23 minute read

Det Nationale Sorgcenter: Årsmagasin 2021

ÅRSMAGASIN | 2021

Sammen arbejder vi for at sorg ikke ødelægger livet

Vi behandler

Børn, Unge & Sorg tilbyder landsdækkende psykologisk behandling til børn og unge, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde. De får støtte og specialiseret sorgterapi for at tackle deres sorg og leve med den, som en naturlig del af livet. Ældre & Sorg tilbyder specialiseret psykologisk behandling til ældre efterladte, som har mistet en ægtefælle/partner eller et barn, så de får livskvaliteten tilbage, hvis sorgen er blevet for dominerende.

Vi støtter

Vores frivillige, som selv har mistet, tilbyder støtte til pårørende og efterladte med naturlige sorgreaktioner for at give genkendelse og håb.

Victor / 23 år og frivillig på Sorglinjen

På Sorglinjen kan du ringe, chatte og skrive med frivillige hver dag mellem 17-21- helt anonymt.

Vi indsamler og producerer viden

Vores videnscenter indsamler, producerer og formidler viden om pårørende og efterladte. Det sker bl.a. for at fremme forebyggelse, identifikation og behandling af komplicerede sorgreaktioner i Danmark og internationalt.

Vi uddanner

Vores kompetencecenter og udviklingsteam arbejder for, at viden om sorg er en del af de fagprofessionelles kompetencer, og at viden om pårørende og efterladte implementeres i praksis – i Danmark og internationalt.

Vi sætter sorg på dagsordenen

Vi bidrager til den offentlige samtale omkring sygdom, død og sorg for at skabe opbakning til vores vision om at mindske tabuisering og sikre bedre behandling og støtte til pårørende og efterladte.

Fælles for dem er, at de alle har mistet en nærtstående

FRIVILLIGE

1.388

PSYKOLOGHJÆLP

UDDANNELSE

986 2.491

Sorgramte fik hjælp af frivillige på Sorglinjen, på Caféaftener og i samtalegrupper

Psykologhjælp (børn,teenagere, unge og ældre fik psykologhjælp i 2021

Fagprofessionelle fik ny viden hos Det Nationale Sorgcenter i 2020

2021 ÅRSMAGASIN 3

Leder

Godt på vej….

2021 blev året hvor det Nationale Sorgcenter nåede endnu et skridt videre mod vores drøm om at nå længere og bredere ud for at hjælpe sorgramte. Ikke alene hjælper vi flere børn og unge, der har mistet eller som er pårørende til alvorligt syge forældre eller søskende. Vi har i 2021 også haft mulighed for at inddrage hele familien i vores tilbud. Ved overvejende at tilbyde børn behandling i vores sorggrupper kan vi kun nå et stykke af vejen. Det er vigtigt, at hele familien inddrages, så barnet ikke står alene med sin sorg. Heller ikke, når terapien er slut.

En særlig forsømt gruppe i sundhedssystemet er de ca. 125.000 børn og unge som i løbet af et år lever et skyggeliv som pårørende til alvorligt syge forældre eller søskende. En gruppe som vokser da flere får kroniske og livstruende sygdomme. Børn og unge, der går ind og ud af hospitalets svingdør for at besøge deres syge forældre eller søskende – ofte uden at nogen bemærker dem og har blik for det følelsesmæssigt svære limbo de befinder sig i. De er i et konstant alarmberedskab, som vi ved har store omkostninger.

Pårørende unge kæmper langt oftere med selvmordstanker, udsættes oftere for mobning, tager mere medicin, har markant større frafald på ungdomsuddannelserne og halter generelt efter i forhold til fysisk og mental sundhed. Sammen med gode samarbejdspartnere lykkedes det os i 2021 at få sat mere spotlys på denne oversete gruppe og på udfordringerne med ventesorg.

Når tre ud af fire ledere på hospitalerne ikke kender anbefalingerne, så er der kun én ting at gøre. Vi skal have gjort Sundhedsstyrelsens anbefalinger til lov, så det bliver en ”skal” og ikke som nu – en ”kan” opgave i sundhedsvæsenet.

