NOVEMBER 2012
AGERPOSTEN 08
Agerposten Charlottekvarteret - mennesker i fokus
fremadrettet, til fælles gavn for kvarteret.
Stort flertal blandt beboerne i Charlottekvarteret stemte ja til en ny boligsocial helhedsplan. I forsommeren 2012 gik beboerne i de tre boligafdelinger i Charlottekvarteret til afstemning om en ny boligsocial helhedsplan. Resultatet blev et rungende ja.
I månederne frem til årsskiftet, arbejdes der med forskellige projekter indenfor de udvalgte indsatser. Blandt forslagene var et ønske om en alternativ busrute fra Charlottekvarteret til Hedehusene for ældre og gangbesværede samt etablering af en mikrolegeplads for de mindste.
Helhedsplanen har mulighed for at tilbyde noget til alle – men kun fordi – og kun når, den bliver skabt af dem, der bor her.
Busruten ér etableret og en beboergruppe er samme i skrivende stund i gang med processen frem mod at virkeliggøre drømmen om en legeplads for de mindste, bag aktivitetshuset.
Med den ny boligsociale helhedsplan skal Charlottekvarteret blive et kvarter, som endnu flere beboere er glade for at bo i. Et kvarter hvor beboerne indgår i fællesskaber på tværs af boligafdelingerne, kulturer og generationer. Et kvarter hvor mangfoldighed er en ressource m.m.
Følg udviklingen via projektsekretariatets hjemmeside www.charlottekvarteret.dk, hvor man bl.a. kan downloade informationsfolderen om den ny helhedplan eller hold dig opdateret på Facebookside Charlottekvarteret Mennesker i Fokus.
Det vil vi i sekretariatet, der har til huse i cirkusvognen v/Aktivitetshuset i fællesskab med jer beboere og lokale samarbejdspartnere, som institutioner, ejendomsfunktionærene og lokale ildsjæle fra Hedehusene m.fl. arbejde hen imod. Og det kan man arbejde hen imod, ”fordi – og kun når, projekterne bliver skabt af dem der bor her”. Sekretariatet indhentede forslag fra beboerne om, hvad de ønskede sig at arbejde med
Kontakt Charlotte, hvis du ønsker at bidrage med tekst eller billeder til næste udgave af Agerposten senest tirsdag d. 27. november kl 12.00 til charlotte@charlottekvarteret.dk
2 AGERPOSTEN
Fotograf, forside: Anders Hagedorn, Stig Smirnov. Tekst: Charlotte Brøndum
Charlottegården Fra bondegård til betonbyggeri
Hvor kommer navnet Charlottekvarteret egentlig fra? Og hvad var Charlotegården, der hvor der nu er ungdomsboliger? Hedehusborgeren Birgit Baagøe og hendes historiebøger hjælper mig med at få svar på spørgsmålene. af borgerjournalist Liselotte Rydlund
Birgit er en rigtig Hedehusborger. Hun er vokset op i byen og har boet her og i Fløng hele sit liv. Da jeg træder ind i hendes lejlighed, bliver jeg slået af, hvor smagfuldt hun har indrettet sig. Nyt og gammelt blander sig smukt. Jeg er her, fordi jeg skal skrive en artikel om Charlotegården, som har lagt navn til Charlottekvarteret.
Johannes P. Langgård (1811-1890) der opførte den. Etatsråd var en hæderstitel, som kun kongen kunne give, indtil den i 1909 blev afskaffet. Johannes P. Langgårds første kone døde, men han mødte « den yndige » Charlotte von Seydewitz, som han navngav gården efter. Denne unge dame skulle senere komme til at lægge navn blandt andet til Charlottekvarteret.
Vi sætter os omkring hendes spisebord med en kop kaffe. Hun har meget at fortælle, og jeg har mange spørgsmål, så snakken går om gamle dage i Hedehusene. Hun viser mig sine sjældne gamle historibøger om byen, bøger som hun passer på som små børn, for her gemmer der sig gode historier om rigdom og velmagtsdage for de første beboere i Charlottekvarteret.
