Håndværk kontra Industrialisering

Byggeriet står i dag i manges øjne over for en fjerde industrialiseringsbølge, hvor omdrejningspunkterne bliver robotproduktion og nye højteknologiske materialetyper. I denne proces bliver en af udfordringerne at sikre et øget fokus på genanvendelse som et vigtigt udgangspunkt for organiseringen af både byggeriets processer og byggemetoder (tektoniske principper). Arbejdet med InnoBYG-projektet har peget på, hvordan nye teknologier kan styrke genanvendelsesprocesserne men også på de farer, der ligger i at håndværket forsvinder ud af byggeriet.

Vil nye robotdrevne teknologier i fremtiden kunne styrke genanvendelsen af byggekomponenter gennem nye mere effektive måder at adskille eksisterende produkter på og omforme dem til nye? Er denne udvikling kun positiv, eller vil den betyde en afvikling af håndværket og dermed muligheden for at udvikle og omdanne løsninger i den helt lokale kontekst på den konkrete byggeplads?

Vi peger på følgende udfordringer og potentialer i relation til disse spørgsmål:

Arbejdet med genanvendelse af bygningsdele fra eksisterende byggerier kalder på nye teknologier, der kan understøtte demonteringen, sorteringen og viderebearbejdelsen af materialerne. Genanvendelsen af for eksempel betonelementer kræver nye måder at foretage en hensigtsmæssig og sikker nedtagning af elementerne på. Ligesom en viderebearbejdning af dem kræver nytænkning i forhold til måden, som elementerne skæres op på. Nye robotbaserede teknologier kunne desuden spille en vigtig rolle, når miljøskadelige stoffer skal lokaliseres, isoleres og fjernes fra eksisterende byggekomponenter, så materialerne sikkert kan genanvendes i nye sammenhænge. Digitalt styrrede industrielle fabrikationsprocesser kan arbejde med en meget høj grad af præcision og dermed forløse nye potentialer i arbejdet med fremtidens byggekomponenter, som er designet for genanvendelse. Teknologien giver mulighed for at arbejde med samlingsdetaljer, hvor materialet enten kan samles uden brug af lim (som for eksempel nye samlingsprincipper baseret på traditionelle træsamlinger) eller ved brug af mekaniske samlinger. På den måde sikres det, at komponenterne let kan skilles ad igen, så deres delkomponenter kan indgå i nye sammenhæng.

En udfordring i forbindelse med arbejdet med en meget høj grad af præcision i fabrikationsprocessen er, at det kan være vanskeligt at bruge ukurante materialeformater fra eksisterende byggerier. Dette kalder på nye arbejdsprocesser, hvor disse materialer enten kan forberedes til at indgå i et industrielt produktionsapparat eller bearbejdes manuelt af håndværkere som delelementer af nye typer af produkter, der kombinerer det industrielle med det håndsværksbaserede.

Enkle løsningsmodeller, der bygger på klare byggetekniske principper, vil sikre stærke tektoniske designstrategier, der kan kommunikere logikken bag de valgte løsninger direkte til omgivelserne uden brug af komplicerede vejledninger. Ved at skabe transparens i opbygningen af fremtidens byggekomponenter sikrer man, at de kan aflæses

og forstås af ikke bare professionelle inden for byggebranchen, men også af den helt almindelige bruger. Store dele af vores bygningsmasse renoveres og ombygges af ejerne selv. Det er derfor vigtigt at muliggøre, at selv ufaglærte kan forstå og dermed håndtere de valgte løsninger for derigennem at sikre en hensigtsmæssig genanvendelse af de indlejrede materialer i fremtiden.

I Schweiz har tegnestuen Herzog & De Meuron tegnet en ny kabelstation med tilhørende restaurant på toppen af bjerget Chäserrugg. Bygningen er bygget udelukkende af trækomponenter udviklet i samarbejde med træproducenten Blumer-Lehmann. Konstruktionensprincipperne er inspireret af traditionelle træsamlinger, men alle komponenterne er produceret ved hjælp af digitale produktionsmetoder på fabrik, hvorefter de er fragtet til og monteret på selve byggepladsen. Foto: USM/CINARK