Det glæder mig, at Det Nationale Sorgcenter trods corona i 2021 er lykkedes med at få sat yderligere strøm til kompetenceudviklingen blandt sundhedsprofessionelle. Der er uddannet flere sorgrådgivere, og der er afholdt kurser for forskellige faggrupper, så de står bedre rustet til at møde og støtte mennesker

i sorg. Men det individuelle kompetenceløft kan ikke stå alene - strukturerne skal også ændres. Gennem vores udviklingsprojekter som netop handler om at bruge tværfaglige samarbejder til at udvikle og afprøve modeller for et mere sammenhængende sorgberedskab, håber vi at kunne vise vejen.

Ved udgangen af 2021 har vi besluttet at etablere en afdeling af Det Nationale Sorgcenter i Vejle, så vi kommer bredere ud i landet. Vi vil sikre, at nyeste viden om sorg implementeres på Fyn og i Jylland, men vi kommer som i København også til at have tilbud til både børn, unge og deres familier og til efterladte ældre.

Det Nationale Sorgcenter har store ambitioner, og derfor har vi også altid et skarpt blik rettet mod muligheder for at etablere nye samarbejder med andre aktører på området. Som en mindre organisation er det vigtigt, at vi formår at agere agilt. Vores opgave er at have øje for ny viden på sorgområdet og ikke mindst udviklingspotentialer. Vi skal udfordre, bygge bro og få ringe til at sprede sig i vandet. Kun på den måde kan vi skabe forandringer. Ikke kun i Danmark, - vi skal også række ud over geografiske grænser og bruge vores viden til at inspirere og bidrage til sorgarbejdet internationalt. Med 2021 i ryggen er vi godt på vej.

MED VENLIG HILSEN

PREBEN ENGELBREKT /DIREKTØR I DET NATIONALE SORGCENTER

2021 ÅRSMAGASIN 5

Tak til de frivillige

Tak til de frivillige

Sorglinjen

På Sorglinjen kan man anonymt tale eller skrive med frivillige. Hver aften fra klokken 17-21 sidder de frivillige klar ved telefon, chat og brevkasse for at lytte og dele ud af egne erfaringer.

Caféaftenerne

Caféaftenerne er et tilbud til unge efterladte, og de afholdes af frivillige. På cafeaftenerne mødes man for at drøfte nogle af de udfordringer, der kan være forbundet med sorg. Emnet kan være, hvordan man kommer gennem mærkedage, klarer sit studie eller om de følelser, der opstår når ens forælder får en ny kæreste. Caféaftenerne indledes med et oplæg fra de frivillige. Bagefter er der fri snak, hvor man som deltager selv kan fortælle og stille spørgsmål. Cafeaftenerne foregår både fysisk i vores afdelinger i København, Aarhus og Odense eller online.

Vi er Sorglinjens frivillige

I sommeren 2021 var tre frivillige på Sorglinjen en del af en kampagne på Facebook og Instagram, hvor de modigt gav indblik i deres eget personlige tab, og hvorfor de finder mening i at være frivillige på Sorglinjen.

“Det er godt sted at mødes og tale om nogle af de ting, der selvfølgelig stadig går mig på. Der er en gensidig forståelsesramme, når man taler med folk, der selv har mistet.”

Victor / 23 år / Mistede sin mor til kræft for 5 år siden.

Vores fantastiske frivillige i Det Nationale Sorgcenter giver støtte og håb til pårørende og efterladte i sorg, som har brug for at tale med nogen, der forstår.

De frivillige er i alderen 20 – 80 år og hjælper på Sorglinjen, caféaftner og i samtalegrupper. Fælles for dem er, at de alle har mistet en nærtstående og deler gerne deres personlige erfaringer i håbet om at kunne hjælpe andre. De frivillige er med til at skabe et frirum til at tale åbent om sorg og er helt afgørende for, at vi kan nedbryde nogle af de tabuer, der er forbundet med sygdom og død.

”På Sorglinjen møder man nogen, der har været lige så vrede og kede af det, og som kender smerten i sorgen. Men vi kan også give håb om, at det er muligt at få et godt liv igen”.

