IDÉKATALOG designstrategier med lerjord og hampekomposit

19 ress

IDÉKATALOG IDÉKATALOG designstrategier med lerjord og designstrategier med lerjord hampekomposit og hampekomposit

Et forsknings- ogEt innovationsforløb for forsknings- og innovationsforløb kandidatstuderende på på Det Kongelige Akademi Kunstakademiets Arkitektskole 2018 Konservering Arkitektur, Design, 2018

De træer som fældes for at skabe lysningen, bruges i bygningen eller indgår i Skovskolens kredsløb på anden vis

I lysningen placeres bygningen som udhules, således at den bliver lysningen

De enkelte volumener adskilles, så fornemmelsen af udsyn og indblik mellem bygningskroppe og træer skabes

Stue etg.

Isometri 1:20 1:10

Isometri vindu 1. etg. 1:20

Test 38 to impress

Test 40 to impress

IDÉKATALOG

designstrategier med lerjord og hampekomposit

Et forsknings- og innovationsforløb for kandidatstuderende på Det Kongelige Akademi, 2018

Det Kongelige Akademi / CINARK – Center for Industriel Arkitektur

Illustration fra projekt Forskerbolig, Skovskolen NĂ¸ddebo.

PUBLIKATIONEN ER UDGIVET AF CINARK – Center for Industriel Arkitektur, Institut for Bygningskunst og Teknologi, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering www.kglakademi.dk/cinark-center-industriel-arkitektur Forsknings- og innovationsforløb efteråret 2018 Programansvarlige for Settlement, Ecology & Tectonics: Anne Beim & Ulrik Stylsvig Madsen.

REDAKTION Anne Beim Julie Zepernick Jensen Ulrik Stylsvig Madsen Tone Ida Vecht BIDRAGSYDERE Kandidatprogrammet SET / Det Kongelige Akademi Vejledere: Anne Beim, Uffe Leth, Frans Drewniak, Jan Tanaka, Søren Nielsen. Virksomheder: JAJA Architects, Tegnestuen Vandkunsten, Egen Vinding & Datter. Arkitektstuderende: Amanda Andresen, Andreas Skytt Hvid, Carl-Johan Rosenkær Olsen, Emil Göhns, Erling Aleksander Bakke Nybråten, Hannah Appelgren, Jonas Plambeck Ottosen, Julie Meiland Hansen, Kristina Rogers, Lau Corvind Christensen, Magnus Aamand Lindquist, Mari Hancock Bjerknes, Marianne Rudkjøbing Moth, Mathilde Schelde Pedersen, Nicolai Nielsen Espensen, Nora Ødegård, Tobias Jansson, Tone Ida Vecht. PRODUKTION Produktionsstyring: Jens V. Nielsen Produktion: Production Facilities

INDHOLD

INTRODUKTION Om Idékataloget

TEGNESTUEN VANDKUNSTEN / EGEN VINDING & DATTER

Introduktion

In-situ-støbt ler

Akustikplader af lerjord og ålegræs

Lerjord – forvitring

Indeklima på Kirkebjerg Skole

JAJA ARCHITECTS / HEMP ECO SYSTEMS Introduktion

En økologisk bolig

HempLime i transformation

Forskerbolig, Skovskolen Nøddebo

URBAN SHELTER Urban shelter

LITTERATUR

OM IDÉKATALOGET Dette idékatalog samler konkrete designstrategier,

Økologiens tektonik

der retter fokus på stampet lerjord (Rammed earth)

Sammen med andre vigtige sektorer, står byggeriet

og hampekompositer (Hemplime/-crete). I kraft af

overfor at skulle reducere sit CO2 aftryk med 70%

deres egenskaber som et minimalt forarbejdet natur-

senest 2030. Beslutningen beror på en bred politisk af-

materiale og som en biokomposit har de begge

tale om en klimalov, som blev indgået i december 2019.1

mange anvendelsesmuligheder og kan derfor spille

Når byggeriet skal bidrage med at nå i mål med 70%

en central rolle i fremtidens ressourceansvarlige

– eller måske 100% reduktion i CO2 udledning, betyder

byggekultur. Designstrategierne er udviklet som led i

det blandt andet, at vi skal revidere måden, vi bygger

et intenst forsknings- og innovationsforløb i efteråret

på i dag og bruge færre materialer, der afhænger af

2018 på kandidatprogrammet Bosætning, Økologi

CO2-tunge fremstillingsprocesser så som beton, tegl og

og Tektonik ved Det Kongelige Akademi i tæt samar-

stål. I stedet skal vi til at anvende større mængder mate-

bejde med forskningscenteret CINARK – Center for

rialer, der har et lavt CO2 aftryk, eller som ideelt set er

Industriel Arkitektur, Tegnestuen Vandkunsten /

helt CO2 neutrale.2

Egen Vinding & Datter samt JAJA Arkitekter / Hemp Eco Systems.

Det kalder på en U-vending i byggeriet, der indebærer, at alle tænkelige muligheder skal undersøges; heriblandt

Vi står som verdenssamfund i disse år overfor en global

om traditionelle materialer kan anvendes på nye måder

økologiske krise, der tvinger os til at tænke nyt, hvis vi

i nutidigt byggeri. Og ligedan, om det er muligt at anven-

vil sikre opretholdelse af balancen i naturens økosyste-

de fx biobaserede kompositter som erstatning for de

mer og dermed fasholde livsbetingelserne for fremtidens

mere CO2-tunge materialer. Hvis man ser på vores

generationer. På verdensplan står byggeindustrien ifølge

byggekultur, har vi i flere tusinde år haft tradition for at

rapporter fra FN’s Miljøorganisation for tæt på 40 % af

bygge med naturens egne materialer. Der er således

den samlede energirelaterede CO2-udledning fordelt

mange erfaringer og teknikker, vi kan lære fra historien,

på henholdsvis fremstilling af byggematerialer, opførelse

men der er også behov for at tænke i nye baner og

og vedligeholdelse af bygninger, samt driften af vores

undersøge, hvordan disse løsninger kan videreudvikles,

bygningsmasse (herunder vores daglige forbrug af

så de indgår på nye måder i arkitekturen.

energi i både hjemmet og på vores arbejdspladser). I takt med at energiproduktionen til vores daglige funk

Materialestudier, undersøgelser af traditionelt håndværk

tioner omlægges til mere vedvarende energikilder, så

og forslag til nye designstrategier har været omdrejnings-

som sol- og vindenergi, bliver den energi, der bruges til

punkt i udviklingen af de 8 projekter, som præsenteres

selve opførelsen og vedligeholdelse af vores bygnings-

her og som alle gentænker brugen af stampet lerjord og

masse en vigtig nøgle til at opnå reduktioner i forhold

hampekomposit i fremtidens byggeri. Et enkelt projekt

til den fremtidige CO2-udledning indenfor byggeriet.

har undersøgt anvendelse af CLT.

Denne problematik har de sidste år i regi af forsknings-

Et 9 ugers intenst forsknings- og innovationsforløb

centeret CINARK dannet udgangspunktet for udvikling

Som en del af de studerendes femte år på kandidatpro-

af begrebet radikal tektonik, der retter fokus på nødven-

grammet Bosætning, Økologi og Tektonik har vi udviklet

digheden af at gentænke måden, vi bygger på i frem

et særligt undervisningsformat kaldet ”Forsknings- og

tiden. 6

1. Aftale om klimalov, den 6. december 2019, Regeringen. Loven blev vedtaget af Folketinget den 18. juni 2020. 2. Zimmermann, R. K., Andersen, C. M. E., Kanafani, K., & Birgisdottir, H. (2020). Klimapåvirkning fra 60 bygninger: Muligheder for udformning af referenceværdier til LCA for bygninger. Polyteknisk Boghandel og Forlag. Forskning i det byggede miljø, SBi, Bind. 2020:04

Innovationsforløbet”. Her er det ambitionen at knytte

taxonomier og rumlige udtryk, når de bliver sammenlig-

praksis, undervisning og forskning sammen på nye

net med vægge bygget i stampet lerjord, støbt hampe-

måder. Formålet er at udvikle innovative løsninger, som

komposit eller CLT-elementer.

har afsæt i aktuelle problemstillinger indenfor byggeriet. I forløbet arbejder de studerende tæt sammen med for-

Materialer som disse og den tilhørende byggepraksis,

skellige fagpersoner fra byggeriet og udvikler konkrete

kan bidrage ikke bare til udviklingen af byggeriet, men

designstrategier gennem tektoniske eksperimenter med

også til løsningen af nogle af de vigtigste samfundsmæs-

materialer og forslag til nye arkitektoniske løsninger.

sige udfordringer, som vi står overfor i dag. De tilbyder en anden form for bæredygtig ressourcetænkning og

I efteråret 2018 bestod forløbet af et tæt samarbejde

mulighed for at udvikle en ny form for byggekultur. Gen-

mellem 18 kandidatstuderende, forskere fra CINARK

nem en dyb forståelse af lerjord som materiale, kan man

og repræsentanter fra virksomhederne; Egen Vinding &

udfordre dets fysiske og æstetiske kvaliteter og derigen-

Datter, Tegnestuen Vandkunsten, JAJA Arkitekter samt

nem undersøge nye designstrategier, der både bygger

Hemp Eco Systems. Her arbejdede studerende med ud-

videre på – og udfordrer den traditionelle byggeteknik.

gangspunkt i konceptet ’Økologiens Tektonik’ og forskellige delproblemstillinger formuleret af virksomhederne.

