Afgangsprojekt Arkitektskolen Aarhus by Christine Kjølhede

En samling af fjordbyer

En samling af fjordbyer Karen Skov Nielsen & Christine KjĂ¸lhede Arkitektskolen Aarhus, 2018 Studio Urban Design & Landscape Architecture Vejleder: Birthe Urup Nygaard

Mariager Fjord, Hobro

fjord

/subst. -en, -e, -ene / [`fjor ’] 1. en lang, dyb havindskæring i et fastlandsområde de norske fjorde fjordbred · fjordf isk · fjordf isker · fjordmusling · fjordreje inderfjord

Indhold 5

Projektets afsæt I II

III

Fjordbyerne i et større perspektiv Potentialekort [delkonklusion]

7 28

En samling af fjordbyer

_Hobro _Randers _Horsens _Vejle _Kolding _Haderslev _Aabenraa

36 40 44 48 52 56 60

Fjordbyernes Ståsted [delkonklusion]

Horsens } Et fjordbystudie Fremadrettet Helhedsplan Horsens Midtby

69 77 80 82

Vision Fjordby

En afsluttende bemærkning

Litteratur

Hvem vi er

DEN LANDSKABELIGE KANT

Projektets afsæt

En samling. Et ståsted. En fjordbydrøm. Med vores afgangsprojekt ”En samling af fjordbyer” ønsker vi at sætte fokus på de østjyske fjordbyer, og hvordan en stigende befolkningstilvækst udfordrer vores byer og de omgivelser, de indskriver sig i. Vores fjordbysamling tager udgangspunkt i en rejse gennem det østjyske landskab og et fysisk møde med de syv fjordbyer; Hobro, Randers, Horsens, Vejle, Kolding, Haderslev og Aabenraa. Samlingen kommer til udtryk i et studie af fjordbyernes slægtskab og de landskabstræk og kvaliteter, som byerne besidder. Intentionen er, at fremtidens fjordbyer bliver gode eksempler på en by, som møder sin fjord og sit opland, og i dette møde skaber demokratiske rum og rekreative landskaber med vægt på oplevelsesmæssig værdi for alle. Vi ønsker at skabe rammerne for en kvalitets- og stedbunden byudvikling, hvor vores byer har mulighed for at vokse uden at udviske de spor og naturværdier, som netop danner grundlaget for deres opståen og eksistens. Ved at studere det landskab fjordbyerne indskriver sig i, fjordens betydning for byerne, de bebyggede og landskabelige kanter samt byernes struktur og egen fortælling, udfolder vi de landskabstræk og kvaliteter, som vi mener bør være fjordbyernes ståsted nu og i fremtiden. Med fokus på de konklusioner vi har draget af fjordbysamlingen, har vi valgt Horsens, som byen hvor disse konkretiseres. Helhedsbetragtningerne fremkaldes ved transformation, ved at tilføje nye lag og forenkle gamle lag og vil blive udfoldet i en helhedsplan.

(I) Fjordbyerne i et stĂ¸rre pe r s pek t i v

Fjordbyerne i et større perspektiv

Byernes oprindelse Historisk set ligger byerne, hvor naturen og landskabet gav et godt livsgrundlag i form af landbrug, fiskeri, handel eller transport. Skibsfarten var datidens vigtigste transportmiddel og havde afgørende betydning for, hvor man bosatte sig. Fjordbyerne lagde sig i bunden af fjordene eller ved et overgangssted, hvor det var muligt at krydse åen inden dens udløb i fjorden. Her ydede landskabet beskyttelse, så skibene kunne sejle sikkert i havn, og byen kunne forsvare sig mod udefrakommende angreb. Ved de større ådale placerede man landsbyerne på den stabile moræneflade ved dalens overkant. Her var der god landbrugsjord og kort til de attraktive græsningsarealer i dalbunden.

Fig. 1: Byernes oprindelse år 1000-1200 // år 1200-1350 1* Fyrkat er dateret til 980, men hvornår byen Hobro er opstået er uvist. 2* Kolding er opstået ved et overgangssted, hvor flere landeveje løb sammen for at krydse åen. Koldinghus blev anlagt i år 1248. Fig. 2: Befolkningstilvækst 2010-2017 i byer med mere end 20.000 indbyggere. [*Under 20.000 indbyggere] Vi ser i øjeblikket en koncentration af aktiviteter og beboelse omkring de større østjyske byer, heriblandt fjordbyerne. Ligeledes ses en tendens til, at afstande ikke ses som en hindring for bevægelse mellem byerne i forbindelse med pendling, rekreative formål, og shopping.

Fjordbyerne i et større perspektiv

Urbanisering Siden den industrielle revolution har byerne sprængt deres grænser og er vokset ud på den anden side af voldene og bymurene, som førhen afgrænsede byen fra landet, den frie borger fra den ufrie bonde og kulturen fra naturen. Ny teknologi indenfor kommunikation og transport gjorde det muligt at bosætte sig uden for byens grænser og stadig arbejde i byen. Blandt andet var etableringen af jernbanenettet med til at skabe vækst, og gav næring til nye stationsbyer, som opstod langs banelegemet.

Hobro

Over hele kloden oplever vi i dag en stigende urbanisering. I Danmark er det ikke kun de store byer som København og Aarhus, der vokser. Siden 2010 har alle byer i Danmark med over 20.000 indbyggere oplevet en stigende befolkningstilvækst, og Danmarks Statistik forudser, at denne tendens fortsætter.

Randers

Vi lever i en tid, hvor grænsen mellem byen og >>det åbne land<< er under pres og ikke længere kan ses som en linje, der skarpt opdeler det indre og det ydre.

Horsens

Vejle

Kolding

Haderslev

Aabenraa 1899 9

1940

1976

2017

Fjordbyerne i et stĂ¸rre perspektiv

INFRASTRUKTUR

Fjordbyerne i et større perspektiv

Business Region North Denmark Business Region MidtVest Business Region Aarhus Trekantsområdet Business Region Esbjerg UdviklingsRåd Sønderjylland Byregion Fyn Udvikling Fyn Greater Copenhagen

Fig. 4: Regionalt samarbejde.

er en god begyndelse, men vi mener, at udviklingen og sikringen af landskabskvaliteterne er kommet til at stå i skyggen af kampen for nye erhvervsdomiciler og infrastrukturel opkobling.

DEN ØSTJYSKE MILLIONBY I 2006 fremlagde By og Landskabsstyrelsen, med daværende miljøminister Connie Hedegaard i spidsen, et forslag til en ny Landsplanredegørelse. Man havde gennem analyser fået øjnene op for noget, som tegnede sig som ”Den Østjyske Millionby”. Fra Kolding til Randers så man en tendens til, at byerne langs motorvej E45 voksede med en sådan hast, at landskabet herimellem blev udfordret på grund af de vækstvilkår, som byerne udviklede sig under. En byudvikling hvor landskabskvaliteterne kom til at stå i skyggen af udviklingen af nye bolig- og erhvervsområder. I Landsplanredegørelsen blev der på baggrund af disse observationer udlagt nogle retningslinjer for en byudvikling, som skulle sikre områdets landskabskvaliteter. Man skulle forsøge at undgå korridordannelse langs motorvejene og i stedet fokusere på istidslandskabets øst-vest gående ådale, som skulle udgøre hovedstrukturen i det regionale naturnetværk.

Infrastruktur De østjyske fjordbyer ligger som perler på en snor langs motorvej E45. De østjyske fjordbyer, og hvad der i Landsplanredegørelsen fra 2006 blev omtalt som >den østjyske millionby<, vokser tættere og tættere sammen langs den infrastrukturelle korridor E45, som til stadighed udstikker retningen for byernes udvikling. Med undtagelse af Aabenraa og Haderslev er de østjyske fjordbyer bundet sammen af det jernbanenet, som blev udlagt i årerne 1862-71.