Malene Elrond / 66 år / Frivillig på Sorglinjen

BØRN DER MISTER

40%

Af børn, der mister, skjuler sorgen for deres forældre

Kilde / Danmarks Statistik

Samtalegrupper

For unge i alderen 20-27 år tilbyder vi samtalegrupper i vores afdelinger i København og Århus. Hver gruppe ledes af to unge frivillige, der selv har mistet. En samtalegruppe er ikke terapi, men en god mulighed for at mødes og dele svære tanker og følelser med andre unge, der har mistet. Grupperne kan have op til 8 deltagere og afholdes ca. en gang om ugen – 12 gange i alt.

“Jeg er en del af Sorglinjen, fordi jeg gerne vil give et rum til nogen, der er i den situation, jeg var i. Et rum, hvor de kan dele nogle af de tanker, de ikke nødvendigvis kan dele med andre folk i deres liv.”

Emilie / 23 år / Mistede sin far til kræft for 8 år siden.

“Nogle gange kan det godt være lidt hårdt at være frivillig, fordi jeg kan blive mindet om nogle ting, som jeg havde glemt. Men det er også et rart rum at være i, fordi jeg har min sorg med mig.“

Alberte / 22 år / Mistede sin mor til kræft for 7 år siden.

Vi tør tale om sygdom, død og sorg

I december 2021 fik vi skabt yderligere synlighed omkring Sorglinjen med en større kampagneindsats på udvalgte, fysiske lokationer i hele landet og på sociale medier. Formålet med kampagnen var at udbrede kendskabet til Sorglinjen til alle danskere, og vise, at det er et sted, hvor man kan tale åbent om sygdom, død og sorg.

Et af de steder vi var synlige med kampagnen var på Frederiksberg Metrostation en eftermiddag i julemyldretiden. De frivillige fra Sorglinjen stod klar til at tale med forbipasserende om sorg, og det blev til flere gode samtaler.

6 ÅRSMAGASIN 2021

2021 ÅRSMAGASIN 7

Ældre & Sorg

Hjælp til ældre efterladte

For

de fleste, der mister (uanset alder), aftager sorgen gradvist over tid. Nogle mærker dog, at sorgen hænger ved og bliver så gennemgribende, at det påvirker livskvaliteten. I disse tilfælde er der tale om en kompliceret sorgreaktion.

Når vold, fysisk eller psykisk sygdom rammer familien

Hvis man er efterladt +65 med en kompliceret sorgreaktion i forbindelse med et tab af en ægtefælle/partner eller et barn, kan man få hjælp gennem gratis psykologisk behandling hos Det Nationale Sorgcenter i Odense og København. Metoden er evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi i en gruppe eller individuelt.

ˮ

Jeg fik hjælp til at indse, at min kone er død. Hun kommer ikke tilbage. Det er svært. Det skal man have i baghovedet hele tiden. Når man går derhjemme i sine egne tanker, så er det som om, at hun stadig er der. Savnet er enormt stort.

Kurt / 77 år mistede sin kone gennem 55 år til kræft. Han fik hjælp i Det Nationale Sorgcenter i en sorggruppe for ældre efterladte.

Er du okay?

Børn og unge, der er pårørende til forældre med fysisk eller psykisk sygdom eller som oplever vold i hjemmet, har brug for et trygt sted, hvor de kan finde hjælp og spejle sig i andre. Det er på den baggrund, at Børn, Unge & Sorg har udviklet Er Du Okay webuniverset med støtte fra Liljeborg Fonden og Egmont Fonden.

ˮ

Hos Mødrehjælpen er vi stolte af at være blevet en del af Erduokay-universet. Erduokay.dk har siden 2018 været et sted, hvor børn og unge trygt og nemt har adgang til rådgivning af høj kvalitet. Her får de støtte til at håndtere en hverdag med en forælder, der er alvorligt fysisk eller psykisk syg.

Trine Schaldemose / Vicedirektør / Mødrehjælpen

I 2021 kunne vi byde velkommen til Mødrehjælpen, som nu er blevet en del af partnerskabet omkring Er Du Okay sammen med Psykiatrifonden og Børn, Unge & Sorg.

Dermed er vi godt i gang med at opfylde vores vision om at sikre én fælles, online indgang til pårørende børn og unge i Danmark, hvor de kan finde hjælp og støtte og andre unge at spejle sig i.