Designstrategierne i dette idékatalog spænder vidt fra nye mere industrialiserede byggeprincipper med CLT-

De undersøgte blandt andet materialekarakter, arkitek-

elementer, over overfladebehandling af facader i lerjord,

toniske kvaliteter i byrummet og mulige anvendelsesom-

til støbning af nye kompositplader af hamp og calcium

råder på tværs af konstruktioner i stampet lerjord, støbte

oxid, som kan anvendes både i nybyggeri og ved trans-

hampekompositkonstruktioner og CLT- byggeelementer.

formation. Fælles for strategierne er en diskussion af,

Dette har ført til 8 studieprojekter, som repræsenterer

hvordan et øget fokus på de CO2 reducerende materi

konkrete bud på, hvordan man med stampet lerjord,

aler i byggeriet er en vigtig nøgle til udviklingen af frem

hampekomposit og CLT, kan svare på en bred vifte af

tidens ressourceansvarlige byggekultur eller snarere

problematikker, som de studerende selv har udvalgt og

– økologiske arkitektur.

formuleret. Idékatalogets opbygning Økologiens tektonik som afsæt

Opbygningen af dette katalog følger en meget enkel

for gentænkning af fremtidens byggeri

struktur. Efter dette indledende afsnit kommer en kort

To spørgsmål har ligget til grund for undersøgelserne

introduktion til de medvirkende virksomheder og deres

i dette forsknings- og innovationsforløb: Kan vi bygge

rolle i forløbet, herunder en redegørelse for de forskelli-

fremtidens huse af stampet lerjord, hampekomposit

ge fælles aktiviteter og formidlingen af projekterne efter

eller CLT-elementer? Og hvordan påvirker økologisk

forløbets afslutning. Herefter følger 8 selvstændige af-

tækning byggeriets processer og metoder, og hvordan

snit, der beskriver de enkelte studieprojekter. Disse af-

skaber vi arkitektur i samspil med naturen? De tunge

snit indledes alle af en kort beskrivelse, hvor de stude-

bærende konstruktioner, som traditionelt bygges i beton

rende med egne ord præsenterer de problematikker,

og tegl, bliver udfordret hvad angår deres materiale-

som projektet adresserer, efterfulgt af en rigt illustreret

mæssige egenskaber (fx overfladekarakter), tektoniske

præsentation af hver af designstrategierne.

TEGNESTUEN VANDKUNSTEN / EGEN VINDING & DATTER FORSØG MED LERJORDS ANVENDELSE I ARKITEKTUREN – DETS TEKTONISKE POTENTIALER

Forsknings- og Innovationsforløb beskrevet i dette

Tegnestuen Vandkunsten har gennem sit snart 50-årige

idékatalog var opdelt i to hovedspor, der skulle

virke udfordret byggeriets rutiner, og de har gennem

undersøge de arkitektoniske potentialer ved hen-

deres arkitekturpraksis tilstræbt at udvikle en bygge

holdsvis lerjord og hampekomposit. Her skulle også

kultur med fokus på sociale og bæredygtige kvaliteter.

spændviden i deres mulige nye anvendelse i bygge-

I de senere år har de haft særlig fokus på byggemateri-

riet udforskes. To virksomheder fra hver sin del af

aler som træ, tang og ler i forskellige udviklingsprojekter.

byggeindustrien meldte sig på banen til sporet som

Ligedan har de været aktive i forsøg med anvendelse

vedrørte lerjord. Det var henholdsvis Tegnestuen

af byggeriets genbrugsmaterialer, som grundlag for

Vandkunsten, repræsenteret ved arkitekt/partner

etablering af det cirkulære byggeri. Overordnet har de

Søren Nielsen og Egen Vinding & Datter repræsen

drevet flere udviklingsprojekter, der i særlig grad har

teret ved murer Lasse Koefoed Nielsen og murer

undersøgt de tektoniske potentialer og de heraf afledte

Line Gringmuth, der som erfarne videnspersoner

arkitektoniske kvaliteter. Tegnestuen Vandkunsten har

på tværs af arkitektonisk praksis og økologisk entre-

gennem flere år medvirket som erhvervspart i Forsk-

prenørvirksomhed skulle arbejde sammen med de

nings- og Innovationsforløbene ved kandidatprogram-

studerende.

met BØT, der har været gennemført i regi af CINARKs spireprojekter under InnoByg (2015-2020). Egen Vinding & Datter er en mindre entreprenørvirksomhed, som dækker alle håndværksfag, og som siden 1980 har arbejdet målrettet med at skabe nye natur- og miljøvenlige byggemetoder. Et gennemgående fokus i deres arbejde er materialevalgets miljøaftryk, hvilket

betyder at de altid prioriterer materialer, der tager mest

i fast stampet form og som mørtel/puds. Erfaringerne

muligt hensyn til miljøet ved udvinding, fremstilling, byg-

fra workshoppen ledte de studerende til at afprøve en

geri, drift og vedligeholdelse, og bortskaffelse. Egen

hel række af nye eksperimenter med overfladebehand-

Vinding & Datter udfører arbejde på tværs af både ny-

linger, -strukturer og -nedbrydning. Ligesom, forsøg

byggeri og renovering af eksisterende huse og har de

med trykstyrke og andre former for tilslag blev gennem-

senere år været involveret i flere forsøgsprojekter, hvor

ført med specialvejledning fra DTU.

forskellige bæredygtige materialer og løsninger er blevet testet og dokumenteret. Parallelt med deres entreprenør-

Erfaringer fra dette arbejde blev bragt videre i opførelsen

virksomhed har de en produktion af komprimerede ler-

af en indgangsinstallation for udstillingsstedet, A. Peter-

sten og lermørtel til opmuring og puds. Stenene er frem-

sen Collection /& Craft i foråret 2019, som blev til i et

stillet af moræneler og har samme dimensioner som

samarbejde mellem Egen Vinding & Datter og Tegne-

normalmursten. Her fremhæver de, at energiforbruget

stuen Vandkunsten. Installationen bestod af 21 ens ler-

til produktionen af lersten kun udgør 1/20 af den energi,

plader med forskellige strukturer, overfladebehandlin-

der anvendes til produktion af brændte mursten, hvor-

ger og farver. Lerpladerne blev udstillet som led i den

for CO2 aftrykket er betragteligt lavere en både tegl og

internationale farvedag: Colour Days (den 21. marts).

beton.

A. Petersen Collection /& Craft ønskede med udstillingen at tilvejebringe; ”et nysgerrigt og grundlæggende fokus

Som led i undersøgelserne om lerjords anvendelse i

og undring over farve, form og materialitet.” To kandidat

arkitekturen, blev forløbet indledt med en éndags work

studerende fra forsknings- og innovationsforløbet; Tone

shop med murerne Lasse Koefoed Nielsen og Line

Ida Vecht og Magnus Aamand Lindquist bidrog med

Gringmuth. De gennemgik her lerjordens særlige mate-

erfaringer og metoder de havde udviklet gennem deres

rialetekniske egenskaber og mulige anvendelse både

egne forsøg.

