Portfolio by Christine Kjølhede

CHRISTINE KJÃ&#x2DC;LHEDE Portfolio 2019

CHRISTINE KJØLHEDE KONTAKT Skt. Nicolaus Gade 3, 4, -10 8000 Aarhus C adresse

+45 5365 8799 mobil

christinekjolhede@gmail.com email

https://www.linkedin.com/in/ christinekjolhede/ url

21. februar 1991 født

INDHOLD

s. 4

Bjergfyr

(FR)

s are areas that gnated for living by overnment body, have built a living elves. There are no menities such as or sewers. ormal ges.

Flygtningelejer, Calais Jungle

En samling af fjordbyer ^ Afgangsprojekt fra Arkitektskolen Aarhus

s.12

De tre dale, Brabrand ^ 9. semester projekt

s. 16

Nymindegab [planting new memories] ^ 7. semester projekt

s. 20

Who Owns the Street? ^ PRAKTIK hos ZUS, Rotterdam

s. 22

Kystmuseum, Frederikshavn ^ 4. semester projekt

s. 24

Naturby Gjern ^ PRAKTIK hos Arkitema Architects, Aarhus

EN SAMLING AF FJORDBYER

POTENTIALEKORT (ORIGINAL 1:300.000)

EN SAMLING AF FJORDBYER

En samling af fjordbyer Afgangsprojekt f ra Arkitektskolen Aarhus, 2018

Studio Urban Design & Landscape Architecture Et samarbejde med Karen Skov Nielsen Vejleder: Birthe Urup Nygaard Redegørelsen findes gennem dette link: https://issuu.com/christinekjolhede

En samling. Et ståsted. En fjordbydrøm. Med vores afgangsprojekt ”En samling af fjordbyer” ønsker vi at sætte fokus på de østjyske fjordbyer, og hvordan en stigende befolkningstilvækst udfordrer vores byer og de omgivelser, de indskriver sig i. Vores fjordbysamling tager udgangspunkt i en rejse gennem det østjyske landskab og et fysisk møde med de syv fjordbyer; Hobro, Randers, Horsens, Vejle, Kolding, Haderslev og Aabenraa. Samlingen kommer til udtryk i et studie af fjordbyernes slægtskab og de landskabstræk og kvaliteter, som byerne besidder. Intentionen er, at fremtidens fjordbyer bliver gode eksempler på en by, som møder sin fjord og sit opland, og i dette møde skaber demokratiske rum og rekreative landskaber med vægt på oplevelsesmæssig værdi for alle. Vi ønsker at skabe rammerne for en kvalitets- og stedbunden byudvikling, hvor vores byer har mulighed for at vokse uden at udviske de spor og naturværdier, som netop danner grundlaget for deres opståen og eksistens. Ved at studere det landskab fjordbyerne indskriver sig i, fjordens betydning for byerne, de bebyggede og landskabelige kanter samt byernes struktur og egen fortælling, udfolder vi de landskabstræk og kvaliteter, som vi mener bør være fjordbyernes ståsted nu og i fremtiden. Med fokus på de konklusioner vi har draget af fjordbysamlingen, har vi valgt Horsens, som byen hvor disse konkretiseres. Helhedsbetragtningerne fremkaldes ved transformation, ved at tilføje nye lag og forenkle gamle lag og er blevet udfoldet i en helhedsplan.

EN SAMLING AF FJORDBYER

Hobro

Randers

Horsens

Vejle

Kolding

Haderslev

Aabenraa

TOPOGRAFISTUDIE

EN SAMLING AF FJORDBYER

Vores projekt er udfoldet og udviklet gennem flere faser og skalaer. Det består af en analytisk og teoretisk fase, hvor vi blandt andet har diskuteret Landsplanredegørelsen fra 2006, samt de tendenser vi ser i krydsfeltet mellem urbanisering, klimaforandringer og byplanlægning.

fjordbyer. En detaljeret kontekstuel forståelse og læsning af en by og dens fjord har skabt fundamentet for vores fjordbysamling. Illustrationen nedenfor bygger på konklusioner fra vores kortlægning og analyse af de enkelte fjordbyer og peger på nogle af de kvaliteter, som vi mener, fjordbyerne bør fastholde og understøtte nu og i fremtiden.