Denne vision, som blev udlagt i 2006, er desværre ikke blevet til meget mere end gode intentioner. I dag indgår alle danske kommuner i et tvær-kommunalt politisk samarbejde for at styrke vækst og udvikling til gavn for både virksomheder og borgere. Samarbejdet Fig. 3: De østjyske fjordbyer ligger som perler på en snor langs motorvej E45. Ligeledes er jernbanenetværket langs den jyske østkyst med til at skabe en hurtig og fast forbindelse mellem byerne. 11

Fjordbyerne i et stÃ¸rre perspektiv

INFRASTRUKTUREL KORRIDOR, MOTORVEJ E45

Fjordbyerne i et stĂ¸rre perspektiv

Fjordbyerne i et større perspektiv

Istidens landskab Udformningen af det danske landskab er et resultat af fire istider, hvor især sidste istid, Weichsel-istiden, for 114.000-10.000 år siden har haft stor indflydelse på, hvordan Danmark ser ud i dag. De syv østjyske fjordbyer indskriver sig på hver deres måde i det værdifulde østjyske landskab. Et landskab, som forbinder byerne på tværs af regioner og kommunegrænser. Kystlinjens varierende forløb, israndslinjens markante landskabsskel med hedesletten mod vest, morænebakkerne mod øst samt de af istiden skabte tunneldale er blot nogle af de landskabelige karaktertræk, som tegner det østjyske landskab. Naturgrundlaget spillede en afgørende betydning for byernes placering, og derfor er byerne både større og flere på østsiden af israndslinjen, hvor morænelandskabets dyrkningslandskaber var mere frugtbare og derfor har givet bedre levevilkår. Fjordene fødes For omkring 6000 år siden steg stenalderhavet og trængte ind i tunneldalene, og på den måde opstod de Østjyske fjorde. I bunden af fjordene opblomstrede fjordbyerne, hvor det rolige farvand gjorde det nemt at anlægge naturhavne. Fjordene er oftest smalle med stejle dalkanter og skærer sig mange steder dybt ind i landet. Fra fjordens sider er der udsigt over vandet til de modstående kyster. Havet har historisk set været det sammenbindende element i Danmark, som med sine utallige øer og en kystlinje på 7.775 km var en søfartsnation. Intet sted i landet er der mere end 50 km til havet, og tilknytningen til vandet er en kvalitet, som giver byerne mange af deres nuværende bosætningsmæssige værdier. 1 // Ejerbavnehøj/Møllehøj 170 m.o.h 2 // Yding Skovhøj 170 m.o.h 3 // Rytterknægten 162 m.o.h 4 // Rye Sønderskov 157 m.o.h 5 // Them Bavnehøj 153 m.o.h 6 // Sorring Loddenhøj 148 m.o.h 7 // Himmelbjerget 147 m.o.h

Fig. 5: 10 meter koter af det danske land. Et land som for 24 millioner år siden begyndte sin opstigen fra havets bund, og som de forskellige istider har været med til at forme. Fra Danmarks højeste punkt i Ejer Bjerge er der en fantastisk udsigt over det danske land. Fig. 6: Geomorfologisk kort

Fjordbyerne i et stĂ¸rre perspektiv

DE JYSKE HAVNE

Fjordbyerne i et større perspektiv

De Jyske havne Langt de fleste af de danske købstæder er anlagt med adgang til havet, og de lokale besejlingsforhold var en vigtig faktor for byernes placering. De fleste havne er naturhavne, som blev anlagt i naturligt beskyttede vandområder. Havnene i de østjyske fjordbyer er et klart eksempel på dette. Frem til omkring år 1900 lå de fleste havne hovedsageligt i de indre mere beskyttede farvande. Langs den jyske vestkyst er tidevandet betydeligt, vinden stærk og bølgerne kraftige, og selvom Nordsøen gennem århundreder har været en handelsåre, blev der først sent anlagt havne på den jyske nordvestkyst. I Danmark er der godt 50 aktive erhvervshavne og et sted mellem 200-300 lystbådehavne. Nedenfor ses fire eksempler på anlagte havnetyper. Fjordhavnens naturlige beskyttelse og åbne karakter er klart forskellig fra kysthavnens anlagte, beskyttende og lukkede udformning.

Fig. 8: Havnetyper efter beliggenhed a_Fjordhavn ,Vejle | b_Norhavn, Als | c_Åhavn, Randers | d_Kysthavn, Hvide Sande

Fig. 7: De jyske erhvervs- og lysbådehavne. 17

Fjordbyerne i et stĂ¸rre perspektiv

D E N H Ă&#x2026; R D E K A N T, H O R S E N S I N D E R H A V N

Fjordbyerne i et stĂ¸rre perspektiv

Fjordbyerne i et større perspektiv

NÅR VANDET STIGER

Fjordbyerne i et større perspektiv

Vandskellet Vandskellet følger den jyske højderyg og hovedopholdslinjen. Vi kan læse vandets vej indefra vandskellet og ud til havene. Fra vandskellet løber de jyske vandløb henholdsvis mod øst/Kattegat og mod vest/Vesterhavet og forsyner således de danske fjorde med ferskvand. Klimaudfordringer I 2012 udsendte Naturstyrelsen og Kystdirektoratet en rapport, hvor de udpegede 10 steder i Danmark med størst risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde i ekstreme tilfælde. I de østjyske fjordbyer er vandstigning og ekstreme regnmængder også en trussel. Her er man truet af oversvømmelse både fra havet via fjordene, og fra de vandløb, som munder ud i fjorden. Det er derfor vigtigt at klimasikre fjordbyerne og indtænke dette i fremtidig byudvikling.

Limfjorden

Mariagerfjord Randers Fjord

Horsens Fjord Vejle Fjord Kolding Fjord Haderslev Fjord Aabenraa Fjord

Fig. 10: Vandskellet Fig. 9: Kortet viser med blåt områder som vil blive oversvømmet ved en 3,5 meter havstigning, samt de 10 udpegede risikoområder: Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle, Fredericia. Aabenraa, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Nakskov.

Fjordbyerne i et større perspektiv

[Studietur]

En rejse gennem tid & sted Et tilbageblik... På en iskold mandag morgen i februar begynder vi vores rejse ud i det danske land. En rejse, som vil komme til at vare tre dage. Med afsæt i vores analyser og kortlægninger sætter vi gps’en efter de østjyske fjordbyer og de særlige landskabstræk og kulturelle spor, som omkranser dem. Vores første stop er Ejer Bavnehøj, som sammen med det nærtliggende Møllehøj er Danmarks højeste naturlige terrænpunkt. Fra det 12,5 meter høje genforeningstårn får vi en fornemmelse af det kuperede østjyske morænelandskab, som blev skabt af de forskellige skandinaviske istider, hvor isen dækkede dele af landet. Herfra fortsætter vi vores rejse på jagt efter hovedopholdslinjen og de elementer, som binder landet sammen; såsom dalstrøg, søer, åløb, infrastruktur, højspændingsnet mm. På dag to går turen mod nord. Af mangel på brændstof bliver vores første stop en OK tankstation i udkanten af Hobro. Ved alle fjordbyerne undersøger vi byens placering ved fjorden, og hvordan havnefronten enten forbinder eller adskiller byen fra fjorden. Herudover kigger vi nærmere på fjord- og dalrummets landskabsstrukturer, kanter og kulturelle spor. Efter Hobro går turen ad landevejen mod Rold Skov og Rebild Bakker. Ad E45 fortsætter vi mod Randers, som bliver vores sidste stop, inden mørket falder på. Sneen fyger, og de spejlglatte veje sætter motorvejsnettet under hårdt pres. I Haderslev og Aabenraa frarådes al udkørsel fra morgenstunden. Med en skovl, ekstra tæpper og brændvarm kaffe sætter vi afsted mod Horsens. Herefter besøger vi fjordbyerne som perler på en snor. Til tider ad landevejen og andre tider ad E45. Rejsen mellem byerne beriger os med historiske og kulturelle spor. Kongernes Jelling, Skamlingsbanken og Christiansfeld er nogle af de steder, vi gør stop og indtager de fortællinger, som er indskrevet på netop disse steder. Da lyset forsvinder på dag tre, slutter vores rejse. Vi har fået mange nye indtryk og en bedre forståelse af en del af det Danmark, vi kalder hjem. Et landskab, som både føles stort og småt på samme tid. [A] Rold Skov, [B] Hovedopholdslinjen, [C] Ejer Bjerge, [D] Kongernes Jelling, [E] Skamlingsbanken

Fjordbyerne i et stĂ¸rre perspektiv

Fjordbyerne i et større perspektiv

Fyrtårne Langs den danske kyst og i farvandene lyser fyrtårnene op og signalerer til de søfarende. Med en sekvens af lys- og mørkeperioder og hvide, grønne eller røde farver hjælper de skibene og dets besætning sikkert i havn. De markerer indsejlingen til havnen og er søsidens byportal. Adskillige fyrtårne står i dag uden oprindelig funktion. Flere steder er det muligt at besøge fyret, hvorfor de er blevet yndede udflugtsmål. Fra fyret kan man få udsynet over det omkringliggende farvand.

Træskohage Fyr markerer indsejlingen til Vejle. Fyret blev taget ud af drift i 1982. I dag kan man besøge fyret ad kurveje fra Hotel Vejlefjord.