IN-SITU-STÃ&#x2DC;BT LER 12

IN-SITU-STØBT LER

DEL I - EXPERIMENT

TOBIAS JANSSON OG HANNAH APPELGREN

Billeder af forskellige forsøg, Richard Serras verbum liste og modelbillede

Serras verb lista

UNDERSØGELSE

Eksperimenterne udvikler vi i forhold til et konkret pro-

Vores projekt fokuserer på lerets tilgængelighed i den

jekt for et mindre geologisk museum på Møn, hvilket gør

danske natur. Vi studerer, hvordan man kan bruge leret

det muligt for os, at diskutere eksperimenterne i forhold

direkte på stedet ved hjælp af en in-situ støbemetoder.

til et ”reelt” byggeprojekt.

På denne måde, kan et oldgammelt byggemateriale moderniseres gennem nytænkning af byggeprocessen.

FREMTIDSPERSPEKTIVER

Støbeprocessen kræver mindre arbejdskraft end for

Projektet er et bud på, hvordan man i fremtiden kan

eksempel stampning af ler og derfor vil prisen på slut-

bygge 1-2 etagers bygninger i ler og dermed skabe et

produktet blive mindre.

økologisk alternativ til betonbyggeriet. Lerjorden findes allerede på stedet og fjerner derfor behovet for energi-

PROCES Vi er i gang med en række eksperimenter, hvor vi tester forskellige blandinger af ler for at undersøge, hvordan støbningens egenskaber (trykstyrke, erosion m.m.), samt dets æstetiske udtryk bliver påvirket.

belastende transport.

DEL I - EXPERIMENT

DEL 1 - EKSPERIMENT

DEL I - EXPERIMENT DEL I - EXPERIMENT DEL I - EXPERIMENT DEL I - EXPERIMENT DEL I - EXPERIMENT to fire to layer to mix to impress to pour

to pour

to impress

Test Test 01 01 to to pour pour

to mix

to layer

to fire

Test08 03 Test Test 08 pour to totoimpress impress

Test 19 Test 13 Test 13 Test 07 toto impress to mix pour to mix

Test Test 3821 Test 42 Test 06 42 pour toto impress to drip layer to layer

Test Test 4030 Test 16 Test 48 43 Test 16 toimpress pour totofire mix layer to to fire

Test Test22 46 Test 39 45 to impress totofire impress layer

Material Material 1,5 lera : 2 sand : 2 vatten

Material Material Material 1,5lera lera: :22sand sand: :0.5 0.5kalk cement :2 1,5 : 2 vatten 1,5 lera : 2 sand : 0.5 kalk : 2 : vatten spån

Material Material Material Material 2 1,5 lera : 4lera sand 0.5 cement : 1.5 #4 #9 vit #10 : 2:sand : 0.5 kalk :2 #vatten 4 # 9 # 10 vatten

Material Material Material Material 1lera lera :22sand sand 0.5 kalk 0.5 sand: ::0.25 0.5gips gips 0.75 1,5 lera :1.5 kalk:::0.75 2 vatten 11lera : :1.5 0.5 1,5 lera : 1.5 sand : 0.5 gips : vatten akryl vatten : :socker

Material Material Material Material Material 0.5 lera :sand 1sand sand : 0.5 kalk : 0.5 lera:::1.5 1.5 :0.5 0.5 gips 0.75 lera gips sand ::0.5 gips ::0.75 211lera 4:1.5 sand : 0.5 cement ::0.75 1.25 2 lera ::kol 4pigmenterad sand : 0.5lera cement : vatten : hästmoj vatten vatten vatten ::spån

Material Material Material 111lera sand : 0.25 lera::2:1.5 1.5 sand lera sand : :00 vatten vatten::tyg :blöt spån vatten gips kol

Egenskap Egenskap Tog lång attatt torka menmen är relativt Tog långtidtid torka är stark och inte speciellt kantstött. relativt stark och inte specielt Bör stanna i träram minst ett dygn.

Egenskap Egenskap Gick snabbare att torka nr 2, Tog lång tid att torka. Pgaän dörreleEgenskap kunde tas lerans ut ramkrympning och ment samt sprack Tog lång tid att snabbare torka. Pga verkar starkare samt tyngre. lergjutningen redan efter några dörrelement samt lerans krytimmar. mpning Uttryck sprack lergjutningen redan några timmer. Uttryck Gråareefter färg med skiftningar som Då spånen det var relativt storauttrycket. och förstärker entropiska porösa lyckades elden bränTräavtrycket syns medaldrig varierande Uttryck na själva leran. Leran fick istället ett styrka. Då spånen var relativt stora popcorn utrryck.

Egenskap Egenskap Egenskap Egenskap Då det verkar som cementen Helt oanvändbar som element Tog väldigt lång tidatt att torka men och Helt oanvändbar som inte krymper utsträckning visar tydligt huri samma olika leror reagerar sprack. element men visar som kalken klarade sigtydligt dörrpartiet vid gjutning; vit lera spricker marhur lerorsprickor. reagerar vid utanolika att skapa kant, grov lera spricker mindre medgjutning; vit spricker lera spricker an fin lera inte alls. Uttryck Uttryck markant, grov Vacker ljus färg lera som spricker påminner om Uttrycket blireller än mer vit betong gips. mindre medan fin organiskt lera inteoch unikt då leran den gjutits mot avgör Uttryck spricker alls. resultatet. Olika blandingar uttrycks genom lager vilket uttrycker entropin.

Egenskap Egenskap Egenskap I test 21, 28 29 torka. testade vi vatFärgen blandas in att med leranKunde där Tog väldigt lång tid Socker och leraoch hälldes samtidigt i Egenskap tenmängdens inverkan på eventuelolika av stöpningen blir färgad tas ur delar ramen först efter tvåvilket dagar. en form från två olika håll gav Socker och lera hälldes la ytan sprickor. Vikan fann ejlera. någon skillnad svart. Färgen tänkas erodera Krympte mer än brun Verkar ena en mix av socker och lera. samtidigt i enänform från Akryltvå mellan testerna. bort. aningen lättare brun lera.som Fickor med socker skapas kan olika håll vilket gav ena ytan färgen torkade långt efter att leran minska eroderingen men påverka en mix av socker och lera. Uttryck Uttryck var torr. bärförmågan. Ett- uttryck som påminner om en Fickor med socker skapas marmorering där den svarta färgen Uttryck som kan minska eroderingen blandas med lerans färg. Akrylen blandades med leran att att Uttryck med påverka bärförmågan. upplösas och skapade ett marYtan får ett organiskt uttryck med mor-uttryck stenen. en blanding iav socker och lera, där Uttryck skikt i ytan skapas av socker.

Egenskap Egenskap Egenskap Egenskap Den svarta färgen hos pigHästmojen armerade leran och gjorKolpulver och lera samtiTvå blandningar avblandas lera den göts med Då sågspånnen brändes skapades Egenskap menterade leran färgar avmotversig mot de den samtidigt mycket lättare. digt och skapar enhetligt mateett intervall på 1 ett minut. Blandingaren hård yta som sannolikt Då sågspånnen brändes stöpningens yta. rial. Kolpulvret är en ekologisk nas fästs samman men dess fästkar både erosion och erodering.och skapades en hård yta som ekonomisk fördelaktig pigmentering. punkt kan tänkas försvaga lerans sannolikt motverkar Uttryck Uttryck Tog längre tid påhållbarhet. sig att både torka. bärförmåga och AnvändUttryck erosion och erodering. Uttrycket blir organiskt till sin form Fick något ljusare, mjukare utbart vidett där stöpning i omgångar Sågspånen formger ytan på leran och får en oregelbunden på tryck samt betydligt mer kantstötta krävs. så att den blir mer organisk.färg Elden ytan medatt enytan blandning av svart och kanter. Uttryck gör sedan får en mörkare, Uttryck lerans färg. Ytan fårsvart en svart kulörfårsom ändrar Uttryck nästan ton som uttrycket Sågspånen former ytan på uttryck ochjordens intensitet vid torkning. I och med påverkan på att påminna sten. leran så attomden blir mer orlergjutningens färg skiftar de två ganisk. Eldeni kulör gör och sedan att på blandningarna en linje

Egenskap Egenskap Egenskap Tyget tyckskolblandni ejfångad påverk Gjutningen Gips blandas med l Två olika skaper. och med yta bra. Den o delar av stöpningen göts ett interva

1,5 lera : 2 sand : 2 vatten

kantstött.

