blev ti som

blev produceret i samarbejde med lysproducenten Gebr, Kaiser og Co. Lampen blev hans største succes indenfor design(ibid).

I starten af trediverne var Christian Dell en af de mest betydningsfulde personer bag de innovative og progressive designs skabt i Bauhaus’ æra. Hans indflydelse var trendsættende og synlig i mange designs gennem årtier. Hans lamper bliver i dag stadig produceret.

KAISER idell serien blev produceret i NeheimHüsten i Tyskland. Firmaet bag Gebr, Kaiser & Co. blev grundlagt i 1895, og deres lamper blev meget hurtigt et symbol på kvalitet(ibid). . Derudover var Gebr, Kaiser & Co kendt for et solidt og moderne design. I 1936 udgav firmaet deres første katalog, hvori bordlampen ”6631” (KAISER idell 6631 red.) blev den bedst sælgende model i hele kollektionen(ibid). Lampen er også i dag et tegn på ædelt tysk designkunst med et udsøgt materiale valg og en mekanisk kvalitet i særklasse.

Lampen fik også skabt sig kultstatus, da den fra halvtredserne dukkede op i flere film og tv-serier.

Mest kendt er den nok fra detektivserien ”Der Kommissar”, hvoraf lampen tilegnede sig tilnavnet “Kommisær Lampen”(ibid).

De kvaliteter vi vil fremhæve i filmen i forhold til lampen og dens historie, er det design og kvalitetsmæssige samt det mystificerede, der følger med kultstatussen. Det er det, der skal være fundamentet for det univers, vi skaber omkring lampen i reklamefilmen. Musikken og stilarten er de to komponenter, der er med til understøtte det høje kvalitetsbevidste niveau, som lampen ligger fundament for.

17

Gruppe 7

Blue Note

18

Blue Note var oprindeligt et pladeselskab med hovedsæde i New York, USA. Selskabet startede med at lave Jazz musik tilbage i slutningen af trediverne (1939 red.), men havde sin storhedstid i slutningen af halvtredserne til starten af tresserne (se fodnote 11).

Musikere som Art Blaket, Horace Silver, Miles Davis, Hank Mobley og Jackie McLean indspillede deres bedste værker på Blue Note (se fodnote 12). Musikken var dengang en blanding af gospel, blues og bebop, som tilsammen blev kaldt “hard bop” (Ibid). Blue Note var et tegn på kvalitet, og nogle af de mest elskede og kvalitetsbevidste jazz-numre er netop blevet produceret der. Grundlæggerne af Blue Note var Alfred Lion og Francis Wolff. De var kendte for at give deres kunstnere gode vilkår og god tid til at øve sig i studiet, hvilket var usædvanligt for tiden (ibid).

I denne opgave er det de såkaldte Blue Note pladeomslag som er det essentielle. Kendetegnet ved disse pladeomslag er, at de er dramatiske, skyggefulde kunstnerportrætter, som oftest er i sort/hvid med en tredje farve som kontrast.

I denne opgave er det de såkaldte Blue Note

pladeomslag som er det essentielle. Kendetegnet ved disse pladeomslag er, at de er dramatiske, skyggefulde kunstnerportrætter, som oftest er i sort/hvid med en tredje farve som kontrast.

Pladeomslagene havde også en dominerende og unik typografi oftest med skriften ”Sans Serif/ Helvetica” (se fodnote 13).

Blue Notes pladeomslag er højt elskede, ikke kun af jazz fans, Pladeomslagene havde også en dominerende og unik typografi oftest med skrifmen også af grafikere og designere, da de netop leverede det innovative indenfor designs af den type. Det var Alfred Lion, som stod for fotografering af musikerne til pladeomslagene, mens Reid Miles stod for designet af typografien (se fodnote 14).

De bedste Blue Note pladeomslag var et perfekt match til den musik det repræsenterede; modig, direkte, dramatisk, sjælfuld og stærk.

I forhold til reklamefilmen har vi valgt at bruge stilarten som et redskab til at fremhæve stemingen og handlingen. I og med at filmens handling ikke indeholder replikker, vil Blue Note stilarten i forhold til typografien virke som en erstatning for replikkerne og fungere som metatale i forbindelse med modtagerens forståelse af filmens handling. Altså har vi gennem vores reklamefilm på udvalgte steder indsat ord, som visuelt er i stil med halvtredsernes Blue Note pladeomslag. Herved skabes den dramatiske, men sjælefulde stemning, som omslagene dengang symboliserede. Ord og sætninger som ”I create my own hell” og ”Justice” bliver en del af scenografien i filmen. Vores slutscene bliver domineret af Lampen og vores slogan: ”Worth

dying for, worth killing for, worth going to hell for, Amen.”. Ordene i denne sætning er placeret, så de passer ind i billedets komposition.

Vi har valgt Skrifttyperne: Helvetica Bold, Engebrechte bold, gunblade, gunplay. Disse skrifttyper stemmer overens med Blue Note pladeomslagene og har den rette dominerende effekt i forhold til stemningsbetoningen. Tilmed skaber Blue Note stilens farvekomposition en stemning, og giver ordene endnu mere styrke.

