IDÉKATALOG designstrategier for genanvendelse af nedrivningsmaterialer
Et forsknings- og innovationsforløb for kandidatstuderende på Det Kongelige Akademi Arkitektur, Design, Konservering 2020
Udsnit 1:10
- regulær og simpel tektonik udtrykt i grid’et - rig og levende materialitet - materialets karakter og sammensætning - utallige muligheder inden for systemet
102
84
119
120
IDÉKATALOG
designstrategier for genanvendelse af nedrivningsmaterialer
Et forsknings- og innovationsforløb for kandidatstuderende på Det Kongelige Akademi, 2020
Det Kongelige Akademi / CINARK – Center for Industriel Arkitektur
PUBLIKATIONEN ER UDGIVET AF:
CINARK – Center for Industriel Arkitektur Institut for Bygningskunst og Teknologi Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering www.kglakademi.dk/cinark-center-industriel-arkitektur Forsknings- og innovationsforløb efteråret 2020: Programansvarlige for Bosætning, Økologi & Tektonik: Anne Beim og Ulrik Stylsvig Madsen REDAKTION
Anne Beim, Julie Zepernick Jensen og Ulrik Stylsvig Madsen BIDRAGSYDERE Kandidatprogrammet BØT / Det Kongelige Akademi. Vejledere: Anita Lindholm Krak, Anne Beim, Astrid Mody, Lin Kappel, Mirjam Hallin, Nathan Romero Muelas, Nee Rentz-Petersen, Pelle Munch-Petersen, Søren Nielsen, Thomas Nørgaard, Ulrik Stylsvig Madsen. Arkitektstuderende: Aleksander Rodahl, Alexandra Marie Lutte, August Fischer, Andreas Schultz Ohrt, Casper Bjarke Henriksen, Christoffer Bo Haaning, Clara Alexandra Høeg, Emma Ingrid Lovisa Grynge, Emil Wittrup-Jensen, Frederik Oscar Bahl Paarup, Henrik Gjerstad, Karl Magnus Boasson, Katrine Aastrup Pedersen, Kenneth Hviid Larsen, Kristine Pernille Tveit, Kristoffer Koefoed-Hansen, Ilse Kempf, Jesper Vallebo von Staffeldt, Johannes Bonde, Johannes Lassen Platz, Jonatan Møller Larsen, Julie Lejre, Marie Flensborg, Martin Havn Sørensen, Martin Viggo Meincke, Martine Grotenburg, Morten Bjørn Jørgensen, Nanna Dyrberg Larsen, Nina Othel-Jacobsen, Olivia Carina Nygaard-Nielsen, Rebekka Pettersen, Robin Hjortshøj Sørensen, Sabina Elvira Ross, Signe Juul Clevin, Simon McNair, Sofie Naver Markussen, Susanne Thomsen, Tim Viktorsson, Tuva Bø Lyng. Erhvervspartnere: Enemærke & Petersen og Næste samt 3XN/GXN og JAJA Arkitekter.
GRAFISK TILRETTELÆGGELSE Julie Zepernick Jensen PRODUKTION
Produktionsstyring: Jens V. Nielsem Produktion: Production Facilities
© CINARK 2021 ISBN: 978-87-7830-847-4
2
INDHOLD
INTRODUKTION Om idékataloget
ENEMÆRKE & PETERSEN A/S / NÆSTE Introduktion
Et studie af genbrugspotentialet af de uskønne materialer Fra rest til konstruktion Et mimetisk projekt i glas Et facadesystem i genbrugsmaterialer Det æstetiske potentiale i genanvendelse af kabelbakker Brickcycling Genfortolkning af telefonkiosken
3XN/GXN / JAJA ARCHITECTS Introduktion
Genanvendt tagpap Habitatsvæggen Fra blok til blok Genbrugt betons æstetiske og praktiske potentiale Et stedspecifikt facadeelement
4
6 10 18 26 34 42 50 58
66 68 76 84 92 100
Det fællesskabende mellemrum
108
LITTERATUR
116 3
OM IDÉKATALOGET
Dette idékatalog samler konkrete designstrategier, der fokuserer på genanvendelse af nedrivningsmate rialer som en vigtig del af fremtidens ressourcean svarlige byggekultur. Strategierne er udviklet som led i et intenst forsknings- og innovationsforløb i efteråret 2020 på kandidatprogrammet Bosætning, Økologi & Tektonik ved Det Kongelige Akademi i tæt samarbejde med forskningscenteret CINARK – Center for Industriel Arkitektur, entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen, design- og byggevirksom
og bygningsdetaljer. Her er begreber som selektiv eller nænsom nedtagning centrale i en omlægning af nedriv ningsbranchen. Det betyder kursændring fra en effektiv og forenklet proces baseret på en nedknusning af bygningen til en mere omstændig og langsom proces, hvor fokus er på nænsomt at bjærge de materialer, som kan genbruges og genanvendes. I forhold til nybyggeri er projekteringsprincipper baseret på design for adskillelse en vigtig nøgle til at sikre frem
heden Næste, samt 3XN/GXN og JAJA Arkitekter.
tidens cirkulære strøm af ressourcer. Udvikling af detalje
På verdensplan står byggeindustrien ifølge rapporter fra
fremtidig adskillelse – af materialer i en bygning kan
FN’s Miljøorganisation for tæt på 40 % af den samlede
hjælpe til, at den virker som en ressourcebank for frem
energirelaterede CO2-udledning fordelt på henholdsvis
tidens byggeri.
løsninger, der sikrer en enkel og skånsom samling – og
fremstilling af byggematerialer, opførelse og vedligehol delse af bygninger samt drift af vores bygningsmasse
Det er begreber som disse, der har været omdrejnings
(herunder vores daglige forbrug af energi i både hjem-
punktet i de 13 studieprojekter, som præsenteres i dette
met og på vores arbejdspladser). Cirkulær tænkning og
idékatalog, og som diskuterer fremtidens arkitektur set i
cirkulær økonomi er derfor blevet en vigtig nøgle til at
lyset af genbrugte materialer og det æstetiske univers,
sikre en mere ansvarlig forvaltning af naturens ressour
som de peger på.
cer nu og i fremtiden inden for byggebranchen. Forgængelighed i arkitekturen – studier i brugte Fra affald til ressource
materialer, økologi og æstetisk prægnans
Omdrejningspunktet i cirkulær tænkning er at flytte fokus
I bogen On Weathering – The Life of Buildings diskuterer
fra at se nedrivningsmaterialer som affald til at se dem
arkitekturteoretikerne David Leatherbarrow og Mohsen
som ressourcer, der kan anvendes i nye byggerier. Målet
Mostafavi, hvordan materialers forgængelighed kan be-
er at skabe en cirkulær strøm af materialer i byggeriet,
tragtes som et arkitektonisk virkemiddel. Her henter de
hvor nedrivningsmaterialer kan genanvendes direkte
blandt andet inspiration i den østrigske kunsthistoriker
eller i forarbejdet form i nye byggerier.
Alois Riegls begrebsverden, som man kan se ud af det følgende citat fra bogen: ”The romantic appreciation of
Dette stiller nye krav til måden, vi strukturerer nedriv-
“aging” […] can be related to a sense of the new versus
ningen af den eksisterende bygningsmasse på, samt
the old that attributes positive value to the latter simply
måden hvormed vi udformer fremtidens konstruktioner
because it has lasted and stands as a representation of
4
the past. Alois Riegl elaborated this pairing of the new
med materialer og forslag til nye arkitektoniske løsninger.
and the old in his studies of architectural monuments,
I efteråret 2020 var forløbet planlagt som et tæt samar
studies worked out when the modern architects of his
bejde mellem 39 kandidatstuderende, forskere fra CIN
generation were confronting the implications of these
ARK samt to hold af eksterne samarbejdspartnere fra
topics in the construction of their buildings. His discus-
byggeriet.
sion of “age value” can be identified with the notion of aging as enhancement and the idea the various mar-
Det ene hold studerende samarbejdede med entre-
kings and layers of a surface record and allow one to
prenørfirmaet Enemærke & Petersen og design- og
recollect earlier stages in a history of a building and the
byggevirksomheden Næste om udviklingen af facade-
human life associated with it.”
systemer baseret på genbrug og genanvendelse af materialer fra konkrete nedrivningsprojekter i og omkring
Denne forståelse af, at tidens spor giver bygningen
København. Et særligt fokus i denne proces har været
og dens materialer en særlig værdi, er vigtig i arbejdet
at se det ’sekundære byggeri’ (skure, carporte, udhuse
med genbrugte materialer og afføder spørgsmålene:
m.m.) som et felt for udforskning og udvikling af nye
Hvordan kan vi fastholde og overføre ældre bygnings-
løsninger baseret på genbrugte materialer, da disse
materialers særlige værdi og historie til en ny bygning
småbygninger ikke skal leve op til de samme krav som
og arkitektonisk kontekst? Kan brugte materialers sær
det primære byggeri. Erfaringerne fra denne proces
lige æstetiske prægnans, som de gennem deres patine-
skal gerne danne base for udvikling af løsninger til res
ring og historiefortælling rummer, bruges som et arkitek-
ten af byggeriet.
toniske virkemiddel i nye sammenhænge? Disse spørgs mål har været med til at danne afsæt for de studier, som
Det andet hold studerende samarbejdede med tegne-
bliver præsenteret i dette katalog.
stuerne 3XN/GXN og JAJA Arkitekter om udviklings projektet Ressourceblokken. Her var målet at udvikle
Et 9 ugers intenst forsknings- og innovationsforløb
strategier for, hvordan materialer fra to konkrete nedriv-
Som en del af de studerendes femte år på kandidatpro
ningsprojekter på henholdsvis Stengårdsvej i Esbjerg
grammet Bosætning, Økologi & Tektonik, har vi udviklet
og Birkeparken i Vollsmose i Odense kunne genbruges
et særligt undervisningsformat kaldet ”Forsknings- og
i det nybyggeri, der skal opføres, ud fra en plan om at
Innovationsforløbet”. Her er det ambitionen at knytte
fortætte de to boligområder.
praksis, undervisning og forskning sammen på nye måder. Formålet er at udvikle innovative løsninger, som har
Det har ført til 13 studieprojekter, der på hver deres
afsæt i aktuelle problemstillinger indenfor byggeriet.
måde diskuterer, hvordan genbrug af materialer fra
I forløbet arbejder de studerende tæt sammen med for
nedrivningsprojekter kan indgå i fremtidens nybyggeri.
skellige fagpersoner fra byggeriet og udvikler konkrete
Projekterne tager alle udgangspunkt i de rammer, som
designstrategier gennem tektoniske 1:1 eksperimenter
de to hold af eksterne samarbejdspartere har stillet op, 5
ENEMÆRKE & PETERSEN Anders Sørensen, bæredygtighedschef
men det er de studerende selv, som har udvalgt og for-
CINARK: Hvor ser i de største udfordringer når I skal
muleret de konkrete problematikker i studieprojekterne.
vurdere brugen af genanvendte nedrivningsmaterialer i fremtidens byggeri – generelt og i de konkrete projekter
Idékatalogets opbygning
I er involveret i?
Opbygningen af kataloget følger en enkel struktur. Det er delt op i to hovedafsnit, som præsenterer de to grup-
“Vi oplever stor interesse fra flere og flere bygherrer for
per af studieprojekter, som er blevet udviklet i forløbet.
at genbruge og genanvende nedrivningsmaterialer fra egne byggesager. Det kommer til udtryk i udbud og i
Først præsenteres de syv projekter, som er udviklet i
tidlige dialoger i projekterne. På trods af dette oplever
samarbejde med Enemærke & Petersen og Næste.
vi, at rigtigt mange materialer ikke kan genbruges
Derefter følger de seks projekter, som er udviklet sam-
grundet deres indhold af skadelige stoffer, fx asbest,
men med GXN og JAJA Arkitekter. Hver af de to hoved-
pcb og bly. En anden udfordring er at få åbnet og
afsnit indledes med et kort interview med de to hold af
aktiveret de mange byggesager, hvor genbrug og
eksterne samarbejdspartnere, hvor de reflekterer over
genanvendelse ikke er indtænkt fra starten af, og hvor
deres udbytte og rolle i forløbet. Herefter følger selv-
tidsplaner og økonomi er låst uden råderum til nænsom
stændige afsnit, der hver beskriver et studieprojekt.
nedrivning. Her oplever vi, at det er svært at rumme en
Disse afsnit indledes alle med en kort beskrivelse, hvor
genanvendelsesdagsorden indenfor de eksisterende
de studerende med egne ord præsenterer de problema-
rammer, og er nysgerrige på, hvordan nye samarbejder
tikker, som er adresseret i projektet, efterfulgt af en rigt
kan hjælpe til at indfri genbrugspotentialet. En sidste
illustreret præsentation af hver af designstrategierne.
udfordring er de manglende teknologiske muligheder for at vurdere og klassificere kvalitet af materialer, så der kan gives garanti i forhold til levetid etc. Det er en af grundene til, at vi er glade for at arbejde med genan vendte materialer i uderum og landskab, hvor risikoen er overskuelig.” CINARK: Når I sammenholder de forventninger, I havde til forsknings- og innovationsforløbet med den proces og de resultater, der kom ud af de studerendes arbejder, hvad tænker I da? “Jeg synes de færdige projekter – i kraft af de udviklede koncepters appellerende design og æstetik – i høj grad viser, hvor vigtig en rolle arkitekter spiller i at skabe nye
6
løsninger og markeder for genbrugsmaterialer. Arkitek
relevante materialer. En væsentlig forudsætning for at
ter er med til at skabe transformationen af materialerne
igangsætte dette arbejde er dog også at kunne synlig
fra affald til nye ressourcer.”
gøre nogle potentialer for genbrug af materialerne. Her har de studerendes projekter og arbejder kunne yde et
CINARK: Når I ser på tværs af de studerendes projekt-
væsentlig bidrag, som vi kan henvise til fremadrettet.
forslag, hvilke vil I så pege på har potentialer, hvad angår realisering, skalering, udbredelse og hvad angår
CINARK: Hvilke fordele ser I ved at medvirke og hvordan
miljøgevinster, materiale up-cycling, genbrug/genan-
kan vi gøre rammerne og samarbejdet omkring projek
vendelse, bæredygtig innovation mv.?
terne bedre i fremtiden?
”Jeg ser et stort potentiale i mange af projektforslagene.
”En styrke ved at deltage i forløbet er, at vi får tilført en
Indledningsvis er der inspiration i de udviklede beslag
utrolig stor mængde ressourcer, kreative kompetencer
og montageprincipper fra projekterne: ”FRA REST TIL
og skaberkraft til et område og dagsorden, som er høj
KONSTRUKTION” og ”FACADESYSTEM i GENBRUGS
aktuel i byggebranchen lige nu, og hvor der i den grad
MATERIALER”. I andre projekter er det den pragma
er brug for mere viden om, hvordan vi gør. En svaghed
tiske tilgang og fokus på at lave løsninger, der imøde
kan være at opgaven måske kan være for åben i forhold
kommer risici ved anvendelse af genbrugsmaterialer;
til valget af materialer. Måske skal vi en anden gang
”DET FÆLLESKABENDE MELLEMRUM” og mit favorit
udvælge en række affaldsfraktioner og nedrivnings-
projekt ”HABITATSVÆGGEN”. Endelig er jeg glad for
materialer, så de studerende har mindre valgfrihed og
at se nogle andre bud på, hvordan materialer, der i dag
hurtigere kan vælge fokus for opgaven.
downcycles eller afbrændes, kan genbruges én til én, som fx: ”FRA BLOK TIL BLOK” eller ”TAGPAP”. Kort sagt så mener jeg, der er mange projektforslag, som sagtens kan afprøves i praksis på byggesager – med en overskuelig risikoprofil. CINARK: Vil I gøre det igen? Hvad fik I ud af at medvirke med projektideer (og konkrete byggematerialer), som afsæt for de studerendes projekter og ideer? ”Vi fik inspiration og nye perspektiver på arbejdet med genbrugsmaterialer. En vigtig del af vores arbejde som entreprenør er at sikre ressourcekortlægning- og screening og en efterfølgende nænsom nedrivning af 7
NÆSTE
Niels Jakubiak Andersen, grundlægger
CINARK: Hvor ser i de største udfordringer når I skal
NÆSTE er et bud på en konkurrencedygtig systemle
vurdere brugen af genanvendte nedrivningsmaterialer i
verance baseret på cirkulære principper, der ud over
fremtidens byggeri – generelt og i de konkrete projekter
de åbenlyse miljø- og ressourcemæssige fordele ved
I er involveret i?
genbrug, også kvalitets-, totaløkonomisk og med hensyn til sociale kvaliteter kan udkonkurrere det gængse sekun-
“Vi står overfor en kolossal opgave med at omstille hele
dære byggeri på markedet. Derved skabes grundlaget
vores samfund! Byggeri, anlæg og drift af vores bygnin
for et volumen, som kan drive en egentlig omstilling af
ger udgør en så stor del af vores ressourcetræk, affalds
hele værdi- og forsyningskæden.
produktion og CO2-aftryk, at alle der i dag beskæftiger sig med branchen må spørge sig selv, om de gør nok
Ved at tage ansvar for hele forløbet fra affald til produkt
ved problemet. Branchen står vel i dag der, hvor vi alle
– og efterfølgende brug og nedtagning og genbrug igen
ved hvor vi skal hen, men ikke helt ved hvordan. Der er
– skaber vi en bæredygtig forretning for alle involverede
mange signatur- og case-eksempler, der giver os et vist
parter fra nedriver til bygherre. Det kan godt lade sig
håb. Men den store omstilling sker i masseproduktionen,
gøre, og det SKAL ske. Men vi skal alle sammen arbejde
i de industrialiserede processer. Bæredygtige løsninger
– og tænke – lidt anderledes fremover. Det er lige præ-
skal gøres absolut mainstream, altså industrialiserede
cis, hvad dette innovationsforløb handler om.”
og skalerbare. CINARK: Når I sammenholder de forventninger, I havde Når det angår genbrug af byggematerialer, handler det
til forsknings- og innovationsforløbet med den proces
derfor først og fremmest om at opbygge en stærk ny for
og de resultater, der kom ud af de studerendes arbejder,
syningskæde, drevet af tiltagende større efterspørgsel
hvad tænker I da?
og dermed volumener og basis for en fremtidig forret ning. Nye kvalitetsparametre skal udvikles og skal i hø
“De studerende udviste en imponerende energi, nys-
jere grad vurderes ud fra materialers specifikke anven
gerrighed og innovationskraft. De arbejdede refleksivt
delsesområder, byggetekniske og tektoniske sammen
og analytisk og kombinerede det med en inspirerende
hæng. Alle materialer skal fremover bruges de rigtige
”prototyping” tilgang. De mange COVID-restriktioner,
steder i byggeriet, uden unødigt spild, og vurderes i
gjorde desværre netop denne ”learning by doing” del af
forhold til både de processuelle omkostninger (økono-
innovationsprocessen noget amputeret, og gjorde også
miske, miljømæssige og sociale) samt de værdier, som
vores 1:1 dialog med de studerendes fysiske forsøg
materialerne skaber for bygherren, brugerne og sam-
svære. På trods at dette,levede de studerende projekter
fundet. Specifik viden om materialets egenskaber er
fuldt ud op til vores forventninger med både originale
derfor helt afgørende for, at materialerne finder deres
og overraskende løsninger og tilgange.”