Bör stanna i träram minst Uttryck ett dygn.uttryck av lerans färg Autentiskt men med ljus prickar Uttrycksom resultat av vattnet

Autentiskt uttryck av lerans fätg men med ljus prickar som resultat av vattnet.

vatten : spån

och porösa lyckades elden aldrig bränna själva leran. Leran fick istället ett popcorn utrryck.

DEL I - EXPERIMENT Fasadtester

Undersøgelse af overflader

Uttryck Olika blandingar uttrycks genom lager vilket uttrycker entropin.

0.75 vatten : socker

Ytan får ett organiskt uttryck med en blanding av socker och lera, där skikt i ytan skapas av socker.

1.25 vatten : spån

ytan får en mörkare, nästan svart ton som får uttrycket att påminna om sten.

kan hjälpa eroe Färgen kan mot tänkas under. Blandingarna Uttryck dess textur troligtv men vara beständig och tycks bilda en u Leran blir tydligt form tid. med egenskaper lik både på detaljnivå i f Uttryck stöpning. men också präglas helhetena Uttrycket

karaktär av både o Uttryck precist. Stöpningen En blandning av vit Uttryck textur väck vilk som geroch ett entropis Två olika svarta ytor mjukkan karaktär. något naturligt man se en tillko oreg trollerbad mellan de variation två olika ib skapar olika mönste

TESTER

DEL 2 - TEST

DEL II - TESTER 27-11-18

TRYCK

VATTEN

VIKT

TORKNING

UTSEENDE

Ler Ler

Ler ++Gips Ler Gips

Ler ++ Cement Cement Ler

Ler + Ler + Kalk Kalk

Torktid och minskning Torktid minskning var 1 dag efter Torktidenoch för kalkblandningen Torktiden kalkblandningen vari 9 dafrigöring frånför form där härdning skedde En påtaglig minskningfrån i volym hardär skett. 1gar. dag efter frigöring form

Torktid och minskning Torktid minskning var 1 dag efter Torktidenoch för gipsblandningen Torktiden gipsblandningen var frigöring frånför form där härdning skedde i9 dagar. subtilfrigöring minskningfrån i volym hardär skett. 1 dagEn efter form

härdning skedde i 9 dagar. En påtaglig minskning i volym har skett

härdning skedde i 9 dagar. En subtil minskning i volym har skett.

Torktid och minskning Torktid minskning Torktidenoch för cementblandningen var 4 dagar Torktiden förfrån cementblandningen vari efter frigöring form där härdning skedde minskning i volym har 49 dagar. dagarIngen efterpåtaglig frigöring från form där skett. härdning skedde i 9 dagar. Ingen

påtaglig minskning i volym har skett.

Torktid minskning var 2 dagar Torktidenoch för kalkblandningen Torktiden förfrån kalkblandningen var 2 efter frigöring form där härdning skedde i 9 dagar. En påtaglig minskning i volym har dagar efter frigöring från form där skett. härdning skedde i 9 dagar. En påtaglig minskning i volym har skett.

Densitet 1736 kg/m3

Densitet 1660 kg/m3

Densitet 1780 kg/m3

Densitet 1708 kg/m3

Densitet 1736 kg/m3

Densitet 1660 kg/m3

Densitet 1780 kg/m3

Torktid och minskning

Densitet 1708 kg/m3

Trykprøver

DEL 3 - PROJEKT

DEL III - PROJEKT Længdesnit

Plan

DEL III - PROJEKT 0

Tværsnit 0

DEL III - PROJEKT Horisontell gjutning direkt pĂĽ siten

DEL III - PROJEKT Vertikal insitu-gjutning

Proces - model og skitser

Vinduesdetalje

AKUSTIKPLADER AF LERJORD OG ÅLEGRÆS 20

AKUSTIKPLADER AF LERJORD OG ÅLEGRÆS AMANDA ANDRESEN

UNDERSØGELSE

den hvide lerjord ved brug af tre pigmenter i jordfarverne:

Projektet undersøger lerjords potentiale som akustik

guldokker, rødokker og smaragdgrøn. Farverne er inspi-

plade. Med inspiration fra Troldtekts akustikplader, har

reret af glasmosaikken i KoncertKirken på Blågårds

jeg arbejdet med en gentækning af akustikpladen ved

Plads, som jeg arbejder med som ramme for projektet.

at anvende lerjord og ålegræs i stedet for cement og

Jeg har lavet et rammesystem til akustikpladerne, såle-

træ. Idéen er at udnytte lerjordens evne til at optage

des at de sidder i et system af metalrammer, hvori de

fugt og absorbere lyd i et tosidet pladeformat, der kan

kan roteres og holdes på plads af en større træramme.

vendes alt efter, hvilken akustisk egenskab man ønsker.

De enkelte akustikplader er lavet i tre formater: 9 x 36 cm,

Hermed tilstræbes det, at pladen udover sine akustiske

9 x 27 cm og 9 x 18 cm. Pladerne sidder i et system af

egenskaber også har en positiv indvirkning på inde

4 x 4 plader, der vendes sammen.

klimaet. På den ene side har pladens overflade et meget levende udtryk i kraft af ålegræssets tekstur. På den

FREMTIDSPERSPEKTIVER

anden side bliver pladen pudset med et fint, tyndt lag

Udviklingen af akustikplader af lerjord og ålegræs er et

puds. Således arbejdes der med to typer absorption af

forsøg på at udvikle en mere bæredygtig akustikplade

lyd, idet materialer påvirker lydbølger. Den levende side

bestående af materialer, der har en positiv indvirkning

af akustikpladen vil optage lyden i materiale og bremse

på indeklimaet. Ålegræsset findes frit tilgængeligt, og

den, hvorimod den pudsede side i højere grad vil reflek-

ligger i dag som et spildmateriale rundt langs kysterne.

tere lyden.

Ønsket er at udnytte de ressourcer, som er tilgængelige lokalt, og anvende et så rent materiale som muligt. Ler-

PROCES

jorden betegnes som det mest bæredygtige materiale

Efter en række undersøgelser af blanding med forskel

overhovedet, hvilket skyldes, at det kan anvendes i sin

lige lertyper tilsat forskellige fibre (halm, kokos, hamp,

rå form uden tilsætning af bindemidler.

træspåner) er jeg kommet frem til, at den hvide lerjord egnede sig bedst til undersøgelsen. Den hvide lerjord har en meget fin konsistens, der gør den let at arbejde med i mindre formater og den fungerer godt sammen med ålegræsset. Jeg har arbejdet med indfarvning af

1:1 model Akustikelement

PrĂ¸ve af ramme til akustikplader og forskellige farve samt materialeprĂ¸ver

LERJORD â&#x20AC;&#x201C; FORVITRING

LERJORD – FORVITRING TONE IDA VECHT OG MAGNUS AAMAND LINDQUIST

Lerprøver med forskellige behandlinger og prøver, som viser tidslighed

UNDERSØGELSE

stort potentiale i at udforske de æstetiske kvaliteter i

Projektet undersøger lerets potentiale som facade

arbejdet med lerjords naturlige forvitring. Vi ønsker at

materiale med særligt fokus på forvitring. Derigennem

diskutere hvordan bygninger ældes, samt udfordre det

afsøger og diskuterer projektet løsninger i forhold til et

syn vi har på bygningers udseende over tid – kan en

af lerets største udfordringer affødt af vores klima. For-

facades forvitring være et arkitektonisk ønske og mål?

målet med projektet er, at foretage et antal forsøg med udgangspunkt i denne problematik, og derved diskute-

FREMTIDSPERSPEKTIVER

re løsningerne ud fra et arkitektonisk og æstetisk per-

Vi ser et økologisk potentiale i at arbejde med facader

spektiv. I sidste ende ønsker vi at afsøge, hvorvidt ler-

af lerjord. Lerjord er et let tilgængeligt materiale i hele

jord som facademateriale kan indgå som en fremtidig

Danmark, og er en nærmest uudtømmelig ressource.

byggemetode i vores klima.