Gennem kortlægning og analyse har vi forsøgt at udfolde det landskabelige potentiale i de østjyske

Fjordbyernes ståsted

EN SAMLING AF FJORDBYER

ET FJORDBY STUDIE Med fokus på de konklusioner vi har draget af fjordbysamlingen, valgte vi Horsens som byen, hvor disse konkretiseres gennem en helhedsplan og et designforslag for byen. Vi valgte Horsens, da byen på mange måder er repræsentativ for fjordbyernes landskabstræk og kvaliteter. Byen ligger velafgrænset i bunden af Horsens Fjord og indskriver sig i det istidsskabte landskab, hvor de to dalstrøg, Hansted Ådal og Bygholm Ådal løber nordom og gennem byen. De tværgående tunneldale, som kendetegner det østjyske landskab, er særligt markant i området mellem Randers og Horsens. VISIONEN Fjordbyerne har historisk set gennemlevet flere stadier, som tydeligt har sat sine spor i den mentale opfattelse af byerne, og måden det omkringliggende landskab er blevet udnyttet på.

store Hanstedå

nørrestrand

Vorsø

Alrø

Hvor byen engang var samlet omkring et fjordlandskab og senere produktionslandskab, ser vi i dag, hvordan industrilandskaberne på de indvundne havnearealer har været med til at gøre fjorden til byens bagside. Sådan må det ikke fortsætte. Fjordbyerne har potentiale til at blive det mentale, fysiske og visuelle hængsel mellem land- og vandsiden forankret i historien og landskabets fortælling. Udfordringen er blandt andet at tilgå fjordbyerne i et større perspektiv og herigennem give fjorden tilbage til byen og mennesket. FREMADRETTET Gennem afgangsprojektet har jeg tilegnet mig en større forståelse af det danske landskab og de processer der har skabt og forandret vores land siden Weichsel-istiden for 10.000 år siden. Projektets tidsramme har haft en udstrækning, der har givet rum til fordybelse, fortvivlelse, forståelse og forbedring. Derfor kunne vi til vores afgang præsentere et æstetisk, sammenhængende og velfunderet projekt.

Bygholm sø

Hjarnø

nord

endelave

e45

syd nørrestrand

Bygholm Å

Horsens

[Horsens] Landskabsrum og -snit

Horsens Fjord: 16 km lang r e k o b l i n g m e l l e m b y o g n a t u r h e r l i g h e d e r. D a l e n e s k a l f r i h o l d e s o g f o r s t æ r k e s . Fo r s t å e l s e n o g n æ r h e d e n t i l f j o r d e n s k a l s t y r k e s . B y l i v e t s k a l n å h e l t n e d t i l f j o r d e n . G o d e , v e l p l a c e r e d e b y r u m k a n v i r k e s o m g r ø n n e l i n k s m e l l e m b y o g n a t u r. a k k e ø e r n e o g d e a n d r e ø e r i H o r s e n s F j o r d , A l r ø , Vo r s ø , H j a r n ø o g e n d e l a v e s k a l i d e n t i t e s s t y r k e s . H ø j d e d r a g s o m s k a b e r k i g u d i l a n d s k a b e t o g t i l b a g e m o d b y e n . Bygholm Å løber ind gennem byen, mens store Handstedå løber ud i fjorden gennem den nordlige tunneldal.

EN SAMLING AF FJORDBYER

[Horsens] Fjorden rundt

[Horsens] NĂĽr vandet stiget

[Horsens] Visualisering af Inderhavnen

[Horsens] Visualisering af Vandets Plads

[Horsens] Visualisering af Stationen i engene 9

EN SAMLING AF FJORDBYER

Hansted Ådal

Ådalens karakter forstærkes

Bygholm Ådal Bygholm Sø Skovrejsning ved grundvandsdepot

Oprindelig kystlinje

Bygholm Å

Forbindelse over banen

HELHEDSPLAN HORSENS, ORIGINAL I 1:10.000

Genåbning af åens tidligere forløb

EN SAMLING AF FJORDBYER

Nyt boligområde

Naturgenopretning Ny gang- og cykelforbindelse

el ng

Promenadeforløb

ark

ep inj

National cykelrute Østkystruten

Ny supercykelsti Sejlrend

e 6,3 met er

Lossepladsen skal omdannes til fremtidig bypark

Ny plads/forbindelse til havnen

Horsens Fjord

Ny omfartsvej udlagt i kommuneplan 2017

National cykelrute Østkystruten

DE TRE DALE

Regnvandsdalen

Lykkensdal

HELHEDSPLAN, ORIGINAL I 1:3.500

Tunneldalen

DE TRE DALE

De tre dale 9. semester projekt, Arkitektskolen Aarhus, 2017 Studio Urban Design & Landscape Architecture Et samarbejde med Karen Skov Nielsen Vejleder: Birthe Urup Nygaard