Frieri i Tivoli Johannes P. Langgård var mekanisk interesseret og opfinder. Han opfandt blandt andet en kraftprøve kaldet « Tyrehovedet », fordi den var dekoreret med et tyrehovede. Han fik patent på kraftprøven, der blev opsat i Tivoli i 1843. Datidens mænd kunne her vise deres kræfter overfor pigerne, ved at slå den. Det var også i Tivoli han friede til « den yndige » Charlotte, måske efter at have vist hvor stærk han var.
Den adenlige Charlotte. Birgit er glad for at supplere teksterne med egne fortællinger, og det bliver rigtigt spændende da vi kommer til historien om Charlottegården – som i dag er ungdomsboliger. Birgits bøger giver de historiske fakta. Bygningen var oprindeligt hovedbygning til en gård opført i 1860, altså for 152 år siden. Det var etatsråd
Morten Korch Johannes P. Langgård var også interesseret i lerindustri. Før han mødte Charlotte og byggede Charlottegården, købte han Hakkemosegård ved Hakkemosen i Tåstrup. Her anlagde han i 1847 Hakkemosens Teglværk, som ved Langgårds død producerede omkring AGERPOSTEN
3
Charlottegården en million mursten om året. Det var dette teglværk, som den kendte forfatter Morten Korch i 1909 blev direktør for. Charlotegården efter Johannes og Charlotte Man plejer at sige, at historie fortælles af sejrherrene eller dem der bestemte. Men efter Johannes P. Langgård solgte sin gård, var det Anders Justesen (18841968), der var forkarl på Charlotegården, mens en Grev Scheel var ejer, der fortæller videre. En forkarl er den ledende karl på en gård og det interessante ved Anders Justesen er, at han i fire år, fra årene 191114 har ført dagbog over livet på gården. Selv vejret har han skrevet om. Fra hans dagbog ved vi, at hans årsløn dengang lå på 300 kr. Vi hører også, at der på gården blev holdt mange dyr, både heste, køer, grise, får, høns, gæs, ænder, kalkuner, og en hel del hunde. Det gik med andre ord rigtig godt for Charlottegården. Den sidste ejer af gården Jeg læser videre, om Arne Dyrum Nielsen, der var den sidste ejer af gården. Han solgte i 1963 gård og jord,
dels til Høje Taastrup-Kommune og dels til Nordisk Tråd-og Kabelfabrik. Men da der ikke måtte drives industri på jordene, blev den solgt til KAB. Birgit kan godt huske Arnes søn Carsten. De gik i skole sammen. Stakkels Carsten led dog en grum skæbne, husker hun, da han blev dræbt på sin cykel af rutebilen på vej til Roskilde. Heldigvis har Birgit også et godt billede af gården, som hun fremkalder fra sine erindringer. Et, fra dengang gården blev udlejet som selskabslokaler tilbage i 70’erne. Her var hun gæst til et festligt bryllup. Tak for historierne Jeg er helt opslugt af at læse i Birgits bøger om Johanne, hans Charlotte og de andre, og af Birgits supplerende fortællinger. Da jeg ”vender tilbage”, er jeg stadig i hendes hyggelige stue, men min kaffe er i mellemtiden blevet kold. Det er tid til at sige tak for historierne og til at vende tilbage til mit skrivebord med det spændende materiale, der er blevet til denne artikel.
Kilder :
Martin Hansen : Hedehusene, Kallerup og Baldersbrønde gennem tiderne Marianne Gernann : Fra det nu forsvundne Høje Tåstrup
Fakta :
KAB påbegyndte Charlottekvarteret i starten af 70’erne. I dag består kvarteret af 735 husstande, med hele 39 forskellige nationaliteter og Charlotegårdens hovedbygning blev til ungdomsboliger, som vi kender det i dag.