Lerjord er dog ikke et udbredt materiale i byggeriet. Det bliver kun brugt enkelte steder som indervægge

PROCES

og gulv. Derfor er der et stort uudforsket potentiale i at

I undersøgelsen af nye løsninger har vi set på, hvilke

undersøge, hvor leret ellers kan indgå i bygninger og

typer af bearbejdninger leret kan behandles og formes

måske erstatte andre materialer for derved at blive en

med. Disse typer har vi kategoriseret som indstøbning,

større del af fremtidens byggekultur.

formning, destruering og overfladebehandling. Vi ser et

Foto fra udstillingen ‘Climate – Change for a sustainable Future’ på Det Kongelige Akademi efterår 2019 29

LerprĂ¸ver der er blevet hĂ¸jtryksspulet Procesbilleder

Tidslighed

STAMPET Stampet ler LER

MURET

TONKINTonkinlak LAK

BETON Beton gesims GESIMS

Tidslighed

HESTEMØGHestemøgBLANDNING blanding

Beton BETON GESIMS gesims

STAMPET Stampet ler

MURET MED MALING

LER

Mørtel MØRTEL

EKSISTERENDE

Sporsætning SPORSÆTNING

Sporsætning efter2020 SPORSÆTNING EFTER ÅRår

GUDHÆNG

Tidslighed

TAGUDHÆNG Tagudhæng

LER Ler TAGUDHÆNG

TON SIMS

NDGLAS MMER

MØRTEL Mørtel fuger FUGER

BETON GESIMS

R ÆRVER

TON SIMS

R PUDSET INT

GUDHÆNG

BETON Beton gesims GESIMS

Beton BETON plint PLINT

TAGUDHÆNG Tagudhæng

NDGLAS CADE

NKINLAK LIEF

TON SIMS

TON INT

BETON Beton relief RELIEF

LERPUDS Lerpuds

Beton BETON plint PLINT

Ler i nye bygninger

INDEKLIMA PÃ&#x2026; KIRKEBJERG SKOLE 34

INDEKLIMA PÅ KIRKEBJERG SKOLE ERLING ALEKSANDER BAKKE OG JULIE MEILAND HANSEN

Tværsnit

UNDERSØGELSE

aula med store vinduespartier skaber store temperatur

Projektet tager udgangspunkt i et innovationsforløb om

svingninger, dårlig luft og akustik. Samtidig mangler

ubrændt lerjord som byggemateriale. Ler er et æld

rummet sted for ophold og fordybelse for eleverne. Disse

gammelt og bæredygtigt byggemateriale der kommer

mindre rumligheder kan skabes med skillevægge af ler.

fra jorden omkring os. Dog er der rigtig mange ting ler ikke kan i vores våde klima i Norden. I projektet valgte

PROCES

vi derfor at se på hvilke naturlige egenskaber materialet

Gennem 1:1 materialeundersøgelser har vi fundet frem

har og arbejde med materialet fremfor at tvinge det til

til en tektonik, der gør det muligt at bygge med stampet

noget det ikke kan.

lerjord i flere etager. På den måde kan vi indtage det store tomrum i aulaen og igen gøre det flotte sted brug-

En kortlægning af lers egenskaber som blandt andet indebærer: taktile overflader, at optage og afgive fugt og lugt, absorberer lyd samt optage og afgive varme. Samlet skaber og stabiliserer ler altså et rigtig godt indeklima. Vi fandt derfor ’et site’ i form af Kirkebjerg Skole i Vanløse, hvor man kunne tilføje en lermasse for at forbedre dårligt indeklima. Skolens tre etager høje gamle

bart for stedets elever og undervisere.

ModelĂ¸velse af samling Collage af aula

Plan og lĂŚngdesnit

Modelbilleder

Foto fra Vandkunstens bidrag til udstillingen â&#x20AC;&#x2DC;Colour daysâ&#x20AC;&#x2122; hos A. Petersen / Bygning A i forsommeren 2019

JAJA ARCHITECTS / HEMP ECO SYSTEMS HAMPS POTENTIALER SOM FREMTIDENS ØKOLOGISKE BYGGEMATERIALE

Forløbets andet spor som vedrørte anvendelse af

JAJA Architects er en yngre arkitektvirksomhed, som

hampekomposit og dets anvendelse i arkitekturen

arbejder på tværs af klart definerede områder som:

blev introduceret og fulgt af Kathrin Susanne Gimmel

planlægning af infrastruktur, transformation og biobase-

og Sara Pattriksson fra JAJA Architects. Udfordrin-

rede materialer. De er især kendte for større projekter,

gen var at udforske det arkitektoniske potentiale i

som taler ind i den urbane skala, og deres arkitektur

anvendelsen af produkter fra Hemp Eco Systems;

bæres frem af en uforfærdet og eksperimenterende til-

herunder HempLime og Hempcreed. Hemp Eco

gang. Bæredygtighed er et gennemgående tema, der

Systems spår, at disse typer biobaserede komposit-

beskrives på flere niveauer - fra sociale, historiske og

ter vil blive fremtidens bæredygtige byggemateriale.

fænomenologiske aspekter til konkrete materialevalg og

Studierne har her bestået i fuldskala eksperimenter

byggeteknikker. Her spiller de biobaserede materialer

med selve byggematerialet HempLime og parallelle

en særlig rolle, og de er højt prioriteret i deres materia-

studier af mulige bygningstypologier, hvor denne

levalg og arkitektur. De fremhæver navnlig fornybare

byggeteknik er velegnet at bruge.

materialer, som et middel til at minimere byggeriets miljøpåvirkning. De betoner også det forhold, at denne materialegruppe kombinerer en række unikke egen skaber. De kan absorbere CO2, kan skabe et sundt og behageligt indeklima, og tilbyder særlige æstetiske kvaliteter.

Som indledning til dette spor holdt Kathrin et oplæg om

En overordnet idé, som blev introduceret til de stude-

Hemp Eco Systems, der beskrev materialekomposittens

rende, var at udforme en slags; ”Bedre Byggeskik anno

egenskaber, hvordan det kan anvendes i bygnings

2018”. De færdige resultater var tænkt til at fungere

konstruktioner og deres egne arkitektoniske overvejelser.

som et idékatalog – både på bygningsniveau og helt

Forud for forsknings- og innovationsforløbet havde JAJA

ned i detaljen. Idéen til forløbet var, at de studerende

Architects indledt praktiske undersøgelser af materiale-

fik byggematerialet stillet til rådighed og således skulle

kompositten (hamp og kalk) i samarbejde med Hemp

arbejde med det direkte. I slutningen af forløbet skulle

Eco Systems.

de så aflevere en 1:1 mock-up der gengav deres ideer.

Her havde de set på forskellige arkitektoniske potentia-

I udgangspunktet var det planen, at de studerende

ler ved byggematerialet, og det havde vist sig at have

skulle tegne små huse, som var placeret i forskellige

en række iboende miljømæssige fordele samt en positiv

fysiske kontekster og med forskellige beboere for at

indvirkning på indeklimaet. JAJA Architects var i den

give idékataloget lidt bredde. Denne ide blev dog ikke

sammenhæng også interesseret i at finde en bygge

fulgt op – derimod valgte de studerende selv at udvikle

metode og udvikle færdige bygningsdele, som var enkle.

de arkitektoniske programmer, som spændte fra udvik-

Det vil sige uden alle de forskellige lag som en ’moderne

ling af nye byggesystemer til transformation. Her testede

væg’ består af.

de materialets mulige anvendelse i de forskellige bygningskonstruktioner gennem fuldskalaforsøg.

EN Ã&#x2DC;KOLOGISK BOLIG 46

EN ØKOLOGISK BOLIG MATHILDE SCHELDE PEDERSEN, MARIANNE RUDKJØBING MOTH OG NORA ØDEGÅRD

UNDERSØGELSE

Boligtypen sætter mennesket i fokus både via sine øko-

“En økologisk bolig” er en strategi for, hvordan man

logiske fordele i forhold til indeklima og miljøaftryk og

ved brug af bestandige naturlige materialer kan skabe

via sine rumlige og æstetiske kvaliteter. De synlige kon-

en bygning i spændingsfeltet mellem det rå/massive

struktioner bliver en vigtig del af arbejdet med både

og det forfinende/lette i konstruktion.

hemplime og trækonstruktions æstetiske udtryk: Flader af hemplime udgør det primære facademateriale, som

Boligen bygges op af hemplime, som stampes op inden-

får liv gennem stolperne i trækonstruktionen, der ind

for en bærende trækonstruktion. Hemplime er et bygge-

deler facaden i fag og derved skaber et særligt skygge-

materiale (biokomposit), som består af hampeskærver

spil. I de indre rum bliver loftet særligt ved at lade kon-

(Cannabis Sativa), hydratkalk og naturlige mineraler,

struktionens saksespær stå blotlagt, så de filtrerer lyset

som blandes med vand på stedet. Materialet udgør hele

fra ovenlyset i taget.

vægopbygningen og har derved et ærligt og monolitisk udtryk.

