Grøn omstilling - Vejen til flere kandidater inden for STEM by Kindly

GRØN OMSTILLING – VEJEN TIL FLERE KANDIDATER INDEN FOR STEM?

Anbefalinger fra Teknologipagtens symposium

Denne rapport er udgivet af Teknologipagten i oktober 2020. Teknologipagten er et samarbejde mellem regeringen, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, organisationer og andre aktører. Teknologipagten skal styrke danskernes STEM-kompetencer ved at få flere til at interessere sig for STEM, få flere til at uddanne sig inden for STEM og få flere til at arbejde med STEM. Én af måderne, vi arbejder med at understøtte STEM-området på, er ved at samle relevante aktører til symposier og events med henblik på videndeling og -produktion. Vi uddeler også puljemidler og støtter på den måde konkrete projekters arbejde med at fremme STEM-dagsordenen. Er der spørgsmål til indholdet i denne rapport, ønskes der en uddybning eller flere gode råd, så kontakt Teknologipagtens sekretariat på info@teknologipagten.dk. Her kan vi også sætte dig/jer i forbindelse med andre projekter i Teknologipagten, som arbejder med grøn omstilling og STEM-uddannelser. Se meget mere om, hvem Teknologipagten er, hvad vi arbejder med, og hvilke projekter og aktører vi samarbejder med og støtter på www.teknologipagten.dk.

Indhold Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 De største udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 De unges stigende interesse for grøn omstilling resulterer ikke umiddelbart i flere STEM-studerende. . . 5 Implementering at grøn omstilling på de videregående STEM-uddannelser er en svær og ressourcekrævende balancegang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Teknologipagten anbefaler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Hvordan kan vi bruge de unges interesse for grøn omstilling til at få dem til at vælge STEM? . . . . . . . 7 Indsatser i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og i fritiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Fortælling om STEM-uddannelserne i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Hvordan kan vi designe de videregående STEM-uddannelser, så de imødekommer de unges interesse for grøn omstilling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Samspillet mellem det faglige, tværfaglige og praksisnære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og offentlige instanser. . . . . . . . . . . . . 11

Bliv inspireret af projekter i Teknologipagten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Hvem deltog på symposiet?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Indledning Danmark har brug for flere STEM-uddannede, hvis vi skal lykkedes med den grønne omstilling1. En prognose fra ingeniørforeningen IDA viser, at vi i 2030 vil mangle knap 10.000 STEM-kandidater på det danske arbejdsmarked, hvis ikke flere uddannes indenfor feltet2. Den grønne omstilling er tilsyneladende en oplagt mulighed for at få flere til at vælge en STEM-uddannelse, da unge i generation Alpha og Z er bekymrede for klimaet og optagede af, hvordan klimaudfordringen løses, og hvordan de kan gøre en forskel3. Ved at vælge en STEM-uddannelse kan disse unge være med til at sikre grønne løsninger til gavn for klimaet. Men hvordan omsættes en grundlæggende bekymring og ønske om handling for klimaet hos de unge til et valg af en STEM-uddannelse? Og hvordan sikres de rette muligheder for at arbejde med grøn omstilling på STEM-uddannelserne? Vi ved fra forskning, at unges uddannelsesvalg er en kompleks proces, hvor inspirerende og relevant undervisning, identitets-match og fremtidsmuligheder alle er afgørende faktorer4. Dog er kun få erfaringer gjort om effekten og brugen af grøn omstilling som trækplaster til STEM-uddannelserne og som omdrejningspunktet i STEM-undervisningen. Den 29. september 2020 afholdt Teknologipagten i samarbejde med Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Region Midtjylland et virtuelt symposium med titlen ’Grøn omstilling - vejen til flere kandidater indenfor STEM?’. Sammen med vores projekter, partnere og andre interessenter udfoldede vi udfordringer og muligheder ved at bruge grøn omstilling som trækplaster til STEM-uddannelserne, samt hvordan grøn omstilling kan indtænkes på uddannelserne. Teknologipagten har omsat den viden og de erfaringer, der blev delt på symposiet, til konkrete anbefalinger og samlet dem i denne rapport.