”rette” anvendelser.
8
CINARK: Når I ser på tværs af de studerendes projekt-
– og i endnu højere grad – bevæge sig videre fra at
forslag, hvilke vil I så pege på har potentialer, hvad an-
være smukke æstetiserede og forfinede udgaver af løs-
går realisering, skalering, udbredelse og hvad angår
ninger, der egner sig perfekt til udstillingssituationer,
miljøgevinster, materiale up-cycling, genbrug/genan-
hvor vi alle dagdrømmer om ”de perfekte brugere” eller
vendelse, bæredygtig innovation mv.?
”solskin hver dag”. De skal fremover tage endnu mere livtag med hverdagens mangfoldighed, praktiske drifts-
“Generelt er de studerende evne til at arbejde med san-
og produktionsmæssige forhold – og derudfra skabe
selighed og æstetisk kvalitet tydelig i arbejdet på tværs
nye arkitektoniske løsninger, der ikke går på kompromis
af grupperne. Det giver håb om, at vi med dygtige de-
med hverken holdbarhed, skønhed eller brugbarhed.”
signeres og arkitekters hjælp kan skabe den smukke og opløftende udgave af fremtidens samfund ud af fortidens
CINARK: Eventuelle andre refleksioner?
affald. Vi tror på, at netop denne evne vil være afgørende
“For at omstille byggebranchen skal vi tænke stort, starte
i forhold til at tilbyde den nødvendige attraktivitet i løs-
småt og lære hurtigt!”
ningerne fremover. De projekter, der bedst formår at skabe disse æstetiske kvaliteter, ud fra de mere praktiske bruger- og produktionsmæssige vinkler samt en klar analyse af materialerne (kvantitativt og kvalitativt), har det største potentiale for at komme ud i markedet og gøre en forskel.” CINARK: Vil I gøre det igen? Hvad fik I ud af at medvirke med projektideer (og konkrete byggematerialer), som afsæt for de studerendes projekter og ideer? “Ja da! Næste gang med endnu mere tid i værkstedet sammen.” CINARK: Hvilke fordele ser I ved at medvirke og hvordan kan vi gøre rammerne og samarbejdet omkring projek terne bedre i fremtiden? Den æstetiske fremstilling og meget smukke – næsten pittoreske fremstilling – er en enorm styrke, som også nævnt ovenfor. Men de studerendes løsninger må også 9
ET STUDIE AF GENBRUGSPOTENTIALET AF DE USKØNNE MATERIALER
10
11
ET STUDIE AF GENBRUGSPOTENTIALET AF DE USKØNNE MATERIALER Modulet
Nyt metal
HANGING
HOOKING
PITCHING
OVERLAPPING
CLAMPING
PLUGGING
CONSOLING
FLUTING
STACKING
SLIDING
SLITTING SLITTING
GROOVING
BENDING
PROTRUDING
RESTING
SPANNING
SPLITTING
EMMA GRYNGE, ILSE KEMPF OG MARTINE GROTENBORG
Samles horisontalt Samles horisontalt
LIFTING
Samles vertikalt Samles vertikalt
Vi var interesseret i at undersøge, hvordan uskønne og
Principperne inspirerede til en række facadekomposi
uønskede materialer kunne genbruges i det cirkulære
tioner, som vi derefter analyserede ved hjælp af Harpers
byggeri. Der er mange gode eksempler på genbrug af
model for æstetisk bæredygtighed, hvori hun bruger
træ i byggebranchen, og det skyldes dels materialets
begreberne “Nydelsen ved, at alt er som forventet” og
alsidige egenskaber. Det er relativt let at bearbejde og
“Nydelsen ved, at intet er som forventet”. Dette var en
er i sagens natur æstetisk tiltalende. En stor del af affal-
måde for os at legitimere og bekræfte en æstetik i faca-
det fra nedrivninger består dog også af metalkomponen-
dekompositionerne og derved en holdbarhed.
26
ter. Det kræver mere avancerede teknikker at bearbejde et stykke metal og for at genbruge det i byggebranchen
I kraft af metallets egne egenskaber vil det med tiden
i dag kræves det ofte, at det smeltes om; en proces, der
opnå forskellige former for patinering, alt efter hvilken
udleder store CO2-emissioner.
kontekst det placerer sig i. Det æstetiske udtryk i facaden er dermed foranderligt og uforudsigeligt.
Med udgangspunkt i dette blev vi interesseret i at undersøge genbrug af de uskønne materialer, hvilket førte os
Resultatet af vores projekt er et modul, der kan samles
til følgende problemstilling; Hvordan bliver de ”uskønne”
og stables horisontalt og vertikalt. Modulet er udvundet
materialer en del af det cirkulære byggeri uden at gå på
af regulære stykker metal fra ventilationskanaler, som er
kompromis med æstetik og bæredygtighed?
skåret til og bukket, så det opnår den specifikke form. Modulet indeholder et yderligere potentiale i forhold til
For at forstå detaljerne parallelt med helheden valgte vi
udfoldning af dets størrelse og kombinationsmuligheder,
metodisk at veksle mellem modelstudier i 1:5 og 1:1.
som kan generere forskellige udtryk i facaden.
Det var vigtigt for os tidligt i processen at få en fornemmelse af de uskønne materialers kvaliteter og ulemper
Vi har konkluderet og opnået en erkendelse af, at vores
for at skabe et realistisk billede af resultatet. Vi har også
facadesystem og skurets størrelsesforhold ikke er opti-
overvejet, hvad der gør et materiale skønt eller uskønt.
malt, og at det måske forholder sig bedre til en anden
Ved at se på de forskellige konstruktive og destruktive
type bebyggelse.
principper – som bl.a. Sliding, Stacking og Hooking – har vi i højere grad været i stand til at forstå, hvilke indgreb, vi gør i materialet. 12
Monteringsdiagram Step 5/8
Monteringsdiagram Step 2/8
Monteringsdiagram Step 3/8
41
Monteringsdiagram Step 8/8
37
38
44
Modulet udvindes af ventilationskanaler som ét element og modificeres, så det kan monteres horisontalt og vertikalt i et samlet system. Modeludsnit 1:1
39
1:1 modeludsnit 33
13
11
00
mm
Konstruktion Konstruktion
Beslag Beslag
690 mm
snit
Moduler Moduler 87
100
36
Topbefæstelse på konstruktionen
3 modulrækker
Nedre befæstelse på konstruktionen 17 modulrækker mellem top og bund Montering på konstruktionen 14
Den mennskelige skala
stemet HANGING
HOOKING
PITCHING
OVERLAPPING
CLAMPING
PLUGGING
CONSOLING
FLUTING
STACKING
SLIDING
SLITTING SLITTING
LIFTING
GROOVING
BENDING
PROTRUDING
RESTING
SPANNING
SPLITTING
Facadesystemet og den menneskelige skala
48
Modulet fæstes på konstruktionen i top og bund med disse to hængsler
31
1:1 modeludsnit 15
Den mennskelige skala
gsprocessen på facaden
kninger
47
Plan, snit og opstalt af skuret
af ens elementer Let patinering af rust 1 Facade
af ens elementer Kraftig patinering af rust 2 Facade
af varierende elementer Let patinering af rust 3 Facade
4 Kraftig patinering af rust
af ens elementer 5 Facade Patinering efter vind og vejr
af ens elementer Løbende patinering ved 6 Facade elementets skæringer
af ens elementer Patinering af rust i elementets 7 Facade bukninger og skæringer
af ens elementer Grøn patinering og integrering af 8 Facade beplantning
16
Facade af varierende elementer
Patineringsprocessen
Nydelsen af, at intet er som forventet
Nyopsat facadesystem
Patineringsprocessen
Nydelsen af, at intet er som forventet
Facadesystemets patinering
52
Facadesystemets patinering 17 53
FRA REST TIL KONSTRUKTION
FORGÆNGELIGHED OG ØKOLOGIENS ÆSTETISKE VILJE
18
19
FRA REST TIL KONSTRUKTION
FREDERIK PAARUP, JONATAN MØLLER LARSEN, SIGNE JUUL CLEVIN OG SIMON MCNAIR
| BESLAGKATALOG Skalering af systemet
7 3
Hvordan kan et generisk system genanvende under
klemmes om emnet, fastmonteret med bolte og møtrik-
destruktiv bearbejdning? Hvordan integreres potentiel
des at de kan sammensættes og anvendes i forskellige
dimensionerede emner i bærende konstruktioner uden genanvendelse af de anvendte materialer i et generisk byggesystem?
Forsknings- og innovationsforløbet har resulteret i et
beslagsystem, der gennem udvalgte tektoniske principper kan gribe om underdimensionerede sekundære
emner – heriblandt rest -og genbrugstræ – uden perfo
rering af emnet, og dermed omdanne dem til bærende konstruktioner. Ligeledes kan beslaget fastmontere afstivende facadeelementer. Systemet er designet som
ker. Beslagene er profileret af et varieret antal buk, sålekombinationer til hele konstruktionsopbygningen. Stål anvendes, da det har styrken til profileringen samt en
høj genanvendelsesværdi foruden de æstetiske kvaliteter. Ved at ensarte og forenkle arkitekturen gennem et byggesystem distancerer beslaget sig fra den typiske stil, som den bæredygtige æstetik ofte udtrykker. Ved
at anskue det sorterede træ på ny kan beslagets dimensioner justeres ud fra et minimumsmål, inden træet bliver bærende.
et byggesæt efter Design for Disassembly princippet,
Vores arbejde med en principmodel i skala én til én har
dersøgt i løbet af projektet, hvordan et generisk system
jektet an. Der har altså været en direkte relation mellem
hvor emnernes genanvendelighed bevares. Det er un-
kan genanvende underdimensionerede emner i bærende konstruktioner – uden en destruktiv bearbejdning. Ligeledes er der blevet lagt fokus på, hvordan en potentiel
genanvendelse af de anvendte materialer integreres i et generisk byggesystem.
Systemet består af en samling rembeslag i stål, der 20
været en væsentlig faktor for, hvordan vi har grebet proslutprodukt og procesmaterialet i kraft af, at vores be-
slag skulle udvikles ved bearbejdning af de gældende
materialer og i en relaterbar skala. Beslaget kan potentielt set benytte både nye og gamle materialetyper,
hvilket udvider beslagets anvendelighed, der bestemmes af byggeriets funktion og størrelse samt hvilket materiale, der er tilgængeligt ved det pågældende projekt.
| BESLAGKATAL DETALJEUDSNIT 1:1, Det Kongelige Akademi / Beta Lab / Tunnelfabrikk
Beslagkatalog – detaljeudsnit 1:1
21
| BESLAGKATAL DETALJEUDSNIT 1:1, Det Kongelige Akademi / Beta Lab / Tunnelfabrikk
TOPREM/BUNDREM MOD SØJLE
TOPREM/BUNDREM TOPREM/BUNDREM MOD SØJLEMOD SØJLE
griber griber om i bærende de bærende bjælker |Topbeslaget Topbeslaget| Topbeslaget griber griber griber om endetræet griber omendetræet i de endetræet bærendei de bjælker og bjælker og klemmer omom klemmer en 1-fodsbjælke om en 1-fodsbjælke lemmer en 1-fodsbjælke En serie af beslag
og
| BESLAGKATALOG
HJØRNET | Gennem beslaget opnås en bærende bjælke. | Beslaget griber både eksternt og internt om facadebeklædningen PUNKTBEFIKSERING | Punktbeslaget muliggører montering af fundamentskrue Topbeslag 01 Topbeslag 01
Topbeslag 02 Topbeslag 02
2,5 x 54 x 138mm2,5 x 54 x 138mm
2,5 x 55 x 138mm2,5 x 55 x 138mm
Topbeslag 01
Topbeslag 02
2,5 x 54 x 138mm
2,5 x 55 x 138mm
FACADE MED EKSPONERET KONSTRUKTION FACADE MED EKSPONERET KONSTRUKTION
| Gennem beslaget opnås en bærende bjælke. Facadebeklædning | Gennem beslaget opnås bærende bjælke. Facadebeklædning monteret eksternt på en beslag monteret eksternt på beslag
Rembeslag 01 x 1
Rembeslag 02 x 1
PUNKTBEFIKSERING PUNKTBEFIKSERING 2,5 x 71 x 232mm
| Punktbeslaget muliggører montering af fundamentskrue | Punktbeslaget muliggører montering af fundamentskrue
2,5 x 48 x 232mm
| BESLAGKATAL En serie af bes
Rembeslag 02 x 2 Rembeslag 02 x2 2,5 x 48 x 232mm 2,5 x 48 x 232mm
Punktbeslag
Afstandsbeslag
2,5 x 51 x 132mm
2,5 x 26 x 48mm
|B En
Punktbeslag Punktbeslag 2,5 x 51 x 132mm 2,5 x 51 x 132mm
Afstandsbeslag Afstandsbeslag 2,5 x 26 x 48mm 2,5 x 26 x 48mm
Plansnit
| BESLAGKAT En serie af b
IT 1:5
22
Model 1:1
BESLAGKATALOG n serie af beslag
Detalje Topbeslag Detalje - – Topbeslag
Konstruktionsdetalje Konstruktionsdetalje
Vægmontering Vægmontering
23
KANALPLAST Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, samt være fritstående.
FIBERCEMENT 2 Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, samt være fritstående.
1
KANALPLAST Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, samt være fritstående. PANDEPLADER Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, samt være fritstående.
KANALPLAST Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, samt være fritstående. TAGET
FIBERCEMENT Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, 2 samt være fritstående. UDSPÆNDT WIRE
Taget har ingen konstruktion effekt over for FIBERCEMENT 1 resten 2 af konstruktionen, hvorfor taget kan Hjørnebeslag, der bådeeller kan gribe blænde ind i systemet være en sit facade, eget samt være fritstående. 3 anderledes element, som vidst på skitserne.
Wire bliver udspændt mellem konstruktionen 4 ved facadeelementer, der ikke er afstivende
| BESLAGKATALOG Facadestudier
6 7
KANALPLAST Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, PANDEPLADER samt være fritstående. Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, TAGET samt være fritstående.
PANDEPLADER Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, samt være fritstående.