Fjordbyerne i et stĂ¸rre perspektiv

DET SKYGGEFULDE RUM

Fjordbyerne i et større perspektiv

Skovrejsning 15,4% af Danmarks areal er i dag dækket af skov. Folketinget besluttede i 1989, at Danmarks skovareal skal dække 20-25% i 2100. Regeringen fastholdt med det Nationale Skovprogram i 2002 dette mål. Målene med den fremtidige skovrejsning er blandt andet at etablere skove, der kan tilgodese friluftslivet og skabe flere rekreative områder i nærheden af byerne. I fjordbyerne findes de større skovområder oftes langs tunneldalene og fjordens nordvendte skrænter. Vi ser skovrejsning som et muligt potentiale i fremtidig byudvikling, hvor større sammenhængende skovområder i forbindelse med dalene, kan være med til at styrke identitet og binde byerne sammen på tværs af kommunegrænserne. Dansk bøgeskov 27

Fjordbyerne i et større perspektiv

Potentialekortlægning Vores forståelse af det landskab, som de østjyske fjordbyer indskriver sig i, bygger på en læsning fra landsiden og fra vandsiden. I potentialekortet konkluderer vi på denne læsning ved at fremhæve de typologier og landskabstræk, som på land og vand binder byerne sammen. Havet har haft en enorm betydning for forståelsen af fjordbyerne, som værende det sammenbindende element. Vi har derfor forsøgt at læse havets landskab ved bl.a. at forstå havbundens topografi, sejlruterne som logisk følger denne samt det net af pejlemærker og lys, der har gjort navigation på havet muligt. En kortlægning af energilandskaberne har også været vigtig, ligesom de forliste skibe og ubåde, som nu ligger på havets bund, har været interessant i forståelsen af havets landskab.

kulturlandskab. Og hvad hvis disse industrilandskaber transformeres til rekreative bylandskaber, så man i alle danske fjordbyer vil kunne opleve den landskabelige fjordkant ved midtbyen? Klimasikring ville skulle håndteres, så man undgår de byggede barrierer og altid med fokus på at åbne op for den mentale, visuelle og fysiske tilgængelighed til fjorden. Måske har alle fjordbyerne en demokratisk bygget fjordlinje med promenade forløb bundet op på nationale vandre- og cykelruter. Fjordbyerne har potentiale til at løse fremtidens urbane udfordringer ved at skabe byrum og landskaber, der kan fungere som borgernes udvidede demokratiske hjem.

Den lange, snoede kystlinje med de dybe fjorde binder byerne sammen, og de mange lystbådehavne og erhvervshavne fungerer i vores læsning som hængslet mellem landog vandsiden. Man vil ikke kunne forstå det ene landskab foruden at prøve at forstå det andet. På landsiden fortsætter de karakteristiske øst-vest gående tunneldale helt ind til hovedopholdslinjen. Tunneldalene fremtræder som grønne dalstrøg, med vandløb der flere steder løber ud i fjordene. Vi har læst det østjyske landskab fra israndslinjen og vandskellet i vest ud mod den jyske østkyst. Vi ser israndslinjen som den naturlige grænse mod vest, der markerer skiftet fra hedesletten til morænelandskabet i øst. Det er vigtigt at understøtte tunneldalenes karaktertræk, så de fortsat vil udgøre et samlende og identitetsmæssigt potentiale. Den godt 200 km lange motorvejsstrækning fra Hobro i nord til Aabenraa i syd skaber i dag en hurtig opkobling mellem de østjyske fjordbyer og er af stor betydning for vækst i byerne. Den mere naturskønne forbindelse mellem byerne får man, hvis man tager landevejene, som slynger sig gennem landskabet, og som indtil anlæggelsen af motorvejen i 1969 var hovedforbindelsen mellem byerne. Vi ser et stort potentiale i at fokusere på de indfaldsveje, som løber fra motorvejsnettet og ind mod byerne. Vejene har potentiale til at blive vor tids byporte, og linjeføringen og oplevelsen bør derfor underbygge byernes landskabelige kvaliteter og identitet. Hvad nu hvis fjordbyerne i fremtiden bliver en fortælling om bosætning, geologi, kulturarv og den særlige fjord? En fortælling om forvandlingen fra fjordlandskab til

Potentialekort

Fjordbyerne i et stĂ¸rre perspektiv

(II) E n SAMLING AF FJORDBY E R

Samlingen

Vi mener, at der i hver by findes et landskabeligt potentiale, som byens udvikling kan bindes op på, og som vil være med til at kvalificere og forstærke byens ståsted. De østjyske fjordbyer besidder et slægtskab alene i deres placering ved fjordene. Et slægtskab som kan være med til at understøtte byernes fortælling og stille dem stærkere overfor fremtidens udfordringer, hvis dette indtænkes i byudviklingen. Derfor har vi valgt at begynde det fjordbyatlas, vi refererer til som ”En samling af fjordbyer”. Samlingen består foruden den sammenbindende læsning i stor skala, af et studie af de enkelte fjordbyer. Studiet bygger på en metodisk og systematisk læsning af fjordbyen, hvor sitebesøg, topografisk forståelse, kortlægning og analyse har været essentielt for at forstå den struktur og de landskabsrum, byen indskriver sig i. På de kommende sider vil vi præsentere jer for samlingens vigtigste materiale og konklusioner. Til hver by i samlingen findes en topografisk model, en kortlægning, et oplevet snit af dalrummet og en perspektivtegning. Materialet udfolder byernes kvaliteter og landskabstræk og med blik på fem udvalgte parametre; Fjorden, Tunneldalen, Skoven, Infrastrukturen og Middelalderbyen, undersøger vi fjordbyernes forskelle og ligheder. Hensigten har været at danne et klart billede af, hvad der gør en fjordby til en fjordby for at kunne pege på de elementer, kvaliteter, og landskabstræk, som vi mener bør være fjordbyernes ståsted nu og i fremtiden.

EN SAMLING AF FJORDBYER

TOPOGRAFISTUDIE

EN SAMLING AF FJORDBYER

a_Hobro, b_Randers, c_Horsens, d_Vejle, e_Kolding, f_Haderslev, g_Aabenraa

EN SAMLING AF FJORDBYER

Hobro

Fyrkat Hobro

Hobro er den nordligste af de østjyske fjordbyer og ligger i bunden af Mariager Fjord, som med sine 37 km er Danmarks længste fjord. Navnet på byen Hobro stammer fra den bro, som i middelalderen afløste det gamle overfartssted over fjorden, hvor byen havde placeret sig. Tidspunktet for byens oprindelse er uvist. Dog ved man, at Vikingeborgen Fyrkat, som var placeret på et næs i ådalen vest for Hobro, blev anlagt i ca. 980. Med sine 11.917 indbyggere er Hobro den mindste af de østjyske fjordbyer. For at skabe gode rammer for vækst, mener vi, at byen bør investere mere i den landskabelige fortælling. Landskabet består af den markante Onsild Ådal, der skærer sig ned i det omkringliggende morænelandskab. Den øst-vest gående tunneldal, som blev dannet under sidste istid, ligger i naturlig forlængelse af Mariager Fjord. Det snævre landskabsrum med stejle skrænter, der i den inderste del af fjorden flere steder måler 50 meter i højden, skaber i vandspejlet et dramatisk fjordrum. Fra fjorden løber en å-strækning ud i den lavvandede Vesterfjord og videre ud i Onsild Å. I dalen ligger Fyrkat Engsø, der fungerer som et bynært naturområde, der i fuld skala illustrerer, hvordan landskabet kunne have set ud i vikingetiden for 1100 år siden. Langs dalen vokser der skov, og på fjordens nordlige skrænter finder man Hobro Østerskov med de majestætisk høje bøgetræer. I Hobro fornemmer man, hvordan fjorden presser sig ind i byen, og man oplever både nærheden og tilgængeligheden til fjorden. Unikt for Hobro er det fjordfællesskab, som byen indskriver sig i. Sammen med byer som Mariager, Assens og Hadsund er Hobro en perle på den snor, som Mariager Fjord udspænder. Vi ser dette som et enormt potentiale, hvor byerne i fællesskab kan udfolde fjordens fortælling.

EN SAMLING AF FJORDBYER

Fjorden | Lang, smal & slynget

Tunneldalen | Snæver med stejle kanter Skov | Langs dalen

Infrastruktur(E45) | Langt fra byen

Middelalderbyen | På fladen, i dalrummet

e45

nord

Hadsund

assens

mariager

500m

fyrkat

onsild å

syd

fjorden

Hobro

Mariager Fjord: 37 km lang 37 I Hobro er det nærheden og tilgængeligheden til havnen og fjord e n . d e s t e j l e k a n t e r s o m b y e n n u e r v o k s e t s i g i n d i o g o p o v e r. det smalle, nære landskabsrum, og fjordens slyngede forløb. fjorden som presser sig ind i byen. d e t e r f j o r d f æ l l e s s k a b e t , h v o r H o b r o e r e n p e r l e p å s n o r e n s a m m e n m e d b y e r s o m b l a n d t a n d e t m a r i a g e r, a s s e n s o g H a d s u n d . fyrkat med strategisk millitær placering ved vadestedets overgang. e45 og jernbanens placering er topografisk bestemte.

EN SAMLING AF FJORDBYER

HOBRO, ORIGINAL 1:50.000

EN SAMLING AF FJORDBYER

Randers

Rander Regnskov Randers

Randers er med sine 62.563 indbyggere den største af de østjyske fjordbyer.