Hvis energisektorerne skal lykkes med den grønne omstilling, har vi blandt andet brug for flere stærkstrømsingeniører, geoteknikingeniører, maskiningeniører, bygningsingeniører og maskinmestre. Programmører og kandidater/ ph.d.er i matematik og fysik er også en mangelvare.

- Glenda Napier, Adm. Direktør i Energy Cluster Denmark

Vi håber, at anbefalingerne kan være med til at øge antallet af unge klimainteresserede, der vælger en STEM-uddannelse, og at de kan bruges som inspiration og erfaringskatalog for uddannelsesinstitutionerne til at designe STEM-uddannelser, som imødekommer de unges interesse for grøn omstilling.

Artikel, TV2. Organisationer: Flere ingeniører godt nyt for grøn omstilling

Prognose 2018: Massiv mangel på teknologieksperter

Analyse af Generation Alpha & Klima samt Generation Z

Interests & Recruitment in Science & Vejen til drømmestudiet

De største udfordringer Forud for symposiet havde Teknologipagten i drøftelser med partnere og viden-eksperter identificeret følgende hovedudfordringer:

De unges stigende interesse for grøn omstilling resulterer ikke umiddelbart i flere STEM-studerende • De unge kender ikke til mulighederne for at arbejde direkte med grøn omstilling som STEM-uddannede og overvejer derfor ikke en STEM-uddannelse. • Stereotypen på f.eks. ingeniører appellerer ikke til de unge. De ser f.eks. ingeniører som meget teknisk-orienterede, nørdede og stillesiddende. • De unges forældre kender ikke til STEM-uddannedes muligheder for at arbejde direkte med grøn omstilling. Derfor vejleder de ikke deres børn i den retning. • Det er ikke tydeligt for de unge, hvordan de forskellige STEM-uddannelser hver især bidrager til grøn omstilling og er relevante for f.eks. fremtidens klimaindsatser. • I grundskolen og på ungdomsuddannelserne italesættes grøn omstilling ofte i de samfundsvidenskabelige fag, men sjældnere i STEM-fagene. • Vi har ikke tilstrækkelig viden om, hvordan de unges interesse for grøn omstilling påvirker deres uddannelsesvalg.

Orientér dig i vores digitale videnbank,

som indeholder en række relevante artikler, rapporter og cases om grøn omstilling på STEM-uddannelserne.

Implementering at grøn omstilling på de videregående STEMuddannelser er en svær og ressourcekrævende balancegang • Den tværfaglige, praksisnære undervisning, som arbejdet med grøn omstilling lægger op til, er ressourcekrævende og kan være svær at balancere med faglige læringsmål. • Der er mangler ressourcer til at kunne arbejde mere aktivt med grøn omstilling på uddannelserne, f.eks. økonomi, bemanding, faciliteter. • Der mangler muligheder og ressourcer til at udvikle og pleje samarbejdet med virksomheder om praksisnær undervisning. • Der er ofte forskellige interesser i samarbejdet mellem uddannelser og virksomheder. Det kræver derfor tydelig forventningsafstemning at skabe et samarbejde, der er en succes for begge parter. • Mange studerende vælger fortsat STEM for videnskaben og teknikken og ikke for et specifikt formål. Vi risikerer at skræmme dem væk med for meget fokus på samfundsproblemer som grøn omstilling. • Der er diskussion om, hvorvidt det er uddannelsernes ansvar at løfte aktuelle samfundsproblemer som grøn omstilling. Det er udfordrende at balancere mellem aktuelle samfundstendenser/erhvervslivets behov og principperne for fri forskning.