Projektet tog udgangspunkt i de udfordringer, Aarhus står overfor som følge af en stigende befolkningstilvækst. Her så vi behovet for en plan, som tager fat i de store linjer – hvor byens iboende kvaliteter bevares. Med vores projekt “De tre dale” forsøgte vi at komme med et bud på, hvordan man i Brabrand kan arbejde med de landskabelige karaktertræk for at styrke byens identitet samt binde by og periferi sammen. Projektet tog fat på de lokalt forankrede udfordringer og potentialer, og vi søgte herigennem at skabe et sammenhængende Brabrand med fokus på de nord-syd gående dale.

Brabrand 1899

Urbanisering Brabrand og Aathus i vækst: 1899-2017

“At entrere en scene” Vandreren over tågehavet, Oliemaleri C. D. Friedrich, 1818 13

De “glemte” lag Høje målebordsblade 1842-1899

DE TRE DALE

Gennem kortlægning, undersøgelse i model og besøg i Brabrand - i bil, såvel som til fods og på cykel - har vi fremlagt de potentialer og udfordringer, som vi mener bør danne grundlag for byens fremtidige udvikling.

På højre side vises en plantegning (original i 1:200) af vores designforslag til en forstærket forbindelse under Silkeborgvej. Forbindelsen ses som et led i “Tunneldalen”, der skal være med til at binde byen bedre sammen. Her har vi især haft fokus på sikker adgang til Engdalskolen for de af skolens elever, som kommer fra boligområder nord for Silkeborgvej.

Helt tæt på byen findes den smukkeste natur, med Brabrand Søen, Broges Bakker og Langdalen. Steder som er med til at trække folk til byen. Desværre oplever vi, at Jernbanen og Silkeborgvej er med til at skabe en infrastrukturel barriere, som svækker tilgængeligheden i byen. Vores fokus har været at styrke de nord-syd gående forbindelser og igennem dette samt understøttende designnedslag at forstærke byens identitet.

Underneden vises snit (originale snit i 1:200) af udvalgte situationer i de tre dale. Henholdvis alléen, stationen og tunnelen. Foruden disse snit, bestod projektet også af længdesnit i 1:500 af de tre dale i deres fulde længde.

Reg n va nd sd alen

Jernbanen

Silkeborgvej

Lyk k e n sd al

Jernbanen

Silkeborgvej

Tu n n eld alen

Hovedgaden

DE TRE DALE

TUNNELDALEN, ORIGINAL 1:200

NYMINDEGAB

Vesterhavet

Klitterne

Heden

Fjorden

Landsbyen og plantagen

POTENTIALEKORT I MODEL, ORIGINAL I 1:5.000

NYMINDEGAB

Nymindegab

[ Planting New Memories ]

7. semester projekt, Arkitektskolen Aarhus, 2016 Studio Urban Design & Landscape Architecture Et samarbejde med Karen Skov Nielsen Vejledere: Jens Christian Pasgaard, Tom Nielsen, Birthe Urup Nygaard & Martin Odgaard

Målet med projektet har været at fremme den turistmæssige oplevelse i Nymindegab, kvalificere landsbyens unikke placering ved Vesterhavet og forene mennesket med naturen. Hovedparten af landsbyens besøgende kommer for at opleve den vilde, kraftfulde og overvældende natur, som landskabet omkring Nymindegab tilbyder. Det er vores vision at forstærke mennesket oplevelse i mødet med naturen og skabe herlighedsværdi for alle.

