Prokaryote celler. -
en bakterie i alle levende organismer.
Prokaryote eller Eukayote celler I alle levende organismer ( alle dyr, mennesker og planter) findes der 2 celleformer, det er enten prokaryote celler ( bakterier) eller eukayaote celler. Når man skal finde ud af, hvilken slags celler der er tale om, så skal man se på cellens opbygning. En eukaryot celle har den cellekerne, men det har en prokaryotisk celle ikke. Den prokaryote celle er også meget mindre, end den eukaryote celle. Øverste billede er en prokaryot celle, den nederste viser en eukaryot celle. På den eukaryote celle kan man tydelig se cellekernen. Der findes 10 gange flere bakterier end menneskeceller.
Prokaryot celle. Hvad består en prokaryot celle af? ● ● ● ● ● ● ● ●
Cellevæggen Plasmamembran/cellemembran. Kapsel Nukleoid. Cytoplasma. Ribosom. Fragella Pili
De forskellige dele uddybes på næste dias
Cellevæggen beskytter cellen for påvirkning/angreb fra evt. andre bakterier. Cellevæggen fastholder også cellens form. Cellevæggen er cellens inderste beskyttende lag. Plasmamembranens/cellemembranens hovedfunktion er, at beskytte cellen fra det omgivende miljø. Plasmamembranen er cellens anden beskyttende lag. Findes i nogle celler Kapslen beskytter også mod evt. angreb fra andre celler. Den beskytter også cellen mod udtørring og hjælper med sammenkoblingen til andre celler. Kapslen har en slimet konsistens. Findes i nogle celler. Nukleoid. Her befinder DNA’et sig. DNA’et kontrollerer cellens vækst, vedligeholder og reproduktion. Cytoplasma. størstedelen af cellen er fyldt ud med cytoplasma. Cytoplasma består af Ioner, små molekyler, proteiner heriblandt ribosom. Ribosomer= proteinsyntesen. Ribosomer.Her sker dannelsen af proteiner til cellen ( Poteinsyntesen). Ribosomer er meget vigtige for cellen. Ribosomerne omdanner RNA’et til proteiner og dannes efter cellens DNA. Fragella er små snorlignende tråde, som er på ydersiden af cellen. De gør at cellen kan bevæge sig. Trådene består af proteiner. Pili findes i nogle celler, som også ligner små tråde ( bare kortere end fragella) De sørger for overførsel af cellens DNA og hjælper med sammenkoblingen til de andre celler.
Bakteriernes funktion Bakterier findes overalt, men deres vækstbetingelser skal være i orden for, at de kan overleve i deres omgivelser. Der findes findes både gode og dårlige bakterier. Mange bakterier er nødvendige for, at vi og andre organismer kan overleve og trives. Mens andre bakterier er direkte skadelige for kroppen og andre organismer. Alle bakterier trives under forskellige forhold. Det kan f.eks være: ● ● ● ● ●
Temperatur. ph værdi. ilt. vand. salt.
Nogle bakterier har f.eks brug for ilt, mens det kan være skadeligt for andre bakterier.
Eksempler på gode og dårlige bakterier. Eksempler på gode bakterier: ●
●
Hudbakterier sænker pH værdien på huden.Hudbakterier findes overalt på kroppen. De forhindrer andre bakterier i at overleve der. Men hvis man f.eks har et åbent sår på armen, så kan hudbakterierne ikke forhindrer andre skadelige bakterier, at trænge ind der. Tarmbakterierne er meget vigtige for vores krop. De er meget vigtige for vores fordøjelse og de producere og så vitaminer. Tarmbakterierne findes på hele tarmens overflade og skal bl.a hjælpe til med, at forhindrer at andre bakterier formerer sig, som er kommet med i f.eks det mad vi spiser.
Eksempel på dårlige bakterier: ●
De bakterier, som er skadelige for vores helbred er de bakterier, som er smuttet forbi det ydre forsvar (altså de bakterier, som skulle have forhindret det)Det kan f.eks. være i vores tarmsystem eller igennem et sår på kroppen. Hvis disse bakterier for lov, at formerer sig, så får man en infektion. Denne infektion skal oftes behandles med antibiotika.
Bakterier til industriel brug. Bakterierne spiller også en vigtig rolle i nogle af de varer, som vi bl.a køber i supermarkederne eller i lægemidler. For at kunne producerer disse varer har man brug for bakterier. Man kalder det også industriel brug af bakterier. Det ser man bl.a andet i disse varer: ● ● ●
Insulin vaskepulver mælkeprodukter.