Lyt til vores podcast fra symposiet, og få ekspertviden om temaet fra:

Tanja Hall, Generationsforsker og Co-founder af Fremtidsfabrik. Tanja interviewes om de særlig kendetegn ved den unge generation, om deres forhold til klima og bæredygtighed og om deres uddannelsesvalg. Björn Andresen, Ingeniørdocent på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. Björn interviewes om sit arbejde med at integrere den grønne omstilling på den diplomingeniøruddannelse, som i dag hedder elektrisk energiteknologi på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Teknologipagten anbefaler På baggrund af erfaringsudveksling og debat på symposiet samt den ekspertviden, der blev produceret i forbindelse med symposiets to podcasts og Teknologipagtens videnbank, har vi formuleret en række anbefalinger. Anbefalingerne er opdelt i de to temaer, som blev debatteret på symposiet: • Hvordan kan vi bruge de unges interesse for grøn omstilling til at få dem til at vælge STEM? • Hvordan kan vi designe de videregående STEM-uddannelser, så de imødekommer de unges interesse for grøn omstilling?

Hvordan kan vi bruge de unges interesse for grøn omstilling til at få dem til at vælge STEM? Når det handler om at bruge den unge generations interesse for grøn omstilling som løftestang til at få flere STEM-studerende, er der en lang række muligheder. Fælles for dem er, at der er stort fokus på den tidlige indsats, som handler om at koble grøn omstilling til STEM-fagene allerede i grundskolen. Det er i grundskolen, vi skal skabe en generel bevidsthed om, hvordan man kan bidrage til den grønne omstilling med STEM-kompetencer. Derudover er der stor enighed om, at arbejdet bør ske i tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet, offentlige instanser og civilsamfundet. I Teknologipagten har vi formuleret følgende anbefalinger til de mange aktører og den fælles opgave:

Der er ingen tvivl om, at klimaet betyder meget for de unge, men det er ikke min opfattelse, at de konverterer denne interesse til valget af en STEM-uddannelse.

- Tanja Hall, Generationsforsker og Co-founder af Fremtidsfabrik

Indsatser i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og i fritiden • STEM-fagenes samfundsrelevans ift. den grønne omstilling skal synliggøres, så børn og unge ser sammenhængen og får konkretiseret, hvad STEM-fagene kan bruges til. Det kan for eksempel ske. gennem temaforløb, anvendelsesorienteret case-arbejde, virksomhedssamarbejder og ”Åben skole” initiativer. • Det skal synliggøres for børn og unge, at de arbejder med STEM i en lang række fag udover de klassiske ”STEM-fag”. Ved at vise, hvornår, hvordan og i hvilke sammenhænge STEM anvendes, får vi forbundet STEM med kreative, ideskabende og problemløsende fag med stor indflydelse på den grønne omstilling, f.eks. i håndværk og design. • STEM-undervisningen skal være mere eksperimenterende og mindre facitbaseret, så vi i højere grad bruger STEM gennem kreativ problemløsning af virkelige problemer inden for den grønne omstilling. • Lærerne skal vide, at fagbeskrivelserne ikke forhindrer dem i at arbejde (tværfagligt) med grøn omstilling i undervisningen i grundskolen. • Børn og unge skal tilbydes fritidsaktiviteter med fokus på grøn omstilling og STEM. På den måde kan der opbygges en mere legende og udforskende STEM-kultur, som giver børn og unge større indsigt i fagenes betydning for samfundet. • Samarbejdet mellem grundskolen, ungdomsuddannelserne (særligt EUD) og virksomhederne skal øges og videreudvikles, så det ikke kun omhandler brobygningsforløb. Virksomhedsbesøg med både elever og forældre kunne være én måde at nedbryde stereotyper om STEM på.