Med projektet håber vi, at gøre nye økologiske materi aler mere tilgængelige for den private bygherre, som

Trækonstruktionen/træskelettet er forfinet i sine dimen

ønsker et hjem med et godt og naturligt indeklima skabt

sioner for at opnå et udtrykt af lethed, hyppig repetition

af økologiske materialer. Det er en bolig med en begræn-

samt et særligt skyggespil både ude og inde. Det spinkle

set levetid, idet vi ønsker at udfordre materialerne og

tømmer er også lettere at håndtere i byggefasen.

lade dem stå frit eksponeret for vind og vejr, kun beskyt-

fremtidsperspektiver

tet af et tagudhæng og en hævet sokkel.

Tværsnit og længdesnit

Collage af hovedrum

Cannabis Sativa skærver Fugtabsorberer op til 5x egenvægt ca. 13 kg

Hydratkalk Ca (OH)2 Binder CO2 25-30 kg

Mix af 5 naturlige mineraler Forlænger kalkens absorberingsevne 3 kg

Vand 60-70 L

Materialer og konstruktion

HEMPLIME I TRANSFORMATION 54

HEMPLIME I TRANSFORMATION MARI HANCOCK BJERKNES, KRISTINA ROGERS OG ANDREAS SKYTT HVID

Længdesnit i landskabet

UNDERSØGELSE

PROCES

Vores opgave var at afprøve produktet Hemplime igen-

Udfordringen har været at skabe en moderne tilpasning

nem et konkret projekt – at transformere trælagrene fra

af fredede og bevaringsværdige bygninger som i dag

1909 på DSBs tidligere centralværksteder på Vesterbro

mangler funktionalitet. Bebyggelsen består af 9 eksiste-

i København til atelierer for kunstnere.

rende huse, hvor vi har tegnet os ind i et af dem for at finde ud af hvad der sker når de overordnede principper

Opgaven bestod i at bruge produktet til at transformere

skal anvendes konkret. Tanken var at vi gennem løsnin-

en bevaringsværdig bygning og derigennem finde et

gen af den konkrete bygning ville finde de detaljer der

princip for fremtidig genanvendelse/reprogrammering

kræver særlig opmærksomhed når man bruger Hemp

af ”funktionstomme” bygninger i byen.

lime i et projekt som dette.

så længe ellettets

Regler for ombygning 1 - Gennembrydning af dæk

2 - Frihold Træskellet

Dækket til 1. sal kan åbnes op/fjernes ved at fjerne planker og spær. R E GL E R F OR

Vægge kan placeres frit så længe man hold er sig fri af træskellettets skråbånd og søjler OMBYGN I N G

3 - Frihold facade For at understrege forskellen på det originale og det tilføjede holdes det nye fri facaden.

2 - Frihold Træskellet

1 - Gennembrydning af dæk Dækket til førstesal kan åbnes op/ fjernes ved at fjerne planker og spær.v

Vægge kan placeres frit så længe man holder sig fri af træskellettets skråbånd og søjler

3 - Frihold facade

2 - Frihold Træskellet

For at understege forskellen på det originale og det tilføjede holdes det nye fri facaden.

Vægge kan placeres frit så længe man holder sig fri af træskellettets skråbånd og søjler

3 - Frihold facade For at understege forskellen på det originale og det tilføjede holdes det nye fri facaden.

Collager

Facadeopstalt

Opstalt 1:50

Stueplan

Isometri vindu 1. etg. 1:20

Struktur - eksploderet isometri Struktur eksplodert isometri

1 etg.

Konstruktionsudsnit

Isometri vindu Stue etg. 1:20

Isometri

Snit

Snitt 1:50

1. salsplan

Opstalt

Stue etg.

Isometri 1:20 1:10

Lodrett snitt

Lodret 1:10 vinduesdetalje

Opstalt 1:20 Opstalt

Vandrett detalje

1:10 Vandret vinduesdetalje

FORSKERBOLIG, SKOVSKOLEN NÃ&#x2DC;DDEBO

FORSKERBOLIG, SKOVSKOLEN NØDDEBO CARL-JOHAN ROSENKÆR OLSEN, JONAS PLAMBECK OTTOSEN OG NICOLAI NIELSEN ESPENSEN

Udgangspunktet er skoven hvori forskerne kan trække sig tilbage fra campus og finde ro.

Lysningen bliver et åndehul i den tætte skov og giver forskerne lys og overblik

De træer som fældes for at skabe lysningen, bruges i bygningen eller indgår i Skovskolens kredsløb på anden vis

I lysningen placeres bygningen som udhules, således at den bliver lysningen

Konceptdiagram

De enkelte volumener adskilles, så fornemmelsen af udsyn og indblik mellem bygningskroppe og træer skabes

UNDERSØGELSE

Sårbarhed overfor vand/nedbør; for at beskytte udven-

Opgaven er en undersøgelse af materialet HempLine’s

dige vægge mod slagregn, og dermed minimere ved

æstetiske, arkitektoniske og byggetekniske muligheder.

ligehold af disse, blev taget udformet med et stort ud-

Materialet blev undersøgt gennem byggepladsbesøg,

hæng. Under støbningen/udførelse af hamp-væggene

1:1 undersøgelser og research. Projektet er en forsker-

var det essentielt at holde en tør byggeplads, da vand/

bolig i tilknytning til Skovskolen i Nøddebo.

fugt ville ødelægge støbeprocessen. Det store tag var med til at sikre en fornuftig byggeplads og større frihed

PROCES

i forhold til ‘byggesæsonen’. Efter hærdning viste det

Gennem forsøg og iagttagelser af materialet blev dets

sig at især skarpe hjørner og kanter var sårbare mod

styrker og svagheder klare, og projektet formede sig

slag og stød. Derfor arbejdede vi med paneler og ind-

derefter. Der blev lagt særligt vægt på disse punkter;

fatninger i træ, som kunne modvirke materialets ‘skøre’

vand/nedbør, støbning/udførelse og resultat.

egenskaber og samtidig blive et arkitektonisk motiv.

Snit AA

1:20

TvĂŚrsnit Plan

Snit B

Snit A

Modelbilleder

Aksometri

Persepktivsnit

Perspektivsnit BB 1:20

Collage - Indvendigt rum

Collager - Facade og det indre gĂĽrdrum

URBAN SHELTER 70

URBAN SHELTER

URBAN SHELTER EMIL GÖHNS

Selvstændig Selvstændig

Median Median

Sofasurfer Sofasurfer

Afhængig Afhængig

Udfordret Udfordret

Kan varetage et job

Tekniske / håndværksmæssige færdigheder

Fungerende Økonomi

Tekniske / håndværksmæssige færdigheder

3 4

Socialt Netværk (uden for miljøet)

Personligt overskud

Vilje til forandring

Tekniske / håndværksmæssige færdigheder

Fungerende Økonomi

Misbrug (Alkohol / Stoffer)

Behov for hjælp

1 - Kan varetage et job 2 - Fungerende økonomi 3 - Socialt netværk (uden for miljøet) 4 - Personligt overskud

Fungerende Økonomi

Socialt Netværk (uden for miljøet)

Misbrug (Alkohol / Stoffer)

Kan varetage et job

Vilje til forandring

Kan varetage et job

Stofmisbruger Stofmisbruger

Misbrug (Alkohol / Stoffer)

Socialt Netværk (uden for miljøet)

Personligt overskud

Behov for hjælp

5 - Behov for hjælp 6 - Vilje til forandring 7 - Misbrug (Alkohol/stoffer) 8 - Tekniske/håndværksmæssige færdigheder

Vilje til forandring

Personligt overskud

Behov for hjælp

Behovsdiagrammer

DET DOBBELTHØJE RUM

SENG VED VINDUE

Med den ekstra loftshøjde opnås følelsen af et stort rum

Sengepladsen der flugter direkte ud i et vindue skaber

på et meget lille areal. Højden og ovenlysvinduet er

en nær kontakt til de udendørs omgivelser, som mange

med til at skabe et rum hvor man føler at man har luft

gadesovere er vant til at befinde sig i. For dem der

omkring sig, på meget lidt plads.

måske har svært ved at befinde sig indendørs er denne korte afstand til det ydre med til at man føler sig mindre

AT KUNNE LUKKE EN DØR

indespærret.

