Vi er I Mexico, hvor de første kulturer udviklede sig allerede omkring år Kristi fødsel. Eksempelvis Mayakulturen som fandtes omkring 300 e. Kr. Mange af disse kulturer gik til grunde af ukendte årsager, men omkring 1150 kom der en indvandringsbølge nordfra. Det sidst ankomne folk kaldtes Aztekerne. De menes at komme fra det nuværende sydlige USA. Dette folk havde en myte om, at deres stammegud havde sagt, at de skulle begive sig ud i verden, og der hvor de så en ørn som sad på en kaktus mens den spiste en slange, der skulle de slå sig ned. Så ville de nemlig blive et mægtigt rige. De bosatte sig det sted hvor de så dette, og det var ude på en ø i en sø. Søen hedder ’Texcoco’. Det var i år 1325.
På et tidspunkt slår Aztekerne sig sammen med to andre byer, og disse tre byer kommer til at herske først hele Mexicodalen, og efterfølgende det centrale Mexico. Der var dog to områder som de ikke kunne erobre – Tlaxcala og Yopotzingo. Derudover var de ikke populære som erobrere, da de krævede meget høje og urimelige skatter af de erobrede områder. Aztekerne havde mange guder, bl.a. deres stammegud, og de optog også nye guder under vejs. En af disse hed ’Quetzalcoatl’. Han var engang blevet bortjaget, men havde svoret, at han ville komme tilbage og hævne sig. Efter Columbus havde opdaget Amerika i 1492 sendte spanierne mange skibe til dette nye land. Med Cuba som hovedkvarter sendte man forskellige ekspeditioner ud for at opdage endnu mere land. I 1512 bliver et skib slået af kurs, så det i stedet for at ende i Panama som planlagt, ender i Mexico, som endnu ikke var
opdaget. Kun to spaniere overlever, den ene slutter sig til Indianerne, og den anden, en præst, bliver holdt som krigsfange, men lærer sig det lokale sprog. Senere er man er blevet interesseret i området, og der sendes en ny ekspedition ud, hvis leder er Hernándo Cortéz. Han kommer til det område hvor de to andre spaniere er, og det lokale folk bliver så forskrækket over de fremmede, at spanierne får nogle goder, eksempelvis nogle slavinder. En af disse bliver døbt ’Doña Marina’. Doña Marina vælger hurtigt side, og står ved spaniernes side i mod aztekerne. Hun var oprindeligt fra Aztekernes område, så derfor kunne hun derfor både aztekernes sprog, og det lokale sprog, som er det samme sprog som præsten fra tidligere havde lært efter nogle år som krigsfange. Ved hjælp af disse to er Cortéz i stand til at tale med indianerne.
Hurtigt hører Cortéz om de forhadte Aztekere, og ser en mulighed for at erobre yderligere land og rigdom, og han beslutter sig for at drage ind i landet mod Aztekernes hovedstad ’Tenochtitlan’ (også kaldt Mexico City). Aztekernes leder Motecuzoma var allerede klar over at der var kommet fremmede til området, og han frygtede at det var denne gud Quetzalcoatl der var kommet tilbage for at hævne sig. Både guden Quetzalcoatl og den spanske leder Cortéz var lysere i huden i forhold til indianerne, og begge havde skæg som indianerne ikke havde, og så kom Cortéz østfra, altså fra den retning hvor Quetzalcoatl blev fordrevet til. Sammen med de guddommelige våben og deres heste, som indianerne aldrig havde set før, var
Motecuzoma overbevist om, at Cortéz var selve denne gud. Dona Marina har også fortalt Cortéz om denne myte, så han kan bruge det, at de ser ham som en gud som en fordel, og hun bruger denne myte med den fordrevne gud som er vendt tilbage for at hævne sig overfor aztekerne.
Aztekernes opfattelse af spanierne gjorde, at de behandlede dem som guder, deriblandt udførte de ofringer af mennesker. Spanierne var forfærdet over denne barbariske handling, og de brugte det som et officielt argument for at overtage og kristne Aztekerne og at få sat en stopper for disse barbariske handlinger. Da spanierne kom til Tenochtitlan, blev de overraskede og betaget af denne prægtige hovedstad, som var større end de byer de kendte fra Spanien. Der boede ca. 300.000 mennesker i Tenochtitlan og der var gode veje, imponerende bygningsværker, heriblandt et meget stort tempel til stammeguden med 114 trappetrin. Fordi Motecuzoma anså spanierne som guder, inviterede han dem nærmest ind i hovedstaden. At han lukker dem ind i sit rige sådan uden videre, får spanierne til at opfatte Motecuzoma som en meget svag og dårlig leder. Selvom de var meget imponeret over byen, opførte de sig ikke særligt guddommeligt, og efterhånden blev flere og flere Aztekere overbevist om at de nok ikke var guder. Selvom Aztekerne på et tidspunkt begynder at gøre modstand mod spanierne, er det dog allerede for sent, da spanierne først og fremmest set med militære øjne havde bedre våben, og desuden havde spanierne bragt sygdomme ind i landet, som Aztekerne ikke er vant til, så der er ligeså mange der bukker under af sygdomme som i de afgørende slag under selve erobringen af Tenochtitlan. Derudover fik spanierne
uvurderlig hjælp af aztekernes fjender og tidligere allierede, som så en chance for at få aztekerne ned med nakken i stedet for at tænke, at spaniernes tilstedeværelse i sidste ende ville gå ud over dem selv.