Vesterhavsvand

Sand

Sten og skaller

Marehjælm

Frugt fra Rynket Rose

Havtorn

Bjergfyr

Indkøbsseddel

Svamp

Vintereg

Lyng

Benzindæksel

NYMINDEGAB

open forest_lysåben

1_20.000

open

nåleskov løvskov forest_lysåben lysåben open forest_lysåben

deciduous forest_løvkov

coniferous forest_nåleskov coniferous forest_nåleskov coniferous forest_nåleskov

NOW

NYMINDEGAB PLANTATION BEFORE NYMINDEGAB PLANTATION 1_20.000 NYMINDEGAB PLANTATION BEFORE 1_20.000

ed. One by solution to the bringcity, the to forest that surrounds the citywould more be into fill out occupied cars. life among the locals could expand and make aof The mainroad through Nymindegab faces lotout surrounds city more the city, to afill some of the the gaps. Some ofinto the bigger areas such coherence with the tourists. It could also be more empty gaps between the buildings. This makes BETWEEN THE BUILDINGS of the gaps. Some of the bigger areas such assome parking lots are completely empty outside the multi-functional program where you and coulddesolathave theparking entire stretch seem quitecall bare The mainroad through Nymindegab faces a lot of as lots are completely empty the summer period. These areas for aoutside transforactivities that could unfold when the lot is not ed. One solution would to bring the that empty gaps between buildings. This makes summer period. These areas call point for aforest transformation, which could bethe abe gathering or plaza occupied bythe cars. city more into an theopportunity city, out the entire stretch seem quite bare and desolatmation, which becreate a gathering pointto orfillplaza insurrounds the village. Itcould would for the gaps. Some of bigger areas such ed. One solution be tothe bring the forest that instronger the of village. Itwould would create an opportunity for asome interaction between locals and tourasstronger parking lots aremore completely empty the surrounds the city intothe the city, outside to fill tourout a interaction between locals and ists, and hold spaces where active voluntary BETWEEN THE BUILDINGS summer period. These areas call for a transforBETWEEN THE BUILDINGS some of the gaps. Some of the bigger areas such ists, and hold spaces where the active voluntary life among the locals could expand and make a The mainroad through Nymindegab faces a lot of mation, which could be a gathering point plaza The mainroad through Nymindegab faces amore lot as parking lots are completely emptyalso outside theof life among the locals could andbeor make a coherence with the tourists. It expand could empty gaps between the buildings. This makes in the village. Itprogram would create an opportunity for empty gaps between the buildings. summer period. These areas for aThis transforcoherence with the tourists. Itcall could also bemakes more multi-functional where you could have the entire stretch seem quite bare and desolata stronger interaction locals and tourthe entire stretch seem quite bare and mation, which could be abetween gathering point ordesolatmulti-functional program where you could have activities that could unfold when the lot isplaza not ed. One solution would be to bring forest that and hold spaces where the active voluntary ed. solution would be towhen bring the to forest that BETWEEN THE BUILDINGS inists, theOne village. Itcity would create an opportunity for activities that could unfold the lot not occupied by cars. surrounds the more into the city, fillisout BETWEEN THE BUILDINGS among thethrough locals could and a surrounds the city more intoexpand the city, tomake The mainroad Nymindegab faces afill lotout of alife stronger interaction between locals and touroccupied by cars. some of the gaps. Some of the bigger areas such The mainroad through Nymindegab faces a lot of coherence theSome tourists. It could also bemakes more some thewith gaps. the bigger areas such emptyofgaps between theofbuildings. This ists, and hold spaces where the active voluntary as parking lots are completely empty outside the BETWEEN THE BUILDINGS empty gaps between the buildings. This makes multi-functional program where you have as among parking lotslocals are completely empty outside the the entire stretch seem quite bare and desolatlife the could expand make summer period. These areas call forand acould transforThe mainroad through Nymindegab faces a lot aof the entire stretch seem quite when bare and desolatactivities that could the lot is that not summer period. These areas call point for aforest transfored. Onewhich solution would be to bring theThis coherence withbetween the tourists. It could also be more mation, could beunfold athe gathering or plaza empty gaps buildings. makes ed. One solution would be to bring the forest that occupied by cars. mation, which becreate awhere gathering point plaza surrounds the city more into an the city, toorfill out multi-functional program you could have in the village. Itcould would opportunity for the entire stretch seem quite bare and surrounds the city more into the city, to desolatfill out in the of village. It would create an opportunity for some the gaps. Some ofto the bigger areas such activities that could unfold when the lot istournot a stronger interaction between locals and ed. One solution bring the forest that some of the gaps. would Some be of the bigger areas such a interaction between localsoutside and tourasstronger parking lots are completely empty the occupied bythe cars. ists, and hold spaces where thethe active voluntary city more into city, to fillthe out assurrounds parking lots are completely empty outside ists, and BUILDINGS hold spaces where the THE active summer period. These areas for a voluntary transforlife among thegaps. locals could and make a BETWEEN THE BETWEEN BUILDINGS some of the Some of expand thecall bigger areas such summer period. These areas call for a transforlife among thethe localsbe could expand andbe make a mation, which a gathering point plaza coherence with It faces could more The mainroad through Nymindegab The mainroad aalso through lot ofor Nymindegab faces a lot of as parking lotscould aretourists. completely empty outside