Taget den konnotative værdi i betragtning når Blue Note stilarten bliver sat i kombination med filmen, vil vi mene at vores målgruppe forstår undertonerne og den cartooniserede stil i forhold til det visuelle, da vores målgruppe har kendskab til Tarantinos film og også Blue Note stilarten. Der er altså en fin overensstemmelse mellem, hvad modtageren ser stilmæssigt og symbolværdien i forbindelse med filmens handling. Stilarten vil tilmed bevirke som en stemningsforstærker i forhold til musikken og lampen. Med andre ord kan man sige, at komponenterne bliver fremstillet som en helhed i et samlet udtryk, som stemmer overens med filmens historie og budskab.

19

Konklusion

Gruppe 7

Musikken vi bruger i reklamefilmen, er lavet og spillet af den berømte guitarist Mickey Baker.

Musiknummeret vi gennemgående bruger, er ”Gloomy Sunday” fra EP’en ”Wildest Guitar” fra år 1959 (se fodnote 15). Albummet er kendetegnet ved den fremherskende guitar, som er energisk, legende og med rytmer der går fra at være friske i tempoet til de dæmpede tempoer med dragende undertoner. ”Gloomy Sunday”, er et af de numre på albummet, som indeholder mest action, samtidig skaber det en mystificeret og sofistikeret stemning, som underbygger filmens suspense. Musikken er hemmelighedsfuld og mødet mellem de meget høje og de meget dybe toner ligger op til konflikt og drama. Musikken passer godt på den tid og de omgivelser filmen er skabt i, da vi befinder os i 50’erne på en dunkel bar. Musikken kunne dermed lige så godt være et realistisk musikvalg på baren, dog karakteriseres musikken stadig som asynkron lyd, da publikum ikke får at vide, hvor musikken kommer fra.

Musikken er ikke kommerciel og bliver dermed et virkemiddel i reklamefilmen, der vil fange opmærksomheden fra vores målgruppe. Vores 20

Gruppe 7

Mickey Baker

Endegyldigt er konklusionen, at en gennemarbejdet og konkretiseret opinionsleder og målgruppe, vil bidrage til den ønskede salgseffekt og omtale for KAISER idell.

Den præciserede udformning af det visuelle koncept er hovedfaktoren for at nå den ønskede opmærksomhed og modtagerens lyst til at forbruge.

Med udgangspunkt i opinionslederen og målgruppens filminteresse, bruger vi genkendelige stilarter og elementer, foruden det obligatoriske kærlighed/had plot.

målgruppe er jazzinteresserede og kvalitetsbevidste. Det er vigtigt for dem, at musikken ikke er mainstream, da de går op i kvalitet frem for kvantitet.

21

Gruppe 7

Litteraturliste

Power Point slide Andersen, Jens (2011): ”På vej mod en kampagnestrategi og handlingplan.”

Internet Communication theory (u.å.). Lokaliseret d. 24 oktober 2011 på http://communicationtheory.org/ lasswells-model/ All About Jazz (u.å.). Lokaliseret d. 26 oktober 2011 på http://www.allaboutjazz.com/php/article.php?id=1302 Front Feed (u.å.). Lokaliseret d. 26 oktober 2011 på http://fontfeed.com/archives/almost-blue-album-covers-inspired-by-blue-note-records/ Blue Note (u.å.). Lokaliseret d. 26 oktober 2011 på http://www.bluenote.com/history.aspx KAISER idell (u.å.). Lokaliseret d. 26 oktober 2011 på http://www.kaiseridell.de/english/history/ All Music (u.å.). Lokaliseret d. 27 oktober 2011 på http://www.allmusic.com/album/the-wildest-guitar-r29771 Artikler Hall S. (2001 (1980)): ”Encoding/Decoding.” I Harrington, C. Lee & Denise D. Bielby (red): Popular Culture: Production ans Consumption. Malden: Blackwell, s. 122-132.

22

Gruppe 7

Fodnoter 1. Model fra http://communicationtheory.org/ lasswells-model/ 2. Se målgruppe beskrivelse s. 2-4 3. Se bilag 2 4. Se målgruppe beskrivelse s. 2-4 5. Se målgruppe side 6. Teksten skal fungere som metatale for, hvad karakteren har i sinde at gøre og hvad og hvordan handlingen i scenerne overordnet udspiller sig.

7. Dørkammen har samme proportioner som det gyldne rektangel 8. Døren får en farve, så den står frem som det dominerende i scenen.

9. Det bevirker, at modtageren bliver tvunget til at fokusere på scenens handling.

10. http://www.kaiseridell.de/english/history/ 11. http://www.bluenote.com/history.aspx 12. http://www.allaboutjazz.com/php/article. php?id=1302 13. http://fontfeed.com/archives/almost-bluealbum-covers-inspired-by-blue-note-records/ 14. http://www.allaboutjazz.com/php/article. php?id=1302 15. http://www.allmusic.com/album/the-wildestguitar-r29771 23