Byen blev anlagt i den sene vikingetid omkring år 1000 på det sted, hvor det var muligt at krydse Gudenåen. Byen betragtes som en fjordby, til trods for at Randers Fjord ligger langt fra selve byen. At byen har placeret sig ved åen, kommer også tydeligt til udtryk i havnens udformning, som er den eneste rigtige flodhavn i Danmark. Dette har sin pris i form af den meget lange indsejling til byen. Gudenåen udspringer i Tinnet Krat omtrent 75 km sydvest for Randers og løber ud i Randers Fjord, hvor ferskvandet fra åen møder saltvandet fra Kattegat. Gudenådalen er Danmarks længste smeltevandsdal og præger tydeligt det landskab, som Randers indskriver sig i. Ådalen fremstår både øst og vest for Randers meget flad og udstrakt, hvor de store våde enge, som stenalderhavet skabte, kan opleves. Randers er en skovfattig kommune, og derfor ser vi et stort potentiale i at arbejde med skovrejsning som en del af en byudviklingsstrategi. Dette skal gøres i respekt for ådalen, hvor det er vigtigt at engområderne friholdes for træbeplantning for at sikre ådalens karakter og de visuelle oplevelsesmuligheder. Bystrukturen i Randers fremstår i dag todelt. Strukturen af den gamle middelalderby ses stadig nord for Gudenåen, og udgør også i dag byens centrum. Herfra er byen vokset både længere nord og syd for Gudenåen. Den fysiske og visuelle tilgængelighed til Gudenåen er meget svag og bør forbedres markant.

LYNGET Å

EN SAMLING AF FJORDBYER

Randers Fjord

nord

Randers Regnskov

Gudenåen

E45

syd

1,5km Gudenåen

RANDERS

Fjorden | Smal & slynget å

Randers Fjord: 30 km lang, Gudenåen: 158 km lang G u d e n å e n . E t o v e r g a n g s s t e d h vTunneldalen o r G u d e n å e|nFlad k u n& n e udstrakt kr ydses. Ferskvand møder saltvand. Stenalderhavets flade terræn. Det udstrakte, åbne, flade landskabsrum, hvor gudenåen slynger sig. Fjorden ligger langt fra byen. T o d e l t b y s t r u k t u r . D e t s a m m e p å b e g g e s iSkov d e r . |DSkovfattig er skal arbejdes på en bedre forbindelse til åen. “Å d a l e n” s k a l f r i h o l d e s . B y u d v i k l i n g k a n s k e n o r v e s t o g s y d v e s t f o r b y e n p å m o r æ n e f l a d e r n e .

Infrastruktur(E45) | Langs byens kant Middelalderbyen | Ved dalkanten

Tunneldalen

FLAD OG UDSTRAKT

Skov

S KOV FAT T I G

I n f r ast r uk t ur ( E 45)

L A N G S B Y EN S K A N T

Midde l

V ED K A N T EN A

EN SAMLING AF FJORDBYER

RANDERS, ORIGINAL 1:50.000

EN SAMLING AF FJORDBYER

Fjorden | Tragtformet med øer

Tunneldalen | Net af tunneldale Skov | Langs dalen

Infrastruktur(E45) | Langt fra byen

Middelalderbyen | Ved foden af bakkeøen

store Hanstedå

nørrestrand

Vorsø

Alrø

Bygholm sø

Hjarnø

nord

endelave

e45

syd nørrestrand

Bygholm Å

Horsens

Horsens Fjord: 16 km lang r e k o b l i n g m e l l e m b y o g n a t u r h e r l i g h e d e r. D a l e n e s k a l f r i h o l d e s o g f o r s t æ r k e s . Fo r s t å e l s e n o g n æ r h e d e n t i l f j o r d e n s k a l s t y r k e s . B y l i v e t s k a l n å h e l t n e d t i l f j o r d e n . G o d e , v e l p l a c e r e d e b y r u m k a n v i r k e s o m g r ø n n e l i n k s m e l l e m b y o g n a t u r. a k k e ø e r n e o g d e a n d r e ø e r i H o r s e n s F j o r d , A l r ø , Vo r s ø , H j a r n ø o g e n d e l a v e s k a l i d e n t i t e s s t y r k e s . H ø j d e d r a g s o m s k a b e r k i g u d i l a n d s k a b e t o g t i l b a g e m o d b y e n .

EN SAMLING AF FJORDBYER

Horsens

Fængslet Horsens

Horsens er den ældste af de syv østjyske fjordbyer og kan dateres helt tilbage til vikingetiden i år 900. Ligesom flere af de andre fjordbyer blev Horsens anlagt for enden af en fjord, hvor landskabet ydede beskyttelse og sikrede skibsfarten helt ind til byen. I dag har Horsens 58.480 indbyggere og er blandt de hurtigst voksende danske byer. En vækst som bl.a. skyldes nærheden til Danmarks andenstørste by, Aarhus. Horsens Fjord er bred og tragtformet. I fjorden findes øerne Alrø, Vorsø og Hjarnø, hvilket gør, at fjorden kan opleves fra flere kanter. Landskabet omkring Horsens er karakteriseret af markante højdeforskelle, hvilket især er tydeligt i området nord for byen. Dette landskab gennemskæres af de to ådale, Hansted Ådal og Bygholm Ådal. Blot 1 km nord fra midtbyen finder man den 3 km lange og 500 m brede ferskvandssø Nørrestrand. Området ligger som en del af Hansted Ådal og er forbundet med fjorden gennem det smalle Stensballe Sund. De to Ådale er unikke for Horsens og bør fremhæves yderligere som en kvalitet i fremtidig byudvikling. De to ådale omkranser den markante bakkeø, som vikingebyen opstod ved foden af. I århundreder var Kirken, Vor Frelser Kirke, pejlemærke fra både landog vandsiden. Ligesom der flere steder i byen er visuelle kig til kirken, er der fra bakkedraget, hvor kirken ligger, sigtelinjer mod fjorden. Disse er vigtige at fastholde, så nærheden til fjorden bevares. På fjordens nordvendte skrænter vokser den skyggefulde bøgeskov, mens landbrugsmarkerne andre steder får lov til at løbe helt ned til fjorden. Fjordens sydvendte skrænter er mere bebygget. 45

EN SAMLING AF FJORDBYER

HORSENS, ORIGINAL 1:50.000

EN SAMLING AF FJORDBYER

Vejle

Vejlefjordbroen Vejle

Vejle Ådal er Østjyllands mest markante tunneldal, hvor Vejle Fjord udgør den østlige del af dalen. Hvor fjorden og ådalen mødes, opstod byen Vejle i år 1100 på en holm af smeltevandsaflejringer. Siden industrialiseringen, hvor jernbanen kom til Vejle, har byen oplevet betydelig vækst, hvilket samarbejdet i trekantsområdet har været med til at understøtte. Vejle har i dag 55.876 indbyggere. Landskabet ved Vejle karakteriseres af den tragtformede Vejle Fjord, som skærer sig ind i landet og af Vejle Ådal med dens mange tilstødende erosionsdale. Det mest markante af disse dalstrøg er den nord-syd gående dal, Grejsdalen med Grejs Å, som i midtbyen løber sammen med Vejle Å. De nord-syd gående dalstrøg fremstår med skovklædte skrænter og er med til at trække skoven helt ind til midtbyen, ligesom de har været med til at sikre en landskabelig afgrænsning i byens udvikling. Disse landskabstræk er vigtige at understøtte, så byens identitet forstærkes. De skovklædte skrænter er udpræget og karakteristisk for Vejle, hvor det stejle terræn når de største højder omkring Munkebjerg, der er kendt som stedet, hvor bøgen springer ud først og hermed varsler forårets komme i Danmark. Topografien spænder på mange måder ben for det trafikale net omkring Vejle. Særligt for Vejle er placeringen af motorvej E45, som i modsætning til de andre fjordbyer er ført øst om byen henover fjorden. Fra broen har man udsigt til Vejles ikoniske skyline med Bølgen og Olafur Eliassons værk Fjordenhus.

EN SAMLING AF FJORDBYER

Grejsdalen

nord

Stationen

Vejlefjordbroen

Vejle Ådal

E45

syd

1,5km

Vejle Å

VEJLE

Ve j l e F j o r d : 2 2 k m l a n g T o p o g r a f i e n s p æ n d e r b e n f o r d e tFjorden t r a f i k a l|eTragtformet n e t v æ r k . To g f o r b i n d e l s e l a n g s f j o r d e n s k a n t . Ve j l e f j o r d b r o e n h v o r m o t o r v e j E 4 5 b l i v e r f ø r t o v e r Ve j l e f j o r d . K i g i n d p å b y e n m e d i k o n i s k e b y g n i n g e r i s k y l i n e - B ø l g e n o g O l a f u r E l i a s s o n s v æ r k F j o r d e n h K a r a k t e r i s t i s k e n o r d - s y d g å Tunneldalen e n d e s m e l t e v| aBred n d s d amed le. M a r k akanter n t e s k o v t r æ k l a n g s f j o r d e n s k a n t e r. stejle B y e n u d v i k l e r s i g u d i d a l e n e . We l l n e s s o g f r i s k l u f t . D e n r e k r e a t i v e Ve j l e Å d a l .