For de hjemløse der til dagligt sover på gaden kan det være svært at føle sig tryg og beskyttet. Specielt de

KVALITETSMATERIALER

kvindelige hjemløse føler sig ofte utrygge ved at sove

De kraftige CLT elementer har en fantastisk taktil over-

på gaden. Noget så simpelt som at kunne befinde sig

flade, i kombination med et arkitektonisk udtryk er de

bag en aflåst dør er med til at skabe tryghed.

med til at skabe rumligheder for de udsatte der signalerer: ”vi vil jer gerne”. For den forbipasserende er form-

DEN HÆVEDE SOVEPLADS

givningen og udtrykket med til at skabe et positivt indtryk

Kombinationen af den aflåste dør og det at være hævet

af et hjemløseshelter frem for misfornøjelse med deres

over eventuelle forbipasserende som man måske føler

tilstedeværelse.

sig utryg ved er endnu en faktor der spiller ind når man taler om at skabe trygge rammer.

900

540 2.400

Stålstige monteret på væg og gulv, fabrikeres på KADK metalværksted

2.400

1.320

6674

Rude monteres i indfræsede riller i CLT elementerne der leveres af KLH

1.440

1.380

700

64°

Øvre soveplads med siddehøjde og udsigt adgang via stålstige

Vindue monteret som integreret element Samlingsdetalje: se tegning De01

460

116°

2.340

540

2.280

+2.660,0

630

540

3.300

390

1.320

Integreret møbel med skrivebord og BB opbevaring i 60mm CLT elementer. Elementerne er med til at afstive shelteren

540

790

900

1.500

Skrivebord samt tilhørende siddemøbel udført i 60mm CLT elementer

740

2.400

Stålstige monteret på væg og gulv, fabrikeres på KADK metalværksted

240

1.830

Shelteren forankres til betonfliser med gevindstænger, Samlingsdetalje: Tegning De03

840

Dæk udskyder sig fra den resterende konstruktion for at etablere en siddeplint

+260,0 60

Pinolhængt dør udført i 60mm CLT element med indfræsning i endestykker for møde med væg Samlingsdetalje: De05

200

260,0

450

3.04751

1.380

4.000,0

630

4.000

690

900

±0,0

AA 900

600

1.000

600

630

2.400,0

2.880

Snit 60

540

900

2.400

840

700

1440

2400

960

1440 2400

540 2.400

Stålstige monteret på væg og gulv,i Rude monteres fabrikeres KADK indfræsedepåriller i metalværksted CLT elementerne der leveres af KLH

900

1557

1.320

Projekt

URBAN SHELTER

Tegning

Opstalt front

2.400

öhns

Bagside 3 lags CLT element Tykkelse: 60mm Areal: 7 m2 Volume: 0.4 m3 Vægt: 200kg

3048

1631

960

1490

60 2.280

2100

2400

25-08-2018

2981

4000

Front 3 lags CLT element Tykkelse: 60mm Areal: 6.6 m2 Volume: 0,4 m3 Vægt: 200kg

1350

1:10

Skala

900

1900

900

960

Dato

540

Rude monteres i indfræsede riller i CLT elementerne der leveres af KLH

2280

Version

4.1

Arkitekt

Emil Göhns

1:10

Skala

KLH - 60mm 3 lags CLT vægelement

21-06-2018

Dato

900

2340

BAN SHELTER

Facadeopstalt

540

2.400

2.340

77 2.400

ROTHOBLASS - VGZ 100mm skrue

3 lags CLT element Tykkelse: 60mm Areal: 6,6 m2 Volume: 0,4 m3 Vægt: 200kg

2280

2340

Udsnit af ovenlys

540

ROTHOBLASS - CONNECT BAND Forseglende bitumen bånd

1.440

1490

60 1.380 540

600

2250

3048

4121

1557

Side, venstre 3 lags CLT element Tykkelse: 60mm Areal: 8,4 m2 Volume: 0,5 m3 Vægt: 250kg

Stålstige monteret på væg og gulv, fabrikeres på KADK metalværksted Gulv

2880

1.320 2280

2.280

1871

900

960

2.400

1.440

1.380

GSEducationalVersion

167

257

2400

2340

2.340

540

Udsnit af ovenlys Afstandsstykke i krydsfiner for affjedring og niveaulering. Dimensioneret efter behov

267

1600

900

2670

900

1.380

540

4.000,0

1770

Tag 3 lags CLT element Tykkelse: 60mm Areal: 5,6 m2 Volume: 0,3 m3 Vægt: 150kg

Betonskrue - ROTHOBLASS - SKR12150CE

450

900

2.340

900

2550

2981

4150

1631

Side, Højre 3 lags CLT element Tykkelse: 60mm Areal: 7,5 m2 Volume: 0,45 m3 Vægt: 225kg

960

KLH - 60mm CLT gulvelement Riller i overflade til dræn udføres med rundsav med land i 45º vinkel, efterfølgende bores huller til dræn.

2400

900

1500 2280

900

450

Rude monteres i indfræsede riller i CLT elementerne der leveres af KLH BB

4.000,0

2400

1.320

700x700x100 betonflise stablet i lag af to

900

Skrivebord samt tilhørende siddemøbel udført i 60mm CLT elementer

450 1320

690

150150

900

450 60

1.320

2280

440

100mm Stabilgrus

Hylder, siddemøbel og øvre seng 3 lags CLT element Tykkelse: 60mm Areal: 4,5 m2 Volume: 0,3 m3 Vægt: 150kg 60

540

2.400

1.830

2.400

Stålstige monteret Skrivebord på væg og samt gulv, tilhørende på siddemøbel fabrikeres KADK udført i 60mm CLT metalværksted elementer

1.500

1830

2100

450

Bærende element og nedre Rudeseng monteres i 3 lags CLT element indfræsede riller i Tykkelse: 60mm CLT elementerne Areal: 1,5 m2 der leveres af KLH Volume: 0.09 m3 Vægt: 45kg

2280 240

1320

900

1.500

1.380

2340

Detalje

1.830

960

2.400

2100

Udsnit af ovenlys

960

lagsudført CLT element Pinolhængt 3dør i 60mm Tykkelse: 60mm Stålstige monteret CLT element med indfræsning i Areal: 1,9 m2 på væg og gulv, endestykker for møde med væg 3 fabrikeres påVolume: KADK0,1 m Samlingsdetalje: Vægt: De05 50kg metalværksted

260,0

Dør

Nedre seng 3 lags CLT element Tykkelse: 60mm Areal: 2,1 m2 Volume: 0,13 m3 Vægt: 65kg

900

2.400

1830

2280

450

900

2.400,0

2.340

Pinolhængt dør udført i 60mm CLT element med indfræsning i endestykker for møde med væg Samlingsdetalje: De05

540 AA 900

260,0

Samling af vægelementer udføres med skruer leveret af ROTHOBLASS, designet for sammentrækning af CLT elementer

Udsnit af ovenlys Total: 51,7 m2

URBAN SHELTER Samling af vægelementer 4.1

udføres med skruer leveret 1:50 designet Skala af ROTHOBLASS, for sammentrækning af CLT elementer

21-06-2018 URBAN SHELTER Dato

3,1 m3

1535kg

Planer

Der akkumuleres ca 1 ton co2 pr. m3 træ. Det vil sige at en enkelt shelter potentielt har ca. 3 ton co2 indlejret i bygningsmassen. 60

Elementer

2.340

Tegning

De03 Gulv

Version

4.2

Arkitekt

Emil Göhns

Dato

Skala

1:1

25-08-2018

1:10

ing

Plan

4.2

ekt

Emil Göhns

URBAN SHELTER

Dato

URBAN SHELTER

540

Emil Göhns

76 25-08-2018 Skala

2.400,0

Projekt

GSEducationalVersion

Projekt

URBAN SHELTER

Tegning

Opstalt front

Version

4.1

Arkitekt

Emil Göhns

Projekt

URBAN SHELTER

Dato

Skala

1:10

21-06-2018

2340 2280

2280

3048

1490 2400

1674

2340

2280

2880

600 2400

2340

Gulv Gulv CLT Gulv 3 lags element 3 lags CLT element 3 lags CLT element Tykkelse: 60mm Tykkelse: 60mm Tykkelse: 60mm Areal: 6,6 m Areal:2 6,6 m Areal: 6,6 m 0,4 m Volume: 0,4 Volume: m Vægt: 200kgVægt: 200kg Volume: 0,4 m3 Vægt: 200kg 2