Nyt fra Vibo Nyt fra Vibo’s områdekontor Vi har nu fået gang i vores nye låsesystem i afdelingerne 121 og 135. Vi vil gerne opfordre til at de lejere, som endnu ikke har hentet deres brikker, kommer forbi områdekontoret i vores åbningstid, og henter brikkerne, så de kan komme ind i opgangene. Briksystemet er kodet så man har adgang til sin egen opgang, og til den opgang, hvor ens kælderrum er. Desværre kan vores to systemer ikke tale sammen, så man skal stadig bruge den ”gamle” brik til kælderdør og containergård. Systemet på hoveddørene er kodet således, at hvis der bliver strømsvigt, slår låsene fra, så opgangene er ulåste. Lommepengeprojektet har taget en meget positiv drejning, idet der er blevet tilknyttet en voksen, via den boligsociale helhedsplan Charlottekvarteret – mennesker i fokus til projektet. De unge har fået en meget mere positiv tilgang til opgaverne, som er til glæde for alle i kvarteret. Af Georg Metzon, Ejendomsmester VIBO 4 AGERPOSTEN
Medaljer til 5´eren BMX Medaljer til 5’erens kørere
Lokale BMX kørere satte Charlottekvarteret på landkortet! Fredag d. 14. september tog fritids og ungdomsklubben 5’eren af sted til Storvorde, som ligger i Ålborg kommune, der blev der nemlig afholdt det årlige Danmarksmesterskab i BMX for fritids og ungdomsklubber.
Det var en flot men også lidt skrammede bane der mødte os sidst på dagen, masser af nye spændende hop og sving og en start rampe i 5 meters højde. 5’erens er kun 2,5 meter høj. Men alle var friske på at tage udfordringerne op og give det en chance. Klubbens børn og unge var sammen med andre unge fra bl.a. Gadehaveklubben i Taastrup og Fløng/Engvadgård klubben og der blev hygget igennem også selv om Charlotteager bussen var kørt helt til nord Jylland, for at reklamere for Danmarks bedste boligområde. Lørdag var dagen hvor alle de indledende løb blev kørt og her blev der kæmpet flot af alle klubbens kørere,
der var både piger og drenge repræsenteret i alderen fra 9-24 år og selvom aldersspredningen er stor, så er der 100 procent opbakning til alle klubbens kørere, fra de mange fremmødte forældre og pårørende, så kom ikke og påstå at Charlottekvarteret ikke gør sig bemærket i det ganske land, man vil med stolthed kunne fortælle om de gode børn og unge fra kvarteret og deres gode opførsel. Søndagen var finaledag og den bød på ræs fra første gatestart og normalt er de sjællandske kørere på en noget nær umulig opgave i Jylland, men vi må sande, at i år 2012 var både heldet og marginalerne
på 5’erens side og det kombineret med hård fysisk træning var nok til at både Mathias Nicolaisen, Frederik Hedin og Zoe Politis at snuppede DM titlerne foran jyderne. Og så var der ligeledes medaljer til Tim, Thomas (The King), Lisa, Karen Sofie og Nicklas. En sidste tak skal lyde til alle de fremmødte forældre og pårørende til kørerne, der var nærmest hjemmebane stemning i Storvorde og hvis man ikke var til støv og hurtige cykler, så kunne man da blive imponeret over
den måde klubbens og områdets børn og unge var sammen på, støttede hinanden og var med til at give hinanden og deres forældre en oplevelse for livet. En unik dag i ens liv, er når man har vinden i ryggen, solen i ansigtet og sine bedste venner ved sin side. Og det var lige hvad denne weekend bød på! Af Per Christoffersen Klubleder 5’eren AGERPOSTEN
5