Skov | Langs dalen

Infrastruktur(E45) | Over fjorden

Fjorden

AGTFORMET

Tunneldalen

BRED MED

STEJLE KANTER

Middelalderbyen | På i dalrummet S k fladen, ov L A N G S DA LEN

In fr ast r u k t u r (E45) OV ER F J O R D EN

Middel a l

PÅ F L A

I DA LR U

EN SAMLING AF FJORDBYER

VEJLE, ORIGINAL 1:50.000

EN SAMLING AF FJORDBYER

Elbodalen

Marielundsdalen

Kolding Å

Koldinghus

nord

Hylkedal

Sdr. Bjert dalen

E45

syd

1,5km Slotsø

Kolding Å

KO LD I N G

Kolding Fjord: 10 km lang Kolding lå på en banke i ådalen mellem Koldinghus og overgangsstedet ved åen. I middelalderen dannede Kolding Å grænsen mellem Kongeriget Danmark og Hertu Markante smeltevandsdale som leder hen til Kolding Ådal. Marielundsdalen er en af disse dale, som vokser ind i byen som en skovfyldt kile. D e m a n g e d a l e h a r u d g j o r t e n l a n d s k a b e l i g a f g r æ n s n i n g a f b y e n , m e n i f r e m t i d i g b y u d v i k l i n g s e r v i d a l e n e s o m e n i n t e g r e r e t g r ø n s t r u k t u r. D e r e r m e g e t b y n æ r s k o E45 fungere for beboerne i Kolding som en ringvej på kanten af byen.

Fjorden | Tragtformet med tilstødende vige

Fjorden

GTFORMET MED

TØDENDE VIGE

Tunneldalen

Tunneldalen | Flere markante dalstrøg/erosionskløfter

FLERE MARKANTE DALSTRØG

S k o v byen Skov | Infiltrerer

I N F I LT R ER ER B Y EN

Infrastruktur(E45) | Langs byens kant

Middelalderbyen | På fladen, i dalrummet

I nfr a s t r u k t u r ( E4 5 )

L A N G S B Y EN S K A N T

M i d de l al de r b

PÅ F L A D E

I DA LR U M M

EN SAMLING AF FJORDBYER

Kolding

Koldinghus Kolding

Kolding er en fjordby med 60.300 indbyggere.

Den ældste bydannelse, som i dag udgør bykernen, opstod i middelalderen på en banke i den brede Kolding Ådal. Byen var placeret ved et vigtigt overgangssted, hvor flere landeveje løb sammen for at krydse åen. Før i tiden dannede Kolding Å sammen med Kongeåen grænsen mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig, hvilket havde stor betydning for byen både politisk og handelsmæssigt. For at beskytte landets sydligste grænse blev slottet Koldinghus opført i 1248. Landskabet ved Kolding karakteriseres af de mange dalstrøg, som bindes sammen af den store tunneldal, Kolding Ådal. Heri løber Kolding Å, inden den når sit udløb i Kolding Fjord for herefter at ende ud i Lillebælt. Ådalen udgør et markant topografisk træk i byen, men oplevelsen svækkes i midtbyen. Her ser vi et stort potentiale i at styrke rummet omkring åen og herigennem forbindelsen til fjorden. Af de mange dalstrøg er Marielundsdalen helt særlig for indbyggerne i Kolding, da den som en skovfyldt kile bringer naturen ind til midtbyen. De mange dale har udgjort en landskabelig afgrænsning af byen. I fremtidig byudvikling ser vi dem som en integreret grøn struktur, der vil være med til at underbygge fjordbyfortællingen. For at sikre denne kvalitet er det vigtigt, at der ikke byudvikles i dalbunden og på kanterne, men at dette sker på moræneplateauerne. E45 fungerer for beboerne i Kolding som en ringvej på kanten af byen. Flere af indfaldsvejene følger dalenes topografi og giver nogle fine kig mod fjorden. Jernbanen er anlagt ved dalbundens kant og underbygger hermed landskabets topografi. 53

EN SAMLING AF FJORDBYER

KOLDING, ORIGINAL 1:50.000

EN SAMLING AF FJORDBYER

Fjorden | Smal & slynget

Tunneldalen | Snæver med mindre stejle kanter Skov | Fragmenterede større skovområder Infrastruktur(E45) | Langt fra byen

Middelalderbyen | På en banke, i dalrummet

E45

nord

Domkirken

Haderslev Dam

1km

Natura 2000 område

syd

Møllestrømmen

HADERSLEV

Haderslev Fjord: 15 km lang

M i d d e l a l d e r b y e n H a d e r s e l v o p s t o d p å e n s t o r s a n d b a n k e i d e n l a n g e t u n n e l d a l , s o m s t r æ k k e r s i g f r a L i l l e b æ l t t i l Vo j e n s . H e r f r a v o k s e d e b y e n . n ligger forenden af den smalle og slyngede Haderslev Fjord. Fra fjorden løber Møllestrømmen over i Haderslev Dam som er koblet op på andre søer og vand løb Fjordens forløb gør havnen i Haderslev svært tilgængelig.

EN SAMLING AF FJORDBYER

Haderslev

Haderslev domkirke Haderslev

Middelalderbyen Haderslev opstod i 1100 tallet på en stor sandbanke i den lange tunneldal, som strækker sig fra Lillebælt til Vojens. Man kunne sejle til byen, og fra Østersøen gik herfra den korteste landrute til handelsbyen Ribe. På sandbankens højeste punkt knejser domkirken over torvet og midtbyens tætte lave bebyggelse. Herfra er byen vokset, og Haderslev har i dag 21.955 indbyggere.

Byen ligger for enden af den 15 km lange fjord, som i modsætning til flere af de andre østjyske fjorde er meget smal og slynget. Fjorden har til alle tider spillet en central rolle for Haderslev by, til trods for at fjordens lange, smalle forløb gør havnen svært tilgængelig. Fra fjorden løber Møllestrømmen over i Haderslev Dam vest for byen. Vandet udgør et større sammenhængende forløb gennem midtbyen, hvilket er unikt for Haderslev og rummer et stort potentiale, i og med at ådalens karakter kan være med til at styrke den fysiske og visuelle tilgængelighed til fjorden. Området sydvest for Haderslev Dam er udpeget Natura 2000 område og indbefatter bl.a. Pamhule Skov, Stevning Dam og Hindemade som en del af Haderslev tunneldal. I fremtidig byudvikling er det oplagt at inddrage disse kvaliteter, og eksempelvis rejse et større sammenhængende skovområde i forlængelse af Pamhule Skov, så de rekreative naturområder kommer tættere på byen. Topografien har gjort en jernbaneforbindelse til Haderslev vanskelig, og byen er derfor ikke bundet op på det regionale jernbanenet. Af samme årsag ligger motorvej E45 et godt stykke vest for byen. Vi ser et potentiale i de lange indfaldsveje, som bør være med til at underbygge entreen til fjordbyen Haderslev. 57

EN SAMLING AF FJORDBYER

H A D E R S L E V, O R I G I N A L 1 : 5 0 . 0 0 0

EN SAMLING AF FJORDBYER

Aabenraa

Midtbyen Aabenraa

Aabenraa opstod som handelsplads ved en havn i 1100 tallet, hvor beliggenheden gav gode forudsætninger for søfart og fiskeri. Byen ligger i bunden af Aabenraa Fjord i en bred dal omkranset af skov og stejle bakkesider. I dag bor der 16.153 indbyggere i byen. Den gamle middelalderby og nuværende midtby er placeret på en bakke i dalrummet med Sankt Nikolaj Kirken beliggende på det højeste punkt; 17 meter over havets overflade. Bakken skråner ned mod fjorden og Mølleåens udløb. Den dybe, tragtformede fjord når helt ind til byen og gjorde skibsfart nemt tilgængelig. Havnen var byens livsgrundlag, og den er i dag blandt Danmarks største erhvervshavne. Aabenraas brede inderfjord udgør en del af den tunneldal, som fortsætter 4-5 km ind i landet, hvorefter den opløses i et mindre antal smeltevandsdale og kløfter. Disse breder sig ud fra bunden af dalen som en vifte. Nord og syd for byen danner randmoræner overgangen til det mere flade og jævne moræneplateau. De omkransende skovklædte bakker har været med til at fastholde byens struktur. Byudviklingen er hovedsageligt sket i retning mod stationsbyen Rødekro. De to byer er i dag mere eller mindre vokset sammen. Vi ser skoven som et potentiale som det samlende og sammenbindende element i fremtidig byudvikling. Omkring Rødekro findes et utal af søer, som kunne skrives ind i den grøn-blå struktur, der skal være med til at samle byerne. Det kuperede terræn har, ligesom i Haderslev, medført, at jernbanen ikke er ført til Aabenraa, og på samme måde ligger motorvejen på det mere jævne moræneplateau vest for byen. Dette skaber flotte indfaldsveje, hvor man kører igennem de smukke skove, før man bryder gennem skovbrynet og møder byen ved fjorden.