Fortælling om STEM-uddannelserne i grundskolen og på ungdomsuddannelserne • Fortællingen om, hvad STEM-uddannelserne kan bruges til, skal styrkes – og værdien af STEM-kompetencer ift. at arbejde grøn omstilling skal tydeliggøres. • Fortællingen om, hvad der kræves/ikke kræves for at studere STEM skal nuanceres. Samtidig skal det tydeliggøres, at STEM-kompetencer ikke er superhelteevner, så børn og unge med interesse for grøn omstilling får mod til at vælge en STEM-uddannelse, selvom det ikke er deres stærkeste kompetencer. • Opnåelige rollemodeller fra STEM-uddannelserne og erhvervslivet, som de unge kan se sig selv i, skal fremhæves. De unge har brug for at møde mennesket bag titlen og opgaven. For dem handler det mere om, hvem de kan blive med STEM, end hvilke kompetencer de får med STEM. • Forældre skal have bedre kendskab til, hvad man kan opnå med STEM-kompetencer, så de kan vejlede deres børn og unge med interesse for grøn omstilling i retning af STEM-uddannelserne. • Virksomheder bør formidle, hvordan deres produkter og services gør en forskel for den grønne omstilling, så det er tydeligt, hvordan man kan være med til at skabe samfundsmæssig værdi med en STEM-uddannelse. • Dannelsesbegrebet skal udvides og gøres fremtidsrelevant ved fremover også at omfatte teknologisk og digital dannelse.

Jeg har i mere end 800 dybdegående interviews med unge aldrig hørt en ung sige ”jeg vil være ingeniør”, medmindre den unge har en forælder, der er ingeniør. Forældrene har en kæmpe indflydelse på de unges uddannelsesvalg, og skal man ramme de unge med et budskab om STEM-uddannelser, så skal man også ramme deres forældre.

- Tanja Hall, Generationsforsker og Co-founder af Fremtidsfabrik

Hvordan kan vi designe de videregående STEM-uddannelser, så de imødekommer de unges interesse for grøn omstilling? Den grønne omstilling er en samfundsproblematik, som lægger op til tværfaglige løsninger og dermed også tværfaglig og praksisnær undervisning. En grundlæggende udfordring i arbejdet med at implementere den grønne omstilling i uddannelserne er samspillet mellem det faglige, det tværfaglige og det praksisnære. Tunge, teoretiske fag kan være en udfordring for studerende, der vælger uddannelse pga. af deres interesse for grøn omstilling. Men fokus på grøn omstilling kan på den anden side skræmme stærkt fagligt interesserede væk. Tværfaglig undervisning er ressourcekrævende for både studerende, undervisere og institutionen, og den kan i værste fald risikere at ske på bekostning af fagligheden. Den praksisnære undervisning være svær at integrere i uddannelsernes læringsmål. Og virksomhedssamarbejde kan være udfordrende, bl.a. på grund af manglede adgang til virksomheder og dårlig forventningsafstemning mellem uddannelserne og virksomhederne. Alle disse udfordringer blev adresseret på symposiet. Teknologipagten har identificeret følgende anbefalinger til imødegåelse af udfordringerne:

Vi har ladet den grønne omstilling gennemsyre vores studie i elektrisk energiteknologi, hvor de studerende får lov at relatere fysikken og matematikken til fremtidens energisystemer fra start til slut. Men det er en stor og vedvarende opgave, for man skal hele tiden opdatere sit undervisningsmateriale med nye cases med relation til grøn energiteknologi.

- Björn Andresen, Ingeniørdocent på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Samspillet mellem det faglige, tværfaglige og praksisnære • Tidlig forventningsafstemning (gerne i introforløb) er afgørende. De nye studerende skal gøres bevidste om teoretisk indhold og krav på studiet og om, at faglighed er en forudsætning for at arbejde tværfagligt og praksisnært. • Anvendeligheden af fagligheden på den enkelte STEM-uddannelse skal tydeliggøres. Det kan ske ved at koble teori til praksisnære problemstillinger, så de studerende modtager god og inspirerende faglig undervisning. • Der skal samarbejdes med virksomhederne, som kan fremsætte virkelige problemstillinger og dermed styrke den praksisnære undervisning og tydeliggøre behovet for grønne STEM-kompetencer. • De studerende bør arbejde tværfagligt. Store samfundsproblematikker som f.eks. grøn omstilling egner sig godt til dette arbejde. Det tværfaglige perspektiv kan f.eks. komme i spil ved at indtænke den 3-dobbelte bundlinje (det sociale, det økonomiske og det miljømæssige) i undervisningen. • Det er vigtigt at være bevidste om, at praksisnær undervisning kræver de helt rigtige undervisere, materialer og faciliteter, hvis det skal have et reelt fagligt udbytte. • Grøn omstilling bør indgå i undervisningen som en del af den almene dannelse på lige fod med at forholde sig til andre samfundsproblematikker. Inddragelsen af grøn omstilling bør dog ikke ske på bekostning af det fagfaglige indhold, for så risikerer vi at tabe vi de studerende, som er på studiet for fagligheden og ikke for formålet.

Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og offentlige instanser • Uddannelsesinstitutionerne bør stå sammen og lave en fælles kommunikation af behovet for og mulighederne med STEM-kompetencer. Den fælles fortælling kan styrkes yderligere ved at også erhvervslivet og de offentlige instanser er med i kommunikationsindsatsen. Målgruppen er de unge og deres forældre. • Tværfagligheden i uddannelsessektoren skal styrkes. Det skal ske ved at øge mulighederne for at tage fag/moduler/hele uddannelser på tværs af de videregående STEM-uddannelser og uddannelsesinstitutioner. • Den praksisnære undervisning skal styrkes ved at sikre bedre sammenhæng mellem uddannelsernes læringsmål og virksomheders mål. Det kan f.eks. ske med case-samarbejder og praktik. Det kræver, at virksomhederne sætter sig ind i uddannelsernes læringsmål. • Det skal være mindre kompliceret for virksomheder at opsøge og indgå samarbejde med uddannelserne. Der bør være én samlet indgang og proces herfor, f.eks. en fælles platform med cases, praktikopgaver, specialeprojekter, etc.

Vores studerende har modtaget uddannelsens nye fokus på grøn omstilling meget positivt og vores optag er steget med 300 procent. Vi har fået betydeligt flere ansøgere direkte fra STX, og de udgør nu halvdelen af vores optagede studerende.

- Björn Andresen, Ingeniørdocent på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Bliv inspireret af projekter i Teknologipagten Mange af de indmeldte projekter i Teknologipagten arbejder på forskellig vis med grøn omstilling og STEM. Derudover har Teknologipagten tidligere uddelt midler til projekter inden for temaet. I dette afsnit fremhæves nogle af de projekter. Vi håber, dette kan være til inspiration for dem, som ønsker at arbejde med temaet enten alene eller sammen med en samarbejdspartner. I Teknologipagten hjælper vi gerne med at skabe kontakt mellem potentielle samarbejds- og sparringspartnere. Nedenfor kan du finde en kort beskrivelse af en håndfuld udvalgte projekter. Derefter følger en oversigt med en række andre projekter og links til, hvor du kan læse mere om dem.

Industriprojektet mellem Haldor Topsøe, Flakkejerg Efterskole og ZBC Slagelse Flakkebjerg Efterskole og Teknisk Gymnasium ZBC Slagelse løser reelle cases for Haldor Topsøe i et tæt samarbejde, hvor alle, både undervisere og medarbejdere hos Topsøe, bidrager til at udvikle koncepter og faglige problemstillinger. Formålet er, at eleverne oplever, hvordan dét, de lærer i skolens STEM-undervisning, kan bruges i virkeligheden. Eleverne får en indsigt i og en oplevelse af, hvordan STEM kan være med til at gøre en forskel for mennesker og samfund – lokalt og globalt.

Fremtidens håndværkere og ingeniører genanvender byggematerialer Musiconcrete har udviklet et brobygningsforløb med fokus på genanvendelse af beton. Forløbet bygger på viden fra et ph.d.-projekt fra DTU ZeroWaste Byg. Formålet er at skabe fællesskaber mellem unge, sætte rammen for deres læring om cirkulær økonomi og inspirere dem til at formidle om cirkulær økonomi til andre unge. Forløbet henvender sig til elever fra 8.-10. klasse og er udviklet i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole med midler fra Teknologpagten.