the mation, which could be a gathering point or plaza BETWEEN THE BUILDINGS coherence withItprogram the tourists. Itgaps could also behave more in thebetween village. would create an opportunity for multi-functional where you could empty in gaps buildings. empty This between makes the summer period. These areas call for a transforthe village. It the would create an opportunity for buildings. This makes The mainroad through Nymindegab faces aislothave of multi-functional program where you could a stronger interaction between locals and touractivities that could unfold when the lot not the entire stretch seem quite the bare entire andstretch desolatseem quite bare and desolatBETWEEN THE BUILDINGS mation, which could be a gathering point or plaza a stronger interaction between locals and tourempty gaps between the buildings. This makes activities that could unfold when the lot is be notto bring the forest that ists, and hold spaces where the active voluntary occupied by cars. ed. One solution would be toed. bring One the solution forest that would The mainroad through Nymindegab faces a lot of in the village. It would create an opportunity for ists, and hold spaces where the active voluntary the entire stretch seem quite bare and desolatoccupied bythe cars. lifestronger among locals could expand and make a surrounds the city more intocould surrounds the city, the to fill city out more empty gaps between the buildings. This makes a interaction between locals and tourlife among the locals expand and make ainto the city, to fill out ed. One solution would bebigger toof thealso forest that coherence with the tourists. Itbring could be more some of the gaps. Some ofseem the some the areas gaps. such Some of the bigger areas such the entire stretch quite bare and desolatists, and hold spaces where the active voluntary coherence with the tourists. It could also be more surrounds the city more into the city, to fill out multi-functional program where you could have as parking lots completely as empty parking outside lots are the completely ed. One are solution would be toexpand bring the forest that life among the locals could and make a empty outside the multi-functional program where you could have some of theThese gaps. Some of the bigger areas such activities that could unfold the lot fill is not summer period. areas summer call for period. a transforThese areas surrounds the city more into the city, out call for a transforcoherence with the tourists. Itwhen could also activities that could unfold when the lottobe is more not asoccupied parking lotscars. are completely empty outside the by mation,occupied which be aprogram gathering mation, point which orcould plaza besuch a gathering point or plaza some ofcould the gaps. Some ofwhere the bigger areas multi-functional you could have by cars. These areas call forIt awould transforin the summer village. Itperiod. would create in an theopportunity village. for as parking lotscould are completely empty the an opportunity for activities that unfold when theoutside lot is create not BETWEEN THE BUILDINGS mation, which could bea astronger gathering point or plaza a stronger interaction between localscall and interaction between locals and toursummer period. These areas fortoura transforoccupied by cars. mainroadItthrough Nymindegab faces a lot inThe the wouldists, create opportunity forof ists, and holdvillage. spaces where the active andan hold voluntary spaces mation, which could be a gathering point or where plaza the active voluntary gaps between between the buildings. This makes aempty stronger interaction locals and life among thevillage. locals expand lifecreate among and make locals a tourcould in the Itcould would anthe opportunity for expand and make a the and entire stretch seem quite bare andvoluntary desolatists, spaces where the coherence with hold the interaction tourists. Itcoherence could alsoactive with be more theand tourists. a stronger between locals tour- It could also be more ed. One solution would be to bring the forest that life among the locals could expand and make a multi-functional where multi-functional you could have program where you could have ists, and program hold spaces where the active voluntary surroundswith the the citytourists. more into the city, to fill out coherence could be unfold more activities that could unfold activities when Itthe that lot also is could not life among the locals could expand and make a when the lot is not some of the gaps. Some where of the bigger areashave such multi-functional program you could occupied by cars. occupied by cars. coherence with the tourists. It could also be more as parking lots are completely empty the activities that could unfold when the outside lot is not multi-functional program where you could have BETWEEN THE summer by period. These areas call for a transforoccupied cars. BUILDINGS activities that could unfold when the lot is not The mainroad facesor a plaza lot of mation, which through could beNymindegab a gathering point occupied by cars. empty gaps between buildings. This makes in the village. It wouldthe create an opportunity for thestronger entire stretch seembetween quite bare andand desolata interaction locals toured. One wouldwhere be to the bring the forest that ists, andsolution hold spaces active voluntary surrounds more intoexpand the city, fill out life among the the city locals could andtomake a some of thewith gaps. of the bigger areas such coherence theSome tourists. It could also be more as parking lots are completely outsidehave the multi-functional program whereempty you could summer These areaswhen call for transforactivities period. that could unfold the alot is not mation, which could be a gathering point or plaza occupied by cars. in the village. It would create an opportunity for a stronger interaction between locals and tourists, and hold spaces where the active voluntary life among the locals could expand and make a coherence with the tourists. It could also be more multi-functional program where you could have activities that could unfold when the lot is not occupied by cars.