EN SAMLING AF FJORDBYER

Fjorden | Tragtformet

Tunneldalen | Kort og bred, opløses af mindre kløfter Skov | Omkransende

Infrastruktur(E45) | Langt fra byen

Middelalderbyen | På en banke i dalrummet

rødekro

nord

als

havnen

e45

syd

2km mølleå

aabenraa

Aabenraa Fjord: 10 km lang b y e n e r p l a c e r e t i ‘ s k å l e n ’ v e d b u n d e n a f f j o r d e n i e n b r e d d a l o m k r a n s e t a f 61 s k o v o g s t e j l e b a k k e s i d e r. S a n k t n i k o l a j k i r k e n l i g g e r p å d e t h ø j e s t e p u n k t , 1 7 m . Vi ser skoven som et potentiale som det samlende og sammenbindende element for fremtidig byudvikling. b r e d i n d e r f j o r d h v o r d a l e n k u n f o r t s æ t t e r 4 - 5 k m i n d i l a n d , f o r h e r e f t e r a t o p l ø s e s i e t m i n d r e a n t a l t d a l e o g k l ø f t e r. nordøst og sydøst for aabenraa er landskabet udpræget bakkeland, hvor isens bevægelser har formet landet. randmoræner danner overgangen til den mere jævne og flade moræne n o r d v e s t f o r b y e n f i n d e s e t u t a l a f s m å s ø e r. b y e n h a r e n s t o r o g v i g t i g i n d u s t r i h a v n .

EN SAMLING AF FJORDBYER

AABENRAA, ORIGINAL 1:50.000

EN SAMLING AF FJORDBYER

Fjordbyernes ståsted

Med denne illustration ønsker vi at fremhæve de kvaliteter, komponenter og landskabsrum, som vi ser værende ståstedet for de østjyske fjordbyer. Illustrationen bygger på konklusioner fra vores kortlægning og analyse af de enkelte fjordbyer og peger på nogle af de kvaliteter, som vi mener, fjordbyerne bør fastholde og understøtte nu og i fremtiden. Vores analyse af de østjyske fjordbyer peger på kvaliteter, som understøtter de tre landskabelige rumligheder, der gør sig gældende i samtlige fjordbyer; dalen, det bebyggede og fjorden. (Se s. 66-67) Fjordbyernes ståsted

EN SAMLING AF FJORDBYER

Ho = Hobro R = Randers H = Horsens V = Vejle K = Kolding Ha = Haderslev Aa = Aabenraa

EN SAMLING AF FJORDBYER

Dalen // Da isen, som havde dækket dele af Danmark under Weichsel-istiden for 114.000-10.000 år siden, begyndte at smelte, skabte de enorme smeltevandsfloder under isen de tunneldale, som vi finder i de østjyske fjordbyer. I flere af byerne fremstår dalene med stejle skrænter, der markerer overgangen fra moræneplateauet til dalbunden, hvor vandløbene strømmer. Ådalene er af stor biologisk og geologisk interesse. For at bevare biodiversiteten og fastholde ådalen som et interessant rekreativt område bør fjordbyerne udvikles, så oplevelsen af ådalens terræn ikke sløres. Derfor bør der som udgangspunkt bygges på plateauet bag ådalens overkant. I flere af byerne findes større vådområder i dalene. Vådområderne fungerer som et naturligt bio-filter og absorberer overfladevand fra skybrud. Det er vigtigt at bevare disse områder, så byerne er bedre rustet mod fremtidige klimaforandringer.

EN SAMLING AF FJORDBYER

Fjorden // Vi ser fjordens rum som et demokratisk rum og vandet som en demokratisk ret. Det er derfor vigtigt at skabe og fastholde fysisk og visuel tilgængelighed, så bylivet når helt ned til fjorden. Overgangen fra vådt til tørt skaber varierede bynære kanter. I inderhavnen findes de hårde bebyggede kanter, mens tidevandet og havets møde med den bløde strandkant andre steder skaber grænser i konstant forvandling. I fremtidens fjordbyer er fjordlinjen demokratisk, og det er muligt at opleve både de bebyggede og mere landskabelige kanter.

Det bebyggede// Vikingetidens og middelalderens fjordbyer placerede sig som hovedregel på en banke i dalens flade rum. Kirken blev bygget på datidens højeste punkt i byen, og kirketårnet var byernes pejlemærke. I dag kan man stadig se spor af den gamle by, hvor den tætte lave bebyggelse med de røde tegltage i bymidten dikterer en skala og bebyggelsesstruktur, som bør respekteres i den nye by. Fjordbyerne skal vende sig mere mod sin fjord, og sigtelinjer samt fysisk tilgængelighed skal understøtte denne retning. Med undtagelse af Aabenraa og Haderslev er de østjyske fjordbyer bundet sammen af det jyske jernbanenet, som blev udlagt i årerne 1862-71. Et andet interessant net, der er værd at pege på, er elektricitetsnettet som med transformatorstationer, højspændingsmaster og ledninger binder landet sammen og skærer igennem det åbne land.

På fjordens nordvendte skrænter vokser de højtstræbende, skyggefulde bøgeskove. Vandspejlet skaber dramatiske rum, hvor skrænterne og skovene visuelt fremstår i dobbelthøjde.

(III) Horsens

Et fjordbystudie

HORSEns _ ET FJORDBYSTUDIE

Horsens

Med fokus på de konklusioner vi har draget af fjordbysamlingen, har vi valgt Horsens som byen, hvor disse konkretiseres gennem en helhedsplan og et designforslag for byen. Vi har valgt Horsens, da byen på mange måder er repræsentativ for fjordbyernes landskabstræk og kvaliteter. Byen ligger velafgrænset i bunden af Horsens Fjord og indskriver sig i det istidsskabte landskab, hvor de to dalstrøg, Hansted Ådal og Bygholm Ådal løber nordom og gennem byen. De tværgående tunneldale, som kendetegner det østjyske landskab, er særligt markant i området mellem Randers og Horsens. Byen har gennem de seneste år gennemgået en positiv udvikling fra “fængselsby” til “oplevelsesby” (Horsens Statsfængsel lukkede i 2006 og åbnede i 2012 dørene som oplevelsesvirksomheden FÆNGSLET). Siden 2010 har byen haft en befolkningstilvækst på 7,4%, hvilket gør den til den hurtigst voksende af de syv fjordbyer. Med så markant vækst er det vigtig for byen at have et stærkt ståsted, hvor fjordbyidentiteten og de markante dalstrøg styrkes. Når man befinder sig i Horsens midtby, fornemmer man ikke den korte distance til den omgivende natur. Der er derfor meget at hente, hvis byen formår at styrke kontakten og tilgængeligheden til disse naturområder. Ligeledes bør byen arbejde med den fysiske tilgængelighed til fjorden, som i dag afskæres af en trafikal barriere. For alle fjordbyerne er det vigtigt at være en by ved vandet - ikke kun en by der afstandsmæssigt ligger tæt på vandet. Bylivet skal nå helt ned til fjorden, der skal fungere som et demokratisk rum.

De to dalstrøg markerer tydeligt den bakkeø*, hvor Horsens by opstod tilbage i vikingetiden.

HORSEns _ ET FJORDBYSTUDIE

Hansted Ådal

Bygholm Ådal

HORSEns _ ET FJORDBYSTUDIE

HoRsens set fra sydhavnen

HORSEns _ ET FJORDBYSTUDIE

Pumpehus i Horsens Enge

HORSEns _ ET FJORDBYSTUDIE

Fig. 11: Netværk Horsens er Danmarks ottende største by med sine 58.480 indbyggere. Horsens har et relativt stort opland og ligger ligeledes tæt på flere større byer, herunder Aarhus, Vejle, Fredericia og Kolding. Til Aarhus er rejsetiden i bil ca. 30 min og med tog 28 min. Lufthavnen i Billund ligger 50 minutters kørsel fra Horsens midtby, og med lyntoget fra Horsens Station er rejsetiden til København 2 t 21 min.

Fig. 12: Fjorden rundt Langs Horsens Fjord findes et smukt og varieret landskab, og i fjorden ligger øerne Vorsø, Alrø og Hjarnø. Øerne er meget forskellige, og du får mulighed for at opleve små landsbyer, havne og forskellig flora og fauna på din vej. De mange traktørsteder på Alrø gør øen til et oplagt stop på ruten. Fra Snaptun er det muligt at tage færgen til øen Endelave. Cykelruten “Østkysten” samt færgeforbindelsen til øerne gør det muligt at cykle Fjorden rundt. En rute på 52 km med mulighed for fine stop på vejen.

Fig. 13: Byens kant Rundt om Horsens ligger flere små og større landsbyer med landskabelige og kulturhistoriske værdier, som det også i fremtiden er vigtigt at sikre og fastholde. I kommuneplan 2017 har Horsens Kommune udlagt rammerne for rekreative områder, som skal være med til at understøtte byens kant. Den rekreative, grønne kant kan blandt andet være skov, friholdte områder til skovbryn, enge og sportsarealer. I mellem Horsens by og landsbyen Hatting findes et vigtigt grundvandsdepot for byen. Derfor vil det hér være oplagt at plante skov for at sikre kvaliteten af denne vandressource. Ligeledes vil en skovrejsning sikre, at byerne ikke vokser sammen.