GRATIS PSYKOLOGHJÆLP

13-19

Vi hjælper børn og unge under 28 år, som har mistet eller er pårørende til alvorligt syge forældre eller søskende

8 ÅRSMAGASIN 20212021 ÅRSMAGASIN 9

Børn, Unge og Sorg

Børn Unge

& Sorg

FAKTA

Hele familien i fokus Det er afgørende at tænke hele familien med, hvis man skal hjælpe sorgramte børn. Vores behandlingstilbud til familier er baseret på grundig erfaring og viden, som blandt andet er indsamlet af vores eget videncenter.

Unge, der har mistet til misbrug Mange børn og unge kan føle sig alene, når de har sygdom og død tæt inde på livet. Er der et misbrug inde i billedet hos mor eller far, kan det være særligt udfordrende at tackle sorgen og de svære følelser, der melder sig.

FAKTA

Vi hjælper børn og unge under 28 år, som har mistet eller er pårørende til alvorligt syge forældre eller søskende. Hvis de er op til 19 år inddrager vi den nære familie og evt. andre, der er tæt på barnet eller den unge i vores behandling. Vi tror på, at sorgen bliver lettere at bære, hvis man kan tale om den med dem, der er tættest på.

I Børn, Unge & Sorg i København, Helsingør, Aarhus og Odense tilbyder vi psykologhjælp til børn og unge, hvis forældre er alvorligt syge eller døde. For unge voksne i alderen 16-27 år tilbyder vi gruppeterapi. For børn i alderen 8-19 år tilbyder vi familiesamtaler, gruppeforløb og i et mindre omfang individuelle samtaler.

I København tilbyder vi to særlige tilbud om gruppeterapi til teenagere mellem 13-19 år og til unge mellem 20-28 år, der har mistet til et misbrug.

ˮ

Hugo mistede sin far i 2020, og både han og familien fik hjælp hos Børn, Unge & Sorg. Det har gjort en stor forskel for dem, at de fik hjælp til at tackle sorgen sammen.

”Det føltes som om, der var nogen der tog ansvaret, og jeg blev mødt af en psykolog, der forstod, hvad vi gik igennem” - fortæller Hugos mor Carina om at starte i sorggruppen.

”Vi er kommet tættere på hinanden ved at tale sammen om dét, der skete” - fortæller Hugo.

ˮ

Thea mistede som 17-årig sin far til et misbrug og fik hjælp og støtte til at tackle tabet gennem sorgterapi.

"For mig var han altid så meget andet end alkoholikeren. Så jeg skjulte det for alle omkring mig, og det gjorde mig enormt ensom. Ved at tale med nogen, der forstod mig og vidste en masse om dét at være opvokset med en alkoholiker, begyndte jeg at føle mig mindre ensom"

10 ÅRSMAGASIN 20212021 ÅRSMAGASIN 11

Pårørende børn og unge

Børn og unge som pårørende

Hvert år oplever op mod 125.000 børn og unge i alderen 0-28 år en forælder eller søskende bliver ramt af alvorlig sygdom. Og andelen af forældre med alvorligt eller kroniske sygdomme er stigende samtidig med, at forældrene lever længere på grund af bedre behandlingsmuligheder. Bagsiden af denne positive udvikling er, at flere og flere børn og unge er i risiko for at få varige psykiske problemer, hvis de ikke får den nødvendige og tilstrækkelig støtte.

I 2021 offentliggjorde Det Nationale Sorgcenter undersøgelsen ”Børn og Unge som pårørende – sundhedspersoners møde med børn og unge som pårørende til alvorligt syge i det dansk sundhedsvæsen”. Den viser, at selvom Sundhedsstyrelsen har formuleret klare

anbefalinger til, hvordan pårørende børn og unge skal hjælpes, så efterleves de ikke i praksis på hospitalerne og i kommunerne. Og en af de væsentligste årsager hertil er manglende kendskab til anbefalingerne samt manglende tid og kompetencer.

UNDERSØGELSEN VISER

Tre ud af fire af de FAKTA adspurgte ledere på hospitalerne kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området.