Kunstforeningen Kunstforenin gen Humlens efterårsprogram Som det vil være nogle af læserne bekendt, er der en kunstforening, der repræsenterer Reerslev, Marbjerg, Fløng, Baldersbrønde, Sengeløse og Hedehusene. Den blev startet i 1976, fordi nogle kunstnere ønskede at hjælpe hinanden med at finde egnede udstillingssteder. Nu har foreningen så eksisteret i 36 år, og jeg vil kort beskrive vores efterårssæson 2012. Den sidste søndag i august tog vi på sommerudflugt til Stevns, hvor vi havde fået aftaler med forskellige kunstnere om at besøge dem i deres værksteder. Det var en heldagsudflugt, så vi kunne nå at stige ind og ud af bussen rigtig mange gange, så det var også et sundhedsprojekt. Vi gjorde tillige holdt på Rødvig kro, hvor vi havde bestilt søndagsbuffet. Den kan varmt anbefales. Ellers er der løbende udstillinger i Hedehuset. Den nuværende er en kunstnergruppe, der kalder sig KRAPLAK, der har fyldt væggene og et par montre. Alle er velkommen til at gå forbi i Hedehusets åbningstid og se udstillingen. Den næste udstilling er 5 NAIVISTER, som er på vandring rundt i Danmark. En af kunstnerne Jeanne Anthonisen har også taget nogle sjove fruer med. De er nødt til at sættes i montre, så de ikke tager skade af alle de berøringer, som de inviterer til. Herefter kommer Lokaludstillingen hen over den sidste weekend i oktober. Der er det muligt at få lov til at udstille, selvom man ikke er medlem af kunstforeningen. Vi har plads til omkring 40 udstillere. Der er både keramikere, smykke- og tøjkunstnere og billedmagere. Der er tale om et rigtigt hyggearrangement for deltagerne.
Den sidste udstilling i år er med kunstneren Inge Smith Hansen, som både maler og laver keramik. I Hedehuset kan man se hendes to tanter, som hun selv kalder dem. Det er hvidt stentøj med fantasifuldt hovedtøj. Kraplak 5 Naivister Lokaludstilling Inge Smith Hansen De bedste hilsner fra bestyrelsen for Kunstforeningen Humlen
10. nov. - 5. dec.
Motionsklubben genåbner Så prøver vi igen at få gang i motionsklubben. Det er rigtig ærgeligt, at den har været lukket ned, på grund af manglende frivillige. Men nu er der kommet nye folk til, så den atter kan summe af liv og glade brugere. Pris for at bruge lokaler med udstyr hedder 30 kr pr. måned. Det vil sige 90 kr. pr. kvartal, som betales ved indmeldelse. Husk at medbringe billede til dit medlemskort. Der er fortsat brug for flere frivillige til at holde klubben åben.
Venlig hilsen Motionsklubbestyrelsen 6 AGERPOSTEN
Teglværket Hedehusteglværket Charlotte har bedt mig om at skrive et indlæg i Agerposten om etableringen af Charlottekvarteret, - jeg finder det naturligt i forbindelse hermed at indlede med en smule historie
Hedehus-Teglværket blev grundlagt i 1896, - og min farfar blev ansat som bestyrer/direktør af F.L. Schmidt og Co. – som dengang ejede virksomheden – i 1902. Teglværket var dengang et mindre foretagende – som hurtigt fik vokseværk. Der blev etableret en såkaldt smalsporbane, - en jernbane med lokomotiver og tipvogne som kunne hente råmaterialer – ler, - grus og kalksten i omegnen, - man kan i dagopleve denne transportform på Hedehusgården i Hedehusene, hvor der er anlagt en spændende veteranbane med både damp-og motorlokomotiver. Teglværkets første længere bane blev ført under DSB s hovedspor mellem