Fra klimabekymret til klimakarriere KlimaZirkus - Building Workshop & Klimaambassaden/Concito er ejere af projektet, der indsamler viden om, hvordan en kommune, skole eller organisation kan flytte de unge fra at være klimabekymrede til at vælge en STEM-karrierer med fokus på klimaet. Projektet har fokus på: • Hvordan kommuner kan understøtte børn og unges viden om, kompetencer og handlekraft i forhold til klima og bæredygtighed. • Hvordan vi som aktører kan samarbejde om og bruge vores indflydelse, så vores projekter, programmer og indsatser reelt er med til, at understøtte at de kommende generationer bliver grønne generationer.

Bæredygtighed med Science Ungdomsskoleforeningen giver unge teoretisk og praktisk erfaring med innovation, design processer og science som redskaber til løsningen af virkelige, aktuelle problemer. Konkret tager aktiviteterne udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål. De unge får mulighed for at udarbejde løsninger på de udfordringer, verdensmålene tematiserer, f.eks. at slutte sult, skabe bæredygtig energi og/eller forbedre klimaindsatsen. Erfaringen har vist, at læring sker bedst, når aktiviteter har en kobling til hverdagen og til virkelige problemstillinger, hvor de unge får hands-on erfaring med tidens relevante problemstillinger – som de kan genkende fra deres egen hverdag.

Teknologipagtens forældrekampagne: En ny verden starter her Teknologipagten har undersøgt, hvordan – og med hvem – de unge taler om deres fremtidige uddannelsesvalg. Tallene taler deres tydelige sprog. Der er et underskud af viden om, hvad STEM-uddannelser er, hvad man kan blive med en STEM-uddannelse, og hvad man konkret kommer til at arbejde med. Derfor har Teknologipagten lanceret en kommunikationskampagne under temaet ”En ny verden starter her”. Kampagnen er målrettet forældre til børn i udskolingen og har som formål at klæde forældrene bedre på til at tale med deres børn om uddannelsesvalg – herunder især hvad man kan bruge en STEM-uddannelse til.

Brug for mere inspiration?

Klik på titlerne og læs mere

- Besøgsordning og åbent hus på KU - World Robot Olympiad - Engineering i skolen - High5Girls - LIFE - LabSTEM

Hvem deltog på symposiet? I alt havde 75 deltagere tilmeldt sig det virtuelle symposium. På dagen deltog 45 af dem, og de repræsenterede omtrent 40 forskellige organisationer. Det var i samspil mellem disse repræsentanter, at anbefalingerne i denne rapport blev til. Uddannelsesinstitutionerne var repræsenteret ved Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, IT Universitetet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Professionshøjskolen Absalon, Professionshøjskolen University College Nordjylland, EUC Nord, EUC Syd, Skive College, TECHCOLLEGE, Mercantec og Akademiet for den Tekniske Videnskaber. Regionerne og kommunerne var repræsenteret ved Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Næstved Kommune, Odense Kommune, Viborg Kommune og Science City Lyngby. Fra ministerier og styrelser deltog repræsentanter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Digitaliseringsstyrelsen. Interesse- og brancheorganisationer som Dansk IT, Ledernes Hovedorganisation, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Polyteknisk Forening og Ungdomsskoleforeningen deltog også. Kultur-og læringsinstitutioner som Astra, Danmarks Tekniske Museum og De grønne pigespejdere var også repræsenteret. Herudover deltog Oxford Research. Endelig deltog en række virksomheder og organisationer, som i større eller mindre grad arbejder med både grøn omstilling og for flere STEM-kandidater i Danmark: Haldor Topsøe A/S, Rambøll, Musiconcrete, High5Girls, Kodesmart, CoInsights, ENERGI & VAND - Greater Copenhagen Living Lab, Textile Change og Academic Positions.

Kontakt Teknologipagtens Sekretariat Ejlskovsgade 3D 5000 Odense C Vesterbrogade 1L, 2. sal 1620 KĂ¸benhavn V info@teknologipagten.dk www.teknologipagten.dk

Udgivet den 23. oktober 2020.