Taget har ingen konstruktion effekt over for resten af konstruktionen, hvorfor taget kan FIBERCEMENT blænde ind der i systemet eller være sit eget Hjørnebeslag, både kan gribe en facade, 2 UDSPÆNDT WIRE element,samt som være vidst på skitserne. 3 anderledes fritstående. 4 bliver udspændt Wire mellem konstruktionen ved facadeelementer, der ikke er afstivende
UDSPÆNDT WIRE Wire bliver udspændt mellem konstruktionen 4 ved facadeelementer, der ikke er afstivende
6 7
| BESLAGKATALOG Facadestudier
| BESLAGKATALOG Facadestudier | BESLAGKATALOG Tagstudier
7
| BESLAGKATALOG Tagstudier
| BESLAGKATALOG Tagstudier | BESLAGKATALOG Facadestudier
PANDEPLADER Hjørnebeslag, der både kan gribe en facade, samt være fritstående.
UDSPÆNDT WIRE Wire bliver udspændt mellem konstruktionen 4 ved facadeelementer, der ikke er afstivende
Oversigt over muligheder og fleksibilitet | BESLAGKATALOG Facadestudier
24
| BESLAGKATALOG Tagstudier
| BESLAGKATALOG Facadestudier
25
ET MIMETISK PROJEKT I GLAS
26
27
ger alle størr af glas, fra vation og vning.
mer for indsigt gen, via dybde dernes vinkel.
mrummets e samt antal vil forstærke ngerne. ed skabes en privat bolig ion.
ET MIMETISK PROJEKT I GLAS
CASPER BJARKE HENRIKSEN OG SUSANNE RØRBYE THOMSEN
sser vil bryde gten sporadisk.
gsmål:
ringsevne ing ens.
og snit
a 1:10
Lysningsmodul til det primære byggeri, plan og snit.
Projektet tager udgangspunkt i direkte genbrug af plan-
forhold til varmetab og kondens. Grundet korken, bred-
glas fra bygge- og anlægsbranchen. I Danmark genere-
den og mellemrummet mellem de forskellige glas opnå-
res 25% mere planglas affald pr. indbygger end i resten
ede modulet langt større ydeevne indenfor lydisolering
af Europa og planglas er ressource- og CO2-tungt i sin
end forventet.
proces. Planglas’ levetid estimeres til ca. 400 år. I direkte genbrug af planglas ligger der en stor uudnyttet ressour-
Fascinationen og synliggørelsen af samspillet mellem
ce til fremtidens byggeri. Projektets afsæt er at udvikle
de fem glaslags indbyrdes spejlinger og gengivelse af
et produkt til det primære byggeri, og udfordre hvordan
omgivelserne fik projektets fokus en anden retning end
vi tænker og anvender glas i dag samt stille spørgsmål
selve konstruktionen af et lysningsmodul. Projektet un-
til indsigt i boligmassen via glasflader.
dersøgte glaslagenes indbyrdes samspil i forskellige vinkler og udarbejdede en systematisk metode til doku-
Projektet startede på genbrugsstationen, hvor brugte
mentation af ude- og inderummets spejleffekt. Denne
termovinduer blev skilt ad. Her blev det synliggjort, hvor
undersøgelse og dokumentation peger på nye måder,
mange CO2-tunge materialer, der indgår i et helt almin-
hvorpå glas kan bruges i vores bygninger og i byrum-
deligt termovindue. Vi undersøgte teorien omkring termo-
met. Byens omgivelser bliver en historiefortælling i lag
vinduet og konstaterede, at et ”trævindue” består af 20-
fortalt af bygningen selv. Projektets feltarbejde belyser
30 forskellige små dele af fx gummi, plast og aluminium.
og dokumenterer denne historiefortælling gennem glassets spejlinger – i forskellige lag – i en serie af analoge
Ud fra teorien bag termovinduet søgte vi andre veje ved
fotos i Ørestaden.
at indsætte fem lag planglas i en 34 cm dyb ramme af kork. Dermed fik vi et lysningsmodul, hvor mellemrum-
Projektet viser et potentiale – og en ny måde at arbejde
mets bredde mellem hvert glas skabte en termoeffekt
med planglas – gennem spejlinger. En aktiv stillingtagen
af kondensfri stillestående luft i samspil med korkens
til “hvad glasset også kan” i samspil mellem afstand og
egenskaber. Projektet testede modulet i skalaen 1:1,
vinkling af glaslag. Tænkningen har en fremtid i bybille-
under faktiske forhold. Oplevelsen af modulets ydeevne
det og kan give byrummet og byens bygninger en ny
var på samme niveau som et traditionelt termovindue i
og spændende dimension i samtale med hinanden.
28
Registrering af isoleringsevne over tid Grader 20,0 19,5 19,0 18,5 18,0 17,5 17,0 16,5 16,0 15,5 15,0 14,5 14,0 13,5 13,0 12,5 12,0 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 -0,5 -1,0 -1,5 -2,0 -2,5
Temperatur inde
Termometer nr. 4
Termometer nr. 3
Termometer nr. 2 Termometer nr. 1
Ude temperatur
8
10
12
14
16
18
20
22
Fredag den 27/11/2020 Solrigt, tørt, vindstille.
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
20
Lørdag den 28/11/2020. Koldt , vindstille, ingen nedbør.
22
0
2
4
6
8
10
12
14
Sørdag den 29/11/2020 Vindstille, nedbør sne mellem kl. 5.00 - 14,30
16
18
20
22
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
20
22
24
Mandag den 30/11/2020 Koldt, ingen nedbør, vindstille.
Resultat af temperaturmålinger over tid pr. glasfelt.
AF TEST Isometri
ONSTRUKTION af AFtestmodulets TEST MODEL EN TIL ENkonstruktion
Glas indvendig Glas Glas indvendig indvendig Glas afstandsstykke
aterialer i konstruktion:
las ork æ evind stænger
Højde 490 mm
Glas afstandsstykke Glas afstandsstykke
Højde Højde 490 mm 490 mm
Gevindstang og boldt Gevindstang og boldt Gevindstang og boldt Træ Træ Træ
lag glas mellemrum lasafstand ca. 60 mm
encer, presset ork bliver brugt som spencer, presset gevind-
Kork Kork Kork
mkring glas, ved brug af gevindænger.
orks fleksibilitet 4,17 %.
er tætningslistens afløser. sorken afløser.
360 mm 360 mm Dybde 360Dybde mm Dybde Spænde dybde 345 mm Spænde dybde 345 mm Spænde dybde 345 mm
Længde 490 Længde 490 mmmm Længde 490 mm
Skala 1:5
Skala 1:5
est vindue indsat i konkret bygning.
et bygning.
est tid: 4 dage
Testmodulets klargøring til temperaturmåling 29
Tid
MATEMATISK MATEMATISK UNDERSØGELSE UNDERSØGELSE MATEMATISK Undersøgelse af spejlets ind- og udfaldsvinkel UNDERSØGELSE
22, 22, 22
45, 45, 45
22, 45, 0
22, 22 Narrow
22, 22, 22 22, 22, 22
Lysets spejling mod glasflade
Lysets brydning gennem glas
Lysets spejling modmod glasflade Lysets spejling glasflade
Lysets spejling mod glasflade Opbygning af systematisk dokumentation for undersøgelse af spejlinger PV
PV
PV
PV.22.1
PV.22.1
PV.22.1
PV.45.1
PV.45.1
Den rene spejling viser sig kun i testmodulets bund, via lys og skygge.
PV.45.1
PV.2245.1
Den Den renerene rene spejling spejling viser viser sig sig kun kun i testi testDen spejling viser sig kun i testmodulets modulets bund, bund, via via lys lyslys skygge. ogog skygge. modulets bund, viaog skygge.
PV.2245.1
PV.2245.1
PM22.8 PM22.8 PM22.8
PM1
PM2
PM1
PM22.2
PM22.1
PM22.1
PM22.1
PM22.2
PM45.1
PM45.1
PM45.1
PM22.2
PM22.3
PM45.2
PM22.4
PM45.3
PM45.3
PM22.4
PM45.4
PM45.4
PM22.5
PM2245.1
PM22.6
PM45.5
PM45.5
PM22.6
PM22.7
PM22.7
PM45.6
PM45.6
PM45.6
PM2245.2
PM2245.2
PM2245.3
PM45.7
PM2245.4
PM2245.4
PM2245.4
PM22.7
PM22.8
PM22.8
PM45.7
PM45.7
PM2245.5
PM2245.5
PM45.8
PM2245.9
PM2245.9
PM22.9
PM45.8
PM2245.6
PM2245.6
PM45.9
PM2245.10
PM22.10
PM45.9
PM2245.7
PM2245.7
PM45.10
PM2245.11
PH22.1
PM45.10
PM2245.8
PM2245.8
PM2245.12
PM2245.12
PM2245.12
PH22.1
PH45.1
PH45.1
PH45.1
PH2245.1
PM2245.8
PM2245.11
PM2245.11
PM22.10
PM45.10
PM2245.7
PM2245.10
PM2245.10
PM22.9
PM45.9
PM2245.6
PM2245.9
30
PM22.8
PH1
PH22.1
PM22.10
PM22.9
PM45.8
PM2245.5
PM2245.2
PM2245.3
PM2245.1
PM22.5
PM45.5
PM2245.3
PM2245.1
PM22.6
PM22.5
PM45.4
PM45.3
PM45.2
PM45.2
PM22.3
PH1
PM2
PM22.4
PM22.3
Lysets brydning gennem glas Lysets brydning gennem glas
PH1
PM2
PM1
PH2245.1
PH2245.1
UNDERSØGELSE I EN INTIM SITUATION
Bolig
Badeværelse
Kamera
Gårdrum
Baghusets facade Spejlet motiv
Snit af foto position
Badesituation set ude fra gårdrum i dagslys, med spejlet motiv. Plan
Sløring af det intime rum UNDERSØGELSE I EN INTIM gennemSITUATION det spejlede motiv, set fra gårdrum i dagslys
Badesituation set udefra uden spejlet motiv.
Badesituation set ude fra gårdrum i dagslys, med spejlet motiv.
Badesituation set udefra uden spejlet motiv.
Det intime rum uden det spejlede motiv, set fra gårdrum i dagslys.
31
RING
Upcycle Studios i Ørestaden. Undersøgelse og kortlægning af det springende motiv via glassets vinkler.
32
Feltstudie i Ørestaden
BEJDETS LOKATION
et Studios
ASSENS ØRING TIL FELT-
Klargøring på forskellige lokationer
live” via vores fotokasse
som vi kan regulere, til indven-
dulets / af en bolig situation / inderum e er ind-
Konstrueret virkelighed gennem fotoopsætning, ude fra byrummet og ind i boligen. VM-husets spejlede motiv i Bjergets vinduesflade. Indsigten til boligerne i Bjerget bliver sløret af VM-husets vinklede spejling.
33
ET FACADESYSTEM I GENBRUGSMATERIALER
34
35
n man kompositorisk og tektonisk sammenføje genbrugstræ i et facademodul af arkitekt
ET FACADESYSTEM I GENBRUGSMATERIALER CHRISTOFFER BO HAANING, ALEKSANDER RODAHL OG HENRIK GJERSTAD
Opgaven undersøger kompositioner og sammensætnin-
været nøglen til at forstå tektonikken i praksis, eller i en
ger av genbrugstræ som facademodul. Hovedideen har
virkelig verden. Dette forbedrede mange af parametre-
været at skabe et facadesystem med udskiftbare ele-
ne, som ellers ikke ville være blevet opdaget eller juste-
menter. Målet har vært at udvikle et facadesystem, som
ret, med mindre vi byggede det selv. Til sidst har rende-
kan justeres til flere typer af kontekster. En transparent
ringerne og illustrationerne i de forskellige kontekster
facade med et spændende visuelt udtryk egnet for et
illustreret, hvordan facaden kan komplementere forskel-
kajakskur eller et skur for en skolegård er to af dem.
lige steder. Dette har i høj grad givet modulet mangfol-
Facadesystemet af genbrugstræ kan udvikles videre til
dighed og fleksibel sammensætning.
andre kontekster og formål. I vores gruppes forløb var stablingsprincippet omdrejProjektet behandler følgende problemstillinger: Hvordan
ningspunktet i vores tektoniske tilgang til opgaven, og
kan man kompositorisk og tektonisk sammenføje gen-
den væsentligste praktiske ambition var som nævnt at
brugstræ i et facademodul af arkitektonisk værdi? Hvor-
implementere det princip i et modulært system. I kon-
dan kan der udvikles tektoniske principper til at skabe
struktionen af de to prototyper, som vi byggede i 1:1,
en sammenhængende helhed på tværs af modularite-
så vi en stor æstetisk værdi i at skabe sammenhæng på
tens sektionering?
tværs af modulerne og fremhæve stablingen med tværgående pinde. Dermed måtte vi også forholde os kritisk
For at få et differentieret billede af facademodulet har vi
til fastgørelsesprincippet, og det var på den måde, at vi
gjort brug af forskellige metoder. Gennem 3D-modellen
endte med at definere modulernes spændeprincip.
har vi undersøgt forskellige variationer og sammensæt-
Spændeprincippet kunne vi på grund af omstændighe-
ninger af elementerne internt i systemet. Det gav os mu-
derne ikke efterprøve i praksis, men i det princip ligger
lighed for at tilpasse facaden til forskellige steder og
der et potentiale for at skabe et endnu mere sindrigt
behov. Videre har den fysiske opbygning af systemet
hierarki i det modulære system.
36
dier af facaderelieffer Collagestudier af facaderelieffer
Oversættelse fra collage til modelstudier
Første prototype i model 1:5
37
gsprincippet
et tydeliggøres? Stablingsprincipper
Stabling på langs
Ø19mm Rundstokke Stabling med brædder i længderetning - Kapillarsugende lag - Hierarkiløst forhold mellem intergrerede brædder og opklodsningsbrædder - Forøget behov for befæstelse af brædder til opklodsning +Tydeligt stablingsprincip +Horisontalitet fremhæves +Kan fyldes med genbrugstømmer alene ved afkortning
Oppindet stabling
Ø19mm Rundstokke Stabling i hhv. længderetning og tværretning - Forøget behov for fastgørelse af træemner til at oppinde stabling - Forøget vægt af moduler - Kræver mere tilskæring af træemner til at oppinde stabling +Tydeligt stablingsprincip +Horisontalitet fremhæves +Tillader kvældning af genbrugstømmer
Lodret bæring
Opslidset stålplade til indlægning af genbrugstræ
- Forøget stålforbrug - Nødvendiggør destruktiv specialfremstilling - Begrænset tolerance til forskellige dimensioner af genbrugstræ +Muliggør udskiftning af enkelte brædder fremfor hele modulet
Svævende stabling
Stålstænger og opklodsning med afkortede sprinklerrør - Forøget stålforbrug - Nødvendiggør destruktiv fremstilling - Forøget vægt af moduler +Gør nytte af kasserede sprinklerrør
38
Revision af 1. prototype 1:1 Prototype
Kiler til samling af rundstokke og ramme
Træemner til at oppinde brædder med
Rundstokke med slids i top og bund
Model 1:1
39
picnirpednæpS
noitkurtsnokgaT
uktion
nemmar fa nedisrednu arf teS
Spændeprincip
Snit
40
Visualisering af facadeelementet brugt til et skur
41
42
DET ÆSTETISKE POTENTIALE I GENANVENDELSE AF KABELBAKKER
43
DET ÆSTETISKE POTENTIALE I GENANVENDELSE AF KABELBAKKER KRISTINE TVEIT OG ALEXANDRA LUTTE
Kabelbakke A Kabelbakke
Kabelbakke C
Kabelbakke Kabelbakke Kabelbakke BB C
A
Kabelbakke C 20 cm
15 cm
20 cm
30 cm
300 cm 200 cm
200 cm 300 cm
6
5 cm 5 cm
6 cm
Projektets intention har været at fremhæve de sanselige
p-hus. I denne typologi kan facaden ikke kun være
kvaliteter i et ellers hårdt og overset restprodukt fra byg-
forskønnende men også teknisk berrettiget.
gebranchen. I genanvendelsen af restprodukter er metal et materiale, som hovedsagligt bliver nedsmeltet, hvilket
Vores 1:1 undersøgelser var præget af en mangel på
er en CO2-tung proces. Udvælgelsen af kabelbakken
materiale og adgang til værksted. Som resultat af dette
som produkt skete med den præmis, at den allerede
nåede eksperimenterne med selve kabelbakkens egen-
rummer et format og en perforering, der potentielt kunne
skaber ikke fysisk op i facadens skala. Et studie som
være kvalitetsdannende i en facade.
muligvis kunne have resulteret i en bedre dialog mellem facadebeklædning og konstruktion.
Vi har arbejdet ud fra kabelbakkens præmisser, med fokus på det indeværende system, hvilket resulterede i
Men den tekniske begrænsning har også givet mulig-
et montagesystem, der følger perforeringen og samler
hed for et større materialekendskab, hvor vi gennem
bakkerne ved brug af gevindstang, møtrikker og skruer.
forløbet arbejdede tæt på selve produktet og nåede at blive fanget af alle dets indeværende potentialer. Med
Som sekundær facade skaber bakkerne en naturlig
et større fokus på selve materialet føler vi, at projektet
ventilering og filtrerer lyset – både indefra og udefra –
aktiverede et nyt potentiale i et produkt, som de fleste
hvilket overholder de kriterier der kræves i facaden til et
nok ville klassificere som et uskønt restmateriale.