København og Roskilde i en viadukt og videre til Charlottegården, hvor der blev etableret en lergrav der hvor Charlottekvarteret – nu ligger – samt over hovedgaden ved Kallerupvej til endnu en lergrav ved Marbjerg og en grusgrav ved Kallerup. Jeg selv er født i 1940, - og har derfor oplevet hvordan en mindre virksomhed udviklede sig til en Meget stor, - med flere hundrede ansatte – heriblandt mange fra Tyrkiet. En del tog senere tilbage men mange befandt sig godt i Danmark og slog sig ned i det nyopførtte Charlottekvarter. Det var pimært teglværket der havde glæde heraf – men efterfølgende fulgte andre større og mindre virksomheder efter – det har været en god oplevelse at følge med i denne udvikling – det har været Mindre spændende at opleve at denne store virksomhed og arbejdsplads forsvandt – der er i dag mange planer om at udnytte arealet - der ligger tæt ved station og handelsliv i Hedehusene – jeg håber at nogle af disse bliver til gavn og glæde for vores by. af Axel Hartmann
Rotter i Charlottegården VI HAR ET ROTTE PROBLEM I CHARLOTTEGÅRDEN Ofte ser vi, eller der bliver klaget over, at der er smidt madrester rund om i afd. Dette skal stoppe nu da vi i flere år har været plaget af rotter. Ikke længere kun i vores kloakker men desværre oftere og oftere på ude arealer. I milde vintre og inde i bygninger kan rotten formere sig hele året, og i gennemsnit får en rotte hun 3-5 kuld om året, hvert med 4-12 unger. Rotter er kønsmodne, når de har nået en vægt på omkring 150 gram, normalt når de er ca. 3 måneder gamle, og drægtigheden varer i 22 dage. Afdelingsbestyrelsen / Charlotteager 26 A Tlf.nr. 46 56 30 17 / Mobil nr. 2332 4850 KUN fra kl. 19:00 – 20:00. E-mail: afd@dfb-charlottegaarden.dk
SMID IKKE MADRESTER I AFDELINGEN, OG STIL IKKE JERES AFFALDSPOSER PÅ JORDEN VED SKRALDE ØERNE AGERPOSTEN
7
Lommepengeprojektet Lommepengeprojektet i Charlottekvarteret Lommepengeprojektet i Charlottekvarteret er godt igang. Børn og unge i kvarteret er aktive og glade for projektet. Jeg har stilt dem en række spørgsmål, om følgende: af Sümeyya Korkmaz
Hvorfor arbejder du i lommepengeprojektet? ”Jeg arbejder for lommepengeprojektet, da jeg gerne vil ud og tjene mine egne lommepenge. Jeg vil gerne se, hvordan det er i voksenlivet, så jeg har valgt at arbejde allerede som ung, så jeg er forberedt, når jeg bliver ældre. Så skal jeg selvfølgelig have et arbejde, for at have mine egne penge og bruge dem på noget, jeg selv gerne vil have. Ja, det er jo grunden til at jeg arbejder her. Og så er det meget dejligt at samles her efter skole og arbejde sammen med sine venner”. Hvorfor lommepengeprojektet, når der også er andre muligheder? ”Det ligger helt klart tættest på skolen, så det er ikke langt jeg skal gå.” Hvad synes du om, at der er denne mulighed i Charlottekvarteret? ”Det synes jeg er rigtig rigtig godt, at nogen faktisk tænker på os, for det er jo sjældent det sker. Hvis man tager til andre byer, så er der ikke noget der hedder lommepengeprojektet. Det er fedt, at vores kvarter har tænkt på os unge og har givet os den
Hvorfor arbejder du i lommepengeprojektet? ”Fordi jeg gør noget godt for kvarteret, sådan så her både kan blive rent og pænt. Også for hyggens skyld og tjene nogle penge”. Hvorfor lommepengeprojektet, når der også er andre muligheder? ”Fordi det var det, der var tættest på, for jeg bor også selv i Charlottekvarteret”. Hvad synes du om, at der er denne mulighed i Charlottekvarteret? ”Jeg synes det er et rigtig godt projekt der er kommet, for der er ikke sket så mange uroligheder siden projektet kom op og køre, og det er fedt at alle folk kan komme ned og få et arbejde”. 8 AGERPOSTEN
mulighed for at arbejde. I stedet for at begå kriminalitet og de der ting, så har vi et sted at være hvor vi samles hver dag i to timer, og arbejder og får penge for det. Og så synes jeg også det er sjovt, fordi det ikke er hårdt arbejde”. Føler du, at du gør en forskel? ”Selvfølgelig føler jeg det, for det arbejde jeg laver det knokler jeg for. Når jeg f.eks. er ude og samle skrald så føler jeg, at kvarteret bliver renere efter at vi har været ude, så selvfølgelig føler jeg at jeg gør en indsats”. Hvilke muligheder har du fået? ”Jeg har ikke rigtigt fået nogle muligheder. Vi har skrevet nogle ansøgninger, så vi håber på at få et rigtigt arbejde og tjene nogle rigtige penge kan man nærmest sige, så det er jo en slags mulighed, men indtil videre har jeg ikke rigtigt fået nogle muligheder”. Er du glad for at arbejde for lommepengeprojektet, og har du lært noget nyt? ”Ja, jeg er rigtig glad for at arbejde her, hvor alle mine venner og veninder arbejder. Og så er det sjovt at samtidig med, at vi er på arbejde, at vi kan sidde og snakke sammen, mens vi arbejder. Jeg føler bestemt, at jeg har lært noget nyt. Jeg har også fundet ud af, at jeg er meget stærk”. Nuha
Føler du, at du gør en forskel? ”Jeg synes jeg gør en forskel, fordi jeg hjælper både dem der bor i kvarteret og rundt omkring over alt, for at holde kvarteret rent og gøre det hele pænt her nede”. Hvilke muligheder har du fået? ”Jeg har fået muligheden for at lave forskelligt arbejde. Jeg har slået græs. Jeg har fået lov til at komme ud og lave noget. Jeg har fået penge på min konto, så jeg kan gå ud og lave noget med mine venner. Normalt var det jo min mor som betalte og nu kan jeg selv betale det”. Er du glad for at arbejde for lommepengeprojektet, og har du lært noget nyt? ”Jeg har været rigtig glad for at arbejde her og jeg elsker at arbejde her, og jeg har lært at man altid kan lære nogle andre at arbejde, så man kan gøre alting pænt og rent”. Rasmus
Lommepengeprojektet Hvorfor arbejder du i lommepengeprojektet? ”Jeg arbejder her, for at tjene penge, og det er en god måde at være sammen med alle sine veninder på”. Hvorfor lommepengeprojektet, når der også er andre muligheder? ”Det var det nemmeste, man kunne komme ind på. Der var ikke så meget man skulle gøre og det er god løn”. Hvad synes du om, at der er denne mulighed i Charlottekvarteret? ”Jeg synes det er super fedt, det er en god måde at tjene penge på og så vi kan lave noget. Før i tiden var det kedeligt og der var ikke så meget at
lave, så nu har vi noget at lave og vi er sammen alle sammen og det er meget hyggeligt”. Føler du, at du gør en forskel? ”Ja, for vi rydder op og gør vores bedste og der bliver flot. Vi gør det godt”. Hvilke muligheder har du fået? ”Jeg har fået muligheden for at tjene penge, så jeg kan købe noget nyt tøj og sådan. Det har givet mig mulighed for at hjælpe mit kvarter og vise hvad jeg kan. Når jeg bliver voksen f.eks. og jeg skal rydde op i min have, så kan jeg finde ud af det, og bliver ikke doven”. Er du glad for at arbejde for lommepengeprojektet, og har du lært noget nyt? ”Jeg har lært at arbejde i have og samle skrald. Jeg lært hvor hårdt det egentlig er at arbejde, men når du får din løn er det, det hele værd”. Fjolla
Udekøkken i Charlottegården Udekøkken af Sümeyya Korkmaz, Maysa Halbous, Nuha Hama-Khorshed
Udekøkkenet blev endelig færdigt, så det skulle jo selvfølgelig fejres. Der var blevet arrangeret fællesspisning, dans og hygge. Der dukkede så mange op til arrangementet, så vi kunne åbne stedet sammen. Vejret var med os, og en god stemning var blandt folket. Gruppen Klezmofobia kom også og spillede masser af numre, som fik alle til at smile og have det sjovt. Masser af positiv energi! Vi fik stillet nogle beboer, nogle spørgsmål omkring udekøkkenet.
AGERPOSTEN
9
Udekøkken i Charlottegården
Spørgsmålene lød følgene: Naja Jørgensen
”Hvad synes du om ideen ?” ”Ideen med udekøkkenet synes jeg er super fint fordi det får folk til at bringe sig sammen og man kan lave større arrangementer end man kan gøre indendørs, så det synes jeg er meget fint. Det er et godt initiativ”. ”Har du tænkt dig at benytte stedet ?” ”Altså jeg har aldrig vidst at det fungerede før i dag, men altså man kan vel bruge det hvis man skal have et familiearrangement og man ikke har plads i den der lille have man har. Så man kan jo samtidig bruge det til noget grille arrangement”. ”Hvorfor er du her i dag ?” ”Det er fordi en veninde ringede og spurgte om jeg ville tage med, så jeg vidste slet ikke det var her”. 10 AGERPOSTEN
Jesper Henriksen
”Hvad synes du om ideen ?” ”Jeg synes det er en udmærket ide. Jamen jeg synes det er godt, folk kan sidde og hygge og spise, folk kan lave fælles mad, det er genialt”. ”Har du tænkt dig at benytte stedet ?” ”Muligvis ja. Sammen med mine børn. Gå ned og bage noget brød, snobrød og sådan nogle forskellige ting”. ”Hvorfor er du her i dag ?” ”Jeg er her for at støtte op om det og fordi jeg er ansat i cirkusvognen”.
AGERPOSTEN 11
Opslagstavlen Natteravnene i Hedehusene søger medlemmer til at gå små ture i området så vi kan passe på vores unge mennesker. Vi er en lille frivillig forening som gerne vil være større så vi kan gå ture hver weekend og i hverdagen. Så det vi søger er frivillige som vil ofre et par timer om måneden på en gåtur i området. Formanden Hans Sørensen på telefon: 20 96 96 12. Med venlig hilsen Formanden for Natteravnene Hans Sørensen
Jyder vil lære af succes i Hedehuse ne
Høje-Taastrup: Charlottekvarterets succes med den boligsociale helhedsplan er så markant, at den er til at få øje på helt fra Jylland.
Således har 13 kronjyder - embedsm ænd fra Randers Kommune samt ansatte og beboere i boligselsk aber i Randers - ifølge DAGBLADET Roskilde netop været i He dehusene for at lære af den indsats, som boligafdelingerne Vib o og DFB gør sammen med Høje-Taastrup Kommune og Lan dsbyggefonden omkring den helhedsplanen Mennesker i Fokus. - Folkene fra Randers skal også til at skrive en helhedsplan og ville lige se, hvad vi gør. Vores projekt ads killer sig jo fra de fleste andre ved, at vi arbejder meget praktisk. Vi er kunstnere og håndværkere og kommer fra forskellige kreative bag grunde. Derfor er vores projekt mere baseret på handling, siger Anders Hagedorn, som er koordinator af Mennesker i Fokus.
”Efter knapt et års tilstedværelse i Charlottekvarteret lukkede Jobcenteret kontoret i nr. 26 A. Vi takker for det gode samar-
Tidliger e jægers oldat, Nicolaj Moltke-L eth unde forrygen rholdt m de godt ed et foredrag .
bejde med beboerne, bestyrelserne, ejendomskontoret og den boligsociale helhedsplan Charlottekvarteret – Mennesker i Fokus. Vi har været glade for at sidde i Charlottekvarteret i den fremskudte indsats og håber, vi har gjort en forskel, for dem der har benyttet sig af tilbuddet og af vores arrangementer i Aktivitetshuset.” Anette Rasmussen Sagsbehandler