HORSEns _ ET FJORDBYSTUDIE

VOR FRELSER KIRKE

HORSEns _ ET FJORDBYSTUDIE

Fig. 15: Fra vikingetid til i dag Byen grundlægges i vikingetiden øst for torvet. I middelalderen udvides byen og får en ny byplan efter europæisk forbillede. Torvet bliver byens centrale plads med Vor Frelser Kirke fra 1200-tallet, og Søndergade bliver én ud af i alt fire handelsgader. Vest for Søndergade har de store våde enge været en effektiv barriere mod ny bebyggelse i århundreder. Jernbanen kommer til Horsens i 1800-tallet og anlægges hvor Vitus Berings plads ligger i dag. I 1929 flyttes stationen til dens nuværende placering.

Nuværende station Første station

Middelalder

Vikingetid

Tidligere havn

Fig. 16: Når vandet stiger Oversvømmelsestruede områder hvis vandet stiger til kote 2. De bynære havnearealer er truet, og ved fremtidig byudvikling på den tidligere erhvervshavn er det vigtigt at klimasikre området. Dette skal så vidt muligt fastholdes i kotering, så den mentale, visuelle og fysiske tilgængelighed forstærkes. Fredede bygninger og bygninger af høj bevaringsværdi er markeret med sort. Disse bygninger er udpeget i Horsens Kommuneplan 2017.

Midtbyen

Kote 2

Snit (original 1:500) som viser forbindelsen mellem middelalderbyens to hovedgader, Åboulevarden og Søndergade. Snittet viser hvordan Åboulevarden vil se ud ved genåbning af åen. 77

HORSEns _ ET FJORDBYSTUDIE

HISTORISK KORT

HORSEns _ ET FJORDBYSTUDIE

HELHEDSPLAN i byens rekreative områder og gøre området lettere tilgængeligt for byens borgere. Vi ønsker at trække engdraget med ind omkring stationen, så Horsens Station i fremtiden bliver en station i engene. Fra stationen kan man følge den genåbnede å hele vejen ned til havnen. Identiteten ved stationen skal underbygge den mentale forbindelse til fjorden.

Vores vision for Horsens er at kvalificere og styrke de landskabstræk, der definerer Horsens som fjordby. De eksisterende landskabskvaliteter skal være med til at styrke byens identitet og skabe interessante rumlige oplevelser. Vi fokuserer på den fysiske, visuelle og ikke mindst mentale tilgængelighed til fjorden, og hvordan byens fortælling som fjordby kan forstærkes. En læsning af fjordens landskabelige og bebyggede kanter har været med til at kvalificere helhedsplanen.

BYGHOLM ÅDAL På begge sider af Bygholm Ådal vokser store sammenhængende skovområder. Ved Rugballegård, som ligger i forbindelse med ådalen, findes byens vigtigste grundvandsdepot. Skovrejsning ovenfor dalkanten vil i dette område være med til at sikre grundvandressourcen og samtidig iscenesætte dalens landskabelige karakter. Ved ny skovrejsning bør man sikre kig fra indfaldsvejene mod ådalen, så man ved ankomsten til Horsens fornemmer dalens udstrækning og forbindelse til byen.

ÅBOULEVARDEN Vi foreslår, at man genåbner åens tidligere forløb gennem Åboulevarden, til den møder Bygholm Sø vest for stationen. En urban blå forbindelse gennem byen vil forstærke byens fortælling og styrke bakkeøens kant. Vandet vil hermed binde byen sammen fra stationen i vest til havnen i øst. Åboulevarden og Horsens inderhavn afskæres i dag af Niels Gyldings Gade - en vigtig trafikåre for byen. Vi foreslår, at man anlægger en plads på dette sted for at sænke hastigheden og lette de bløde trafikanters overgang fra by til havn. I designet af pladsen arbejder vi med overgangen fra havn til plads og fra plads til det genåbnede åløb. Langs den nordvendte side af Åboulevarden tillades biltrafik, mens der på den solvendte sydside etableres forskellige offentlige programmer og adgang til åen. Langs åen etableres desuden en supercykelsti og promenade, som, udover at skabe en vigtig forbindelse igennem midtbyen, forbindes til de eksisterende stier langs fjorden.

NØRRESTRAND Moræneplateauet nord for Nørrestrand er allerede i kommuneplanen udpeget som byudviklingsområde. Vi ser en god logik i byudvikling på dette sted. Bebyggelse nord for Nørrestrand vil give ådalen en central placering i byen, hvor den førhen fungerede som den landskabelige bykant. Det er vigtigt, at man respekterer ådalens rum, og friholder det for bebyggelse. Området ligger højt, og der er en stærk visuel forbindelse til midtbyen. En gang- og cykelforbindelse over Nørrestrand skal sørge for den fysiske forbindelse fra området til midtbyen.

STATIONEN Horsens station er placeret i de våde enge vest for Søndergade, som i århundreder var med til at afgrænse byen mod vest. Stationsområdet fremstår i dag fragmenteret og lukker sig om sig selv. Vest for stationen finder man den grønne Bygholm Park, som i dag kan tilgås gennem en smal tunnel under banelegemet. En bro skal være med til at trække det grønne landskabsrum fra Bygholm Parken med over jernbanen. Dette vil skabe sammenhæng

Høje målebordsblade 1842-1899 79

HORSEns _ ET FJORDBYSTUDIE

Hansted Ådal

Ådalens karakter forstærkes

Bygholm Ådal Bygholm Sø Skovrejsning ved grundvandsdepot

Oprindelig kystlinje

Bygholm Å

Forbindelse over banen

HELHEDSPLAN, ORIGINAL I 1:10.000

Genåbning af åens tidligere forløb

HORSEns _ ET FJORDBYSTUDIE

Nyt boligområde

Naturgenopretning Ny gang- og cykelforbindelse

National cykelrute Østkystruten

ark

jep

n eli ng

Promenadeforløb

Ny supercykelsti Sejlrende

6,3 meter

Lossepladsen skal omdannes til fremtidig bypark

Ny plads/forbindelse til havnen

Horsens Fjord

Ny omfartsvej udlagt i kommuneplan 2017

National cykelrute Østkystruten

HORSEns _ ET FJORDBYSTUDIE

Genetablering af engene

C Ny broforbindelse over jernbanen Nyt campus område Bygholm Park

Stationen

Vitus Berings Park

Vitus Berings Plads

Den urbane forbindelse

Den urbane blå forbindel

Den landskabelige blå forbindelse Dens grønne karakter trækkes med op mod midtbyen

H O R S E N S M I D T B Y, O R I G I N A L I 1 : 2 . 0 0 0

Vandets Hus Et samlingssted f vand & mennesk

s for ker

HORSEns _ ET FJORDBYSTUDIE

Vor Frelser Kirke

Gen

åbni

ng a

f Ho

rsen

sÅ

Den nye plads er med til at forstærke den fysiske tilgængelighed til havnen. Trafik hastigheden sænkes.

Promen adef

Fremtidig boligområde på dele af nuværende erhvervshavn

orløb

Supercykelstien kobles op på nuværende stiforbindelse langs fjorden

Bygh

olm

Fortsat aktiv erhvervshavn

HORSEns _ ET FJORDBYSTUDIE

[ A ] IND E R H A V N E N

HORSEns _ ET FJORDBYSTUDIE

[ B ] VAND E TS P LADS

HORSEns _ ET FJORDBYSTUDIE

[A] INDERHAVNEN I inderhavnen mødes Horsens Fjord og byen. I stedet for den oprindelige landskabelige kystlinje har man på dette sted bygget ud i fjorden. Havnekajen markerer den hårde bebyggede kant til fjorden. En cykelsti forbinder havneområdet med byen og ådalen, og langs havnekanten løber promenaden. Fra havneområdet er der udsigt over fjorden og stærke sigtelinjer ind mod midtbyen. Havnens miljø fremtræder anderledes end den øvrige bys med dens moler, pakhuse, toldbod og kraner. [B] VANDETS PLADS Genåbningen af åens tidligere forløb langs Åboulevarden ændrer markant de tilstødende byrum. Ved det tidligere Rådhus giver vi rum til vandet og mulighed for, at byens borgere kan komme helt tæt på. Hér mødes vand og mennesker. [C] STATIONEN I ENGENE Vi ønsker, at forstærke oplevelsen af at ankomme til Horsens med offentlig transport. Den visuelle forbindelse til de to åer, Bygholm Å og den genåbnede Horsens Å, som man passerer inden ankomst til byen, skal være med til at forstærke den mentale forbindelse til fjorden. Området har historisk set været et vådt engområde og var i århundreder den naturlige barriere for bebyggelse mod vest. Vi ønsker at bringe engkarakteren tilbage, hvilket vil styrke områdets identitet. En ny broforbindelse over banen giver byens borgere en nemmere og hurtigere adgang til de rekreative grønne områder vest for jernbanen.