Nymindegab Plantage før og efter

Mellemrum

Undersøgelse af effekten ved en landskabelig fortætning langs hovedgaden

NYMINDEGAB

Nymindegab er en by på kanten - i mere end én forstand. Fra nord, syd og øst kantes byen af Nymindegab Plantage, og mod vest finder man det foranderlige landskab med Nymindestrømmen, det udstrakte hedelandskab og til sidst klitterne inden mødet med det kraftfulde Vesterhav. Desværre er byens geografiske placering en udfordring for byens udvikling. Gennem byen løber både kommune- og regionsgrænsen, hvilket i de seneste år har ført til affolkning som følge af lukninger og forringede offentligt transportmuligheder.

Vi har i dette projekt valgt at se nærmere på Nymindegab Plantage, og hvordan skovrejsning kan være med til at styrke byens identitet. Kortlægning og analyse af de forskellige naturtyper og deres karakteristika har spillet en vigtig rolle i projektet. Vi har arbejdet på at udvide plantagens facilitetszone, således at denne griber helt ind i landsbyen. Zonen udvikles som et vigtigt publikumsområde, der giver den besøgende mulighed for at komme helt tæt på naturen og opleve det varierede dyreliv og det karakteristiske vestjyske landskab. Et nyt stiforløb underbygger dette.

Ovenfor: Snit af fremtidige landskabssituationer, bb’ og aa’ Nedenfor: Designforslag Nyt stiforløb

b’

Nyt stiforløb Nymindegab Kro & Hotel Plinten Herfra starter fortællingen a’

Skovparkeringsplads b

Lysningen Nyt stiforløb Birkehøjen

PRAKTIK, ZUS

Who Owns the Street? PRAKTIK ZUS [Zones Urbanes Sensible] Rotterdam, Holland 2016

Efter endt bachelor flyttede jeg til Holland, hvor jeg efter tre måneders intens hollandsk-undervisning blev tilbudt praktik hos tegnestuen ZUS i Rotterdam. Gennem en undersøgende og debatterende tilgang til arkitekturen forsøger tegnestuen at skabe interessante og demokratisk byrum, med fokus på permanent midlertidighed. I løbet af min praktik arbejde jeg bl.a. på tegnestuens bidrag til udtillingen “Who Owns The Street?”, omhandlende den arkitektoniske udvikling af gaden i det offentlige rum. Resultatet blev ustillet på Van Abbemuseum i Eindhoven og udgivet som en bog. Research, analyse og diskussion resulterede i 101 udvalgte imaginære og eksisterende gader, som på hver deres måder bidrager til forståelsen af gadens funktion og udvikling. På højre side ses et udpluk af disse. Zuidas, Amsterdam Syd

I et team på fire arbejdede jeg gennem fem måneder på konkurrencemateriale til et af Hollands største infrastruktur projekter. Sammen med entreprenørfirmaet BAM, TBI, VolkerWessel og Benthem Crouwel Architects arbejdede vi på en ny linjeføring, brand, en ny tunnel og et helt nyt stationsområde til business området Zuidas. Projektet var hemmligt og jeg kan derfor ikke fremvise noget materiale.

Foto fra udstillingen, Van Abbemuseum, Eindhoven

PRAKTIK, ZUS

Babelstårnet, Babylon

Agoraen, Athen

En utopisk skildring af byen, hvor menneskeheden søgte at nå himlen. Et uafbrudt gadeforløb og en labyrint af korridorer binder byen sammen.