Ni ud af ti ledere af fagprofessionelle har ikke fået kompetenceudvikling indenfor pårørendeområdet.

12 ÅRSMAGASIN 20212021 ÅRSMAGASIN 13

KompetenceudviklingSorgkonferencerne

Et kompetencecenter i udvikling

Kompetenceudviklingen af relevante fagpersoner, der i deres daglige arbejde møder familier i sorg, har været et af vores vigtigste fokusområder i 2021 og vil fortsat være det, så vi kan sikre at hele familien får den bedste støtte til at håndtere alvorlig sygdom og et dødsfald.

I 2021 igangsatte Det Nationale Sorgcenter et projekt på Rigshospitalet i samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse og Region Hovedstaden, der skal køre i en tre-årig periode. Målet er her, at sikre en systematisk opsporing samt tidlig indsats og støtte til børn, som er pårørende til en forælder med alvorlig somatisk sygdom, så de bedre kan tackle de følelsesmæssige udfordringer og dilemmaer, der opstår når en forælder bliver alvorligt syg.

Men også på andre fronter arbejder vi målrettet med kompetenceudvikling inden for sorgområdet. Udover at afholde relevante konferencer om sorg, udvikler vi løbende uddannelser og kurser til relevante fagprofessionelle. Det er med til at sikre dem de tilstrækkelige kompetencer til at kunne forebygge, identificere og behandle såvel børn og unge som ældre i sorg. Uddannelserne bliver skabt på baggrund

af den højeste kvalificerede viden og i tæt samarbejde med organisationens videncenter og udviklingsteam.

En stor del af strategien under Covid-19 var desuden at omlægge en del undervisning til e-læring. Det er lykkedes og vil forsat være en fast del af alle vores kursus- og uddannelsestilbud.

Et andet vigtigt fokusområde er at udvikle en model for et sammenhængende sorgberedskab. Et sammenhængende sorgberedskab indebærer, at faggrupper såsom læger, psykologer og kommunalt ansatte tilegner sig viden og metoder til at forebygge, identificere og behandle komplicerede sorgreaktioner. I den forbindelse arbejder vi dels med at undersøge praksis, udfordringer og behov for viden hos disse faggrupper, og dels med at udvikle arbejdsgange, der kan fremme et mere sammenhængende sorgberedskab.

Konferencer om sorg

Sorgkonferencen Sorg i Familien blev i samarbejde med TrygFonden afholdt af Det Nationale Sorgcenter i oktober. Fokus var på sorgramte familier, og hvorfor det er så vigtigt, at pårørende og efterladte bliver mødt - ikke kun som enkelte individer, men som en del af en familie, der har behov for støtte.

Sorgkonferencen havde ikke alene fokus på de sorgramte familier, men også på dem, der møder de sorgramte gennem deres arbejde. Derfor var der også fokus på, hvordan man håndterer relationen uden selv at blive for belastet af det svære.

Ud over sorgkonferencen afholdt vi Børn som pårørende-konferencen i samarbejde med 12 andre organisationer. Formålet med denne konference var at etablere det bedst mulige grundlag for, at børn og unge pårørende i højere grad kan føle sig set og hjulpet i mødet med sundhedsvæsnet.

NY VIDEN

2.414

Har deltaget på oplæg, kurser, konferencer m.m. i 2021

ˮ“Der var en meget god balance med

oplæg som havde forskellig tilgang. Meget spændende og tankevækkende med oplæg om længsel, nyttigt med flere ord og begreber som gør forståelsen af sorg mere nuanceret, det er vigtigt for mig, når jeg har sorgsamtaler.”

Fra en deltager på Sorgkonferencen

SORGRÅDGIVER UDDANNELSEN

77

Har gennemført sorgrådgiveruddannelsen på professionshøjskolerne

14 ÅRSMAGASIN 20212021 ÅRSMAGASIN 15

Sorg i Grønland

Team GIV HÅBSorglinje til grønlændere

Med en bevilling fra den Nordatlantiske Pulje i forbindelse med Finansloven 2021 er vi nu kommet et skridt tættere på at kunne åbne den Grønlandske Sorglinje. Den Grønlandske Sorglinje er desuden finansieret af OAK Fundation, og vi samarbejder med Center for Folkesundhed i Grønland, De Grønlandske Huse og andre relevante grønlandske aktører om etablering af tilbuddet.