540

2250

3048 1490

2880

4121

540

1871

1871 4121

1557

2340

2280

Side, venstre Side, Side, CLT venstre element 3venstre lags 3 lags CLT element 3 lags CLT element Tykkelse: 60mm Tykkelse: 60mm Tykkelse: 60mm Areal: 8,4 m Areal: 8,4 m Areal: m2 Volume: 0,5 Volume: m 8,4 0,5 m Vægt: 250kgVægt: 250kg Volume: 0,5 m3 Vægt: 250kg

2280

2574

900

1557

1440

1674

2574

3048

2400

900

1490

600

2400

Bagside Bagside 3 lags CLTBagside element 3 lags CLT element 3 lags CLT element Tykkelse: 60mm Tykkelse: 60mm Tykkelse: 60mm Areal: 7 m Areal: 2 7m Areal: 7 0.4 mVolume: Volume: m 0.4 m Vægt: 200kgVægt: 200kg Volume: 0,4 m3 Vægt: 200kg

1557

1557 3048

1631 2400

960 1440

960

840

2981

1631

1440 840

1350

2981

4000

2400

4000 2100

2400

4000

2400

2340

2670

2100 240

2100

2280 960

1830

2280

450

900

450

900

960

1770 2670

900 1500

1500 900

900

900 1320

1320

450

900

1320

1320 690

Nedre seng 3 lags CLT element Tykkelse: 60mm Areal: 2,1 m Volume: 0,13 m3 Vægt: 65kg

690

440

Dør 3 lags CLTDørelement Dør 3 lags CLT element 360mm lags CLT element Tykkelse: Tykkelse: 60mm Tykkelse: 60mm Areal:1,9 1,9 m Areal: Areal: m21,9 m Volume: 0,1 Volume: m 0,1 3 m Volume: 0,1 Vægt: 50kg Vægt:m 50kg Vægt: 50kg 2

960

150150

900 440

2280

150150 2280

Hylder, siddemøbel og øvre seng 3 lags CLT element Hylder, siddemøbel Hylder, siddemøbel og øvre seng og øvre seng Tykkelse: 3 lags CLT element 360mm lags CLT element 2 60mm Tykkelse: 60mm Tykkelse: Areal: 4,5 m Areal: 4,5 m Areal: 4,5 m 3 m Volume: 0,3 Volume: m m0,3 Volume: 0,3 Vægt: 150kgVægt: 150kg Vægt: 150kg 2

Nedre sengNedre seng 3 lags CLT element 3 lags CLT element Tykkelse: 60mm Tykkelse: 60mm 2 Areal: 2,1 m2Areal: 2,1 m2 Volume: 0,13Volume: m3 0,13 m3 Vægt: 65kg Vægt: 65kg

240

450

450 1830

2280

Bærende element og nedre seng 3 lags CLT element Bærende element Bærende og element nedre seng og nedre seng Tykkelse: 60mm 3 lags CLT element 3 lags CLT element Tykkelse: 60mm Tykkelse: 60mm 2 Areal: 1,5 m Areal: 1,5 m Areal: 1,5 m Volume: 0.09Volume: m 0.09 m Volume: 0,09 m3 Vægt: 45kg Vægt: 45kg Vægt: 45kg 2

Tag Tag Tag 3 lags CLT CLT element 3 lags CLT element 3 lags element Tykkelse: 60mm Tykkelse: 60mm Tykkelse: 60mm Areal: 5,6 m Areal: 5,6 m Volume: 0,3 Volume: m 2 0,3 m Areal: m 150kg Vægt:5,6 150kgVægt: Volume: 0,3 m3 Vægt: 150kg

900

450 1830

2340

2280

2340

2400

2100

2280 2400

450

450 2280 2400

2100

900 900

900

960 900

960

2670

2981

1631

1631 2550

2550

2981

4150

2400

Side, højre Side, Højre Side, Højre 3 lags element 3 lagsCLT CLT element 3CLT lags element Tykkelse: 60mm Tykkelse: 60mm Tykkelse: Areal: 7,5 m Areal: 7,5 m60mm Volume: 0,45Volume: m 0,45 m 2 Areal: Vægt: 225kgVægt:7,5 225kgm Volume: 0,45 m3 Vægt: 225kg

1770

1600

2670

900

4000

1350

900

960

2100

Front Front FrontCLT element 3 lags 3 lags CLT element 3 lags CLT element Tykkelse: 60mm Tykkelse: 60mm Tykkelse: 60mm Areal: 6.6 m Areal: 6.6 m Areal: m2 Volume: 0,4 Volume: m 6,6 0,4 m Vægt: 200kgVægt: 200kg Volume: 0,4 m3 Vægt: 200kg

900 900

900

1900

700

1440

1490

2340

Oversigt over CLT-elememter

77 Total:

Total:

Projektbilleder af udfĂ¸relse af shelter i 1:1

LITTERATUR

Bak-Andersen, S. (2020). ”Ler”, Gammel viden til nye

Minke, Gernot, (2012), Building with Earth – Design

bygninger: Traditionelle byggematerialer og håndværks

and Technology of a Sustainable Architecture, (Vol. 3),

teknik i nutidigt byggeri., PhD Thesis, The Royal Danish

Birkhauser, https://archive.org/details/Gernot_Minke-

Academy, Architecture, Design, Conservation, Copen-

Building_With_Earth/page/n0.

hagen, s. 151-157. Risom, Sven, (1952), Lerhuse, Stampede og soltørrede, Beim, A., Ejstrup, H., Kjær Frederiksen, L., Hildebrand,

Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, København.

L., Stylsvig Madsen, U., Munch-Petersen, P., Sköld, S., Zepernick Jensen, J. (red.), & Arnfred, L. (red.) (2019).

Risom, Sven, (1959), Nordiske Ler-jords-huse,

Cirkulært Byggeri: Materiale Arkitektur Tektonik,

Rosenkilde og Bagger, København.

The Royal Danish Academy of Fine Arts, Schools of Architecture, Design and Conservation.

Sørensen, Knud I., (1991), Jord som økologisk bygge-

https://issuu.com/cinark/docs/circular_construction_

materiale, A70 Lykkegårdsvej 376, 1. udg., 1. oplag.,

080919_low.

Sporup.

Eide O., L. Bjerrum, R. Selmer-Olsen, I. Pettersen, H.

Tegnestuen Vindrosen, (1993), Lerjord som bygge

Granum, J. Frydenlund, (1952), Jordhus – en samling

materiale – en vejledning, Byggeriets Udviklingsråd,

af artikler, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Forsk-

Hørsholm.

ningsråd, Byggeteknisk utvalg, Særtrykk nr. 6., Oslo. file:///Users/anne.beim/Downloads/V__INFO_PUB_Utgi-

Østergaard, Flemming, m.fl., (2001), Økologi – Ler og

velser_Utg%C3%83%C2%A5tte%20serier%20(skan-

halmprojekter, Ansøgninger under ’Program til fremme

net)_S%C3%83%C2%A6rtrykk_saertrykk6.pdf.

af økologisk byggeri’, By og Boligministeriet, København.

Hampebeton, http://www.hempcrete.dk/ Tysk Lerbygge Standard, Lehmbauarbeiten: https:// Landsforeningen for Økologisk Byggeri / LØB, (2019),

www.beuth.de/en/erweiterte-suche/272130!search?alx.

”Er fremtidens huse bygget af ler og hamp?”, Økologisk

searchType=complex&searchAreaId=1&query=Lehm-

Byggeri, feb. 2019, København, s. 24-30

bauarbeiten+&facets%5B276624%5D=&hitsPerPage=10.

Miljøstyrelsen, Egen Vinding og Datter red. (2019), Det Åndbare Hus: Afsluttende rapport, MUDP Rapport, København. https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/ 2019/12/978-87-7038-100-0.pdf.

CINARK Center for Industriel Arkitektur 82