44
Regnvansopsamling Med beslag og skruer
gnilmasposnavngeR reurks go galseb deM
Regnvansopsamling
gnilmaspos
Med beslag og skruer
reurks go
Forsøg på samlinger med gevindstang
Regnvansopsamling Med beslag og skruer
Ophængningssystem - beslag og skruer Regnvansopsamling Regnvansopsamling
Med beslag og skruer
Med beslag og skruer
gnilmasposnavngeR reurks go galseb deM
Regnvansopsamling Med beslag og skruer
Regnvansopsamling
Samling med beslag og skruer
Med beslag og skruer
Regnvansopsamling Med beslag og skruer
Ophængningssystem - beslag og skruer Regnvansopsamling Med beslag og skruer
Regnvansopsamling Med beslag og skruer
Sammensætning af kabelbakker - detalje
45
Betondæk
ngssystem - snit og aksonometri
I-profil i galvaniseret stål
Møtrik
Gevindstang
Kortere kabelbakke
Lys direkte og transparens lyskilde - direkte lyskilde Studie af æstetiske kvaliteter
46
Bærende kabelbakke
47
Visualisering indefra
Forsøg med lys og transparens gennem kabelbakkerne
48
Visualisering aften
49
MONTAGE
“ V I NGE ” M ONTE RING
BRICKCYCLING 50
STABLE T MONT ERING
SHINGELS MONT ERING
51
BRICKCYCLING
MARIE FLENSBORG, KENNETH HVIIS LARSEN OG ANDREAS SCHULTZ OHRT
STEN PRODUKTION
KNUSNING AF MURSTEN
SORTERET MURSTEN
PRODUKTION /TØRRING
FÆRDIG GENBRUGSSTEN
NEDRIVNING BYGGERI
BRICKCYCLIN M UR STE NS P R O D U K T I O N
alt genereret affald og en tredjedel af den samlede CO2-
EN MERE GRØN OG BÆRED En klassisk brændt teglsten besidder de konstruktionsFREMTID - EN RADIKAL TIL mæssige egenskaber, som er nødvendige i byggeriet
udledning i Danmark. En væsentlig del af dette bygge
H A R L Ai VkasET GENNEM – selv efter nedrivningen. Vi ser kæmpe potentiale
affald består af tegl og teglfragmenter, som vurderes
serede tegl fra byggeindustrien og har
ikke længere at være brugbare i forbindelse med nybyg-
TIL VORES FORUDSÆTNINGER anvendelighedsproces, hvorigennem teglen på ny kan
geri, men i stedet indgår i reduceret genanvendelse
indgå i byggerier.
Konstruktions- og byggeaffald står for omkring 30% af
såsom vejfyld eller helt deponeres. Selv om nedrevede teglbyggerier har nået deres maximale levetid, vurderer vi at der stadig ligger et enormt potentiale og en formåen i den kasserede byggesten.
UDFRA DE UNDERSØGELSER V FORLØBE H A R V I K U N N E KO N S TAT E R E , A udviklet en genVORES STEN HAR KUNNET LEV
E N H O L D B A R S A M T I N N O VAT I TEGLSTEN. D E T E R E T N Y T M AT E R I A L E , D E S TA D I G E R U N D E R U D V I K L I N G UDFRA VORES UNDERSØGELSE I denne proces nedknuses teglen til en gruslignende ER VI AF DEN OVERBEVISNING masse af hårde teglpartikler, hvorefter naturlige V O RmineraE S M AT E R I A L E K A N L E V E O T I L D E K R A V, S O M B Y G G E I N D U ler tilsættes og binder teglen sammen på ny. KResultatet UNNE FORLANGE AF EN FA C A D ESTEN. er en stærk teglsten med minimal miljøpåvirkning og
Vi foreslår en cirkulær og radikal genanvendeligheds-
ressourcebelastning, samt en lettere og mere håndter-
proces, hvor kasseret tegl igen kan blive en del af arki-
bar sten. Med sin cirkulære livscyklus kan stenen des-
tekturbilledet, på nationalt som på verdensplan. Vi har
uden nedbrydes og indgå i byggeriet igen og igen.
skabt et teglprodukt med lav miljøpåvirkning, høj genanvendelighed og høj økonomisk kvalitet, som med sine
Det mineralske bindemiddel vil reagere kemisk med
egenskaber og særlige udtryk har et stort arkitektonisk,
tilsætningsmaterialet, som i dette tilfælde er genbrugs
bæredygtigt og samfundsmæssigt potentiale.
tegl. I sammensætningen vil mineraler og nedbrudt tegl
52
BÆREDYGTIGE BYGGESTEN
danne en stærk og uløselig forbindelse, som lever op til
sætningsstoffer såsom produktionsaske eller keramisk
den konventionelle lerbaserede tegls holdbarhedsegen-
affald.
skaber. Eftersom den nedbrudte tegl allerede har gennemgået en brændingsproces, sparer vi yderligere
Med vores cirkulære byggesten og BRICKCYCLING
brænding og dermed CO2-udledning. Stenen kan altså
som genanvendelighedsprincip introducerer vi en ny
med sin sammensætning af mineraler og uden bræn-
værdikæde indenfor arkitektur- og byggefaget, hvor
ding anvendes på lige fod med konventionelle tegl.
ressourceoptimering, livscyklusvurdering og æstetisk
En fuldkommen hærdning af teglstenen vil være til stede
potentiale står i centrum. Vi ser et sympatisk og cirku-
efter 10 dage, men den kan allerede tages i brug efter
lært byggemateriale, som kan optimere forståelsen for
3-5 dage, eftersom den da anses for at være håndte-
genanvendelighed, samt skabe merværdi for arkitektu-
ringsfast.
ren og samfundet i en tidsalder, hvor ressourcerne er knappe, og hvor behovet for nye innovative og radikale
Efter adskillige forsøg med blandingsforhold, tests af
løsninger er altoverskyggende. Vores nye cirkulære byg-
stenens egenskaber og opmuringsforsøg står stenen
gesten har en helt særlig værdi og karakter, som byg-
færdig med sit endelige udtryk. Vi har arbejdet med den
ger på fortiden – med henblik på fremtiden. Forudsæt-
røde genbrugstegl konsekvent igennem materialeforlø-
ningen for dens form og sammensætning skaber et
bet, men stenen kan opføres i enhver farve fra et ud-
unikt materiale med højt æstetisk potentiale indenfor
gangspunkt af sorterede genbrugstegl samt andre til-
arkitekturen. 53
BÆREDYGTIGE BYGGESTEN
K NU ST MU R STEN (% ) MED L ER
1/ 1 VG - 100%
1/ 5 VG - 100%
VA N D - 100%
1/ 1 VG - 75%
1/ 5 VG - 75%
VA N D - 75%
1/ 1 VG - 50%
1/ 5 VG - 50%
VA N D - 50%
1/ 1 VG - 25%
1/ 5 VG - 25%
VA N D - 25%
BÆREDYGTIGE BYGGESTEN
1 / 1 VG - 2 5 %
54
1 / 1 VG - 5 0 %
1 / 1 VG - 7 5 %
1 / 1 VG - 1 0 0 %
STEN PRODUKTION
STEN PRODUKTION
55
F U L DM U R E T ( S TAB LE)
MONTAGE
F U LD M U RE T (S TA B LE)
Isometri af facadeopbygning med stablet mursten
56
MONTAGE
FO R SK UDT )
P E RFO RE RING ( VÆVE )
Udvalgte eksempler på opmuret facade
57
58
GENFORTOLKNING AF TELEFONKIOSKEN
59
GENFORTOLKNING AF TELEFONKIOSKEN SABINA ROSS, AUGUST FISCHER OG JOHANNES BONDE
Kiosken som punkt i byen
Hovedideen bag projektet er at genintroducere Køben-
normalt “materiale” eller en normal ressource. Udgangs-
havns klassiske telefonkiosker som byrumsinventar med
punktet har derfor været at raffinere spærtræet, som er
de forskellige programmer, som de i dag tilbyder til byen.
et materiale, der ofte er tilgængeligt som genbrugsma-
Telefonkioskerne står som noget blivende i byens rum.
teriale.
På trods af, at deres oprindelige program som telefonstande er ophørt, står de stadig som punkter/pejlemær-
Projektet er udarbejdet i to sideløbende spor som har
ker i byen.
udviklet sig simultant. Et historisk og programmatisk spor har haft fokus på, hvordan man kan indskrive by-
Projektet er tegnet til at blive bygget med brugt eller på
rumsinventar hvis kontekst ikke er fast, men altid urban
anden måde afvist spærtræ. Præmissen for at arbejde
og i forbindelse med en plads. Undersøgelserne har
med genbrugsmaterialer er ofte, at de ikke kan godken-
ledt mod forslag til en ny “telefonkiosk”.
des til primært byggeri, og derfor kun kan bruges til sekundært byggeri. De rigt ornamenterede telefonkiosker
Det andet spor har været det materialeundersøgende
repræsenterer det mest eksklusive blandt sekundært
gennem forskellige eksperimenter. Første eksperiment
byggeri og kan derfor være med til at skubbe forståel-
var en stemmeøvelse, hvor vi samlede spærtræet i fla-
sen for genbrugsmaterialer fra noget, hvis formål er at
der og ornamenterede fladen med stemmejern og ham-
formidle deres tilstand som genbrugsmaterialer, til et
mer. Denne teknik refererer tilbage til de oprindelige
60
e
matisk
HAT HAT Stålkonstruktion medkobberindækning kobberinddækning Stålkonstruktion med
KROP KROP Trækonstruktion søjlermed med vinduesrammer Trækonstruktion afafsøjler vinduesrammer
FOD FOD Granitfundament med tegldetalje Granitfundament med tegldetalje
telefonkioskers udskæringer og kan som teknik være
ideen om at stable ornamenterede kasser i reollignende
med til at uniformere et ellers uens materiale. Efter at
systemer. Kasserne kan bygges af en snedker på et
have samlet materialet til flader blev de bearbejdet med
værksted og i moduler samles i en større struktur, hvilket
pigment, kærnemælk, hjortetaksalt og linoliefernis i for-
gør monteringen af kioskerne felskibel og velfungerende.
skellige kombinationer for yderligere at raffinere materialet.
I vores arbejde har vi arbejdet med håndværket som det raffinerende. Hvis man skal se kritisk på projektet,
Sideløbende med materialebearbejdningen udviklede vi
kunne man foreslå, at det er cnc-fræsere som laver ud-
forskellige stablingssystemer med spærtræet, som havde
skæringerne. Derudover kan man stille spørgsmålstegn
referencer til de klassiske laftebygninger. Stablingsprin-
ved, hvorvidt vores kiosker er og bør være så raffinerede
cipperne mødtes efter de indledende undersøgelser med
som de oprindelige kiosker.
de programmatiske undersøgelser af “telefonkioskens” protentielle programmer. Telefonkioskerne fungerer i dag som vinbarer, kaffe barer, madboder, kiosker og blomsterhandel, hvilkte alt sammen kræver en del opbevaring. Deraf udsprang 61
PROJEKT
Udvalgte skitseforslag
Forsøg
_Overflade
Forsøg med forskellige overfladebehandlinger Høvlet
Stemt ud med stemmejern i hånden.
malet med: øn pigment rt pigment nemælk 9/10 iefernis 1/10 ortetakssalt
Tykt malet med: · Blå pigment · Sort pigment · Kernemælk · Hjortetakssalt
62
Tykt malet med: · Blå pigment · Kernemælk · Hjortetakssalt
Malet med: · Grøn pigment · Sort pigment · Kernemælk 9/10 · Linoliefernis 1/10 · Hjortetakssalt,
Malet med: · Blå pigment · Sort pigment · Linoliefernis 19/20 · Seditiv 1/20 Efterfølgende tilsat kernemælk, det skilte.
Malet med: · Blå pigment · Linoliefernis
Malet med · Grøn pigment · Sort pigment · Kærnemælk · Hjortetaksalt
6.000
5.000
OJEKT
4.000
3.000
6.000
5.000
2.000
1.000
4.000
3.000
2.000
1.000
Forsøg
søg
_Overflade
rflade
Stemt ud med stemmejern i hånden.
Malet med: · Grøn pigment · Kærnemælk 1/1 · Hjortetaksalt
Stemt ud med stemmejern i hånden.
Boret med cirkelbor
Malet med: · Grøn pigment · Linoliefernis 1/2 · Kernemælk 1/2
Malet med: · Blå pigment · Sort pigment · Linoliefernis 1/1
Malet med · Grøn pigment · Linoliefernis 1/5 · Kernemælk 4/5
Rent træ
Tykt malet med: · Grøn pigment · Sort pigment · Kernemælk 9/10 · Linoliefernis 1/10 · hjortetakssalt
Tykt malet m · Blå pigme · Sort pigm · Kernemæ · Hjortetaks
63
64
65
JAJA ARCHITECTS og 3XN/GXN
Kathrin Susanna Gimmel, arkitekt og partner, JAJA Architects Nichlas Moos Heunicke, arkitekt maa, 3XN/GXN
CINARK: Hvor ser i de største udfordringer når I skal vurdere brugen af genanvendte nedrivningsmaterialer i fremtidens byggeri – generelt og i de konkrete projekter I er involveret i? ”Både i branchen og i samfundet er der en stigende efterspørgsel efter bæredygtige løsninger med genanvendte og CO2-fattige materialer. På nuværende tidspunkt er det dog endnu en udfordring at finde produkter og veldokumenterede/velafprøvede løsninger til direkte genbrug af byggematerialer. Det kræver flere undersøgelser og beregninger, som er svære at få en bygherre til at finansiere, da det ofte er forbundet med øgede risikoforhold for bygherren. Det er derfor afgørende, at der udvikles markedsklare løsninger ved hjælp af forsøgsprojekter.” CINARK: Når I sammenholder de forventninger, I havde til forsknings- og innovationsforløbet, og den proces/ de resultater, der kom ud af de studerendes arbejder, hvad tænker I da? ”De studerendes arbejde har vist os, at opgaven kan tilgås på mange flere måder, end vi havde forestillet os. Nogle har haft fokus på at skabe nye rum og konstruk tione, med direkte genbrug af de nedtagne byggematerialer og andre har fokuseret på at ’upcycle’ materialerne til nye byggematerialer, og vist hvordan de kan anvendes i Vollsmoses fremtidige bebyggelser. Som udgangspunkt har vi haft størst interesse for direkte genbrug af de nedtagne materialer, som fx vist i projektet ´Fællesskabende mellemrum´ eller projektet om genbrug af tagpap. Men der er også kommet imponerende 66
forslag til upcyclede løsninger som fx upcyclede termo-
med eksperimenter med materialet HempLime. Allerede
ruder og forslag til både genbrug og upcycling af be-
i de projekter har vi haft gode erfaringer – både med de
skadigede betonelementer som fx biodiversitetsbygge-
resultater, der fremkom af de studerendes arbejde, men
system med gabioner fyldt med mur- og betonbrokker
også med de kontakter, som er blevet etableret mellem
og upcyclede beton-facadeplader.”
tegnestuen og de involverede studerende, hvor det i nogle tilfælde har ledt til ansættelser efter afgang.”
CINARK: Når I ser på tværs af de studerendes projektforslag, hvilke vil I så pege på har potentialer hvad an-
CINARK: Hvor ser i fordele ved at medvirke og hvordan
går realisering, skalering, udbredelse og hvad angår
kan vi gøre rammerne og samarbejdet omkring projek-
miljøgevinster, materiale up-cycling, genbrug/genan-
terne bedre i fremtiden?
vendelse, bæredygtig innovation mv.? ”Det giver en stor værdi at få belyst mulighederne af et ”Der er flere forslag, som har potentiale til videreudvik-
specifikt materiale eller en opgavetype af et hold stude-
ling. Vi ser et særligt stort potentiale i at genbruge de
rende. Her var særligt de rumlige og æstetiske aspekter
nedtagne bygningsdele i uisolerede konstruktioner i 1-2
af forslagene meget overbevisende. De byggetekniske
etager som fx foreslået i projektet ´Fællesskabende
løsninger anviste muligheder, men kunne klart videreud-
mellemrum` hvor der etableres en sekundær klima
vikles med involvering af flere tekniske eksperter og mu-
skærm, som socialt fællesrum i kantzonen af de kom-
lighed for teknisk dokumenterede forsøg.
mende boliger. Projektet med genbrug af tagpap peger på det uforløste potentiale i at genanvende tagpap. Ved
Arbejdet med prototyper og 1:1 forsøg har vist sig at
at foreslå et facadesystem med tagpap muliggør de en
være meget givende for både de studerende og for os.
nytænkende udnyttelse af tagpappets elasticitet til at
Det var fantastisk, at det i år lykkedes Anders Sørensen
indgå i konstruktioner med bløde, runde former. Og så
fra Enemærke & Pedersen at få adgang til værksteds
synes vi, at projektet med upcyclede termoruder er et
faciliteter ved Sydhavn Ressourcecenter. Desværre
eksempel på, hvordan der skabes et nyt forfinet upcyclet
blev værkstedsarbejdet afbrudt af coronarestriktioner,
produkt, som viser et alternativ til genbrugsæstetik.”
men gode faciliteter til 1:1-forsøg og adgang til materialer skaber stor værdi til forløbet.”