HORSEns _ ET FJORDBYSTUDIE

[ C ] STATION E N I E NG E N E

VISION FJORDBY

Vision Fjordby

Fjordbyerne har historisk set gennemlevet flere stadier, som tydeligt har sat sine spor i den mentale opfattelse af byerne, og måden det omkringliggende landskab er blevet udnyttet på. Ser man på ældre kort og tegninger, har byen og landskabet set anderledes ud. Hvor byen engang var samlet omkring et fjordlandskab og senere produktionslandskab, ser vi i dag, hvordan industrilandskaberne på de indvundne havnearealer har været med til at gøre fjorden til byens bagside. Sådan må det ikke fortsætte. Fremtidens fjordbyer har en demokratisk bygget fjordlinje, som inviterer til aktiviteter og ophold og hermed gør fjorden til forside igen. Vandet er det sammenbindende element i byerne og understøttes af fortællingen om de istidsskabte dalstrøg, som vandløbene følger på deres vej ud i fjordene. Det er vigtigt, at fremtidens fjordbyer bliver det gode eksempel på mødet mellem det byggede og det åbne land. Udfordringen er at tilgå fjordbyerne i et større perspektiv og herigennem give fjorden tilbage til byen og mennesket. Fjordbyerne har potentiale til at blive det mentale, fysiske og visuelle hængsel mellem landog vandsiden forankret i historien og landskabets fortælling.

En afsluttende bemærkning

Vores afgangsprojekt tog afsæt i problematikken fra vores niende semester projekt. Et semester som tog udgangspunkt i de udfordringer, Aarhus står overfor som følge af en stigende befolkningstilvækst. Her er der behov for en plan, som tager fat i de store linjer – hvor byens iboende kvaliteter bevares. Med vores projekt ”De tre dale” forsøgte vi at komme med et bud på, hvordan man i Brabrand kan arbejde med de landskabelige karaktertræk, da vi mener, at det kan være med til at styrke byens identitet samt binde by og periferi sammen. Vi synes, det er vigtigt, at der bliver sat fokus på, hvordan vi udvikler vores byer og urbane landskaber, så næste genration også får mulighed for at opleve de enestående landskaber, som vi glemmer værdien af, når vi lader vores byer vokse uden tanke for de særlige kulturelle og landskabelige karaktertræk, der udviskes undervej. I vores afgangsprojekt har vi gennem samlingen forsøgt at afdække slægtskabet i de østjyske fjordbyer, for at skabe et samlende narrativ for byerne. Dette har vi gjort for at imødekomme de udfordringer, som fjordbyerne står overfor som følge af fremtidig byvækst. Strategien har været at skærpe byernes landskabelige og historiske identitet og gøre fjordbyerne tilgængelig for alle i rollen som et godt sted at bo, arbejde og færdes i.

Litteraturliste PUBLIKATIONER JUEL-CHRISTIANSEN, Carsten: “Ørkenen, Centeret og Periferien”, i Gilbert Hansen, Kristine Jensen, Peter Mandal Hansen og Thomas Birket-Smith, 1989, Mellemlandet 46, Aarhus: Fonden til udgivelse af B, s. 47-50 NIELSEN, Tom; Boris Brorman Jensen, m.fl., 2017, “Den Østjyske Millionby”, Aarhus: Dansk Byplanlaboratorium

WEB Danmarks Statistik www.dst.dk/da Dansk Industri - Vækst & Udvikling h t t p s : / / d i . d k / S i te C ol l e c t i o n D oc u m e n t s / D I % 2 0 B u s i n e s s / V%C3%A6kst%20og%20udvikling%20i%20byer%20over%20 hele%20landet%20-%20FINAL%20-%202017-04-27.pdf

DAUGAARD, Morten, 2011,“Kvalificering af Urbane Landskaber”, i Thomas Juel Clemmensen (red.) Grænseløse Byer – nye perspektiver for by- og landskabsarkitekturen. Aarhus: Arkitektskolen forlag, s. 74-89

Den Store Danske, Gyldendal www.denstoredanske.dk

Jensen, Ellen Højgaard, m.fl., 2013, “Den Grænseløse By”, København: Center for Strategisk Byforskning.

Horsens Leksikon www.horsensleksikon.dk

Harnow, Henrik m.fl., 2008, “Industri-samfundets Havne 1840-1970; Bygninger, Miljøer Og Bevaringsværdier på Danske Havne”, København: Kulturarvsstyrelsen

Horsens Kommune Helhedsplaner www.helhedsplaner.horsens.dk

Bach, Rune Christian m.fl., 2007, “Byudvikling og trafikal infrastruktur i Østjylland: Tre principskitser”, Aarhus: Institut for By og Landskab, Arkitektskolen Aarhus Niras konsulenterne, 2008, “Land-skabsforhold i Østjylland”, København: By- og Landskabsstyrelsen ReALDANIA, Anja Bøggild, 2012, “2050; Det blír et yndigt land” Scenarier for Danmarks grønne fremtid. København: Realdania. Miljøministeriet, Coonie Hedegaard m.fl. ,2006, “Det nye Danmarkskort – planlægning under nye vilkår; Landsplanredegørelse 2006”, København: Miljøministeriet Sven Auken Miljøministeriet, m.fl., 2000, “Landsplansredegørelse 2000”, København: Miljøministeriet. Horsens Kommune, 2009, “Midtbyforbindelsen i Horsens; Dommerbetænkning, Indbudt projektkonkurrence”, Horsens Kommune. Gehl Architects, 2008, Horsens Byrumsplan

Dansk Center for Byhistorie www.byhistorie.inet-designer.dk

Den Danske Havnelods, Geodatastyrelsen www.danskehavnelods.dk Naturstyrelsen www.naturstyrelsen.dk

Kommuneatlas & Kommuneplaner Hobro: Mariagerfjord Kommuneplan 2013-2025 Mariagerfjord Kommune.

Faglig Sparring Tak til,

(2013),

Randi Vuust Skall, Horsens Kommune Plan afdeling Lene Holmgaard, Horsens Kommune Plan afdeling Henrik Stjernholm, Arkitekt, tidligere stadsarkitekt i Vejle

Randers: Kirkegaard, Jens, 2000, “Randers Kommuneatlas; Byer og bygninger.” København: Skov-og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Jens Christian Pasgaard, Arkitektskolen Aarhus Birthe Urup Nygaard, Arkitektskolen Aarhus Mads Jordan, Arkitektskolen Aarhus/Møller & Grønborg

Kommunplan 2017 (2017). Randers Kommune. Horsens: Bech-Nielsen, Gert, 1991, “Kommuneatlas Horsens; Bevaringsværdier i byer og bygninger” København: Miljøministeriet Planstyrelsen. Kommuneplan 2017 - Vores kommune 2050 (2017), Horsens Kommune. Vejle: Andersen, Anne-Grethe, 2000, “Vejle Kommuneatlas; Byer og bygninger” København: Skov-og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet. Kommuneplan på et kvartér. Kommuneplan 2017-2029 (2017). Vejle Kommune. Kolding: Palm, Lise, 1991, “Kommuneatlas Kolding; Bevaringsværdier i byer og bygninger” København: Miljøministeriet Planstyrelsen. Kommuneplan 2017-2029 (2017). Kolding Kommune. Haderslev: Jessen, Jørgen Toft, 1991, “Kommuneatlas Haderslev; Bevaringsværdier i byer og bygninger” København: Miljøministeriet Planstyrelsen. Få det hurtige overblik! Kommuneplan 2017-2029 (2017). Haderslev Kommune. Aabenraa: Christensen, John Kronborg, 1991, “Kommuneatlas Aabenraa; Bevaringsværdier i byer og bygninger.” København: Miljøministeriet Planstyrelsen. Kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune (2017). Aabenraa Kommune.

Christine Kjølhede 9. semester E2017

Arkitektskolen Aarhus Studio Urban Design & Landscape Architecture Projekt: Brabrand. De tre dale. En helhedsplan som binder byen sammen på ny. Med fokus på eksisterende landskabstræk & nye tværgående forbindelser.

8. semester F2017

Arkitema Architects Praktik - Aktørinvolvering

7. semester E2016

Arkitektskolen Aarhus Studio Urban Design & Landscape Architecture Projekt: Nymindegab. Planting New Memories. Med fokus på turisme-udvikling og Nymindegabs unikke placering som entre til Vesterhavet.

Erfaring E2016 -F2016

ZUS [Zones Urbaines Sensibles], Rotterdam Praktik, F2016

1. - 6. semester F2012-F2015

Arkitektskolen Aarhus Bachelor 5. semester: Udveksling på University College Dublin

Karen Skov Nielsen 9. semester E2017

8. semester F2017

UN-Habitat, Mexico Praktik

7. semester E2016

Erfaring E2016 -F2016

Observatorio Urbano Local - Buenos Aires Metropolitana Sommerjob, S2016 Alterplan - Natural disaster management in the Philippines Projektfrivillig, E2015

1. - 6. semester F2012-F2015

Arkitektskolen Aarhus Bachelor 5. semester: Udveksling på La Poletécnica UPM, Madrid

Christine KjĂ¸lhede & Karen Skov Nielsen