Agoraen bestod af en stor åben plads. Igennem pladsen løber byens hovedgade. Agoraen er kendt som demokratiets fødested.

ca. 600 fvt

ca. 300 fvt

029

Commissioners’ plan, New York (US) Morris, Rutherfurd en De Witt, 1811 Dit stedebouwkundig plan, beter bekend als het Manhattan Grid is ontworpen met de bedoeling om het land ordelijk te kunnen ontwikkelen en te verkopen. In eerste instantie vooral opgezet voor autoverkeer, worden langzamerhand straten autovrij gemaakt, zoals Times Square.

This urban plan, better known as the Manhattan Grid, is designed to sell off and develop the land in an orderly fashion. Primarily meant for motorized traffic, more and more streets are given over to pedestrians, like Times Square.

Büyük Çarşı, Den Store Basar, Istanbul

Kommissærernes Plan, New York

Den Store Basar i Istanbul er et af verdenen største overdækkede markeder. Det består af mere end 58 orthogonale gader med skråtage.

Manhattan grittet. Designet til at regulere salg og udvikling af Manhattan. Motoriserde køretøjer har været målgruppen, men nu gives flere gader tilbage til fodgængere, herunder Times Square.

Habitat 67, Montreal

Flygtningelejeren “Junglen”, Calais

Individuelle boligenheder bygget i en tæthed der afspejler et lejlighedskompleks. Kompositionen med de mange tagteresser, interne gader og trappeopgange resulterer i et unikt ‘levende landskab’.

Eksempel på uformel bosætning som ikke er udlagt eller planlagt af en regering. Et “tilfældigt” gademønster opstår over tid som følge af menneskenes brugsadfærd.

Sultan Mehmed II, 1455

Morris, Rutherfurd og De Witt, 1811

eal (CA) 1967

ousing units are built ciency and density of nt building. The stepped n with its multitude of roof sult in a unique ‘living interconnected with and internal streets.

Moshe Safdie, 1967

2015 - 2016

KYSTMUSEUM, FREDERIKSHAVN

bagland skrĂŚnt forland

hav

Stedets orientering

BevĂŚgelsesdiagrammer og -abstraktioner

Formstudier

snit

Snit, original i 1:500 Bygningen i landskabet

KYSTMUSEUM, FREDERIKSHAVN

Kystmuseum, Frederikshavn 4. semester projekt, Arkitektskolen Aarhus, 2014 Unit F: Bygningsdesign og digitale redskaber Et samarbejde med Natascha Jørgensen Vejleder: Thomas William Lee

Det var for Bangsbo Museum vigtigt, at det nye kystmuseum og det omkringliggende landskab ville blive et attraktivt besøgsmål for alle. Heri lå blandt andet ønsket om en restaurant på stedet, samt lokaler til undervisningsbrug. Vores hovedfokus i dette projekt var at arbejde med den spændende topografi på stedet, og måden bygningerne forholder sig til landskabet. Hvor tagfladerne møder jorden, er det muligt at bevæge sig op på taget, hvorfra man har en fantastisk udsigt over Frederikshavn, havet og skrænten nedenfor. Ved at placere cafeen for sig selv vil den kunne fungere som en selvstændig institution, hvor man kunne forestille sig, at også de som ynder at gå ture i området, kunne tænkes at sætte sig ind for at nyde området og havudsigten med en kop kaffe. Plan, snit og visualiseringer er udarbejdet i Revit og bearbejdet i Photoshop. På modstående side vises et udpluk af processen. Nedenfor ses en visualisering af ankomsten til museet, inden man drejer fra mod parkeringspladsen.

PRAKTIK, ARKITEMA ARCHITECTS

Afsender

Målgruppe

Kobling til kernedrift ?