CINARK: Vil I gøre det igen. Hvad fik I ud af at medvirke med projektideer (og konkrete byggematerialer), som afsæt for de studerendes projekter og ideer? ”Både GXN og JAJA har tidligere deltaget i tilsvarende innovationsforløb med CINARK og kandidatstuderende fra BØT – GXN med projektet Circle House og JAJA 67
GENANVENDT TAGPAP 68
69
GENANVENDT TAGPAP
MARTIN HAVN SØRENSEN, OLIVIA CARINA NYGAARD-NIELSEN OG KATRINE AASTRUP PEDERSEN FREM TE I DMETNI D S ETNASG P FR TA P G ?P A P ?
TA G PA P
NATURSKIFER Overfladebeskyttelse / Beskytter mod sammenklæb ved transport / Beskytter mod UV-stråling
/ Benyttes ud fra et æstetisk synspunkt
Bindemiddel / Bitumen tilsat mineralsk filler, kunstgummi / Vandafvisende / Gode klæbeevner / Let smeltelig
Muslinger Muslinger Muslinger
Bivoks
Ålegræs Ålegræs Ålegræs
Hør Hør
Hør Hør
Bivoks Bivoks
POLYESTERFILT Armering / Rivestærk og elastisk / Fugtresistent / Gode mekaniske egenskaber
Knuste tegl
Knuste tegl Knuste tegl
BITUMEN
Hør
/ Rådner ikke
FOLIE
Beskyttelseslag / Forhindre sammenklæbning under opbevaring eller transport
Nuværende og fremtidens tagpap
Vi ønskede at undersøge muligheden for genanvendelse
middel og med at brænde det, hvilket tagpappens ind-
af tagpap. På baggrund af de registrerede materialer,
hold af bitumen lægger op til. Ved disse første undersø-
der i forbindelse med områdefornyelsen af Birkeparken
gelser opdagede vi især, hvor ucharmerende granulatet
i Vollsmose ønskes gentænkt og genanvendt, så vi et
er som materiale, da det fx lugter, er klistret og har en
uforløst potentiale i at arbejde med tagpap. Tagpap er
overflade som asfalt. Vi registrerede alle vores forsøg
en komposit, som primært består af bitumen (et restpro-
med fotos og noter i en matrix, så vi fik en bevidsthed
dukt fra olieproduktion) og nyudvundet skifer. To i sig
om, hvad vi havde lært og samtidigt havde et sammen-
selv problematiske materialer i forhold til bæredygtighed,
ligningsgrundlag, der kunne kvalificere, hvilke prøver vi
som er ærgerlige ikke at genanvende eller genbruge og
ville arbejde videre med.
dermed forlænge levetiden. Efter omfattende forsøg med granulatet diskvalificerede Vores tanke var metodisk at undersøge, hvordan tagpap
vi det og valgte at kigge nærmere på tagpappens an-
kan genanvendes på ny som byggemateriale. I dag
dre eksisterende former. Vi fokuserede efterløbende på
ryger det meste overskydende og nedrevne tagpap til
offcuts, ny tagpap og nedrevet tagpap og undersøgte,
affald eller omdannes til bindemiddel i asfalt, hvilket vi
om man kunne gentænke monteringen og brugen af
oplevede som problematisk og oplagt at udfordre.
tagpap. Vores endelige undersøgelser handlede om at
Vi undersøgte tagpappens fulde livscyklus. Vi fandt ud
afsøge alternative samlinger som syning, fletning og
af, at tagpappen har fire eksistenser – den nye tagpap,
lukninger. Vi opdagede, at disse tre typer tagpap stort
den granulerede tagpap, offcuts og nedrevet tagpap.
set har de samme egenskaber, og at vores undersøgelse
Vi startede med at kigge på den granulerede tagpap,
altså kunne anvendes på alle tre typer. Vi valgte at foku-
da vi så et potentiale i at udnytte en allerede eksisterende
sere på offcuts, da vi så et stort uudnyttet potentiale i
proces. Vi ville undersøge, om granulatet kunne presses
dette restprodukt, som i dag bliver behandlet som affald.
til et nyt facadeelement. Til det brugte vi en form og
Dette spild i monteringen af tagpap i dag valgte vi at
en ballepresse. Vi lavede mange forskellige forsøg med
udnytte til en ny montering af tagpap som et facadeele-
sortering af granulatet, armering, tilsætning af binde-
ment.
70
Hør
EGENSKABER
Egenskaber
Komposit Kompost
Blødt / plastisk Blødt / plastik
BøjeligBøjelig
Rulle Rulle
Vandskyende Vandskyende
UV-beskyttende UV-beskyttende
Vindtæt Vindtæt
Komposit
Blødt / plastisk
Bøjelig
Rulle
Vandskyende
UV-beskyttende
Vindtæt
Komposit
Blødt / plastisk
Bøjelig
Rulle
Vandskyende
UV-beskyttende
Vindtæt
Mekanisk / slå søm i
Varme / smelte
Skære ret form
Skære organisk form
Perforere
Skære linjer
Få samlinger
Perforere Perforere
Skære linjer Skære
T A G/ slå P AP Ci Y KVarme L U /Ssmelte Mekanisk søm i Varme Mekanisk / slå søm / smelte
form
Skære organisk form form Skære organisk
linjer
Få samlinger Få samlinger
Mekanisk / slå søm i
Varme / smelte
Skære ret form
Skære organisk form
Perforere
Skære linjer
Få samlinger
Klistrer
Flette
Hænge
Skridsikker
Skærbar
Tyndt / let
Kan sys
Klistrer
Flette
Hænge
Skridsikker
Skærbar
Tyndt / let
Kan sys
Flette Flette
Hænge Hænge
Skridsikker Skridsikker
Skærbar Skærbar
Klistrer Klistre
Tagpaps livscyklus
m stykkerne af ene mellem stykkerne af å de fæstner på rændes, så de fæstner på ke tagpap. gende stykke tagpap.
Skære ret form Skære ret
Tyndt / /letlet Tynd
KanKan sys
sys
Tagpaps livscyklus
NEDRIVNING Nedrivning
MONTERING
8/ 9/ 10 / 11 / 8/ 1/ 9/ 2/ 1 / 10 / 3 / 2 / 11 / 4 / Taget afsluttes med tagpap på Tagpap har en levetid på 30-50 år alt Det nedrevne tagpap køres på Det nedrevne tagpap ender hos en Taget Det afsluttes gamle tagpap med tagpap fjernes. påDer ridses i Tagpap Taget harskrabet en levetid helt på fri for 30-50 tagpap år altog fejes, DetDet gamle nedrevne Nyt tagpap undertag tagpap fjernes. rulles køres Der ud på ridses pålangs i med Taget Detskrabet nedrevne Den overlappende helttagpap fri for tagpap ender side på hos ogunderpapfejes, en kanterne, som brændes på underligefter kvalitet, om det er den nye tagpap genbrugspladsen. Her indgår det i producent, som genbruger tagpapkanterne, tagpappen, som brændes så en spade på underligkan komme efterså kvalitet, ingen rester om deterertilbage. den nye tagpap tagpappen, genbrugspladsen. undertaget/træet. så en spade Herkan Underpappen indgår komme det i så ingen producent, pen rester brændes som er tilbage. genbruger på undersiden, tagpapså det gende tagpap, så taget bliver tæt. med længere holdbarhed og hvilke småt brændbart. Alternativt afleveres pen. Her granuleres og sorteres det gende indunder tagpap, ogsåskrabe taget bliver af. tæt. medStøv længere og snavs holdbarhed fjernes,og så hvilke der ikke er indunder småtsømmes brændbart. og skrabe fastaf. Alternativt med tagpapssøm afleveresforskudt Støv pen. ogfæstner Her snavs granuleres fjernes, på underliggende så ogder sorteres ikkestykke erdet Taget er nu færdigt. omgivelser det er omgivet af, altså det hos en producent der genbruger og de forskellige bestanddele Taget er nu færdigt. omgivelser noget der detkan er omgivet antændes. af, altså det hos meden 6 cm producent mellemrum. der genbruger Både i siderne noget og de der underpap forskellige kan antændes. ogbestanddele undertaget er nu lagt. klimatiske og naturens påvirkning. behandles forskelligt alt efter hvad det klimatiske Træet tættes og naturens i kanterne påvirkning. med lister, så og på midten af stykket. Træet behandles tættes i forskelligt kanterne med alt efter lister, hvad så det skal blive til. Bitumen er hovedparten Bitumen er ikke hovedparten støv og snavs under taget ikke kan støvskal og blive snavstil.under taget kan af det granulerede tagpap. antændes. antændes. af det granulerede tagpap. Den gamle tagpap samles og afleves på Den gamle tagpap samles og afleves på en genbrugsstation. en genbrugsstation.
/ nedrevet tagpap
/ nedrevet tagpap
12 / 3 / 12 / 5 / Det granulerede tagpaps store andel af NytDet undertag Undertaget granulerede rulles afsluttes ud tagpaps på langs af store enmed vindskede andel af i bitumen kan bruges i asfalt til anlægninundertaget/træet. bitumen alu, som kan bruges sømmes Underpappen i asfalt fast med til anlægninsamme gen af nye veje og erstatte jomfruolie. sømmes gen system, affast nyemed veje som tagpapssøm ogtagpappen. erstatte jomfruolie. forskudt med 6 cm mellemrum. Både i siderne og på midten af stykket.
4/ 6/ Den overlappende Det øverste side lag tagpap på underpaprulles på, på den pen brændes modsatte på undersiden, led af underpappen. så det fæstner på underliggende stykke underpap og undertaget er nu lagt.
5/ 7/ Undertaget Overlappene afsluttes mellem af en vindskede stykkernei af alu, som tagpap sømmes brændes, fast med så samme de fæstner på system,underliggende som tagpappen. stykke tagpap.
6/ 8/ Det øverste Tagetlag afslutt tag modsatte kanterne, led af und so gende tagpa Taget er nu
/ ny ta
/ granulat
/ offcu
Montering MONTERING
12 / / 11 / 4 / 3 / 12 / 5 / evne tagpap ender hos en Det granulerede tagpaps store andel af aget Detskrabet nedrevne Den overlappende helttagpap fri for tagpap ender side på hos ogunderpapfejes, en NytDet undertag Undertaget granulerede rulles afsluttes ud tagpaps på langs af store enmed vindskede andel af i nt, som genbruger tagpapbitumen kan bruges i asfalt til anlægninå ingen producent, pen rester brændes som er tilbage. genbruger på undersiden, tagpapså det undertaget/træet. bitumen alu, som kan bruges sømmes Underpappen i asfalt fast med til anlægninsamme granuleres og sorteres det gen af nye veje og erstatte jomfruolie. pen. Her granuleres på underliggende ogder sorteres sømmes gen system, affast nyemed veje som tagpapssøm ogtagpappen. erstatte jomfruolie. forskudt Støv ogfæstner snavs fjernes, så ikkestykke erdet rskellige bestanddele oget og de der underpap forskellige kan antændes. ogbestanddele undertaget er nu lagt. med 6 cm mellemrum. Både i siderne es forskelligt alt efter hvad det ræet behandles tættes i forskelligt kanterne med alt efter lister, hvad så det og på midten af stykket. e til. Bitumen er hovedparten tøvskal og blive snavstil.under Bitumen taget er ikke hovedparten kan anulerede tagpap. ntændes. af det granulerede tagpap. Den gamle tagpap samles og afleves på n genbrugsstation.
4/ 6/ Den overlappende Det øverste side lag tagpap på underpaprulles på, på den pen brændes modsatte på undersiden, led af underpappen. så det fæstner på underliggende stykke underpap og undertaget er nu lagt.
5/ 7/ Undertaget Overlappene afsluttes mellem af en vindskede stykkernei af alu, som tagpap sømmes brændes, fast med så samme de fæstner på system,underliggende som tagpappen. stykke tagpap.
6/ 8/ Det øverste Tagetlag afsluttes tagpapmed rullestagpap på, påpå den modsatte kanterne, led af underpappen. som brændes på underliggende tagpap, så taget bliver tæt. Taget er nu færdigt.
7/ 9/ Overlappene Tagpap mellem har enstykkerne levetid påaf30-50 år alt tagpap efter brændes, kvalitet, så om de fæstner det er den på nye tagpap underliggende med længere stykkeholdbarhed tagpap. og hvilke omgivelser det er omgivet af, altså klimatiske og naturens påvirkning.
8/ 10 / Taget afsluttes Det nedrevne med tagpap tagpappå køres på kanterne, genbrugspladsen. som brændes på Her underligindgår det i gende tagpap, småt brændbart. så taget bliver Alternativt tæt. afleveres Taget erdet nuhos færdigt. en producent der genbruger
9/ 11 / TagpapDet harnedrevne en levetidtagpap på 30-50 ender år alt hos en efter kvalitet, producent, om det som er den genbruger nye tagpap tagpapmed længere pen. Her holdbarhed granuleresogoghvilke sorteres det omgivelser og de detforskellige er omgivet bestanddele af, altså klimatiske behandles og naturens forskelligt påvirkning. alt efter hvad det skal blive til. Bitumen er hovedparten af det granulerede tagpap.
71
10 / 1 Det nedr D genbrugb småt bræ g det hos
De fire typer tagpap
NO. A2
NO. A3
A af AF tagpap A // Granulat GRANULAT TAGPAP
B B // Ny NY tagpap TAGPAP
C af AF tagpap C // Offcuts OFFCUTS TAGPAP
Bitumenmix
Polyester, bitumen, skiffer og plastfolie
Genanvendt materiale som sælges som bindemiddel til ny asfalt, som erstatning for ny olie Genanvendt materiale som sælges
Rullet, klar til påsætning plastfolie
Bitumenmix
som bindemiddel til ny asfalt, som erstatning for ny olie.
NO. A4
Polyester, bitumen, skifer og Rullet, klar til påsætning.
D D // Nedrevet NEDREVETtagpap TAGPAP
Polyester, bitumen, skiffer og plastfolie
Polyester eller sækkelærred, bitumen/tjære, Polyester eller sækkelærred, bitumen/ skiffer og søm/hæfteklemmer
Nye ubrændte rester fra opsætning af tagpap, irregulære, forskellige typer
Affald, irregulære, noget sidder sammen med underpap
Polyester, bitumen, skiffer og plastfolie
Nye ubrændte rester fra opsætning af tagpap, irregulære, forskellige typer.
tjære, skifer og søm/hæfteklemmer. Affald, irregulært, noget sidder sammen med underpap.
N E D R E V E T TA G PA P
N Y T TA G PA P
G R A N U L AT
OFFCUT
Granuleret tagpap bruges oftest til asfalt, hvor det kan erstatte en andel af jomfrubitumen (2-3%). Hvis 1,2% jomfrubitumen i 100.000 tons asfalt erstattes af bitumenmix, vil man kunne spare ca. 500.000€ og man vil have sparet 6.000 tons CO2 Tagpappen granuleres og sorteres mere eller mindre omhyggeligt alt efter om det skal anvendes som bindemiddel i asfalt og erstatte op til 50% af jomfrubitumen eller om det skal laves til tagpap. Firmaet Derbigum, der laver genbrugstagpap skriver at de sidste år genbrugt 4.000 tons tagpap (omregnet til ca. 1.000.000 m2 tagpap)
I 2014 var omsætningen af tagpap hvad der svarer til, at der er brugt 12 millioner m2 tagpap og tagfolie i Danmark. I 2014 var andelen af tage der blev anlagt med tagpap 18%. Icopal og Nordic Waterproofing har de største markedsandele i Danmark i 2014
180 cm
Udover tagdug er tagpap det eneste materiale, der kan bruges på et tag med hældning under 1015 grader.
Den manglende patinering af tagpap bliver fremhævet, som en af tagpappens kvaliteter. At det fastholder sit udseende hele dets levetid og altså er æstetisk forudsigeligt - men det er ikke rigtig at det ikke ’patinerer’. Tagpap får ofte plamager af alger og mos fra nedfald og pollen. Meget nedrevet tagpap er forurenet med PAH’er og tagpap fra specifikke perioder kan indeholde asbest.
Tagpap stiller lidt højere krav til ventilation, da materialet imodsætning til andre tagtyper er meget tæt. Tagpap er damptæt og kondens kan derfor skabe problemer, hvis ikke konstruktionen er ventilerende.
Tagpappen kan blive stivere med tiden og ældre tagpap er mindre fleksibel end nyere tagpap, det vil også kunne ses på det nedrevne tagpap. Derudover er det altid ambitionen at rive tagpappen ned så let som muligt og det er altså tit med underpap bagpå, som er brændt fast på overpap. Dette medfører at der er mindre bitumen på bagsiden, det kan ikke genopvarmes og har et andet og to-sidet udtryk.