Sorglinjen

Sorg fylder meget i Grønland. Størstedelen af den grønlandske befolkning har oplevet at miste en nærtstående til selvmord og kender alt for godt til de svære følelser og det tabu, der er forbundet med at have mistet til selvmord.

Sorglinjen skal være et støttetilbud til efterladte grønlandske borgere over 13 år, hvor de åbent og ærligt kan give udtryk for deres sorg og tale med andre efterladte, som kender til det at miste.

FAKTA

10 %

10 pct. af alle dødsfald i Grønland kan tilskrives selvmord, hvilket giver Grønland en topplacering i verden. Forskning viser, at netop tab i forbindelse med selvmord øger risikoen for at udvikle behandlingskrævende sorgreaktioner.

Det handler om at hjælpe og mærke fællesskabet

ˮ

Min far vil altid være en del af mit liv... “Som barn når man mister en forælder, er det selvfølgelig enormt svært. Jeg har lært at leve med min fars død. Som voksen har jeg taget min far med mig på den måde, at han er en del af mit liv og altid vil være det.”

I år cyklede Team Giv Håb endnu engang Danmark rundt og samlede ind til fordel for Børn, Unge & Sorg. Det blev til et imponerende resultat på 2,1 millioner. For rytterne betyder fællesskabet på cykelstien mindst ligeså meget som dét at kunne gøre en forskel for børn og unge, som enten har mistet eller har alvorligt syge søskende eller forældre. Flere af rytterne har selv sorg tæt inde på livet.

JUBILÆUM

FAKTA

60 %

Selvmord er den hyppigst forekommende unaturlige dødsårsag i Grønland, og 60 % af den voksne befolkning har mistet venner eller familiemedlemmer til selvmord.

Det fortæller Morten Secher, som er en del af Team Giv Håb. Han cykler med Team Giv Håbs Aalborg-hold for at mærke fællesskabet og samtidig hjælpe andre pårørende og efterladte børn.

10 ÅRS JUBILÆUM I 2022

Der er allerede fuld gang i tilmeldingerne til næste år, som bliver et særligt år for cykelholdet. De kan nemlig fejre 10 års jubilæum, og vil denne gang cykle Danmark rundt under navnet Team Børn, Unge & Sorg. Et 10 års jubilæum som fejres samme år som Tour de France kommer til Danmark.

16 ÅRSMAGASIN 2021

Tak til alle

I støttede os i 2021

Tak til alle der har støttet

Fonde

Egmont Fonden / Helsefonden / Liljeborgfonden / OleSct. Georgs Fonden / Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond

Kirk´s Fond / TrygFonden / Østifterne / Oak Foundation

/ Simon Spies Fonden / SL Fonden / Stiftelsen Løvstrup-

Denmark / Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond / Any og Richard Sperlings Fond / Alfred Hansens Legat

gaard / Søsterlogen nr. 53 Debora / Toubro Fonden / Toyota Fonden / Velfærds- og Forskningsfonden for

Emilie / 23 år og frivillig på Sorglinjen

/ Bjarne Saxhofs Fond / Bustrupfonden / Civ.ing. Svend Chr.

Pædagoger / Vissing Fonden / William og Hugo EversOlsens Familiefond / Civilingeniør H.C. Bechgaard og

Fond / Aase og Ejnar Danielsens Fond /

hustru Ella Mary Bechgaards Fond / Dan Uzans Mindefond

/ Den Bøhmske Fond / Det Arnstedtske FamiliefondOffentlige institutioner

/ Det Nissenske Familiefond / Direktør Curt Stenders

Københavns Kommune / Frederiksberg KommuneMindefond / Edel og Wilhelm Daubenmerkls Almen-

/ Aarhus Kommune / Helsingør Kommune / Socialstyrelsenvelgørende Fond / Ejendomsmæglernes Fond / Elin og

/ Sundhedsstyrelsen / Region Hovedstaden / RudersdalErik Jensens Fond / Fabrikant Adolph Møller og hustru