Mulighedsrum

Perspektiver

Ressourcer

Nuværende organisering

Diagrammer som blev brugt til at beskrive vores bud på en process i projektet om en udviklingsplan for Værebro Park. 20.03.17

15.05.17

BESLUTNINGER VDR. FOLKEMØDET

KLARGØRING TIL FOLKEMØDE

OPSAMLING W3 SPARRING

PLANLÆGNING W3

OPSAMLING PÅ TESTPERIODE

OPSAMLING

SPARRING

OPSAMLING BORGERMØDE

OPSAMLING W2 ARKITEMA

PLANLÆGNING W2 OG BORGERMØDE

SPARRING

OPSAMLING W1 PLANLÆGNING AF MATCH MAKING PROCES

OPSAMLING PIONERMØDE PLANLÆGNING AF W1

OPSAMLING PORTNERMØDE / PLANLÆGNING AF PIONERMØDE

PLANLÆGNING OG PRODUKTION

FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM

07.03.17

- JUN. 17 FÆRDIGGØRELSE

PLANLÆGNING AF FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM PLANLÆGNING AF PORTNERMØDE

KOORDINERING OG BESLUTNING

ULTIMO MAJ

TEST NEDTAGNING D. 21. MAJ

20.02.17

MAJ 17

24.04.17

WORKSHOP 3

PRODUKT UDVIKLING

ÅBNINGS EVENT 11. MAJ

PORTNERMØDE : KVALIFICERING AF STRATEGI / INDKREDSNING AF KONKRETE MATCH MAKING PROJEKTER

GAU

30.01.17

FEB. - APR. 17

15-18.06.17

01.06.17

STATUS OG KOORDINERING PIONERER OG NOGLE PORTNERE

09.01.17

STRATEGISKE SAMARBEJDSPARTNERE Silkeborg Kommune Gjern Erhvervsklub Borgerforening Lokalråd

PROJEKTGRUPPE Gau (Steen, Preben, Sjanna) Arkitema (Sille, Mette, Christine)

WORKSHOP 1: MATCHMAKING / UDVIKLING AF NYE SAMARBEJDER, PRODUKTER, YDELSER

PORTNERE Lokale Foreninger Lokale Virksomheder Lokale Institutioner Interesse fællesskaber

13.03.17

09.02.17

PIONERMØDE

INPUT OG FEEDBACK

23.01.17

WORKSHOP 2: MIDTVEJSWORKSHOP

PIONERER Arkitekt, bygningskonstruktør & kunst studerende Nystartede arkitekter Visuelle antropologer

BORGERMØDE: PRÆSENTATION AF NATURBY GJERN OG NYE PRODUKTER

BORGERE I GJERN OG OMEGN

Procesdiagram for Naturby Gjern projektet Dette redskab har været med til at styre projektet sikkert i mål.

PRAKTIK, ARKITEMA ARCHITECTS

Naturby Gjern Praktik hos Arkitema Architects, Aktørinvolvering, 2017 Aarhus, Danmark Projekt ansvarlig: Sille Askefrø Bjørn

I foråret 2016 tog Gjern Almennyttige Udviklingsselvskab, sammen med Gjern Lokalråd kontakt til Aktørinvolvering i håbet om, i fællesskab at kunne skabe en strategisk udviklingsplan for Gjern. Gjern er, som flere andre danske byer, præget af affolkning og en negativ udviklingsspiral, som har sat sine spor både fysisk og socialt i lokalsamfundet i form af tomme butikker, forfaldne bygninger og misligholdte uderum. Arkitema Aktørinvolvering gik ind i projektet, med den vision at opbygge et Naturby-netværk med fokus på at gentænke balancen mellem by og land med Gjern som konkret ramme for udvikling af Naturbyen. Projektet opstod i samarbejde med frivillige “portnere” fra Gjern, herunder byens savværk, tømrer, gørtler, skolens bestyrrelse og spejdere, og en gruppe “pionere” arkitektstuderende, kunststuderende og antropologer. Jeg havde i projektet hovedansvaret for kontakten til portnere og pionere, grafisk mormidling, planlægning af et naturby-event, udvikling og skitsering af forslag til naturbyudstykninger samt grafisk opsætning af den strategiske udviklingsplan. Herudover tog jeg del i projektplanlægningen, facilitering af workshops og sparring med “portner- og pionergrupperne”. I løbet af min praktik arbejde jeg også på konkurrencemateriale til en strategisk udviklingsplan for Værebro Park og en helhedplan for Ringkøbing. Video om Naturby Gjern projektet kan ses på: https://vimeo.com/222158173

Koordineringsmøde hos Arkitema Portnere & pionerer.

Arbejdsweekend i Gjern Der arbejdes på et midlertidigt grønt naturbyrum i Gjern bymidte. 25

11. maj event i Gjern Naturbyrummet indvies og indtages.

TA K Christine KjĂ¸lhede christinekjolhede@gmail.com +45 5365 8799