Sammensætning / granulat af brugt tagpap
Sammensætning / granulat af brugt tagpap - primært små stykker
Behandling / presset i ballepres i form mere vægt ovenpå
Behandling / presset i ballepres i form med relief
Behandling / presset i ballepres i form med plastiknet i midten
Resultat / blød og skrøbelig
Resultat / porøst, mest sammenhængende på midten. Usammenhængende i kanterne
Resultat / blød og skrøbelig.
Noter / stablingen i ballepressen har ikke umiddelbart den store betydning for hvordan materialet presses
Noter / muligt at skabe relief/mønster i materialet. Mere stabil, når store stykker frasorteres inden pres.
Noter / nettet fungerer ikke umiddelbart som den binder det var tiltænkt. Massen fæstner ikke på nettet
NO. A5
NO. A6
NO. A7
Udvalgte forsøg med tagpap
Sammensætning / granulat af brugt tagpap tilsat
Sammensætning / granulat af brugt tagpap
Sammensætning / granulat af brugt tagpap - plastnet
Sammensætning / granulat af brugt tagpap tilsat
Sammensætning / granulat af brugt tagpap trælim tilsat trælim Behandling / presset i ballepres i form
Sammensætning / granulat af brugt tagpap
Behandling / presset i ballepres i form
varmebehandlet med lille brænder.
Behandling / presset i ballepres i form
Resultat / mere fast efter varmebehandling, dog kun i overfladen. Kan stadig knække og er porøs.
Resultat / meget tørt og ekstremt skrøbeligt
Resultat / mere sammenhængende og stivere - kan stadig bøje en smule og knække
Resultat / mere sammenhængende og stivere Noter / massen har godt af et bindemiddel, men –mængden af tilsat trælim var ret stor kan stadig bøje en smule og knække Noter / massen har godt af et bindemiddel, NO.mængden A8 men af tilsat trælim var ret stor
72
Behandling / presset i ballepres i form og varmebeBehandling / presset i ballepres i form og handlet med lille brænder Resultat / mere fast efter varmbehandling, dog kun i overfladen. Kan stadig knække og er porøs
NO. A9
Sammensætning / granulat af brugt tagpap kalkmaling tilsat kalkmaling. Behandling / presset i ballepres i form Resultat / meget tørt og ekstremt skrøbelig.
Noter / kalken binder sig til bitumen og forhindrer den i at klæbe. Massen tager godt imod farve
Noter / kalken binder sig til bitumen og forhindrer den i at klæbe. Massen tager godt NO.farve. A10 imod
73
0
--
-
-3
-
--
-
-4 -7
0
-
-
-2
+
-
--
-2
-4
Behandling
Processer
Konstruktiv potentiale
Æstetik
Bibeholdelse af kvaliteter
NO. A9
Tilføjelse af materiale
Behandlingstype
Tagpapstype
NO. A14
4
2
-
++
+
2
+
+
0
NO. B12
6
2
0
+
+
4
++
++
0
NO. B17
10
6
+
+++
++
4
++
++
0
NO. B19
8
6
+
++
+++
2
+
++
-
NO. B22
7
7
++
++
+++
0
10
7
++
+++
++
3
+
++
+
0
0
NO. C32
-
NO. B29
9
5
+
+
+++
4
++
++
0
NO. D34
8
5
0
++
+++
3
++
++
-
NO. D36
E MED SHINGLES
Collage med shingles
TEST MED OFFCUTS / SHINGLES
D TOEFSFTC U M TESD /O SF H FC I NUGTLSE /S S H I N G L E S
MONTERING / SHINGLES
74
T E S T EM T SE E TS DM TO EM F DE FO D C FUO FTF CSFUC /T U S D TR/SÅDB/ REDÅRRB ÅE B RE R
MONTERING / DRÅBER
COLLAGE MED DRÅBER
Collage med dråber 75
HABITATSVÆGGEN 76
77
HABITATSVÆGGEN Strategi
KRISTOFFER KOEFOED-HANSEN OG MARTIN A. VIGGO MEINCKE
Øger gavlens værdi for mennesker og dyr
Den grundlæggende strategi for brugen a genbrugsmaterialer mennesker, dyr og planter. Have/park-affald der ikke kan få lov at blive liggende. i en ny habitatsstruktur, Det socialefor element
Brokker og ukurant materiale fra nedrivninger
Projektet er et generelt princip for et byggesystem, der
forbindelse med efterisolering af gavlene arbejdet med
dels dyrker det æstetiske potentiale i murbrokker, ukurant
genbrugsmaterialer, der skaber en ny materialeæstetik,
og svært genanvendeligt byggeaffald, og dels under
hvor det levende og ekspressive udtryk i byggeaffaldet
søger hvordan vi kan øge biodiversiteten i vores byer
fremhæves og dyrkes.
og boligområder ved at gøre sekundære strukturer til potentielle habitater for flora og fauna. Vi arbejdede ud
Da vi fra starten tegnede ‘åbne’ konstruktioner, fandt vi
fra et ønske om at finde en metode til at bygge rumlige
det oplagt at arbejde med gavlen som habitat for områ-
strukturer af genbrugsmaterialer med lavest mulig bear-
dets dyr og planter – som led i en større strategi for at
bejdning af materialet, og et ønske om at undgå destruk-
øge biodiversiteten. Det endelige gabion byggesystem
tive eller kemiske samlinger i opbygningen.
kan udover gavlene oplagt også bruges til nye sekundære strukturer som skure og landskabelige elementer.
Gennem forløbet bevægede vi os løbende igennem gen-
Et modernistisk planlagt boligområde som Vollsmose
brugshierakiet, fra gamle blokke og sten til en fascination
kan anses som en biodiversitetsmæssig ørken, hvor de
af de bunker af brokker og blandet byggeaffald, der
velfriserede grønne græsplæner og tætnede bygninger
findes ved selv den mest nænsomme nedrivning og
ikke efterlader dyrelivet mange muligheder. Med en om-
som er svære at genbruge uden stor grad af bearbejd-
lægning af ubrugte udearealer til vild natur, og opbyg-
ning. Det endelige projekt tager derfor udgangspunkt i
ning af gavle og sekundære strukturer til habitater, vil
off-the-shelf gabioner, der kan optage brokker og varie-
en øget biodiversitet og herlighedsværdig gå hånd i
rende ukurant byggeaffald i et regulært system, som
hånd. De bunker af park- og byggeaffald, der aldrig ville
stables og samles mekanisk. De opførte strukturer kan
få lov at blive liggende i byerne, danner gode habitater
afmonteres og skilles ad, når de er udtjente, og projek-
for dyr og planter, og med gabionerne genintroducerer
tet kan derfor ses som en funktionel og æstetisk opbe-
vi disse materialer i en arkitektonisk sammenhæng.
varingen af brokker, der ellers ville blive vejfyld. Strukturerne er tegnet med åbninger til udskiftelige kasForslaget er udarbejdet i relation til den konkrete kon-
setter, som kan bruges i forskellige sociale sammen-
tekst og er en tilføjelse til de eksisterende bygninger i
hænge og skabe en større forankring i lokalsamfundet.
Vollsmose og områdets uderum. Ud fra en ide om, at de
Vi forestiller os, at områdets skoleklasser kan lære om
eksisterende bygninger bør opgraderes i stedet for at
biodiversitet og økologi lokalt, og kan arbejde aktivt
rives ned, valgte vi at fokusere på det arkitektoniske
med habitatsstrukturerne som led i undervisning og
potentiale i bygningernes blanke gavle. Vi har derfor i
dagligdag.
78
Skitser af materialitet, funktion, begrønning og struktur med gabionen som udgangspunkt.
Habitatstrukturen forbinder bygningerne med landskabet i vores overordnede strategi for et grønt løft af området. Gabionerne og de udskiftelige kassetter danner habitatet for dyr og planter, og større åbninger ind til de bagvedliggende lejligheder udgør nye altaner til beboerne. For forbipasserende bliver strukturen en foranderlig æstetisk oplevelse i hverdagen, og for de engagerede lokale beboere fungerer den som socialt samlingspunkt.
79
tion
Konstruktion
tion
Konstruktion
tion
Konstruktion
og gevindstænger forankres i eksisterende gavl t der ikke er genbrug er off-the-shelf
med genbrugsmaterialer som seperat lag nde struktur, som spændes fast for stabilitet ående gevindstænger justerer afstand til gavl
rede habitater, vedligeholdelseskrævende eller ge materialer
- præfabrikerede kassetter lukket med vindpap - monteres og fastspændes på gavl
- udskiftelige kassetter indsættes og fastgøres fra forsiden
- design for dissasembly - varierende grader af permanens
Præfabrikerede kassetter med genbrugt og ukurant kasseret mineraluld monteres først på eksisterende gavl. Efterfølgende spændes den selvbærende gabionstruktur fast som regnskærm og habitat for flora og fauna. De mindre trækassetter kan indsættes og udskiftes løbende og kan derfor bruges til mere forgængelige eller vedligeholdelseskrævende habitater, og som interaktivt element for lokale.
80
Stablingen 2. generation
Slanke træelementer der ligger af på stenene.
Kraftigt dimensioneret træ der ligger af på stenene.
Slanke træelementer der ligger af på stenene.
Vendte sten for mere ‘luftige søjler’.
Træet og stenene som to parallelle forløb.
Vendte sten for mere ‘luftige søjler’.
Indledende forsøg med stablinger og opbygning af genbrugsmaterialer, og trækassettens relation til grundstrukturen
Udsnit 1:10
- materialet i hænderne, fylde og stable gabioner - analog forståelse af materialernes udtryk
Modelstudie i 1:50 af gabionen som stablet byggesten i skala med bygningernes oprindelige betonelementer, og i 1:10 af det levende udtryk, som opstår i gabionernes varierende fyld.
10
81
Alternative strukturer
- støttemur til landskabelig bearbejdning
lternative strukturer
Opbevarings / renovationsskuret
Alternative strukturer
- Havemur, rumdannelse, er sted til ophold
ternative strukturer
Cykelskur
e
Strukturen er oplagt til opførelse af mindre sekundære strukturer, der forbedrer området for både mennnesker og naturen.
hieraki tryk, konstruktion og materiale
Natuglen: - Uglekasse på ca. 40*60cm - (hule træer)
Mindre løst ved fra beskæring og renovation af haver og parker.
Tårnfalken: - Falkekasse på ca. 25*45cm - (hule træer eller klippeåbninger)
Flagermusen: - Hulrum fx mellem stablede mursten - (huler, grotter, tagrum, kældre, hulmure) Rør i varierende materiale,
Mursejleren: - Hulrum eller mursejlerkasser - (klipper, tagrum, tagudhæng, hulmure)
udtjente tagsten Småfugle: - Forskellige fuglekasser, evt. hængt uden på gabioner
Større stykker træ, ofte skåret op ved fældning af døde eller syge bytræer
Ukurante eller ikke-genbrugelige mursten
Vilde bier spiller en vigtig rolle i byens biodiversitet, og bor i små mellemrum i ved eller sten ellerspeciallavede ‘bihoteller’
Vedbend skaber gemmesteder, ‘stiger’, og habitater
Sommerfugle lever og spiser forskellige steder, pollenrige planter og blomstrende vedbend tiltrækker dem i stor stil.
Murbrokker evt. med cementmørtel Pollenrige planter tiltrækker et rigt insektliv
Betonbrokker evt. med armeringsjern
ikke- flyvende insekter lever og overvintrer imellem brokkerne i kontakt med jorden.
flyvende insekter lever og overvintrer imellem brokker, vedbend og dødt ved.
Kortlægning af potentielle materialer og beboere. Hierakiet med tungere materialer i bunden matcher behovet for skjul og overvintring hos mindre insekter og dyr. Kassetterne kan specialiseres som fuglekasser og andre habitater til større fugle og dyr. Strukturen kan i kraft af materialesammen sætning og tilpasning af de større åbninger skabe et bredt spektrum af potentielle habitater, og kan tilpasses lokale forhold og behov.
82
Collage som viser vores overordnede strategi for området, med ‘vild’ natur introduceret på en del af de grønne flader, samt habitatsstrukturen som sekundære strukturer i landskabet og tilføjelse til de eksisterende bygninger.
83
84
FRA BLOK TIL BLOK RENOVERING AF EN OPGANG MED KASSEREDE VINDUER OG DØRE
85
FRA BLOK TIL BLOK
KARL MAGNUS BOASSON, REBEKKA PETTERSEN OG JOHANNES L. PLATZ
Vi har arbejdet med at give kasserede termoruder og
skellige granulatstørrelser og organiske og uorganiske
døre et nyt liv som bygningselementer med et æstetisk
materialer. Vi valgte at fokusere på uorganisk materiale til
særpræg. Projektet tager udgangspunkt i nedrivningen af
fyldning af termoruderne for at undgå mug og råd, da vi
en stor blok i Birkeparken og genbrug af de materialer,
ikke kunne garantere, at rammerne var 100% tætte efter
der er flest af – døre og vinduer – til at renovere trappeop-
de blev fyldt på ny. Sideløbende testede vi vores facade-
gangen til nabobygningen. Vi har forsøgt at give trappe-
elementer i mock-up studier i 1:1, hvor vi undersøgte ver-
opgangen, som er et vigtig socialt rum i boligområderne,
tikale/horisontale system, og hvordan elementerne holdes
bedre lys, lyd og klimatiske forhold. Termoruderne har en
på plads. Senere i processen valgte vi at fokusere på
levetid på cirka 30 år, derefter punkterer de og mister
trappeopgangen som et udvalgt sted at teste elementer i
deres termiske evne. Til gengæld er glassets kvaliteter
renoveringen. Her kunne vi undersøge facadeelementer-
som klimaskærm stadig god. Ved at fylde rudens luftlom-
nes translucens med granuleret glas og samtidig arbejde
me med uorganisk granuleret byggeaffald har vi givet
med vores træelementer, der kunne supplere termorude-
ruderne og byggeaffaldet en ny æstetisk værdi. Elementer-
elementerne.
ne får et æstetisk udtryk i kraft af det granulerede byggeaffald og bliver ophængt i et enkelt ophængningssystem.
Undervejs i processen blev vi bevidste om, at vores elementer ikke egnede sig til at dække hele facader og valgte
I dette eksempel er ruden fyldt med knust glas, som giver
derfor at arbejde med et udvalgt nedslag, hvor elementer-
elementet en translucent overflade med et rigt lysspil, der
nes kvaliteter kunne fremhæves og de forskellige udfor-
kan bruges i uopvarmede rum med behov for dagslys.
dringer tilgodeses. Resultatet blev renovering af trappe
Der findes to typer døre: spån-døre og massiv-døre.
opgangen med fokus på at løse de problematikker, der
Spåndørene bliver brugt til efterisolering af opgangene
knytter sig til denne, deriblandt dårlige lys-, isolerings- og
med et enkelt ophængningssystem. Massivdørene, med
akustiske forhold. I trappeopgangen supplerer elementer-
deres karakteristiske snit af fyrrestave lamineret med fiber
ne hinanden: massivdørens egenskaber som taktil og
og finerplader, bliver skåret op i stave og sat sammen
varm giver liv og hjemlighed og bidrager akustisk, kanal-
som akustikloftselementer.
døren giver et ekstra lag isolering, de fyldte termoruder fungerer som regnskærm og giver samtidig et unikt æste-
Vi har fra starten arbejdet fysisk på værksted med opskæ-
tisk udtryk og lysspil gennem sin transparens. Birkepar-
ring af døre, åbning og opfyldning af termoruder, granule-
ken er et konkret eksempel, hvordan elementerne kan
ring af bygge affald, og ophængningssystemer. I forsøge-
indgå i en helhed, men de kan også tænkes at indgå i en
ne med termoruderne undersøgte vi, hvordan man kunne
helt anden sammenhæng. Ophængningssystemet mulig-
fylde dem ved at åbne dem i toppen, med et lille eller
gør at kunne optage vinduer i ulige formater, og termoru-
stort indgreb, hvorefter vi kunne fylde dem med granule-
den kan i sig selv optage forskellige former for uorganisk
ret materiale. For granulering af materialer testede vi for-
granulat, der kan tilpasses konteksten.
86
Birkeparken
Ressurseblokken / Utvalgte materialer
Birkeparken
Ressurseblokken
Døren Birkeparken
Døren
Vindue
Organisk organisk Vandabsorberende > lidt vejrbestandig Lukketvannabsorberende > lite værbestandig Mat overflade lukket
Ressurseblokken / Utvalgte materialer
Vinduer Vinduer Døren
11
organisk vannabsorberende > lite værbestandig lukket
vannavis
transpar
matt overflate
reflekter
enkel å oppdele > fleksibelt format
krevende
Beton Elementer Betonelementer - Brukes til nyoppførte byggninger i området Bruges til nyopførte bygninger i området
Dører Døre
uorganis
Vinduet Vinduet Uorganisk uorganisk Vanafvisende > meget vejrbestandig vannavisende > meget værbestandig Transparent transparentoverflade Reflekterende 12
matt overflate
reflekterende overflate
enkel å oppdele > fleksibelt format
krevende å oppdele > fast format
ser
14
14
87
SE
TET
Leilighetsdører Spondør
Krav til spåndøren: • Spåndøren er oprindelig et indendørs element og lidt vejrbestadig
90 x 210 cm
X 392
80 x 210 cm
X 224
• Spåndøren er efter tilretning mere udsat i kanter og hjørner
70 x 210 cm
X 280
- skal beskyttes for enden
Totalt
896
- skal stå fuldt overdækket
• Spåndørens indre er et restmateriale og af begrænset (æstetisk) kvalitet. - skal udnyttes i stort format, men kan med fordel tilpasses specifikke mål • Spåndøren findes i stort antal
Hoveddører Massivdør 90 x 210 cm
Hele dørbladet
En tilrettet flate
X 168
Rettvinklete staver
Frie former 15
Hele dørbladet
En tilrettet flate
Rettvinklete staver
Frie former
Ingen (gjenbruk)
Lite (få skjæringer)
Stort (mange skæringer)
Stort (CNC)
Fullt
Tilrettet
Staver
Fri form
Maks
Høy
Høy
Varierendee
Begrenset
Middels
Høy
Maks
88
Døren Døren
Døren Døren
Døren Døren
Døren Døren
Massivdøren Massivdøren materialeundersøkelser materialeundersøkelser
Massivdøren Massivdøren materialeundersøkelser materialeundersøkelser
Massivdøren Massivdøren materialeundersøkelser materialeundersøkelser
Massivdøren Massivdøren materialeundersøkelser materialeundersøkelser
21
23
et
knde
21
23
22
24
22
24
Opstalt Opstalt Opstalt
Snitt
Snitt Snit
Plan
Plan Plan
en
est
s
et ov
Detalje Detalje Detalje 89
31
31
Hele rammen bevares
Liten åpning
Stor åpning
HELE ingenRAMMEN BEVARES
LILLE lite ÅBNING
middels STOR ÅBNING
Indgreb
GRANULAT
Ingen full
Lidt fin - mellom
Middel fin - mellom - grov
TRANSPARENS
Granulat
Fuld
Fin - mellem
Fin - mellem - grov
Transparens
maks
Maks
Ingen / lidt
lidt / middel
Krævende at få materialet ud
Nemt at få materialet ud
ANALYSE INNGREP
FREMTIDIG Fremtidig genanvendelse GJENANVENDELSE
ingen / liten krevende å få materialet ut
liten / middels
enkelt å få materialet ut
sblokken
pgang ngssystem
101
90
82
Vinduet
Fyllt termorute som fasadeelement
TEGL (MØRKEBRUN-LER) Bearbejdelsesgrad: Svær granulering:
grov
vægt pr. 100 ml. :
115 g.
granulering:
mellem
vægt pr. 100 ml. :
117 g.
granulering: vægt pr. 100 ml. :
fin 134 g.
57
Vinduet
Fyllt termorute som fasadeelement
TEGL (RØD-LER) Bearbejdelsesgrad: Svær granulering:
grov
vægt pr. 100 ml. :
89 g.
granulering: vægt pr. 100 ml. :
granulering: vægt pr. 100 ml. :
mellem 89 g.
fin 118 g.
54
Vinduet
Fyllt termorute som fasadeelement
FLISE (PORCELÆN M. GRØN GLASERING) Bearbejdelsesgrad: Middel granulering:
grov
vægt pr. 100 ml. :
102 g.
granulering:
mellem
vægt pr. 100 ml. :
granulering: vægt pr. 100 ml. :
93 g.
fin 115 g.
55
Vinduet
Fyllt termorute som fasadeelement
GLAS Bearbejdelsesgrad: Let granulering: vægt pr. 100 ml. :
grov 121 g.
granulering:
mellem
vægt pr. 100 ml. :
136 g.
granulering: vægt pr. 100 ml. :
fin 132 g.
102
58
91
GENBRUGT BETONS ÆSTETISKE OG PRAKTISKE POTENTIALE
92
93
GENBRUGT BETONS ÆSTETISKE OG PRAKTISKE POTENTIALE ROBIN HJORTSHØJ SØRENSEN, MORTEN BJØRN JØRGENSEN, JESPER VALLEBO VON STAFFELDT OG EMIL WITTRUP-JENSEN
Vi bliver bedre og bedre til at genbruge mange af vores
præsenterer en masse muligheder. Alt efter hvad vores
ressourcer og vi bliver mere og mere opmærksomme
materiale skal bruges til og hvor i bygningen det skal
på vigtigheden af genbrug. Men der er nogle materialer,
bruges, kan man ud fra de æstetiske og mere tekniske
som er svære at genbruge i den form de er blevet givet.
beskrivelser bestemme, hvor i bygningen materialerne
I Vollsmose vil man nedrive dele af bebyggelsen og
kan bruges. Nogle af de materialer, vi præsenterer, har
bagefter bygge nyt. Her er drømmen, at man vil genbru-
et højt forbrug af cement, men har også en høj æstetisk
ge så meget af de eksisterende betonelementer som
værdi og vil kunne bruges flere gange. Andre materialer
muligt og bruge dem i det nye byggeri. Ideen er god,
som fx stampet jord med betonstykker kan ikke direkte
men også svær, da byggeriet ikke er bygget til at skulle
bruges igen, men det forventede forbrug af CO2 vil
skilles ad igen og bygges på ny. I processen med at
være forsvindende småt.
skille betonelementerne ad vil mange af elementerne blive beskadiget. Problemet er, at beskadigede eller
Vi har arbejdet med fysiske forsøg, og materialerne er
ikke hele stykker ikke kan bruges – så hvad gør man
lavet af os selv med de redskaber, vi havde tilgang til.
med dem. En mulighed kan være at køre dem væk,
De stykker af beton, som vi har brugt i de nye materialer,
knuse dem ned til ukendelighed, bruge forsvindende
har haft en størrelse, vi selv har kunnet håndtere. Hvis vi
små mængder i ny beton eller bruge det i asfalt.
havde haft mere maskinkraft og tid kunne vi have undersøgt andre former og brugt større stykker beton og lavet
Vi synes, der ligger et potentiale i af finde på måder,
større materialeprøver.
hvorpå man kan bruge den ukurante eller beskadigede beton i elementer i det nye byggeri i Vollsmose. Vores
Vores projekt er et katalog, hvor man skal vurdere æste-
opgave præsenter et katalog over mulige måder at an-
tik og forbrug overfor hinanden. Man har muligheden for
vende betonen i nye elementer i det nye byggeri i Volls-
at se dele fra det gamle byggeri i stedets nye byggeri.
mose. Vi præsenterer flere forskellige materialer i vores
Forhåbentligt viser vores projekt nogle muligheder for at
katalog, alle sammen med synlige stykker af gammelt
bruge det som førhen var affald, og gøre dette affald
beton fra Vollsmose. I vores katalog præsenterer vi vores
synligt og skabe smukke og forførende materialer.
materialers æstetiske værdier, den estimerede brug af
Projektet søger således at vise interessanet alternative
genbrugssten og bindemiddel i de nye materialer og en
materialer, der kan hjælpe med at reducere vores for-
mulig brug af dem. Vi kommer ikke med ét svar, men
brug i byggeriet. .
94
Strategier for genbrug
Forventet udbytte
Strategier for genbrug
Kanbruges ikke bruges 50% kan 50% ikke
50% Kankan brugesbruges 50%
rug
Strategier for genbrug
11
12
Udgangspunkt
Genbrug 1:1
11 11
VægVæg/ facde / facade
Laves til nyt materiale
Gulvbelægning gulvbelægning
1:2
Strategier for genbrug
11
Facadeelement Facadeelement
13
Konstruktion
Organisering
ggelse
Transformering Klimaskærm
ng
Fordeling nye materialer i nyt Fordeling afaf nye materialer i nyt byggeri
19
byggeri
ent 11
95
14
Udvalgte forsøg
TESTTEST NR: NR:
Vægt: Tykkelse Fremgang: Behandling:
8 kg 65 mm Støbt Vandglas
Vægt v. 2 m² overflade Genbrugsbeton andel CO² brugt
90 % 0,01 kg
Eksempel på beregning af CO2-forbrug Vægt: 5,3 kg Tykkelse 50 mm Fremgang: Støbt CO²-aftryk Behandling: Palmeolie
Potentialer: Facade Gulv Termisk masse bærende væg Ikke bærende væg
kg. kg. kg. kg.
Genbrugt beton Cementmørtel
CO² / kg CO² / kg
0 0,1
Samlet CO² aftryk
0,1 / 100 x 10 %
Binder:
Eks
Potentialer:
Totalvægt 8 Tilslag (Genanvendt 7,2 Vægt v. 2 m²beton) overflade Sand + Genbrugsbeton Vand andel 60 % 0,8 CementCO² (20% af mørtel c. 1/5 blanding) brugt 0,084 kg
Overflade reference:
Cement Cement Sand Sand Vand Vand Sten
Beton Beton 06-200 75x75 mm. mm.
Binder:
Beton Beton CementCement
Tilslag:
Tilslag:
56
Cement Sand Vand
Størrelse: 250 x 250 mm Størrelse: 250 x 250 mm
Materialer:
Beton 25x25 mm.
Binder:
Materialer:
5
Beton Cement
Tilslag:
Størrelse: 250 x 250 mm
Materialer:
TEST NR:
Facade Gulv Termisk masse 100 % bærende væg 90 % Ikke bærende væg 10 % 2 % Overflade reference:
CO
Tot Tils San Ce
Ge Ce
kilde http://www.materialepyramiden.dk/
0,01 CO² / kg
Sam
Palmin afskrabet Vandglas
Tilslag Sand + vand
Palmin
Cement
Ubehandlet
Potentialer: Potentialer: 3,5 kg 3,5 kg 23 mm 23 mm Facade Facade StampetStampet v. håndkraft v. håndkraft Gulv Gulv Ingen Ingen Termisk Termisk masse masse bærendebærende væg væg Vægt v. Vægt 2 m² overflade v. 2 m² overflade Ikke bærende Ikke bærende væg væg Genbrugsbeton Genbrugsbeton andel andel 25 % 25 % CO² brugt CO² brugt 0 kg 0 kg Overflade Overflade reference: reference: Vægt: Vægt: Tykkelse Tykkelse Fremgang: Fremgang: Behandling: Behandling:
Potentialer: 3,8 kg 3,8 kgPotentialer: Potentialer: 28 mm 28 mm Facade Facade Facade StampetStampet v. håndkraft v. håndkraft Gulv Gulv Gulv Bivoks, Linolie Bivoks, Linolie Termisk masse Termisk Termisk masse masse bærende væg bærendebærende væg væg Vægt v. 2 m²Vægt overflade v. Vægt 2 m² overflade v. 2 m² overflade Ikke bærendeIkke væg bærende Ikke bærende væg væg Genbrugsbeton andel 90 % Genbrugsbeton Genbrugsbeton andel andel 33 % 33 % CO² brugt CO² brugt 0,01 kg CO² brugt 0 kg 0 kg Overflade reference: Overflade Overflade reference: reference: Vægt: Vægt: Vægt: 8 kg Tykkelse Tykkelse Tykkelse65 mm Fremgang: Fremgang: Støbt Fremgang: Behandling:Behandling: Vandglas Behandling:
Eksempel på beregning af CO2-forbrug Vægt: 5,3 kg Tykkelse 50 mm Fremgang: Støbt CO²-aftryk Behandling: Palmeolie
Genbrugt beton Cementmørtel
CO² / kg CO² / kg
0 0,1
Beton 75x75 mm.
Binder:
6
Størrelse: 250 x 250 mm Beton Cement
Tilslag:
Binder:
Binder:
TEST NR:
53
Cement Sand Vand Sten
Eksempel på beregning af CO2-forbrug
Facade Gulv Termisk masse 100 % bærende væg 90 % Ikke bærende væg 10 % 2 % Overflade reference:
kg. kg. kg. kg.
0,1 / 100 x 10 %
Cement Cement Sand Sand Vand Vand Sten
Potentialer:
Totalvægt 8 Tilslag (Genanvendt 7,2 Vægt v. 2 m²beton) overflade Sand + Vand Genbrugsbeton andel 60 % 0,8 Cement CO² (20%brugt af mørtel c. 1/5 blanding) 0,084 kg
Samlet CO² aftryk
Palmin Palmin afskrabet afskrabet
Tilslag:
56
Størrelse: 250 x 250 mm Størrelse: 250 x 250 mm Beton Beton 06-200 75x75 mm. mm.
Beton Beton Cement Cement
Materialer:
TESTTEST NR: NR:
Ler Kalk Sand Vand
Tilslag:
Ler Kalk Sand Vand
Binder:
Binder: Tilslag:
Binder:
Cement Beton Beton Sand 6x6 mm.6x6 mm. Vand
Materialer:
Størrelse: 250 x 250 mm Størrelse: Størrelse: 250 x 250 250 mm x 250 mm Beton Beton Beton Stampet25x25 Stampet mm. jord jord
Tilslag:
5 22
Beton Cement
Materialer:
TEST NR: TESTTEST NR: NR: Materialer: Tilslag:
Ler Kalk Sand Vand
Materialer:
Ler Kalk Sand Vand
Binder:
Tilslag:
Beton Beton 25x25 25x25 mm. mm.
Binder:
Tilslag:
Beton Beton StampetStampet jord jord
Materialer:
Størrelse: Størrelse: 250 x 250 250 mm x 250 mm
Materialer:
11
Materialer:
TESTTEST NR: NR:
Ubehandlet
kilde http://www.materialepyramiden.dk/
0,01 CO² / kg
CO²-aftryk Totalvægt Tilslag (Genanvendt beton) Sand + Vand Cement (20% af mørtel c. 1/5 blanding)
5 3 1,6 0,4
kg. kg. kg. kg.
Genbrugt beton Cementmørtel
0 0,1
CO² / kg CO² / kg
Samlet CO² aftryk
0,1 / 100 x 40 %
100 % 60 % 32 % 8 %
kilde http://www.materialepyramiden.dk/
0,04 CO² / kg
Palmin afskrabet
Bivoks Bivoks Vandglas
Palmin
Ubehandlet Ubehandlet
Ubehandlet
Ubehandlet Ubehandlet
Tilslag
Tilslag
Sand + vand
Sand + vand
Cement
Cement
Ubehandlet
Linolie Linolie
54
51
Potentialer: Potentialer: Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Facade Facade StampetStampet v. håndkraft v. håndkraft Gulv Gulv Sæbespåner Sæbespåner Termisk Termisk masse masse bærendebærende væg væg Vægt v. Vægt 2 m² overflade v. 2 m² overflade Ikke relevant Ikke relevant Ikke bærende Ikke bærende væg væg Genbrugsbeton Genbrugsbeton andel andel Ikke relevant Ikke relevant CO² brugt CO² brugt Ikke relevant Ikke relevant Overflade Overflade reference: reference: Vægt: Vægt: Tykkelse Tykkelse Fremgang: Fremgang: Behandling: Behandling:
Vægt: Vægt: Tykkelse Tykkelse Fremgang: Fremgang: Behandling: Behandling:
5 kg 5 kg 40 mm 40 mm Støbt Støbt Bivoks, Linolie Bivoks, Linolie
Vægt v. Vægt 2 m² overflade v. 2 m² overflade Genbrugsbeton Genbrugsbeton andel andel 66 % 66 % CO² brugt CO² brugt 0,04 kg 0,04 kg
Potentialer: Potentialer:
Vægt: Tykkelse Fremgang: Behandling:
Facade Facade Gulv Gulv Termisk Termisk masse masse bærendebærende væg væg Ikke bærende Ikke bærende væg væg
Vægt v. 2 m² overflade Genbrugsbeton andel CO² brugt
Overflade Overflade reference: reference:
18 kg 200 mm Stampet
30 % 0,00 kg
Potentialer: Facade Gulv Termisk masse bærende væg Ikke bærende væg Overflade reference:
TEST TEST NR: NR:
Totalvægt Tilslag (Genanvendt beton) Vægt v. 2 m² overflade Jord (Kalk, ler,sand, vand)andel Genbrugsbeton CO² brugt
18 kg. 5,4 kg. 40 % 12,6 kg. 0,04 kg (Estimat)
Genbrugt beton Jord
0 0,0 0,0 / 100 x 70 %
CO² / kg CO² / kg
Beton 25x25 mm.
Jord Ler Vand
Binder:
Tilslag:
Beton 25x25 mm.
Eksempel på beregning af CO2-forbrug Vægt: 5,3 kg Tykkelse 50 mm Fremgang: Støbt og stampet CO²-aftryk Behandling:
Samlet CO² aftryk
TEST NR:
Størrelse: Størrelse: 500 x 300250 mmx 250 mm BetonBeton grus Jord Jord Cement
Binder:
7 8
Tilslag:
Ler Kalk Sand Vand
Materialer:
Beton 25x25 mm.
Binder:
Størrelse: 500 x 300 mm Beton brokker Jord
Tilslag:
7
Cement Cement Sand Sand Vand Vand Sten Sten
Binder:
Beton 6 - 75 mm.
Binder:
Beton 6 - 75 mm.
Materialer:
TEST NR:
Størrelse: Størrelse: 250 x 250 250 mm x 250 mm Beton Beton Cement Cement
Tilslag:
44
Materialer:
TESTTEST NR: NR: Tilslag:
Ler Kalk Sand Vand
Materialer:
Ler Kalk Sand Vand
Materialer:
Ingen
Binder:
Ingen
Binder:
StampetStampet jord jord
Tilslag:
Tilslag:
Størrelse: Størrelse: 250 x 250 250 mm x 250 mm
Materialer:
33
Materialer:
TESTTEST NR: NR:
8
Cement Sand Vand Sten
Eksempel på beregning a
Potentialer: Facade Gulv Termisk masse 100 % bærende væg 30 % Ikke bærende væg 70 %
CO²-aftryk
Totalvægt Tilslag (Genanvendt beton) Jord (Kalk, ler,sand, vand) Cement
Overflade reference:
Genbrugt beton Jord Cement
kilde http://www.materialepyramiden.dk/
0,00 CO² / kg
Samlet CO² aftryk
Palmin afskrabet
Bivoks Bivoks Vandglas
Tilslag
Sæbespåner Sæbespåner
Bivoks Bivoks Linolie Linolie
Palmin
Ubehandlet Ubehandlet
Ubehandlet Linolie Linolie
52
96
Materialer:
Bivoks Bivoks Linolie Linolie
Palmin Palmin
Jord
Ubehandlet
55
0,5
86
97
5 5
4 4
2
3 2
1 Betonklinke, 25 x 500 mm 2 Beslag i stål 3 Trælægte, 30 x 30 mm 1 Betonklinke, 25 x 500 mm 4 Vindspærre 2 Beslag i stål 5 Isolering, 250 mm 3 Trælægte, 30 x 30 mm 6 Dampspærre 4 Vindspærre 6 7 Isolering, 50 mm 5 Isolering, 250 mm 6 8 To lag gips 6 Dampspærre 7 7 Isolering, 50 mm 8 To lag gips 7
3
x 100 mm
ueskarm, 50 x 100 mm
1
8
1
8
75 75
Eksteriør
1 1
2
3 4
5
6 7
8 2
3 4
5
6 7
8
84
98
77 77
el
Model
72
72
73
99 83
ET STEDSPECIFIKT FACADEELEMENT VED GENANVENDELSE AF LOKALE MATERIALER.
100
101
ET STEDSPECIFIKT FACADEELEMENT TUVA BØ LYNG, TIM VIKTORSSON OG NANNA DYRBJERG LARSEN
AFSLUTNING
Nogle bygninger i Vollsmose skal rives ned, men de fleste
nedrivningen. Det nye facadeelement vil have en histo-
skal genetableres. GNX arbejder med at genbruge be-
rie med sig fra det gamle Vollsmose, og vil derved være
tonmoduler til at skabe nye bygninger, og vi fik til opgave
et stedsspecifikt materiale.
at undersøge, om der var nogle af materialerne fra betonblokkene i Vollsmose som kunne genanvendes eller
En stor del af projektet var at eksperimentere med for-
genbruges. Et ønske var at give byggeaffaldet ny værdi.
skellige blandinger. Vi lavede blandt andet blandinger
Vi startede vores proces med at kortlægge, hvilke mate-
med knuste mursten, knuste fliser og gipsvægge. Vi
rialer, vi havde til rådighed. Det, som udmærkede sig,
eksperimenterede også med at mindske mængden af
var andelen af ikke-bærende betonvægge, som vi valgte
cement og erstatte den med fx kartoffelmel, da cement
at kalde spildbeton.
er det materiale, der er mindst bæredygtigt i beton, og enormt ressourcetungt. Undervejs i støbningsprocessen
Vores metode til at transformere betonen til nyt materiale
og forsøgene på at finde den rette blanding opstod
og ny værdi var at knuse betonen til småsten og anven-
mange spændende overflader og teksturer. Vi brugte
de disse i stedet for sand og grus, som er en stor res-
blandt andet genbrugsglas og genbrugsvinyl til at fore
source. Vi lavede mange materialetests for at finde frem
støbekasserne med, hvilke gav nogle spændende ef-
til et passende format, og efter adskillige skitseringer
fekter.
fandt vi frem til et mål i forholdet 1:2, som er det mål, der er gennemgående i facaderne på bygningerne i
Hele vores projekt blev formet af processen og eksperi-
Vollsmose. Vi støbte nye betonelementer i målene
menterne. Alle støbningerne endte med et meget varie-
200x400 mm, som kan bruges som ny facadebeklæd-
ret udtryk og kvaliteter, og demonstrerede såvel styrker
ning, i ´Det Nye Vollsmose´ som skal etableres efter
som svagheder.
102
n - Vollsmose, Odense BETONG METALLFASADEPLATER
RESSURSANALYSE VINDU
MURSTEIN
BETONMODU
rkeparken - Vollsmose, Odense BETONG METALLFASADEPLATER
RESSURSANALYSE VINDU
MURSTEIN
eparken - Vollsmose, Odense
- Vollsmose, Odense
BETONG Beton METALLFASADEPLATER Metalfacadeplader VINDU Vinduer MURSTEIN Mursten
BETONG METALLFASADEPLATER
SPILDBETON VINDU
MURSTEIN
SPILDBETONVÆGGER
GENANDV
103
STØBNING #11 11
grå cement
Væske vand
Andel
Ballast
Andel
beton sand gul nuance
Andel
Test #
11
Hærdning 48 +20
Materiale
Bindemiddel
Materiale
Test #
h °C
Bindem
grå cem
Væske vand
Vægt Støbekasse
Ikke efterbehandlet
Bemærkninger
EfterArbejde
krydsfinér glas
kg
Støbekassen er genbrugt til flere støbninger. En konsekvens af det estetiske udtryk er lav genbrugsprocent, men derimod er elementet holdbart. Støbningens styrke er ikke blevet påvirket af sne, frost, regn og fugt.
Stærkt arkitektonisk potentiale da den gule, glatte overflade giver en marmoreffekt i sit udtryk. Elementets nyanse bliver dybere når den bliver udsatt for fugt.
Arkitektonisk
Arkitektonisk
Bemærkninger
Støbekasse
1,8
Totalt Genbrug
22.1 %
STØBNING #13 Test #
Bindemiddel
13
grå cement
Bindemiddel
13
grå cement
Materiale
Test #
Materiale
Ballast
Andel
STØBNING #13
Andel
Væske
vand
beton mursten Andel sand
Ballast beton mursten sand Andel
Væske Andel
Hærdning
Hærdning 48 +20
vand
48 +20
h °C
Vægt
h °C
BemærkArkitekto-
nisk Arkitektonisk
104
EfterArbejde
EfterArbejde
krydsfinér
ninger Bemærkninger
kasse
Støbekasse Støbe-
Vægt vinyl krydsfinér vinyl
Andel
2,6
2,6
kg
kg
Ikke efterbehandlet
Ikke efterbehandlet
Støbekassen ertilgenbrugt til flere støbninger. Støbekassen er genbrugt flere støbninger. Elementet viser Elementet viser god holdbarhed fremstår stabil. Støbningens styrke er ikke god holdbarhed og fremstårog stabil. Støbningens styrke er ikke blevet påvirket sne, frost,afregn ogfrost, fugt. regn og fugt. blevet afpåvirket sne,
Totalt Genbrugsvinylen skaber et estetisk mat og masGenbrug sivt udtryk på den ene siden. Den andre siden Genbrugsvinylen skaber et estetisk mat og masfremstår derimod mer grov, men fortsat massiv. sivtnyanse udtrykbliver på den ene Den andre siden Elementets dybere nårsiden. den bliver fremstår derimod mer grov, men fortsat massiv. udsatt for fugt.
62.5 %
Elementets nyanse bliver dybere når den bliver udsatt for fugt.
Totalt Genbrug
62.5 %
krydsfin glas
Støbek af det e er elem virket a
Stærkt glatte o tryk. El bliver u
DAG 1 - FIN OVERFLADE PROCESS
DAG 1 - GROV OVERFLADE
FACADESKITSER
105
BETONGELEMENT
mping
Clamping
Clamping
Clamping
HOOKING HOOKING & CLAMPING & CLAMPING Det tektoniske alfabet. Det tektoniske alfabet.
Hooking
Hooking
Hooking
Clamping
Clamping
Det tektoniske alfabet. Det tektoniske alfabet.
Hooking
DETALJ
Hooking
DETALJ
Hooking
Hooking
106
KALKMØRTEL
STEMNING VOLLSMOS
107
DET FÆLLESSKABENDE MELLEMRUM EN SEKUNDÆR KLIMASKÆRM I VOLLSMOSE
108
109
DET FÆLLESSKABENDE MELLEMRUM CLARA HØEG, JULIE LEJRE, NINA OTHEL OG SOFIE NAVER MARKUSSEN
Med en sekundær klimaskærm af demonterede bygge-
ny. Det er gjort igennem feltstudier med registering i
materialer fra Birkeparken i Vollsmose adresserer vores
fotografi, tegninger og opmålinger.
projekt tre nuværende problemstillinger i området.
Med vores fællesskabende mellemrum skaber vi ophold mellem ude og inde. Vi arbejder med en differentering i
Den første tager afsæt i den nedrivning af eksisterende
materialerne mellem ude og inde. Ude bruger vi de ma-
boligmasse, som Birkeparken står overfor, og som vil
terialer, som tåler vind og vejr, mens vi inde bruger mere
efterlade en omfattende mængde af demonterede bygge-
komfortskabende materialer, som er nært mennesket.
materialer. Her peger vi med projektet på, hvordan de
Hvor plastvinduet udvendigt klemmes på plads af en
demonterede byggematerialer kan genbruges i en ny
metalliste, bruges indvendigt en træliste. Udvendigt
sekundær klimaskærm med mindst mulig bearbejdning.
bruges HEB-bjælken i metal som søjle, indvendigt bruges træsøjler. Udvendigt står rustikasoklen rå, indven-
Den anden udfordrer Birkeparkens store åbne udendørs
digt beklædes den med træ og skaber et siddested, et
rum, der forekommer som et uprogrammeret ingen-
sted til ophold.
mandsland, som er svært at forstå i en menneskelig skala. Her ser vi med den sekundære klimaskærm et
Vi har koblet og sammenføjet byggematerialerne på en
potentiale for at skabe fælleskabende mellemrum på
måde med henblik på at skabe et adskilleligt bygge
tværs af boligerne – rum som inviterer til ophold i en
system. Vi tilføjer for eksempel ekstra lister uden på de
menneskelig relaterbar skala.
genbrugte vinduer, som klemmer sammen om de enkelte vinduesrammer og gør det muligt at demontere et en-
Den sidste søger at gøre op med de flade facader, som
kelt vindue fra facaden. Den ekstra tilføjelse af bygge-
er på stedet. Her undersøger projektet, hvordan vi kan
materialer gør det muligt at drifte bygningen, samtidig
genbruge facadernes byggeelementer, særligt med
med, at det er lettere at genbruge materialerne i fremti-
udgangspunkt i byggeriets eksisterende vinduer. Ved
den og derfor mindre destruktivt i materialebrug.
at omorganisere og sammenkoble demonterede byggelementer undersøger vi, hvordan en sekundær klima
Ved at undersøge, omorganisere og sammenføje ge-
skærm kan skabe dybde i facaderne – materielt, visuelt
brugte demonterede byggematerialer fra Birkeparken
og rumligt.
skaber vi en sekundær klimaskærm, som danner nye rumligheder med materialemæssig, proportionel og kul-
Vi har undersøgt byggematerialerne på nært hold for at kunne udvælge og sammenkoble byggematerialerne på 110
turel genkendelighed til konteksten.
GENBRUGTE MATERIALER
BYGGERI TIL NEDRIVNING
FÆLLESSKABENDE RUM
MATERIALEPALETTE AF UDVALGTE GENBRUGTE BYGGEMATERIALER
SEKUNDÆR KLIMASKÆRM
111
112
TRÆBEKLÆDNING UNDERSØGELSE
HJØRNESAMLING UNDERSØGELSE
VINDUESSAMLING UNDERSØGELSE
REGISTERING AF EKSISTERENDE VINDUER
113
114
Skitseforslag af nicher og adgangsforhold 115
LITTERATUR
Beim, A., Ejstrup, H., Kjær Frederiksen, L., Hildebrand,
Kjær Frederiksen, L., Stylsvig Madsen, U., Beim, A.
L., Stylsvig Madsen, U., Munch-Petersen, P., Sköld, S.,
(red.), Oberender, A. (red.), & Butera, S. (red.) (2016).
Zepernick Jensen, J. (red.), & Arnfred, L. (red.) (2019).
Idékatalog over nye designstrategier for genanvendelse:
Cirkulært Byggeri: Materiale Arkitektur Tektonik.
Et InnoBYG-projekt. (2 udg.) Det Kongelige Danske
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for
Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konser-
Arkitektur, Design og Konservering.
vering.
https://issuu.com/cinark/docs/circularconstruction_ 080919_low
Leatherbarrow, D., Mostafavi M., (1993). On Weathering – The Life of Buildings in Time, MIT Press, Cambridge
Beim, A., & Hvejsel, M. F. (2018). Circular Tectonics?
Massachusetts.
– Towards an ecology of continuity, means, relations, strategies and innovation in architectural practice.
Nielsen, S. (2017). Rebeauty – Nordic Built Component
Abstract: ICSA 2019 – International Conference in Struc-
Reuse, Tegnestuen Vandkunsten, Copenhagen.
tures and Architecture, Lisbon, Lisbon, Portugal. Nordby, A. S. (2009). Salvageability of building materials. Beim, A. (2018). Design for Disassembly. I M. Aitchinson
Doctoral thesis NTNU, Trondheim.
(red.), Prefab Housing and the Future of Building: Product to Process (1 udg., s. 106-110). Lund Humphries.
Sørensen, A., Smith, K. H., Juel Lyng, R., Beim, A., & Sköld, S. (2019). Ressourceplan: Cirkulær kortlægning
Beim, A., Sørensen, P., & Kjær Frederiksen, L. (red.)
ved nedrivning af byggeri. Enemærke & Petersen a/s.
(2015). Genbyggestudier. (1. udg.) Kunstakademiets
https://www.innobyg.dk/media/75895/den-cirkulaere
Arkitektskole, Institut 1. https://issuu.com/cinark/docs/
-ressourceplan-screen.pdf
genbyggestudier_ind_170116_low_03_r Stylsvig Madsen, U., & Kjær Frederiksen, L. (2018). Brand, Stewart, (1995). How Buildings Learn: What
Idékatalog over designstrategier for design for disas-
Happens After They’re Built. Penguin Books.
sembly i præfabrikeret byggeri: Et InnoSPIRE-projekt. CINARK, Kunstakademiets Arkitektskole.
Butera, S., Oberender, A., Stylsvig Madsen, U. (red.),
https://issuu.com/www.innobyg.dk/docs/idekatalog_
Beim, A. (red.), & Kjær Frederiksen, L. (red.) (2016).
web_version
Materialeatlas over byggematerialers genbrugs- og genanvendelsespotentialer: Et InnoBYG-projekt. (2 udg.)
Stylsvig Madsen, U. (2016). The tectonics of recycling.
Teknologisk Institut Byggeri. https://issuu.com/www.
I P. J. S. Cruz (red.), Structures and Architecture:
innobyg.dk/docs/materialeatlas
Beyond their Limits (s. 57-58 (bog) + 219-226 (CD)). CRC Press.
GXN, et al. (2018). Building a Circular Future, Copenhagen. 116
Sammensætning af kabelbakker - detalje
117
entialet af de uskønne materialer
STØBNING #9 Test #
Materiale
9
Bindemiddel
Andel
Væske vand
Ballast
Andel
beton mursten
grå cement kartoffelmel
Andel
Hærdning 48 +20
h °C
Vægt
Arkitektonisk
Bemærkninger
118
EfterArbejde
Støbekasse
2,6 krydsfinér vinyl
kg
Ikke efterbehandlet
Støbekassen er genbrugt til flere teststøbninger. Udfordrende at erstatte cement med kartoffelmel, men dette forstærket det bæredygtige resultat i form af genbrug. Støbningens styrke er ikke blevet påvirket af sne, frost, regn og fugt.
Genbrugsvinylen skaber et mat udtryk. Derimod blev den anden side meget grov og ujævn i sit udtryk. Elementet ændrer visuel karakter og bliver dybere når den bliver udsatt for fugt.
Totalt Genbrug
78.6 %
CINARK Center for Industriel Arkitektur