Kommune / Gladsaxe Kommune /

Antoinette Møllers Fond / Flemming Hansens Familiefond

/ Mica-Fonden / Frederik og Emma Kraghs MindelegatVirksomheder & sponsorater

/ Fuglefonden / Furi Appel og Gunnar Niskers Fond / Grete

Arbejdernes Landsbank / Autohuset Bornholm / BDOog Harald Stadils Fond / Grosserer Andreas Collstrop og

statsautoriseret revisionsaktieselskab / Benny JohansenSøn / Hoffmann og Husmans Fond / Ida og J. Rindoms

& sønner A/S / BFC Sport / Bilka Sønderborg / BiltemaFond / Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond

/ Body Bike / Bøgh & Helstrup A/S / Comlzed A/S / Dagli/ Johan Schrøders Erhvervs- Og Familiefond / Jonna og

Brugsen Tarp / Dansk Avis Omdeling A/S / DGI AarhusHenning Søndergaards Fond / Familien Justesens Fond

/ El-Salg Center Aalborg A/S / Fitness Engros / Fitness X/ K. Juby Smith’s Legat / Kana Fonden / Kong Frederik den

/ Flexlease.nu / Odense A/S / Give Steel A/S / HaugaardSyvendes Stiftelse paa Jægerspris / Kornerup Fonden

Braad Advokatpartnerselskab / Ibsens Haveservice/ Landsretssagfører Eduard Troelstrup og Hustru Else

/ Ingvard Christensen / Intelligent Cycling / KA. Interiør A/STroelstrup’s Fond / Erik Birger Christensen’s Fond

/ Knuthenborg Safaripark / KT Elektric Aalborg A/S

/ Birthe Justesens Fond / Dorte Enid og Viggo Carstensens Almenvelgørende Fond / Tømrermester L.P. Larsen og hustru, Olga Larsens Fond / Max Fodgaard Fonden / Th. Maigaards Eftf. fru Lily Benthine Lunds Fond af 1.6.1998 / Louis Petersens Legat / Hotelejer Mads Kokholm og hofjægermesterinde Maria Andersens Fond / Nils Kevin Jacobsens Familiefond II / Oda og Hans Svenningsens Fond / Omnia Fonden, oprettet af Einar og Ellen Jensen / Otto og Gerda Bings Mindelegat / Poul og Ellen Hertz’ Fond / Ruth og Finn Riis-Hansens Familiefond /

/ Løvbjerg Aarhus / Marcussen A/S af 2015 / Meny Klarup / Meny Rønne / Mico-Elektrikeren v/Michael Kyed / Min Cykel / Munkebo Kro / Netto / Nike / Nordes Food A/S / Nortec A/S / Odense Låseservice A/S / OK a.m.b.a / Polytech A/S / Profox ApS / Q8 / Rains ApS / Rema 1000 / Sotea AS / Spots Master / Stjerneløbet / Super Spar Blåvand ApS / System Cleaners / System Cleaners A/S / Sønderborg Kommune / Sønderborg Slot / Tømrermester Jørgen Frandsens Etft. A/S Nordic Marine Oil A/S / Vejen Idrætscenter / Vestjysk Bank A/S / Weco A/S / Xtreme /

Kontakt 70 266 766 info@sorgcenter.dk www.sorgcenter.dk

Følg os på SoMe Facebook.com/ detnationalesorgcenter Linkedin.com/ detnationalesorgcenter Instagram.com/bornungesorg Twitter.com/sorgcenter

Vores afdelinger Kejsergade 2, 1. og 2. sal 1155 København K

Lundegade 17a 3000 Helsingør

Banegårdspladsen 10, 2. th. 8000 Aarhus C

Dronningegården Dronningensgade 23 5000 Odense C

Bestyrelse Jens Kristian Gøtrik, Bestyrelsesformand

Leo Larsen Charlotte Højholt Anders Lynge Madsen Pia Laub

CVR-nr.: 25 30 08 23

18 ÅRSMAGASIN 2021

Behandlings-Videns- og Kompetencecenter

Protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary

Grafisk Design / annesophiehelger.com & brixgd.dk

This article is from: