Sorgkonferencen 2021 – Sorg i familien Moderator: Lene Johansen, journalist PROGRAM
KURSUSBEVIS Kl. 09.30 REGISTRERING
Dette kursusbevis modtages på baggrund af deltagelse i /
kaffe/the og morgenbrød.
Sorgkonferencen 2021
Kl. 10.00 VELKOMMEN
V. Jette Jul Bruun, underdirektør, Trygfonden, og Preben Engelbrekt, direktør, Det Nationale Sorgcenter.
Formålet med konferencen
Kl. 10.15 PÅ EN MÅDE SKAL VI SØRGE
Formålet med Sorgkonferencen 2021, er at sætte fokus på sorg i familien, og hvorfor det er vigtigt i mødet med de pårørende, og de sørgende, at se dem som en del af en familie, mere end individuelle mennesker, og derfor som en familie, der har brug for støtte og måske behandling.
V. Lotte Blicher Mørk, hospitalspræst, Rigshospitalet.
Kl. 11.15 SORG I FAMILIEN – SAMTALE MED EN FAMILIE OG EN PSYKOLOG FRA DET NATIONALE SORGCENTER
Konferencen har givet deltagerne viden om familien i sorg, reaktioner på sorg, og viden om, hvordan man møder disse familier både i støtte og rådgivning- og behandlingsregi.
V. Thomas Sønderby Boesen, cand. psych.aut., specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri, Det Nationale Sorgcenter.
Konferencen har givet deltagerne viden om det at “overleve” i dette felt, hvordan mestrer man at være i det – og stadig kunne være professionel, og ikke belastes af det svære. Grafisk Design / Brixgd.dk
Preben Engelbrekt, Direktør for Det Nationale Sorgcenter
Kl. 12.00 FROKOST OG NETVÆRK Kl. 12.45 HVAD ER LÆNGSEL?
V. Allan Køster, cand.mag. i filosofi, ph.d. og seniorforsker hos Det Nationale Sorgcenter.
Kl. 13.50 SORG I FAMILIEN FØR ET DØDSFALD V. Tina Rathje, psykolog, Det Nationale Sorgcenter.
Kl. 14.30 KAFFEPAUSE Kl. 15.00 UNDGÅ UDBRÆNDTHED, MEDFØLELSESTRÆTHED OG SEKUNDÆR TRAUMATISERING I DIT ARBEJDE MED SORG V. Rikke Høgsted, psykolog, Leder af Institut for Belastningspsykologi.
Kl. 15.55 TAK FOR I DAG
V. Preben Engelbrekt, direktør, Det Nationale Sorgcenter.
Konferencen slutter kl. 16.00.
Oplægsholdere
Lene Johansen Journalist Moderator Du kender formentlig bedst Lene Johansen som studievært på DR. Hun har blandt andet i mange år medvirket på TV-Avisen og Deadline og senest på det globale magasin DR2 Dagen i samarbejde med Jakob Illeborg. Lene Johansen har stor erfaring som moderator ved både større og mindre forsamlinger. Hun faciliterer forløbet og perspektiverer arrangementets indhold. Lene Johansen består også opgaven i at interviewe og sørge for afdækkende debatter. Her er hendes håndtering ofte karakteriseret som en ‘jernhånd i en fløjlshandske’.
PÅRØRENDE BØRN OG UNGE
Knap 125.000
børn og unge lever som pårørende til en alvorligt syg forælder eller søskende. Bedre behandling gør, at mennesker lever længere med livstruende sygdomme. Bagsiden af denne positive udvikling er, at der hvert år bliver flere børn og unge som er pårørende til en alvorligt syg mor, far eller søskende.
Lotte Blicher Mørk
Thomas S. Boesen
Rikke Høgsted
Præst på Rigshospitalet
Psykolog, Cand.psych.aut., Specialpsykolog i børneog ungdomspsykiatri
Psykolog, Leder af Institut for Belastningspsykologi
På en måde skal vi sørge Sorg er ofte forbundet med dødsfald. Men sorg handler også om alle de tab vi alle lider under, mens vi stadig er i livet. Patienter og deres nærmeste er tit forskellige steder i sorgen og det kan være svært at forstå, hvorfor den ene har et håb, mens den anden slet intet håb kan finde. Ikke mindst for de professionelle. Hvad er håb overhovedet og hvad gør det ved os, når vi ikke bliver set dér, hvor vi er? På baggrund af sine mange års erfaring som præst på Rigshospitalet, vil Lotte Mørk tale om, hvordan vi forholder os til sygdom, svækkelse, håbløshed, meningsløshed, død og sorg. Alt dét, vi er afmægtige overfor, og hvordan møder vi mennesker i sorg dér, hvor de nu engang er?
Allan Køster Seniorforsker Cand.mag. i filosofi, ph.d. Hvad er længsel? Længsel er et af sorgens mest grundlæggende følelser – måske den mest grundlæggende. Men hvad er længsel egentligt for en følelse og hvordan hænger den sammen med sorgen? I oplægget skal vi nærme os disse spørgsmål og bl.a. undersøge hvordan længsel adskiller sig ved forskellige tabstyper såsom forældretab, partnertab eller når man mister sit ufødte barn.
Sorg i familien Hvorfor er det vigtigt at tale om hele familien der sørger, hvad er vigtigt at vide i mødet med familien, somfagprofessionel, både når det drejer sig om støtte og vejledning, og i det terapeutiske rum. Thomas vil sammen med en familie sætte fokus på hvordan det har været at miste, og hvordan sygdom og død, rammer hele familien, og hvordan man reagerer forskelligt og hjælper hinanden. Ved psykolog Thomas Sønderby Boelsen, BU&S, en del af det Nationale Sorgcenter og familie.
Tina Rathje Cand.psych.aut. Ansat i Børn,Unge&Sorg, en del af Det Nationale Sorgcenter Sorg i familien før et dødsfald Oplægget kommer til at have særligt fokus på, hvordan teenagere typisk reagerer, når mor eller far bliver ramt af en alvorlig sygdom. Unge går ofte alene og tumler med svære tanker, og får ikke talt med nogen om, hvordan de har det. For mange unge pårørende er det svært at finde en balance mellem ungdomsliv og at være der for deres syge forælder. Hvordan kan du som fagprofessionel hjælpe og støtte unge og deres forældre?
Undgå udbrændthed, medfølelsestræthed og sekundær traumatisering i dit arbejde med sorg Arbejdet med sorg og sørgende er af natur berigende og meningsfuldt. Der vil ofte være tale om en vigtig periode i det andet menneskes liv, som man som professionel vil kunne bidrage til på en faglig god og omsorgsfuld måde.For at forblive både professionel og omsorgsfuld er det imidlertid vigtigt, at man har blik for egne reaktioner, så man ikke selv får mental slagside i form af f.eks. stress, udbrændthed, omsorgstræthed eller traumatisering. Man skal som fagperson igen og igen kunne skabe en nærværende, tillidsfuld og rolig kontakt til det andet menneske, og samtidig holde balancen mellem ikke at blive overinvolveret, med risiko for at blive tyndhudet og modsat heller ikke at blive underinvolveret og dermed tykhudet. Balancen er ikke altid let. Rikke vil i oplægget komme omkring, hvad der særligt gør indtryk og dermed potentielt belaster, hvordan vi kan få et bedre blik for både egne, kollegers eller medarbejderes faresignaler og komme med konkrete ideer til forebyggelse på både individ-, gruppe- og organisationsniveau. Oplægget tilbyder også et nyt fælles sprog til at kvalificere den videre dialog om emnet.